Skip to main content

Nu ser vi frem til ECCO Cup finalen

Tilbage i 2004 blev ECCO Cup en realitet. Det var ponylandstræner i dressur Vibeke (Vibsen) Degn Andersen og holdleder Rigmor Kristensen, der sammen med Hanni Toosbuy Kasprzak fik sat gang i tankerne og udviklingen af ECCO Cup sammen med dressurdommer Kurt Christensen. Dengang ville det internationale rideforbund, FEI implementere kür i den individuelle finale ved EM for ponyer. ECCO Cup, med finale i kür ved hvert ECCO Cup stævne, ville give rytterne erfaring i at ride til musik. Den satsning er i høj grad lykkes.

ECCO Cup har været en væsentlig faktor i talentudviklingen i dressur, og i dag er flere af rytterne i senior bruttotruppen et produkt af den populære Cup. Blandt andet OL-rytterne Nanna Skodborg Merrald og Cathrine Dufour har deltaget i ECCO Cup helt fra ponyårene.

ECCO Cup for flere årgange

Nu afvikles der ECCO Cup for pony kat. II og I, junior- og ungryttere samt U25-ryttere. Der har været afviklet tre kvalifikationsstævner i denne sæson, hos Kolding og Sundeved Rideklub og Solrød (pony) og Heslegård Sportsrideklub (hest). I weekenden den 25. – 28. november er der finale på Blue Hors, og Zibrasport Equest streamer fra stævnet lørdag og søndag.

Der er ECCO Cup finale på Blue Hors den kommende weekend. Foto: Blue Hors

Klar til finalen

Det er Sofia Rosenkilde og Dot Com, der har samlet flest points til finalen for kat. II. For kat. I er det Cornelia Munch Sinding, som topper listen med to ponyer: AJ Don’t You Forget About Me, og Terbofens Charico. Mest vindende juniorrytter er Alexander Yde Helgstrand og Grevens Sa’Va. Og hos ungrytterne er det Ida Kristine Bjørn som topper listen med Søgård Ballerina. Hos U25-rytterne er det Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre, som har samlet flest point foran sidste års vinder Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver.

Gå på jagt i vores videoarkiv, og se ridt fra sidste års finaler. Finalen for U25 blev aflyst. ECCO-Cup finaler i dressur for heste og ponyer Archives – Zibrasport Equest

Om ECCO CUP
Det har altid ligget ECCO på sinde at støtte op omkring unge, der gennem deres sport udviser målrettethed, engagement og dedikation. Derfor er formålet med ECCO Cup’en at fremme den danske ungdomselite indenfor dressursporten, således ekvipagerne får mulighed for at dygtiggøre sig til at konkurrere på internationalt niveau. ECCO Cup strækker sig fra kategori II ponyer til ECCO U25 Grand Prix og understøtter dermed de unge talenters rytterkarriere i et kontinuerligt forløb

Følg med på Zibrasport Equest

Se de spændende ECCO Cup Finaler fra Blue Hors for Pony, Junior, Ungrytter og U25 d. 27. -28. november 2021 fra Blue Hors.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view 79 kr. (gælder kun til livestreamingen og ikke til arkivet efterfølgende.)

Start- og resultatlister

Med forbehold for ændringer.

Problemer med at logge ind eller lignende – få hjælp i Ofte stillede spørgsmål

Husk at du kan købe video af dit ridt i bedste kvalitet – ser mere her

Hestevefærd i Dansk Islandsk hestesport – hvad er i fokus?

Herhjemme er der et stort antal avlsforbund, som udfører registeret hesteavl. Dansk Islandshesteforening og Dansk Varmblod hører til blandt de suverænt største forbund, når det gælder antallet af registrerede heste. Dyrlæge Kristiane Klindt, som er sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening forklarede på temadagen, hvordan foreningen har fokus på hestenes avl, opvækst, tilridning og træning samt deres liv som sportsheste.

Tunge voksnes ridning på Islandsheste kommer af og til i fokus i medierne, når talen falder på hestevelfærd.

Foreningen har fokus på god hestevelfærd, understregede Kristiane Klindt, som gjorde tilhørerne lidt klogere på baggrunden for forskellige tiltage i avlen og træningen af islandshesten.

Hvordan når vi frem til sportshesten?

I 2020 indførte foreningen nye avlsguidelines for islandshesten for gennem avlen at styrke hesten og øge holdbarheden.

”Vores avlsguidelines tager udgangspunkt i en phd-afhandling, hvor bygningstræk blev sammenlignet med, hvordan hestene klarede sig i ridebedømmelsen. De heste, som klarede sig godt, havde nogle fælles bygningstræk,” indleder Kristiane Klindt.

Den bagvedlæggende holdning er, at de heste, som klarer sig godt i sporten, alt andet lige, må være dem, som har lettere ved at udføre det forlangte. Og måske den vej rundt, er med til at forlænge deres holdbarhed – i udgangspunktet.

Internationalt – nye avlsguidelines ved alle kåringer med vægt på:

• En hest der har let ved at bevæge sig fysiologisk korrekt med løftet ryg og selvbæring.

• En balanceret, hest med velformet, muskuløs ryg og med bredde i ryg og krop.

• En ”opadgående”, samarbejdsvillig hest

• Stangmål og skulderbredde – minimumsmål, stangmålet skal nu være minimum 138 cm. Og en skulderbredde på minimum 35  cm.

• Kortere hove samt hovens form – i forhold til tidligere bliver den korrekte hovform belønnet

• Sundhedstjek – sker ved alle kåringer, har de sår (efter klare kriterier), er de ikke startberettiget.

• Sko- og Udstyrs- og Skadeskontrol i forbindelse med kåringer – nu er det klart defineret, hvor sadlen må ligge, og at hesten ikke går med for tunge sko.

”Vi har disse kontroller i forbindelse med hver ridefremvisning. Kun almindelige 8 mm standardsko er tilladt og ingen vægt er tilladt. Sådan har det været i 10-15 år, men nu er det desuden blevet klart defineret, hvor og hvordan sadlen må ligge.”

Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr var i oktober vært for en temadag: ”Hestesporten frem mod 2030”. Stambogsføre og sekretariatsleder Kristiane Klindt, tog pulsen på de tiltag, som gøres for at høje hestevelfærden i Dansk Islandsk hestesport
Foto: Canva

Opvæksten sker på foldene

Langt de fleste føl fødes og vokser op på foldene i større flokke, så føllene får den nødvendige motion. Føllene går sammen med hoppen indtil fravænning, og kommer derefter i løsdrift sammen med andre ungheste. Sommeren tilbringer de på store folde sammen med andre ungheste, noget man også ser hos nogle af de store avlscentre med opdræt af rideheste herhjemme, som fx Blue Hors i Randbøl.

Kristiane Klindt understregede vigtigheden af det sociale liv i flokken, og citerede den anerkendte forsker Hillary Clayton for at sige: Manglende bevægelse som ung (inden de er 2 år), kan ikke indhentes senere.

Hestene vokser op på en kost bestående af græs, hø, wrap samt vitaminer og mineraler.

Tilridning og træning

Udviklingen de seneste 10 år går i retning af, at de Islandske heste tilrides i en alder af ca. 3,5 år, eller i en alder fra 4-5 år.

”Det foregår ofte på den måde, at de er i ridning en måned eller to, hvorefter de kommer hjem og indgår i deres flok af ungheste. Så går der et par måneder og op til et halvt år, afhængig af unghestens mentale og fysiologiske modenhed, til den igen kommer i gang med træning, fortæller Kristiane Klindt, og hun fortsætter: ”Der er kommet øget vægt på værdien af indlæring, at det ikke blot er et spørgsmål om tilridning, men de skal lære denne proces med at blive til ridehest.”

”Jeg mener, det er en meget naturlig ting, at de islandske heste får mange pauser, også heste på højt niveau i sporten, får nogle måneder fri i efterårsmånederne til restitution. De har de behov for, fordi de sætter rigtig meget pels, og det går ud over energiniveauet.”

Velfærd i sporten

Og hvordan tilgodeser man velfærden, når de islandske heste bruges i sporten?

”En af de væsentlige ting er aldersreglen, hvor 5-års heste kun må starte to gange på en dag til stævne. Og så er der sko og udstyrskontrol i alle klasser inden man starter, og foregår som stikprøvekontrol under konkurrencerne, hvor der også tjekkes for skader.”

Bevidstheden omkring hovpleje og korrekt skoning er i dag langt større blandt rytterne, end den var tidligere. Og dommerne har et indtryk af, at det går den helt rette vej i forhold til, der er mindre ”mekanisk doping”, end det tidligere har været tilfældet. (Øget vægtbelastning med tunge sko giver et mere spektakulært bevægelsesforløb, har undersøgelser vist).

I udstyrskontrollen er det især sadlens placering, som er i fokus. Der har været en tendens til at placere sadlerne for langt tilbage på hestene.

”Der er nogle klare beskrivelser af, hvor sadlen skal ligge, og det er diskvalifikations grund, hvis hesten ikke er sadlet korrekt, eller næsebåndet er for stramt i forhold til de gældende regler.”

”Og så bedømmes hestene positivt, såfremt de kan rides uden pres og spændthed. Og der vægter man følgende i rækkefølge:

  1. kontakt
  2. takt
  3. løsgjorthed
  4. form og bevægelse

”Vi har rigtig meget fokus på uddannelse, det har vi altid haft, men vi har fået bedre mulighed for at opprioritere området indenfor de sidste par år. Og så vi jeg gerne fremhæve, at vi er ved at tage hul på at tale om sportshestens hverdag, og det er noget vi vil lave for vores eliteryttere, der er rollemodeller for de øvrige ryttere. Og vi ved at ryttervægt er et meget diskuteret emne. Vi er sikre på, der er en øvre grænse for rytterens vægt, men alt forskning peget på, at der er vanskeligt at lave en præcis grænse, for der er rigtig mange parametre i spil: rytterbalancen, bækkenmobilitet, hestens træning, rytterens træning osv.,” slutter Kristiane Klindt.

Kristiane Klindt. Foto: Zibrasport Equest

Om Kristiane Klindt

• Dyrlæge – ansat som Stambogsfører og Sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening på Vilhelmsborg; har tidligere arbejdet i mange forskellige jobsammenhænge.

• Hingsteholder – gennem 25 år med egne og lejede hingste.

• Stutteridrift og avl – gennem 30 år.

• International Ringmaster ved kåringer i DI i ca. 20 år.

• National kåringsdommer dyrskuer, føl- og plageshows, undervisning etc.


Video: Christmas Show buldrer der-ud-af

Danish Derby Horse Shows åbnede dørene til Vilhelmsborg og det populære Christmas Show mandag den 23. november med Christmas Warm Up for heste. Klasser fra KB1 til MA har arrangørerne afviklet og undervejs givet startmulighed til et stort antal ryttere, og omkring 2200 starter.

”Folk er super glade for, vi er i gang igen,” indleder Casper Cassøe, mens han tager en pause fra udmugningen i staldene. Der skal gøres klar til Christmas Warm Up for ponyer, og det betyder, der skal muges ud i 350 bokse. Sidste år måtte det mega populære stævne aflyses pga. Coronapandemien, men rytterne er kommet tilbage i stort antal. Casper fortsætter: ”Vi har større opbakning end tidligere fra rytterne, og vi oplever også et langt større antal publikummer til Warm Up, end vi tidligere har haft.

Der bliver tjekket coronapas eller negativ test ved indgangen, og det har naturligvis krævet en indsats fra arrangørernes side, for at bemande det. Fra i eftermiddag, søndag, er det ponyrytternes tur til at indtage Vilhelmsborg, og der skal vises coronapas ned til en alder af 12 år.

”Kontrol af Coronapasset har krævet noget logistik over 26 konkurrencedage fra 7 til 22 hver dag, erkender Casper, foruden personale til dette, og til banebygning, sekretariat, dommertårn mv. skal der også findes personale til catering.

”Vi har selv overtaget cafeteriaet, så vi drifter selv al catering Vilhelmsborg under stævnet. Vi har en base af medarbejdere, som driver Cafe Vilhelmsborg, Pizzabaren mv. det kræver omkring 100 mand om dagen at holde stævnet kørende,” fortæller Casper.

Han oplever en god stemning blandt hjælperne, det er et stort og godt team, som gør en indsats for at bevare den gode ånd og stemning på de lange dage.

Nu kommer ponyerne

Fra den 22. til den 30. november er det ponyrytterne som indtager Vilhelmsborg til AB Rideudstyr Christmas Show Warm Up for ponyer. Med klasser fra LB til MB bliver der ca. 3000 starter i den smukt julepyntede opvisningshal.

Sikkerhed først

”Vi har set en ny generation af ryttere, og utrolig meget god ridning,” fortæller Casper efter den første uge med C-stævne for heste. Det er banedesigner John Nielsen, som har bygget banerne til rytterne med Erling Simonsen som assistent. ”De har bygget fremragende,” understreger Casper.

Til Christmas Warm Up for ponyer er det igen John Nielsen, som er ansvarlig banedesigner med Henrik Maarlev som assistent. Baltic Cup afløser ponystævnet, og her er det Christian Holm, som er banedesigner assistereret af Rasmus Rise. Rækken af stævner på Vilhelmsborg slutter med ”Store Christmas Show” eller rettere Nathalie Horsecare Danish Christmas Show fra den 7. til 12. december. Her det igen Erling Simonsen, som er ansvarlig banedesigner med John Nielsen som assistent.

Fordi der er så mange starter ved Christmas Warm Up, og der er mange ryttere, som rider på C-stævne-niveau, har arrangørerne sat endnu mere fokus på sikkerheden.

”Vi kan ikke undgå uheld,” erkender Casper Cassøe, derfor er der i år investeret mange penge i at have et helt anderledes, skarpt sikkerheds set-up. En bemandet ambulance med to nødbehandlere er til stede ved begge Warm Up stævner, en stor, men nødvendig post, understreger Casper.

De 25 finalister i KRAFFT Tour of Amateurs. Foto: privat

KRAFFT Tour of Amateurs

Mere end 150 ekvipager har over to kvalifikationsklasser kæmpet om de eftertragtede 25 pladser, som giver adgang til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning til marts.

Vinder blev Nadja Hegnbo fra Horns Herreds Rideklub med Fjordvangens La Santa e. Lagavulin (opdr. Tine Bidstrup) hun følges af Laura Elisabeth Andersen/Walencio DE og Alexander Lundgaard Kjeldsen/Mønsteds Hardcore. Hele deltagerlisten kan ses HER

Husk at købe billet

De mange publikummer, som har fundet vej til Vilhelmsborg allerede i den første uge, har været med til at skabe en god stemning. Det er gratis at komme ind, husk coronapas, men til den store, festlige afslutning på Christmas Show lørdag den 11. december skal man købe billet.

”Jeg må opfordre til, at man skal være hurtig, vi har startet forsalget af billet, og mange er solgt allerede,” slutter Casper Cassøe.

Billetterne kan købes HER

Start- og resultatlister

Husk Zibrasport Equest streamer alle dage fra Christmas Show!

Christmas Show Warm Up Pony fra Vilhelmsborg den 22. – 30. november. Vi streamer alle klasser – alle dage.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view 129 kr. (gælder kun til livestreamingen og ikke til arkivet efterfølgende.)

Carina: Dejligt vi får lov til at styre træningen selv!

”Tiderne har ændret sig, vi må følge med,” indleder Carina Cassøe Krüth. Hun har trænet hos Hasse Hoffmann, og de seneste 4 år hos Andreas Helgstrand. Og sammen med sine trænere har hun lavet et management, skræddersyet til sine heste.

”Jeg har ikke gjort brug af landstræneren, jeg har mit eget set-up,” forklarer Carina, og hun fortæller, at det er det samme for en stor del af rytterne i bruttotruppen.

”Det er vigtigt, at vi til stævnerne kører det management, vi plejer. At jeg har min egen træner med, som jeg selv må betale for. Og det er dyrt, men det gør jeg, for det er det, som virker for mig,” understreger hun.

En spændende vision

”Jeg syntes forbundet har set fremad, og tænkt over, hvordan man kunne tænke sig elite-setuppet i fremtiden. Det er en spændende vision. At have en landstræner har tidligere fungeret, men rideforbundet anerkender nu, at ridningen har ændret sig. De har accepteret, at rytterne er professionelle og ved, hvad det er, som får træningen til at fungere til dagligt og ved stævner. Forbundet har lyttet til rytterne, stoler på, vi holder fast i vores planer og management. Og derfor pålægger de os ikke at træne under en forbundsansat træner, men i stedet støtter de os i, at gøre noget andet.”

Ekspertteam og cliniks

I stedet for en landstræner vil rytterne fremover støttes af en holdleder – elitesportschef, og der tilknyttes et ekspertteam til bruttorytterne.

”Jeg tænker, vi bliver tilbudt nogle træninger/cliniks, så vi kan få noget inspiration til træningen og managementet. Og så bliver vores egne trænere involveret i ekspertteamet. Det syntes jeg, lyder meget spændende,” siger Carina og fortsætter. ”Det er positivt, man ikke bliver hængende i gamle metoder.”

”Jeg tror, det nye setup vil give noget arbejdsro. Vi har det rigtig godt med hinanden på landsholdet, der er et godt sammenhold. Tiderne har ændret sig, og her har forbundet fulgt med,” slutter Carina Cassøe Krüth.

Om Carina Cassøe Krüth
Carina Cassøe Krüth er født i Slagelse i 1984. Hun blev i 2011 uddannet berider hos Per Skjærbæk med et gennemsnit på hele 11,4 i snit i alle discipliner. Kort efter uddannelsen startede hun CK Dressage, som hun driver i dag.
Med May-Day Graftebjerg fik Carina Cassøe Krüth fik sin første internationale erfaring på Grand Prix niveau. Men Carina har i mange år haft en perle i stalden, nemlig Heiline’s Danciera, også kaldet Dance, der debuterede i Grand Prix i en alder af blot 8 år.
Carina Cassøe Krüth og Danse repræsenterede Dansk Varmblod ved UVM tre gange, og alle tre gange kom de i finalen. De slog for alvor igennem i Herning i 2019 efter to fantastiske ridt i DWB-five-star, hvor de magiske 80% blev brudt i Grand Prix Special.
I 2021 deltog parret ved OL i Tokyo, hvor det blev til en 7. plads i kürfinalen. De ligger pt. på en 8. plads på verdensranglisten.

Opdateret bruttogruppe for senior springning 2022

A-gruppe 2021-2022

B-gruppe 2021-2022

  • Benedikte Rie Truelsen
  • Camilla Ernst
  • Christina Nielsen
  • Clara Hallundbæk
  • Hans Ley
  • Jack Ray Nielsen
  • Jeff Paw Nielsen
  • Martin Neergaard
  • Mathias Nørheden Johansen
  • Nicolas Pedersen
  • Renee Ulvsbjerg
  • Rikke Andersen
  • Sofie Yderstræde Bucka
  • Thomas Velin
  • Torben Frandsen

Kilde: Dansk Ride Forbund

Voltigering: To tidligere verdensmestre besøgte bruttosamling

Træning med verdensmestre

Det er første gang, at der lavet en samling for bruttotruppen, og to tidligere verdensmestre var hentet til Danmark for at give både undervisning og gode råd.

Den ene var Kai Vorberg, tidligere tysk verdensmester i voltigering, og i dag ansat i det tyske rideforbund med ansvar for elitetræneruddannelserne i Tyskland. Hans primære opgave var at undervise longefører/trænere i longering og arbejde med hesten. Den anden var Nicolas Adreani, tidligere fransk verdensmester i voltigering, og specialist i sammensætning af voltigørernes Kür-programmer. Han arbejdede hovedsagligt med voltigørerne.

”Samlingen havde to sport. I det første spor skulle udøverne have hjælp og inspiration til at udvikle deres programmer hen over vinteren, mens det andet spor var fokuseret på trænerne, for jo dygtigere de er, desto dygtigere er udøverne. Derudover var der fokus på longering, fysisk træning samt undervisning i hvordan dommerne bedømmer programmerne,” fortæller Dorthe Ballegård, Holdkaptajn i voltigering.

Bruttosamling i voltigering. Foto: Lene Moresco

Imponerende niveau i Danmark

Både undervisere og udøvere var meget begejstrede for samlingen. Ud over at få mange input og inspiration i træningen, så gav det også meget værdifuld viden at se på, når andre fik undervisning og gode træningsråd. Danmark har super dygtige voltigører, og underviserne var meget imponerede over det høje niveau, i forhold til at disciplinen er så lille i Danmark.

”Samlingen skulle både være inspirerende og forberede udøverne mod VM i Herning 2022. De fik en masse at arbejde videre med – og det giver motivation til vinteren, hvor der ikke er stævner. Vi laver så en online opsamling i februar, hvor vi får dommere til at vurdere udøvernes programmer, så de kan blive endnu bedre og peake til VM på hjemmebane,” siger Dorthe Ballegård.

Bruttosamling i voltigering. Foto: Lene Moresco

Vallensbæk Rideakademi faciliterede samlingen

Samlingen blev afviklet på Vallensbæk Rideakademi, der favner bredt i ridesporten, og satser på flere forskellige discipliner – herunder voltigering. Akademiet er så heldigt stillet, at de har mange faciliteter til rådighed på stedet og nær ved, hvilket giver god mening ved samlinger og kurser.

”Vi har mange gode lokationer nær ved, som kursisterne kan bruge, blandt andet en skole lige ved siden af med gymnastiksal m.m. Det at holde kurser eller samlinger som i weekenden er en del af idéen bag vores akademitanke. Vi forsøger altid at være godt forberedte, så alting fungerer – og så er er det megasjovt. Vi møder en masse mennesker, og vores sted bliver brugt,” siger daglig leder af Vallensbæk Rideakademi, Per Springborg.

Fysisk træning i Vallensbæk. Foto: Lene Moresco

Voltigering er en holdsport

På Vallensbæk Rideakademi er voltigering blevet en del af undervisningen i elevskolen, og det giver forøget interesse for deres voltigehold.

”Vi har lavet et årshjul med fire temaer, hvor et af temaerne er voltigering. Eleverne bliver introduceret til sporten og øver sig blandt andet på træheste. Vi kan se, at det gør rigtig meget for balancen hos eleverne, og derfor er en fordel i undervisningen. Udover det så fordrer det også holdånden i en sport, der er meget individuel. Pigerne er fælles om øvelserne og fælles om hesten, og så har de det bare supersjovt. Det er sjældent, vi ser, eleverne grine så meget,” lyder det fra Per Springborg, der afslutningsvis slår fast, at akademiet gerne står til rådighed, hvis nogle kunne tænke sig at høre mere om akademiets tanker og ideer.

Vallensbæk Rideakademi

Bruttosamling i Voltigering. Foto: Lene Moresco

Hvad skal Nathalie nu?

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein er ikke længer landstræner for de hjemlige dressurryttere. Nu venter et nyt, og spændende kapitel, for trods skuffelsen ser Nathalie fremad, og hun har tilkendegivelser fra flere ryttere, som fortsat vil gøre brug af hendes kvaliteter som træner.

”Jeg skal fortsat undervise Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Dufour, og dem kommer jeg til at hjælpe videre frem. Der er individuelle medalje at hente til dem,” vurderer Nathalie.

Hun er meget åben for, hvad fremtiden måtte bringe, og er der andre, dedikerede ryttere, som søger hendes hjælp til træning, er hun meget åben omkring dette.

”Jeg vil gerne samle et team af danske ryttere omkring mig, og Cathrine Dufour har givet tilsagn om, at jeg må fylde hendes ridehal med ryttere,” fortæller Nathalie.

I sadlen igen

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein har været en del af det danske dressurlandshold ved OL, VM og EM, hun er klar til igen at trække i de hvide ridebukser, og gøre en positiv forskel også til hest.

”Jeg skal have fyldt min stald igen, for den er ret tom,” fortæller hun med latter i stemmen. Stalden på Berleburg rummer dog den 7-årige avlshingst Blue Hors Fifty Cent e. Franziskus/Donnerball (opdr. Linda Falensteen og Martin Strande) som Nathalie faldt for på Dansk Varmblods Elitefølauktion, og opnåede hammerslag på. Han er kåret i Dansk Varmblod, men har de seneste par år stået på Berleburg, hvor prinsessen er i fuld gang med at uddanne ham.

Årene som landstræner for dressurrytterne har dog også lært den erfarne træner og uddanner noget:

”Jobbet har givet mig en del at tænke på, og jeg har erkendt, at jeg kun skal have virkelig kvalitetsheste i stalden, hvis jeg skal nå ind i den internationale dressurtop igen. Jeg har ikke tid til at have ”projekter” i stalden, ” slutter Natalie zu Sayn-Wittgenstein, som er spændt på, hvad fremtiden vil bringe.

Læs også:
Farvel til landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein – Zibrasport Equest

Nathalie: Det er trist! – Zibrasport Equest

Ulf Helgstrand: Vi tror på, at det her er vejen til at forløse dansk seniordressurs fulde potentiale – Zibrasport Equest

Ulf Helgstrand: Vi tror på, at det her er vejen til at forløse dansk seniordressurs fulde potentiale

Der er under tre år til OL i Paris. Og selvom dressursporten har vist stor styrke internationalt, har Dansk Ride Forbund og Team Danmark stillet ekstra skarpt på en optimering af elite-setuppet. Det har betydet, at jobbet som landstræner for seniordressurrytterne er nedlagt og erstattet af et internationalt ekspertteam, samtidig med at stillingen som elitechef ligeledes nedlægges og erstattes af to elitesportschefer for henholdsvis dressur og springning – begge med direkte reference til forbundets direktør Morten Schram Rodtwitt.

Ulf Helgstrand uddyber: ”Vi er et lille forbund, sammenlignet med de største aktører i verden, og vi skal have mest muligt ud af de midler vi har, og støtten vi får fra Team Danmark. Når vi ser på, hvordan vi og andre nationer er organiseret omkring konkurrenceridningen, er langt de fleste ryttere i springning som dressur tilknyttet en egen træner. Denne træner er med til mesterskaber og internationale konkurrencer, som støtte for rytteren i forberedelsen til konkurrence.” Ulf Helgstrand fortsætter:

”Dermed er vores landstræner ikke landstræner, i samme forstand, som det kendes fra anden sport, men alene ansvarlig for udtagelse af holdet og som støtte til at give rytterne den optimale forberedelse mod mesterskaberne.”

Nyt elite-setup

Som en konsekvens af, at Kimi Nielsen opsagde sin stilling som elitechef, besluttede ledelsen i forbundet, at tiden var kommet til at revurdere hele elitekonceptet omkring seniorrytterne. Det er ikke muligt for en person at fungere som elitechef for både dressur og springning, og være i stand til at udvikle sporten optimalt og professionelt i begge discipliner.

”Derfor har vi valgt at opslå to stillinger som elitesportschef i hhv. springning og dressur. Vi er sikre på, vi får velegnede kandidater til begge stillinger, med ansvar for hver deres disciplin. I praksis betyder det, at elitesportschefen i dressur kommer til at fungere som holdleder for U25 og senior med ansvar for at sætte holdet til mesterskaber og planlægge international stævnedeltagelse sammen med rytterne, rytternes trænere og med sparring fra ekspertteamet” uddyber Ulf Helgstrand.

Samarbejdet med trænerne styrkes

Ulf Helgstrand fortsætter: ” Herudover vil vi styrke samarbejdet med de daglige trænere og rytterne gennem bl.a. inspirations- og træningssamlinger, og derfor har vi prioriteret at tilknytte flere internationale top-ressourcer i stedet for at fortsætte med en landstræner.”

Ulf Helgstrand erkender, at det er forståeligt, at mange har udtrykt undring over beslutningen, nu, hvor dansk dressursport aldrig har haft bedre resultater.

”Vi mener, at vi med dette koncept vil kunne optimere træningen og forberedelsen af rytterne endnu mere frem mod VM i Herning til næste år og OL i Paris i 2024,” udtaler Ulf Helgstrand.

Og han understreger, at Nathalie zu Sayn-Wittgenstein har haft en stor andel i den succes, som er skabt i et godt samarbejde mellem rytterne, hestejere, grooms og trænere, de senere år.

”Nathalies engagement og virker har fuldt ud været mere end tilfredsstillende i forhold til det set-up vi hidtil har sat op. Derfor ærgrer det mig meget, at hun har valgt ikke at være en del af den fremtidige elitesatsning i dressur, som en del af ekspertteamet omkring rytterne. Jeg respekterer hendes beslutning, og ønsker hende al det bedste, og tusind tak for det, hun har gjort for dansk dressur til dato,” slutter forbundets formand Ulf Helgstrand.

Læs også:

Nathalie: Det er trist! – Zibrasport Equest

Farvel til landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein – Zibrasport Equest

Farvel til landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein

Fokus på optimering frem mod Paris i 2024
OL i Tokyo er nærmest kun lige overstået, men det betyder ikke, at der er tid til at hvile på laurbærrene i teamet omkring den danske seniordressur. Tværtimod. Planlægningen frem mod OL i Paris i 2024 er nemlig allerede nu i fuld gang, og det indebærer bl.a. optimering af elite-setuppet. Direktør i DRF Morten Schram Rodtwitt fortæller: ”Målsætningen for dressuren ved OL i Paris er klar; vi skal have to medaljer med hjem. Derfor har vi sammen med Team Danmark kigget ind i, hvordan vi kan optimere rammerne og vilkårene mest muligt for vores atleter, således vi forløser vores fulde sportslige potentiale, og vi tror på, at løsningen er at tilknytte ikke bare én men flere top-ressourcer.”

Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein. Foto: Zibrasport Equest

Farvel til Nathalie
Ændringen betyder konkret, at Nathalie zu Sayn-Wittgenstein fratræder sin nuværende stilling som landstræner pr. dags dato efter lidt over fire år på posten. Det var DRF’s ønske at fortsætte samarbejdet med landstræneren ved i stedet at tilknytte hende som en gennemgående figur i det nye ekspertteam, men det tilbud har landstræneren desværre valgt at takke nej til. ”Som landstræner har Nathalie gjort en fantastisk indsats, siden hun tiltrådte i 2017. Det sportslige niveau inden for seniordressuren har måske aldrig været højere, end det er nu, og det har Nathalie en stor andel i. Vi havde håbet, at vi kunne holde hende i folden som en del af det nye ekspertteam, men det har desværre ikke kunnet lade sig gøre. Vi respekterer dog hendes valg og sætter stor pris på det gode samarbejde, vi har haft gennem de seneste fire år”, fortæller Morten Schram Rodtwitt.

Ekspertteamet kobles på forud for VM
Arbejdet med at sammensætte det nye ekspertteam er allerede i fuld gang, og det forventes, at gruppen vil blive bragt i spil allerede i løbet af foråret. På den måde får rytterne og deres trænere glæde af de optimerede rammer allerede frem mod VM i Herning i august 2022.

Også justeringer i ungdomsdressuren
Som den opmærksomme læser vil have bemærket, omfatter det nye elite-setup kun seniordressuren og ikke U25-delen, som det ellers har været tilfældet. Det skyldes, at ansvaret for U25-rytterne lægges over på den nuværende ungdomslandstræner, Dennis Fisker, og samtidig etableres der en ny, selvstændig landstrænerrolle for ponydressuren med start pr. 1. januar. Denne stilling vil blive slået op torsdag den 18. november. De annoncerede observationssamlinger for U25-ryttere gennemføres som planlagt den 11.-12. december i samarbejde med Dennis Fisker.

Kilde: DRF

Tobias Thorning er nomineret til Årets Sportsnavn!

11 OL-medaljer, fem PL-medaljer, et hav af VM- og EM-medaljer og et fodboldlandshold, som begejstrede danskerne er blot nogle af de formidable sportsresultater, som vi kan se tilbage på, når 2021 går på hæld.

I de kommende uger nomineres 15 danske atleter eller hold til Årets Sportsnavn 2021. Nu er de fem første nominerede atleter offentliggjort.

Danmarks mest prestigefyldte sportspris uddeles af sportens egne organisationer, DIF og Team Danmark.

”2021 har været et forrygende år for dansk idræt med et hav af fantastiske præstationer. Danmark har været stærkt repræsenteret på podiepladserne på tværs af sportsgrene, og det er helt exceptionelt, at vi i et så lille land som Danmark leverer så store resultater på den internationale idrætsscene. Det er derfor svært at begrænse sig, når der kun må nomineres 15 atleter,” siger Hans Natorp, der er formand for DIF og med til at udvælge de 15 nominerede til prisen.

Lars Krarup, der er formand i Team Danmark og også med til at udvælge de 15 nominerede, siger:

”Vi har endnu engang været begunstiget af mange store sportsoplevelser. Selvom vi er et lille land, så leverer vores sportsstjerner igen og igen på øverste niveau. Det er ikke noget, vi må tage for givet, men noget vi skal værdsætte og hylde. Det er en stort set umulig opgave at rangere de mange præstationer overfor hinanden – ja, det er vel det, man kalder et luksusproblem. Jeg bliver stolt, hver eneste gang en dansk atlet præsterer på den internationale scene, og jeg er stolt over at være med til at hylde årets sportsnavn 2021.”

De første fem af de 15 nominerede er:

Amalie Dideriksen og Julie Leth, banecykling: OL-sølv og EM-sølv
Viktor Axelsen, badminton: OL-guldvinder, vinder Thailand Open x 2 (Super 1000), vinder Denmark Open (Super 1000), finalist ved All England, finalist World Tour-finaler, bronze ved Thomas Cup
Herrelandsholdet, fodbold: EM-semifinale og VM-kvalifikation
Tobias Thorning Jørgensen, paradressur: 2 x PL-guld
Emma Aastrand Jørgensen, kajak: 2 x OL-bronze, VM-guld, VM-bronze, 2 x EM-guld, 3 x guld og 2 x bronze i World Cups

Tobias Thorning Jørgensen ved showet Medaljeregn på Blue Hors i november 2021. Foto: Blue Hors

Om ’Årets Sportsnavn’

Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991 af DIF i partnerskab med Jyllands-Posten. Siden 2019 er der indgået et rent sportsligt partnerskab, og prisen uddeles nu af DIF og Team Danmark.

DIF og Team Danmark udpeger i alt 15 nominerede til prisen som Årets Sportsnavn, hvorefter der sættes navn på de tre finalister. Det er dommerkomitéen, som afgør, hvem der skal være den endelige vinder af prisen som Årets Sportsnavn 2021.

Årets Sportsnavn 2021 kåres ved den store sportsgalla Sport 2021 i Herning lørdag den 8. januar 2022. Showet transmitteres direkte på DR1.

Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen.

Udvælgelseskriterier

Udvælgelse af Årets Sportsnavn sker ud fra en helhedsvurdering af nedenstående kriterier, som er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere.

  • Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?
  • Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab er typisk sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.
  • Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?
  • Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres. Samtidig er den interne, danske konkurrence hårdere

Dommerkomitéen 2021

H.K.H. Kronprins Frederik
Kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen
Sportens Hall of Fame, Michael Laudrup
Sportens Hall of Fame, Camilla Martin
DIF’s bestyrelsesformand, Hans Natorp
DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen
Team Danmarks bestyrelsesformand, Lars Krarup
Team Danmarks direktør, Peter Fabrin

Tidligere vindere af Årets Sportsnavn

1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis
2019: Mads Pedersen, cykling
2020: Banelandsholdet i 4.000 meter holdforfølgelsesløb

Pressemeddelelse: DIF

Video: Andrea og Filligran var bedst i Youngster Cup

Youngster Cuppen ved Blue Hors Dressurfestival blev afviklet over to dage i hhv. MA1 og Prix St. Georges.
Der var 7 ekvipager til start, og den samlede vinder blev Andrea Kjønniksen med Filligran – en velgående og meget ridelig vallak efter Fürstenball. De opnåede 70.694% lørdag og 72.018% søndag.
Se parrets Prix st. George nedenfor.

Andenpladsen gik til Nana Berg Christensen Weltstar’s Salvator e. Seuzan. Dommerne belønnede deres MA1 med 69.167% og deres Prix st. Georges med 72.851%.
Se hele resultatet af Cuppen her – og husk at du kan se alle klasserne fra Blue Hors i vores videoarkiv.

2037 startere til Christmas Show Warm Up

Ikke mindre end 2037 startere skal afvikles den kommende uge, når AB Rideudstyr Christmas Show Warm Up sætter gang i julen på Vilhelmsborg. Der er klasser fra LB til MA, hvor den højeste klasse er MA1 (135 cm) lørdag aften. Se hele programmet og startlisterne her.

Se med hjemmefra

Hvis du ikke har mulighed for at være på Vilhelmsborg, kan du se hele stævnet hjemmefra. Vi streamer fra i dag (mandag) til sidste klasse søndag. Er du Premium Medlem (49 kr/mdr.), har du fri adgang til hele stævnet, og kan se og heppe på alle de 2000+ startere. Er du Basic Medlem (gratis), kan du købe pay pr view til 129 kr. Pay pr view gælder alle dage og til alle klasser, men ikke til arkivet efterfølgende.

Få adgang til event og mere info her