Skip to main content

Tag: EM i hagen

Flot 6. plads til Josefine og Driver ved EM

U25-rytterne red kürfinalen ved Europa Mesterskaberne i Hagen i dag. To danske ekvipager havde kvalificeret sig til finalen, og Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver var første danske par foran dommerne.
Parret viste et super flot og harmonisk program med høj sværhedsgrad. Driver stod i en flot form hele banen rundt, og serierne samt en udtryksfuld passage og fri trav sikrede et samlet resultat på imponerende 76,115% og en 6. plads.
Portræt af Josefine Hoffmann (Premium)

Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver med i kürfinalen. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Victoria udgik

Victoria E. Vallentin og Brooklyn var den anden danske ekvipage i küren, men Brooklyn var desværre spændt i dag, og det gav nogle meget dyre fejl i de første øvelser, hvormed Victoria forståeligt besluttede sig for at trække sig fra konkurrencen.

Læs også: Sølv til Dufour ved EM i Hagen

Tysk dominans (igen)

Ikke uventet blev det tysk guld og sølv til henholdvis Semmieke Rothenberger med Flanell (81,955%) og Raphael Netz med Elastico (81,210%). Bronzemedaljen gik til Jessica Poelman og Chocolate Cookie R.D.P(78,075%).

Se hele resultatet af klassen her

Sølv til Dufour ved EM i Hagen (opdateret)

Igen ved EM i Hagen var det Storbritanniens succesfulde toprytter Charlotte Dujardin og Gio, som Cathrine Dufour og Bohemian var op imod i kampen om medaljer. Ved OL, nåede Cathrine lige netop ikke ind i medaljerækken, men ved EM i Hagen dansede Bohemian og Dufour sammen til 88,436% og det kunne Charlotte Dujardin og Gio ikke matche, med 87,246% kom de ind på bronzepladsen.

Cathrine Dufour og Bohemian i kür. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Guldvinder Jessica von Bredow-Werndl og Dalera fra Tyskland. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Guldet til Tyskland og Jessica igen!

Jessica von Bredow-Werndls fantastiske TSF Dalera BB dansede igen sammen med Jessica i küren, hele tiden lyttende, villig til at gøre jobbet, og i langt de fleste øvelser på bagparten og op-ad-bakke. Jessica, der vandt guld i kür ved OL i Tokyo, forsøgte at give hoppen fri efter hjemkomsten, men kort tid efter hjemkomsten var den elektriske hoppe ved at smide sin rytter af ude i terrænet, og så besluttede Jessica, at Dalera var klar til EM, og med 91,021% fra dommerne i kür, må man sige hun havde ret. Hendes smil undervejs i testen var smittende. Der skal nok være et par konkurrenter, som kunne have ønsket at Dalera fik en længere ferie!

Charlotte Dujardin og Gio vandt bronze. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Charlotte Dujardin: han er så uerfaren men klog

“Han er bare fantastisk, det er kun hans anden kür, og han har aldrig været i en arena med publikum. Det var mig som lavede fejlen i etterne på midterlinjen. Han gav mig alt, han havde,” sagde Charlotte Dujardin efter bronzemedaljen var i hus. “Han kender sit job, og ved hvad han skal. Og når jeg kan vise küren uden fejl, så kan vi få en rigtig høj score. Han er en lille “pocket-rocket”. Han er så let, og har et fantastisk temperament, han prøver bare altid. Hjemme er han en lille fræk pony, men når han er inde på banen, opdager du ikke hvor lille han er, fortæller Charlotte Dujardin. Da hun kom hjem med Gio, sagde hendes træner Carl Hester, hvorfor har du købt en pony? Gio er kun 164 cm høj.

Isabell Werth måtte overgive sig

Det var ikke en fejlfri kür, som dressurens ukronede dronning, Isabell Werth viste i dag med Weihegold. Da hun hilste af, tak hun på skuldrene, klar over, hun ikke var med i den absolutte topkamp, og meget ukarakteristisk for hende, sluttede hun lige udenfor medaljerne på 4. pladsen med 84.896 %

Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Det var Marshall-Bells anden kür

Daniel Bachmann Andersen får stor ros for den kun 9-årige Marshall-Bell e. Blue Hors Don Romantic ejet af Vivi og Christian Vang-Lauridsen. Som speakeren på FEITV bemærkede er der et stærkt par til VM i Herning. Küren i dag ved EM var blot Marshall-Bells anden, den første blev vist ved DM i Uggerhalne.

“Super fedt med så ung en hest. I dag var den bedste fornemmelse af alle dagene,” indleder Daniel Bachmann Andersen, og han forklarer: “I Grand Prix var han super afslappet, i Specialen fik jeg givet lidt for meget gas. Der er mange steder, vi kan blive bedre, der er kun en ting som mangler, det er styrke. Jeg er så glad, hvis nogle havde sagt hjemmefra, at jeg kunne blive nr. 7 i finale, havde jeg nok sagt: Nej. Det er for vildt,” slutter Daniel.

Daniel og Marshall-Bell scorede 82,050% og det gav ham en 7. plads.

Nanna Skodborg merrald og Atterupgaards Orthilia. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Nanna vist en herlig kür

Nanna Skodborg Merrald har redet Atterupgaards Orthilia knapt et år. Det er OL-rytter Agnete Kirk Thinggaard som ejer den dejlige hoppe, men da hun har en pause fra konkurrenceridningen, er det Nanna, som fik muligheden for at vise hoppens smukke kür, oprindelig skabt af Agnete. Det er en svær kür, som lykkedes for Nanna, hvor hun bl.a. viste skridt-piaffe-skridt, øgning i galop og ind i piaffe. De opnåede 78,904% til 12. pladsen.

Champagnebad på medaljepodiet. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Herligt med publikum

Efter halvandet år i coronapandemiens skygge uden publikum til store, betydelige mesterskaber, var det herligt at publikum skabte en fantastisk kulisse ved EM i Hagen. Og rytterne kommenterede også på, hvor herligt det er igen at ride for et begejstret publikum.

Resultatet af klassen

Victoria & Josefine klar til kürfinale ved EM

Victoria Vallentin red Brooklyn i U25 Grand Prix fredag ved EM i Hagen, og hun måtte vente til lørdag middag på at vide med sikkerhed, at hun var kvalificeret til Grand Pri kür. Det lykkedes, da hun sluttede på en flot 8. plads i det skrappe selskab med 72,051% efter nogle kostbare fejl, fordi Brooklyn gjorde lidt store øjne på den imponerende stævneplads. Victoria Vallentin fik Brooklyn fint gennem programmet – trods store øjne – Zibrasport Equest

EM-debutant Kathrine With Petersen og Hjorts Rapsody in Blue. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Kathrine har en hest til fremtiden

Lørdag var det så de øvrige tre danske rytteres tur til at forsøge at nå ind i kürfinalen. Emma Skov var først ude på Sunset Hit-sønnen Cracker Jack. De åbnede godt, men i traversaden slog Cracker Jack fra og begyndte at bakke. Emma klappede og beroligede ham, men lige meget hjalp det. Cracker Jack var absolut ikke tilpas inde på banen, og Emma valgte at række armen i vejret og opgive.
Kathrine With Petersen og den kun 8-årige Hjorths Rapsody in Blue e. Blue Hors Don Romantic, viste igen i den individuelle konkurrence flere højdepunkter, og hestens åbenlyse kvalitet for de samlede øvelser lover godt for parret. Deres ridt i dag, gav ikke nok til at sende dem i kürfinalen, men værdifuld erfaring, som kan blive guld værd for denne ekvipage.

Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver med i kåurfinalen. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Josefine og Driver videre til kür

Det har været et udfordrende mesterskab for Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver. De to har vist flere højdepunkter i deres ridt, men desværre har deres forberedelse ikke været optimal, og det har resulteret i for mange, for dyre fejl. Josefine åbnede godt på Driver med flotte øgninger og flydende traverser. Han gik lidt i stå for hende i den første piaffe, men passagen var til gengæld med flot løft. Efter travprogrammet lå de til over 70%, men uro i den samlede skridt, og en vis spændthed i den frie skridt, kostede hende 5-procentpoints. Et godt galopprogram fik pointene til at stige igen, indtil en fejl i etterne, slog dem tilbage i tendensen. Den afsluttende midterlinje indhentede noget af det tabte, og de sluttede med 67,282% og en 17. plads – 18 ekvipager går videre til kürfinalen søndag formiddag.

Guldvinder fra Tyskland: Raphael Netz og Elastico. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Holland og Tyskland dominerede

For Holland og Tyskland var U25 Grand Prix’en den rene triumf, tyske ryttere på guld- og sølvpladsen: Raphael Netz/Elastico og Simmieke Rothenberger/Flanell med hollandske Jessica Poelman/Chocolate Cookie R.D.P. på bronzepladsen, så kom endnu to tyske ryttere og to hollandske inden Victoria Vallentin indtog 8. pladsen.
Ren magtdemonstration for de to nationer.

Se resultatet HER

Victoria Vallentin fik Brooklyn fint gennem programmet – trods store øjne

Den individuelle konkurrence for U25-rytterne er delt over to dage, fredag og lørdag, hvor de rider U25 Grand Prix. Fredag er 23-årige Victoria Vallentin og 13-årige Brooklyn alene om at repræsentere Danmark. Flere heste har reageret på omgivelserne på det store stadion, og desværre også Victorias Brooklyn. Hun var på vej mod sin personlig bedste score. Hendes tendens efter travprogrammet lå på 73%, men Brooklyn changerede smukt på midten i galopøgningen, som han skal i Intermediaire II, men ikke i U25 Grand Prix, og det sendte dem ned på 71% Resten af galopprogrammet fik de to vist sikkert og fejlfrit, men da Victoria skulle vende ad midterlinjen til afslutningsparaden, sprang Brooklyn til side og det kostede dyre point i overgangen fra galop til trav.
De to kom dog stærkt tilbage med en flot passage og piaffe, i det hele taget fik Victoria redet Brooklyn rundt på banen med stort overblik! De opnåede 72,051%, og mon ikke det sender Victoria ind i den individuelle kürfinale søndag formiddag blandt de 18 bedste ryttere fra U25 Grand Prix.

Brooklyn havde store øjne

Victoria fortæller: “Brooklyn havde lidt store øje i dag, men han føltes meget bedre end han gjorde første konkurrencedag. Han var rigtig fin i hånden for mig, faktisk lige der, hvor han skulle være. Men som sagt så var han lige tændt nok. Musikken var skruet meget ned på stadion, og al plastikken på kameraerne stod og blafrede. Jeg var ikke den eneste, som havde problemer derinde. Han føltes dog fin, og jeg håber jeg er videre til finalen og en kür, hvor han måske ikke er helt så tændt.”

Victoria Vallentin og Brooklyn. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Tre danskere i aktion lørdag

De øvrige tre danske ryttere fra U25-teamet, der sluttede lige udenfor medaljerækken i holdkonkurrencen, kommer til start lørdag formiddag. Først ud er Emma Skov og 13-årige Cracker Jack, de har starttid kl. 8,26.
Kl. 8,43 er det tid for Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver. Det er parrets tredje europamesterskab, og Josefine har ikke haft den bedste optakt til dette mesterskab med Driver, der har været opereret for en øjenskade. Han er dog topfit igen, men han er bedst, når han har haft et stævne i benene inden et mesterskab. Den overambitiøse 17-årige UVM-guldvinder går lidt for hårdt på, når han ikke har været til stævne i længere tid. Som Josefine sagde efter holdkonkurrencen: “Driver blev lidt for glad for at være til ridestævne i dag!”
Holdets EM-debutant Kathrine With Petersen og den 8-årige Hjorts Rapsody in Blue, der har starttid kl. 9.49.

Der er medaljeceremoni i klassen kl. 12.30 lørdag, og på det tidspunkt ved vi, hvor mange af de danske ryttere, der får plads i kür-finalen søndag.

Start- og resultatlister

Bronze til Cathrine Dufour ved EM

De gjorde det, Cathrine Dufour og Bohemian – red sig ind i medaljerne i Grand Prix Special ved EM i Hagen. Et klasseridt af Cathrine, hvor Bohemian dansede ind og ud af piafferne, helt uden anstrengelse gled fra passage til travøgning og tilbage. Galopprogrammet uden en hov blev sat forkert, og flotte pirouetter. Da Cathrine Dufour red op ad midterlinjen til slut var hun foran den til da førende tyske rytter Isabell Werth i tendensen. Bohemian gik helt ubesværet ind i piaffen, men da Cathrine red Bohemian ud af den flotte, rytmiske piaffe, mistede de to et kort øjeblik den harmoni, som havde præget hele deres ridt. Cathrine fik ro på Bohemian, men i forhold til kampen, om det, der skulle vise sig at blive sølvmedaljen, blev netop dette dyrt. 81,079% mod Isabell Werth og Weihegolds 81,702%
Bronze til Cathrine Dufour og Bohemian, verdensranglistens nr. 3.
Igen var det Storbritanniens Charlotte Dujardin og charmerende Gio, som Cathrine kæmpede mod om bronzen. Ved OL i Tokyo var det Dujardin, som trak sig sejrrigt ud af den kamp, i Hagen var bronzen Dufours.

Cathrine Dufour og Bohemian på æresrunde. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

“Efter i går tænkte jeg, jeg kunne nå en medalje, men det tænker jeg ikke på, når jeg rider. I dag kunne jeg lege mere med ham derinde, og fjerne presset på ham. Så mangler han måske lidt i rammen, men jeg fik genopbygget noget tillid i dag. For jeg følte jeg måtte presse ham lidt i Tokyo. Det har været en rejse med ham, og i dag har jeg fundet balancen med ham, og det var min opgave i dag. Og han legede med, jeg er meget stolt af ham,” sagde Cathrine Dufour efter sit ridt.
“Tilskuerne havde gerne set Cathrine en plads længere fremme,” erkendte tyske Sönke Rothenberger, som ærgrede sig over Cathrines fejl i piaffen til slut.

“Lige der tænkte jeg, jeg måtte korrigere ham hurtig, de sidste par gange har jeg måttet presse ham på den sidste midterlinje, og hvis jeg bliver ved med at presse ham, bliver jeg bange for han ikke vil lege med mere, eller få en skade.” fortalte Cathrine. Derfor pressede hun ikke denne gang, og det resulterede i fejlen, men Cathrine har blikket rettet mod fremtiden og VM på hjemmebane i Herning næste år.

41 guldmedaljer til Werth

Tysklands Isabell Werth er verdens mest vindende rytter, 41 guldmedaljer har den 52-årige rytter i medaljeskabet, i Hagen 2021 blev det til en sølvmedalje med Weihegold. Isabell kæmpede, som altid for det, men hun måtte igen overgive guldmedaljen til sin landsmand Jessica von Bredow-Werdel, den regerende Olympiske Mester. At Isabell kunne fokusere på sit ridt, mens tankerne måtte have været hos hendes EM-guldvindende partner fra Rotterdam Bella Rose, som lige nu kæmper for sit liv på hestehospital efter en kolikoperation.

Guld i Grand Prix Special ved EM i Hagen til Jessica von Bredow-Werndl og TSF Balera BB. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

26 10-taller til Jessica

Verdensranglistens nr. et og Olympisk guldvinder Jessica von Bredow-Werndl og FSF Dalera BB opnåede 84.271 % heraf 26 10-taller fra et enigt dommerpanel, som alle så parret på førstepladsen. Og hun var så langt foran konkurrenterne at end ikke fejl i etterchangementerne, kunne fravriste hende guldmedaljen.

Charlotte Heering og Bufranco. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Nanna og Daniel klar til kür

Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell viste igen et stærkt og sikkert program, måske lige med lidt mere spænding end i deres imponerende Grand Prix. Den 9-årige vallak har heller ikke meget erfaring i Grand Prix Special, og set med danske briller og med tanke på VM i Herning i august næste år ser det særdeles lovende ud med dette par. De red sig ind i kürfinalen på 10. pladsen med 75.638 % og dommerne var langt fra enige om deres præstation fra 5. til 19. pladsen.

Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia sluttede på 12. pladsen med 74.909 % og igen her med stor dommeruenighed.
Charlotte Heering og Bufranco var fejlfrie i deres test, og de opnåede 71,018% til en 24. plads
Nu er begge klar til Grand Prix kür på lørdag for de 15 bedste ryttere.

Se resultatet HER

Alle 4 ryttere klar til Specialen ved EM

I går kunne de danske ryttere fejre bronzemedaljen ved EM i Hagen, de var SÅ tæt på sølvmedaljen, og i den individuelle stilling kom alle fire danske ryttere ind i den individuelle konkurrence, Grand Prix Special.
Grand Prix Special afvikles i dag torsdag fra kl. 17, og mens U25-rytterne og deres heste har hviledag ved EM, så spidser kampen til om de individuelle medaljer for seniorrytternes vedkommende.

Efter resultatet er kendt i dag i Grand Prix Special, går de 15 bedste ryttere videre til Grand Prix Kür, hvor der også er et medaljesæt at kæmpe om. Det sker lørdag.

I Grand Prix-klassen, som afgjorde holdmedaljen sluttede Cathrine Dufour på en 4. plads, Daniel Bachmann Andersen blev nr. 8 og Nanna Skodborg Merrald nr. 10, mens Charlotte Heering blev nr. 28. Har man lyst til at se, hvordan dommerne har honoreret de enkelte øvelser i Grand Prix-klassen kan det ses HER klik på (Details)

Starttider i Grand Prix Special:

Charlotte Heering/Bufranco kl. 17.20
Daniel Bachmann Andersen/Marshall-Bell kl. 21.30
Nanna Skodborg Merrald/Atterupgaards Orthilia kl. 21.40
Cathrine Dufour/Bohemian kl. 22.10

Se hele startlisten HER

Programmet ved EM i Hagen i store træk

Seniorrytterne rider individuelt i Grand Prix Special torsdag kl. 17.00 med medalje ceremoni kl. 23.00
U25-rytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 1 individuel fredag kl. 08.00
Seniorrytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 2 individuel lørdag kl. 8.00 med medalje ceremoni kl. 12.30
Seniorrytterne rider Grand Prix kür, individuelt lørdag kl. 13.00 med medalje ceremoni kl. 16.15

U25-rytterne rider U25 Grand Prix Kür, individuelt søndag kl. 9 med medalje ceremoni kl. 12.30

Se mere om stævnet i Hagen HER Se start- og resultatlister

Se seniorrytterne fortælle om deres målsætninger for EM i Hagen:

Nanna Skodborg Merrald melder klar til EM på Atterupgaards Orthilia: Video: Nanna Merrald har fundet alle knapperne på Orthilia – Zibrasport Equest

Daniel Bachmann Andersen ser frem til igen at være på landsholdet. Hør ham fortælle: Video: Daniel Bachmann er stolt af at være på holdet – Zibrasport Equest

OL-reserve Charlotte Heering glæder sit SÅ meget til EM: Video: Jeg glæder mig vildt meget! – Zibrasport Equest

Cathrine Dufour er glad for, hvor fint Bohemian har taget rejsen hjem fra Tokyo, så hun er klar til at give gas, og glæder sig til igen at ride sin nye, flotte kür. Hør hende fortælle her: Video: Dufour tror på holdet til EM – Zibrasport Equest

U25-rytterne var et mulehår fra bronze

De danske U25-ryttere sluttede holdkonkurrencen på en 4. plads. Rytterne havde håbet og troet på en medalje, men sådan gik det ikke denne gang. Holdet sluttede med en samlet score på 206.146.

Guldet gik ikke uventet til Tyskland med samlet 225.206, sølv til Holland med 218.000 og bronze til Sverige med 207.264

Driver savnede at være til stævne

For to måneder siden måtte Hønnerups Driver køres på hestehospital i Hamburg, da han havde fået en øjenskade. Josefine Hoffmann har pendlet frem og tilbage mellem Haderslev og Hamburg, for at ride den 17-årige vallak. Normalt skal han gerne have et stævne ”i benene” inden han kommer til store mesterskabet, for han er vældig ambitiøs. Det kunne ikke lade sig gøre denne gang, og Josefine havde sit at se til inde på banen i holdkonkurrencen. Hun fortæller: ”Jeg tror desværre Driver blev lidt for glad for at gå til ridestævne i dag. Jeg havde en fin start på opvarmningen, men da hestene begyndte at forlade opvarmningen for at starte, blev han mere og mere stærk på hånden. Det følte jeg egentlig, jeg fik nogenlunde styr på, og på 10 min. banen var virkelig fin for mig,” indleder Josefine Hoffmann.

Da hun red ind i indridningsparaden, blev Driver igen stærkt for Josefine: ”Jeg fik ham ikke løsnet fri, så der kommer en taktfejl i øgningen. Jeg får fine traverser, og fin piaffe og passage-tur, men skridten bliver mega spændt. Galoppen kommer jeg ok igennem, men mine ettere kokser igen, for han bliver for stærk for mig. Det var nogle dyre fejl vi fik i dag. Han blev lige glad nok for at komme på banen. Jeg prøvede at berolige ham, men han ville bare afsted.”

Josefine Hoffmann ser frem til den individuelle konkurrence, og ærgrer sig lidt over dagens resultat i holdkonkurrencen, men der var ikke mere for hende at gøre på banen. De opnåede 67.529 % hos dommerne med stor dommeruenighed rangerende fra 65 til 69%.

Josefine Hoffmann og Hønnerups Driver. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Brooklyn var lidt overvældet af omgivelserne

Victoria Vallentin og 13-årige Brooklyn fik rigtig vist hestens flotte piaffe og passage arbejde. De opnåede 70,882% hos dommerne, og i lighed med de øvrige danske U25 ryttere var dommerne absolut ikke enige om præstationen, de svingede fra 67 til 74%

”Brooklyn var ret oplagt på opvarmningen, men det er altid rart med en frisk hest, ” indleder victoria Vallentin, og hun fortsætter: ”Han blev lidt overvældet af omgivelserne inde på banen, så han trykkede sig lidt for mig, men ellers havde jeg en nogenlunde fejlfri tur, men mærket af han går og gemmer sig for mig. Jeg glæder mig til at få en tur mere i den individuelle konkurrence, hvor jeg håber han føler sig lidt mere tryg inde på banen,” slutter Victoria Vallentin.

Programmet ved EM i Hagen i store træk

Seniorrytterne rider individuelt i Grand Prix Special torsdag kl. 17.00 med medalje ceremoni kl. 23.00
U25-rytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 1 individuel fredag kl. 08.00
Seniorrytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 2 individuel lørdag kl. 8.00 med medalje ceremoni kl. 12.30
Seniorrytterne rider Grand Prix kür, individuelt lørdag kl. 13.00 med medalje ceremoni kl. 16.15

U25-rytterne rider U25 Grand Prix Kür, individuelt søndag kl. 9 med medalje ceremoni kl. 12.30

Se mere om stævnet i Hagen HER Se start- og resultatlister

Bronze til dressurrytterne ved EM!

Danmark vandt bronze for hold ved EM i Hagen efter Tyskland og England, men med meget lille margin til sølvmedaljen. Det er et pragtfuldt resultat for dansk dressursport, og en glimrende optakt til VM på hjemmebane i Herning til august næste år.

Vejen mod bronze

Danmark ”overnattede” på andenpladsen i holdkonkurrencen ved EM i Hagen, og der tegnede sig et billede af en medaljekamp mellem Tyskland, England, Holland, Sverige og Danmark – som sædvanligt, fristes man til at sige. På andendagen var det Daniel Bachmann Andersen, som åbnede for Danmark med den blot 9-årige DV-vallak Marshall-Bell e. Blue Hors Don Romantic.

Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell ligger individuelt på 8. pladsen. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Marshall-Bell går med en vældig bagbensaktion, og da han debuterede i Grand Prix i vinter, næsten for meget. I løbet af de seneste måneder har Daniel, som sædvanligt, lavet et godt arbejde, og ved EM i Hagen kulminerede det (foreløbigt) med et særdeles harmonisk og smidigt udtryk. Fortsat med stor bagbensaktion, men nu mere smidigt og afspændt, og med en forbedret forbensaktion, så det samlede udtryk blev harmonisk og en fryd for øjet. Daniel formår at holde den unge hest i en flot form, og naturligvis mangler Marshall-Bell lidt styrke til endnu at score toppoints, fx i pirouetterne, men serierne er flotte, store og gennemsprungne, og den sidste midterlinje blev en smuk afslutning på et program, der af dommerne blev vurderet til 76,366%

Den tyske toprytter Sönke Rothenberger var gæst i EM-studiet, og han udtrykte stor begejstring for den danske hest, og for Daniels måde at ride og uddanne hesten på. Selv var Daniel begejstret over sit ridt og sit resultat:

”Det er bare fedt, jeg er bare så stolt af ham. Han var med mig hele vejen,” indleder Daniel Bachmann Andersen, og han fortsætter ”Der hvor han mangler styrke, hjælper jeg ham, og giver lidt mindre gas. Og de steder, hvor han kan få en god score, som i serier, piaffe og passage, red jeg for det.”

Cathrine Dufour og Bohemian sluttede individuelt på 4. pladsen. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Bohemian og Dufour brillierede

Cathrine Dufour lagde ud med en tårnhøj score på over 84% og hun holdt den stort set hele travprogrammet, hvor deres piaffer samt overgange ind og ud af piaffen var lige til lærebogen. Galopprogrammet blev afviklet med stor sikkerhed, og så kom den første galoppiruette, og fejlen der, kostede Dufour en absolut topplacering. Hun fortæller:

”I galoppirouetten til venstre troede jeg, at han ville dreje en lille smule for meget, og da jeg korrigerede ham, blev det måske lige for meget, og han reagerede. Han er en tændt hest og reagerer virkelig hurtigt og skarpt.”

Den anden pirouette var flot, så Cathrine kom hurtigt tilbage, og hun bekræfter, at hun overordnet set er glad for sit ridt.

”Selvfølgelig er jeg træt af vi havde den store fejl, men vi skal også prøve noget nyt, hver gang vi går ind i arenaen, for vi vil også udvikle os. Hvis vi altid gør det samme, får vi kun det samme. Vi skal forsøge at skubbe til os selv, og så er marginen lille,” bemærkede Cathrine i interviews med pressen i mixzone efter sit ridt, der blev vurderet af dommerne til 79.721% og en individuel 4. plads efter Jessica von Bredow-Werndl 84.099 %) Isabell Werth (79.860 % ) og Charlotte Dujardin (79.829 %)

Holdkonkurrencen fordelte sig således:

Guld Tyskland med 238.944

Sølv Storbritannien med 232.345

Bronze Danmark med  231.165

4. plads Sverige med 225.389

Se uddrag af Cathrines ridt her:

https://www.facebook.com/DufourDressage/videos/4922194274476407/

Programmet ved EM i Hagen i store træk

U25-rytterne rider holdkonkurrence onsdag fra kl. 16.00 med medalje ceremoni kl. 20.20

Seniorrytterne rider individuelt i Grand Prix Special torsdag kl. 17.00 med medalje ceremoni kl. 23.00
U25-rytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 1 individuel fredag kl. 08.00
Seniorrytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 2 individuel lørdag kl. 8.00 med medalje ceremoni kl. 12.30
Seniorrytterne rider Grand Prix kür, individuelt lørdag kl. 13.00 med medalje ceremoni kl. 16.15

U25-rytterne rider U25 Grand Prix Kür, individuelt søndag kl. 9 med medalje ceremoni kl. 12.30

Se mere om stævnet i Hagen HER Se start- og resultatlister

Se seniorrytterne fortælle om deres målsætninger for EM i Hagen:

Nanna Skodborg Merrald melder klar til EM på Atterupgaards Orthilia: Video: Nanna Merrald har fundet alle knapperne på Orthilia – Zibrasport Equest

Daniel Bachmann Andersen ser frem til igen at være på landsholdet. Hør ham fortælle: Video: Daniel Bachmann er stolt af at være på holdet – Zibrasport Equest

OL-reserve Charlotte Heering glæder sit SÅ meget til EM: Video: Jeg glæder mig vildt meget! – Zibrasport Equest

Cathrine Dufour er glad for, hvor fint Bohemian har taget rejsen hjem fra Tokyo, så hun er klar til at give gas, og glæder sig til igen at ride sin nye, flotte kür. Hør hende fortælle her: Video: Dufour tror på holdet til EM – Zibrasport Equest

U-25 rytterne åbnede godt ved EM i Hagen

12 nationer deltager i EM for U25-ryttere i Hagen. Danmark har trukket startnummer 5. Ved EM i 2020 opnåede det danske U25-hold en bronzemedalje, to af rytterne fra dengang er gengangere: Josefine Hoffmann og Victoria Vallentin. Holdkonkurrencen afvikles i Intermediaire II over to dage, tirsdag og onsdag, og den første ude for Danmark var Emma Skov og Cracker Jack e. Sunset Hit. Og det klappede rigtigt for parret på banen, hvor især galopprogrammet med flotte, flydende serier gav gode points, og det samme gjorde den regelmæssige passage med flot forbensløft, mens piafferne var for fremadgående og trak den modsatte vej i regnskabet. Emma satte personlig rekord med 67,735% Desværre var dommerne ikke helt enige om præstationen, deres points strakte sig fra 65,5% hos en dommer til to dommere, der lå over 69%

Kathrine With Petersen / Hjorts Rhapsody in Blue. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Debutant med potentiale

Kathrine With Petersen er ny i landsholdssammenhæng, hendes kun 8-årige Hjorths Rapsody in Blue e. Blue Hors Don Romantic, som hun selv har uddannet, har stort potentiale. Desværre for Kathrine lykkedes den anden piaffe ikke, men et godt galopprogram hentede points på kontoen. Den sidste midterlinje i passage viste noget af det potentiale hesten indeholder, men Kathrine fik lige lagt en smule for hårdt på, og hesten faldt ud af passagen. Med 67,118% gik hun ind på en foreløbig 14. plads.

Tyskland har lagt sig i front

Det er ikke uventet rytterne fra værtsnationen Tyskland, som har lagt sig i front i holdkonkurrencen, efterfulgt af Holland, Storbritannien, Sverige, Ungarn, Spanien og med Danmark på 7. pladsen. Onsdag er det de erfarne EM-ryttere Josefine Hoffmann og Victoria Vallentin, som skal i konkurrence. Josefine Hoffmann starttid kl. 16.32 og Victoria Vallentin rider på banen kl. 18.31.

Programmet ved EM i Hagen i store træk

Seniorrytterne rider holdkonkurrence onsdag fra kl. 8.30 med medalje ceremoni kl. 15.30
U25-rytterne rider holdkonkurrence onsdag fra kl. 16.00 med medalje ceremoni kl. 20.20

Seniorrytterne rider individuelt i Grand Prix Special torsdag kl. 17.00 med medalje ceremoni kl. 23.00
U25-rytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 1 individuel fredag kl. 08.00
Seniorrytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 2 individuel lørdag kl. 8.00 med medalje ceremoni kl. 12.30
Seniorrytterne rider Grand Prix kür, individuelt lørdag kl. 13.00 med medalje ceremoni kl. 16.15

U25-rytterne rider U25 Grand Prix Kür, individuelt søndag kl. 9 med medalje ceremoni kl. 12.30

Se mere om stævnet i Hagen HER Se start- og resultatlister

Hør U25-rytterne fortælle om deres mål for EM i Hagen: Video: U25-rytterne går efter en medalje – Zibrasport Equest

Nanna Merrald med i toppen efter første dag ved EM

“Det var mega fedt, jeg er godt tilfreds. Jeg var især glad for, der ikke var store fejl, og jeg viste en god, sikker runde, indleder Nanna Skodborg Merrald efter sit ridt på Atterupgaards Orthilia, hun fortsætter: “Jeg fik vist formen på hende rigtig godt, og mine piaffer, passage og pirouetter kørte rigtig godt.”
Nanna fortæller, at de 75,078% hun scorede på Ortilia er deres personlige rekord.

“Hun føles virkelig bare med på det, hun er glad, og det er mega dejligt. En mega fed første tur, godt at komme godt fra start,” slutter Nanna Skodborg Merrald. De høje procenter vil sende hende ind i den individuelle konkurrence i Grand Prix Special, for de 30 bedste, og derfa går de 15 bedste videre til Kürfianlen.

Nanna Skodborg Merrald sendte Danmark i front

Det var ikke uventet tyske Dorothee Schneider og Faustus, som lagde sig i spidsen af konkurrencen med et ridt til 74.985% Og der blev hun, indtil Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors’s dejlige 16-årige Gribaldi-datter Atterupgaards Orthilia dansede ind på banen i smuk harmoni. De var stensikre i de imponerende travøgninger, og det suppleret med en taktfast passage med flot løft, flot overgang ind og ud af piaffen, der næsten var på stedet også med flot løft. Efter travprogrammet var de foran den førende tyske rytter, og der blev de. Et fejlfrit galopprogram med masser af power, og en afsluttende midterlinje med masser af energi tilbage til at vise passage og piaffe på bedste vis, resulterede i 75.078% og en foreløbig førsteplads til Nanna og Orthilia, og en førsteplads til det danske hold, hvor Charlotte Heering var først ude til morgen med Bufranco.

Glæde i den danske lejr efter Nannas ridt på over 75% her er det Cathrine Dufour som lykønsker. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Charlotte Heering fik en lille fejl

Charlotte Heering har haft et turbulent døgn op til sin første EM-start som senior. Hun åbnede særdeles positivt og harmonisk med Bufranco, men i dag “kørte” Charlottes piaffe og overgange ikke helt, som vi har set det fra hende og Bufrancos side tidligere. Passagen var til gengæld med flot løft. De fortsatte ind i galopprogrammet med sikre 2’er changementer, og etterne kørte som på en snor indtil slutningen, hvor der kom en lille fejl. De kom dog stærkt igen op ad midterlinjen med flot passage og programmets bedste piaffe. De opnåede 70,699%

Charlotte Heering og Bufranco. www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz

Tyskerne havde ikke tur i den første dag

Helen Langehanenberg fra Tyskland var den anden tyske rytter i konkurrence med Annabelle. Den 13-årige holstener-hoppe er særdeles elegant, men Helen Langehanenberg måtte arbejde hårdt på at balancere hoppen af og få hende til at vente. I galopprogrammet brugte Helen alle hjørnepassager på at samle hoppen, men lige meget hjalp det, der indløb en lille fejl i etterne, og programmet blev præget af Helens kamp for at få hoppen under kontrol. De opnåede 73,960% og dermed er Tyskland bag Danmark nu, hvor vi afventer anden del af konkurrencen, som finder sted i morgen fra kl. 8.30. Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell har starttid kl. 9.15 onsdag og det er Cathrine Dufour og Bohemian, som er sidst ude for Danmark med starttid 12.48 onsdag.

England i topform i Hagen

Englands OL-team anført af Charlotte Dujardin med Carl Hester og Charlotte Fry er på papiret et stærkt team, sølvvinderne fra OL i Tokyo ligger da også på førstepladsen i holdkonkurrencen, idet Charlotte Fry og Everdale scorede 77,671% Den sorte søn af Lord Leatherdale ejes af van Olst Horses, og selvom hingsten går meget rejst fortil, og ofte mister takten i afkortningerne i galop, er han sikkerheden selv i alle øvelser, og det blev belønnet.
Der er ingen tvivl om, at tyskerne vil komme stærkt tilbage i morgen anført af Isabell Werth og den individuelle guldvinder Jessica von Bredow-Werndl. Men selvom de på papiret ser helt uslåelige ud, er intet afgjort, før alle har redet.

Programmet ved EM i Hagen i store træk

U25-rytterne rider holdkonkurrence tirsdag fra kl. 16.00

Seniorrytterne rider holdkonkurrence onsdag fra kl. 8.30 med medalje ceremoni kl. 15.30
U25-rytterne rider holdkonkurrence onsdag fra kl. 16.00 med medalje ceremoni kl. 20.20

Seniorrytterne rider individuelt i Grand Prix Special torsdag kl. 17.00 med medalje ceremoni kl. 23.00
U25-rytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 1 individuel fredag kl. 08.00
Seniorrytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 2 individuel lørdag kl. 8.00 med medalje ceremoni kl. 12.30
Seniorrytterne rider Grand Prix kür, individuelt lørdag kl. 13.00 med medalje ceremoni kl. 16.15

U25-rytterne rider U25 Grand Prix Kür, individuelt søndag kl. 9 med medalje ceremoni kl. 12.30

Se mere om stævnet i Hagen HER Se start- og resultatlister

Se seniorrytterne fortælle om deres målsætninger for EM i Hagen:

Nanna Skodborg Merrald melder klar til EM på Atterupgaards Orthilia: Video: Nanna Merrald har fundet alle knapperne på Orthilia – Zibrasport Equest

Daniel Bachmann Andersen ser frem til igen at være på landsholdet. Hør ham fortælle: Video: Daniel Bachmann er stolt af at være på holdet – Zibrasport Equest

OL-reserve Charlotte Heering glæder sit SÅ meget til EM: Video: Jeg glæder mig vildt meget! – Zibrasport Equest

Cathrine Dufour er glad for, hvor fint Bohemian har taget rejsen hjem fra Tokyo, så hun er klar til at give gas, og glæder sig til igen at ride sin nye, flotte kür. Hør hende fortælle her: Video: Dufour tror på holdet til EM – Zibrasport Equest

Video: U25-rytterne går efter en medalje

Selvom alle fire ryttere ikke tidligere har været på hold, samtidig, så er de rystet godt sammen. Anført af de EM-erfarne ryttere Victoria Vallentin og Josefine Hoffmann er rytterne fokuseret på at opnå det bedst mulige resultat ved EM i Hagen. Emma Skov har tidligere været på holdet, mens Kathrine With Petersen er ny i EM-sammenhæng på dette niveau. Holdet består af:

  • Emma Skov / Cracker Jack
  • Josefine Hoffmann / Hønnerups Driver
  • Kathrine With Petersen / Hjorts Rhapsody in Blue
  • Victoria Vallentin / Brooklyn

Fra hestehospital til EM

Josefine Hoffmann rider for OL-rytter Anna Kasprzak, og der har hun lånt Hønnerups Driver, der som 5-års vandt UVM guld med Andreas Helgstrand i sadlen. Driver er 17 år, og han har været i topform, indtil for to måneder siden, hvor han sprang sin grime i stalden, og en del af den ramte ham i øjet. Han blev indlagt på hestehospital i Tyskland, hos en specialist i øjensygdomme, og her fik de styr på situationen og reddet Drivers øje og syn.
Det har dog ikke været den bedste optakt til EM for Josefine, som først i sidste uge fik ham hjem. Inden da har hun pendlet mellem Haderslev og Hamburg for at træne ham på hestehospitalet.
Både Driver og Josefine er fightere, så der er ingen tvivl om, de vil gøre deres bedste for holdet.

Programmet ved EM i Hagen i store træk

Seniorrytterne rider holdkonkurrence tirsdag fra kl. 8.30
U25-rytterne rider holdkonkurrence tirsdag fra kl. 16.00

Seniorrytterne rider holdkonkurrence onsdag fra kl. 8.30 med medalje ceremoni kl. 15.30
U25-rytterne rider holdkonkurrence onsdag fra kl. 16.00 med medalje ceremoni kl. 20.20

Seniorrytterne rider individuelt i Grand Prix Special torsdag kl. 17.00 med medalje ceremoni kl. 23.00
U25-rytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 1 individuel fredag kl. 08.00
Seniorrytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 2 individuel lørdag kl. 8.00 med medalje ceremoni kl. 12.30
Seniorrytterne rider Grand Prix kür, individuelt lørdag kl. 13.00 med medalje ceremoni kl. 16.15

U25-rytterne rider U25 Grand Prix Kür, individuelt søndag kl. 9 med medalje ceremoni kl. 12.30

Se mere om stævnet i Hagen HER Se start- og resultatlister

Se seniorrytterne fortælle om deres målsætninger for EM i Hagen:

Nanna Skodborg Merrald melder klar til EM på Atterupgaards Orthilia: Video: Nanna Merrald har fundet alle knapperne på Orthilia – Zibrasport Equest

Daniel Bachmann Andersen ser frem til igen at være på landsholdet. Hør ham fortælle: Video: Daniel Bachmann er stolt af at være på holdet – Zibrasport Equest

OL-reserve Charlotte Heering glæder sit SÅ meget til EM: Video: Jeg glæder mig vildt meget! – Zibrasport Equest

Cathrine Dufour er glad for, hvor fint Bohemian har taget rejsen hjem fra Tokyo, så hun er klar til at give gas, og glæder sig til igen at ride sin nye, flotte kür. Hør hende fortælle her: Video: Dufour tror på holdet til EM – Zibrasport Equest

Dressurrytterne er (næsten) klar til EM i Hagen

Så er første hurdle overstået forud for EM i Hagen denne uge, for de fleste af rytterne. Desværre for Charlotte Heering gik Bufranco ikke gennem vettjek i første omgang. Han skal til reinspektion for dyrlægerne i morgen tirsdag.
“Ground Jury har altid en grund til at bede om at se den igen,” indleder holdleder Anne-Mette Binder, og hun uddyber: “Frederik, vores dyrlæge, har scannet den, og den reagerede ikke på visitertangen i holdingbox. Så der er ikke noget, der indikerer, der er noget som generer ham. Han kan være ufokuseret i trot up. Da han kom til reinspektion, var han fin væk fra dommerne, og galoperede tilbage. Vi tænker han er med i morgen. Der er lagt en linje, og den skal dyrlægerne følge. Der er flere heste, som skal til reinspektion,” slutter Anne-Mette Binder.

Alle fire U25-heste gik igennem vettjek, og rytterne har trænet på stadion. De er klar til at yde deres bedste.
Det er første gang dressurrytterne er til start i mesterskabet for seniorer og U25 på samme tid.

Målet er en medalje

Målet for seniorerne er en plads på medaljepodiet. Og gerne individuelle medaljer, som landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein fortalte efter træningssamlingen på Julianelyst forud for afrejsen til Hagen: Video: Vi går efter medaljer ved EM! – Zibrasport Equest

Der er også håb om en individuel medalje til Cathrine Dufour og Bohemian. De er de eneste gengangere fra OL i Tokyo på landsholdet, og ved OL sluttede de på fjerdepladsen i küren 1% fra bronzemedaljen. Det er dog igen hendes nærmeste konkurrenter fra OL i Tokyo, som kommer til start ved EM anført af de to tyske ryttere (guld- og sølvvinder i Tokyo) Jessica von Bredow-Werndl og Isabell Werth (der har skiftet hest og nu rider Weihegold) samt bronzevinder Charlotte Dujardin og Gio.
Cathrine Dufour er dog glad for, hvor fint Bohemian har taget rejsen hjem fra Tokyo, så hun er klar til at give gas, og glæder sig til igen at ride sin nye, flotte kür. Hør hende fortælle her: Video: Dufour tror på holdet til EM – Zibrasport Equest

Seniorholdet i Hagen:

Holdleder Anne-Mette Binder har trukket start nr. 6 for holdet, ud af 18 nationer. Det er Charlotte Heering og Bufranco, som har første start kl. 9.15, de skal dog først bestå reinspektionen kl. 7 tirsdag morgen.
Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia har starttid kl. 13.09.
Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell har starttid kl. 9.15 onsdag og det er Cathrine Dufour og Bohemian som er sidst ude for Danmark med starttid 12.48 onsdag.

U25-rytterne er klar til EM: Victoria Vallentin / Brooklyn, Emma Skov / Cracker Jack, Josefine Hoffmann / Hønnerups Driver og Kathrine With Petersen / Hjorts Rhapsody in Blue. Foto: privat

De unge talenter

Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein har sammensat et hold af erfarne ryttere (Josefine Hoffmann og Victoria Vallentin) suppleret med to i U25-sammenhæng, nye ryttere (Kathrine With Petersen og Emma Skov). Landstræneren er dog forsigtig med at komme med målsætning for holdet, for på grund af coronapandemien kender vi ikke styrkeforholdet i denne aldersgruppe, så det bliver interessant at følge dem den kommende uge.

U25 holdet i Hagen:

  • Emma Skov / Cracker Jack
  • Josefine Hoffmann / Hønnerups Driver
  • Kathrine With Petersen / Hjorts Rhapsody in Blue
  • Victoria Vallentin / Brooklyn

Landsholdsdyrlæge om holdet

Der er igen dyrlæge Frederik Nielsen, som følger rytterne, og ikke mindst hestene, på de danske landshold ved EM i Hagen. Inden afrejsen fik han set hestene mønstret og taget en snak med rytterne om hestenes sundhedsstatus.
Frederik Nielsen var med ombord, da OL-hestene blev fløjet til og fra Japan, og i videoen nedenfor fortæller han lidt om turen, og om hestenes sundhedsstatus forud for EM i Hagen.

Programmet ved EM i Hagen i store træk

Seniorrytterne rider holdkonkurrence tirsdag fra kl. 8.30
U25-rytterne rider holdkonkurrence tirsdag fra kl. 16.00

Seniorrytterne rider holdkonkurrence onsdag fra kl. 8.30 med medalje ceremoni kl. 15.30
U25-rytterne rider holdkonkurrence onsdag fra kl. 16.00 med medalje ceremoni kl. 20.20

Seniorrytterne rider individuelt i Grand Prix Special torsdag kl. 17.00 med medalje ceremoni kl. 23.00
U25-rytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 1 individuel fredag kl. 08.00
Seniorrytterne har hviledag

U25-rytterne rider U25 Grand Prix, del 2 individuel lørdag kl. 8.00 med medalje ceremoni kl. 12.30
Seniorrytterne rider Grand Prix kür, individuelt lørdag kl. 13.00 med medalje ceremoni kl. 16.15

U25-rytterne rider U25 Grand Prix Kür, individuelt søndag kl. 9 med medalje ceremoni kl. 12.30

Se mere om stævnet i Hagen HER

  • 1
  • 2