Skip to main content

Tag: Faglig Viden

Mudder på folden – tænk på hesten og smeden

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Mudrede vinterfolde giver grobund for forskellige sundhedsmæssige udfordringer hos hesten som muk og sur stråle. Hestene skal på fold, ud i den friske luft, og så må hesteejeren takle de våde, mudrede ben og hove – de muddertunge dækkener og mudderindsmurte maner og haler. Det er vinter, det er realiteterne.

Læs også: Hovbyld – hvorfor og hvordan behandles den?

Nogle har investeret i mindre vinterfolde opbygget med gummimåtter og sand, for at komme udfordringerne med de mudrede folde til livs. Andre har løst problemerne ved at lægge sand og/eller gummimåtter i et område omkring leddet, hvor foldene traditionelt bliver trådt op.

Læs også: 3 tips til sunde hove

Husk på smeden

Det er dog ikke alene hestens helbred, som bliver udfordret af de vinterkolde, mudrede folde. Beslagsmedene er bestemt (og meget forståeligt) heller ikke vilde med kolde, mudrede hesteben.

Bergers Smedie har netop lavet et lille opråb på Facebook:

”Så er det efterår igen og dermed stor risiko for våde og mudrede heste, når de er på mark eller fold. Deraf giver det potentielle komplikationer og unødvendige udfordringer for din beslagsmed og hans smedearbejde.
Når hesten/ponyen skoes/beskæres, er det derfor essentielt den er ren og tør. I modsat fald har vi smede som bliver våde, kolde og efterfølgende får ødelagt hænderne.
Derudover er der værktøjet, der ikke virker optimalt ved de efterfølgende kunder, da mudret og fugten sløver værktøjet.
Send derfor gerne din smed en venlig tanke og sørg for at holde hesten inde den dag han kommer på besøg således den er tør og klar når vi ankommer.
Husk også altid at opdrage på hesten kontinuerligt, så den forbliver roligst mulig, når den skal have smedebesøg. Det vi glæde smeden.
På forhånd mange tak.”

At miste en hest er lige så trist som at miste en nær ven

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Af de hesteejere, der mistede deres hest, oplevede 72 procent sorgen som forfærdelig og kan sammenlignes med at miste et nært familiemedlem eller en ven. En mindre gruppe, 27 procent, syntes, det var rigtig hårdt, men ikke som at miste en tæt person.

”Der er så mange følelser involveret, når en hest dør, og det kan være svært at vide, hvordan man håndterer situationen følelsesmæssigt, men også på en praktisk måde. At rådføre sig med en dyrlæge og altid sætte hestens tarv i højsædet kan være vejledende i svære beslutninger, siger Agnes Fabricius”, hippolog og administrerende direktør i Agria Dyreforsikring.

Et af de spørgsmål, der opfattes som vanskeligt, er netop at træffe den endelige beslutning. Hvornår er det tid? Hvornår lider hesten? Holder jeg hesten i live af egoistiske årsager? Det kan ske, at du ikke skal tage beslutningen, hvis der er uheld, eller hvis hesten dør på folden, men langt de fleste mennesker skal før eller siden tage ansvar for at beslutte, hvornår det er tid til at afslutte hestens dage.

Hvornår er det tid til at afslutte hestens liv?

Undersøgelsen viser, at 92 procent mener, det er rigtigt at aflive hesten, når den har smerter, der ikke længere kan behandles, og at 85 procent mener, det er rigtigt at aflive en hest, der ikke længere kan leve et naturligt liv. Knap hver femte hesteejer kan forestille sig at få hesten aflivet, når den ikke længere kan bruges, som den var tiltænkt. En mindre gruppe på 7 procent indikerer, at ejerens økonomi kan være en årsag.

Hvilke metoder bruges til at aflive heste?

Halvdelen af deltagerne havde fået aflivet deres hest med boltpistol, mens 40 procent havde valgt at lade dyrlægen aflive den ved indsprøjtning. Knap tre procent overlod hesten til slagtning.

De fleste heste, 70 procent, blev aflivet hjemme i stalden, på staldgulvet eller i folden. Mens 16 procent måtte ende deres liv på en dyrlægeklinik.

Hvem holder grimeskaftet?

56 procent af hesteejerne holdt hesten på tidspunktet for aflivningen, mens 44 procent valgte ikke at gøre det.

”Det kan være meget svært at stå ved siden af sin hest, når den styrter i jorden og mange oplever et stort ubehag i forhold til situationen. Andre mener, at du skylder hesten at følge den til dens sidste åndedrag. Jeg synes, det er vigtigt, at alle selv bestemmer, hvad der føles bedst og finder en god løsning ud fra den personlige beslutning”, siger Agnes Fabricius.

Af de hesteejere, der ikke var til stede på dødstidspunktet, erklærede knap 60 procent, at de ikke kunne holde ud at se deres hest dø. I fritekstsvar anbefaler mange, at man i stedet afleverer grimeskaftet til en ven eller anden, som hesten er tryg hos. I nogle tilfælde beskrives det, hvordan dyrlægen skulle tage over. Næsten alle dem, der valgte at deltage, følte, at det føltes rart og rigtigt at være ved hestens side til det sidste.

Hvad sker der med hestens krop?

Seks ud af ti hestekroppe blev transporteret væk til destruktion, det vil sige brugt til energigenvinding. Godt 14 procent af hesteejerne valgte at kremation, mens hver femte begravede deres hest.

Personlige tips* fra hesteejere til hestens sidste øjeblik i livet

  • Som dyreejer er du ansvarlig for, at dyret ikke lider, at dyret får et værdigt liv og får en værdig afslutning.
  • Sorg gør ondt! Men det er vores ansvar at sikre, at hesten ikke lider.
  • Tillad dig selv at sørge. Alle skal have lov til at sørge på deres egen måde.
  • Forbered dig på en ubeskrivelig svær tid efter aflivningen.
  • Vent ikke for længe med at træffe beslutningen. Det er hesteejeren, der har ansvaret for den enkeltes ve og vel.
  • Sørg for, at du har nok information til, at du føler dig sikker på beslutningen, og sorgprocessen bliver lettere.
  • Lad en, der ikke har et forhold til hesten, tage sig af de praktiske ting som at booke tid og kadavertransport.
  • Sørg for, at hesten har nogen ved sin side, som den kender godt og er tryg ved under aflivningen, hvis du ikke selv er i stand til at være der i det øjeblik.
  • Vær kun med til aflivningen, hvis du kan være en støtte for hesten, hvis du er trist og ked af det, bemærker hesten det.
  • Undgå at se, når den døde krop håndteres, for eksempel trukket ud af en stald eller læsset ind i en vogn.
  • Prøv, selvom det er svært at se hesten bagefter og sige et sidste farvel.

*Svarene er hentet fra fritekster i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev gennemført af Agria Djurförsäkring i oktober 2022 ved hjælp af Survey Monkey. 2.504 hesteejere, der mistede en hest, deltog i undersøgelsen.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Hvad er godt hø? Heste og ejere er uenige

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Hvert år kører et utal af hesteejere ud for at hente hø til deres heste. De vurderer høets farve, lugt og tekstur. Hø, der anses for passende, bliver indkøbt og serveret for deres elskede heste, men er hesten nu også helt tilfreds med deres ejeres valg?

Klima og vækstbetingelser betyder, der kan være stor variation fra år til år, og nogle dårlige hø-år betyder ringe udvalg for hesteejerene. Forskere ved Bern University of Applied Sciences i Schweiz gennemførte en undersøgelse for at finde ud af høpræferencer hos heste i forhold til deres ejeres valg. De udførte et eksperiment, der involverede et valg mellem tre høtyper, der adskilte sig i udseende, kemisk og ernæringsmæssig sammensætning.

Hestegrupperne omfattede 12 franske bjerghingste, 12 islandske heste og 12 varmblodsheste. Høet blev tilbudt i et fritvalgsforsøg over en periode på seks på hinanden følgende dage.

Derudover fik de 36 hesteejere prøver af hvert hø for at udføre en sensorisk analyse, der involverede syn, berøring og lugt. De blev derefter bedt om at vælge blandt de tre høtyper og vælge den, som de mente bedst ville opfylde deres hests formodede ernæringsbehov.

Høtyperne, mærket A, B og C, viste tydeligt forskellige egenskaber baseret på farve, tekstur, lugt og næringsindhold.

Ejerens foretrukne hø blev fravalgt af hestene

De fleste heste, 69 %, viste sig at foretrække hø type B, mens 31 % foretrak hø type C. Hestene undgik fuldstændig den lavere kvalitet hø type A.

Og hvordan løste ejerne opgaven? Her er det vigtigt at understrege, de blev bedt om at vælge det hø, som de følte bedst dækkede deres hestes ernæringsmæssige behov, i modsætning til blot den bedste kvalitetshø.

42 procent af ejerne valgte hø type A, som blev undgået af hestene, mens omkring 30% af ejerne valgte enten hø type B eller C, som var rigere på energi og protein.

“Der kunne ikke observeres nogen signifikant sammenhæng mellem hestenes valgpræference og ejernes valg,” rapporterede undersøgelsesholdet.

Forfatterne sagde, at hestenes tydelige præference for energi- og proteinrigt hø understreger vigtigheden af, at ejere nøje tilpasser høkvaliteten til hestens aktivitetsniveau og krav. For heste med lavere energibehov forekommer udeladelsen af kraftfoder, samtidig med at der kun gives grovfoderfoder ved at blande forskellige høkvaliteter, passende, sagde de.

Mens ingen af de 36 heste foretrak høtype A, valgte en tredjedel af ejerne denne høtype ud fra den antagelse, at denne høkvalitet bedst ville opfylde deres hestes forudsatte ernæringsbehov.
Hø type A var gul og blev endda sammenlignet med halm. Det havde meget lidt lugt. Nogle ejere antog, at denne høtype var bedst egnet til deres hests ernæringsbehov, selvom de indså, at denne høkvalitet havde det laveste næringsindhold.

Ejerne kiggede på energikravene til deres hest

“I denne henseende virker ejernes overvejelser rimelige,” sagde forskerne. På den anden side kunne man også argumentere for, at hø med mere koncentreret i energi og protein, og med en bedre smag, kunne tilbydes heste, og til gengæld kunne kraftfoder reduceres eller udelades.

Som konklusion sagde forskerne, at hestens høpræferencetest viste, at de valgte hø med en bladstruktur rig på energi og protein.

“Dette valg indikerer en præference for indtagelse af foder, der giver overskydende energi og protein sammenlignet med det faktiske ernæringsbehov. Den distinkte præference for energi- og proteinrigt hø fra heste kan løses for heste med lavere aktivitetsniveauer eller lavere behov ved at give eller blande forskellige kvaliteter af hø.”

Undersøgelsesholdet bestod af Holzer, Conny Herholz, Lorenzo Giuseppe Tanadini og Simon Ineichen, alle fra Bern University of Applied Sciences; og Samy Julliand, fra Lab To Field i Dijon, Frankrig.

Kilde: www.horsetalk.co.n

3 tips til at udvikle ligeudretning i galop

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Hvis hesten ikke er redet lige, vil det blive svært, for ikke at sige umuligt for den at have en jævn kontakt på tøjlen. Er hesten ikke ligeudrettet, kan den ikke udvikle sit afskub, eller udnyttet sit gangartspotentiale, hvis den arbejder skævt. Hertil kommer slitage og udfordring af holdbarheden.

Derfor er ligeudretning et så afgørende element i dressur- og springhestens uddannelse, og der er noget, man skal have fokus på gennem hele hestens træning.

Det er faktisk meget vanskeligt at ride ligeud, og have hesten i total ligeudretning. En lille stilning til invendig side vil for de fleste være det tætteste, man kommer ligeudretning, men hesten må ikke være bøjet.

Ligeudretning i galop

Forskellen i en hests styrke, balance og koordination fra den ene til den anden side er meget, som vi er venstre- eller højrehåndet. Men gennem systematisk træning kan man udvikle lige stor styrke og smidighed på begge sider af hestens krop, hvilket gør det muligt for hesten at gå ligeudrettet, og rytterens hjælpere kan bruges ensartet på begge volter.

At udvikle hestens evne til at bære sig ensartet på begge volte og lige reducerer også ujævnt slid på led, muskler og ledbånd, så det kan bidrage til en hest, der er sund og glad i længere tid. I galop er skævheden ofte tydelig, og ses ved at hesten går på to spor, dvs. den skubber bagparten ind eller ud af volten. Den kan også ”sejle” ud til siden i volter og vendinger, eller gå med hovedet på sned.

At hesten går på to spor, kan skyldes rytterfejl, eller manglende styrke hos hesten. Det kan man bl.a. rette op ved arbejde med kontragalop.

Læs også: Få hesten til at gå lige mellem hånd og schenkel

1. Arbejde med kontragalop

En af de primære grunde til at arbejde med kontragalop, er kontragaloppens evne til at udvikle ligeudretning. Der er også andre fordele, herunder balance og engagement fra bagparten. Hvis en hest arbejder skævt i retvendt galop, vil kontragaloppen vise det næsten med det samme.

I kontragalop er rytteren i stand til at påvirke det udvendige bagben. Mens hesten er i kontragalop, skal det udvendige ben træde mere ned og bære mere vægt, og de halve parader tilskynder hesten til at udligne vægtniveauet, som bæred på begge bagben, hvilket giver hesten mulighed for at justere sin krop korrekt. Når man rider gennem hjørner eller vendinger, kan kontragalop hjælpe med at forhindre, at bagparten falder ind, eller at skuldrene falder ud.

En nem måde at introducere kontragalop på er ved at ride en lille sløjfe på langsiden i retvendt galop ind mod midten og tilbage ud mod langsiden igen. Efterhånden kan man fx ride en volte tilbage for fortsætte i kontragalop ad langsiden og ind på kortsiden og videre ud på den modsatte langside. Hesten skal være stillet let, men den må ikke være bøjet.

Det er en svær øvelse for unge heste at mestre, så vær sikker på, at den retvendte galop er veletableret, og at man sidder rigtigt; hjælperne skal styres af galoppen, ikke af den retning, du galopere i.

En anden øvelse kan være, at fx i højre galop, at bøje hesten til venstre over nogle galopspring, inden man igen retter hesten lige. Dette kan være med til at flytte hestens forpart mere på linje med bagparten. At kontrabøje hesten i træningen kan også hjælpe med til at strække den mere stive og ufleksible side af hesten, så det giver den mulighed for, med tid og arbejde, bedre at gå i ligeudretning.

Hvis hesten er forbøjet i galoppen og ikke ligeudrettet eller med en let stilning til invendig side, slider det på hestens fysik. Foto: Canva
2. Tjek din egen opstilling

Alt for ofte stammer problemer med ligeudretning af hesten fra rytterproblemer. Da de fleste af os har en stærkere og svagere side, kan vi opleve, at vi anvender hjælperne ujævnt og for eksempel bruger et stærkere højre ben eller hånd.

Ovenikøbet sidder mange ryttere også skævt. Dette kan fx medføre:

  • Vægten lægges mere på det ene sædeben end det andet
  • Vrid i over- eller underkrop i den ene retning mere end den anden
  • Skuldrene tipper frem eller tilbage – eller trækkes op

Det betyder, at hesten kan reagere forskelligt på den ene volte i forhold til den anden, eller at man måske skubber hestens bagpart ind eller ud af volten eller tipper dens nakke og hoved utilsigtet. Det kan dog være svært at vide, om man virkelig rider ligeudrettet, fordi enhver rettelse ofte kan føles mærkelig og fremmed!

Man kan lade en erfaren træner longere sig, og derigennem identificere eventuelle skævheder i ens ridning, så man kan arbejde på ens egen position og prøve at blive mere bevidst om, hvordan man sidder og indvirker på hesten.

Hvis det ikke er muligt, så få optaget en video af træningen og prøv at identificere, om du sidder centreret og korrekt i sadlen.

Springtræning og ligeudretning – se træningsvideo: Træningstips fra Pether Markne: Ligeudretning og bomarbejde

3. Ridning i firkant

Ridning af firkanter på ridebanen er et uvurderligt redskab i alle gangarter, og selvom hesten ikke er klar til det i galop endnu, kan man stadig få store fordele i skridt og trav for at forbedre hestens generelle ligeudretning.

Når man rider en firkant, er det vigtigt at sørge for, at man gør vendingerne til en rigtig ret vinkel, før man rider ligeud og derefter drejer i endnu en ret vinkel.

At lære at gøre dette præcist giver kontrol over hestens skulder, hvilket forhindre, at hesten falder udad eller indad gennem skulderen. Dette hjælper også hesten med at blive lettere på hånden.

Husk, at vendingerne skal rides med den udvendige tøjle, der styrer vendingen, og det indvendige ben skaber bøjningen, ikke ved at trække i den indvendige tøjle. At bruge den indvendige tøjle til at dreje vil faktisk forværre problemet med ligeudretning!

Kilde: FEI/Sophie Baker og Hasse Hoffmann/Dressur med hjerte og forstand

Træningsskalaen

Træningsskalaen er en guideline, der i logisk rækkefølge beskriver en dressurhests korrekte udvikling. Træningsskalaen er den vigtigste retningslinie for trænere, ryttere og dommere. Den er gældende for træning af unge heste og mere uddannede heste helt op til GP-niveau. At følge disse klassiske uddannelsestrin vil uundgåeligt føre til en succesrig opvisning inden for dressursporten. Træningsskalaen er desuden en målestok for dommerne til at vurdere kvaliteten af et program.

Træningsskalaen:

  • Takt
  • Løsgjorthed
  • Acept af biddet
  • Spændstighed
  • Ligeudretning
  • Samling

Hold øje med hø’et – flere syge heste i Sverige

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

En svensk rideklub ved Karlsborg oplever i disse dage, at flere heste er syge, og der er mistanke til høet og planten alsikekløver, skriver Tidningenridsport.se

Alsike-Kløver (Trifolium hybridum) er en 10-30 cm høj urt, der (dyrkes som foderplante på græsmarker) er almindelig forvildet i vejkanter. Alsikekløver er giftig for heste. Den ligner en mellemting mellem Rød-Kløver og Hvid-Kløver.

Er giftig også i tørret tilstand

Foruden alsikekløver er Eng- og vårbrandbæger giftige for hesten, også i tørret tilstand i høet. Mens hestene sædvanligvis ikke spiser bandbægerne på marken, hvis der er græs nok, så opdagerne hestene ikke den giftige plante i tørret tilstand.

Giften i planten vil kunne medføre nedsat leverfunktion og i værste fald død. Oftest ses kroniske tilfælde, hvor hesten over en længere periode dvs. 6-8 uger, indtager 50 -100 gr. daglig. Denne dosis er toksisk, dvs. fremkalder forgiftningssymptomer.

  • Man vil se, at hesten i løbet af perioden taber sig
  • Den bliver slinger, og kan vandre hvileløs rundt

Som følge af den nedsatte leverfunktion vil man i nogle tilfælde kunne se fænomenet fotosensibilisering. De hvide hårpartier i pelsen vil være mere følsomme overfor sollys, hvilket giver rødme og hævelser, og det kan udvikle sig til en åben hudbetændelse, hvor huden ligefrem falder af.

For at få et akut dødeligt tilfælde skal hesten æde omkring 5% af sin legemsvægt, hvilket svarer til ca. 20 kg af planten. Dette er ikke særlig sandsynligt.

Dyrlægen kan udtage blodprøver til undersøgelse for leverenzymer. Herudfra kan man sige noget om, hvor beskadiget leveren er. Det er en vanskelig diagnose at stille, fordi symptomerne ligner andre forgiftninger, og det er nærmest umuligt at påvise selve giftstoffet. Der er ingen effektiv behandling mod den leverskade, der allerede er opstået.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har eng- eller vårbrandbægerforgiftning?
Det afhænger meget af, hvor store mængder hesten har ædt. Hvis de udtagne blodprøver tyder på stærk påvirkning af leveren, og hesten er alvorligt påvirket, er fremtiden meget dårlig.
Hvis hesten kun har optaget små mængder, og blodprøven viser, at leveren kun er lidt beskadiget, er fremtiden god.
Så det er ikke alene på folden, man skal være opmærksom på de giftige planter, også høet kan indholde planter og plantedele, der kan udløse en forgiftning. Husk at gøre høproducenten opmærksom på, at grovfoderet skal bruges til heste, så producenten ved, at det skal være produceret på marker, der ikke indeholder giftige planter.

Læs mere HER

Genlæs: Passer sadlen til min hest? Og til mig?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Hvad skal man have fokus på, når man vælger sadel?
Først og fremmest skal sadlen passe til den ridedisciplin, du dyrker. Derudover er det vigtigt, at sadlens pasform passer til rytteren, der skal bruge sadlen. Først når dette er på plads, er det muligt at opnå et korrekt og balanceret sæde samt bruge de rigtige hjælpere. Hav derfor øje på rytterens køn, kroppens proportioner, højde og vægt.

Men det er ikke kun rytteren, der ved hjælp af sadlen, skal undgå langtidsskader. Derfor skal sadlen selvfølgelig også være tilpasset hesten. Her spiller bomstørrelse, sadlens form og polstringen en stor rolle. Og da hestens krop konstant ændrer sig, skal sadlen også kunne justeres.

Hvor ses de største problemer, når det handler om sadler?
Jeg ser virkelig ofte, at sadlen simpelthen ikke passer til rytteren. Jeg har været i faget længe, og derfor ved jeg, hvor vigtigt det er, at rytteren stiler efter et afslappet og balanceret sæde. Rytteren er ikke talentløs, hvis han/hun får at vide, at opstillingen ikke er korrekt. Uden en passende sadel kan det nemlig være nærmest umuligt at sidde korrekt.

De fleste ryttere har forstået, at sadlen skal passe hesten. Men det går jo ikke at ride rundt i en for lille sadel, bare fordi den passer til din hest.
Derudover er mange nok ikke opmærksomme på, at fordi mænd og kvinder er bygget forskelligt, så kan det være fordelagtigt at købe sadel efter sit køn.

Det er også vigtigt ikke at glemme, at en hest hele tiden udvikler sig. Hvor ofte havde du brug for nye bukser som barn, fordi de ikke længere passer? Hesten vokser, får flere muskler eller mister muskler, bliver tykkere eller tyndere. Efter en periode passer en sadel ikke længere optimalt på grund af påvirkningen fra forskellige faktorer, og en sadeljustering er påkrævet.
Hvis en sadel ikke længere passer ordentligt, sidder rytteren heller ikke godt – og så kommer sadelmageren i spil.

Man skal dog også være opmærksom på, at en korrekt tilpasset sadel ikke kan kompensere for, hvis hesten er utilpas eller rytterens mangler ridekompetencer.

Immo Peltzer

Hvilke problemer kan der opstå, hvis sadlen ikke er korrekt tilpasset?
En sadel, der ikke passer, kan som sagt føre til langvarige skader hos hest og rytter. Hos hesten kan man se ømhed og negative ændringer i gangmønsteret. Man opnår ikke sine træningsmål, der ses slidtage, og hesten bliver måske uanvendelig.
Rytteren kan få problemer i hofte og lænd og beklager sig over, at ridningen fører til ømhed.
Så for at opsummere: Hvis en sadel er optimalt tilpasset hesten, men ikke passer til rytteren, kan rytteren ikke slappe af og sidde afbalanceret – og dermed ikke indvirke rigtigt på hesten. Det kan medføre, at rytteren ender med at være en stopklods for hestens bevægelsesmønster.
Kun en sadel, der passer på hestens ryg og giver rytteren et korrekt sæde, gør det muligt, at ekvipagen opnår fuldstændig harmoni.

(Artiklen er fra juni 2020)

Video: Emma Ahlberg fik tips af Tristan Tucker 

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Tristan Tucker holdt lørdag en clinic i forbindelse med VM i Herning.

Og det var dressurhesten Logo’s Gaya, som bliver redet af Emma Ahlberg, der var omdrejningspunktet.

“Jeg valgte denne hoppe (Logo’s Gaya), fordi det er en situation, jeg ofte ser. Hoppen har allerede haft en del succes ved stævner, men har så haft nogle oplevelser, der har gjort hende usikker. Så dette vendepunkt i hestens liv kan være altafgørende. Altså, at hesten atter oplever succes, eller at hest og rytter bliver mere frustrerede. Jeg føler for hesten i disse situationer, den har været udsat for noget, der har ødelagt dens selvtillid. Så jeg vil prøve at hjælpe Emma og hendes hest,” har Tristan udtalt om, hvorfor valget faldt på Gaya.

Du kan senere lørdag gense hele den spændende clinic i vores videoarkiv

Emma var meget begejstret efter, Tristan Tucker havde arbejdet med hoppen:

Genlæs: Hvad sker der, når heste ikke får nok søvn?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Heste sover ikke meget, men det betyder ikke, at de ikke har brug for det. Heste, der ikke får nok dyb søvn – den slags, der kræver at de ligger ned med hele kroppen eller i det mindste hviler hovedet mod jorden – kan kollapse af træthed, ifølge en hestedyrlæge og adfærdsekspert.

”Når hesten er i dyb søvn, altså enten ligger på siden eller hviler hovedet, så kan de sove så dybt, at de drømmer (drømmesøvn/REM), og alle deres muskler slapper af – hvilket betyder, at hvis de ikke ligger ned, kan de falde,” sagde Katherine Houpt, VMD, PhD, Dipl. ACVB, professor ved Cornell University’s College of Veterinary Medicine, i Ithaca, New York.

Houpt redegjorde for hestes søvnmangel på den 2. konference i Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt den 11. september 2021 i Schweiz.

Den vigtige REM-søvn

Heste bruger omkring seks timer på at sove hver 24 timer, og det meste af den søvn sker i løbet af natten. Alle heste kan låse deres led, så de kan sove stående, men det tillader kun en let slow-wave søvn (dyb søvn), sagde Houpt.

Heste bruger også omkring 25% af deres sovetid i ’Rapid Eye Movement’ også kaldet REM eller drømmesøvn – omkring halvanden time om dagen i mange korte sekvenser, tilføjede hun. Når de er i REM-søvn, skal de ligge ned, fordi alle deres muskler – inklusive låsemekanismen i benene – slapper af. Alligevel falder nogle heste i REM-søvn, mens de står op, forklarede hun. Når det sker, knækker deres ben sammen under dem, og de falder til jorden, normalt på knæ.

“Det er et klinisk problem,” sagde Houpt. “Heste har en tendens til at skade deres knæ og koder under sådanne fald.”

REM søvn – eller drømmesøvn – betyder, at hesten skal ligge ned, enten fladt eller med hovedet hvilende på jorden. Foto: Canva

Hvorfor der nogle heste, der ikke ligger ned?

Heste, der ikke lægger sig ned, før de falder i REM-søvn, kan måske ikke lide deres sovemiljø, eller måske er de decideret utrygge.

Bunden i boksen kan være en årsag. Mens heste på stald ikke ser ud til at have nogen præference mellem halm og spåner i tests, ligger de på siden betydeligt længere hver dag, når de er opstaldet på halm, hvilket jo betyder, at de sover mere.

Heste bruger også mere tid på at ligge ned, når deres strøelse er dybere og tykkere.
“Hvis du har råd til det, så er det bedre at bruge mere strøelse,” sagde Houpt. “Ellers kan man evt. lægge den nye balle halm eller spåner i en bunke, og så lade hesten lægge sig på den, før man selv spreder den ud,” tilføjede hun.

Hvad angår beton, så lægger heste sig aldrig ned på en så hård overflade, hvis de har et valg, sagde hun.

Til gengæld ser det ud til, at heste på græs ligger mere ned end heste på stald. I Houpts observationer lagde heste med lidt strøelse i deres bokse sig også regelmæssigt ned for at hvile eller sove, når de var på fold (græs).

Læs også: Bunden har stor betydning for hestes liggetid

Boksstørrelse er også et muligt problem, sagde Houpt. En holsteinerhoppe, hun observerede, nægtede at lægge sig på trods af rigeligt strøelse, og videooptagelser viste, at hoppen faldt ned på knæene midt om natten. Da ejerne gjorde hendes boks dobbelt så bred, begyndte hoppen at lægge sig ned for at få en god nattesøvn.

“Hoppen var stor, og hun var i en mindre boks og var derfor tilbageholdende med at lægge sig ned,” sagde Houpt. “I stedet valgte hun at sove stående op – og det betød, at hun faldt.”

Smerte kan være en anden faktor, sagde Houpt. Heste med smerter kan nægte at ligge ned, fordi det kan forårsage for meget ubehag at komme ned eller op igen. Det gælder især for aldrende heste, da de begynder at opleve smerte og stivhed fra gigt.

“Vi kan bruge smertestillende og fysisk behandling til at forsøge at forbedre hestes vilje eller fysiske evne til at ligge ned,” sagde hun. “Det er ofte individuelt, hvad der vil hjælpe den enkelte hest.”

Stressede heste har også en tendens til at sove mindre og vågne brat fra dyb søvn. Derfor bør ejere af konkurrenceheste være opmærksomme på, at deres heste muligvis ikke får nok søvn, når de rejser til nye steder.

Føl og plage har brug for mere hvile og søvn end ældre heste. Foto: Canva

Overvåg din hests søvnvaner

Udstyret med moderne teknologi kan ejere af sports- og fritidsheste overvåge deres hestes søvncyklusser, sagde Houpt. Videokameraer eller bærbare monitorer kan give ejere værdifuld feedback om, hvorvidt deres heste ligger ned om natten og hvor længe.

“Jeg tror, ​​at nu hvor alle kan have et kamera på deres heste, vil vi opdage, at der er nogle heste, der aldrig ligger ned,” sagde hun. Det er tilfældet med hendes egen 27-årige arabiske hoppe.
“Hun lever sandsynligvis på en meget lille mængde REM-søvn,” slutter Houpt.

Kilde: The Horse

(Artiklen er fra oktober 2021)

Genlæs: Bliv klogere om hestens skelet

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Faglig viden.

Artiklen her er første gang udgivet i februar 2021

I serien om hestens skelet har vi fået gennemgået hele overlinjen på hesten, hvad låsninger og betændelsestilstande kan betyde – og nu er vi kommet til kissing spines og gigtforandringer. Som altid bruger Tone Lygren et skelet fra en ældre islandsk hest til at demonstrere de forskellige problematikker.

Hele afsnittet kan ses i linket nedenfor (Premium):

Se: Hestens skelet: Gigtforandringer og kissing spines (3)

Hestens skelet: Låsninger og betændelsestilstande (2)

Hestens skelet: Korsled, ryg og hals (1)

Mød hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg

Her kan du chipmærket din hest

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Mærkerne er erfarne hestefolk, der har gennemgået en specialuddannelse, og de har lang erfaring med signalementsbeskrivelse og chipmærkning af heste. En korrekt signalementsbeskrivelse er især vigtig ved en senere identifikation af hesten (f.eks. forsikring, handel, stævnedeltagelse o.l.)

Der tilbydes besigtigelse og mærkning med mikrochip på nedenstående pladser. Man kan møde op uden forudgående tilmelding.

Se hvor du kan få besigtigelse og mærkning af din hest:   

Mærkningspladser 2022

Mærkningspladser for heste i Jylland

Lørdag den 25. juni
12.00-slut: Følchampionat Blue Hors, Randbøl – Kun tilmeldte føl

Søndag den 10. juli
10.00-slut: DV følskue Esbjerg Rideklub, Sjelborg Kirkevej 30, 6710 Esbjerg

Lørdag den 16. juli
10.00-slut: DV følskue Ikast Rideklub, Navervej 23, 7430 Ikast

Søndag den 17. juli
10.00-slut: DV følskue Vilhelmsborg, Vilhelmsborg Alle 1, 8320 Mårslet

Søndag den 24. juli
10.00-slut: DV følskue Brønderslev Rideklub, Golfvejen 63, 9700 Brønderslev

Fredag den 29. juli
10.30-12.30: DSP følskue Finstrupgård, Dallvej 5, 9230 Svenstrup

Lørdag den 30. juli
10.30-12.30: DSP følskue Egum Rideklub, Gl. Egumvej 140, 7000 Fredericia

Lørdag den 30. juli
KN følskue Lykkeshøj Rideklub, Lykkeshøjvej 8, 8960 Randers

Lørdag den 27. august
10-12: Fjordfølskue, Tidselbjergvej 2, 8881 Thorsø

Søndag den 28. august
11- 14: Fjordfølskue, Gl. Egumvej 140, 7000 Fredericia

Fredag den 2. september
15.00-17.00: Mærkeplads Ugiltvej 942, Ilbro, 9800 Hjørring
Fredag den 2. september
15.00-17.00: Mærkeplads Tofthøj Møllevej 47, 7321 Gadbjerg

Fredag den 9. september
15.00-17.00: Mærkeplads Fyrstenborgvej 2, 6900 Skjern

Fredag den 9. september
15.00-17.00: Mærkeplads Mølbakvej 27, Skelund, 9560 Hadsund
Der vil blive tilføjet tidspunkter, når de kendes.
Der tilføjes eventuelt flere pladser.

Mærkningspladser for heste på Fyn

Lørdag den 23. juli
10.00-slut: DV følskue Stutteri Ask, Bogensøvej 254, 5390 Martofte
Der vil blive tilføjet tidspunkter, når de kendes.
Der tilføjes eventuelt flere pladser.

Mærkningspladser for heste i Sjælland og Lolland

Fredag den 15. juli
DV følskue Ridecenter Cape, Ejlstrupvej 120, 4100 Ringsted

Lørdag den 23. juli
10.00-slut: DV følskue Vallensbæk Ridecenter, Vejlegårdsvej 123, 2625 Vallensbæk

Søndag den 31. juli
16.30-18.30: DSP følskue Team Cape, Ejlstrupvej 120, 4100 Ringsted

Fredag den 19. august
12.30-16.30: Mærkeplads Ny Hagestedvej 59 A, 4530 Gislinge

Onsdag den 24. august
14.00-18.00: Mærkeplads Skovlundegård, Ebbe Allé 6, 4891 Toreby
Der vil blive tilføjet tidspunkter, når de kendes.
Der tilføjes eventuelt flere pladser.

Læs også: Sådan registrerer du dit føl

Priser for besigtigelse og mærkning af heste

Priserne gælder for 2022 og er inkl. moms.

Mærkning af føl:

Chipmærkning på central plads: kr. 315,-
Chipmærkning hjemme 1. føl: kr. 810,-
Efterfølgende føl: kr. 450,-
Udtagning af hår til DNA/afstamningskontrol: kr. 125,-

Priser for føl fra avlsforbund med obligatorisk afstamningskontrol på alle føl: 

Dansk Varmblod, Fjordhesten Danmark, Avlsforeningen for Connemaraponyer i Danmark og Dansk Tinker Forening.

DNA-analyse, chipmærkning og besigtigelse central plads: kr. 760,-
DNA-analyse, chipmærkning og besigtigelse hjemme – 1. heste/føl: kr. 1.235,-
DNA-analyse, chipmærkning og besigtigelse hjemme – efterfølgende hest/føl: kr. 895,-
Hårudtagning og DNA-analyse på moderhoppe i forbindelse med følbesigtigelse: kr. 505,-

Tests for genetiske sygdomme hos heste

2019 lancerede vi muligheden for at få lavet test for genetiske sygdomme i forbindelse med besigtigelse og mærkning på såvel mærkepladser som hjemmemærkningsture. 
Nedenstående priser inkluderer både hårudtagning, forsendelse til laboratoriet, selve laboratorietesten samt registrering i Hestedatabasen. Desuden afregner SEGES med laboratoriet, så avlerne kun vil få én samlet regning fra SEGES for besigtigelse, chipmærkning og den/de ønskede tests.

Priser

FFS – Warmblood Fragile Foal Syndrome: kr. 455,-
HWSD – Hoof Wall Separation Disease: kr. 455,-
Skeletal Avatism (shetlandsponyer): kr. 865,-
CA – Cerebellar Abiotrophy: kr. 455,-
PSSM1 – Polysaccharide Storage Myopathy 1: kr. 505,-

Farvetests af heste

Ligeledes lancerede vi i 2019 muligheden for at få lavet farvetest i forbindelse med besigtigelse og mærkning på såvel mærkepladser som hjemmemærkningsture. 

Nedenstående priser inkluderer både hårudtagning, forsendelse til laboratoriet og selve laboratorietesten. Desuden afregner SEGES med laboratoriet, så avlerne kun vil få én samlet regning fra SEGES for besigtigelse, chipmærkning og den/de ønskede tests.

Priser

Farvepanel:
(der testes for basisfarve (E- og A-locus), champagne, creme, dun, skimmel (tilstedeværelse), pearl, silver)
kr.865,-

Enkelttest for farve
(agouti, appaloosa spotting, appaloosa pattern 1, brindle, camarillo white, champagne, creme, dun, domi-nant white, lethal white, skimmel, pearl, red factor roan, sabino1, silver, splashed white, tobiano)
kr. 455,- for første test, kr. 295,- for efterfølgende

White Pattern 1 
(der testes for tobiano, LWO, Sabino1, splashed White (SW 1-4), Dominant White (W5, W10, W20)
kr. 615,-

White Pattern 2 
(der testes for skimmel (tilstedeværelse), tobiano LWO, Sabino1, Splashed White (SW 1-4), Dominant White (W5, W10, W20), leopard, pattern1)
kr. 865,-

Appaloosa 1 
(der testes for leopard, pattern1, basisfarve (E- og A-locus), Splashed White (SW 1-4), Dominant White (W5, W10, W20)
kr. 615,-
 
Appaloosa 2 
(der testes for leopard, pattern1)
kr. 490,-

Kombination af farvepanel og White pattern 2
kr. 990,-

Kilde: Seges

Hvorfor får min hest allergi og eksem om sommeren?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Det kan være svært at afgøre præcis hvad der får hestens immunforsvar til at reagere og udløse allergi eller give eksem. Derfor er det en god idé at få hesten testet, og herefter for så vidt muligt undgå at udsætte den for de udslagsgivende faktorer. Jo færre allergener din hest er i kontakt med, jo bedre begrænses eventuelle udbrud.

Du kan opnå stor effekt ved at sørge for hesten udsættes mindre for det der forsager allergien. Det kan f.eks. være at sørge for at hesten altid har insektdækken på og ikke lukkes ud i ydertimerne. Det kan være pleje af foldene, der sikrer at hesten ikke lukkes ud på blomstrende græs, hvilket giver mindre pollengener. Du kan skifte strøelse, og minimere støvgener ved at vande stråfoder, og nøjes med at feje når hestene ikke er i stalden. 

Af mulig årsager til allergi hos hest kan nævnes; Pollen, insektbid, strøelse og støv. 

Understøt hestens antiinflammatoriske respons med omega 3

For at undgå kraftige udbrud af eksem og allergi, kan det være rigtig fornuftigt at understøtte hestens antiinflammatoriske respons, med korrekt ernæring. Her er omega 3 fedtsyrer rigtig gode. 

Mange heste er fint dækket ind på plantebasserede omega 3 fedtsyrer, hvis de går på gode græsfolde. Frisk græs er nemlig i modsætning til hø, rigt på omega 3 fedtsyrer, der ikke tåler varme og derfor går tabt i tørringsprocessen. Heste der ikke går på godt græs, kan derfor have et øget behov.  

Til disse heste er hørfrø er en god plantekilde med et højt indhold af omega 3 fedtsyrer. Det er at foretrække de knækkede eller stabiliserede hørfrø fremfor de hele eller hørfrøolien. Her får det fulde udbytte af de gavnlige fedtsyrer der sidder i skallen, som er hård og derfor kan være svær for hesten at knække når den tygges. Når skallen ikke knækkes, går en del af omegafedtsyrerne tabt, og udbyttet er derfor mindre. 

Alternativt til hørfrø er cameline (dodder) olie eller den mindre kendte ahiflower olie rigtig gode og stabile plantebasserede omega 3 fedtsyrer.  

Har man brug for en kraftigere virkning, kan omega 3 fedsyrer tilføres via fiskeolier eller alger. Begge har en mere særpræget smag, som hesten ofte skal vænne sig til.  

Immunforsvaret og fordøjelsessystemet spiller også en rolle

Et andet sted, der er godt at understøtte hos den allergiplagede hest er fordøjelsessystemet. Fordøjelseskanalen spiller en enormt stor rolle i hestens almene immunforsvar. Er der ubalancer her kan det komme til udtryk flere andre steder i hestens krop, blandt andet som allergi eller inflammatoriske tilstande såsom eksem.  

Fordøjelsessystemet kan med fordel understøttes med gærkulturer og fiberrig fodring.  

Ved at sætte dig ind i din hest specifikke allergier og optimere management med dette in mente, vil du kunne give din hest de bedste betingelser for en mindre allergipræget sommer.   

Kilde: The Horse

Har du husket hestepasset?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Mistet hestepas/ejercertifikat/stamtavle

Har du mistet papirer tilknyttet din hest, kan du anmode om et nyt hestepas, ejercertifikat eller stamtavle. Det kræver dog, at du udfylder en Tro- og loveerklæring, hvori du redegør for de bortkomne papirer.

Genudstedelse af bortkomne papirer:
Hent Tro og loveerklæring til udfyldelse

Andre skemaer:
Følanmeldelse
Foal registration in English
Indberetning af bedækning

Ansøgning om pas til uregistrerede heste 
Ajourføring af registrering
Pas til OX, paint og quarter

Ombytning af stamtavle til pas
Medicinsider
Afgang/død

Kilde: Landbrugsinfo

Hvorfor skal heste have et pas?

Alle heste i EU skal være identificerede. Det betyder, at en hest skal være mærket, registreret i en database og have et hestepas. Et gyldigt hestepas indeholder integrerede medicinsider og er gyldigt i hele hestens levetid.

Reglerne gælder for alle dyr af hestefamilien, det vil sige heste, æsler og zebraer samt krydsninger heraf. 

Hvornår skal identificeringen være på plads?

Heste skal være identificeret, inden de forlader fødselsbedriften permanent, og senest når de er 12 måneder gamle.

Dog skal heste, der skal udføres til et andet land, være identificeret, før de må udføres, uanset deres alder.

Heste, der identificeres for sent, bliver automatisk udelukket fra konsum i passet, hvilket betyder at hesten aldrig kan slagtes.

Passet skal altid følge hesten, og det skal kunne fremskaffes umiddelbart, der hvor hesten befinder sig.
Når der udstedes pas, skal hesten beskrives både i ord og ved grafisk fremstilling.

I forbindelse med besigtigelsen skal hestens alder også vurderes.

Hvornår skal passet følge hesten?

Hestepasset skal altid følge hesten. Brugeren af hesten skal altid kunne fremvise hestepasset umiddelbart, uanset om hesten er opstaldet, ude at ride, græsser eller er under transport. 

Det betyder ikke, at du skal have passet med på f.eks. en ridetur, eller når du er ude at køre med hestevogn, men passet skal kunne fremvises umiddelbart på opstaldningsstedet.

Kilde: Fødevarestyrelsen