Daniel Bachmann Andersen er ved igen at være landsholdsaktuel, efter han i foråret 2020 opsagde sin stilling hos Blue Hors, for at blive selvstændig sammen med sin hustru Tiril på det smukke ridecenter Kleppenhus ved Ebeltoft. Han var dengang top aktuel på dressurlandsholdet, med hingste som Blue Hors Zack og Blue Hors Don Olymbrio, og med flere Grand Prix-kandidater godt på vej.
I stedet valgte Daniel og Tiril at starte fra bunden, og opbygge deres forretning med uddannelse af ryttere og heste på Kleppenhus, der er ejet af den norske landsholdsrytter Cathrine Rasmussen. Det er en beslutning, de absolut ikke har fortrudt, men fra at være en af de bedste ryttere i verden, med en placering i top ti på FEIs verdensrangliste til at skulle opbygge en ny forretning efter 6 år på Blue Hors, er der et spring.
Daniel Bachmann Andersen og Carso’ni på dressurbanen i daglig arbejde på Kleppenhus.
En springhest i Grand Prix-dressur OL i Tokyo er som bekendt udskudt til i år, hvor FEI også har besluttet at afvikle EM i dressur i Hagen til september. Efter et år uden mesterskaber er det en kærkommen tilføjelse til stævnekalenderen. Daniels spring fra ansat til selvstændig kunne derfor ikke være kommet på et bedre tidspunkt. Han har haft tid til at nørde med træningen af hestene. Der er kommet spændende heste i arbejde, og nu ser Daniels sportslige fremtid igen særdeles lys ud.
Daniel har fået den 15-årige Carso’ni i stalden. Hesten er uddannet af Sune Hansen, tidligere berider på Blue Hors og nu bosiddende i England, og den brune vallak er lidt speciel, da han er af ren springafstamning med Carson Ask til far og Leendert til mor. Carso’ni er ejet af Svend Age Eriksen og datteren Mette, de indkøbte hesten som føl, og undervejs har Mette selv redet den i bl.a. championater, herefter overgik den til Sune, som har haft flere starter på hesten i England.
– Mette bor tæt på os, i Egå, og hun ville gerne have Carso’ni hjem igen. Nu kommer hun ofte her for at følge træningen og hygge sig med Carso’ni, fortæller Daniel, der fortsætter: – Han er meget veluddannet af Sune, og kan alle øvelser til Grand Prix, jeg skal bare lige pudse det sidste af.
Daniel har været tilmeldt et par internationale stævner med hesten, men desværre er de blevet aflyst. Nu håber han på snart at få startmulighed internationalt.
Landstræner Nathalie zu Sayn Wittgenstein bekræfter, at Daniel igen er særdeles aktuel i landsholdssammenhæng: – Daniel skal ud for at få noget stævneerfaring med Carso’ni, så jeg håber vi kan finde et sted, hvor vi kan få ham til start.
– Carso’ni er en mega dejlig hest med tre gode gangarter og meget sikker i alle øvelser. Det er en flot hest, så vi må se, hvordan det går. Daniel Bachmann Andersen
Flere talenter på vej – Marschall-Bell har også udviklet sig vildt godt, han er virkelig blevet styrket over de seneste måneder. Han er ekstremt stort gående, så det kan være svært at styre, når man kommer ind i firkanten, men det ser rigtig lovende ud.
Daniel, der er uddannet berider i Tyskland hos den tidligere landstræner for de danske dressurryttere Rudolf Zeilinger, forventer at tage nogle af sine Grand Prix-klare heste og lille turs heste med til mindre 3-stjernede stævner og nationale stævner i Tyskland til foråret.
Daniel har også store forventninger til avlshingsten Caracciola MT – stillet til rådighed af den østrigske OL-rytter Sissy Max-Theurer. Hingsten har tidligere deltaget i Bundeschampionatet og VM for ungheste. At det er en kommende Grand Prix-hest, Daniel har ansvaret for, lægger han bestemt ikke skjul på. Potentialet er simpelthen ikke til at overse hos Caracciola.
– Den er så charmerende, den skal gå lille tur i år, og så håber jeg på en debut i Intermediaire II sidst på året. Desuden har jeg en 11-års efter Floriscount, Fanalino, som har gået Intermediaire II med en tysk rytter, ham forventer jeg også at tage med til nogle nationale stævner i Tyskland.
Det er en travl hverdag for Daniel og Tiril på Kleppenhus, men som Daniel fortæller:
“Jeg har vildt gode heste på vej, helt fra de unge til Grand Prix. Begejstringen lyser ud af hans stemme, når han fortæller om staldens heste, og en plads på landsholdet ved EM er et mål for ham i år.”
I dette lille klip fortæller Daniel om Marschall-Bell
Som Premium-medlem hos Ziabrasport Equest kan du komme med indenfor hos Daniel Bachmann Andersen på Kleppenhus ved Ebeltoft. Vi var på besøg sidste sommer, og det kom der spændende TV-indslag ud af. Se mere her
I tre år har Mie Wede haft heste gående på sommergræs på en 4,5 hektar stor skov ved Kettinge på Lolland. Skoven er privat, og de 11 heste og ponyer bliver tilset og passet af ejere flere gange i løbet af dagen. Men som med så mange andre steder i landet, har corona-nedlukningen betydet øget aktivitet på veje og stier af folk, der har været ude og nyde den danske natur, og det har Mie Wede også kunnet mærke.
Uventet meget opmærksomhed på folden På folden er der flere forskellige muligheder for vand, blandt andet to badekar, nedgravet drænsøer samt 4 x 90 liter baljer, der står mellem buske og krat. Vandet hertil kommer fra en 2000l vandtank placeret ved folden. Men netop hestenes adgang til vand, var det, der i første omgang gjorde Mie opmærksom på, at tingene var anderledes under Corona.
”Det er tredje år, vi har hestene på den fold, og der har aldrig været nogen problemer. Men sidste forår blev jeg ringet op flere gange og fik skældud over, at hestene ikke havde vand. Jeg måtte forklare, at de havde mange muligheder for at drikke og var under dagligt opsyn. Det hjalp ikke. Jeg blev efterfølgende kontaktet af dyreværnet, der også havde fået henvendelser om manglende vand på folden. Hun kendte dog til folden og til de to drænsøer, der tidligere var blevet etableret til køer, så hun var ikke bekymret.”
Skiltet på vandvognen med de 2000l vand er det første man støder påved folden. Foto: Mie Wede
Som nævnt går der 11 heste på folden i skoven, og Mie fortæller, at karrene selvfølgelig bliver holdt rene for alger og bundfald, og at ejerne af de 11 heste har en fast plan for at tilse hestene. Så det skorter ikke på opsyn. Man kan selvfølgelig sige, at det er godt, at der bliver holdt øje med heste, der går væk fra bebyggelse, men det skal jo heller ikke være sådan, at alle forbipasserende griber røret uden først at orientere sig om forholdene, og hvis hestene i alt almindelighed ser ud til trives.
Mad over hegnet og spiserørsforstoppelse Det er dog også ved de to badekar, Mie kan se, at hestene blev fodret over hegnet. Hun har både fundet gulerødder, æbler og brød i og uden om karrene. En dag lå der sågar en halv rødbede i vandet, og de har fundet godbidder til hunde på folden. Ikke særligt betryggende for hverken hestene eller deres ejere, især ikke når nogle af hestene tidligere har haft problemer med forfangenhed.
”En dag kom vi ned på folden, og så stod en af hestene og prøvede at hoste og så rigtig skidt ud. Vi fik selvfølgelig fat i dyrlægen, der kunne konkludere, at det var spiserørsforstoppelse. Hesten blev behandlet og fik det godt, men hvem ved, hvad den har spist, for at få det sådan,” fortæller Mie.
Skiltning der forhåbentlig virker Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at der bliver åbnet helt op i første halvdel af 2021, så Mie er allerede nu klar over, at strømmen af glade naturnydere nok ikke aftager i løbet af foråret eller sommeren. Derfor har hun en plan for, hvordan hun bedst muligt kan informere de mange mennesker, der kommer forbi folden.
“Vi laver nogle gule skilte ala dem, hvor der står, at der er strøm på hegnet. Vi hænger en snor op, hvor vi samler alle informationer som telefonnumre og fodring forbudt. Så håber vi, det kan afhjælpe problemet til sommer,” slutter Mie.
Folden hvor Mies heste går på sommergræs. Foto: Mie Wede
Når de lækre hingste danser hen over skærmen på pc’en, og det ikke skorter på reklamer og gode råd på Facebook, gælder det om at holde hovedet koldt. Det er nu, man skal planlægge næste års føl, hvis man da ikke allerede har klaret det i de lange vintermåneder, der er gået forud.
Har man et ønske om, at det afkom man får næste år, kan registreres i et avlsforbund, fx i Dansk Varmblod, så er der krav til hoppen og hingstens kåring, som skal være opfyldt. Er man i tvivl om regler og krav, så søg endelig rådgivning Dansk Varmblod. Og det er gratis at få rådgivning om valg af hingst, hvis man er medlem af foreningen. Det vil være ærgerligt at stå med et pragtfuldt, sundt føl til næste år, for så at opleve man ikke kan få føllet registreret i det avlsforbund man havde regnet med. Fordi der er nogle formalia, som ikke er på plads. Noget man kunne have undgået, havde man bare søgt rådgivning inden ifoling.
Vælger man at bruge en dansk hingstestation, er der ofte meget god hjælp og sparring at hente her. Både hvad angår ”papirarbejdet”, men også i forhold til at vælge den rette hingst til hoppen.
Helt grundlæggende skal både hoppen og hingsten være kåret/godkendt i avlsforbundet, for at føllet kan registreres i samme forbund. Er man i tvivl om hingsten er godkendt, kan man på Dansk Varmblods hjemmeside se en liste over hingste, som er optaget på hingsteliste, og dermed godkendt til avl i forbundet. Har man forelsket sig i en hingst, som ikke er at finde på listen, kan det være muligt at søge om godkendelse af hingsten til avl. Det koster dog et ekstra beløb, og en ansøgningsprocedure. Igen, er man i tvivl og måske mindre erfaren, vælg den sikre vej, eller bed om råd hos forbundets avlsrådgivere.
Hesteavlen er global, og det betyder, man kan bestille sæd hjem til ens hoppe fra hingstestationer herhjemme og i udlandet. Man skal bare være opmærksom på, at det ikke er alle avlsforbund, der som fx Dansk Varmblod, oplyser hingstens OCD- og WFFS-status*.
Husk at se på hoppen Det er let at forelske sig i en af de smukke, velgående hingste man kan se på professionelt klippede videoer på nettet. Det er langt fra sikket, at den sorte, udtryksfulde hingst, man har kastet sin kærlighed på, som far til næste års føl på stutteriet, også er den rette til ens egen hoppe. Selvom det at avle heste også sker med hjerte, entusiasme og forhåbninger, kan man måske få et endnu bedre resultat, hvis man ærligt vurderer sin avlshoppes fortrin og mangler, og agere ud fra det.
– Den perfekte hingst til alle hopper findes ikke. Det drejer sig om man finder ud af, hvad man især vi have forbedret hos sin hoppe. Og vælge hingst efter det Avlskonsulent Karina Christiansen fra Dansk Varmblod.
Sammen med avlsledelsens talsmand Claus Hansen og talsmand for den springbetonede avl, Johnny Hansen, giver Karina Christiansen avlsrådgivning til hoppeejerne.
Karina Christiansen anbefaler, at man søger oplysninger i HesteData, HesteData er en online adgang til oplysninger om de heste, der er registreret hos SEGES Heste. Denne database er en guldgruppe af oplysninger, og er man medlem af et avlsforbund, som registrerer heste hos SEGES Heste, har man gratis adgang. Og man kan også betale for adgang til sitet.
Avlskonsulet ved Dansk Varmblod Karina Christiansen.
Hvad er formålet med føllet? I sin avlsrådgivning til avlerne har Karina Christiansen erfaring for, at avlerne ønsker at trække føl på hoppen af tre hovedårsager:
1 Et føl som ejeren selv vil bruge som sin fremtidige ridehest
2 Et, forhåbentlig, hoppeføl, som man kan bruge til videreavl på stutteriet
3 Et afkom man senere kan sælges som ridehest
Hingstevalget til hoppen er faktisk i nogen grad afhængig af de planer, man har for føllet i fremtiden. Vil man selv lave sin fremtidige ridehest, og er man ikke en rutineret semi- eller fuldtidsprofessionel rytter, vil ridelighed, temperament og størrelse ofte blive vægtet meget højt.
– Vi har fået ”hollænder-blod” ind i vores heste, og det har givet mere sensible, hurtigt reagerende heste. Det efterspørges af professionelle ryttere, men ikke altid af hobbyryttere, forklarer Karina Christiansen. Er det et roligere temperament og en knap så sensibel hest man søger hos sit fremtidige føl, kan hingste af Donnerhall-linjen være et godt bud på fremtidens faderhingst på stutteriet, idet han og hans sønner og sønnesønner ofte videregive godt temperament, ridelighed og samarbejdsvilje til afkommet.
Er det derimod en fremtidig avlshoppe på stutteriet, man vil forsøge at skabe, så er Donnerhall-blodet måske ikke det optimale valg. Det skyldes, at Donnerhall, Jazz og Ferro figurerer i rigtig mange afstamninger i dag (også blandt avlshingstene). Det kan betyde man skal have fokus på indavlsgraden på grund af de negative egenskaber indavlen kan medføre.
– Har man en hoppe, hvor ingen af de mest anvendte hingste indgår i afstamningen, er der flere hingste at vælge imellem, forklarer Karina Christiansen, hun opfordrer til, at man bruger HesteData til at undersøge indavlsgraden på sit fremtidig føl. Det er nemlig en mulighed i databasen.
– Jeg vil anbefale, man ser på de første fire generationer i hestens afstamning. Her må samme hingst kun være repræsenteret én gang. Og tester man indavlsgraden på HesteData bør indavlsgraden holdes under 3, men naturligvis aller helst være 0, udtaler Karina Christiansen.
Afkom til videresalg Er næste års føl tiltænkt at skulle sælges, enten som føl eller senere ridehest, kan det måske betale sig at skele lidt til, hvilke hingste rytterne efterspørger. Hvis en af ”modehingstene” passer til hoppen, kan det være et godt valg, erkender avlskonsulenten.
Hvad enten man har planer om videresalg eller at beholde føllet, kan det også betale sig at se på, hvilke avlshingste, der har høje indekstal. Indekstallene siger noget om hingstens nedarvningsevne, og ligger hingsten i den bedste ende, er der større sandsynlighed for, at hingstens afkom får en højere kvalitet end gennemsnittet. Der er dog en lille udfordring med indekstallene, og det er det faktum, at de først kan beregnes, når hingsten er ældre end 7 år. Har man kastet sin kærlighed på en unghingst, kan man formodentlig finde hingstens far og morfar på indekslisten, og dermed også få en indikering af afkommets mulige kvalitet.
På HesteData kan man desuden læse kåringsbeskrivelser og afprøvningsresultater samt rideresultater på de enkelte hingste, og dermed er der en lang række informationer tilgængelige.
Det man skal huske er, at de officielle databaser, som HesteData, tyske Jahrbuch Zucht, eller KWPNs (Hollandsk Varmblod) database, som nu også er åben og tilgængelig for alle, udelukkende indeholder valide informationer, man kan regne med – informationer, som ikke er fejlbehæftede eller kan være genstand for skjult reklame for en hingst eller hingstestation.
Er det en ældre hingst med internationale konkurrenceresultater kan man finde dem i FEI’s database, som også kan tilgås gratis.
Vi vender tilbage til hoppen Dansk Varmblods avlsmål beskriver den moderne ridehest, og derfor kan man med fordel spejle sin fremtidige avlshoppe i avlsmålet, og derudfra vurdere, hvad hingsten skal forbedre hos hoppen. Dansk Varmblods avlsmål lyder: En ædel, højtstillet og smidig ridehest med god ridelighed og sundhed. Den har præstationsformåen i enten springning eller dressur og kan begå sig på internationalt niveau.
Når avlere beder Karina Christiansen om et godt råd til hingstevalget, undersøger hun hoppens morlinje. Hvor store er hopperne i linjen? Hvordan er deres kåringsbeskrivelser, er der problemer med fx benstilling, type mv. der skal tages høje for i hingstevalget?
– Det kan sagtens være at hoppen selv er af passende størrelse, og af moderne type, og har velstillede lemmer, men er der mange små heste i anerne, eller heste med forkert benstilling, lavstammede og kraftige afkom, skal man have det med i sine overvejelser i hingstevalget, slutter Karina Christiansen.
*Hvad er OCD? Osteochondrose, som også forkortes OCD, er en lidelse, der rammer føl og ungheste i vækst. Længdevæksten af knoglerne foregår i overgangen mellem knogle og brusk, ved at brusk erstattes af mineraliseret knoglevæv. Man taler om at vækstbrusken forkalkes. Osteochondrose er resultatet af en forstyrrelse i forkalkningsprocesserne under ledbrusken. Herved kan der kan dannes en sprække eller defekt i brusken, eller et stykke brusk afstødes, således at der opstår en ledmus. De typiske OCD-forandringer findes i de store led: Skulder, knæ, og haseled. Lidelsen OCD opstår primært i den sene drægtighed og i de første levemåneder. CD er en lidelse, der har mange forskellige årsager, men den er i høj grad arveligt betinget. Men derudover spiller øvrige forhold også en væsentlig rolle. Dette er bl.a.:
Fodring, mineraler og vitaminer
Vækst
Motion, biodynamik
Hormoner
Traumer
* Hvad er WFFS? Warmblood Fragile Foal Syndrome (WFFS) er en arvelig bindevævsdefekt, hvor de syge føl fødes med meget skrøbelig hud, bløde sener og ledbånd. Hvis to WFFS-bører kombindere, er der 25% risiko for at få et sygt føl. En sådan kombination bør undgås, og derfor er det vigtigt at kende både hoppen og hingstens WFFS-status i avlsarbejdet.
Nedlukningerne som følge af coronapandemien har haft stor indflydelse på landets rideklubber. I lange perioder har det ikke været muligt at holde rideskoleundervisningen åben. Dansk Ride Forbund har måttet kæmpe for at overbevise myndighederne om det uforsvarlige ved at lukke ridehallerne for træning. Berider Torben Frandsen, der er formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, erkender, at det har været et hårdt år for mange af hans kolleger, der lever af at undervise. – Vi er jo langt fra alene om at være ramt, det er mange andre grupper af erhvervslivet også. Vi har måttet tilpasse os virkeligheden. Lige nu gælder det om, at vi kommer hele gennem nedlukningen – menneskeligt, såvel som økonomisk, indleder han.
Berider Torben Frandsen og Elmegårdens Dakota.
– Den første periode med corona kunne vi se os lidt igennem, men nu er det et år siden, det har kørt normalt. Og det er der mange, der bliver ramt af, erkender Torben. Flere af hans kolleger har været kreative, de har taget ny teknologi i brug og fjernundervist deres elever.
– Det har været en løsning for mange, og det har virket i noget omfang, men mange ryttere har behov for at få hjælp fra deres træner direkte, her og nu og på stedet.
– Jeg har desuden hørt fra flere kolleger, at der opstår faresituationer, hvor undervisningen mangler. Der kan opstå farlige situationer med heste, hvis rytterne ikke får hjælp af deres træner til at overvinde et problem i træningen, og det kan betyde at ryttere kommer til skade, og det kan også gå ud over hestevelfærden.
Torben forklarer, at mange trænere og beridere også gerne sætter sig i sadlen, og hjælper deres elever med uddannelsen af hesten. Der er ryttere, som er usikre på at korrigere hesten, mens trænerne kan løse den opgave med baggrund i deres viden og erfaring i uddannelsen af hestene på en faglig velfunderet måde.
Torben Frandsen, Tørring Ridecenter er formand for Dansk Ride-Instruktør Forening.
– Forsamlingsforbuddet i forhold til træning, har været løst forskelligt i flere af landets politikredse, det kunne være rart, om vi kunne få mulighed for at være fysisk til stede i hallen under træningen. Ved at være det, kan vi være med til at øge sikkerheden for rytteren og velfærden for hesten, bemærker Torben.
Tiden efter corona? Hvordan ser fremtiden ud for ridesporten herhjemme efter corona? Det spørgsmål finder Torben Frandsen det naturligvis svært at give et endegyldigt svar på. – Netop fastholdelse af medlemmer er noget, der er vigtigt for alle sportsgrene. Vi kender ikke resultatet af et års nedlukning endnu. Det er dog forventeligt at nogle vælger at forlade ridesporten.
Selv har han været aktiv stævnedeltager gennem mange år. Om han i fremtiden vil ride helt så mange stævner som før coronapandemien, ja det er han faktisk ikke sikker på. – Man får også øjnene op for, at man kan lave noget andet, spændende med hestene. Og undervejs har man måske fundet ud af en anden forretningsstrategi, som bliver en gylden middelvej, i forhold til det aktivitetsniveau man havde før nedlukningen. Kun fremtiden vil vise, om det giver det samme resultat. Og om vi kommer tilbage på samme høje niveau ved stævnerne.
– Når der bliver åbent igen, trænger vi til at komme ud til stævne. Der bliver et boom af ryttere, som virkelig har behov for at mødes og ride deres heste ved stævnerne. Hvordan sporten så fremadrettet finder sit leje efter et års nedlukning, det vil kun fremtiden vise, slutter Torben Frandsen.
Hvad er DR-IF? Torben Frandsen har været formand for Dansk Ride- Instruktør Forening i mere end 10 år. At han har siddet på posten så længe, skyldes et ønske om at være med til at præge udviklingen. – Jeg syntes det er vigtigt, at vi laver tiltag, som bevarer fagligheden omkring uddannelsen af heste og ryttere, forklarer han. Foreningens formål er at samle alle instruktører i Danmark i en forening, hvor man står sammen om at udbrede kendskabet til den korrekte, klassiske ridning. Foreningen samarbejder med Dansk Ride Forbund om uddannelsen af ridelærer, rideinstruktører og beridere. Tilbage i midten af 50’erne rekrutterede ridesporten sine hjælpere fra militært uddannede beridere. Manglen på beridere blev mere udpræget i 60’erne, ikke mindst set i lyset af den kolossale tilgang sporten nød i de år. I 1965 så Dansk Ride-Instruktør Forening (DR-IF) dagens lys på initiativ af Knud Dam, Hans Keller, Gustav Martens, Børge Rasmussen og Robert Johansen. I dag tæller DR-IF 200 beridere og instruktører. Torben Frandsen er formand for den nuværende bestyrelse, der har Karin Nissen, Mette Riisager, Nikolaj Kowalski og Louise Christensen som medlemmer.
Mange større og mindre erhvervsdrivende kæmper for deres overlevelse under nedlukningen som følge af coronapandemien, og for mange af de erhvervsdrivende i hestebranchen er der ikke hjælp at hente i regeringens hjælpepakker. Berider Lars Trier Kjøller, der driver LK Equestrian ved Troldkær mellem Vamdrup og Jels, har 23 heste i stalden. Og nu, hvor der ikke er stævner, og mulighed for undervisning, så er hans indtjening faldet drastisk, men udgifterne er de samme. Hestene skal fortsat fodres, have smed og dyrlæge, passes og uddannes.
LT Equestrian drives af berider Lars Trier Kjøller.
– Det er en produktion, vi uddanner og producerer heste til salg. Problemet er, at uden stævner kan vi ikke lave en værdiforøgelse af hesten, og så er mange af os også dybt afhængige af at kunne tjene penge til hesteholdet ved at undervise, forklarer Lars.
Normalt tjener han mellem 30 og 40.000 kr. om måneden på undervisning, penge som indgår i virksomheden og er med til at betale de mange faste udgifter forbundet med det at have et hestehold. Han har udgifter på op imod 100.000 kr. om måneden, og har nu et underskud på op mod 77.000 kr. om måneden, og som det har vist sig, er der ingen hjælp at hente til at dække udgifterne i de eksisterende hjælpepakker.
Lars Trier Kjøller har været meget aktiv for at forsøge at ændre betingelserne i hestebranchen.
Skriver til ministeren Lars og hans revisor har i sommer søgt om støtte fra regeringens hjælpepakke, men han kan, i lighed med andre hesteejere i samme situation, kun få hjælp til de faste udgifter som el, vand og varme og intet til foder, smed, dyrlæge og pasning af hestene, som er de virkelig store poster.
Efter to afslag på ansøgning om hjælpepakker vælger Lars Trier Kjøller at tage skridtet videre. I starten af februar skriver Lars til Erhvervsministeren:
Jeg skriver til dig fordi jeg mener det er forkert at tolke salgsheste som en lagervare. Der er 4 typer af køb i en moderne hesteforretning:
1: En hest der bliver købt og solgt på en til to dage. Mange gange når den slet ikke ind i stalden. Lav fortjeneste og ingen omkostninger.
2: En hest der bliver købt med uddannelse og senere salg. Kan typisk stå i stalden i uddannelse 1-4 år. Mulighed for stort afkast mange omkostninger.
3: En hest som er købt ind til stævnebrug og tænkt som pr for virksomheden.
4: En hest som er købt ind til avl. Hingst eller hoppe. Begge typer kan være omkostnings tunge, fordi de skal bevise deres kvalitet på stævnebanerne eller til kåring.
Type 2 og 4 udgør den absolut største andel. Jeg mener det er en produktion og ikke et lager. Vi uddanner/producere heste til ridesporten. Produktionsomkostningerne er høje. Hvis det var et normalt lager, kunne vi slukke for lys og vand indtil vi kunne få kunder ud igen. Men det kan vi ikke. Den eneste omkostning vi kan fjerne, er stævneomkostningerne. Og det er absolut ikke en fordel, da ingen stævner er direkte årsag til værdiforringelse at de heste vi uddanner på. Min virksomhed, og mange andre af samme type, er samtidig dybt afhængige undervisning og uddannelse af de ryttere som dyrker ridesport. Både indtægt på lektioner og ridning/uddannelse af elevernes heste. Det må vi ikke pt. Kunderne i Danmark er afventende med at købe, fordi de er usikre på, hvornår de kan komme ud på stævne pladserne igen. Og fordi de holder tilbage med at investere pga. usikkerhed mht. job eller virksomheder. Der har ikke været den export til udlandet, som vi normalt har. Derfor må vi enten sælge med tab, eller vente på kunderne igen kan rejse frit i verdenen. Men at vente kræver likviditet, og den forsvinder hurtigt med de driftsomkostninger branchen har. Det er ikke muligt at stoppe med at fodre, muge, ringe efter dyrlægen og beslagsmeden, lufte/ride, lukke på fold, i Walker og løbebånd. Men andre ord, hestene er døde, hvis jeg slukker lyset og lukker for vandet, indtil Corona er overstået. Håber du vil se på dette problem meget snart.
Lars Trier Kjøller tog kontakt til TV2S, og sammen med Ulla Tørnæs fik de chance for at forklare sig i et længere klip, som kan ses herunder:
Ulla Tørnæs går ind i sagen Heldigvis for hestebranchen og for Lars Trier Kjøller er venstrepolitiker Ulla Tørnæs gået ind i sagen, og har stillet spørgsmål til de relevante ministerier. Ikke alene i spørgsmålet om hjælpepakkerne, men også stillet spørgsmål til Sundhedsministeren for at få svar på, hvad forskellen er, om der er fem ryttere i ridehallen – contra fire ryttere og en underviser. I håbet om at få genåbnet for undervisningen rundt omkring i landet.
Ulla Tørnæs. Foto: Steen Brogaard
Stor opbakning fra branchen Udfordringen for Lars Trier Kjøller og andre, der har hestebranchen som erhverv er, at der ikke er en egentliglig brancheorganisation, som kan tage disse og andre sager op i forhold til fx myndighederne.
– Rideforbundet skal kæmpe for, vi kan få genåbnet for stævner og undervisning, det gør de i samarbejde med DIF, det er ikke hos rideforbundet, at den her opgave ligger, fastslår Lars, som har fået mange tilkendegivelser fra sine kolleger, som støtter op om Ulla Tørnæs og hans kamp for branchen.
På et hængende hår Lars fortæller, at der ikke går længe, før han må blive nødt til at sælge nogle af sine talentfulde heste med tab, for at begrænse udgifterne, og få penge til at betale foder med. Han har ikke trukket en krone ud af firmaet til sig selv i 2020, og nu begynder nedlukningen at betyder, det strammer til økonomisk for Lars.
– Jeg opfordrer ALLE som mener kompensationspakkerne ikke passer, eller er utilstrækkelige for hestebranchen, til at sende en mail til Erhvervsministeriet: em@em.dk , siger Lars. Og samtidig opfordrer han kraftigt til at der bliver holdt en god tone i kommunikationen, så vi kan få en konstruktiv debat og forhåbentlig et positivt resultat af henvendelsen til ministerierne.
Om vinteren kan det været en kold fornøjelse at stå i ridehallen i timevis og undervise. Mange trænere/beridere kombinerer undervisning fra jorden med ridning af elevernes heste. Det gør de bl.a. for at hjælpe med til at løse en udfordring i træningen eller for selv at mærke, hvordan hesten reagerer på hjælpen. Resultatet er, at træneren skiftevis bliver varm og kold, og det er den sikre opskrift på en forkølelse, samt ømme led og muskler.
En enkel konstruktion, et varmeapparat og et tæppe – det er opskriften på en varm ridelære (og hund) i en kold tid i ridehallen.
Flere hjemlige ridelærere nyder godt af berider Hans Jørgen Nørgaards opfindelse. Sammen med Astrid Gemal (landstræner for paradressurrytterne) har de viderebragt ”varmekassen” til flere af deres kolleger, heriblandt berider Karin Nissen på Frederiksværk Ridecenter.
Karin Nissen fortæller, at hun har stor fornøjelse af den enkle og billige konstruktion, der virker perfekt. Varmekassen er trækasse. Man sidder på en stol nede i kassen, under stolen placerer man et varmeapparat og tager et tæppe over benene. – Og jeg lover dig, der bliver så varmt, at man må åbne sin jakke.
Der er et minus ved kassen, fordi den skal placeres i et hjørne, så træneren står ikke midt i hallen og underviser. – Det er mine elever vandt til. Når det er koldt, sidder Nissen i kassen, siger Karin med en latter. Men det betyder den varme/kold situation man kan komme i, når man skal undervise fra jorden og ride, den opstår ikke, når man kan få varmen i kassen.
Flytbar konstruktion Kassen er en enkelt, flytbar konstruktion. Det er en europalle, hvor man placerer en træplade ovenpå, herefter skruer man sider på kassen.
– Den er genial, jeg har brugt den i 20 år. Den er billig, den virker, og du har ikke en syg ridelære. Berider Karin Nissen
– Om vinteren kunne jeg have ondt overalt på grund af kulden og varme-/koldsituationen. Det har jeg ikke mere. Og det betyder, jeg ikke er syg hele tiden. Jeg kan varmt anbefale den til mine kolleger rundt om i landet. En varmekasse er noget alle ridelærer bør have, slutter Karin Nissen.
FAKTA OM KARIN NISSEN
Karin Nissen er uddannet berider i 1995 på Barthahus ridecenter under berider Torben Suhr.
Efter endt uddannelse rejste Karin til Tyskland for at specialisere sig i dressur
Siden 2006 har hun været ansat Fredriksværk Rideklub.
Karin har gennem tiden uddannet adskillige heste og ryttere til Grand Prix-niveau, og har også selv skabt resultater på allerhøjeste niveau.
Nedlukninger og restriktioner som følge af coronapandemien betyder, at det er tilladt at ride i ridehallen, men ikke at modtage undervisning. I Østrig er reglerne de samme. Og for mange hobbyryttere og undervisere, men især for rideskoler, er dette et reelt dilemma. Selv om individuel udendørs træning er mulig, er de udendørs ridebaner ofte ikke tilgængelige om vinteren på grund af vejret. Og nogle ridecentre har ikke engang et udendørs rideområde, skriver det østrigske hestemagasin Pferderevue. Som fortæller, at rideklubberne presse på for at få åbnet ridehallerne for undervisning igen, for at lette den økonomiske byrde på klubberne.
En østrigsk rapport viser risikoen for smitte i ridehaller er meget lav.
I Østrig har rideforbundet, NOEPS Niederösterreichischer Pferdesportverband bestilt en ekspertrapport, som har undersøgt risikoen for for virusoverførsel i ridehaller. Konklusion af er: Risikoen for smitte er meget lav i overensstemmelse med de gældende Corona sikkerhedsforanstaltninger. Fire ryttere, der rider i en konventionel ridehal (20 x 40 med en gennemsnitlig højde på 5,50 m) er tilbøjelige til at blive smittet 1:4,000, hvis en af personerne er meget smitsom. Hvis rytterne også bære enkle mundbind falder risikoen til 1:10,000.
De anvendte luftændringsberegninger gør det klart, at ridning i ridehaller er meget mere lig udendørs træning end i lukkede rum, konkluderer rapporten.
Denne vurdering er siden blevet fremsendt til Sportland Niederösterreich – ledsaget af kravet om, at ridehaller ikke skal sidestilles med indendørs sportsfaciliteter såsom svømning og gymnastik, men at ridehaller bør udelukkes fra lukningerne “til gavn for dyrene og af hensyn til hestes og rytteres sikkerhed”.
– Vi forsøger at finde en stemme og forståelse for dette emne på føderalt plan. De relevante myndigheder har accepteret vores undersøgelser og forslag, og har indtaget en meget positiv holdning. Selvfølgelig er det i sidste ende op til myndighederne at træffe beslutningen, siger NOEPSs formand Gerold Dautzenberg.
Berider Torben Frandsen, 46 år, driver Tørring Ridecenter ved Randers, som er en vidt forgrenet virksomhed med konkurrencestald, træning af ryttere og heste, hestehandel og en aktiv rideskole med tilknyttet ridefysioterapi. Samtidig fungerer stedet også som testcenter for hingste og hopper i Dansk Varmblod, hvor Torben Frandsen er træningsleder for hingstenes materialprøver (10-dages observationstest og 35-dages materialprøve) samt stationsafprøvning (30 dage) af hopper.
Torben Frandsen og Elmegårdens Dakota.
Torben har været selvstændig i Tørring siden 2002, han har været på springlandsholdet, og redet et utal af internationale stævner. Weekend efter weekend har han redet herhjemme og i udlandet, men det satte nedlukningen som følge af coronapandemien en stopper for.
– Pludselig måtte vi prøve at finde andre muligheder for træning, fortæller Torben Frandsen.
Stævnedeltagelse er en vigtig del af springhestenes uddannelse. Det er ved stævnerne de får set nye forhindringer, testet deres robusthed overfor miljøet i stalden og på opvarmningsbanen. Med ingen, eller kun få stævner, har hestenes uddannelse skullet nytænkes. Torben fortæller: – Vi har lavet en del banetræning med de unge heste herhjemme. Og i de perioder, der har været åben, redet så mange stævner som muligt. Samtidig har vi gjort en del mere ud af at uddanne unghestene herhjemme, og i det hele taget forsøgt at få det bedste ud af situationen.
Torben Frandsen og avlshingsten Dakota i dagligt arbejde.
Banetræning hjemme, eller banetræning hos en kollega har været med til at forberede de unge heste på den, forhåbentlig, kommende stævnesæson. I forhold til de ældre og mere erfarne konkurrenceheste, har det været vanskeligt at planlægge deres træning. Op- og nedlukningerne er kommet med kort varsel, og det har udfordret managementet af hestene. – Vi har driftsudgifterne i det daglige med foder, smed, dyrlæge og træning, men vi kan ikke forbedre vores ”produkt” til stævnerne. Det er en svær situation, men sådan er det jo også i andre brancher, erkender Torben. Den aldersrelaterede træning af hestene betyder, at de ikke er ”med” i deres uddannelse, med andre ord, deres uddannelse halter efter.
– Vi træner og uddanner dem herhjemme, men fakta er, at de skal ud for at se og opleve noget forskelligt, for at blive trygge ved omgivelserne. Og på den lange bane er stævnerne en vigtig faktor i uddannelsen, og en del af vores vindue for videresalg.
Gang i salgsstalden Torben driver en salgsstald med spring- og dressurheste. For at have succes med handlen er det vigtigt, dels at give hestene en god uddannelse, og dels få dem vist for mulige købere. Begge dele hænger uløseligt sammen med stævnedeltagelsen.
– Herhjemme har vi ikke kunnet ride, men i flere europæiske lande, har man kunnet ride stævner for professionelle. Det betyder meget for hestenes udvikling. Kunne vi få åbnet op for professionel sport også herhjemme, kan vi holde vores heste i gang, de taber ikke handelsværdi, og samtidig er de klar til at gå konkurrencer, når de hele forhåbentlig åbner op igen, forklarer Torben. Hvor meget skade ridesporten har lidt i konkurrence med vores nabolande, der har holdt gang i den professionelle sport, vil først vise sig, når der åbnes op for internationale konkurrencer og mesterskaber.
Springtræning med 7-årige Dakota.
Torben har haft fornuftig gang i sin salgsstald. Han har solgt sin internationale Grand Prix-hest Quirock til USA under nedlukningen, og fokusere i stedet på at uddanne nogle af de yngre talenter i stalden. Bl.a. avlshingsten Elmegårdens Dakota e. Bøgegårdens Dicapo/Catoki, som han red ind i UVM-finalen på Zangersheide i 2019. Det er hingsten som ses springe på videoen.
– Jeg kan godt lide at komme til stævne, men jeg har oplevet, at jeg også nyder at være herhjemme.
– Det har været specielt at opleve, det har været legalt ikke at ride stævner konstant. Jeg må indrømme, jeg har nyt at have lidt mere fritid. Set i bakspejlet var det nok sundt nok, vi alle sammen fik sat farten lidt ned, men jeg glæder mig nu meget til, at det hele åbner op igen, slutter Torben Frandsen.
Om Torben Frandsen Tørring Ridecenter ligger i en lille by 15 km nord for Randers. I naturskønne omgivelser med udsigt over Randers Fjord. Stedet blev grundlagt i 1990 af Else Marie og Vagn Frandsen, som i 2002 indgik partnerskab med sønnen Torben Frandsen. Torben overtog ridecenteret i 2014. Af stedets faciliteter kan der nævnes en stor stald med plads til 48 heste, en walker, to ridehaller, to udendørs springbaner (græs og sand) samt to udendørs dressurbaner. Torben blev udlært i 1998 fra berider Holger Sørensen i Hjørring. Herefter red han to år hos Detlef Saul i Tyskland. Han vendte hjem til at godt job hos Jørgen Jensen på Dalby Ridecenter, hvor han var i to år. Torben er formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, han har pt. tre lærlinge: Pia Thomsen, 6. år – Christina Frederiksen, 2. år og Marianne A. Poulsen, 4. års lærling.
Når hollænderne kalder deres hingstekåring for ”verdens største” med 25.000 tilskuere, så er den, målt på antallet af tilskuere, mindre end halvdelen af de godt 60.000 som de senere år har besøgt Dansk Varmblods hingstekåring i MCH Messecenter Herning i marts måned. Målt på antallet af hingste til kåring stiller sagen sig helt anderledes. Her har KWPN det største antal hingste under lup ved kåringen.
Hele 103 springbetonede hingste blev besigtiget og heraf opnåede 48 hingste godkendelse/kåring og i alt 6 blev udnævnt til præmiehingst:
Kat.nr. 001 A LA MINUTE Z e. A LA CARTE NR/LIBERO H Kat.nr. 020 NIWYRUSO H e. BALTIC VDL/CORLAND Kat.nr. 041 NOURI W e. COHINOOR VDL/CARRERA VDL Kat.nr. 083 NIGHT LIFE VDL e. ERCO VAN ‘T ROOSAKKER/AREZZO VDL Kat.nr. 088 NIRVANA e. V&V FARFAN M/FUEGO DU PRELET Kat.nr. 089 SALTADOR TER PUTTE e. FOR PLEASURE/DIAMANT DE SEMILLY
Saltador Ter Putte er interessant, set med danske øje, idet hingstens mor Lady a Ter Putte er helsøster til den danske elitehingst Favorit Ask.
44 dressurhingste blev godkendt Kåringskommissionen besigtigede i alt 99 dressurhingste, og de 44 af dem opnåede godkendelse/kåring. Heraf blev fem fremhævet og udnævnt til præmiehingst:
Kat.nr. 391 NIRVANO e. FOR FERRERO/CHARMEUR Kat.nr. 426 NEXT PITCH e. US GENIAAL/HOTLINE Kat.nr. 453 NIRVANA e. GOVERNOR/VIVALDI Kat.nr. 494 NOBEL PRINS e. INDIAN ROCK/WYNTON Kat.nr. 503 NEXT LEVEL e. JARVILLE/PRESTIGE VDL
Blandt de kårede dressurhingste i KWPN var der afkom efter flere danskejede hingste som: Blue Hors Farell, Franklin og Vitalis. Painted Black og Just Wimphof toppede listen over flest godkendte sønner med hver fire.
Blue Hors har indkøbt ny hingt ved kåringen i KWPN, Nixon en Totilas-søn. Foto: Digishots.nl
Blue Hors sikrede sig en kåret søn, Nixon e. Totilas/Jazz, hingsten er opdrættet af den tidligere topdressurrytter Anky van Grunsven og hendes mand Sjef Janssen samt et hollandsk stutteri. Den sporty natsorte hingst kommer forhåbentlig til at slægte sin berømte far Totilas på, Totilas der med Edward Gal er en af verdens mest vindende dressurhingste. I hingstens hoppestamme finder man flere sportsheste, og han er ejet i et samarbejde mellem Blue Hors hollandske Hengstenstation van Uytert og fremstilles ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2021 på Vilhelmsborg.
– Vi er utroligt glade for denne endnu meget ungdommelige Totilas-søn som vi ser et stort udviklingspotentiale i. Vi synes, at han indeholder utroligt spændende præstationsblod, og så udmærker han sig som en Totilas-søn med supergode bagben, udtaler Martin Klavsen, avlsleder på Blue Hors til hingstestationens hjemmeside.
Glamourdale ”Årets dressurhingst” Glamourdale vandt titlen ”Årets dressurhingst”, han er født i 2011 efter Lord Leatherdale/Negro) og hingsten var den mest populære hingst i den offentlige afstemning om titlen.
Det var Jasmijn van der Velden, barnebarn af Glamourdales-opdrætter Joop Rodenburg, som modtog Jazz-trofæet, som følger med titlen. Hingsten blev fløjhingst ved kåringen tilbage i 2014, og under Charlotte Fry vandt han UVM i Ermelo som 7-årig, og har nu debuteret i Grand Prix. Hingsten ejes af Gertjan van Olst.
Der er ingen tvivl om, at verdens bedste springryttere vil levere super sport under verdensmesterskaberne i Herning i august 2022. Stutteri Ask Stadium vil summe af entusiastiske publikummer, når verdenseliten mødes i kampen om hold- og individuelle medaljer. Agria Dyreforsikring bliver hovedsponsor for springkonkurrencerne under VM. – Hos Agria har vi forsikret heste siden 1890. Præcis som hesteejerne, ønsker vi, at alle heste lever et langt holdbart liv. Gennem vores samarbejde med hesteorganisationer som for eksempel Dansk Ride Forbund og Stiftelsen Hästforskning bidrager vi til forskning og hestevelfærd på mange niveauer. Vi beskæftiger os med alle aspekter af hesteholdet – fra føllet bliver født, til det præsterer på højt plan indenfor hestesporten. Ved VM 2022 bliver vi præsenteret for den ypperste ridesport, og vi glæder os til mødet med alle hestevennerne fra hele verden, siger Agnes Fabricius, CEO for Agria Djurförsäkring.
Agria er hovedsponsor for springkonkurrencerne ved Herning2022. Her ses EM guldvinder, Sveriges Peder Fredricson og “H&M All In” over Agria forhindringen ved Longines FEI European Championships i Göteborg. Foto: Ridehesten
Agria Super Sunday bliver en helt særlig oplevelse, hvor de allerbedste ryttere mødes for at afgøre konkurrencerne om de individuelle medaljer. Det sker søndag den 14. august, og Agria Super Sunday markerer afslutningen på ni konkurrencedage under ECCO FEI World Championships Herning (DEN).
– Vi er meget taknemmelige for opbakningen fra Agria Dyreforsikring, udtaler Jens Trabjerg
Jens Trabjerg og Casper Cassøe er arrangør af det firedobbelte mesterskab i springning, dressur, para-dressur og voltigering.
– Agria har været i dialog med os fra begyndelsen, og vi er meget glade og stolte over den store interesse, vi oplever fra mange sider. Med Agria som hovedsponsor for springningen under VM er vi sikre på, at vi har lagt et godt grundlag for at vise super sport for publikum på stadion og hjemme bag tv-skærmene verden over, slutter han. Springrytterne skal i konkurrence første gang onsdag den 10. august. Fredag den 12. august afgøres holdkonkurrencen blandt de ti bedste nationer, og søndag den 14. august på Agria Super Sunday afgøres kampen om de individuelle medaljer.
I denne uge afvikler det hollandske avlsforbund, KWPN deres årlige hingstekåring. Grundet coronapandemien bliver også denne begivenhed uden tilskuere. Kåringen er startet i dag tirsdag med første besigtigelse af de springbetonede hingste. Torsdag og fredag er det de dressurbetonede hingste, som skal i aktion for kåringskommissionen. Der er ca. 90 dressurbetonede hingste udtaget fra forbesigtigelsen i starten af december.
Avlshingsten Franklin, her redet af Betina Jæger, er far til fem sønner udtaget til kåring i KWPN. (Foto: Helgstrand Dressage)
Blandt de dressurbetonede hingste til kåring er en Franklin-søn fra Helgstrand Dressage. Newton JIL T har Desperado til morfar. Han er født i Holland, og opvokset på Helgstrand Dressage.
– På grund af corona besluttede vi at sende hingsten til Holland, hvor han er blevet forberedt til forbesigtigelse og kåring, fortæller Esben Møller fra Helgstrand Dressage.
Det hollandske forbund er først sidste år begyndt at bedømme unghingstene i longe, som et led i selektionen. Midt i januar blev hingstene longeret for kåringskommissionen, der blev ikke foretaget en selektion, men informationerne fra den besigtigelse indgår i dommernes samlede indtryk af hingstene. I denne uge bliver hingstene vist løse, og mønstret for kåringskommissionen, hvorefter de sorteres og de bedste indgår i præmieringen fredag.
I KWPN bliver hingstene navngivet efter alfabetet. Unghingsten fra Helgstrand Dressage er fra N-årgangen. I år der det avlshingsten Just Wimphof e. De Niro Riccione, som topper listen over flest udtagne sønner med ialt 9. Det er ikke en overraskelse, da netop Just Wimphof bedækkede flest hopper i årgang 2017 med 243 registrerede føl det følgende år.
“I KWPN får mange unghingste adgang til afprøvning. De skal igennem en forårs- og en efterårsmaterialprøve”, fortæller Esben Møller. Det er planen, at Newton JIL T skal tilbage til Helgstrand Dressage efter kåringen.
Man kan følge kåringen live (gratis) på avlsforbundets hjemmeside, se HER
Vi er nok alle enige om, at det er vigtigt for hesten at komme på fold hver dag, men hvor meget hesten kan komme ud afhænger ofte af plads, problematikker som muk og forfangenhed m.m. Vi har lavet en lille undersøgelse, hvor vi prøver at få et lille overblik over danske hestes foldvaner. Vi håber, I vil bruge ca. 1 minuts tid på at besvare skemaet, og vi vil derefter samle op på de indkomne svar i en efterfølgende artikel 🙂 På forhånd tak for hjælpen.
