Skip to main content

Tag: Coaching

Gense: Hesten kan tune ind på dit hjerteslag

Det er fascinerende. Hvordan skete det? Jeg kan ikke engang få et menneske på gaden til at forstå mig, men denne hest følger efter mig, som om jeg har kontrol – og jeg begyndte bare at græde.

HARRY MARSHALL

Harry Marshall var udsendt soldat i Bosnien, og efter nogle meget traumatiske hændelser kom han hjem og blev diagnosticerede med PTSD. Harry prøvede at begrave sig i arbejde, men voldsomme flashbacks og lammende angst gjorde det umuligt for ham at få hverdag og menneskelige relationer til at fungere – og til sidst flygtede han ud i skoven, hvor han boede i et halvt år, stort set uden kontakt til mennesker. Han mistede evnen til at tale og overvejede flere gange at tage sit liv.

På et tidspunkt formåede Harry dog at række ud efter hjælp, og selv om han ikke havde haft med heste at gøre før, blev han en del af et program, hvor heste skal hjælpe veteraner med PTSD. Det ændrede Harrys liv.

Hesten går ind til midten af arenaen, min hest hedder i øvrigt Blue, og han lægger sit hoved på min venstre skulder, hans hoved hænger bare foran mit bryst, og jeg kan kun beskrive det som overvældende… Det var en følelsesmæssig forbindelse, som du ikke kan opleve med noget andet levende væsen

HARRY MARSHALL

I dag arbejder Harry med hestene hver eneste dag, og han kan ikke forestille sig en fremtid uden hans firbenede venner. Se indslaget fra FEI nedenfor.

Nyheden blev udgivet første gang i april 2021.

Ny bog: Heste hjælper kvinder med angst og stress

Hesteassisteret terapi henvender sig især til voksne sensitive kvinder, der som forfatteren selv, er i risiko for at opleve stress og angst. Anna Maria Olsen er uddannet læge og har i sine år som praktiserende læge brugt samtaleterapi til lindring af stress og angst samt bearbejdning af sorg og traumer.

Hertil har hun uddannet sig hesteassisteret terapeut, og kombinerer nu de to specialer i sin bog, som skal være med til at integrere behandlingsformen i det danske landskab for mental sundhed på linje med den udbredelse, der ses i vores nabolande som Tyskland, Sverige, Norge og Holland.

Beroligende adfærd og accept

Som sociale flokdyr har heste en særligt udviklet sensitivitet, som de anvender for at sikre, at hele flokken er i trivsel og klar til flugt, hvis en fare skulle dukke op. Hestene er således optagede af, at alle i deres flok er i ro og harmoni, og den evne bruger Anna Maria Olsen til at skabe ro og tillid blandt de klienter, hun har med ud til hestene under terapien.

Hestenes beroligende adfærd gør klienterne i stand til at åbne op og tale om det, der fylder i dem. I sam- spillet med naturen og hestene skabes en tillidsfuld situation, hvor introverte og sensitive mennesker kan føles sig trygge og accepterede. Hestene dømmer ikke men fornemmer mennesket de står over for og dets følelser, og deres reaktioner og adfærd bliver udgangspunktet for Anna Maria Olsens samtaler med sine klienter.

Baggrund og øvelser

Hesteassisteret terapi er rettet både mod kvinder, der ønsker selv at arbejde med deres stress og angst og mod andre behandlere, der vil inddrage heste i deres terapi. Anna Maria Olsen giver først en indføring i hvorfor og hvordan hun bruger hestene som sine assistenter i sit terapiarbejde og hvordan hun i praksis griber det an. Herefter giver hun konkrete anvisninger til øvelser, der er tilpasset de behov, de sensitive, introverte kvinder oftest har.

Der er således både konkrete øvelser som for eksempel ’Søndagstopmøde’ og ’Klarhed 10’, samt forløb for meditationer tilpasset efter niveau og erfaring.

Se også vores serie om coaching fra hesteryg

Betragtninger om rideangst

For ryttere og hestefolk er det særligt interessant at læse betragtningerne om rideangst. Rideangst er noget, rigtig mange kender til, men kun ganske få taler om det. Det er svært at indrømme over for sig selv og andre, at man pludselig er blevet bange eller utryg, for det man elsker allermest. Ifølge Anna Maria kan hesteassisteret terapi også afhjælpe rideangst, som ofte er en blanding af gammel ignoreret angst og tidligere erfaringer. Forfatteren deler også nogle konkrete vejrtrækningsøvelser, der hjalp hende med at få bugt med sin rideangst.

“Grunden til at hesteassisteret terapi er en effektiv metode til at lindre angst, er fordi hestene med deres nærvær giver os mennesker kontakt til tanker, følelser og krop. Når vi får italesat angsten, opløses den helt naturligt,” skriver Anna Maria Olsen.

Hesteassisteret terapi kan købes i alle landets boghandlere, netboghandlere og på www.naturensommedicin.dk

Titel: Hesteassisteret terapi
Forfatter: Anna Maria Olsen
Udgivelsesdato: 25. november 2021
Vejledende pris: 249,95 kr.
Sider: 145
ISBN: 145 978-8797-3262-06

Hesteassisteret terapi – forside. Foto: Naturen som medicin


Se indslaget: Coachen og skuespilleren forenes om hestene

Du kan måske genkende Maibritt Saerens fra DR-serien “Krøniken”. I dag er Maibritt chef for sit eget firma, Poweract, hvor hun underviser i personlig gennemslagskraft med mantraet: BLIV DEN MAN LYTTER TIL.

Men hvordan kommer heste lige med i den ligning?

Maibritt har i mange år været en passioneret dressurrytter, og hendes hjerte banker for heste. Så da hun blev kontaktet af coachen Torben Haugaard, der bruger islandske heste i sit arbejde med sine klienter, opstod der professionel sød musik.

– Sammen med Maibritt laver jeg lederudvikling, der udelukkende fokuserer på personligheden, herunder især de empatiske, emotionelle og intuitive kompetencer hos lederne.
Her er hesten et meget vigtigt medie, når vi arbejder med kropssprog og nonverbal kommunikation. Herudover anvender vi en række andre metoder fra skuespilverdenen, som har til formål at åbne ledernes emotionelle og relationelle kompetencer, fortæller Torben Haugaard.

Interviewet med duoen kan ses i linket herunder (Premium):

Se: Coachen og skuespilleren forenes om hestene

Indslaget er det sidste i vores tema om coaching og heste. Se de tidligere herunder:

I første indslag stiftede vi bekendskab med Lotte Tillark, der var én af de 8 deltagere, som han havde med i forløbet ”Personlig udvikling med hesten som medie”.

I andet indslag var det erhvervslederen Christian Jönsson, vi kom tæt på. Christian havde aldrig tidligere siddet på en hest.

Torben Haugaard giver et indblik i de øvelser, han kaster sine klienter ud i. Før de bliver placeret i sadlen, så er det nemlig vigtigt, at mennesker og heste har tillid til hinanden.

Teaser for interviewet med Maibritt og Torben:

Hesten kan tune ind på dit hjerteslag

Det er fascinerende. Hvordan skete det? Jeg kan ikke engang få et menneske på gaden til at forstå mig, men denne hest følger efter mig, som om jeg har kontrol – og jeg begyndte bare at græde.

Harry Marshall

Harry Marshall var udsendt soldat i Bosnien, og efter nogle meget traumatiske hændelser kom han hjem og blev diagnosticerede med PTSD. Harry prøvede at begrave sig i arbejde, men voldsomme flashbacks og lammende angst gjorde det umuligt for ham at få hverdag og menneskelige relationer til at fungere – og til sidst flygtede han ud i skoven, hvor han boede i et halvt år, stort set uden kontakt til mennesker. Han mistede evnen til at tale og overvejede flere gange at tage sit liv.

På et tidspunkt formåede Harry dog at række ud efter hjælp, og selv om han ikke havde haft med heste at gøre før, blev han en del af et program, hvor heste skal hjælpe veteraner med PTSD. Det ændrede Harrys liv.

Hesten går ind til midten af arenaen, min hest hedder i øvrigt Blue, og han lægger sit hoved på min venstre skulder, hans hoved hænger bare foran mit bryst, og jeg kan kun beskrive det som overvældende… Det var en følelsesmæssig forbindelse, som du ikke kan opleve med noget andet levende væsen

Harry Marshall

I dag arbejder Harry med hestene hver eneste dag, og han kan ikke forestille sig en fremtid uden hans firbenede venner. Se indslaget fra FEI nedenfor.

Se indslaget: Tillid mellem hest og menneske er essentiel

I vores serie møder vi coachen Torben Haugaard, der bruger hestene i sit daglige arbejde som coach.

I første indslag stiftede vi bekendskab med Lotte Tillark, der var én af de 8 deltagere, som han havde med i forløbet ”Personlig udvikling med hesten som medie”.

I andet indslag var det erhvervslederen Christian Jönsson, vi kom tæt på. Christian havde aldrig tidligere siddet på en hest.

Og nu er det Torben Haugaard, der giver et indblik i de øvelser, han kaster sine klienter ud i. Før de bliver placeret i sadlen, så er det nemlig vigtigt, at mennesker og heste har tillid til hinanden.

Hele indslaget kan ses i linket herunder (Premium):

Se “Coachens øvelser til hest og rytter”

Torben Haugaard henviser til filmen “The Mustang”, og den kan du læse meget mere om her.

Se indslaget: Erhvervslederen blev rytter


I vores nye serie møder vi coachen Torben Haugaard, der bruger hestene i sit daglige arbejde som coach.

I første indslag stiftede vi bekendskab med Lotte Tillark, der var én af de 8 deltagere, som han havde med i forløbet ”Personlig udvikling med hesten som medie”.

Men Lotte er ikke den eneste, der har fået noget ud af at være tæt på de islandske heste. Christian Jönsson er til daglig Senior Vice President i Novo Nordisk Global IT, og han har fundet ud af, at der er mange lighedspunkter mellem heste og mennesker

Hele indslaget kan ses i linket herunder (Premium):

Se “Erhvervslederen blev rytter

Få en forsmag på indslaget:

Mentaltræner: Sådan undgår du at frygte frygten

I første artikel med mentaltræner og performance-coach Anja Nielsen, der driver coachingfirmaet Powermind Academy, kom hun med løsninger til, hvad du skal gøre, hvis tankerne fylder lidt for meget, før du skal præstere til stævnet. Eller hvis du bruger lidt for meget krudt på, hvad de andre ryttere fra klubben mon tænker, når de kigger på, mens du træner.

I anden del sætter den rutinerede rytter og coach fokus på frygten for at blive bange. 

– Mange af mine kunder beskriver den samme frygt. Den kommer ud som:  ”Bare det ikke bliver i dag, at hesten smider mig af eller sparker mig” .

Det, der er på spil her, er, at rytteren er bange for at blive bange. Hun har oplevet noget, som har startet hendes tanker op, omkring dét at kunne komme til skade pga. hesten. Måske har hesten ramt hende, da den sparkede, eller måske er hun faldet af og har slået sig rigtig meget. Uanset hvad udgangspunktet er, så er fællesbetegnelsen ”kontroltab”.   

Det er hér mit arbejde bliver rigtig interessant. For det er ikke altid ”bare”, når hesten taber sin rytter, eller rammer sin rytter, at frygten for at komme til skade opstår. Der er et mønster. Det er nemlig ikke nødvendigvis kun i det konkrete tilfælde med ridning, at rytteren har dette tankemønster. Det gør sig gældende andre steder i hverdagen. 

– Vi kan som mennesker ikke lide følelsen af kontroltab, hvorfor hele oplevelsen af at miste kontrollen meget nemt kan kickstarte dyrkningen af oplevelsen, så vi gennemlever det samme igen og igen, til vi til sidst er blevet så bange for at opleve det igen, at vi helt holder os fra det. 

Det er vores hjerne der forsøger at undgå, at vi oplver det samme igen og samtidig forøger at få os til at tage det nemme valg: ”Bliv hjemme, du kommer jo alligevel bare til skade”.

Anja Nielsen

Derfor er det interessant at finde begyndelsen på det mønster, som rytteren sidder i. Begyndte frygte for at komme til skade, sammen med hesten eller skal vi længere tilbage? Er det et andet sted, vi skal starte, fordi ryttere reelt set er blevet bange for at komme til skade med sin hest, fordi hun har trænet den tanke i rigtig lang tid, og nu er det blevet en slags virkelighed. Uanset hvor frygten er startet, så er det vigtigt, at vi begynder med at optrævle og rydde op dér.

Roden skal med op

Hvis vi ikke får hele roden op, og bare forsøger at fjerne frygten for hesten, så vil det netop bare blive ved et forsøg. For det er det det er.
Et forsøg, som vil fejle. Vi kan ikke ændre en vane, hvis vi ikke starter ved begyndelsen. Og begyndelsen er sjældent dér, hvor rytteren tror den er. Men det er det, der er mit job. Der mig der stiller de spørgsmål, som får rytteren til at gå derhen, hvor vi skal begynde. 

Et eksempel kan være, at rytteren tror, at hun er blevet bange for sin hest, fordi de tog fejl af afstanden til et spring og styrtede. Men, begyndelsen kan (som eksempel) stamme helt fra barndommen, hvor hun er blevet bange for at lave fejl. Det er blevet en vane, hun har taget med i sit voksenliv, at dét at lave fejl på ingen måde er acceptabelt. Frygten for at fejle plus styrtet kan være den problematik denne rytter sidder med. Det er bare ikke så ofte, at rytteren selv ved, at der er mere på spil.

I sådan et tilfælde ville jeg snakke med ryttere om fortiden og finde ud af, hvor tankerne stammer fra. Så vil hun pludselig få en forståelse for problemet, understreger mentaltræneren.

Vi tror ofte, at vores problemer er helt unikke, men faktum er, at mange oplever de samme mønstre, fortæller Anja.

– Når jeg har en klient, der kommer til mig med frygten for at springe, men ikke kan forklare hvorfor, så spørger jeg hende om mange ting. Til sidst så fortæller hun f.eks., at hun engang havde en træner, der skældte hende ud, eller hun muligvis havde forældre, der lagde pres på hende. Det kan starte en lavine af usikkerhed, som hun dyrker hele livet igennem, indtil hun lærer at tænke en lille smule anderledes.

Når hun tager andre briller på, vil hun se, at fejlene er hendes venner. Men, vi er (næsten) alle sammen opvokset i et hjem, hvor fejl ikke blev tacklet på en måde, som fik os til at have lyst til at lave flere. Vores forældre gjorde det bedste de kunne, med de vilkår de havde. Det er ikke dem, vi skal skælde ud. Vi skal blot lære at vende vores kryptonit til guld og bruge angsten for at fejle, som brændstof til at blive rigtig dygtige til det, vi rigtig gerne vil. Det lærer rytterne, når vi skruer en lille smule anderledes på knapperne. 

Anja Nielsen er dog helt klar over, at det i visse tilfælde handler om reel angst efter et uheld med hesten. Og det tager hun heller ikke let på.

– Har du et voldsomt styrt med din hest, så behøver der ikke ligge noget andet bagved, og i dét tilfælde, så er det den specifikke hændelse, vi skal arbejde ud fra.

Jeg er stadig meget fascineret over, hvor hurtigt en rytter kan mærke og udvise tydelige ændringer i sin tankegang. De ændringer giver vilde oplevelser for rytteren. Hesten bliver pludseligt nemmere at ride, problemerne bliver færre, veninderne bliver nemmere at snakke med osv. Men fællesnævneren er rytteren, og når hun får øjnene op for, at det er hende selv, der skaber alt det der pludseligt er nemmere, stoler hun også meget mere på sig selv.

Hun tager lederskabet tilbage og viser blandt andet med sit kropssprog, at det er hende, der er lederen, og derfor bliver hesten ”pludselig” nemmere og mere rolig. 

Anja Nielsen

– Det hele begynder med rytteren. Hun er bare ikke trænet til at tage ansvaret hjem, fordi hun ikke ved, hvordan hun skal løse sine udfordringer. Når hun ved det, så står der er en helt anden rytter foran mig. Både hende gnist i øjnene, det hun siger og hendes kropssprog er ændret. Pludselig er hun sin egen mentor fremfor at være sin egen kritiker.

Hestene hjalp Lotte til et nyt liv

I vores nye serie møder vi coachen Torben Haugaard, der bruger hestene i sit daglige arbejde som coach.

I første indslag kommer vi tæt på Lotte Tillark, der var én af de 8 deltagere, som han havde med i forløbet ”Personlig udvikling med hesten som medie”.

Og Lotte er helt sikker på, at hestene har gjort en forskel for hende.

Hele indslaget kan ses i linket herunder (Premium):

Se Hestene hjalp Lotte til et nyt liv

Se teaseren for den nye serie

Mentaltræner Anja Nielsen: Sådan fjerner du frygten

Kender du det med, at tankerne fylder lidt for meget, før du skal præstere til stævnet? Eller måske det der med at bruge lidt for meget krudt på, hvad de andre ryttere fra klubben mon tænker, når de kigger på, mens du træner?

Det er problematikker, som mentaltræner og performance-coach Anja Nielsen ofte hører om i sit daglige arbejde i coachingfirmaet Powermind Academy – og hun forsikrer, at der er en løsning, hvis du er rytter og har brug for en udvej. Hun har nemlig selv fundet den.

Anja Nielsen var tidligere en succesfuld ponyrytter, og hun fortsatte karriere som hesterytter.

– Jeg havde hest, indtil jeg fyldte 26 år, hvor jeg solgte den sidste. Jeg stoppede, fordi jeg ønskede at bruge mere tid på at skabe en job-karriere.

Jeg ville det hele, men jeg kunne ikke både ville en masse med min ridning, en masse med min karriere og en masse med mit daværende parforhold. Så jeg valgte hesten fra.

Anja Nielsen

– Jeg var nok bare færdig med at kæmpe en, for mig, kamp, jeg alligevel ikke kunne vinde. Jeg følte, alle andre var dygtigere end mig, og at det alligevel kun var de professionelle, der kunne vinde klasserne. Havde jeg haft en, der kunne have fortalt mig, hvad det i virkeligheden handlede om, så havde jeg ikke sluppet ridningen. Jeg elskede det, reflekterer Anja.

– Jeg tænkte meget over, hvor dyr sporten var, og at jeg havde mere succes som ponyrytter. Så jeg gav nok lidt op, fordi jeg ikke synes, det kunne lykkedes for mig. Når jeg kigger tilbage, så kan jeg se, at jeg jo ikke tog lederskab. Jeg skulle i stedet være taget hjem efter stævnet og have trænet mind-set og de øvelser, vi skulle være bedre til, når resultatet ikke matchede mine forventninger. Og det samme kan jeg mærke i tankegangen hos ryttere i dag.

Det er en af grundene til, at Anja i dag har specialiseret sig at hjælpe kvindelige ryttere med deres udfordringer.

– Jeg ser mønstre. Jeg hører ikke hvad mine klienter siger – jo forstå mig ret, selvfølgelig lytter jeg. Men jeg lytter ikke, som hvis jeg skulle lytte til en god fortælling. Jeg lytter efter mønstrene. Jeg laver en slags prik til prik-tegning inde i hovedet, så jeg til sidst har det fuldstændige billede af rytterens mønster. Det er dét jeg hjælper hende med at filtre op efterfølgende.

Byg bro

I Anja Nielsens arbejde med sine klienter, der har problemer med præstationsangst og perfektionisme, har hun fokus på at forblive realistisk.

– Jeg siger, du skal tænke realistisk uden at gøre det værre. Fx ”Jeg faldt af i dag” – punktum.

Jeg siger ikke, det er nemt. Jeg siger, det er simpelt

Anja Nielsen

– Det er vigtigt, at du forholder dig til det, det er. Du skal ikke gøre det værre eller bedre. Din hjerne har fanget, hvad der er sket, og hvis du gør det værre, så lever du efter den sandhed. Hvis du gør det bedre, så kan du komme til at undertrykke de følelser, du havde i forbindelse med faldet, forklarer Anja.

Hvad hvis jeg som rytter begynder at tænke: Åh nej, hvad hvis hesten smider mig af igen næste gang?

– Det er vores hjerne, der ikke er blevet udviklet på det her punkt. Den gør, hvad den kan for at beskytte dig. Din hjerne vil bare gerne passe på dig. Den er med andre ord din bedste ven, men bare ikke din klogeste ven. Den vil gerne tænke i bekymringer, for så lader du være næste gang. Den agerer udfra tankegangen:  ”Jeg har ikke lyst til, at du oplever det her igen, så nu gør jeg hvad der skal til, for at stoppe dig i at dø”. 

Du kan kun gøre én af to ting:

Du kan tænke i bekymringer eller i løsninger. Du kan ikke gøre begge dele på samme tid. Hvis du prøver at forbinde din bekymring med ordet medmindreså danner du en bro fra bekymring til at tænke i løsninger.

– Hvis jeg siger til dig, at du kan vælge mellem at tænke bekymringer eller løsninger, så ved du måske ikke helt, hvad jeg mener. Jeg giver dig derfor et ord til at skabe broen. Næste gang du har en bekymring, så leg med ordet medmindre

Nå du sætter medmindre i enden af din bekymring, har du åbnet en dør for, at der kan findes en løsning.

Fx: Du faldt af i dag, fordi hesten er vild, medmindre det var fordi den blev bange, – nu kan du finde løsningen på, hvordan du kan ændre udfaldet næste gang, fastslår mentaltræneren.

– Mit formål med hver eneste samtale jeg har, og hver træning jeg laver, er, at rytterne skal stå med samme følelse som en galophest, der står klar til at løbe når fløjtet går.

For så ved jeg, at de har fanget essensen af træningen og er max klar til at gå ud og bruge metoden i deres egen hverdag. Dette trin er meget vigtigt, for det er det, der gør, at de får succes og tager action på det, de har lært – i stedet for, at det blot er mere viden, som de bare tilføjer deres hjerne. De skal ud og have succesoplevelser, og det får de, når de ved præcis, hvad de skal gøre og forstår hvorfor. Enhver god coach kan motivere sine kunder. Men, når kunden står alene med sin viden, mellem samtalerne, så skal de vide hvad og hvordan. Ellers mister de lysten og troen, og så sker der absolut ingen udvikling.

Glæd dig til flere artikler om Anjas arbejde de kommende uger