Sidste gang, politiet var til hest i Danmark, var fra 1998 til 2012 i København.
Før 1998 skal man tilbage til 1970’erne for at finde sidste periode med politiheste i Danmark.
Fra 1998 til 2012 var der mellem 10 og 12 heste i Københavns Politis rytteri.
For at komme til hest skal man have været politibetjent i mindst fem år. Man skal kunne ride, og det bliver testet til en prøve, hvor man skal ride tre forskellige heste.
Krav til en politihest
Hesten skal være mellem 5-10 år og være tilredet. Vallaker er foretrukket.
Højde: 167-175 cm i stangmål.
Temperament: Rolig, stabil, modig. Den skal kunne bestå miljøtest udført af Københavns Politis Rytterisektion.
Hesten skal kunne bestå et helbredstjek inkl. gennemsyn af dens sygdomshistorik.
Eksklusiv adgang til unikke events I starten af året lancerede Helgstrand Dressage en perlerække af spændende og lærerige events, hvor der allerede efter tre dage blev meldt udsolgt på det første event. Den positive respons har givet grobund for et samarbejde mellem Zibrasport Equest og Helgstrand Dressage om streaming af deres events, så de, der ikke fik billet eller ikke har mulighed for at være til stede, alligevel kan komme med på første række.
Bliv klogere på træning af den unge hest Første event bærer titlen ”Træning af ungheste”, så har du en unghest, der skal tilrides eller en hest, der skal klargøres til kåring, så sørg for at tune ind på www.zibrasportequest.com den 22. februar kl. 10. Programmet byder på en guidet tur med Christian Springborg på Ny Ravnstrup – stedet, som huser Helgstrand Dressages føl og ungheste. Herefter er der teori og praktisk demonstrering på Helgstrand Dressage. Efter oplæg og demonstration af det praktiske, vil der for jer, der ser med på streamingen, være mulighed for at få svar på jeres spørgsmål i en 30 minutters, eksklusiv, spørgerunde.
Helgstrand Dressage glæder sig over samarbejdet med Zibrasport Equest – Vi fik så positiv respons på vores første event om ungheste, at vi desværre måtte melde udsolgt allerede efter tre dage. Derfor takkede vi ja til samarbejdet med Zibrasport Equest omkring livestreaming af vores events, så vi kunne imødekomme dem, som ikke nåede at få en billet. Dermed håber vi, at rigtig mange vil kigge med hjemme fra stuen, når vi den 22. februar giver et unikt indblik i træningen og klargøringen af vores ungheste. Og vi håber samtidig, at rigtig mange vil benytte lejligheden til at deltage i debatten via den efterfølgende spørgerunde, som Zibrasport Equest åbner op for, fortæller Janni Korsbæk, marketingkoordinator, Helgstrand Dressage.
Zibrasport Equest ser frem til at tilbyde brugerne et unikt indblik i, hvordan Helgstrands personale forbereder deres kommende stjerner til opgaverne.
– Vi glæder os rigtig meget til at give alle ridesportsinteresserede en unik mulighed for at komme med ind i maskinrummet hos Helgstrand Dressage. Uanset om man er avler, har en unghest eller rider dressur er der masser af inspiration og faglig viden at hente hos Helgstrand Dressage, og vi er rigtig glade for, at vi med samarbejdet kan brede dette ud til et endnu større publikum, end de, der får billet til eventsene. Efterfølgende kan vores medlemmer også gense eventsene, ligesom der også vil kunne findes andre indslag og artikler fra Uggerhalne i vores store indholdskatalog, lyder det fra ansvarshavende chefredaktør, Rikke Højgaard.
Det praktiske Livestreamingen finder du her: https://www.zibrasportequest.com/live/ Premium medlemmer kan se med for bare 19,- kr. mens det koster 99,- kr. for Basic medlemmer.
At galoparbejdet er vigtig, når du skal præstere på springbanen, ved de fleste ryttere sikkert. Men da Maria Gretzer og Björn Carlsson i weekenden underviste Firkløverets Springakademis mange dygtige, unge ryttere, forsøgte duoen at sætte endnu mere fokus på vigtigheden af grundig opvarmning.
Efter et besøg ved et større internationalt stævne for nylig var Maria forundret over, at mange af rytterne slet ikke udnyttede deres opvarmning optimalt. Maria understregende til Firkløverets Springakademi, at:
– Opvarmningen er utroligt vigtigt, og hvis man ikke har sin hest foran benene, og hvis man rider for meget ”tøjleridning”, kan man ikke få sin hest til at yde optimalt.
Forskerne inddelte 38 heste i 8 grupper. Hver gruppe var knyttet til en løsdriftsstald, alle med udgang til områder med fast underlag. Forsøget omhandlede ikke bundens tykkelse, hovedfokus var nemlig på hestens liggevaner i forhold til plads. Hver løsdrift havde derfor en bund på omkring 10 cm. under hele forsøget.
Mere bund gav mere liggetid I Schweiz har de regler for, hvor stort område af hestenes areal der skal være dækket af strøelse/bund i forhold til, at hestene skal kunne ligge ned og sove. Forsøget skulle redegøre for om reglen for strøelse var i overensstemmelse med hestens behov, og derfor blev der eksperimenteret med mere og mindre bund end det lovpligtige. Det store gennembrud kom, da der var en halv gang mere bund end reglerne krævede. Hestene lå markant mere ned – både i længere tid og oftere.
Forsøget viste også, at de lavest rangerede heste generelt lå mere ned i områder med mindre eller ingen bund end de højst rangerede heste. Det er som sådan ikke ny viden, at bosserne tager de bedste pladser, men når der var mere bund end lovpligtigt, gav de højest rangerede heste langt færre ordre til at de nederste heste i hierarkiet skulle rejse sig og flytte sig fra de bedste sovepladser. Dette er et vigtigt element, da flokkens ledere ofte kan forhindre de nederste heste i hierarkiet i at få nok liggetid, når hestene går i løsdrift.
Gummimadrasser ikke et godt alternativ Forskerne skiftede også den organiske bund ud med gummimadrasser, der dækkede hele liggepladsen, men det betød, at hestene stort set ikke lå ned. Det er et bevis for, at gummimadrasser ikke er et godt alternativt til en bund af eks. halm eller spåner. Konklusionen på forsøget var ikke overraskende at desto med bund i løsdrift stalden(husene) desto mere lå hestene ned, og desto mere liggetid og ro fik de lavest rangerende heste i flokken. Det er et vigtigt parameter hestevelfærd, og viser også at reglen for, hvordan man måler bundareal for en hest i Schweiz, er på et minimum, i forhold til hvad hestene har brug for, for at have de optimale vilkår.
Vil du gerne modtage landstrænerens bedste råd til ridebanespringning, eller har du bare lyst til at finde inspiration hos Danmarks bedste talenter, så skal du tune ind på ZIbrasport Equest i den kommende weekend.
Når Firkløverets Springakademi afvikler årets første clinic for de unge talenter i dansk springsport, kan du se med direkte på Zibrasport Equest. Er du Premium Medlem kan du bare sætte dig tilbage i sofaen, og se med når de unge ryttere modtager undervisning af Bo K. Møller og den svenske duo Maria Gretzer & Bjørn Carlsson. Er du Basic Medlem kan du se med alle dage for 59 kr. (pay pr. view).
Det foreløbige program er som følger:
FREDAG 13.00 – til ca. 20.00 U-25 truppen træner under den danske landstræner Bo K. Møller.
LØRDAG 8.30-9.30 Indlæg ved Diætist Camilla Lintrup: ‘Benzin til hjernen’ 10-18 Junior & Youngrider truppen træner under svenske Maria Gretzer & Bjørn Carlsson.
SØNDAG 8.30-9.30 Gretzer Hour – Maria fortæller… 10.00 – slut kl. ca. 18.00 Junior & Youngrider truppen træner under svenske Maria Gretzer & Bjørn Carlsson.
Fakta om Firkløverets Springakademi:
Vores historie Firkløverets Springakademi er en uafhængig non profit organisation, der er skabt af fire entusiastiske personer. Alle fire har et dybt engagement i rideheste og ridesport, og vil gerne gøre en forskel i sporten. De arbejder ulønnet for at udvikle unge danske springryttere, der har talent for og en drøm om at nå til tops.
De fire kræfter bag Firkløverets Springakademi startede akademiet for at give et løft til dansk springsport. Med tanke på at udvikle den danske springsport og opnå bedre resultater hos de danske ryttere, fokuserer Springakademiet på målrettet undervisning af de unge ryttere. Målet er at Danmark kan blive mere tydelig både nationalt og internationalt.
Målet for Firkøverets Springakademi
Løfte Danmark som springnation op blandt de bedste. Hjælper unge talentfulde ryttere med at udvikle talentfulde unge heste til Grand Prix-niveau.
Målet for Firkløverets springakademi er at afholde flere arrangementer om året, hvor springundervisningen med kapaciteter af international kvalitet, er det centrale indhold. Undervisningen vil blive suppleret med ophold hos professionelle og veletablerede ryttere.
Springakademiet vil sammensætte et hold af unge ryttere fra 14-25 år (Juniorer, Youngriders og U25), som har evnerne og ambitionerne til at nå til tops inden for springsporten. Firkløveret kan til enhver tid optage ryttere, som har vist særlige talenter og resultater i springsporten, uden ansøgning.
Undervisningen skal være gratis for alle de unge deltagere. Derudover skal undervisningen være åben for publikum, så alle ryttere, der ikke er indbudt til at deltage med hest, kan få udbytte af springundervisningen.
Firkløverets Springakademi kan evt. også indbyde yngre seniorer til at deltage i undervisningen med hest.
Nyhederne i tv, aviser og radio er for tiden præget af overskrifter om coronavirus, der er årsag til lungebetændelse og flere dødsfald. – Humane coronavirus kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlig nedre luftvejsinfektioner. Det var fx tilfældet med SARS (severe acute respiratory syndrome), der gav anledning til et stort udbrud i 2003, og MERS (middle east respiratory syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø. Forskellige typer coronavirus forekommer også hos pattedyr og fugle. Man mener, at SARS oprindeligt kom fra flagermus via desmerkatte, og at MERS-CoV stammer fra dromedarer. Undersøgelser har vist, at 2019-nCoV er 80% identisk med SARS-coronavirus og genetisk kommer tættest på coronavirus, der tidligere er fundet hos flagermus.
Men virus kan have været introduceret til mennesker igennem et andet dyr, der har været på markedet i Wuhan. De 2019-nCoV virus der er fundet i mennesker, er genetisk meget ens, hvilket tyder på, at virus er blevet introduceret en enkelt gang, og altså ikke er blevet overført til mennesker fra dyr over flere omgange. Dette betyder samtidig, at virus ikke har muteret i den periode, hvor det har været i stand til at inficere mennesker, lyder det fra Statens Serum Institut om den nye virus.
Men er denne virus så den samme, der den seneste tid har ramt heste?
Svaret er nej – hvor 2019-nCoV rammer respirationen – altså lunger og luftveje hos mennesker, så er det hestens tarmkanal, der bliver udsat for equine coronavirus – også betegnet ECoV.
Facts om ECoV Vi har allerede fået fastlagt, at coronavirussen, der smitter blandt heste, inficerer tarmene.
– Heste bliver inficeret med ECoV ved at indtage den virus, der finde i andres heste ekskrementer, siger Scott Weese, der er professor på Institut for Patobiologi ved University of Guelph’s Ontario Veterinary College.
Nicola Pusterla, professor ved University of California, Davis, Institut for Veterinærmedicin og Epidemiologi, siger at, ECoV er en relativt nyligt anerkendt sygdom, samt at der siden 2010, da ECoV-testen blev udviklet, er konstateret udbrud af ECoV i Japan, Europa og i det meste af USA. Pusterla var for nylig medforfatter til en undersøgelse, hvor han og kollegerne opsummerede deres data fra undersøgelsen af 472 heste involveret i 20 ECoV-udbrud fra november 2011 til marts 2017. Baseret på disse data, siger Nicola, at følgende er de mest almindelige tegn på sygdom forbundet med ECoV-infektion hos voksne heste:
– Feber
– Kolik
– Diarre
– Ingen lyst til foder
Undgå sygdommen Selv om ECoV altså ikke er den samme som coronavirus, der rammer mennesker, så er det ikke en sygdom, man ønsker i sin hestebestand. Ligesom med mange infektionssygdomme hos heste, især dem, der er forårsaget af vira, er den vigtigste strategi, for at undgå infektion, kontrol hos hestene.
– Dette inkluderer isolering af alle nye heste, der introduceres i stalden samt hyppig brug af håndvask, beskyttende overtøj, fodbade og desinfektionsmidler for at minimere spredning af sygdomme, fastslår Scott Weese og understreger, at der endnu ikke er er en vaccine mod ECoV tilgængelig overalt i verden.
Når hesten skal lære at tölte, skal den til at bære noget mere på bagbenene. Den skal være samlet og bruge ryggen korrekt. Tölten skal nemlig komme bagfra for at være rentaktet. Bæring, smidighed og den korrekte brug af overlinjen kommer alt sammen fra grundtræningen.
Martin Rokkjær Simonsen
Hvorfor kan den islandske hest tölte? Den islandske hest er kendt for sine ekstra gangarter, men hvordan er de opstået? Og hvorfor er de så specifikt knyttet til islandske heste (og få andre hesteracer i verden)? Man ved med sikkerhed, at vikinger importerede heste til Island omkring år 1100. Disse heste blev primært importeret fra Englang og Norge. Genetiske studier viser af fire hovedtyper dannede grundlaget for vikingens heste:
Den “keltiske pony” på som stammer fra tarpanen
En tungere ponytype fra Nordeurasia, som kan ligne Przewalskis heste idag.
En ædlere og større hest som stammer fra Asien og Spanien
En mindre og ædlere hest, der ligner arabere og de kaspiske racer i dag.
Island var et lille lukket samfund, og det betød, at mange års avl på begrænset materiale resulterede i en relativ homogen hestetype – altså den islandske hest.
Den islandske hest er med andre ord en palette af hesteracer, der igennem begrænset eller ingen adgang til andre gener udviklede sig til en hest med alle de karakteristika, vi forbinder racen med i dag. Evnen til at have fem gangarter i stedet for tre er genetisk betinget. Det skyldes nemlig en genmutation af genet DMRT3 SNP, der koder centralnervesystemets evne til at koordinere benenes bevægelse.
Tölt skal trænes Den islandske hest har altså anlægget for både tölt og pas, men det betyder ikke, at hestene tölter derudaf i Islands barske natur. Tölt og pas er noget, der skal trænes, og skal hesten blive rigtig god til at tölte, kræver det en god grunduddannelse af hesten.
Martin Rokkjær Simonsen, et af Danmarks største talenter, når det kommer til islandske heste, fortæller her, hvad man skal være opmærksom på i forhold til tölt:
“Når man vurderer en hest til fremtid konkurrencebrug, er det vigtigt, at hesten har tre fornuftige og rummelige grundgangarter og bevæger sig taktfast og regelmæssigt. Når hesten skal arbejde og styrkes i tölt, spiller det også ind, hvor nemt hesten har ved at øge og korte ind, samt hvordan hesten bruger ryggen i de enkelte gangarter.”
”Altså alle islandske heste kan lære at tölte, men nogle har bare lidt sværere ved det, og ikke alle er lige rentaktede,” uddyber Martin. ”Men med den rigtige tid og træning kan man som i alle andre sportsgrene komme rigtig langt. Man skal bruge minimum et halvt til helt år i sadlen (udover den tid det tager at tilride heste), før man kan sige, om en hest bliver god i tölt. Selvfølgelig er der nogle eksperter, der ikke bestiller andet end at ride og se på ungheste, der kan sige det før, men et halvt til et helt år under rytter er som udgangspunkt et godt pejlemærke.”
Grunduddannelsen skal være på plads Især med den unge hest, er det meget vigtigt, at hesten grunduddannelse er på plads, inden man går i gang med arbejde med tölten.
Næste step i træningen bliver så at gøre hesten stærkere i netop tölt, sådan at den kan skelne mellem tölt og eksempelvis trav, og så den kan holde tölten under forskellige øvelser og forhold.
Det er derfor, det er vigtigt, at man i grundridningen har styr på de tre grundgangarter, og at man hele tiden sørger for at holde hesten smidiggjort og lydhør for hjælperne. Hvis hesten ikke er afspændt fra start, så giver det spændinger i kroppen, og det kan give flere forskellige problemer senere hen.”
Hvad med hjælpemidler? Uanset om man er skovtursrytter eller konkurrencerytter, spørger man sikkert sig selv: Er der noget der kan hjælpe min hest, når den tölter? Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe den godt på vej?
Ud over den korrekte træning er korrekt brug af udstyr selvfølgelig vigtig. Udstyret skal passe til hesten, og man skal have i mente, at heste er forskellige, og det som nogle trives med, virker ikke altid for andre. Det er også en god ide at gøre brug af underviser udefra, da man oftest har tendens til at blive ”blind” for egne fejl.
I den islandske hesteavl har hovene og hovenes form stor betydning for hestens bevægelser og selvfølgelig også for hestens holdbarhed, og beslag kan også være et hjælpemiddel, når man arbejder frem mod en god tölt.
”Man kan selvfølgelig hjælpe hesten lidt på vej med sko. I islændersporten må man sko hestene med 6, 8 eller 10 mm sko, og der må maks være 2 mm forskel på forsko og bagsko. Man kan også lægge såler på forhovene, hvilket er stødabsorberende, og nogle gange kan hjælpe hesten til at komme op foran. Det er dog min overbevisning, at så længe hesten ikke går rentaktet tölt, skal den blot have 8 mm sko på alle fire hove. Der skal nemlig mere træning til for at styrke hesten, og før det er på plads, giver det ingen mening at eksperimenterer med hverken tungere sko eller såler.”
Der er ingen nem genvej, hvis man gerne vil have en stærk rentaktet tölt. Det er grundridning, dressurøvelser og hårdt arbejde. Men når det så virker, og man får en skøn tur i tölt på sin hest – enten i naturen eller på banen – ja så er det jo det hele værd.
Om Martin Rokkjær Simonsen Martin Rokkjær Simonsen er 20 år, bor i Helsinge og læser Veterinær medicin i København. Martin redet islandske heste i 12-13 år, og redet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe i flere år. Martin har gennem sin ridekarriere vundet medaljer ved danske mesterskaber såvel som nordiske mesterskaber. Derudover har han bl.a. vundet priser som Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandshesteforening.
Hesten skal strække sig frem og ned – og ud med næsen Når det kommer til hestens skridt, er det vigtigt, at hesten har en god taktfast skridt med overtrædning fra naturens side. Hvor meget eller hvor lidt man kan gøre som rytter for at forbedre skridten, det kom Daniel ind på, mens Anders Uve Sjøbeck Hoeck og den smukke hingst Highfive Fuglsang (Grand Galaxy Win x De Niro) var på banen. Highfive fik et 9-tal i skridt fra dommerpanelet og sluttede som nummer to i finalen.
Virkelig, virkelig, virkelig en god trav Der var mange rosende ord til Thomas Sigtenbjerggaard og hesten Kardieno (Dante Weltino x Parcival) under deres ridt. Ikke kun i trav, men også i ridelighed, skridt og galop. Det, der især imponerede Daniel og Susanne, var den måde Kardieno strakte sig frem i volten, da tøjlen blev længet, og bibeholdt takt, sving og bæring hele vejen rundt. Dommerpanelet var også imponeret og belønnede traven med et 9 tal – og Thomas Sigtenbjerggaard og Kardieno vandt finalen med en flot karakter på 9,22.
Hvis man ikke er begejstret her, så går vi ned og skælder dem ud Daniel og Susanne var fuldstændig enige om, at Rikke Duponts store smukke hoppe Nova (Grand Galaxy Win x Blue Hors Romanov) fortjente et 10-tal i galop. Hoppen var ’helt’ op ad bakke og med vildt meget spring og regulerbar rummelighed, lød det fra begejstret fra Daniel. Dommerpanelet var lige så begejstret som kommentatorerne, og Nova fik sit 10-tal og sluttede som nummer fire i finalen.
Se – eller gense – finalerne Dansk Ride Forbunds Championatsfinaler for ungheste i spring og dressur blev i 2019 afviklet på Blue Hors. Du kan se finalerne i dressur og spring i vores arkiv.
Daniel Bachmann Andersen er landsholdsrytter og chefberider på Blue Hors. Daniel har skrevet sig ind i verdenstoppen af dressursporten med avlshingstene Blue Hors Zack og Blue Hors Don Olymbrio. Susanne Baarup Christensen er 5*dommer og har blandt andet dømt dressuren ved OL i Rio 2016.
