Heste sover ikke meget, men det betyder ikke, at de ikke har brug for det. Heste, der ikke får nok dyb søvn – den slags, der kræver at de ligger ned med hele kroppen eller i det mindste hviler hovedet mod jorden – kan kollapse af træthed, ifølge en hestedyrlæge og adfærdsekspert.
”Når hesten er i dyb søvn, altså enten ligger på siden eller hviler hovedet, så kan de sove så dybt, at de drømmer (drømmesøvn/REM), og alle deres muskler slapper af – hvilket betyder, at hvis de ikke ligger ned, kan de falde,” sagde Katherine Houpt, VMD, PhD, Dipl. ACVB, professor ved Cornell University’s College of Veterinary Medicine, i Ithaca, New York.
Houpt redegjorde for hestes søvnmangel på den 2. konference i Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt den 11. september 2021 i Schweiz.
Den vigtige REM-søvn
Heste bruger omkring seks timer på at sove hver 24 timer, og det meste af den søvn sker i løbet af natten. Alle heste kan låse deres led, så de kan sove stående, men det tillader kun en let slow-wave søvn (dyb søvn), sagde Houpt.
Heste bruger også omkring 25% af deres sovetid i ’Rapid Eye Movement’ også kaldet REM eller drømmesøvn – omkring halvanden time om dagen i mange korte sekvenser, tilføjede hun. Når de er i REM-søvn, skal de ligge ned, fordi alle deres muskler – inklusive låsemekanismen i benene – slapper af. Alligevel falder nogle heste i REM-søvn, mens de står op, forklarede hun. Når det sker, knækker deres ben sammen under dem, og de falder til jorden, normalt på knæ.
“Det er et klinisk problem,” sagde Houpt. “Heste har en tendens til at skade deres knæ og koder under sådanne fald.”
REM søvn – eller drømmesøvn – betyder, at hesten skal ligge ned, enten fladt eller med hovedet hvilende på jorden. Foto: Canva
Hvorfor der nogle heste, der ikke ligger ned?
Heste, der ikke lægger sig ned, før de falder i REM-søvn, kan måske ikke lide deres sovemiljø, eller måske er de decideret utrygge.
Bunden i boksen kan være en årsag. Mens heste på stald ikke ser ud til at have nogen præference mellem halm og spåner i tests, ligger de på siden betydeligt længere hver dag, når de er opstaldet på halm, hvilket jo betyder, at de sover mere.
Heste bruger også mere tid på at ligge ned, når deres strøelse er dybere og tykkere. “Hvis du har råd til det, så er det bedre at bruge mere strøelse,” sagde Houpt. “Ellers kan man evt. lægge den nye balle halm eller spåner i en bunke, og så lade hesten lægge sig på den, før man selv spreder den ud,” tilføjede hun.
Hvad angår beton, så lægger heste sig aldrig ned på en så hård overflade, hvis de har et valg, sagde hun.
Til gengæld ser det ud til, at heste på græs ligger mere ned end heste på stald. I Houpts observationer lagde heste med lidt strøelse i deres bokse sig også regelmæssigt ned for at hvile eller sove, når de var på fold (græs).
Boksstørrelse er også et muligt problem, sagde Houpt. En holsteinerhoppe, hun observerede, nægtede at lægge sig på trods af rigeligt strøelse, og videooptagelser viste, at hoppen faldt ned på knæene midt om natten. Da ejerne gjorde hendes boks dobbelt så bred, begyndte hoppen at lægge sig ned for at få en god nattesøvn.
“Hoppen var stor, og hun var i en mindre boks og var derfor tilbageholdende med at lægge sig ned,” sagde Houpt. “I stedet valgte hun at sove stående op – og det betød, at hun faldt.”
Smerte kan være en anden faktor, sagde Houpt. Heste med smerter kan nægte at ligge ned, fordi det kan forårsage for meget ubehag at komme ned eller op igen. Det gælder især for aldrende heste, da de begynder at opleve smerte og stivhed fra gigt.
“Vi kan bruge smertestillende og fysisk behandling til at forsøge at forbedre hestes vilje eller fysiske evne til at ligge ned,” sagde hun. “Det er ofte individuelt, hvad der vil hjælpe den enkelte hest.”
Stressede heste har også en tendens til at sove mindre og vågne brat fra dyb søvn. Derfor bør ejere af konkurrenceheste være opmærksomme på, at deres heste muligvis ikke får nok søvn, når de rejser til nye steder.
Føl og plage har brug for mere hvile og søvn end ældre heste. Foto: Canva
Overvåg din hests søvnvaner
Udstyret med moderne teknologi kan ejere af sports- og fritidsheste overvåge deres hestes søvncyklusser, sagde Houpt. Videokameraer eller bærbare monitorer kan give ejere værdifuld feedback om, hvorvidt deres heste ligger ned om natten og hvor længe.
“Jeg tror, at nu hvor alle kan have et kamera på deres heste, vil vi opdage, at der er nogle heste, der aldrig ligger ned,” sagde hun. Det er tilfældet med hendes egen 27-årige arabiske hoppe. “Hun lever sandsynligvis på en meget lille mængde REM-søvn,” slutter Houpt.
Vidste du, at alle hestehold skal registres i CHR (Centrale Husdyrbrugsregister)? Det er lovpligtigt, og reglen er også gældende for hold af æsler og zebraer.
Det er den ansvarlige for hesteholdet, der er forpligtet til at foretage registreringen. Hvis der på et sted befinder sig heste med forskellige ejere, så er det ejeren af fx stutteriet, hestepensionen eller rideskolen, der skal foretage registreringen, da denne er ansvarlig for hesteholdet. Hvis der på et sted kun findes heste med samme ejer, så er det ejeren af hestene, der skal lade stedet registrere i CHR.
Formålet med at registrere hestehold skyldes et ønske om en hurtig og effektiv opsporing ved udbrud af smitsomme sygdomme
CHR er Fødevareministeriets Centrale HusdyrbrugsRegister, hvor alle besætninger skal være registreret. Kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte, kameler og papegøjer skal være mærket med særligt godkendte identifikationsmidler (øremærker, chip mv.). Desuden skal fritter, der udføres fra Danmark være mærket med en godkendt chip. Samtidig skal de ejendomme, dyrene befinder sig på, være registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister – i daglig tale “CHR. Læs mere om “Mærkning af dyr” .
På hjemmesiden for CHR kan du blandt andet se oplysninger om besætninger, oplysninger om enkelte kreaturer og oplysninger om flytninger af får, geder og svin.
Baggrunden for CHR er et ønske om en hurtig og effektiv smitteopsporing ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme som fx BSE (kogalskab), svinepest, fugleinfluenza eller mund- og klovesyge.
Undersøgelser viser, at heste genkender hesteansigter i 2D -fotos, og de adskiller deres artsfæller fra andre dyr. Resultaterne giver os et fingerpeg om, hvordan hestens sind fungerer, ifølge italienske forskere.
“At forstå, hvordan heste opfatter ting, er afgørende, fordi det hjælper os med at forstå, hvorfor heste for eksempel opfører sig på en bestemt måde i visse situationer,” sagde Giulia Ragonese, ph.d., fra Institut for Veterinærvidenskab ved University of Messina, i Italien. “Dette kan hjælpe med at forbedre forholdet til vores hest og begrænse oplevelser, som heste finder foruroligende eller utrygge.”
En undersøgelse med 10 heste
Tidligere undersøgelser har bekræftet, at aber, hunde, køer og får kan skelne 2D -billeder af deres egen art fra andre dyr, sagde Ragonese, der arbejder under tilsyn af Paolo Baragli, ph.d., ved University of Pisa, også i Italien. Ragonese spekulerede på, om heste kunne gøre det samme.
Forskerteamet præsenterede 10 Franches-Montagnes-heste for store 2D-farvefotografier af ansigter på heste, køer, grise, æsler og får. Hestene lærte først, at der var mad gemt bag billederne af heste, men ikke bag de andre dyr. Derefter vendte forskerne testen og satte maden bag billederne af andre dyr. Hestene måtte skubbe til det “rigtige” foto med mulen for at finde maden gemt bag det.
Hestene kunne adskille hestebilleder fra andre dyr
De fandt ud af, at 80% af hestene med succes adskilte hesteansigter fra ansigterne på de andre dyr – herunder æsler – i flade billeder. Dette forekom også, selv efter at forskerne vendte testen; hestene forstod, at maden ikke var bag hestens ansigt. Holdets statistiske analyse afslørede imidlertid, at deres studieheste ikke var i stand til at skelne køer, grise, æsler og får fra hinanden.
Med andre ord genkendte hestene heste kontra andre dyr, men de syntes ikke at kategorisere de andre dyr som forskellige fra hinanden, ifølge Ragonese. Det kan være fordi, hestene i undersøgelsen aldrig havde set får, køer, grise eller æsler i virkeligheden, sagde hun.
Interessant for videre forskning
At heste kan genkende andre heste på fotografier, er langt mere end en sjov kendsgerning, sagde Ragonese. Resultatet afslører, hvordan heste ser 2D -billeder, hvilket er vigtigt, når det kommer til forskning, der tester hestenes evne til at identificere flade billeder. Det fører også til større indsigt i, hvordan hestenes hjerner fungerer.
“Alle kognitive tests hjælper os med bedre at forstå hestenes sind, hvilket er afgørende for hestens velfærd,” sagde hun.
Man kan se det i ansigtet. Når vi er trætte, triste, stressede, eftertænksomme eller lykkelige og tilfredse. Vores øjne, rynkerne i panden og omkring munden, læbernes form – alle disse ting er med til at afsløre, hvordan vi går og har det indeni.
Den der bruger tid på at studere hunden eller hestens ansigtsudtryk vil opdage, at det også forholder sig præcis sådan hos dem.
Ifølge det tyske magasin Reiterrevue er det muligt at se små ændringer i hestens ansigt, når dens humør skifter.
Ekspert i hesteadfærd Andrea Kutsch har sammen med sit team og gennem mange års forskningsarbejde defineret de vigtigste tegn, der gør det muligt for alle, der har noget med heste at gøre, at drage konklusioner om, hvad hesten føler: det såkaldte etogram.
Utrolig mimik
“Det består af mere end 170 illustrationer,” fastslår Kutsch og gør samtidig klart, at hestens mimik består af flere detaljer, end rytterne ofte tænker over. Det er dog forskelligt fra hest til hest, hvordan den udtrykker sit humør.
Derfor er forudsætningen for at kunne læse en hests ansigtsudtryk, at du kan genkende, hvad hestens neutrale look er. Det vil sige, de ansigtsudtryk, som hesten viser, når den er tilfreds – det vi kan kalde “den glade hest”.
“I denne tilstand er hesten afslappet, men stadig opmærksom. Det kan være, når den går på folden med sin kammerat. Eller når rytteren kommer og giver den gulerødder,” forklarer eksperten.
I et sådant øjeblik skal rytteren overvåge hestens ansigt. Her kan man nemlig se, hvordan dens øjneform er, om der er lidt hvidt at skue samt hvilke rynker, der er synlige i hestens ansigt. Har du styr på disse detaljer, så er det meget nemmere at genkende ændringer og derefter analysere dem.
Dansk dyrlæge er enig
Den danske dyrlæge og ph.d. Karina Gleerup har forsket i samme tematik, og hendes studie blev publiceret i tidsskriftet Veterinary Anesthesia and Analgesia for nogle år siden.
“Mange dyrlæger konstaterer, at dyr har ondt, uden at dyret viser klassiske tegn på smerter – og de kan jo ikke bare spørge dyrene.
Men mennesker er gode til at aflæse ansigtsudtryk, så det virkede som et godt sted at starte. Derfor fokuserede jeg på, om heste ændrer ansigtsudtryk, når de er i smerte ved at sammenligne ansigtsudtrykkene hos heste med og uden smerter,” fortalte hun i forbindelse med projektet til Videnskab.dk.
Hun arbejdede med de såkaldte fem Pain Face-tegn, som du kan læse mere om her.
Natten falder på, og det er tid til at komme i seng. Din hest har nydt dagens sidste servering af hø og er komfortabel i sin rene boks og klar til en god nats søvn. Alt er godt, ikke?
Jo, det er det måske, men hvis du har givet hesten løst hø (uden net eller feeder), så er du måske den eneste af jer to, der har en rigtig behagelig aften. Ifølge irske og skotske forskere kan heste hurtigt indtage bunken med løst hø, og derfor ende med at vente så mange timer på deres morgenmåltid, at det kan påvirke deres helbred.
Foto: Canva
Hesten faster allerede efter 4 timer
“Når heste går mere end fire timer uden mad, faster de teknisk set,” lyder det fra Barbara Hardman, kandidat fra University of Edinburghs Royal School of Veterinary Studies, i Skotland. “At tygge stråfoder er en ‘stærkt motiveret’ adfærd for heste, hvilket betyder, at det er en vigtig aktivitet både for hestens tarmsystem og for dens mentale sundhed.”
Når heste får lov at græsse efter lyst, tygger de typisk omkring 10 til 14 timer om dagen, sagde Hardman under sin præsentation på den 15. konference for International Society for Equitation Science (ISES), der blev afholdt i Ontario, Canada. ”Og det er vigtigt at huske på, at definitionen af “dag” er en hel 24-timers periode og ikke kun dagslyset,” tilføjede hun.
“Det er en almindelig misforståelse at tro, at heste hellere vil tilbringe natten i en stor halmseng end i græsset på marken,” sagde Hardman endvidere. ”Men mere end fire timer i træk uden hø/græs, giver større risiko for mave-tarmproblemer som kolik, mavesår samt udvikling af stereotyp adfærd som krybbebidning eller vævning. Desuden, hvis hestene er sultne nok, og begynder at spiser deres halmseng/madras (halm eller andet strå), er der også en større chance for at de kommer til at indtage deres egen afføring. ”
Når heste skal stå i boksen om natten, kan brugen af slow-feeders imidlertid hjælpe med at forlænge fodringen gennem nattetimerne uden at forstyrre hestenes hvilemønstre.
Studiet
Hardman og hendes team udførte en undersøgelse af nattens adfærd hos fire heste – alle omkring 9 år gamle – under forskellige fodringsforhold, mens de stod i boks om natten. Alle fire heste modtog stråfoder på tre måder: 1. Løst hø på jorden 2. Slow-feeder der bestod af en stor plastbeholder, der fordelte hø gennem stænger på beholderens nederste forside
3. Slowfeeder lavet af en solid plastbeholder med et låg, der faldt gradvist, når hestene trak høet gennem huller i låget. Begge foderautomater var designet til brug på jorden.
Forskerne brugte infrarøde LED-kameraer til at tage fotografier hvert 30. sekund i 17 timer, fra kl. til 15 om eftermiddagen til kl 8 om morgenen i syv dage pr. hest pr. fodermåde. Forskerne evaluerede billederne og lavede adfærdskort, der angav, hvor lang tid hestene allokerede til adfærd som at spise, stå, hvile, ligge, bevæge sig rundt og stå på vagt.
Et net over høet forlænger tiden med stråfoder. Foto: Canva
Resultat
Hardman fandt ud af, at når hestene havde slow-feeders, brugte de 95 til 120% mere tid på at spise/tygge stråfoder (afhængigt af fodermodellen), end når de havde løst hø på jorden. Interessant nok så det også ud til, at de spredte spise-tiden ud i løbet af natten.
Desuden bemærkede Hardman, at når hestene havde løst hø, brugte de 72% mere tid på at søge rundt i deres strøelse, hvilket betød øget risiko for at indtage strøelse/bund og afføring – og i tilfælde med indtag af større mængde halm var der risiko for kolik.
Men længere perioder betød ikke, at heste var så optaget af at spise, at de ikke fik ro, sagde Hardman. Hvileperioder – hvad enten de står eller ligger – var ikke forskellige fra den ene form for fodring til den anden.
“Hvis heste skal stabiliseres på begrænsede foderstoffer, kan slow-feeders bruges til at forlænge fodertider for heste, hvilket potentielt forhindrer indtagelse af strøelse (med risiko for at indtage afføring) eller udvikling af stereotyp adfærd,” sagde Hardman. “Hvis de er på ‘uspiseligt’ strøelse/bund (såsom træspåner, træpiller eller hør), kan dette øge timerne med faste – og føre til en øget risiko for mavesår.”
Et let, fast og lige træk i en lettere nedagående vinkel ser ud til at hjælpe hestene til at føle mindre smerte flere kritiske steder langs rygraden, siger fysioterapeut Heli K. Hyytiäinen, ph.d., fra Institut for Klinisk Heste- og Smådyremedicin ved Helsingfors Universitets Fakultet for Veterinærmedicin, Finland. Hvorfor dette er tilfældet, er dog desværre ikke helt klarlagt endnu.
”Vi ved, at de dybe kerne-rygmuskler strækker sig helt ind i haleroden, så dette kan være en måde at lade disse muskler strække sig ud,” siger Hyytiäinen. ”Eller mekanismen kan være via mobilisering af nerverne, som er kendt for at give smertelindring hos mennesker. Vi tror ikke, at teknikken fungerer ved at trække leddene fra hinanden, hvilket kan ske under lignende behandling hos mennesker, hvor fysioterapeuter strækker rygsøjlen. Et kaudalt træk (væk fra hovedet og mod halen) ser ud til at påvirke blødt væv mere og muligvis også nerver.”
Måling af rygsmerter før og efter halestrækning
Hyytiäinen og hendes medforskere brugte trykmålere til at evaluere smertereaktioner hos 11 heste, når dyrene følte pres på seks punkter over ryggen. Dyrlæger havde allerede diagnosticeret hestene (fire varmblods, fire fuldblodskryds, to quarterheste og en appaloosa i alderen 6 til 29 år) med forskellige grader af rygsmerter og mindre halthed.
Forskerne bemærkede, hvor meget pres hestene ville acceptere, før de viste en adfærdsmæssig smertereaktion, såsom muskeltrækninger, opspærrede øjne eller tilbagelagte ører. Derefter trak forskerne forsigtigt i hver hests hale tre gange i en 30-graders vinkel ned fra lodret, direkte bagud, med den nøjagtige kraft på 4,5 kg. Hvert træk varede i 20 sekunder med en hvile på 10 sekunder mellem hvert træk. Derefter brugte de trykmåleren igen på de samme seks punkter langs ryggen for at se, om hestene opførte sig anderledes.
De fandt ud af, at hestene viste smertelindring ved hvert testet punkt på ryggen efter det kaudale træk. Hestene havde størst fordel af brystområdet – den del af ryggen over ribbenene, der understøtter en sadel – med 83% forbedring. Smertelindring i bækkenområdet var forbedret med 52% og lændeområdet med 50%.
Kun fagfolk har den rette baggrund og forståelse til at kunne foretage haletræk på heste
Spændende og overraskende, men skal ikke prøves derhjemme
Sådanne væsentlige ændringer kom som en overraskelse ifølge Hyytiäinen. Dette betyder dog ikke, at hesteejere skal begynde at trække i deres hestes haler for at lindre rygsmerter.
”Jeg foreslår ikke, at folk skal trække deres hestes haler nogensinde – og især hvis hestens ryg er smertefuld,” sagde hun. ”Tværtimod … denne metode skal kun bruges af en uddannet professionel, en fysioterapeut, der har den rette forståelse af hele hestens situation og har færdigheder til at anvende teknikken sikkert og korrekt. Der er mere ved det – end bare at trække i halen på en hest. ”
Derudover, selvom disse resultater er opløftede, anbefaler Hyytiäinen, yderligere undersøgelser for bedre at forstå mekanismerne bag resultaterne, får man overhovedet kan tale om, at proceduren er sikker og effektiv.
Hvordan opstår en blokade i hestens ryg? For at forstå, hvordan en blokade opstår, og hvordan den overhovedet kan hænge sammen med hestens indre organer, bliver man nødt til at vide, hvad en blokade egentlig er. Hestens hvirvelsøjle er opbygget af syv halshvirvler, 18 brysthvirvler, seks lændehvirvler, korsbenet, fem enkelte ryghvirvler og 20 halehvirvler, som ender i haleroden. Hver hvirvel består af et hvirvellegeme, en torntap og to tværtappe. Tværtappene forbinder hvirvlerne med hinanden. Området, der opstår mellem hvirvlerne, kaldes ledfacetter.
– Når disse ledfacetter ikke længere glider over hinanden, mister man mobiliteten i rygsøjlen, og der opstår en mekanisk blokade, forklarer heste-osteopat Lisa Kullmann.
I mange tilfælde finder man også blokade i ribbenene.
Lisa Kullmann
Segmenternes betydning ved blokade Et segment består af to nabohvirvler. Fra segmenterne løber der blodkar og nerver, der fører videre ind i kroppen og forsyner den med information.
– Segmenter kan man sammenligne med en vej. Rygmarven giver information til kroppen og vice versa. Dette gør det muligt for kroppen at overføre information til rygmarven.
Hvert segment er ansvarlig for flere strukturer i kroppen på samme tid. Den forsyner altid en knoglesektion, en muskelsektion, en hudsektion og det tilhørende organ Stofskifte og informationsstrømmen fra kroppen til rygmarven og omvendt er begrænset i dette område, og karrene sammentrækkes, hvilket påvirker blodstrømmen negativt.
Indre organer som årsag til dysfunktion Ikke alle funktionsproblemer i et organ medfører hvirvelblokade. Har der gennem længere tid været problemer med et organ, så “sender” organet gentagne gange negativ information om det respektive segment til rygmarven
Det medfører, at segmentet bliver så irriteret, at smerten i ryggen bliver opfattet som virkelige, selv om der faktisk ikke er der, smerterne stammer fra. Da et organ altid får forsyning fra flere segmenter, kan man tale om ”multisegmental blokade”. Dette betyder, at problemet med organet fører til en kædereaktion med adskillige hvirvelblokader. Der opstår en fasthed i musklerne og hvirvelblokeringerne, som kan vise sig i bevægelsen. Hele systemet er derfor gensidigt afhængigt og bør derfor altid ses som ét.
Påvisning af blokeringer ved hjælp af hesteosteopaten Når Lisa Kullmann skal begynde behandling af en hest, gennemgår hun altid hestens sygehistorie forinden. Hesteejeren bliver spurgt om hestens tidligere sygdom, og det er vigtigt, at ejeren oplyser om hesten tidligere har fået medicinsk behandling. Desuden er hun opmærksom på, om der har været udsving i hestens æde- og drikkevaner samt dens velbefindende i det daglige.
Ændringer i hestens adfærd såsom nervøsitet eller sløvhed kan være et tegn på, at hesten ikke har det godt eller et skjult problem. Efter denne gennemgang tjekker Lisa Kullmann hesten i stilstand samt dens bevægelse.
Derefter bliver den osteopatiske undersøgelse foretaget, hvor det bliver afsløret, om hesten forsøger at smerteaflaste visse steder, om den har ondt i bestemte muskler, knogler eller følsomme akupressurpunkter.
– Alle disse ting giver mig information om, hvilket system der er påvirket, forklarer Lisa Kullmann.
Læs meget mere om organer og blokeringer i artiklen her.
Gener fra solen Når man bor i et land som Danmark, hvor årstiderne skifter, kan man i sin glæde over sol og varme glemme, hvilke skader solen også kan forårsage på udsatte hestemuler. Symptomerne på at hesten er blevet solskoldet ses ved rød og øm mule, og ved at huden skaller af. Men det kan blive meget mere alvorligt end det. Solskoldning kan resultere i længevarende problemer så som en fortykning af huden, hvilket igen kan munde ud i hudkræft.
Solens ultraviolette lys kan også gøre hvide ben (lyserøde koder) mere sårbare, fordi de påvirker hudens forsvarsmekanismer, og derfor har heste med sokker forhøjet risiko for infektioner og bakterie-angreb, som vi kender fra muk.
Hvordan kan du forebygge forbrændte muler Det vigtigste er selvfølgelig at sikre, at der er skygge på foldene, så hestene kan komme væk fra solen. Der er forskellige solcremer til heste på markedet, men mange hesteejere fortrækker at bruge kvalitets solcreme til mennesker – vandfast og med høj solfaktor.
Alle heste er dog ikke lige vilde med at få smurt det fedtede substans på mulen, og slet ikke hvis mulen allerede er øm. Her kan solstift måske være et godt alternativt.
En maske der dækker hoved og mule kan ligeledes hjælpe hesten, og har man en hest med mange lyse områder på kroppen, er et sommerdækken en god løsning.
Hvis hesten allerede er solskoldet
Hvis huden har blærer, eller det løber fra sår forårsaget af solen, skal man selvfølgelig konsultere en dyrlæge. Behandlingen består som regel i at vaske mulen og smøre den med kølende – beroligende cremer. Er der gået infektion i sårene skal de behandles med antibiotika.
Er mulen blot lidt rød og øm, kan aloe vera hjælpe eller en aftersun lotion med kølende effekt. Værd forsigtig med at sminke hesten med olie/fedt i forbindelse med stævner/udstillinger i høj sol. Det kan nemlig være med til at øge risikoen for at huden bliver forbrændt.
Fotosensibilisering Hesteejere bør være ekstra opmærksomme, hvis de har heste, der reagerer kraftigt på solen. Det kan nemlig være, at de har fotosensibilitet, en lidelse hvor ikke- og let pigmenteret hud er ekstrem følsom overfor ultraviolet lys. Det er en kemisk påvirkning af cellerne i huden, som derved får nedsat evne til at modstå lyspåvirkningen.
Virkningen af den fotokemiske reaktion afhænger af lys- intensiteten, hvor lang tid huden har været udsat for lys, og i høj grad af pigmenteringsgraden. Ofte hænger lidelsen sammen med nedsat leverfunktion, hvilket betyder, at nedbrydningsprodukter ikke kan udskilles fra leveren, men ophobes i blodet og kommer ud i huden. Ved mistanke om fotosensiblitet skal dyrlægen altid kontaktes.
Hvad er en Flåt Flåter er ikke insekter, de er mider, og er i familie med edderkopper. Der findes flere forskellige arter af flåter i Danmark. Den mest kendte er dog skovflåten, som også er den eneste, der kan finde på at bide sig fast på mennesker og dyr. Flåtens cyklus består af i alt tre måltider og vokseperioder. Æg og larver er ikke til gene for mennesker og dyr, men larven suger blod hos mus, og det er her, den kan blive smittet med bakterier og virus fra musenes blod. I løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, fugle, rådyr og mennesker. Det er i nymfestadiet, at skovflåten kan sprede sygdomme til mennesker. Efter ca. et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen skovflåt, der suger blod fra f.eks. hunde og rådyr.
Hvordan bider flåten? Skovflåter sidder som regel i skyggefuld vegetation et lille stykke over jorden – f.eks. i knæhøjt græs. Flåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det er derfor lugt og varmeudstråling, som får flåten til at gribe fat i dyr og mennesker. Når flåten har fundet et stykke hud, borer den munddelene godt ind og ned til en blodåre. Samtidig sørger flåtens spyt for, at biddet ikke mærkes. Spyttet virker som en lokalbedøvelse. Typisk går der 24 timer, før flåten begynder at overføre evt. bakterier og virus. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke opdages.
Sygdomme fra Skovflåter
En hest, der bliver bidt af en flåt, kan få bakterien Anaplasma, der forårsages af bakterien (Anaplasma phagocytophilia). Den angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer. Symptomerne opstår som regel omtrent en uge efter flåtbid, og langt de fleste heste bliver raske af sig selv uden komplikationer. Symptomerne kan f.eks. være, at hesten mister appetitten, får feber og ikke har lyst til at røre sig. Nogle gange får den også svært ved at holde balancen. Man kan påvise at hesten har fået Anaplasmose ved en blodprøve, og hesten kan med succes behandles med antibiotika.
Borrelia også kaldet Lymes sygdom forårsages af en bakterie (Borrelia burgdorferi), der findes i spyttet hos nogle flåter og kan føre til infektion hos mennesker og dyr. Hos heste kan symptomerne på borreliose være halthed, ændringer i hestens adfærd, ledbetændelse, stivhed, smerte-overfølsomhed, hævede ben og måske feber. Som ved Anaplasma stilles diagnosen via en blodprøve, og hesten kan behandles med antibiotika.
TBE (Tick Borne Encephalitis) forårsages af en virus. Infektionen er kendt fra bl.a. Sydtyskland, Østrig, Skandinavien og Baltikum. I Danmark kender man til tilfælde af TBE fra Bornholm og Tokkekøb Hegn i Nordsjælland. Flåterne får TBE-virus i larvestadiet, hvor de suger blod på skovmus. TBE kan smitte omgående ved biddet og kan i få tilfælde påvirke centralnervesystemet. Da TBE er en virusinfektion, kan den ikke behandles med antibiotikum, men det er muligt at forebygge ved at blive vaccineret.
Sådan fjerner du flåter
Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget.
Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
For avlere er foråret den mest spændende tid. Det er her overvejelser omkring hingst, pasning og pleje af hoppen, og drømme om et føl bliver til virkelighed, når en lille ny kommer til verden. Men nogle gange bliver drømmen et mareridt, når det lille føl bliver syg og svæver mellem liv og død. I denne artikel fortæller hesteinseminør Kate Rosendal fra Kres Arabians om forløbet med hendes lille hingsteføl KR Anakin, der var indlagt på Universitetshospitalet for Store Husdyr, Københavns Universitet (KVL) i flere uger og kun slap igennem med livet i behold efter en kæmpe indsats fra hospitalet, dyrlægerne, Kate og hendes familie.
To føl kom til verden i -19 grader Kate Rosendal har avlet fuldblodsarabere i mere end 15 år. Hun driver sit stutteri ved Smørum på Sjælland, og har et hestehold på 7 heste. I 2021 ventede Kate to føl på to hjemmeavlet hopper, og de besluttede sig begge for at fole samme nat (d. 9. februar). Den ene 14 dage før tid og den anden tre uger før tid. Det resulterede i hingsteføllene, KR Anakin og KR Senseo.
“Vi gik lidt i panik, da vi kunne se hopperne begynde at gøre sig klar før, så lang tid før termin. Det var meget koldt den aften, vi målte det til minus 19 grader, så Nicolai (Kates mand red.) måtte ud at købe varmelamper, og vi pakkede føllene ind, så snart de var født,” fortæller Kate.
Begge føl var sunde og raske, og alt gik som det skulle efter folingen. Kate fører nøje journal på sine føl for at sikre sig, at efterbyrd og tarmbeg kommer som det skal, og at føllet kan rejse sig og får colostrum/det mælk den skal have. De næste dage vokser de to halvbrødre (begge efter den afdøde hingst Tibet) uden problemer, og på trods af at de var kommet tidligt, ser alt ud til være som det skal.
Anakin og Senseo født d. 9 februar 2021.
Fra diarré til akut indlæggelse “Søndag aften, da Anakin er 5 dage gammel, har han pludselig ret voldsom diarré. Jeg går ud fra, at det hænger sammen med følbrunsten, men jeg holder øje med ham om natten, og da han begynder at blive mat, tager jeg fat i min egen dyrlæge. Hun siger, at jeg skal sørge for, at han får nok mælk, så han ikke dehydrere, og vi begynder at supplere med en sprøjte”
Mandag morgen er Anakin mere svag, og begynder at gå fra yveret. Kate malker hoppen ud og giver ham flaske hver anden time. Dyrlægen kommer forbi og ordinerer et pulver mod diarré. Der er stadig ikke mistanke om, at det er andet end følbrunsten, der spøger, især fordi der nu er lidt struktur i afføringen. Ydermere er det stadig meget koldt, og begge føl er lidt mærkede af kulden. I løbet af tirsdagen fortsætter behandlingen, og dyrlægen kommer forbi igen. Anakin vågner lidt op indimellem, og han er ikke rigtig, rigtig dårlig, ligesom han ikke er helt frisk. Tirsdag nat begynder han dog at have feber, og Kate ringer efter en vagtdyrlæge fra Højelse Dyreklinik. Dyrlægen kan konstatere, at føllet er meget fint hydreret, og skal blive ved med at have pulver til maven. Derudover får han også antibiotika og mavesårsmedicin.
Onsdag morgen er Anakin, der nu er 8 dage gammel, dårligere, og kan ikke rejste sig uden hjælp, men kan godt stå selv. Kates dyrlæge siger, at nu er det tid til at få ham indlagt.
“Vi kører afsted til KVL med virkelig bange anelser. Nikolai sidder med Anakin på bagsædet, og Anuva (hoppen) står i traileren. Hun tager situationen så flot, og jeg er virkelig stolt af hende. På hospitalet kommer hoppe og føl omgående i isolation, og de har lavet en lille boks i Anuvas boks, hvor Anakin kan ligge.”
Nikolai med Anakin på bagsædet. Ved rattet er Kates dyrlæge Karina Larsen, fra Friske Dyr.
Akut nyresvigt, skyhøje muskelværdier og rotavirus På hospitalet forstætter den igangsatte behandling, og derudover kommer Anakin i drop. Der bliver taget blodprøver, og svarene på prøverne er ikke lovende. De første svar viser, at Anakin har akut nyresvigt og tarmbetændelse. De har faktisk aldrig målt så høje nyretal som hos ham, og dermed har dyrelægerne ikke noget at sammenligne tallene med og kan heller ikke rigtigt give en prognose. Ydermere har Anakin også meget høje muskelværdier, så de kan konkludere at, han har haft nyreslag, og er fuldstændig syret til alle steder, hvilket jo forklarer hans passivitet på trods af, at han har fået næring nok. Sidst men ikke mindst er infektionstallet også alt, alt for højt.
Ugen efter får Kate svar på yderligere prøver, og det viser sig, at diarréen stammer fra rotavirus, en slags omgangssyge for heste, der er meget smitsomt.
”Jeg har hørt om rotavirus ved heste, men jeg har ikke været bekymret for det tidligere og jeg kan ikke forstå, hvor det kommer fra. Mit hestehold er lille og lukket, og på grund af Corona har der hverken været stævnedeltagelse eller anden aktivitet i stalden. Men nu hvor jeg er klar over risikoen for føl, skal mine heste fremover vaccineres mod virusset, ligesom de også altid er vaccineret mod herpesvirus,” slår Kate fast.
Nu nærmer vi os en afslutning, hvis Anakin ikke bliver bedre! Anakin har været indlagt i over en uge, men hans tilstand bliver ikke rigtigt stabil, trods den megen opmærksomhed og behandlinger. Dyrelægen der knyttet til hans sag, Charlotte Hopster-Iversen, lektor og underviser på KVL, følger hans op- og nedture nøje. Under hele forløbet har Charlotte og Kate været i tæt dialog, og da Charlotte ringer til Kate torsdag aften og siger, at han nu er så dårlig, at hun anbefaler en aflivning, hvis han ikke hurtigt bliver bedre, lader det til, at alt håb er tabt. Føllet har under hele forløbet været smertedækket og har ikke ondt, men han bliver ikke mærkbart bedre. Han er begyndt at få ødemer, og kommer ikke ordenligt af med væsken, fordi nyrerne ikke fungere, som de skal. Vanddrivende midler er Charlotte meget forsigtig med, fordi medicinen belaster nyrerne yderligere, så det er en hårfin balance.
“Jeg spørger Charlotte, hvis han alligevel skal dø, hvad kan vi så gøre her til sidst? Hun siger, de kan give ham mere vanddrivende uden at garantere for udfaldet, og så kan de give ham ilt. Jeg siger, så gør vi det! Svaret er, at hvis han ikke er bedre inden for seks timer, så er der ikke mere at gøre. Midt om natten ringer Charlotte mig op og siger: Han er i bedring!”
I dagene efter får Anakin ilt, vanddrivende, drop og sonde, og det går fremad. Der er derfor en generel følelse af, at nu er det hele vendt – nu klarer han den.
Urin løber ud i bugen Men, men, men … den 22. februar ringer Charlotte til Kate og fortæller, at nu er Anakin meget dårlig igen. Han er scannet, og der er fundet væske i bugen. Nærmere undersøgelse viser en blæreruptur, og nu løber der urin ud i bugen på ham, og de er nødt til at operere, hvis han skal have en chance. Kate har ikke set Anakin siden han blev indlagt, pga. corona og isolation, og hun siger, at hun er nødt til at se føllet for at kunne vurdere, om de skal gennemføre operationen eller aflive. Forløbet har nu været så langt og smertefuldt, at der også er grænser for, hvad både føllet, hoppen og hun selv skal udsættes for. Heldigvis får Kate lov at se Anakin, og iført noget der minder om en rumdragt, ser hun sine heste for første gang i mange dage.
“Anakin var bare så dårlig, men dyrlægerne blev ved at sige til mig, at han var stærk, så han havde en chance, og det var også den følelse jeg fik, da jeg så ham. Vi besluttede at gennemføre operationen.”
Operationen skulle tage en time – men den tog meget, meget længere end det, og til sidst var er Kate ved at gå ud af sit gode skind (hendes egne ord), mens hun venter på nyt. Endelig bliver hun ringet op – alt er gået godt!
“Han havde en navleinfektion fra start i den ydre navle, som selvfølgelig blev behandlet, men fordi han har ligget så meget ned, har betændelsen flyttet sig opad og er blevet til infektion ved blæren. Kirugerne fjernede det betændte stykke af blæren og hele navlen.”
Vel ude af operationen er strabadserne dog ikke overstået endnu, for nu ramte en lungebetændelse lille Anakin. Måske fra at have fejlsunket mælk fra flaske, eller måske også en følge af at han ar ligget så meget ned og været svækket. Og netop det, at han har været ’sengeliggende’ så længe, er også gået ud over hans benstilling. På hospitalet tager en ortopæd. kirurg billeder for at se, om der er sket varig skade, men der er heldigvis ikke noget at se, så Kate skal starte et gå-program op, når han kommer hjem.
Endelig kommer Anakin hjem igen “Vi henter Anakin hjem fra hospitalet den 2. marts. Han er stadig for svag til at rejse sig, og han får stadig en del medicin, så hver halvanden time er vi stalden og får ham på benene. Han kan godt stå, og han kan die igen. Natten til den 10. marts rejser han sig for første gang selv, så det var virkelig stort. Han kom hjem på en åben indlæggelse, og jeg fik et tlf. nummer, så jeg har hele tiden har kunnet få fat i Charlotte, og ja, der har jo været nogle spørgsmål undervejs. Men det har været helt fantastisk med den service, jeg har fået på KVL… Og jeg må sige, at især Charlotte Hopster-Iversen har været utrolig i dette forløb, og jeg er meget, meget taknemmelig for hendes ekspertise og helt særlige indsats.”
Fredag d. 5. marts blev der taget blodprøver for første gang siden Anakin kom hjem – Og alle værdier lå inde for normalen og ser tilmed rigtig fine ud. Lige nu er Anakin i boksro med gå-program, der hele tiden udvides, grundet operationssåret, men fra i næste uge, må han og mor Anuva komme på sygefold. Mod alle odds ser det ud til, at hingsteføllet kommer sig fuldstændigt og uden mén.
”Det har været et fuldstændig vildt forløb, som jeg heldigvis ikke kendte, da vi indlagde Anakin. Jeg er ikke sikker på, at vi havde villet lade ham gå igennem forløbet, hvis vi havde vidst hvad det indebar, og mit store spørgsmål har hele tiden været, får jeg en sund og rask hest ud af det her i sidste ende? Men det mener dyrelægerne, at jeg gør, når nyrerne ikke har været udsat for længevarende belastning, og de er så flotte nu. Mine lærepenge fra det her, at min besætning også skal vaccineres mod rotavirus, hvilket nok har været starten på det hele i Anakins tilfælde, og får jeg et føl igen med voldsom diarré, så vil jeg helt sikkert få lavet en blodprøvescreening og afføringsprøve med det samme diarréen viser sig for at vide, hvad jeg har med at gøre,” slutter Kate.
Nikolai og Anakin på gå-tur efter hjemkomst fra hospitalet.
Rotavirus (Foal Diarré, Foal Heat Diarré, Rotaviral Diarré) Rotavirus er en virus, der ødelægger villi i tarmene, hvilket gør det svært for tarmene at absorbere næringsstoffer fra maden. Skader på tarmforingen gør føllet ude af stand til at fordøje laktose, en del af hoppens mælk. Dette forårsager diarré, og ubehandlet vil føllet blive meget dehydreret, en situation, der kan føre til døden. Virussen transporteres i gødningen, og hvis en hest kommer i kontakt med gødningen, kan virusset let indtages.Symptomerne på rotavirus er vandig diarré, der ofte begynder med blød gødning.Gødningen kan have en tydelig lugt. Rotavirus er kun farlig for føl.
I en serie på fem afsnit ser vi nærmere på hestens skelet, og hvordan man kan hjælpe hestens funktionalitet og velbefindende gennem hestekiropraktik. Serien er lavet i samarbejde med Tone Lygren Troldborg fra Equi–Librium Hestekiropraktik, og det første afsnit giver en lille introduktion til hvem Tone er, hvordan hun kom igang med kiropraktik – og ikke mindst hvorfor hun synes, hun har verdens bedste job.
I næste uge ser vi nærmere på hestens skelet, hvor Tone gennemgår hestens korsled, ryg og hals
