Danmark er vært for verdensmesterskabet i voltigering næste år ved ECCO FEI World Championships 2022 i Herning. Mustang Corp. FEI World Vaulting Championship vil tiltrække verdens aller bedste voltigerer til Herning i august 2022. Herhjemme forbereder de danske voltigere sig på verdensmesterskabet, og i den kommende weekend er Esbjerg og Omegns Rideklub af 1985 vært for Agria DRF-mesterskab og LM i voltige 2021.
Først dyrlægetjek så sport
Berider/longefører og tovholder for DM, Sanne Lorentzen fortæller: “Der er dyrlæge tjek fredag, og så starter konkurrencerne lørdag morgen kl. 8.30 til 18, og søndag fra kl. 8.30-15.00. Der er DM-klasser for: senior, junior og childern individuelt og for senior hold. Hertil kommer LM klasser (Ungdom Landsmesterskab) for de små. Der er ialt 22 heste til start og 110 deltagere, samt longefører og grooms og forældre. Næsten alle sover på nærliggende skole, og EOR står for forplejning, da der er lækkert hjemmelavet mad i Laden.”
CHIO Aachen har det hele – en historie, der strækker sig tilbage til 1898 og en topmoderne stævneplads, som de fleste ryttere vil ofre meget for at konkurrere på. Tradition og moderne sport går hånd i hånd ved CHIO Aachen. Det store hovedstadion har plads til 50.000 tilskuere. Hertil kommer et dressurstadion, et volitgestadion og en military terrænbane samt maratonbane til 4-spandskørsel.
CHIO Aachen er i fuld gang
Allerede fra fredag den 10. september, har der været konkurrencer i Aachen. Det var voltigering, som åbnede med dansk deltagelse i enkeltvoltigerig (Amanda Stålsø og Turbo af Kloster sammen med Maria Rasmussen) teamet fra Billund Sportsrideklub, og Pas de Deux (Bendixen og Kaps) se resultaterne HER
Dressurstadion i Aachen. Foto: CHIO Aachen/Michael Strauch
Anna Kasprzak og Lone Bang til start
Foruden voltigering afvikles 4-spandskørsel, military, springning og dressur (CDI4* og CDI5*) Danmark er repræsenteret i dressurkonkurrencerne af Anna Kasprzak og Lone Bang. Anna har to heste til start; Addict de Massa og Rock Star, mens Lone har Thranegaardens Rostov med til Aachen.
Første konkurrence for dem er torsdag, her starter Anna Kasprzak Addict de Massa i 4* Grand Prix og dagen efter Grand Prix Special. Fredag rider hun Rock Star i 5* Grand Prix og dagen efter i Grand Prix Special, det samme gør Lone Bang med Thranegaardens Rostov. Der er Nations Cup i dressur med 8 nationer, men Danmark stiller ikke hold.
Hvad er det specielle ved CHIO Aachen?
Det har vi spurgt OL-rytter Anna Kasprzak om:
”Jeg har redet Aachen 5-6 gange, det er bare et gennemført godt stævne. Der er styr på sagerne, og så er det helt særlige, det entusiastiske publikum. Når man sidder der blandt tilskueren, er man ikke i tvivl om, de virkelig går op i det. Så er der et flot set up, og man er ikke i tvivl om, at de er helt opsat på at have gæster, de går ikke på kompromis med noget. Og i Aachen er der regler, som skal følges, og gør du ikke det, så er det farvel,” fortæller Anna om stævnet.
Anna Kasprzak og Addict de Massa. Foto: Zibrasport Equest
Hvordan er Annas egne forventninger?
”Det bliver bare dejligt at komme afsted til et stort stævne igen, det glæder jeg mig til. Jeg er klart ved at komme i bedre form, og få fornemmelsen for at ride program igen, men jeg syntes fortsat, jeg halter lidt,” fortæller Anna.
Hun har været på barsel, og derfor har hun kun været til få stævner herhjemme og enkelte i udlandet siden sidste sommer. På grund af småskader/sygdom hos hendes Grand Prix-heste Fuhur, Addict de Massa og Rock Star, samt coronanedlukning, har det også været så som så med stævnestarterne det seneste par år. Nu er hun topmotiveret, og klar til at klø på.
”Jeg har ikke tænkt på placering (i Aachen), men jeg vil gerne forbedre mig på Rocky fra sidste gang, jeg var til start. Jeg har fundet ud af at ride ham lidt anderledes, og målet er at få ham på den høje klinge – og få det fejlfrit.”
”Addict vil jeg gerne fortsætte fra det, jeg fik fat på, på Vilhelmsborg. Jeg har prøvet lidt forskelligt med ham, for at finde ud af, hvad der virker, når jeg kommer til stævne. Og noget af de, kunne jeg få med ind på banen på Vilhelmsborg, det var fedt. Jeg er glad for at få ham med nu, for nu syntes jeg, han er på rette spor. Og godt det er nu, så vi kan holde fast i den følelse vi opnåede på Vilhelmsborg.”
Andreas Helgstrand har trænet Anna i en årrække, men han har ikke tid til at komme til Aachen. I stedet for har hun trænet i en periode med Thomas Sigtenbjerggaard (fra Helgstrand Dressage), så han kan hjælpe hende i Aachen.
”Det er fint at få andre øjne på træningen. Vi har prøvet noget nyt af, og det har vist sig at være meget givende. Målet er det samme, men vi arbejder lidt anderledes med nogle ting,” forklarer Anna.
Da Danmark ikke stiller hold i Aachen, kan Anna ride for sig selv, og prøve nogle ting af undervejs. Hun håber på at få nogle starter i World Cup-sæsonen, så hun kan samle points sammen til verdensranglisten. Hestene arbejder fint hjemme i træningen, målet er nu at få redet nogle stævner, hvor formen og udviklingen kan testes, og få de gode momenter fra træningen og opvarmningen ind på banen, slutter Anna Kasprzak.
Isabell Werth og Bella Rose, som er ved at komme sig efter en kolikoperation. Foto: privat
Farvel til Bella Rose
I 2014 debuterede verdens mest vindende dressurrytter Isabell Werth, Tyskland på westfalerhoppen Bella Rose e. Belissimo M, en hest, som havde langt mere kvalitet, end de heste Isabell Werth normalt rider helt til tops. Forventningerne til hoppen var tårnhøje, men ved WEG i Caen i 2014 blev hoppen skadet, og den skade holdt hende ude af sporten helt frem til 2017.
Isabell vandt guld med hoppen ved EM i Rotterdam i 2019, og deres sidste optræden sammen blev ved OL i Tokyo, hvor de var en del af det guldvindende tyske hold, og individuel sølvvinder i kür. Den 17-årige hoppe skulle pensioneres ved CHIO i Aachen i år.
Desværre fik Bella Rose kolik midt under EM i Hagen, hvor Isabell var til start med Weihegold. Isabell tilbragte en stressende nat på hestehospital, hvor Bella Rose blev opereret. Heldigvis restituerer hoppen godt, og publikums afsked med Bella Rose er udsat ikke aflyst.
Ikke mindre end 15 ponyhold var til start ved årets Agria DRF-mesterskab i springning for ponyhold, der blev afholdt på Riders Cup på Sjælland.
Alle 15 hold var på banen første gang fredag, hvor kvalifikationen foregik i en i MA1*. De 8 bedste hold, dog alle hold med 0 fejl, gik videre til finalen, i dag, søndag.
Vinderen skulle findes blandt Hillerød Sportsrideklub (to hold), Rebelsig Sportsrideklub (to hold), Egene Rideklub, Sportsrideklubben, Bækgaarden Sportsrideklub og Helsinge Rideklub.
Og da holdene ikke medtager fejl fra kvalifikationen, var der virkelig lagt op til en spændende finale.
Flotte fejlfrie runder
Helsinge Rideklub var dog så suveræne, at deres sidste rytter Laura Sargent ikke behøvede at ride omspringning i finalen.
Med et samlet resultat på 0-0/118.46 kan Conrad Bonde Nissen, Jessica Holm Svensson, Selma Hundborg Dresler og Laura Sargent kalde sig DRF-mestre i springning for ponyhold.
Sportsrideklubben blev en flot nummer to med 0-4/108.78, mens Rebelsig Sportsrideklub red sig ind på tredjepladsen i mesterskabet med 4-4/135.10.
Følgende 10 skulle dyste om den endelige sejr, hvor reglerne siger, at hvis holdet består af tre ekvipager, rides der LA4B, PRT og PRM. Består det af fire ekvipager rides der LA4B, PRI, PRT og PRM:
Før finalen søndag havde Sportsrideklubben (Aloha) lagt sig i spidsen, og de fortsatte de flotte takter.
Rose Wegge-Larsen, Olivia Bille Jensen, Karla Marillo Skov og Laura Quist red op til deres allerbedste, hvilket betød, at de kan kalde sig DRF-mestre i dressur for ponyhold 2021 med en samlet score på 434.773.
Andenpladsen indtog Vejle Rideklub med 428.976, mens Ringkøbing og Omegns Rideklub avancerede til tredjepladsen med 420.429.
Du kan gense alle ridtene i vores Premium-arkiv mandag.
U25-rytterne red kürfinalen ved Europa Mesterskaberne i Hagen i dag. To danske ekvipager havde kvalificeret sig til finalen, og Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver var første danske par foran dommerne. Parret viste et super flot og harmonisk program med høj sværhedsgrad. Driver stod i en flot form hele banen rundt, og serierne samt en udtryksfuld passage og fri trav sikrede et samlet resultat på imponerende 76,115% og en 6. plads. Portræt af Josefine Hoffmann (Premium)
Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver med i kürfinalen. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Victoria udgik
Victoria E. Vallentin og Brooklyn var den anden danske ekvipage i küren, men Brooklyn var desværre spændt i dag, og det gav nogle meget dyre fejl i de første øvelser, hvormed Victoria forståeligt besluttede sig for at trække sig fra konkurrencen.
Ikke uventet blev det tysk guld og sølv til henholdvis Semmieke Rothenberger med Flanell (81,955%) og Raphael Netz med Elastico (81,210%). Bronzemedaljen gik til Jessica Poelman og Chocolate Cookie R.D.P(78,075%).
Igen ved EM i Hagen var det Storbritanniens succesfulde toprytter Charlotte Dujardin og Gio, som Cathrine Dufour og Bohemian var op imod i kampen om medaljer. Ved OL, nåede Cathrine lige netop ikke ind i medaljerækken, men ved EM i Hagen dansede Bohemian og Dufour sammen til 88,436% og det kunne Charlotte Dujardin og Gio ikke matche, med 87,246% kom de ind på bronzepladsen.
Cathrine Dufour og Bohemian i kür. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan LafrentzGuldvinder Jessica von Bredow-Werndl og Dalera fra Tyskland. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Guldet til Tyskland og Jessica igen!
Jessica von Bredow-Werndls fantastiske TSF Dalera BB dansede igen sammen med Jessica i küren, hele tiden lyttende, villig til at gøre jobbet, og i langt de fleste øvelser på bagparten og op-ad-bakke. Jessica, der vandt guld i kür ved OL i Tokyo, forsøgte at give hoppen fri efter hjemkomsten, men kort tid efter hjemkomsten var den elektriske hoppe ved at smide sin rytter af ude i terrænet, og så besluttede Jessica, at Dalera var klar til EM, og med 91,021% fra dommerne i kür, må man sige hun havde ret. Hendes smil undervejs i testen var smittende. Der skal nok være et par konkurrenter, som kunne have ønsket at Dalera fik en længere ferie!
Charlotte Dujardin og Gio vandt bronze. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Charlotte Dujardin: han er så uerfaren men klog
“Han er bare fantastisk, det er kun hans anden kür, og han har aldrig været i en arena med publikum. Det var mig som lavede fejlen i etterne på midterlinjen. Han gav mig alt, han havde,” sagde Charlotte Dujardin efter bronzemedaljen var i hus. “Han kender sit job, og ved hvad han skal. Og når jeg kan vise küren uden fejl, så kan vi få en rigtig høj score. Han er en lille “pocket-rocket”. Han er så let, og har et fantastisk temperament, han prøver bare altid. Hjemme er han en lille fræk pony, men når han er inde på banen, opdager du ikke hvor lille han er, fortæller Charlotte Dujardin. Da hun kom hjem med Gio, sagde hendes træner Carl Hester, hvorfor har du købt en pony? Gio er kun 164 cm høj.
Isabell Werth måtte overgive sig
Det var ikke en fejlfri kür, som dressurens ukronede dronning, Isabell Werth viste i dag med Weihegold. Da hun hilste af, tak hun på skuldrene, klar over, hun ikke var med i den absolutte topkamp, og meget ukarakteristisk for hende, sluttede hun lige udenfor medaljerne på 4. pladsen med 84.896 %
Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Det var Marshall-Bells anden kür
Daniel Bachmann Andersen får stor ros for den kun 9-årige Marshall-Bell e. Blue Hors Don Romantic ejet af Vivi og Christian Vang-Lauridsen. Som speakeren på FEITV bemærkede er der et stærkt par til VM i Herning. Küren i dag ved EM var blot Marshall-Bells anden, den første blev vist ved DM i Uggerhalne.
“Super fedt med så ung en hest. I dag var den bedste fornemmelse af alle dagene,” indleder Daniel Bachmann Andersen, og han forklarer: “I Grand Prix var han super afslappet, i Specialen fik jeg givet lidt for meget gas. Der er mange steder, vi kan blive bedre, der er kun en ting som mangler, det er styrke. Jeg er så glad, hvis nogle havde sagt hjemmefra, at jeg kunne blive nr. 7 i finale, havde jeg nok sagt: Nej. Det er for vildt,” slutter Daniel.
Daniel og Marshall-Bell scorede 82,050% og det gav ham en 7. plads.
Nanna Skodborg merrald og Atterupgaards Orthilia. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Nanna vist en herlig kür
Nanna Skodborg Merrald har redet Atterupgaards Orthilia knapt et år. Det er OL-rytter Agnete Kirk Thinggaard som ejer den dejlige hoppe, men da hun har en pause fra konkurrenceridningen, er det Nanna, som fik muligheden for at vise hoppens smukke kür, oprindelig skabt af Agnete. Det er en svær kür, som lykkedes for Nanna, hvor hun bl.a. viste skridt-piaffe-skridt, øgning i galop og ind i piaffe. De opnåede 78,904% til 12. pladsen.
Champagnebad på medaljepodiet. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Herligt med publikum
Efter halvandet år i coronapandemiens skygge uden publikum til store, betydelige mesterskaber, var det herligt at publikum skabte en fantastisk kulisse ved EM i Hagen. Og rytterne kommenterede også på, hvor herligt det er igen at ride for et begejstret publikum.
Victoria Vallentin red Brooklyn i U25 Grand Prix fredag ved EM i Hagen, og hun måtte vente til lørdag middag på at vide med sikkerhed, at hun var kvalificeret til Grand Pri kür. Det lykkedes, da hun sluttede på en flot 8. plads i det skrappe selskab med 72,051% efter nogle kostbare fejl, fordi Brooklyn gjorde lidt store øjne på den imponerende stævneplads. Victoria Vallentin fik Brooklyn fint gennem programmet – trods store øjne – Zibrasport Equest
EM-debutant Kathrine With Petersen og Hjorts Rapsody in Blue. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Kathrine har en hest til fremtiden
Lørdag var det så de øvrige tre danske rytteres tur til at forsøge at nå ind i kürfinalen. Emma Skov var først ude på Sunset Hit-sønnen Cracker Jack. De åbnede godt, men i traversaden slog Cracker Jack fra og begyndte at bakke. Emma klappede og beroligede ham, men lige meget hjalp det. Cracker Jack var absolut ikke tilpas inde på banen, og Emma valgte at række armen i vejret og opgive. Kathrine With Petersen og den kun 8-årige Hjorths Rapsody in Blue e. Blue Hors Don Romantic, viste igen i den individuelle konkurrence flere højdepunkter, og hestens åbenlyse kvalitet for de samlede øvelser lover godt for parret. Deres ridt i dag, gav ikke nok til at sende dem i kürfinalen, men værdifuld erfaring, som kan blive guld værd for denne ekvipage.
Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver med i kåurfinalen. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Josefine og Driver videre til kür
Det har været et udfordrende mesterskab for Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver. De to har vist flere højdepunkter i deres ridt, men desværre har deres forberedelse ikke været optimal, og det har resulteret i for mange, for dyre fejl. Josefine åbnede godt på Driver med flotte øgninger og flydende traverser. Han gik lidt i stå for hende i den første piaffe, men passagen var til gengæld med flot løft. Efter travprogrammet lå de til over 70%, men uro i den samlede skridt, og en vis spændthed i den frie skridt, kostede hende 5-procentpoints. Et godt galopprogram fik pointene til at stige igen, indtil en fejl i etterne, slog dem tilbage i tendensen. Den afsluttende midterlinje indhentede noget af det tabte, og de sluttede med 67,282% og en 17. plads – 18 ekvipager går videre til kürfinalen søndag formiddag.
Guldvinder fra Tyskland: Raphael Netz og Elastico. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Holland og Tyskland dominerede
For Holland og Tyskland var U25 Grand Prix’en den rene triumf, tyske ryttere på guld- og sølvpladsen: Raphael Netz/Elastico og Simmieke Rothenberger/Flanell med hollandske Jessica Poelman/Chocolate Cookie R.D.P. på bronzepladsen, så kom endnu to tyske ryttere og to hollandske inden Victoria Vallentin indtog 8. pladsen. Ren magtdemonstration for de to nationer.
Dansk Varmblod havde tilmeldt de fem heste, i hver årgang, som forbundet er berettiget til ved UVM på Zangersheide, men i dag kan Jens Hellmers fra Z-udvalget bekræfte, at ikke alene har de belgiske arrangører på Zangersheide accepteret de udtagne heste, også reserverne indgår i startlisterne. Det betyder, at forbundet har et historisk højt antal heste udtaget, 17 i alt, og det får måske konsekvenser for andre i bruttotruppen.
“Det kan jo være, at nogle ikke kan komme afsted, så vi skal supplerer op med heste fra bruttotruppen,” forklarer Jens Hellmers, og han uddyber: “Det kræver dog, at der bliver registreret temperatur på hestene 10 dage før afrejsen.” Han opfordrer derfor rytterne i bruttotruppen til at gå igang med temperaturregistreringen, så de kan komme i spil til en plads på landsholdet til UVM, hvis der skulle blive behov for det.
UVM for dressur-, spring- og militaryheste arrangeres hvert år i et samarbejde mellem avl og sport. Det er World Breeding Federation for Sporthorses, WBFSH som sammen med det internationale rideforbund, FEI og arrangørerne afvikler mesterskaberne for de unge heste.
Dansk Varmblodsheste til UVM
Ifølge Dansk Varmblods hjemmeside har forbundets UVM-udvalg bestående af Bo K. Møller, Kristian Skovrider og Jens Hellmers, udpeget de heste, som skal repræsentere Danmark på Zangersheide fra den 22.-26. september.
Følgende heste er udtaget:
5-års:
Bøgegårdens Gladiator e. Bøgegården Gladiola/Crelido (opdr. Stina og Jørgen Schmidt) Rytter: Jacob Theodor Schmidt
Early F e. Eldorado van de Zeshoek/Ustinov (opdr. Helle Foged) Rytter: Rikke Haastrup Kristensen
Imponerende 39 hold har meldt deres ankomst, når der i disse dage skal kåres en ny vinder af DRF-mesterskabet for hold i ponydressur.
Frederikshavn Rideklub er for 12. gang vært, og de ser frem til en weekend med flot dressur.
“Vi nyder stor opbakning til arbejdet omkring DM i ponydressur for hold. Vi er i år i gang med det 12. DM, og det vel at mærke i træk. Dette indikerer meget godt den opbakning, stævnet har,” fortæller Suzette fra den nordjyske klub.
Med så mange års erfaring, så har klubben hvert år optimeret begivenheden.
“Vi har udarbejdet en “drejebog” for stævnet, som hvert år er blevet rettet til med godt og skidt.
Mange melder sig til samme tjans som sidste år, hvilket selvfølgelig gør arbejdet lettere – man ved, hvad man skal.
Hvert år kommer der nye frivillige kræfter til, og heldigvis har har de kunnet erstatte de som af den ene eller anden grund stopper. Samlet er vi omkring 100 i gang fra torsdag til søndag, men så er vi også brugt.
Der er en helt speciel hyggelig stemning blandt hjælperne, vi er sammen om at gøre det muligt, lige fra velkomsten af parkeringsvagterne, modtagelse af ponyen, hvor vi sørger for at hestetraileren gøres ren, hjælper med stævneskabe osv.
Sekretariatet tager sig af alt omkring selve stævneafviklingen og koordinerer bestilling af ekstra spåner og køb af hø. Cafeteriet sørger for at der er et bredt udvalg til fortæring under hele stævnet – også til de som har gluten- eller laktoseallergi.”
Flinke medlemmer
Når så mange deltagere bruger en weekend hos Frederikshavn Rideklub, så kræver det, at klubbens medlemmer støtter op.
“Mange hjælper også klubben ved at flytte ud af boksen, så vi kan efterkomme mange af stævnedeltagernes ønske om fast boks.
Al opstaldning foregår under tag, da ridehusbunden tages af i begge ridehaller, og stævneboksene sætte op i hallerne.
Vi er stolte over mottoet – Rideklubben på toppen i mere end én forstand.“
Den individuelle konkurrence for U25-rytterne er delt over to dage, fredag og lørdag, hvor de rider U25 Grand Prix. Fredag er 23-årige Victoria Vallentin og 13-årige Brooklyn alene om at repræsentere Danmark. Flere heste har reageret på omgivelserne på det store stadion, og desværre også Victorias Brooklyn. Hun var på vej mod sin personlig bedste score. Hendes tendens efter travprogrammet lå på 73%, men Brooklyn changerede smukt på midten i galopøgningen, som han skal i Intermediaire II, men ikke i U25 Grand Prix, og det sendte dem ned på 71% Resten af galopprogrammet fik de to vist sikkert og fejlfrit, men da Victoria skulle vende ad midterlinjen til afslutningsparaden, sprang Brooklyn til side og det kostede dyre point i overgangen fra galop til trav. De to kom dog stærkt tilbage med en flot passage og piaffe, i det hele taget fik Victoria redet Brooklyn rundt på banen med stort overblik! De opnåede 72,051%, og mon ikke det sender Victoria ind i den individuelle kürfinale søndag formiddag blandt de 18 bedste ryttere fra U25 Grand Prix.
Brooklyn havde store øjne
Victoria fortæller: “Brooklyn havde lidt store øje i dag, men han føltes meget bedre end han gjorde første konkurrencedag. Han var rigtig fin i hånden for mig, faktisk lige der, hvor han skulle være. Men som sagt så var han lige tændt nok. Musikken var skruet meget ned på stadion, og al plastikken på kameraerne stod og blafrede. Jeg var ikke den eneste, som havde problemer derinde. Han føltes dog fin, og jeg håber jeg er videre til finalen og en kür, hvor han måske ikke er helt så tændt.”
Victoria Vallentin og Brooklyn. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Tre danskere i aktion lørdag
De øvrige tre danske ryttere fra U25-teamet, der sluttede lige udenfor medaljerækken i holdkonkurrencen, kommer til start lørdag formiddag. Først ud er Emma Skov og 13-årige Cracker Jack, de har starttid kl. 8,26. Kl. 8,43 er det tid for Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver. Det er parrets tredje europamesterskab, og Josefine har ikke haft den bedste optakt til dette mesterskab med Driver, der har været opereret for en øjenskade. Han er dog topfit igen, men han er bedst, når han har haft et stævne i benene inden et mesterskab. Den overambitiøse 17-årige UVM-guldvinder går lidt for hårdt på, når han ikke har været til stævne i længere tid. Som Josefine sagde efter holdkonkurrencen: “Driver blev lidt for glad for at være til ridestævne i dag!” Holdets EM-debutant Kathrine With Petersen og den 8-årige Hjorts Rapsody in Blue, der har starttid kl. 9.49.
Der er medaljeceremoni i klassen kl. 12.30 lørdag, og på det tidspunkt ved vi, hvor mange af de danske ryttere, der får plads i kür-finalen søndag.
På mange måder tiltrak det svenske guld-hold sig stor opmærksomhed ved OL i Tokyo. Ikke alene var de svenske springryttere særdeles succesfulde, og sprang flere 0-runder end andre nationer, to af de tre heste gjorde det uden sko. Peder Frederickson’s All In og Henrik von Eckermann’s King Edward sprang samtlige runder ved OL uden sko. All In supplerede sin holdguldmedalje med en individuel sølvmedalje. All In startede med at gå stævner uden sko i april, mens King Edward gik uden sko fra marts i år.
Hvorfor med eller uden sko?
Heste går med sko af forskellige grunde. Sko beskytter hoven mod for stort slid, de giver bedre greb på bestemte overlader, og de kan afhjælpe sygdomme og strukturelle problemer med hoven. Selvom sko giver hesten nogle fordele, så kan det være en fordel for sundheden i hoven, at hesten går uden sko. Det tager dog tid, for hoven at blive stærk nok til at fungere uden sko.
Hovens naturlige stødabsorbtion fungerer bedre, når hesten springer uden sko, som her Peder Frederickson’s All In. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Peder Frederickson ser anderledes på skoning
For den svenske toprytter Peder Frederickson blev starten på hans nye syn på skoning en halt hest som trods specialsko og dyrlægekontrol, var halt gennem længere tid, fortæller han til det svenske medie Hippson. Han hørte fra kolleger, at der kunne ske en ændring, hvis hesten fik fjernet skoene. Det forsøg faldt positivt ud, hesten blev haltfri, og siden da har Peder set på skoning på en ny måde: ”Man kan sige, at jeg går ud fra, at hestene skal gå barfodede, det er det mest naturlige, men jeg giver dem sko på, hvis der er behov for at beskytte hoven.” Rider han ud i naturen nær hans ridecenter i Sydsverige, på de lange grusveje der, beskytter han hovene med boots. (en slags gummisko, som man kan spænde omkring hoven).
Mange springbaner i dag er med fiberbund, og her er det unødvendigt for hesten at gå med sko for at få et godt ”greb” i bunden. Omvendt, er det nødvendigt med sko og mordax, for at få et godt greb på græsbund.
”Når du rider hesten på en grusvej, bevæger en barfodet hest sig måske mere skånsomt. Men når du springer 160 på fibersand, spiller helt andre parametre en rolle. For at hesten kan holde længe og være længere i sporten, tror jeg på at ride barfodet. Derudover er følelsen af at springe barfodet på en god overflade helt fantastisk!” fortæller den individuelle sølvvinder fra OL.
Hans erfaring er, at hesten har lettere ved at kontrollere, hvordan den lander med hoven i underlaget. Grebet i fibersandet bliver ikke så hårdt og hestens naturlige støddæmpermekanik fungerer bedre, når sålen er i kontakt med underlaget, er hans erfaring.
”Jeg har redet 40 år med sko og et år barfodet, så det er nyt for mig, og jeg er ingen ekspert, ”udtaler Peder Frederickson til Hippson.
Dyrlæge om barfodede konkurrenceheste
Dyrlæge og beslagsmed Dr. Stephen O’Grady fra Palm Beach Equine Clinic fortæller, at i en årrække har vurderet hestene inviduelt, og har fjernet skoene fra adskillige konkurrenceheste med godt resultat.
”Jeg er fortaler for, at hestene skal gå uden sko, hvis det er muligt. Med det underlag vi har i dag til træning og stævner, kan mange heste ofte gå uden sko, ” udtaler han til portalen horsetalk.co.nz
Den største fordel ved ikke at bruge sko er, det giver hele hovens overflade mulighed for at interagere med underlaget, og modtage stimulation, som er med til at styrke hoven generelt.
På en skoet hest, rammer hestens vægt på ydersiden af hoven, og det sætter hovvægen under pres, modsat fordeles vægten i nedslag over hele hovens underside, hvis den går uden sko.
Peder Frederickson fortæller, han føler hesten har et godt greb i bunden, når den er uden sko. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Ikke alle kan gå barfodet
Selvom man har ambitioner om, at ens hest skal være barfodet, er det ikke alle heste, der har en hovkvalitet, hovform som gør den istand til at fungere i sporten på ”bare fødder”.
Der er flere parametre som spiller ind, og derfor anbefaler han, at man tager en snak med dyrlæge og smed, før man kaster sig ud i at kaste skoen væk. Bliver beslutningen truffet må man gøre sig klart, at hesten og hoven gradvis skal vænne sig til aktivitet uden den beskyttende sko.
Det medfører fx at:
Hovene skal beskæress forskelligt fra heste, der går med sko. Uden sko skal hoven formes mere end beskæres.
Hesten skal have mellem 7 og 14 dage uden arbejde, hvor den skal trækkes på en fast overflade to gange om dagen.
Hvis man oplever, at hesten trives uden skoene, kan man begynde at lukke den på en lille fold daglig og/eller bliver skridtet ud over nogle uger.
Hvis hesten fortsat er sund, kan hesten derefter lukkes ud på en større fold i længere tid, alt imens hovene holdes korrekt formet med tre til fire ugers mellemrum mellem beskæringerne for at sikre sunde hove.
Overgangsperioden afhænger af hovens oprindelige tilstand/sundhed, men generelt anbefales mindst 60 dage, før hesten kommer tilbage til normalt arbejde.
O’Grady advarer om, at en stærkt beskadiget hov ikke kan forventes at fungere uden sko, da hovkonstruktionerne ikke vil tilpasse sig ordentligt, og der kan støde alvorlige halthedsproblemer til. Men en god hov, når den får den rette tid, opmærksomhed og engagement, er i stand til at tilpasse sig, ændre form og forbedre og styrke strukturerne. Ofte kommer sko i vejen for, hvad hoven er designet til at gøre for en hest. En hest kan alt uden sko, inklusive at springe ved de olympiske lege, hvis processen udføres korrekt.
De gjorde det, Cathrine Dufour og Bohemian – red sig ind i medaljerne i Grand Prix Special ved EM i Hagen. Et klasseridt af Cathrine, hvor Bohemian dansede ind og ud af piafferne, helt uden anstrengelse gled fra passage til travøgning og tilbage. Galopprogrammet uden en hov blev sat forkert, og flotte pirouetter. Da Cathrine Dufour red op ad midterlinjen til slut var hun foran den til da førende tyske rytter Isabell Werth i tendensen. Bohemian gik helt ubesværet ind i piaffen, men da Cathrine red Bohemian ud af den flotte, rytmiske piaffe, mistede de to et kort øjeblik den harmoni, som havde præget hele deres ridt. Cathrine fik ro på Bohemian, men i forhold til kampen, om det, der skulle vise sig at blive sølvmedaljen, blev netop dette dyrt. 81,079% mod Isabell Werth og Weihegolds 81,702% Bronze til Cathrine Dufour og Bohemian, verdensranglistens nr. 3. Igen var det Storbritanniens Charlotte Dujardin og charmerende Gio, som Cathrine kæmpede mod om bronzen. Ved OL i Tokyo var det Dujardin, som trak sig sejrrigt ud af den kamp, i Hagen var bronzen Dufours.
Cathrine Dufour og Bohemian på æresrunde. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
“Efter i går tænkte jeg, jeg kunne nå en medalje, men det tænker jeg ikke på, når jeg rider. I dag kunne jeg lege mere med ham derinde, og fjerne presset på ham. Så mangler han måske lidt i rammen, men jeg fik genopbygget noget tillid i dag. For jeg følte jeg måtte presse ham lidt i Tokyo. Det har været en rejse med ham, og i dag har jeg fundet balancen med ham, og det var min opgave i dag. Og han legede med, jeg er meget stolt af ham,” sagde Cathrine Dufour efter sit ridt. “Tilskuerne havde gerne set Cathrine en plads længere fremme,” erkendte tyske Sönke Rothenberger, som ærgrede sig over Cathrines fejl i piaffen til slut.
“Lige der tænkte jeg, jeg måtte korrigere ham hurtig, de sidste par gange har jeg måttet presse ham på den sidste midterlinje, og hvis jeg bliver ved med at presse ham, bliver jeg bange for han ikke vil lege med mere, eller få en skade.” fortalte Cathrine. Derfor pressede hun ikke denne gang, og det resulterede i fejlen, men Cathrine har blikket rettet mod fremtiden og VM på hjemmebane i Herning næste år.
41 guldmedaljer til Werth
Tysklands Isabell Werth er verdens mest vindende rytter, 41 guldmedaljer har den 52-årige rytter i medaljeskabet, i Hagen 2021 blev det til en sølvmedalje med Weihegold. Isabell kæmpede, som altid for det, men hun måtte igen overgive guldmedaljen til sin landsmand Jessica von Bredow-Werdel, den regerende Olympiske Mester. At Isabell kunne fokusere på sit ridt, mens tankerne måtte have været hos hendes EM-guldvindende partner fra Rotterdam Bella Rose, som lige nu kæmper for sit liv på hestehospital efter en kolikoperation.
Guld i Grand Prix Special ved EM i Hagen til Jessica von Bredow-Werndl og TSF Balera BB. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
26 10-taller til Jessica
Verdensranglistens nr. et og Olympisk guldvinder Jessica von Bredow-Werndl og FSF Dalera BB opnåede 84.271 % heraf 26 10-taller fra et enigt dommerpanel, som alle så parret på førstepladsen. Og hun var så langt foran konkurrenterne at end ikke fejl i etterchangementerne, kunne fravriste hende guldmedaljen.
Charlotte Heering og Bufranco. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Nanna og Daniel klar til kür
Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell viste igen et stærkt og sikkert program, måske lige med lidt mere spænding end i deres imponerende Grand Prix. Den 9-årige vallak har heller ikke meget erfaring i Grand Prix Special, og set med danske briller og med tanke på VM i Herning i august næste år ser det særdeles lovende ud med dette par. De red sig ind i kürfinalen på 10. pladsen med 75.638 % og dommerne var langt fra enige om deres præstation fra 5. til 19. pladsen.
Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia sluttede på 12. pladsen med 74.909 % og igen her med stor dommeruenighed. Charlotte Heering og Bufranco var fejlfrie i deres test, og de opnåede 71,018% til en 24. plads Nu er begge klar til Grand Prix kür på lørdag for de 15 bedste ryttere.