Skip to main content

Tag: Blue Hors

Gense “Medaljeregn” og nyd billederne fra showet på Blue Hors

Fik du ikke lige tændt for streamingen, da vi torsdag aften sendte live fra Medaljeregn-showet på Blue Hors, så er det heldigvis ikke for sent.

Premium-medlemmer har nu adgang til showet, hvor du kommer helt tæt på deltagere og medaljetagere fra både OL, PL og EM.

Du kan glæde dig til at opleve succesfulde ryttere som: Nanna Skodborg MerraldDaniel Bachmann AndersenCarina Cassøe KrüthCharlotte Heering, Tobias Thorning Jørgensen og flere af vores dygtige talenter i ungdomsdressuren samt i ponydressur.

Se Medaljeregn lige her

En aften med dressur på højt niveau:

Daniel Bachmann holdt en mini-clinic Foto: Blue Hors
Kæpheste-duel for de unge ryttere Foto: Blue Hors
Alexander Helgstrand i flot trav Foto: Blue Hors
Britt Carlsen stod for interviews med deltagerne Foto: Blue Hors
Sara Hyrm og Skovborgs Romadinov i kür Foto: Blue Hors
Susanne Baarup bedømte Nanna og Zatchmo Foto: Blue Hors
Blue Hors Zack Foto: Blue Hors

Se ’Medaljeregn’ på Zibrasport Equest

Unik Mulighed for at komme tæt på rytterne

Oplev en fantastisk aften på Blue Hors, hvor du kan komme helt tæt på deltagere og medaljetagere fra både OL, PL og EM. Glæd dig til at opleve succesfulde ryttere som: Nanna Skodborg Merrald, Daniel Bachmann Andersen, Carina Cassøe Krüth, Charlotte Heering, Tobias Thorning Jørgensen og flere af vores dygtige talenter i ungdomsdressuren samt i ponydressur.

På programmet er blandt andet:

  • Sara Hyrm og Skovborgs Romadinov i kür
  • Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zatchmo i Grand Prix til bedømmelse ved Susanne Baarup
  • Kvadrille ved det EM-sølvvindende ponylandshold
  • Fysisk træning med Lasse Kristensen
  • Daniel Bachmann Andersen om unghesteridning
  • Interviews med rytterne
  • Og meget, meget mere…

Vores kollega Britt Carlsen er vært

Aftenens værter er Britt Carlsen samt Bjarne Nielsen, blandt andet kendt fra kommentatorboksen ved OL i Tokyo. Som nævnt kan du se det hele på Zibrasport Equest torsdag d. 11. november kl. 19.00, og er du Premium Medlem har du fri adgang til alt fra Blue Hors Dressurfestival incl. showet, og ellers kan du købe pay pr view til 149 kr. (giver adgang til det hele, men ikke til arkivet efterfølgende.
Se med fra Blue Hors Dressurfestival på Zibrasport Equest. 

(artiklen fortsætter under videoen)

Støt Dansk Ride Forbunds talentudviklingsarbejde

Showet er et samarbejde mellem Dansk Ride Forbund og Blue Hors, og køber du billetter til ’Medaljeregn’ støtter du Dansk Ride Forbunds talentudviklingsarbejde. Køb billet og læs mere her

Mere om Blue Hors Dressurfestival

Oplev Don Olymbrio og Nanna Merrald live på Zibrasport Equest

Torsdag klokken 9.00 går det løs med dressur LIVE fra Blue Hors, når vi streamer fra dressurfestivalen med CDI3* og finale i Bundgaard Byg Cup.

Zibrasport Equest viser alle klasser torsdag til søndag – inklusiv medaljeregn-showet torsdag aften.

Se med

Og der er virkelig noget at se frem til – startlisterne er blevet offentliggjort, og de afslører, at Nanna Skodborg Merrald for første gang skal ride Blue Hors Don Olymbrio i konkurrence. Hingsten har tidligere haft Daniel Bachmann og Agnete Kirk i sadlen. Læs mere om deres partnerskab her.

Se startlisterne her

Foreløbig tidsplan

Torsdag den 11.11.21
09.00 – 13.00 – MB0
13.00 – 17.00 – MA1
17.00 – 19.00 – INT. 2 presented by TG Horseboxes
19.00 – 21.00 Show – “Medaljeregn”

Fredag den 12.11.21
07.30 – 11.00 – MB2 
11.00 – 16.00 – Prix. St. George 
16.00 – 18.00 – Grand Prix
18.00 – 22.30 – Grand Prix CDI3*

Lørdag den 13.11.21
07.30 – 11.00 – MB3 
11.00 – 12.45 – MA1 Youngster
12.45 – 15.45 – Int. 1 – Bundgaard Byg Cup
15.45 – 17.45 – PSG CDI3*
17.45 – 20.00 – Grand Prix Freestyle CDI3*

Søndag den 14.11.21
08.30 – 11.00 – Int. 1 – CDI3* presented by VM Herning 2022
11.00 – 13.00 – Grand Prix Special CDI3*
13.00 – 16.45 – Int. 1 Kür – Bundgaard Byg Cup
16.45 – 18.30 – PSG Youngster Cup

Blue Hors inviterer til show med atleter fra OL, PL og EM

Oplev en fantastisk aften på Blue Hors, hvor du kan møde deltagere og medaljetagere fra både OL, PL og EM. Glæd dig til at opleve de succesfulde ryttere fra alle aldersgrupper, når de denne aften giver et fantastisk show og viser hvorfor netop de er med i toppen af sporten. Hør dem også fortælle om deres spændende rejse gennem 2021.

Aftenens værter er Britt Carlsen fra Zibrasport Equest samt Bjarne Nielsen, blandt andet kendt fra kommentatorboksen ved OL i Tokyo. Programmet opdateres løbende, følg med på www.bluehors.com – eller her på siden.

Pris 100 kr. + 15 kr. gebyr pr. person til nummereret siddeplads. Overskud fra billetsalget går ubeskåret til Dansk Ride Forbunds talentudviklingsarbejde.

TIDSPUNKT: Torsdag den 11. november 2021

3 gode grunde til at tage afsted

• En oplevelse i særklasse med mange talentfulde ryttere og dygtige heste

• Fantastiske omgivelser og en flot kulisse i et af Europas førende hestesportscentre

• Med dit billetkøb støtter du Dansk Ride Forbunds talentudviklingsarbejde

Få mere info og køb billet her

Se med fra Blue Hors Dressurfestival på Zibrasport Equest. Vi streamer fra fredag til søndag.

Mere om Blue Hors Dressurfestival

Blue Hors sætter 12 heste på auktion

Auktionen finder sted under dressurstævnet: Blue Hors Dressurfestival og er en hybridauktion, hvor man kan byde fra hallen under auktionen, eller byde online, hvor bud kan indsendes fra den 23. oktober. Man kan også ringe og byde med under auktionen. For at byde online skal man registrere sig via Blue Hors’ hjemmeside, og for at byde med på telefon skal man kontakte Blue Hors inden auktionen.

Auktionen begynder kl. 20.00, og der tillægges ikke et købersalær til hammersagsprisen. Alle heste er røntgenfotograferet, og 3 dage inden auktionen vil der blive lavet klinisk undersøgelse af en dyrlæge.

12 udvalgte rideheste

På Blue Hors har de været igennem deres samling af potentielle dressurstjerner, og har nøje udvalgt en interessant kollektion af unge stjernefrø, erfarne konkurrenceheste og avlsgodkendte hingste. Det betyder også, at hestene har internationale topafstamninger. Flere af de udbudte heste er afkom efter stationens egne hingste, som Blue Hors Veneziano, Blue Hors Zalabaster, Blue Hors Emilio og Blue Hors Farell.

Vil du prøveride?

Det er muligt at prøveride hestene i auktionskollektionen. Det kan ske på udvalgte dage frem mod auktionsstarten. Breeding Manager Martin Klavsen og Sports Manager Ulrik Gerstorf Sørensen er også klar til at hjælpe med råd og vejledning.

Martin Klavsen fortæller: ”Vi har set, der er andre, som har god succes med at få heste ud til gode folk via auktioner. Det er en win win. Vi får den pris, som er markedsprisen. Og det kan være købere tænker, der er mulighed for at få en hest til gode penge på auktionen.”

For Blue Hors betyder det, at de kan få nogle heste ”videre i teksten”, som Martin siger: ”Det giver os tid til andre heste, for der kommer løbende nye heste til. Og så har vi fået markedsført, at vi altså sælger heste på Blue Hors.”

I forhold til udvælgelsen af de 12 heste fortæller Martin: ”Vi har tænkt, vi skulle have lidt til hver smag med. Samtidig vil vi gerne afprøve, om de ryttere, som har ridning som hobby, også vil købe på auktion og ikke i direkte handel.”

Blue Hors har oplevet god interesse for deres auktion, og afslutningsvis siger Martin Klavsen: ”Vi er meget spændte på, hvordan det kommer til at gå.”

Læs meget mere om Blue Hors Autum Auction og se kollektionen HER

Eric Guardia Martinez slog sig selv

Søndag er dedikeret til Danmarks bedste unge dressurheste, når finalerne i årets PAVO og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste bliver afviklet.

Følg finalerne LIVE

Klokken 9 lød dommerfløjtet for de 22 kvalificerede 4-års, og sikke nogle velgående heste dommer Lene Ejby Christiansen og Kurt Christensen fik lov til at bedømme.

Sikker sejr

Og én rytter formåede især at begejstre dommerduoen. Nemlig Helgstrand-rytteren Eric Guardia Martinez.

Han red sig ind på både første- og andenpladsen.

Se vores serie med Eric

På MY VITALITY, præmiehingst i Dansk Varmblod og vinder af den danske materialprøve, scorede han udelukkende 9 eller derover, hvilket gav dem en slutsum på hele 94.00. Dermed kan de kalde sig vinder af PAVO og Dansk Ride Forbunds championat i dressur 2021.

På FREDDIE MURCURY blev det ligeledes til karakterer i den høje ende. Den brune vallak blev belønnet med 93.20, hvor skridten blev vurderet til 9.8.

Ind som nummer tre kom Blue Hors-rytteren Nanna Skodborg Merrald på BLUE HORS MONTE CARLO TC med en score på 89,60.

Monte Carlo Foto: Zibrasport Equest

SIR FLORESCO og Moisés Jover Azuar, der vandt kvalifikationen, gjorde det også godt i finalen, men måtte tage til takke med en placering som nummer fire.

Læs mere om kvalifikationen

“Særdeles god trav 8,8. Skridt er med god overtrædning 8,7, han viser en særdeles god galop med fin op ad bakke-tendens 9,5. I ridelighed synes vi, han er flot fremvist, men der er et par gange, hvor den krydser i galop 8,6. I kapacitet får den 9.0,” lød karakteristikken.

Se resultatet her

Se med torsdag til søndag, når de bedste ungheste mødes på Blue Hors

Uanset om du er mest til springning eller dressur, så kan du godt begynde at tælle ned til torsdag.

Der lyder dommerfløjtet nemlig til årets finaler i PAVO og Dansk Ride Forbunds Championat for ungheste i dressur og springning på Blue Hors.

Og Zibrasport Equest sender LIVE fra hele stævnet.

Torsdag klokken 7.00 gælder det Pavo og DRF’s Champ.for ungh. 7-års dressur kval. indl. presented by ECCO, hvor flere UVM-deltagere skal på banen.

Glæd dig til at opleve bl.a. Andreas Helgstrand og superhoppen QUEENPARKS WENDY og OL-rytteren Nanna Skodborg Merrald på BLUE HORS TOUCH OF OLYMPIC L.

Derudover byder torsdagen også på Pavo og DRF’s Champ. for ungh. 4-års dressur kval. indl. presented by Helgstrand Dressage samt indledende kvalifikationer i springning for alle årgange.

Hele sendeplanen:

Torsdag den 14. oktober 2021
07.00 – 11.00: DRESSUR: 4-års kvalifikation
11.45 – 14.15: DRESSUR: 7-års kvalifikation
15.15 – 17.15: SPRING: 4-års 1. kvalifikation
18.00 – 20.00: SPRING: 5-års 1. kvalifikation
20.45 – 22.00: SPRING: 6-års 1. kvalifikation

Fredag den 15. oktober 2021
07.00 – 10.30: DRESSUR: 5-års kvalifikation
11.00 – 14.15: DRESSUR: 6-års kvalifikation
15.30 – 17.30: SPRING: 4-års 2. kvalifikation
18.00 – 20.15: SPRING: 5-års 2. kvalifikation
21.00 – 22.15: SPRING: 6-års 2. kvalifikation

Lørdag den 16. oktober 2021
08.00 – 10.30: DRESSUR: 4-års trøstefinale 
11.00 – 12.15: DRESSUR: 7-års trøstefinale 
12.45 – 14.45: DRESSUR: 5-års trøstefinale 
15.15 – 17.15: DRESSUR: 6-års trøstefinale 
18.15 – 19.15: SPRING: 4-års finale
20.00 – 21.15: SPRING: 5-års finale
22.00 – 23.15: SPRING: 6-års finale

Søndag den 17. oktober 2021
09.00 – 11.15: DRESSUR: 4-års finale
2.00 – 13.15: DRESSUR: 7-års finale
13.45 – 15.45: DRESSUR: 5-års finale 
16.15 – 18.15: DRESSUR: 6-års finale 

Se de komplette startlister

Berider Jon D. Pedersen til Blue Hors

Trænerteamet på Blue Hors suppleres nu af endnu en trænerprofil: berider Jon D. Pedersen, Dalumgaard, som vil komme på Blue Hors to gange om ugen, for at hjælpe med til at træne de mange ryttere på stedet. Det har været en nødvendighed at tilknytte endnu en berider, travlheden er stor, forklarer sportschef Ulrik Sørensen. De trænerer, som er tilknyttet teamet på Blue Hors fortsætter deres gode arbejde, og OL-rytter Lars Petersen kommer også “hjem” til Blue Hors i november for at træne rytterne. Jon vil fortsat være ansat på Dalumgaard ved Odense, hvor han har fejret sit 30 års jubilæum.

På Blue Hors hjemmeside kan man læse:

Jon D. Pedersen er en særdeles afholdt mangeårig daglig leder af Dalumgaard Rideklub, træner ved OL 2012 i London, landsholdsrytter for Danmark ved EM, VM, OL og World Cups samt succesfuld landstræner ved NM og EM for junior-, ung- og U25-ryttere. Derudover er Jon også en yderst værdsat læremester, der har været med i uddannelsen af adskillige dygtige beriderelever.

Med disse flotte bedrifter i bagagen, er det derfor med stor glæde at vi kan ønske Jon et varmt velkommen som del af trænerteamet på Blue Hors, hvor han skal bidrage til udviklingen af vores ryttere og heste, samt bidrage til vores mål og vision om at være blandt de bedste i verden indenfor sporten!

Video: Fokus på hestenes sundhed ved OL

De to erfarne og dygtige behandlere Gitte Andersen Søby og Frederik Nielsen vil holde et skarpt øje med dressurhestene før og under OL i Tokyo. Aller helst vil de ikke have noget at lave under Legene, for det vil betyde, at hestene har det godt. Det er dog næppe realistisk, erkender de, men Gitte Andersen Søby vil have fingrene i hestene dagligt, for at holde dem sunde undervejs. Gitte er bl.a. certificeret i osteopati og fysioterapi, og hun er desuden uddannet til at lave hestemassage, akkupressur med mere. Hun er også uddannet fysiurgisk massør (på mennesker), dermed kan hun også tage sig af ømme rytterkroppe.

Hendes behandling vil dels være at fremme hestenes daglige trivsel og velvære. Og behandlingerne kan være et forebyggende element for at modvirke spændte muskler, sener og led, samt et spændt nervesystem.

Dyrlæge og behandler i samarbejde

Gittes behandling af hestene sker i et tæt samarbejde med landsholdsdyrlæge Frederik Nielsen fra Højgaard Hestehospital. Frederik er tidligere springrytter, og han har arbejdet som rytter i en springstald i Tyskland. Det har givet ham et indblik i den professionelle rideverden.

Frederik Nielsen blev uddannet dyrlæge i 2012, har arbejdet et år på et hestehospital i Belgien, og siden oktober 2013 har han været ansat på Højgård Hestehospital. Han var landsholdsdyrlæge ved EM i Göteborg i 2017, og har varetaget jobbet som landsholdsdyrlæge for dressurhestene siden.

De dressurryttere og -heste, som skal repræsentere Danmark i Tokyo er: Cathrine Dufour og Bohemian, Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera og Nanna Skodborg Merrald med enten Blue Hors Zack eller Atterupgaards Orthilia samt Charlotte Heering og Bufranco.

Hør dem fortælle i denne video optaget i forbindelse med landsholdets bootcamp på Blue Hors. Du kan også se andre video interviews fra bootcampen som fx:

Video: OL Bootcamp på Blue Hors
Video: Vi har det godt på landsholdet
Video: Bohemian tilbage i super form

Klasserne fra Blue Hors er nu i arkiv

Der blev vist sport på højt niveau med klasser fra MB til Grand Prix samt UVM udtagelse på Blue Hors sidste weekend.

Topryttere som blandt andet Daniel Bachmann Andersen, Nanna Skodborg Merrald, Anders Hoeck og Selina Solberg Vittinghus var på startlisterne, og en del tilskuere havde fundet vej til Blue Hors for nyde dressuren i de smukke rammer.

Vi streamede lørdag og søndag, og alle klasserne kan ses eller genses i linket nedenfor.

Blue Hors Sommerfestival

Se med fra Blue Hors lørdag og søndag

Lørdag klokken 8.00, tænder signalet, så du kan se med live her på Zibrasport Equest fra weekendens Blue Hors Sommerfestival.

Det komplette streamingprogram:

Lørdag d. 26. juni
(Banen ved vejen)
08.00 MB2
12.15 Grand Prix
15.25 Prix st. Georges

Søndag d. 27. juni
(Udsigtsbanen)
09.00 Intermediare 1
12.35 Grand Prix Special
14.25 UVM udtagelse for 5 års – finaleprogram
15.15 UVM udtagelse for 6 års – finaleprogram
15.45 UVM udtagelse for 7 års -finaleprogram

Som tidligere skrevet kan seerne glæde sig til at flere spændende kombinationer til stævnet. I Grand Prix -klassen er to af de netop udnævnte OL-ryttere til start: Nanna Skodborg Merrald og Carina Cassøe Krüth.

Se med her

Nyt par

Landstræner Dennis Fisker medbringer den otteårige Baunehøjens Carpaccio.

“I dag fredag skal jeg ride MA2, og i weekenden Prix St. George og Intermediare. Det er stadig en smule nyt for mig at ride stævner på Carpaccio. Det er en god hest med megen kvalitet, men jeg har kun redet få stævner på ham. Det første var i Kolding for nylig, og der skulle han finde af mig og omvendt.

Da vi var til Equitour i maj, ramte vi formen ret godt. Vi fandt hinanden,” fortæller Dennis, da han er på vej til Blue Hors.

Dennis Fisker har fundet en formel, der virker for ham og Carpaccio, så de kan præstere deres bedste på banen foran dommerne.

“Det er bare en hest med noget nerve. Opvarmning og alt omkring ham skal times, men jeg har en god fornemmelse. Han kan faktisk alle øvelser til Grand Prix, men lige nu handler det om at få mere rutine. Og så satser vi på debut i stor tur i slutningen af 2021.

Jeg glæder mig bare til stævnet på Blue Hors – de afholder altid gode arrangementer i flotte rammer. VI skal sætte pris på, at vi i så lille et land har steder, der kan afvikler stævner på internationalt niveau.”

Dennis Fisker og Baunehøjens Carpaccio (Foto: Zibrasport Equest)

Blue Hors Sommerfestival byder på spændende ekvipager

Lørdag og søndag kan du godt sætte kryds i kalenderen, hvis du har lyst til at se dressur.

Blue Hors indbyder nemlig til Sommerfestival, og det har mange ryttere takket ja til. Og heldigvis kan du se med direkte her på Zibrasport Equest.

SE MED

Det foreløbige streamingsprogram ser således ud:

Lørdag d. 26. juni
(Banen ved vejen)
08.00 MB2
12.15 Grand Prix
15.25 Prix st. Georges

Søndag d. 27. juni
(Udsigtsbanen)
09.00 Intermediare 1
12.35 Grand Prix Special
14.25 UVM udtagelse for 5 års – finaleprogram
15.15 UVM udtagelse for 6 års – finaleprogram
15.45 UVM udtagelse for 7 års -finaleprogram

Landsholdet er repræsenteret

I lørdagens Grand Prix har hele 15 ryttere meldt sig klar. Blue Hors’ egen Nanna Skodborg Merrald sætter sig i sadlen på GØRKLINTGÅRDS QUATER BOY, mens landsholdskollegerne Carina Cassøe Krüth og Daniel Bachmann Andersen også skal på banen.

I Prix St. George kan seerne glæde sig til 32 ekvipager – heriblandt Selina Solberg Vittinghus og den tidligere UVM-deltager ATTERUPGAARD DELOREAN.

Søndag begynder med en Intermediare 1, hvor Dennis Fisker og BAUNEHØJENS CARPACCIO skal forsøge at gentage deres flotte resultater fra Equitour. Her blev det til placering i Bundgaard Byg Cup.

Se alle startlisterne her