Dyrlæge Mette Uldahl, er dyretisk rådgiver og formand for den europæiske hestedyrlægeforening FEEVA. I sit job har hun fingeren på pulsen i forhold til det, der rør sig i ridesporten og forskningen. Samtidig laver hun en del juridisk arbejde med syn og skøn, ligesom hun arbejder som veterinærkonsulent for flere organisationer, bl.a. Dansk Ride Forbund. Desuden arbejder hun i hestepraksis, men som hun selv siger, det praktiske arbejde på klinikken bliver mindre i takt med, at hun bliver mere involveret i arbejde omkring hestevelfærd, etisk og normer i hestesporten herhjemme og i udlandet.

Etik og hestevelfærd i sport

Hvordan står det så til med etik og hestevelfærd i Europa?

”Det etiske syn på hesten, og vores brug af hesten ændrer sig løbende,” indleder Mette Uldahl.

Og hvad er så moral eller etik? Det er begreber, som er en rettesnor for, hvad man bør gøre i en given sammenhæng. Det er indbegrebet af, hvad en given person eller en grupper af personer anser for at være det rette at gøre.

”Og det er også en forklaring på, hvorfor etikken i hestevelfærden ændrer sig løbende,” fortsætter Mette Uldahl. Det kan være vanskeligt at trække en streg, sætte en grænse for, hvad vi kan og vil acceptere i forhold til hesten. Mette Uldahl illustrerede dette ved en tegning:

Hvor er det, vi skal sætte normen? Hvordan skal hesten have det?

”Må den ligge på niveau med ”let ubehag” – er det ok, eller skal vi herhen og sige: Den må næsten aldrig føle ubehag. Og det er baggrunden for de vilde debatter vi har, fordi vi hele tiden skal fastlægge det ”cut off” niveau i forhold til den viden vi har,” forklarer Mette Uldahl.

Brug af udstyr

”Hvilken procentsats af skader hos heste efter udstyr er acceptabel i sporten? Jeg har de seneste mange år set heste efter for skader efter bid, for at vurdere, om de må starte stævne eller ej, så er det jo en konsekvens af den norm, der blev sat. Her har man fra Dansk Ride Forbunds side sagt: der må ikke være sår i munden på hestene. Er der det, må de ikke starte stævner.”

Den debat er i Europa konstant, og den bliver vi også præget af herhjemme.

”En øget grad af viden giver også en gradvis erkendelse om øget ansvar af det, vi går og gør, og det betyder også vi gradvis bliver nødt til at udvikle de strukturer og normer, vi har hesten i,” forklarede Mette fra talerstolen.

Kan hesten føle, har den et følelsesliv?

Og hvad er det så vi ved? Har vi egentlig erkendt, at hesten kan ”føle” noget? Ja, understreger Mette, det er vi enige om i dag.

”Dyr er følende væsener, og det er en erkendelse, som har været undervejs igennem lang tid, men nu er bredt accepteret. Vi ved også, at hesten ligger enormt højt på skalaen over ”følende væsen”. Når mennesker interagerer med dyr, påtager vi os et ansvar, for vi ændrer deres vilkår. Jo mere vi påvirker dem, jo højere grad af ansvar. Og vi ved, at heste er ret komplekse dyr, så det kræver en del af os at tage tansvar for dem.”

Mette Uldahl fortalte desuden, at hun oplever en øget forståelse for hestens sprog og adfærd i sit internationale arbejde.

Hestens sprog

Heste taler gennem adfærd og kropssprog, og det har et veludviklet sprog. De kommunikerer gerne med artsfæller også med andre dyreracer og mennesker. Undersøgelser har vist, at man faktisk kan stille enkle spørgsmål til heste, og få et svar. De er gode til at aflæse vores mimik. De kan bruge den aflæsning til at vurdere om rytteren bliver en god makker i dagens træning, men er vi lige så gode til at læse hesten, og forstår vi dem? Man forstår kun det, der bliver sagt, hvis man lytter til dem, der taler.

Hvis vi kan lære hestens sprog at kende, kan vi få en god dialog med hesten, så de ikke behøver at ”råbe” til os.

Mette Uldahl

Vores kommunikation med hesten er primært baseret på negativ forstærkning. Negativ forstærkning er også det, man kalder ”ubehag til effekt”: når hesten reagerer på en negativ stimulus, så er belønningen at ubehaget forsvinder. Fx når man i træning lægger schenklen til hesten, og når den går frem, så letter man schenklerne. Når man bruger positiv forstærkning, tilføjer man noget rart. Det kan være klø, klap eller godbid. Positiv forstærkning er ikke så udbredt i træningen af heste, men der er undersøgelser som viser, at det også er en metode, man kan anvende, men det kræver en helt ny tankegang omkring træningen.

Udfasning af burdyr

Hvad er det så, vi kan forvente os i fremtiden i forhold til vores hold og brug af heste i fritid og sport?

I år har borgere i EU foreslået en udfasning af burdyr i landbruget inden 2027. Dette kaldes en historisk beslutning, men hvad med hestene? Via hesteloven har godt styr på forholdene i staldene. ”Men er der så stor forskel på burdyr og heste i lukkede bokse,” spurgte Mette Uldahl, lidt provokerende fra talerstolen.

Vi ved, at hesten har behov for:

• Fri bevægelse
• Social kontakt til artsfæller
• Kontinuerlig adgang til stråfoder/græs

Opfylder vi de krav i dagens hestehold?

Transport

Transport er reguleret af EU. Og sportshestene bliver i dag transporteret i veludviklede hestetransportvogne eller hestetrailere. Alligevel oplever vi heste, der får stress/mavesår, luftvejsproblemer og transportsyge.

Der er meget mere subtilt stress ved transport, end vi har erkendt, og tro mig, der er studier på vej, som kun understøtter problemer ved transport af heste.

Mette Uldahl

“Transport kommer vi til at tale om i nær fremtid. Der er et nyt begreb, som er interessant, sportsturisme. Her tager man hestene med til stævnepladser i eksempelvis Spanien. Hvad gør det for hestene? Hvor stressende er det, og kan vi forsvare det? Dette har været til debat i Sverige. Det er noget, som der kommer fokus på, på europæisk plan,” fortalte Mette Uldahl.

Hvad skal vi ellers forvente, der ses på?

De dårlige sager i hestesporten, som efter moderne femkamp ved OL, skal vi have styr på. For det er de sager, som tegner vores sport udadtil. Det er de dårlige sager, som skaber negativ opmærksomhed og debat, også blandt personer, der ikke er knyttet til ridesporten.

Derfor kan vi forvente, der løbende bliver set nærmere på, træningsmetoder, alder for ibrugtagning, nedslidning i sporten og en plan for fritids- og sportshestens otium.

Der er masser af studier på vej, som har fokus på ovenstående emner. Og på spørgsmålet: Må vi så overhovedet fortsat ride på hestene? Det kommer an på hvilken selvforståelse vi har, at vi selv formår at regulere vores brug og hold af hesten; bruge de traditioner og regler vi har, og forklare samfundet, hvad vi gør og hvorfor.

Man tror det er lovgivningen, der bestemmer. Det er det også, men man skal vide, at det er folk derude, som bestemmer, hvad der skal til. Det skal vi være klar over.

Mette Uldahl

“Vi skal bestemme, om vi vil lave udvikling eller afvikling, og vi skal sikre os, at vi handler på en måde, så vi bevarer samfundets accept af, at heste har mange funktioner, ”sluttede Mette Uldahl sit glimrende indlæg.

Hør Mette Uldahl opsummerer dagen i nyheden: Video: En inspirerende dag i hestens univers – Zibrasport Equest