Saab Team Sweden Dressage er det svenske rideforbunds og Saabs initiativ, der dækker alle landshold fra ponyer op til seniorer i svensk dressur. Nu har forbundskaptajn Bo Jenå sat navne på de seniorryttere, der er i spil til en plads på det svenske landshold ved ECCO FEI World Championships 2022 Herning.
“Det har været et anderledes år med aflyste stævner, som gjorde forberedelserne til OL svære. Vel fremme blev Patriks hest halt, og vi blev ikke så stærke,” opsummerer Bo Jenå til det svenske online medie Ridsport.
Forberedelserne til VM i Herning i august næste år er allerede gået i gang, fortæller Bo Jenå, som glæder sig over, at VM ligger i Danmark og dermed er tæt på, ligesom han og flere i teamet var med ved EM i Herning i 2013. “Det er for tidligt at sige noget om medaljer, men jeg håber, vi kan præstere verdensklasse, som vi har gjort før, udtaler Bo Jenå.
ECCO FEI World Championships 2022 Herning (DEN) bliver afviklet fra den 6. – 14. august 2022. Arrangørerne Jens Trabjerg, CEO Sport, og Casper Cassøe, CEO Operations, har samlet et stærkt og engageret team for at gøre Herning2022 til en helt uforglemmelig oplevelse for de mange gæster, ryttere og alle involverede.
”VM på hjemmebane er helt unikt, og vi vil gøre alt for at stille op til et så vanvittigt arrangement, som der venter os i Herning. Jeg er virkelig stolt af at være dansk, og håber det bliver en kæmpe succes,” siger den danske dressurrytter Cathrine Dufour, der i øjeblikket indtager andenpladsen på FEI’s verdensrangliste.
Dressur og voltigering åbner verdensmesterskaberne den 6. august, og de to discipliner afvikles frem til 10. august. Denne dag er også første konkurrencedag for springning og paradressur, og de to discipliner afslutter mesterskaberne søndag den 14. august. Arrangørerne har hele vejen igennem arbejdet tæt sammen med flere af de danske eliteryttere for at skabe de bedste betingelser for ryttere og heste under mesterskaberne.
Mine forventninger er sky high
Cathrine Dufour er ambassadør for Herning2022, og hendes forventninger til mesterskaberne er skyhøje: ”Jeg forventer mig virkelig meget af arrangementet i Herning næste år,” udtaler Cathrine Dufour og fortsætter: ”Mine forventninger er skye high. Staldene kender vi, de er helt fantastiske, men jeg har også forventninger til alt andet omkring mesterskaberne, for jeg ved, at hele teamet gør en kæmpe indsats for der virkelig bliver meget at opleve i Herning.”
Cathrine Dufour er topform frem mod VM. Hun sluttede på en individuel 4. plads ved OL i Tokyo, og sammen med det danske hold (Carina Cassøe Krüth og Nanna Skodborg Merrald) blev det til en 4. plads. Ved EM i Hagen opnåede Dufour en bronzemedalje i Grand Prix Special og sølvmedalje i kür, mens holdet vandt bronze. Begge mesterskaber blev redet på Bohemian, der er 11 år efter Bordeaux registreret i Westfalen og ejet af familien Zinglersen.
Forventninger til holdet
Der er forhåbninger om, at det danske dressurlandshold kan være med i medaljekampen ved Herning2022, og Cathrine Dufour har allerede gode vibes om den danske form: “Det danske hold ser virkelig stærkt ud lige nu. Vi har flere ryttere som er godt etableret på deres egne heste, så holdet kan komme til at se vanvittig spændende ud. Vi har dog før set, at lige et par måneder før kan tingene ændre sig, men jeg er meget positiv.”
Om sine egne forventninger til mesterskabet er Cathrine Dufour mere afventende. Hun har flere heste i spil, og alt kan ske, men hun håber naturligvis på at være en del af det danske hold ved VM på hjemmebane.
Stutteri Ask Stadium som det så ud under dressurkonkurrencerne ved EM i Herning i 2013. Foto: Ridehesten.com
Big enough to matter, small enough to care
Når 200.000 tilskuere, 1.100 mediefolk og ca. 200 mio. tv-seere retter opmærksomheden mod Herning, er det arrangørernes klare holdning, at de vil skabe et verdensmesterskab, som giver ryttere og heste de bedste betingelser for at stråle i konkurrence.
”Vi har en forventning om at kunne gøre Herning2022 til en fest med sporten i centrum, hvor der desuden skabes mange oplevelser for hesteinteresserede i det store messeområde, EquiPark, men også oplevelser for børn, unge og voksne, der ikke på forhånd har et større kendskab til ridesporten,” forklarer Jens Trabjerg, der sammen med Casper Cassøe arrangerer det firedobbelte verdensmesterskab i Herning.
”Vi er i fuld gang vores planlægning, og vi oplever en helt overvældende interesse fra mange sider, for at være en del af dette VM. Sammen med vores hovedsponsorer og tætte samarbejdspartnere: Herning Kommune, Sport Event Denmark og Dansk Ride Forbund, har vi rammerne på plads for hele arrangementet,” supplerer Casper Cassøe.
Interessen for at købe billetter og adgang til Helgstrand VIP-lounge er stor, og det giver arrangørerne mulighed for at fokusere på at skabe et helt særligt verdensmesterskab. Jens Trabjerg siger afslutningsvis:
”Vi glæder os til at byde alle velkomne til Herning2022, og vi vil gøre vores bedste for, at alle får en fantastisk oplevelse, og samtidig skal der være plads til dansk hygge. Som vores motto siger: “big enough to matter, small enough to care”.
Jens Trabjerg, Casper Cassøe og hele teamet bag Herning2022 ønsker alle en rigtig glæde jul og et godt nytår.
Siden begyndelsen af nullerne har den årlige hyldest af de største danske idrætspræstationer ellers været afviklet lige efter nytår med op mod 10.000 feststemte tilskuere og en million tv-seere på DR. Showet er et samarbejde mellem DR, MCH, DIF, Team Danmark og Sport One.
Beslutningen om ikke at gennemføre ’Sport 2021’ i Jyske Bank Boxen som planlagt lørdag den 8. januar kommer, efter der politisk er blevet indført en række nye tiltag, der skal bremse spredningen af corona, herunder nedlukning af lokaliteter som Jyske Bank Boxen.
Tobias Thorning Jørgensen med sin anden guldmedalje ved PL i Tokyo. Foto: Lars Møller.
Pararytter Tobias Thorning Jørgensen er en af de 15 nominerede sportsfolk til den præstigefyldte titel: Årets Sportsnavn.
Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991 af DIF i partnerskab med Jyllands-Posten. Siden 2019 er der indgået et rent sportsligt partnerskab, og prisen uddeles nu af DIF og Team Danmark.
DIF og Team Danmark udpeger i alt 15 nominerede til prisen som Årets Sportsnavn, hvorefter der sættes navn på de tre finalister. Det er dommerkomitéen, som afgør, hvem der skal være den endelige vinder af prisen som Årets Sportsnavn 2021. Læs mere om prisen: Tobias Thorning er nomineret til Årets Sportsnavn!
En ærgerlig, men nødvendig beslutning Administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen ærgrer sig over, at coronapandemien også i 2022 får konsekvenser for den traditionsrige fest i MCH.
– Aflysningen er en nødvendig beslutning, der i år er ekstra ærgerlig, fordi sportsåret 2021 har budt på så meget, der fortjener at blive fejret og hyldet i det store gallashow. Samtidig har coronaaflysningen desværre også konsekvenser for mange andre end MCH. Vi ser frem til i årene fremover at fortsætte den mangeårige tradition, der går tilbage til år 2000 i et meget tæt og stærkt samarbejde med DR, Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Sport One, siger Georg Sørensen.
London International Horseshow er midlertidig flyttet fra Olympia til ExCel, det har givet springrytterne mere plads i arenaen. Der blev søndag afviklet en afdeling af Longines FEI Jumping World Cup, og det var et stjernespækket felt, der tørnede sammen i London. 35 ryttere kom til start i kampen om World Cup points og blandt dem var: Steve Guerdat, Ben Maher, Martin Fuchs, Max Kuhner, Scott Brash, Marcus Ehning, John Whitaker, Harrie Smolders og klassens vinder Harry Charles.
6 ryttere fejlfrie i omspringning
Harrie Smolders og Monaco e. Cassini II lagde sig i spidsen af klassen med en tid på 36,77 sekunder, og det på trods af, at han var tæt på at ride forbi den første forhindring. Inden da havde Storbritanniens John Whitaker og Unick du Francport e. Zandor stoppet tiden på 37,5 sekunder.
Det blev dog den blot 22-årige brite Harry Charles, som med et modigt ridt mod sidste forhindring, kappede næsten et sekund af Smolders tid, til sejr i 35,91 sekund.
Det er Denis Lynch, som fører stillingen i Longines FEI World Cup i springning i den vesteuropæiske liga foran Harry Charles.
Som et led i talentudviklingen frem mod den internationale dressurscene, har tyskerne tre turneringer, som strækker sig over et antal kvalifikationer over sommeren, med finale, sædvanligvis i Frankfurt i december. Grundet coronarestriktionerne var stævnet i messehallen i Frankfurt aflyst og finalen i de tre turneringer: Piaff-Förderpreis, Nürnberger Burg-Pokal og Louisdor-Preis, blev flyttet til Kronberg på Shafhof hos familien Rath.
Dansk hoppe sejrer
Finalen i Nürnberger Burg-Pokal for 7 til 9-årige heste afviklet i en særlig Prix st. George for unge heste blev en succes for Helen Langehanenberg, som ikke alene vandt på sin Dansk Varmblods-hoppe Straight Horse Ascenzione e. Blue Hors Zack (Opdr. Straight Horse), men også tog andenpladsen med Schöne Scarlett e. Scolari.
Daniel Bachmann Andersen kom ind på 7. pladsen med Caracciola MT e. Chin Champ . Det er en hest, som Daniel forventer sig meget af i den store sport. Ind på 11. pladsen kom Nicole Wego-Engelmeyer på DV-hesten Citation e. Blue Hors Zack (opdr. Grete og Poul Petersen).
“Dansk” hingst sejrer
Der stod også Danmark på vinderen af Louidor-Preis for 8-10 årige heste på Grand Prix-niveau. Sejren gik sikkert til norske Isabel Freese på den dansk-ejede (Lone Bøgh Henriksen – HP Horses) avlshingst Total Hope OLD e. Totilas/Blue Hors Don Schufro. Hingsten er ikke uvant med store sejre, i 2019 vandt parret finalen i Nürnberger Burg-Pokal.
Piaff-Förderpreis
Mens de to ovennævnte turneringer fokuserer på hestene, så er Piaff-Förderpreis en turnering for fremtidens ryttere, unge under 25 år, der er på vej til at vokse sig ind i den store sport. Klassen afvikles i Grand Prix, og blev i år vundet af Semmieke Rothenberger, født i august 1999, som datter af to internationale dressurryttere, er hun født ind i sporten. Hun har været Europamester flere gange i ungdomsdressuren. Sejren kom i hus på Flanell e. Apache foran en anden, kendt tysk unddomsrytter Anne-Kathrin Lindner, og FB Sunfire e. San Amour.
Alt arbejde med heste er risikofyldt. Heste er store og stærke flugtdyr med hurtig reaktionsevne. Mange heste, særligt ungheste, er ikke vant til at blive håndteret, hvilket øger risikoen for ulykker. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne har en bred basisviden om hestes adfærd.
De unge er mest udsatte ved ulykker med heste
I følge Arbejdstilsynets ulykkesopgørelse for anmeldte arbejdsulykker i årene 2013 – 2018 for håndtering af heste (rideulykker undtaget) sker de hyppigste skader ved fald og snublen, samt bid og spark fra heste.
Det er unge i aldersgruppen 18 til 34 år, der oftest kommer til skade, og ulykkerne sker primært for lønmodtagere. Der sker gennemsnitligt 21 arbejdsulykker ved håndtering af heste om året, ved knap 700 beskæftigede. Da arbejdsulykker kan have alvorlige, livslange følger er det særlig vigtigt at have fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed.
Det er også vigtigt, at der er grundig instruktion af den nye medarbejder – både på hestevirksomheder og i rideklubber – om de konkrete arbejdsopgaver og brug af relevant sikkerhedsudstyr.
Undgå ulykker med heste
Mange ulykker kan undgås ved at tænke arbejdssituationen godt igennem, fx før hesten skal læsses, eller før der skal vaskes stalde med højtryksrenser. Det er vigtigt at sørge for god oplæring, samt give god instruktion og vejledning til den enkelte arbejdsopgave. Derved kan den udføres på en sikker måde for de personer, der arbejder med hestene.
SEGES har fokus på sikkerheden, når der håndteres heste.
I 2022 besøger SEGES hestevirksomheder, rideklubber, efterskoler og landbrugsskoler med hestelinjen, hvor de hjælper med at få fokus på sikkerheden. Hvis I har lyst til at få et gratis besøg, så læs meget mere HER
15 ryttere mødtes i FEI World Cup Kür i London, og spændingen var bevaret indtil sidste rytter Storbritanniens Charlotte Dujardin og Gio, der havde vundet den korte Grand Prix dagen forinden med stor margin.
Den danske dommer Susanne Baarup var en del af dommerstaben til aften, Susanne, som skal være chef for dressurdommerne ved VM i Herning i august næste år.
Nanna og Orthilia fra fantastisk til diskvalifikation
Der var en enkelt dansk rytter til start i London, Blue Hors rytter Nanna Skodborg Merrald og den 16-årige hoppe Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi opdrættet af Atterupgaard. Hoppen har vundet holdsølv for Storbritannien ved OL i Rio i 2016 under Fiona Bigwood. I starten af 2017 blev hoppen købt af Agnete Kirk Thinggaard, men en skade på fold satte hoppen ud af spillet. Nu er hun tilbage i topform sammen med Nanna, der red hende ved EM i Hagen i september, hvor de var en del af det bronzevindende danske landshold.
Nanna kom ind på tredjepladsen i den korte Grand Prix, under et procentpoints efter Frederic Wanders fra Tyskland på Duke of Britain FRH, der ligger nr. 1 på World Cup ranglisten. Han havde starttid lige før Nanna, og efter en urolig indridningsparade, satte den britiskfødte vallak nærmest ikke en hov forkert. Med en god kontakt fortil fik de vist skridtreprisen afbrudt af en halvcirkel piaffe. I galopprogrammet indløb der en lille fejl i den ene serie, og det kostede ham, da han også fik fejl i 2’erne i den jokerlinje, de fleste ryttere har indlagt i deres kür. Han vandt küren i London i 2018, og han gik op i front 80,260%
Så red Nanna på banen med Orthilia, kürfinalens eneste hoppe. De fik rigtig hilst på dommere og publikum med deres fantastiske åbning med piaffe-pirouette og flot, markeret passage. Pointene skød omgående op over de magiske 80% Begge serier på buet spor var fejlfrie. Og så kom hun op mod dommerne på midterlinjen i smuk passage, og Nanna løftede hånden i jubel efter et flot, flot program. Men så blev det så hjerteskærende, Orthilia havde lige bidt sig selv, og hendes skum blev lidt pinkfarvet. Det betød elimination.
Charlotte Dujardin og Gio. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de
Sidste ridt for Charlotte og Gio
Stævnet i London var lidt bittersødt for den engelske rytter Charlotte Dujardin, for det var hendes sidste ridt på Gio, der efter medaljer ved OL og EM blev solgt til juniorrytteren Annabella Pidgley. Læs mere om dette i nyheden: Gio til Annabella Pidgley
Det var hendes landsholdskollega Charlotte Fry og Dark Legend, som lå på førstepladsen med 81,945% inden Charlotte Durjardin red på banen, som klassens sidste rytter.
Pocket-rocket og Ginger-Ninja var nogle at de positive tillægsord som speakerne diskede op med da den 164 cm høje, røde Gio kom på banen med Dujardin. Flere 10-taller blev det til – og et lille kiks i etterne og en score på 89,040% Publikum ville ikke slippe Charlotte, og hun fik hele hallen på benene.
Ridebranchen oplever en stor vækst på verdensplan og kvaliteten af hestene bliver bedre for hvert år i takt med, at niveauet i sporten højnes. Udviklingen ses bl.a. inden for hestenes velfærd, avl, sporten generelt set samt forretningsdelen, hvilket skaber muligheder, men dette kræver også dygtige ryttere, trænere og entreprenører.
“At konkurrere på højeste niveau i sporten kræver mere end en talentfuld hest,” udtaler den firedobbelte Olympiske medaljetager Ludger Beerbaum, partner i Global Equestrian Group og grundlægger af Beerbaum Stables. Han tilføjer: “At være i stand til at vinde medaljer kræver viden, faglighed, ordentligt management af hestene og den helt rette træning.”
Det at drive en virksomhed inden for branchen er løftet til et nyt niveau.
“At forstå de væsentligste aspekter er det vigtigste for at blive en succesfuld entreprenør og skabe en sund forretning. Jeg ville have ønsket, at dette uddannelsesprogram havde eksisteret, da jeg var ung og fuld af drømme,” siger den olympiske medaljetager Andreas Helgstrand, CEO i Global Equestrian Group og grundlægger af Helgstrand Dressage.
Ludger Beerbaum og Andreas Helgstrand 2021. Foto: Helgstrand
Muligheden for at lære fra de bedste
Global Equestrian Group lancerer Master Rider Education med et stort fokus på sporten og branchen, både i dag og i fremtiden. Uddannelsen vil bestå af teori og praksis, samt have et stort fokus på den personlige udvikling. Teorien skal inspirere og være relevant for ryttere og de sportslige præstationer og give de studerende en stor faglighed, der kan omsættes i praksis med det samme. At lære fra de bedste i verden er helt essentielt for at opnå højeste niveau fagligt og sportsligt.
Andreas Helgstrand understreger vigtigheden af at uddanne de unge til det, der bliver en del af fremtidens ridesport: “Vi har lært så meget i løbet af de sidste årtier, og jeg vil meget gerne give den viden videre.”
Ludger Beerbaum er enig og ser med anerkendelse tilbage på sin egen karriere: “Da jeg var 15 år, åbnede professionelle som Hermann Schridde og Paul Schockemöhle døre for mig, som gjorde det muligt for mig at tilegne mig en masse viden. Det har uden tvivl haft en utrolig stor indflydelse på min karriere. Jeg ønsker at give andre den samme mulighed.”
Vil du gerne vide mere om den nye Master Rider Education?
Det har været et fantastisk år for Blue Hors, og det var da også udgangspunktet i juleshowet, hvor journalist Trine Bisgaard Kristensen og avlseder Martin Klavsen fortalte seerne om både deres mere kendte og etablerede avlshingste, de unge og spændende hingste og ikke mindst de mange fornemme ridesportsresultater som især Nanna Skodborg Merrald har stået for.
Trine og Martin havde en fin dialog om hver eneste hest, hvor der både blev fortalt om hestenes formåen (i avl – og/eller sport) samt om fremtidsplanerne for hver enkelte hest, hvilket især med sportshestene var interessant at få et indblik i.
“Jeg syntes den går godt,” indleder Daniel Bachmann Andersen, som har kvalificeret Sissy Max-Theurers otteårige holstenerhingst Caracciola MT e. Chin Champ til finalen i Nürnberger Burg-Pokal. Finalestævnet, som også omfatter yderligere to præstigefyldte turneringer for potentielle internationale topheste, finder sted i Kronberg på Shafhof hos familien Rath. Finalerne i Piaff-Förderpreise, Nürnberger Burg-Pokal og Louisdor-Preise for de største dressurtalenter i Tyskland skulle ellers have været afholdt i det store messecenter i Frankfurt, men pga. corona restriktionerne er stævnet også aflyst i år.
Præstigefyldt finale
Daniel Bachmann Andersen har tidligere redet finale i Piaff-Förderpreise og Louisdor-Preise, den sidstnævnte finale vandt han i 2018 på Blue Hors Veneziano.
Det er første gang han deltager i Nürnberger Burg-Pokal finalen. Tidligere vindere og placerede i denne finale, har vi set på de internationale konkurrencebaner senere i deres karriere ved OL, VM og EM.
“Han (Caracciola MT) har fået ny styrke. Jeg har haft Nathalie (Nathalie zu Sayn-Wittgenstein) oppe at træne hos mig i sidste uge, og hun kommer også med til Kronberg, fortæller Daniel. Han er begejstret for den udtryksfulde hingst, om hvem han fortæller: “Han har en fantastisk galoptur, så nu skal vi ned og blande os med Tyskerne.”
Daniel har tidligere fortalt om hingsten til Zibrasport Equest. “Jeg ser en Grand Prix-hest for mig, fordi han har virkelig talent, og så er han også sindssyg smuk.” Man kan se interviewet med Daniel HER.
Daniel Bachmann Andersen er i finalen i Nürnberger Burg-Pokal på Caracciola MT. Foto: Privat
Et stærkt felt med tyske topryttere
Det er absolut et stærkt felt af tyske topryttere, som Daniel Bachmann Andersen skal op imod. Den der har scoret højest i kvalifikationerne er Helen Langehanenberg og den danske varmblodshoppe Straight Horse Ascenzione e. Blue Hors Zack. Parret var også til start ved FEI World Cup på Vilhelmsborg sidste år i oktober, hvor de også sejrede sikkert. Man kan se et interview med Helen efter sejren på Vilhelmsborg.
Deltagerlisten til Nürnberger Burg-Pokal:
Helen Langehanenberg mit Schöne Scarlett (76,244 Prozent) und Ascenzione (78,098)
Matthias Alexander Rath und Thiago GS (73,341)
Frederic Wandres mit Quizmaster (77,244)
Dorothee Schneider und Salvina (74,829)
Niklaas Feilzer auf Leo Löwenherz (76,317)
Bart Veeze mit Imposantos (76,951)
Sabrina Geßmann mit S Rockyna (74,439)
Bernadette Brune auf Feel Free (74,195)
Charlott-Maria Schürmann und Absinth (74,98)
Nicole Wego-Engelmeyer mit Citation (75,415)
Daniel Bachmann Andersen und Caracciola MT (74,024)
Helen Langehanenberg på Straight Horse Ascenzione. Foto: Zibrasport Equest
Hvad er Nürnberger Burg-Pokal?
Nürnberger Burg-Pokal er en serie af kvalifikationsstævner i Tyskland med en finale for 7 til 9-årige heste. Det er en serie, som har skabt vindere og medaljetagere ved OL, VM og EM for Tyskland gennem flere år. I lighed med Louidor-Preis giver det de yngre, talentfulde heste en god start på deres karriere i den store sport. Serien fejrer i år 30-års jubilæum, og der er finale i midten den kommende weekend for de 12 bedste ekvipager efter serien af kvalifikationsstævner.
Nanna Skodborg Merrald deltager i disse dage i World Cup-turneringen i forbindelse med London International Horse Show.
Blue Hors-rytteren har medbragt 16-årige Atterupgaards Orthilia, og torsdag formiddag var de på banen, hvor de viste den korte Grand Prix.
Masser af 8-taller i passage og piaffe samt galoppiruetterne og 8.5 fra den ene dommer i “General Impression” gav et samlet resultat på flotte 75.105%.
I dagens korte Grand Prix blev det nemlig til en tredjeplads for ekvipagen – kun overgået af tyske Frederic Wandres og Duke of Britain FRH og en stærkt ridende Charlotte Dujardin på Gio.
“Det er første gang, jeg skal til London, og jeg ser helt vildt frem til det. Det bliver rigtig stort,” fortalte Nanna Skodborg Merrald i denne artikel om forberedelserne til London-stævnet.
Fredag morgen skal danskeren på banen igen, hvor det gælder freestyle.
Storbritanniens mest succesfulde kvindelige OL-deltager, Charlotte Dujardin er på startlisten ved London International Horse Show på sin olympiske partner Gio. I slutningen af oktober blev det offentliggjort, at Gio var solgt til den engelske juniorrytter Annabella Pidgley. Læs mere om dette i nyheden: Gio til Annabella Pidgley
Dujardin, der i øjeblikket er rangeret som nr. 3 i verden, kommer til start i FEI World Cup™ Dressage Grand Prix, som finder sted om morgenen torsdag den 16. december, og FEI Dressage World Cup™ Freestyle to Music, som er en del af aftenforestillingen fredag den 17. december. Dujardin vil deltage på sin Tokyo Olympiske partner, Gio, og hun har en titel at forsvare, da hun sejrede i London i 2019. Dujardin og Gio tog individuelle og holdbronzemedaljer i Tokyo, og de er udråbt til favoritter til at vinde World Cuppen i London, når de bliver genforenet til dette stævne.
Nanna og Orthilia på startlisten
Der er ingen tvivl om, at Charlotte Dujardin vil få kamp til stegen af danske Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia, som er eneste dansker på startlisten. Nanna og Orthilia er i topform, fortalte hun til Zibrasport Equest i artiklen: Nanna på vej til London International Horse Show
Englands Lottie Fry kommer til start Dark Legend. Sveriges Antonia Ramel og Frederic Wandres fra Tyskland er også at finde på masterlisten. Den kan ses HER.