Skip to main content

Tag: Faglig Viden

Opvarmningen er for hestens skyld

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Berider Torben Frandsen, 46 år fra Tørring Ridecenter har sprunget adskillige heste ved et utal af stævner fra distrikts- til internationale 5* konkurrencer. Gennem årene har han opnået stor erfaring med at time opvarmningen af sine heste til konkurrencer på alle niveauer. Han indleder med at slå fast: ”Det er ikke på opvarmningen, hestene skal lære at springe! Det skal man have forberedt hjemmefra. Og så skal man huske på, at man ikke kan begynde at springe anderledes, eller ændre sin ridning på opvarmningen. Lad være med at gøre noget på opvarmningen, hesten ikke har lært hjemme!” understreger Torben Frandsen med fasthed i stemmen.

Opvarmningen er til for, at hestene skal springes varme i kroppen inden konkurrencen

Torben Frandsen

Opvarmningen er individuel

Man kan næsten sige: hver hest sin opvarmning. Det kan være forskelligt, hvad der er behov for i opvarmningen til konkurrencer for den enkelte hest. Og da det er tilfældet, begynder opvarmningen faktisk derhjemme. Man skal kende sin hest så godt, at man udvikler en rutine i opvarmningen hjemme i træningen. Hesten må ikke blive usikker på stævnepladsen, den skal være sikker i kendte rutiner.

For at få succes i konkurrence, kræver det, at man prøver forskellige muligheder for opvarmning af hjemmefra, til man finder ud af, hvad der fungerer for den enkelte hest. Og det er ikke kun springning, man skal fokusere på.

”Det er vigtigt, at hesten er smidig i kroppen, så den kan gå i god balance i en jævn rytme til springene. Den skal være ligeudrettet før og efter springet. Er den ligeudrettet, forstyrrer man heller ikke de andre ryttere i opvarmningen. Det virker forstyrrende, hvis hesten springer skævt eller drejer for tidligt efter springet,” understreger Torben. Og inde i selve konkurrencen, er det også helt grundlæggende, at hesten er ligeudrettet, når man rider på springet. Er den ikke det, vil det gå ud over dens teknik, og mulighed for at overvinde forhindringerne fejlfrit.

Grundlæggende opvarmning

Helt basalt skal hesten opvarmes, så den er i balance, så den reagerer på rytterens hjælpere og er lige. Hjemme i træningen kan man introducere forhindringer på forskelligt tidspunkt i opvarmningen, så man kan mærke, hvornår hesten føles til at være bedst tilpas i kroppen, og klar til at springe.

Du bør også være klar over, om hesten bliver hurtig træt, om den kræver en længere skridtopvarmning inden grundarbejdet i trav og galop. Hvordan reagerer den på vejret? Alle disse variabler har indflydelse på opvarmningen, og dermed også på, hvordan hesten klarer sig inde på banen i konkurrence.

Hestene skal ikke lære at springe på opvarmningen, det er noget man skal finde ud af sammen med sin ridelære/træner hjemmefra.

Torben Frandsen

“Man skal have en fornemmelse af, hvor mange spring hesten skal have på opvarmningen, efter den har været redet i dressurarbejdet. Du skal vide, hvornår den er afspændt, slapper af i kroppen, og er klar til at springe,” understreger Torben, og det er ikke nødvendigt, og slet ikke godt for hesten, hvis den bliver sprunget for meget på opvarmningsbanen. ”De bliver trætte inden de skal ind og præstere på banen, hvis hestene har været sprunget mere end en hel bane på opvarmningen,” understreger Torben, som har observeret en kedelig tendens til netop dette på opvarmningen.

Torben Frandsen og Zapitol SZ ved det internationale stævne Equitour 2021. Foto: Zibrasport Equest

Få spring er nok for de fleste heste

”Jeg rider sædvanligvis på opvarmningen ca. 20 ryttere før jeg skal starte,” fortæller Torben. Han skridter hesten i ca. 5 minutter, inden han går i gang med selve opvarmningen. Hvis det er ungheste eller yngre hingste han har med til stævne, bruger han gerne at longere dem inden opvarmningen. Det er muligt langt de fleste steder at finde plads til dette, og det tager lige toppen af energien og overskuddet af hestene, så de kan koncentrere sig om rytteren i opvarmningen, og ikke er til fare for de andre ryttere på opvarmningen, hvis de er overfriske.

”Jeg springer 3-4 gange på en lille lodret, springer nogle få gange på oxeren, og slutter af med at springe en enkelt gang på en forhindring, der er ca. 5 cm højere end den højde, jeg skal ride i klassen,” fortæller Torben. Den ”opskrift” passer på de fleste heste. Han sørger for, at hestene lige får et lille pusterum, inden han rider på banen. Det pusterum kan man selv bruge til at gå banen igennem i tankerne.

Hold hovedet koldt

Det kan naturligvis ske, at opvarmningen ikke går helt som man forventer det. Her gælder det i høj grad for rytter og træner, om at holde hovedet koldt, overveje hvorfor, hesten reagere som den gør, og forsøge at ændre på planerne, så de passer til den reaktion, man har fået fra hesten. Er den blevet usikker, må man skrue sin opvarmning tilbage, og springe et par gange over mindre forhindringer, så hesten genvinder tilliden til opgaven. Rytterens usikkerhed går direkte ”ned i” hesten, og derfor er det rytteren og trænerens fornemmeste opgave, at bevare overblikket på opvarmningsbanen.

Kend reglerne og tag hensyn

Det er ikke altid lige behageligt at opholde sig på opvarmningsbanen inden konkurrence. Det er et stresset miljø, og derfor er det vigtigt, man er velforberedt hjemmefra. Og det er ikke udelukkende rytterne, og trænerne, som skal være forberedte, forældrene til yngre ryttere har også en opgave, fortæller TD’er Bo Eriksen: ”Forældrene bør sætte sig ind i reglerne, så de forstår, hvad der foregår. Reglementet er for alle, ikke kun officials,” understreger han. Han oplever med jævne mellemrum misforståelser, der giver grobund for irritation hos forældre, trænere og ryttere, hvis de ikke har læst proportitionerne for stævnet. Så en væsentlig del af forberedelsen til konkurrence er at kende reglerne, kende proportitionerne, og kende til reglerne på opvarmningsbanen. Dem kan du læse mere om i artiklen: Hvordan rider man på opvarmningsbanen?

Kedelig udvikling

Med godt 35 års erfaring fra opvarmningsbanerne kommer Torben Frandsen afslutningsvist med et lille opråb: ”Ved nogle stævner må der trækkes en snor gennem ridehuset, for at rytterne ikke rider ind foran hinanden, når de springer på lodretten og oxeren. Det syntes jeg, er en trist udvikling, og et tegn på, man rider dårligere end for 20 år siden. Dengang kunne man ride ligeud før og efter springet, man kendte reglerne på opvarmningen. Når den snor nu er blevet nødvendig, er det for mig et tegn på, at man ikke får trænet sin hest godt nok hjemmefra.”

Om Torben Frandsen
Tørring Ridecenter ligger i en lille by 15 km nord for Randers. I naturskønne omgivelser med udsigt over Randers Fjord.
Stedet blev grundlagt i 1990 af Else Marie og Vagn Frandsen, som i 2002 indgik partnerskab med sønnen Torben Frandsen.
Torben overtog ridecenteret i 2014. Af stedets faciliteter kan der nævnes en stor stald med plads til 48 heste, en walker, to ridehaller, to udendørs springbaner (græs og sand) samt to udendørs dressurbaner.
Torben blev udlært i 1998 fra berider Holger Sørensen i Hjørring. Herefter red han to år hos Detlef Saul i Tyskland. Han vendte hjem til at godt job hos Jørgen Jensen på Dalby Ridecenter, hvor han var i to år.
Torben er tidligere formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, han har pt. tre lærlinge. Samtidig fungerer stedet også som testcenter for hingste og hopper i Dansk Varmblod, hvor han er træningsleder for hingstenes materialprøver (10-dages observationstest og 35-dages materialprøve) samt stationsafprøvning (30 dage) af hopper.

Virker tilskudsfoder til hestens led?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Da Rachel Tucker, MVetMed, skrev “ledsupplement til heste” i en Google-søgning, blev hun mødt af en bred vifte af produkter, der blev annonceret af og til hesteejere.

“Bestanddelene i disse produkter er brede og varierede, fra byggesten i leddene til urter, krydderier, vitaminer, proteiner og antioxidanter i et tilsyneladende uendeligt antal kombinationer. De markedsføres ved enhver type og brug af hest og til ethvert ejer-budget. De har også en række annoncerede effekter, der tegner et meget forvirrende billede,” sagde Rachel Tucker.

I et forsøg på at skabe klarhed over, hvilke orale tilskud til leddene, der virker, gennemgik Tucker, associeret medarbejder ved Liphook Equine Hospital, i Hampshire, England, forskning og viden bag disse produkter og præsenterede sine resultater på British Equine Veterinary Association Congress i 2021, som blev afholdt i september i Birmingham.

Hestens ben er sammensat af flere led. Foto: Canva

Hvordan ved vi, at de virker?

Tilskudsfoder til hestens led er ekstremt populære blandt hesteejere, der ønsker at:

  • Opretholde hestens sundhed i leddene.
  • Forhindre eller bremse udviklingen af ​​slidgigt (OA).
  • Reducere stivhed og smerte i led.
  • Forbedre velfærd og præstationer.
  • Give anti-inflammatoriske præparater.

Om de opnår de ønskede effekter, er dog ofte uklart. “Disse produkter er fødevarer, ikke veterinærlægemidler,” forklarede Tucker. “Derfor præsenteres de per definition ikke som havende egenskaber til behandling af sygdom, og der er heller ikke nogen kontrol eller krav til kvalitetssikring eller til at demonstrere effektivitet.”

Hvis disse produkter skal have en effekt, sagde hun, skal de:

  • Have en virkningsmekanisme, der opnår noget i leddet, uanset om det er anbefalet eller bevist.
  • Have passende biotilgængelighed (absorption) via oral administration. “Det nytter ikke at fodre et kosttilskud, der ikke når vævene og ikke har nogen chance for at have en effekt.”
  • Have bevis for en effekt og data til at retfærdiggøre deres brug.
  • Have en formulering og koncentration, der er passende og matcher forskningen.

Vurdering af effektiviteten af ​​fire almindelige ingredienser

Mens flere ledtilskud indeholder en række ingredienser, der påstås at understøtte sundheden i hestenes led, så Tucker nærmere på fire kendte komponenter: To klassikere – chondroitinsulfat og glucosamin – og to trendy ingredienser, Boswellia serrata og gurkemeje.

Chondroitinsulfat

Chondroitinsulfat kommer fra bruskvæv fra hav- og pattedyr. Det blev set på med interesse, fordi det er de naturlige byggesten, der udgør et led, deraf ideen om, at det vil være godt at indtage det som supplement, for at hjælpe leddene. Det har nemlig også vist sig, at niveauet af chondroitsulfat reduceres i aldrende led. Man mener, at chondroitin både bevarer bruskens støddæmpende funktion og stimulerer reparationsfunktionen i bruskcellerne.

Ifølge Tucker har undersøgelser vist, at chondroitinsulfat har virkninger på ledvæv. Det ser også ud til at have anti-inflammatoriske virkninger i chondrocytterne (bruskceller).

“Hos heste ser det ud til at have en rimelig biotilgængelighed,” bemærkede hun. “Forskning hos mennesker viser, at det er sikkert, reducerer smerter og hævelser, forbedrer ledfunktionen og forhindrer indsnævring af ledrummet i knæet.”

Hun tilføjede dog, at en række undersøgelser også viser, at chondroitinsulfat ikke har nogen effekt overhovedet.

Mange heste får tilskudsfoder til leddene i deres krybbefoder. Foto: Canva

Glucosamin

Glucosamin er naturligt til stede i kroppen, og findes i store mængder i brusk og ledvæske. Glucosamin er nødvendigt for at producere glycosaminoglycan, et molekyle, der anvendes ved dannelse og reparation af brusk og andre kropsvæv. Traditionelt blev det fremstillet i et laboratorium fra kitin, et stof, der findes i skaller af rejer, krabber, hummere og andre havdyr, men nu er det almindeligvis fremstillet af plantebaserede kilder.

“Forskning viser gode in vitro (laboratorie) beviser for anti-kataboliske (forebygger nedbrydning) virkninger i leddet, pro-anabolske virkninger i chondrocytter og evnen til at hæmme inflammatoriske enzymer,” sagde Tucker.

In vivo (levende) beviser er imidlertid modstridende, med nogle menneskelige undersøgelser, der viser, at glucosamin ikke har nogen effekt på smerte eller funktion, og andre viser, at det gør.

Data viser, at glucosamin er sikkert, men har lidt dårligere biotilgængelighed end chondroitinsulfat. “Glucosamin kan stadig påvises i ledvæske, når det ikke længere kan påvises i blodserum, hvilket tyder på langsom eller ingen udnyttelse af intra-artikulært væv,” sagde hun. “Hypotesen er, at dens virkning i kroppen kan være indirekte og systemisk.”

Boswellia serrata

Også kendt som indisk røgelse, er dette produkt høstet fra harpiksen fra Boswellia-træer. “De aktive ingredienser i Boswellinsyre udviser antiinflammatoriske aktiviteter in vitro,” sagde Tucker. “De hæmmer en række pro-inflammatoriske cytokiner (signalmolekyler) blandt andre biokemiske effekter.”

Vi ved dog meget lidt om deres absorption og metabolisme, når de gives som kosttilskud. Selvom der ikke eksisterer veterinærbeviser for Boswellias virkninger på heste, har en række undersøgelser vurderet virkningen på mennesker med slidgigt.

“Forskere fandt beviser på moderate fordele, hvilket berettiger yderligere undersøgelse i lyset af, at risikoen for uønskede hændelser ser ud til at være lav,” sagde Tucker.

Foto: Canva

Gurkemeje

Gurkemeje er en plante, der stammer fra Asien. Nogle kalder gurkemeje for indisk safran på trods af, at gurkemeje intet har med safran at gøre. Årsagen er, at gurkemeje har en intens farve, ligesom safran har det. Den aktive ingrediens i gurkemeje er curcumin, en polyphenolforbindelse, der ligner dem, der findes i grøn te. “Forskere har rapporteret fordele (hos mennesker) via anti-inflammatoriske og antioxidante mekanismer,” sagde Tucker. “Det har vist sig at modulere forskellige signalmolekyler.”

Hun tilføjede dog, at det har dårlig biotilgængelighed. Mens der findes nogle beviser for gurkemejes virkning hos mennesker, viste den veterinære undersøgelse, der involverede hunde, ingen ændring målt på hunderejernes vurdering, men signifikant forbedring efter dyrlægens vurdering.

Konklusion

“Jeg er bange for, at jeg ikke ved, om led-tilskud virker,” sluttede Tucker.

Årsagerne til, at de måske ikke virker, varierer meget: “Positiv in vitro (levende)-forskning bruger uoverkommeligt høje produktkoncentrationer, og kliniske undersøgelser er tvetydige eller mangler,” forklarede hun. “Vi kan ikke ekstrapolere dem til produktet i en fælles tilskudsbeholder.” Desuden er placeboeffekten reel.

Den gode nyhed er, at disse produkter er sikre, sagde hun. Når du vælger en, skal du kigge efter et supplement produceret af et velrenommeret firma, der forsøger at sikre kvalitet. Det giver dig tillid til, at disse produkter har, hvad de siger, de har i sig

Kilde: The Horse

Studie: Overraskende variation i hestes rygsøjler

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Ikke alle rygrader er ens. Faktisk kan individuelle heste ifølge en nylig undersøgelse have så vidt forskellige rygsøjler, at de ikke engang har det samme antal ryghvirvler.

Selvom denne variation sandsynligvis ikke vil påvirke deres grundlæggende sundhed, kan den antyde forskellige kapaciteter for visse former for bevægelse og fleksibilitet. Hvis yderligere forskning understøtter teorien, skal ryttere måske overveje, at selv heste inden for samme race har forskellige hvirvelsøjlestrukturer, der kan påvirke deres præstationer. Det siger Tijn Jan Pieter Spoormakers, dyrlæge ved Fakultetet for Veterinærmedicin ved Utrecht University, i Holland.

Scanning af shetlands-, varmblods- og konikhestes rygge

Forskere har i årtier vidst, at tamhestes rygsøjle adskiller sig fra Przewalskis heste, men forskere har aldrig tidligere sammenlignet hele rygsøjlens anatomi på tværs af – eller inden for – racer.

Spoormakers og hans team kørte computertomografi (CT) scanning på rygraden af ​​77 friske hestekadavere, der repræsenterede tre racer: varmblods (for det meste hollandsk varmblod), shetlandsponyer og konikheste.

Kun halvdelen af ​​hestene havde den “almindeligt accepterede formel” med 29 ryghvirvler, der består af 18 thorax-, seks lændehvirvler og fem sakrale hvirvler, sagde Spoormakers. Det forekom hyppigst ved konikhestene, hvor 78 % havde 29 hvirvler. Kun 53% af varmblods og 38% af shetlandsponyer havde 29 hvirvler. Nogle af hestene havde kun 28 ryghvirvler, og nogle havde asymmetriske brystkasser med færre ribben på den ene side end den anden.

Udsnit af hestens ryg og lænd, skelet. Foto: Canva

De meget varierede ponyrygge

Det viste sig, at ponyerne havde de største rygsøjlevariationer. Mange havde 30 ryghvirvler, og visse individer havde 17 ribben i stedet for 18. En havde syv lændehvirvler i stedet for seks. Forskerne bemærkede også betydelig mere variation i, hvordan og hvor visse hvirvel-led stivnede eller smeltede sammen – som det er typisk i lænden.

“Du kan forestille dig, at visse forskelle – for eksempel i antallet af hvirvler – kan føre til en forskel i bevægelsesområde for rygbevægelse,” sagde Spoormakers. “Og måske er nogle heste mindre fleksible på grund af dette og kan derfor være mindre egnede til den disciplin, de er avlet til. Men før vi drager disse konklusioner, er vi nødt til at lave mere forskning på området.”

Individuelle forskelle var ‘overraskende’

Antallet af hest-til-hest forskelle var uventet, sagde Spoormakers.

“Du ville forvente meget sammenlignelige egenskaber inden for specifikke racer, men der er store forskelle i grundlæggende anatomi – for eksempel antallet af tryg eller lændehvirvler – og det er overraskende,” sagde han.

Forskellene kan opstå som utilsigtede bivirkninger af selektiv avl, da avlere sigter efter visse egenskaber uden at overveje det mindre indlysende – som antallet af hvirvler, sagde Spoormakers.

“Jeg tror, ​​det har med avl at gøre,” sagde han. “Nogle racer er udvalgt til fart; nogle til at springe; og nogle for deres ydre egenskaber. Disse udvælgelseskriterier for visse egenskaber tager ikke alle andre egenskaber i betragtning, fordi nogle er svære at vurdere hos det levende dyr. Og nogle gange, hvis de primære mål for udvælgelse er opfyldt, tages andre, bevidste eller ubevidste, for givet.”

Forskere har fundet lignende tendenser i hushunde, med forskelle i rygsøjleanatomi på tværs af og inden for racer, sagde Spoormakers.

Undersøgelsen “A comparative study of breed differences in the anatomical configuration of the equine vertebral column, » blev publiceret i The Journal of Anatomy d. 15. maj 2021.

Kilde: The Horse

Video: Revner i kindtænderne ses ofte

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Selvom problemet med revner i kindtænder hos heste opleves i stigende grad, så fandt forskerne ingen kliniske tegn forbundet med næsten halvdelen af de revnede kindtænder, der blev identificeret i den britiske undersøgelse.

Ikke-traumatiske kindtænderfrakturer anerkendes i stigende grad hos heste ifølge forskere, der netop har undersøgt spørgsmålet i et studie. De fleste brud på hestetænder forekommer uden der er noget bevis for, at skaden er opstået fx som følge af spark eller slag. Det er oftest i overkæben forskerne finder de revnede kindtænder.

Ikke et problem, og dog

Selvom forskerne ikke oplever en reaktion fra hesten på de revnede tænder, så kan brudsteder fyldes med foder, som sammen med tyggebevægelser kan fjerne mindre, løse tandfragmenter fra brudstedet. Og det kan forårsage problemer i det bløde væv i gummerne.

Som et resultat af dette kan der opstå mundsmerter, som kan udvikle appetitløshed, problemer med at tilpasse og acceptere biddet samt hovedrysten (headshaking).

Når de løse fragmenter er ude eller tanden trækkes ud, er det, som oftest, løsningen på hestens mundsmerter.

En hestetand. Foto: Canva

300 heste med 486 brud

Forskerne Padraic Martin Dixon, Rebekah Kennedy og Richard Reardon fra University of Edinburgh har undersøgt problemet hos heste. Trioen undersøgte de kliniske optegnelser over heste, der har gennemgået tandundersøgelser (nogle ved flere lejligheder over mange år) på universitetets hestehospital mellem 2010 og 2018. De ledte efter tilstedeværelsen af ikke-traumatiske kindtænderbrud, hvor der ikke var nogen historie eller klinisk bevis for, at disse brud var forårsaget af eksternt traume eller sygdomsrelateret skade. Heste der blot havde hårfrakturer på kindtænderne blev ikke inkluderet i denne undersøgelse.

Deres undersøgelser afslørede, at 300 heste havde 486 ikke-traumatiske brud kindtænderne, fordelt med 77% i overkæben og 23% i underkæben. Dette udgjorde i gennemsnit 1,6 sådanne brud pr. hest. En enkelt brækket tand blev fundet hos 206 heste, to brud hos 59 heste, tre hos 16 heste, fire hos 10 heste, fem hos 5 heste, seks hos 3 heste, syv hos 3 heste og 10 brækkede tænder hos en hest.

Der blev ikke observeret nogle kliniske tegn hos 48% hestene med brækkede tænder, mens oral smerte eller quidding (Quidding er et udtryk for at hesten taber/spilder sit foder ud af munden, og der findes ikke et dansk ord for det.) blev registreret i 26% af tilfældene. Betændelse omkring tandroden blev registreret hos 23% og hovedrystningsproblemer (headshaking) blev registret hos 6%.

Behandlingen af hestene omfattede tandudtræk af 40% af de brækkede tænder, fjernelse af små / løse fragmenter (10%). De stabile rester af brækkede tænder (60%) blev efterladt hos heste uden kliniske tegn.

Tandudtræk er ikke altid løsningen

Forfatterne konkluderede, at ikke-traumatiske frakturer i kindtænderne i stigende grad findes hos heste, hvor næsten halvdelen af dem, der blev identificeret i denne undersøgelse, ikke viste kliniske tegn. Tænder som er delt i stykker, har rodbetændelse eller viser anden form for sygdom kræver udtrækning. De fleste andre tænder, som er revnede, kræves ikke nødvendigvis øjeblikkelig udtrækning, konkluderede forskerne. De fleste kan forblive på plads i mange år uden at forårsage kliniske tegn hos hesten.

Kilde: Horsetalk

Herunder ses video af tandudtræk. Vi advarer mod voldsomme billeder.

Diagnosticering og behandling af nakke- og halssmerter hos heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

En hests hals er en kompleks struktur, hvor mere end hundrede muskler støtter og bevæger syv meget store hvirvler. Det er ikke ualmindeligt, at præstationsheste på et eller andet tidspunkt udvikler smerter i nakke eller ryg. Når alt kommer til alt, bruger heste hele deres krop i deres atletiske karriere. Succesfuld diagnosticering og behandling kan dog være problematisk eller udfordrende, da hals og nakke er en vital og kompleks del af hestens bevægeapparat.

Heldigvis har dyrlæger gennem årene registreret nogle særlige tegn, der kan hjælpe med diagnostik, ligesom de har lært, hvad der virker, og hvad der ikke gør, når det kommer til at afhjælpe smerten. Ved 2016 Western Veterinary Conference, afholdt i marts i Las Vegas, gennemgik halthedsspecialist Robin Dabareiner, hvordan dyrlæger kan diagnosticere og behandle hestes hals- og rygsmerter.

Smerter i nakke og hals

Ifølge Dabareiner (lektor i medicin og kirurgi for store dyr ved Texas A&M University College of Veterinary Medicine and Biomedical Sciences, i College Station) forekommer hals og nakkesmerter ofte hos midaldrende præstationsheste og er almindelig hos heste, der skal samle sig eller vende hurtigt (såsom dressur-, spring- og militaryheste).

Nakkesmerter viser sig ofte som dårlig præstation eller en adfærdsændring, der ikke matcher en hests personlighed. Dabareiner sagde, at specifikke tegn kan omfatte et gnavent udtryk, en reduceret vilje til at bøje nakken, at holde nakken i en neutral eller udstrakt position, en vilje til at arbejde i den ene retning, men ikke den anden, og modstand når hesten bliver bedt om at dreje eller bøje nakken.

(artiklen fortsætter under billedet…)

Hestens halshvirvler. Foto: Canva

Vær opmærksom på ændret adfærd

Det er vigtigt for en dyrlæge at vide alt om hestens forhistorie, når han vurderer en hest for potentielle nakke og hals-smerter, så vær forberedt på at informere ham eller hende, hvis din hest for nylig har vist følgende tegn:

  • Modstand mod at tage biddet ved opsadling
  • Indsigelse mod at få rørt ørerne
  • Er faldet
  • Trækker bagud, når den er bundet
  • Er begyndt at græsse med det ene forben mere fremme end det andet.

Ud over at indsamle facts om ændringer i adfærd skal dyrlægen udføre en detaljeret undersøgelse, herunder:

  • Visuel undersøgelse for muskelatrofi (svind), især på den ene side af nakken
  • Tjekke halsen for asymmetri eller knoglefremspring
  • Udførelse af en nakkefleksibilitetstest (hvor udøveren beder hesten om at bøje nakken til venstre og højre side)
  • En fyldestgørende halthed- og neurologisk undersøgelse
  • Om nødvendigt udfører røntgen, ultralyd og/eller scintigrafi

Behandlingsmuligheder

Mens mange heste med nakkesmerter kommer sig godt efter behandling, er nogle skader eller lidelser for alvorlige til at bringe en hest tilbage til sit tidligere præstationsniveau. Det er vigtigt at behandle hver enkelt hests tilstand individuelt med hjælp fra dyrlægen.

Dyrlæger har en række forskellige behandlinger til deres rådighed for heste med nakkesmerter, herunder:

  • Administration af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler
  • Nedtrapning eller et fald i hestens arbejdsbyrde, enten midlertidigt eller permanent afhængigt af scenariet
  • Cervikale (nakkehvirvler) injektioner med antiinflammatorisk medicin, kortikosteroider og/eller profylaktiske antibiotika i facetleddene mellem halshvirvlerne
  • Mesoterapi – injektion af små mængder kortikosteroider og lokalbedøvelse i vævet under huden med det formål at reducere ubehag og forbedre bevægelsesområdet
  • Akupunktur
  • Kiropraktik
  • Laserterapi
  • Chokbølgeterapi.

Nakke- og rygproblemer er almindelige hos sportsheste, men de resulterer ikke altid i en forkortet karriere eller pensionering. Arbejd med din dyrlæge for at identificere problemet præcist og anvend målrettet behandling for at hjælpe med at eliminere din hests smerte og betændelse.

Mange heste vender tilbage til arbejdet efter behandling, og nogle kan endda føle sig bedre end nogensinde før.

Kilde: The Horse

Se også vores videoserie om kiropraktik og hestens anatomi

Kina havde styr på hestevelfærd for 2800 år siden

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

De juridiske rammer for beskyttelse af heste i det gamle Kina er beskrevet detaljeret i et papir, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Derecho Animal (Forum of Animal Law Studies). Krav til managementet af hestene er blevet dokumenteret gennem århundreder, især via The Tang Code, som dannede grundlaget for lovgivning i hesteholdet i for Tang-kejserne, fra AD618 til 907, og flere senere dynastier.

Der var specifikke regler for heste, der indebar at give dem et godt liv. Reglerne omfattede en række regler mere i tråd med den nuværende velfærdsopfattelse, såsom ikke at slå heste i hovedet eller at bruge genetisk beslægtede dyr til avl (indavl).

Heste havde flere funktioner i det gamle Kina. De var en væsentlig del af militæret og var også det primære transportmiddel. Af denne grund havde landet etableret en juridiske beskyttelse af heste. Specifikke juridiske regler blev indført, herunder hesteregistrering, hestefodring, hestefarme, hestetæmning, stutterier og pleje- og medicinske regler. Reglerne udviklet i Kina styrede hele processen med at opdrætte og bruge heste og pålagde ejerne strenge juridiske forpligtelser.

Krav til foderkvalitet

Det gamle Kina havde også strenge krav til foderkvalitet og -mængde, som blev givet til hestene. I Book of Songs kan man læse, at “heste til ridning holdes i stalde, og de fodres dagligt med blandet korn”. Blandet korn refererer specifikt til finthakket foder. Artikel 198 i The Tang Code, der omhandler “At være ansvarlig for statslige dyr, der bliver syge”, blev det foreskrevet, at den lokale regering var forpligtet til at levere korn, hø og medicin til syge dyr. Den refererede direkte til den type foder, der kræves, hvilket viste den betydning, lovgiveren tillagde hestes foder. Ifølge vedtægterne for stalde og græsgange: “Hvis et statsdyr bliver sygt på vejen og ikke er i stand til at fortsætte, bør det efterlades og overlades til det nærmeste præfektur i landet, myndighederne bør tage sig af for det, fodre det og behandle sygdommen. Kornet, høet og medicinen bør skaffes af officielle midler.”

Andre velfærdskrav blev også overvejet, hvilket viste, at de tidlige kinesere var klar over behovet for at opfylde de psykologiske krav til heste. Qi Min Yao Shu fastsatte, at: “Enhver, der bruger ridekvæg og heste, skal tage hensyn til deres fysiske formåen; og samtidig til, miljøet (temperatur) og fodring i overensstemmelse med deres naturlige behov.”

Alle kinesiske dynastier etablerede hestefarme for at holde heste på en centraliseret måde, med et stort antal personale til at styre og sikre hestenes sikkerhed.

Læs meget mere HER

Kilde: www.horsetalk.co.nz

Nyt studie: Konkurrenceheste uden sko – holdbarhed og præstation

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Med eller uden sko – forskning skal give svar

Agria Research Fund indgår nu et nyt samarbejde med Peder Fredricson, professor Lars Roepstorff fra SLU og dyrlæge Staffan Lidbeck, der vil undersøge forskellen i hestens bevægelsesmønster og styrker – med og uden hestesko.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at Peder Fredricson de seneste år har trænet og konkurreret på højeste niveau med sin hest uden sko, med positive erfaringer. Nu vil holdet dykke ned i emnet for at få viden om, hvornår og hvordan det er tilrådeligt at ride med eller uden sko. 

“Agria har i flere år bestræbt sig på at reducere risikoen for heste, der lider af halthed. Nu går vi ind i et nyt studie sammen med et drømmehold i hestekendskab. Jeg har store forhåbninger til, at vi kan få et resultat, der på sigt kan gavne flere heste og hesteejere,” siger Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring. Vidensprojektet #StopHalthed startede hos Agria Dyreforsikring Sverige, med CEO Agnes Fabricius som initiativtager. 

Lars Roepstorff (t.v.), Peder Fredricson (midt) og Staffan Lidbeck (t.h.) Foto: Agria

Eksperthold bag studie

Holdet, der bliver ledet af forsker Lars Roepstorff, vil undersøge effekten på hestens helbred og præstation, men også om der er situationer, hvor risikoen for skade stiger, hvis hesten går uden sko.

Ved at indsamle data vil man være i stand til at analysere, hvordan hestens bevægelsesmønster påvirkes af at gå med eller uden sko, samtidig med at man undersøger, hvordan hestens styrke påvirker sener, ligamenter og led. 

Mere information om, hvordan styrken påvirker benene, er vigtig for hestens præstation, men også for at øge kendskabet til risikoen for skader og overbelastning. Dette er igen et nødvendigt grundlag for fremtidige anbefalinger, hvis, hvornår og hvordan det kan være tilrådeligt at arbejde med hesten som går med sko eller er uskoet.

Undersøgelsen er gået i gang og vil blive rapporteret i 2022. 

Deltagerne i forskningsstudiet “En undersøgelse af bevægelser og styrke med og uden sko” er:

  • Lars Roepstorff, forsker og professor ved Institut for Anatomi, Fysiologi og Biokemi ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala
  • Peder Fredricson, verdens bedste springrytter, der altid er på udkig efter nye veje frem
  • Staffan Lidbeck, dyrlæge på Löberöds hesteklinik
Pressemeddelelse: Agria Dyreforsikring

Dokumentar går tæt på Islands ’blodhopper’

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

PMSG – et værdifuldt hormon fra drægtige hopper

Nogle gange kan substanser til medicinsk brug ikke fabrikeres på en kemisk måde. Derfor har farmaceutiske firmaer brug for dyr eller planter, som producerer den ønskede substans (dette er et alment faktum og er hverken usædvanligt, problematisk eller som sådan forkasteligt).

Dette gælder også for PMSG (pregnant mare serum gonadotropin), et hormon som ’høstes’ fra blodet af drægtige hopper. Hormonet bruges i ’bio-industrien’ til at gøre kvæg ekstra fertile, dels så der produceres flere afkom og dels for at øge den samlede sats af dyr, der bliver født, så man samtidigt sænker udgifterne i forbindelse med kvægdrift og – som et ledende princip – øger profit. De drægtige hopper, hvorfra man tapper blod for at udvinde PMSG hormonet – betegnes som ’blodhopper’.

Europaparlamentet har stemt 452 imod og 170 for at forbyde import og indenrigsproduktion af PMSG. Derfor hviler det nu på Europakommissionen at få forbuddet sat igennem. Indtil da må hopper fortsat bløde for den relativt hemmelighedsfyldte PMSG-markedsplads.

Dyreværnsorganisationer undersøgte hoppers forhold

På Island er det et utroligt udbredt fænomen, at drægtige hopper bruges til at tappe blod med drægtighedshormoner til brug i medicinalindustrien (cirka fem liter om ugen, op til 40 liter per sommersæson). Animal Welfare Foundation (AWF, Tyskland) og Tierschutzbund Zürich (TSB, Schweiz) lavede en undersøgelse på øen for at finde ud af, hvordan disse omkring 5.000 hopper blev behandlet.

Deres dokumentar: Iceland – Land of the 5000 blodmares blev uploadet på YouTube den 19. november 2021 og den har på få dage haft næsten 50.000 visninger.

Barske billeder

Dokumentaren skildrer blandt andet sekvenser af de tvangsbokse, man bruger, som ikke er sikre for hestene. Der er glatte gulve, og hullerne mellem plankerne omkring boksen er farlige, fordi hestene kan sidde fast. Det kommer også frem i dokumentaren, at hopperne fastholdes i en unaturlig position med deres hoveder og desuden viser tegn på panik og flugttilstand. Landmændene er anonymiseret i dokumentaren, men det ses tydeligt, for at sige det mildt, at ikke alle landmænd behandler deres dyr med respekt og omsorg.

Der er billeder af landmænd, som slår deres heste med for eksempel jernstænger. Dette er, selvfølgelig, forbudt på Island, og landmændene kan blive sigtet for dyremishandling og få op til to år i fængsel samt få frataget retten til at holde dyr. Hunde bruges til at jage de drægtige hoppers føl væk ved at bide ind i benene på hestene i flokken. Hundene jagter også hestene og bider dem i halen. Denne aggressive brug af hunde mod dyr er heller ikke lovlig på Island.

Trusler mod filmholdet

Ikke overraskende blev filmholdet en række steder mødt med det modsatte af en varm velkomst, når folk fandt ud af, at de var blevet taget på fersk gerning. Det blev ikke alene til verbale angreb, nogen var sågar klar til at forårsage dokumentaristerne fysisk skade i kraft af køretøj. Det blev dokumenteret i en meget forstyrrende biljagt, som også kan ses i filmen.

Økonomi sætter dagsorden

Nu spørger du måske dig selv, hvorfor hesteejere tyer til sådanne ekstremer blot for at blive ladt alene til at forsøge at sælge så meget blod fra deres hopper som muligt. Slagteprisen på føl er faldet over de seneste år, og en ”blodhoppe” bringer flere penge ind, end det gør at sælge hestene til kød. Det er også grunden til, at nogle føl fra Island er så billige, for de kan sælges til ryttere for mere end slagteprisen – og hingsteføl er alligevel ikke brugbare i ”blodhoppe-forretningen”.

Den primære kilde til denne artikel er dokumentaren, som kan ses nedenfor. Videoen indeholder barske billeder. Hvis du vil vide mere om undersøgelsen og EU parlamentets kommende beslutninger, kan du besøge AWF og TSBs hjemmesider eller følge Europakommissionens Facebook-profil.

Artiklen er oversat fra Isibless.de

Mange heste kommer alt for sent til dyrlægen med øjenskader

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Jon Vedding forklarer om symptomer og sygdomme i hestens øje og øjenlåg:

“Symptomer på øjensmerter hos heste kan være, at hesten kniber øjet i eller udviser lysfølsomhed (blinker meget i skarpt lys). Læg mærke til, om de øverste øjenvipper vender nedad – det kan også være et symptom på øjensmerter.”

En flænge i øjenlåget

Den skal behandles meget omhyggeligt for at undgå skade på hornhinden som følge af ardannelse. Der bruges f.eks. klorhexidin 0,05-0,1% udvendigt. Er kanten af øjenlåget påvirket, skal flængen syes omhyggeligt for at undgå hak i øjenlåget og nedsat funktion af øjenlåget og evt. heraf følgende skade på øjet.

Knuder og svulster

Jon Vedding fortæller:

“Som dyrlæge ser jeg ofte heste med knuder eller svulster i øjenlågene komme alt for sent. Selv mindre knuder skal behandles med stor alvor og bør undersøges og eventuelt fjernes. Fjernelse af en lille knude er nemt, mens en knude, der har fået lov til at vokse, kan være vanskelig at bortoperere. Nogle knuder er godartede, andre ondartede. Det kan vi kun finde ud af ved at fjerne dem og sende dem til undersøgelse.”

Sår på hornhinden

“Dette er en meget almindelig skade,” forklarer Jon Vedding. “Den kan f.eks. opstå, hvis hesten får en gren eller andet i øjet. Sådan en skade vil medføre smerter, så hesten kniber øjet sammen, og der er flåd fra øjet. Er flåddet gulligt og pusagtigt, er det tegn på infektion. En stor del af skader på hornhinden skyldes også underliggende øjensygdom som f.eks. måneblindhed (uveitis), og skader på hornhinden kræver derfor grundig udredning.

Diagnosen vil kunne stilles ved en øjenundersøgelse, og typisk vil dyrlægen anvende et farvestof, der afslører skader på hornhinden. Hvis der er tale om en overfladisk skade, vil øjet med den rette behandling være helet i løbet af 2-3 døgn, og symptomerne forsvinder igen. Mere dybtgående skader kan være meget alvorlige og kan koste hesten synet på øjet.

Synlig beskadigelse af hornhinden skal altid behandles intensivt og nogle gange operativt. Den type skader kræver øjeblikkelig behandling, hvor det kan blive nødvendigt at sy hornhinden. Tæt kontakt med dyrlægen er nødvendig, mens hornhindeskader behandles.”

Lidt om hestens øje

Hestens øje er på størrelse med en golfbold. Det er placeret i en benet hule og er beskyttet af kraftige øjenlåg, hvorpå der er hår, der dels registrerer, når noget nærmer sig øjet, og dels virker som beskyttelse mod snavs og fremmedlegemer.

Heste har også et tredje øjenlåg, blinkhinden, som er placeret nederst og ind mod næsen. Dette øjenlåg bevæger sig frem over øjet, når hesten ved hjælp af 6 kraftige muskler trækker øjet tilbage i øjenhulen, f.eks. hvis der er smerter i øjet.

Pressemeddelelse: Agria

Hvad sker der, når heste ikke får nok søvn?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Heste sover ikke meget, men det betyder ikke, at de ikke har brug for det. Heste, der ikke får nok dyb søvn – den slags, der kræver at de ligger ned med hele kroppen eller i det mindste hviler hovedet mod jorden – kan kollapse af træthed, ifølge en hestedyrlæge og adfærdsekspert.

”Når hesten er i dyb søvn, altså enten ligger på siden eller hviler hovedet, så kan de sove så dybt, at de drømmer (drømmesøvn/REM), og alle deres muskler slapper af – hvilket betyder, at hvis de ikke ligger ned, kan de falde,” sagde Katherine Houpt, VMD, PhD, Dipl. ACVB, professor ved Cornell University’s College of Veterinary Medicine, i Ithaca, New York.

Houpt redegjorde for hestes søvnmangel på den 2. konference i Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt den 11. september 2021 i Schweiz.

Den vigtige REM-søvn

Heste bruger omkring seks timer på at sove hver 24 timer, og det meste af den søvn sker i løbet af natten. Alle heste kan låse deres led, så de kan sove stående, men det tillader kun en let slow-wave søvn (dyb søvn), sagde Houpt.

Heste bruger også omkring 25% af deres sovetid i ’Rapid Eye Movement’ også kaldet REM eller drømmesøvn – omkring halvanden time om dagen i mange korte sekvenser, tilføjede hun. Når de er i REM-søvn, skal de ligge ned, fordi alle deres muskler – inklusive låsemekanismen i benene – slapper af. Alligevel falder nogle heste i REM-søvn, mens de står op, forklarede hun. Når det sker, knækker deres ben sammen under dem, og de falder til jorden, normalt på knæ.

“Det er et klinisk problem,” sagde Houpt. “Heste har en tendens til at skade deres knæ og koder under sådanne fald.”

REM søvn – eller drømmesøvn – betyder, at hesten skal ligge ned, enten fladt eller med hovedet hvilende på jorden. Foto: Canva

Hvorfor der nogle heste, der ikke ligger ned?

Heste, der ikke lægger sig ned, før de falder i REM-søvn, kan måske ikke lide deres sovemiljø, eller måske er de decideret utrygge.

Bunden i boksen kan være en årsag. Mens heste på stald ikke ser ud til at have nogen præference mellem halm og spåner i tests, ligger de på siden betydeligt længere hver dag, når de er opstaldet på halm, hvilket jo betyder, at de sover mere.

Heste bruger også mere tid på at ligge ned, når deres strøelse er dybere og tykkere.
“Hvis du har råd til det, så er det bedre at bruge mere strøelse,” sagde Houpt. “Ellers kan man evt. lægge den nye balle halm eller spåner i en bunke, og så lade hesten lægge sig på den, før man selv spreder den ud,” tilføjede hun.

Hvad angår beton, så lægger heste sig aldrig ned på en så hård overflade, hvis de har et valg, sagde hun.

Til gengæld ser det ud til, at heste på græs ligger mere ned end heste på stald. I Houpts observationer lagde heste med lidt strøelse i deres bokse sig også regelmæssigt ned for at hvile eller sove, når de var på fold (græs).

(Læs også: Bunden har stor betydning for hestes liggetid)

Boksstørrelse er også et muligt problem, sagde Houpt. En holsteinerhoppe, hun observerede, nægtede at lægge sig på trods af rigeligt strøelse, og videooptagelser viste, at hoppen faldt ned på knæene midt om natten. Da ejerne gjorde hendes boks dobbelt så bred, begyndte hoppen at lægge sig ned for at få en god nattesøvn.

“Hoppen var stor, og hun var i en mindre boks og var derfor tilbageholdende med at lægge sig ned,” sagde Houpt. “I stedet valgte hun at sove stående op – og det betød, at hun faldt.”

Smerte kan være en anden faktor, sagde Houpt. Heste med smerter kan nægte at ligge ned, fordi det kan forårsage for meget ubehag at komme ned eller op igen. Det gælder især for aldrende heste, da de begynder at opleve smerte og stivhed fra gigt.

“Vi kan bruge smertestillende og fysisk behandling til at forsøge at forbedre hestes vilje eller fysiske evne til at ligge ned,” sagde hun. “Det er ofte individuelt, hvad der vil hjælpe den enkelte hest.”

Stressede heste har også en tendens til at sove mindre og vågne brat fra dyb søvn. Derfor bør ejere af konkurrenceheste være opmærksomme på, at deres heste muligvis ikke får nok søvn, når de rejser til nye steder.

Føl og plage har brug for mere hvile og søvn end ældre heste. Foto: Canva

Overvåg din hests søvnvaner

Udstyret med moderne teknologi kan ejere af sports- og fritidsheste overvåge deres hestes søvncyklusser, sagde Houpt. Videokameraer eller bærbare monitorer kan give ejere værdifuld feedback om, hvorvidt deres heste ligger ned om natten og hvor længe.

“Jeg tror, ​​at nu hvor alle kan have et kamera på deres heste, vil vi opdage, at der er nogle heste, der aldrig ligger ned,” sagde hun. Det er tilfældet med hendes egen 27-årige arabiske hoppe.
“Hun lever sandsynligvis på en meget lille mængde REM-søvn,” slutter Houpt.

Kilde: The Horse

Det er lovpligtigt at registrere hestehold i Centrale Husdyrbrugsregister

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Vidste du, at alle hestehold skal registres i CHR (Centrale Husdyrbrugsregister)?
Det er lovpligtigt, og reglen er også gældende for hold af æsler og zebraer.

Det er den ansvarlige for hesteholdet, der er forpligtet til at foretage registreringen. Hvis der på et sted befinder sig heste med forskellige ejere, så er det ejeren af fx stutteriet, hestepensionen eller rideskolen, der skal foretage registreringen, da denne er ansvarlig for hesteholdet. Hvis der på et sted kun findes heste med samme ejer, så er det ejeren af hestene, der skal lade stedet registrere i CHR. 

Formålet med at registrere hestehold skyldes et ønske om en hurtig og effektiv opsporing ved udbrud af smitsomme sygdomme

Du kan læse mere og registrere hestehold her

Hvad er Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR)

CHR er Fødevareministeriets Centrale HusdyrbrugsRegister, hvor alle besætninger skal være registreret. Kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte, kameler og papegøjer skal være mærket med særligt godkendte identifikationsmidler (øremærker, chip mv.). Desuden skal fritter, der udføres fra Danmark være mærket med en godkendt chip. Samtidig skal de ejendomme, dyrene befinder sig på, være registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister – i daglig tale “CHR.  Læs mere om “Mærkning af dyr” .

På hjemmesiden for CHR kan du blandt andet se oplysninger om besætninger, oplysninger om enkelte kreaturer og oplysninger om flytninger af får, geder og svin.

Baggrunden for CHR er et ønske om en hurtig og effektiv smitteopsporing ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme som fx BSE (kogalskab), svinepest, fugleinfluenza eller mund- og klovesyge.


Læs mere her

Næseblod hos hesten – er det farligt?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Hvis hesten pludselig står med en blodig mule, fordi den har fået næseblod, så kan der være forskellige årsager dertil.

Først og fremmest er det vigtigst, at man får stoppet blødningen – og det gøres mest effektivt ved at holde hesten i ro i dens boks eller andre omgivelser, hvor den er tryg.

Ifølge dyrlæge Bianca Schwarz skal ejeren derefter rådføre sig hos sin dyrlæge. Mindre blødninger stopper for det meste af sig selv, men mister hesten meget blod, så er det nødvendigt, at hesten bliver tilset.

Næseblod er ikke en decideret sygdom men nærmere et symptom på en lidelse. Det kan være et symptom på flere lidelser, der har forbindelse til luftvejene.

Dyrlæge Bianca Schwarz

“Derudover kan det også hænge sammen med problemer med blodets koagulation,” fastslår Bianca Schwarz.

Det skal du informere dyrlægen om:

  • Hvornår startede blødningen?
  • Hvor meget blod har hesten tabt?
  • Bløder det stadig fra næsen?
  • Kan du se en hovedskade?
  • Har hesten haft næseblod før?

Almindelige årsager til næseblod hos heste er skader på næsen og nogle gange hjerneskallen – for eksempel som følge af spark på folden.

Det er ikke altid, at disse skader kan spottes.

En let blødning kan altså være ufarlig, men det kan også være konsekvensen af et svampeangreb i luftposerne, der er lokaliseret lige ved struben.

Equinet beskriver forløbet således:

Dette kan være livstruende, da svamp gør blodkarrene svage. Der løber nogle store blodkar inde i luftposen. Disse er kun beskyttet af et ganske tyndt lag væv, som ved svampeinfektion bliver porøst. Det betyder at blodkarret kan sprænge med ganske lidt påvirkning. Sker dette vil det opstå meget kraftigt næseblod, som ikke stopper

Læs meget mere om heste og næseblod her