Skip to main content

Tag: Features

Et berømt par: Den lille pige og hendes tykke pony

Pludselig fik jeg fanpost, og redaktøren bad mig om at lave en tosidet tegneserie med ponyer. Jeg var forfærdet. Jeg følte, at jeg allerede havde klemt alt det, jeg kunne ud af emnet. Jeg kiggede på det hvide papir og tænkte: hvad skal jeg gøre?

Norman Thelwell

Et hjerte for livet på landet
Tegner og kunstner Norman Thelwell blev født i Cheshire, England i 1923. At tegne og male var en stor del af hans liv allerede fra barnsben, og hans kærlighed til det landlige og naturen tog for alvor fart, da han som barn besøgte en gård i det nordlige Wales. Det var en kærlighed og fascination, der voksede gennem hele hans liv og varede til hans død i 2004. I 1941 blev Thelwell en del af den engelske hær, men på trods af krig og udenlandsrejser, fortsatte han med at tegne. Han havde altid en tegneblok med sig, hvor end han gik og stod. Efter krigen tog Thelwell eksamen fra Liverpool College of Art, og i 1950 begyndte Thelwell at undervise i design og illustration på Wolverhampton College of Art.

Thelwell ponyerne blev født ved et tilfælde
Norman Thelwell udgav sin første vittighedstegning (cartoon) på Punch (et satirisk tidsskrift) i 1952, og det var starten på et samarbejde, der skulle vare i 25 år, og hvortil Thelwell producerede ikke mindre end 1500 tegninger, herunder 60 forsider. Thelwell havde ikke nogen særlig interesse for heste, og hans første ponytegning var lidt af et tilfælde. Den blev udgivet i 1953, og den ramte omgående et eller andet i Thelwells publikum. Modtagelsen af den lille pige og hendes tykke, langpelsede pony var ganske enkelt overvældende, og Thelwell satte selv ord på det i sin biografi:

”Jeg var en slags uofficiel ’bondegårds’ tegner, der lavede sjove tegninger af fugle, køer, grise og fjerkræ. En dag tegnede jeg en pony, og det var som at ramme en følsom nerve. Der kom en omgående reaktion. Folk ringede til redaktøren og bad om mere. Pludselig fik jeg fanpost, og redaktøren bad mig om at lave en tosidet tegneserie med ponyer. Jeg var forfærdet. Jeg følte, at jeg allerede havde klemt alt det, jeg kunne ud af emnet. Jeg kiggede på det hvide papir og tænkte: hvad skal jeg gøre? Til sidst fandt jeg på nogle flere heste-ideer, og folk var helt oppe at ringe. Thelwell ponyen var født.”

Hestefolk kan grine med Thelwell
Thelwell kaldte det selv at ramme en følsom nerve, men det, han gjorde tilbage i 50erne, var at kaste et helt oplagt humoristisk lys på den ubetingede kærlighed, der er fra en pige til hendes (i Thelwell sammenhæng) ofte uforstående pony. Ponyen er ikke den kloge i tegningerne, den er bare ponyen, der ser verden gennem dens ’hesteøjne’. Pigen derimod lægger alle sine menneskelige følelser over på den tykke pony, og det giver de mange, mange komiske tegninger, som vi hestefolk både kan genkende og grine af. Ydermere gengiver Thelwell også ret præcist, de mange ambitioner den lille pige og de fuldstændig frygtløse voksne i hendes univers, overfører til den stakkels pony, der egentlig hellere ville nyde livet som en hest på en mark.  

I Thelwells hestetegninger, hvad enten det er rideskolescener, jagter eller væddeløb, fanger han altid det komiske – nogle gange absurde – i den enkelte scene – og det peger med en stærk finger tilbage til os, der elsker heste. Og det gode ved det hele er, at vi kan genkende det, og vi kan grine af det.

Se flere af Thelwells tegner i videoen her

Se mere om Norman Thelwell her

Artiklen blev udgivet første gang d. 16. marts 2020.

Foto: Cartoonstock

Et berømt par: Den lille pige og hendes tykke pony

Pludselig fik jeg fanpost, og redaktøren bad mig om at lave en tosidet tegneserie med ponyer. Jeg var forfærdet. Jeg følte, at jeg allerede havde klemt alt det, jeg kunne ud af emnet. Jeg kiggede på det hvide papir og tænkte: hvad skal jeg gøre?

Norman Thelwell

Et hjerte for livet på landet
Tegner og kunstner Norman Thelwell blev født i Cheshire, England i 1923. At tegne og male var en stor del af hans liv allerede fra barnsben, og hans kærlighed til det landlige og naturen tog for alvor fart, da han som barn besøgte en gård i det nordlige Wales. Det var en kærlighed og fascination, der voksede gennem hele hans liv og varede til hans død i 2004. I 1941 blev Thelwell en del af den engelske hær, men på trods af krig og udenlandsrejser, fortsatte han med at tegne. Han havde altid en tegneblok med sig, hvor end han gik og stod. Efter krigen tog Thelwell eksamen fra Liverpool College of Art, og i 1950 begyndte Thelwell at undervise i design og illustration på Wolverhampton College of Art.

Thelwell ponyerne blev født ved et tilfælde
Norman Thelwell udgav sin første vittighedstegning (cartoon) på Punch (et satirisk tidsskrift) i 1952, og det var starten på et samarbejde, der skulle vare i 25 år, og hvortil Thelwell producerede ikke mindre end 1500 tegninger, herunder 60 forsider. Thelwell havde ikke nogen særlig interesse for heste, og hans første ponytegning var lidt af et tilfælde. Den blev udgivet i 1953, og den ramte omgående et eller andet i Thelwells publikum. Modtagelsen af den lille pige og hendes tykke, langpelsede pony var ganske enkelt overvældende, og Thelwell satte selv ord på det i sin biografi:

”Jeg var en slags uofficiel ’bondegårds’ tegner, der lavede sjove tegninger af fugle, køer, grise og fjerkræ. En dag tegnede jeg en pony, og det var som at ramme en følsom nerve. Der kom en omgående reaktion. Folk ringede til redaktøren og bad om mere. Pludselig fik jeg fanpost, og redaktøren bad mig om at lave en tosidet tegneserie med ponyer. Jeg var forfærdet. Jeg følte, at jeg allerede havde klemt alt det, jeg kunne ud af emnet. Jeg kiggede på det hvide papir og tænkte: hvad skal jeg gøre? Til sidst fandt jeg på nogle flere heste-ideer, og folk var helt oppe at ringe. Thelwell ponyen var født.”

Hestefolk kan grine med Thelwell
Thelwell kaldte det selv at ramme en følsom nerve, men det, han gjorde tilbage i 50erne, var at kaste et helt oplagt humoristisk lys på den ubetingede kærlighed, der er fra en pige til hendes (i Thelwell sammenhæng) ofte uforstående pony. Ponyen er ikke den kloge i tegningerne, den er bare ponyen, der ser verden gennem dens ’hesteøjne’. Pigen derimod lægger alle sine menneskelige følelser over på den tykke pony, og det giver de mange, mange komiske tegninger, som vi hestefolk både kan genkende og grine af. Ydermere gengiver Thelwell også ret præcist, de mange ambitioner den lille pige og de fuldstændig frygtløse voksne i hendes univers, overfører til den stakkels pony, der egentlig hellere ville nyde livet som en hest på en mark.  

I Thelwells hestetegninger, hvad enten det er rideskolescener, jagter eller væddeløb, fanger han altid det komiske – nogle gange absurde – i den enkelte scene – og det peger med en stærk finger tilbage til os, der elsker heste. Og det gode ved det hele er, at vi kan genkende det, og vi kan grine af det.

Se flere af Thelwells tegner i videoen her

Se mere om Norman Thelwell her

Artiklen blev udgivet første gang d. 16. marts 2020.

Foto: Cartoonstock

Zac sætter fokus på mobning med en rørende video

Er du aktiv på Instagram og interesseret i ridesporten, så har én bestemt video været svær at komme udenom de seneste par dage.

Til tonerne af Duncan Laurences Arcade ser man Zac Parry gøre det, han er så god til; forcere forhindring efter forhindring på sin velspringende pony.

Men den røde grafik med teksten: STOP BULLYING bryder illusionen om, at dette er endnu en positiv video i Instagram-feedet.

Zac har nemlig været udsat for mobning i så voldsomt et omfang, at han har besluttet at stoppe med at dyrke sin hobby.

Under videoen, der indtil nu er blevet set næsten 70.000 gange, skriver Zac følgende:

”Dette bliver mit sværeste opslag til dato.
Jeg har valgt at forlade ridesporten på ubestemt tid.

Igennem 2 år har jeg været udsat for grov mobning udenfor hesteverdenen, fordi jeg red og havde ponyer som interesse. Jeg er blevet kaldt de grimmeste og mest ondskabsfulde ting, jeg er blevet slået, skubbet og sparket.
Jeg er selv ret stille og har altid ladet som om alting var fint og ikke engang min mor har kendt til det før for noget tid siden, hvor jeg blev så ked af det og ikke kunne holde det i mig selv mere.

Jeg er så ødelagt lige nu at jeg ikke har lyst til at være i ridesporten mere, selvom det var det fedeste og jeg havde de bedste venner. Men når jeg tænker på hestene kommer alle de grimme oplevelser jeg har været udsat for også op i mig og det gør for ondt i mit hjerte at være I den verden, som jeg engang elskede så højt.”

Zac Foto: Privat

Zibrasport Equest har rakt ud til Zac, men fordi reaktionerne har været så overvældende, er det hans mor Nikie Parry, der udtaler sig på Zacs vegne.

Mobbet i flere år

Hun fortæller, at Zac altid har været interesseret i heste – selv om hun faktisk forsøgte at holde ham fra de store dyr, fordi det er en bekostelig affære at gå til ridning.

”Zac har vist interesse, siden han var to år. Jeg har selv redet, men jeg har altid holdt det skjult.

Men han var ret insisterende, og i 2016 fik han sin første treer-pony – Muffe. Jeg ville ikke investere for mange penge, så Muffe var altså helt grøn og ikke en børnepony. Zac blev kylet af igen og igen, men skæbnen ville, at han var ihærdig, og den blev verdens bedste børnepony”, lyder det.

Da Zac begyndte at få succes på springbanerne, var det samtidig tidspunktet, hvor mobningen tog til.  

”Zac er en meget introvert og stille person, og jeg kunne godt se, at der begyndte at være gnidninger. Han havde dog ret svært ved at sætte ord på, hvad der foregik.

Nikie Parry

Omkring starten af 2021 knækkede han sammen, og der fortalte han specifikt, hvad der foregik.

Han blev tilråbt: At han er homoseksuel og blev kaldt grove ting… de her oplevelser gjorde virkelig ondt på ham. Han blev nedgjort, fordi han lægger ride-videoer ud på Instagram. Jeg sagde, han skulle blokere dem, der gjorde grin med ham, men det stoppede ikke. Det eskalerede i stedet.

De oprettede grupper, hvor de gjorde grin med ham. Han fik at vide, at han er en tøs, og jeg ved ikke hvad”, lyder den barske beretning fra Nikie.

”Det kan siges så kort, at mobningen tager sit udspring i, at han er en dreng, der rider.”

Zac har redet flere sejre i hus Foto: Privat

Opbakning fra kammerater i ridesporten

Med sin video på Instagram har Zac mærket, at kammerater i ridesporten har han mange af.

Under Christmas Show-stævnet på Vilhelmsborg gjorde Maxie Nabi Christiansen brug af sin speaker-seddel til at støtte Zac.

Og det varmer i en hård tid, forsikrer hans mor.

”Mobningen har fyldt så meget mentalt, så han kan ikke rumme at være i sporten lige nu, selv om ridning er en del af hans identitet.

Den video, han lavede, trak tårer hos mig. Han har sagt, at mange drenge efterfølgende har skrevet privat til ham, fordi de har oplevet det samme med mobning og tilråb. Alle i rideverden bakker op om Zac.

Jeg tror helt bestemt, han kan bruge de søde beskeder til noget. Det har været overvældende, og vi havde ikke troet, at den ville gå viralt.”

Se Zacs video her:

https://www.instagram.com/tv/CWyAM4top31/?utm_source=ig_web_copy_link

Opvarmning med Betina Jæger Jensen

Se hele afsnittet: OPVARMNING MED BETINA JÆGER JENSEN

Du har måske allerede stiftet bekendtskab med Betina Jæger Jensen, der har haft heste i sit liv siden hun var ganske lille.
I første indslag med Betina fulgte vi hende på en ganske almindelig dag på jobbet hos Helgstrand Dressage, hvor hun uddanner hestene i dressur.

I den nye video sætter Betina sig i sadlen på en af de lidt yngre heste, og du kan få tips til din egen opvarmning fra den rutinerede rytter.

Betina Jæger har de seneste fem år været ansat på Helgstrand Dressage, hvor nogle af de bedste dressurheste bliver uddannet, købt og solgt videre. Hun står for uddannelsen af de lidt ældre heste, mens du tidligere i vores serie har kunnet møde Mike Mihaita og Eric Guardia Martinez.

Kom godt i gang med westernridning

Se hele indslaget: Kom godt i gang med westernridning

Michaela Navrsted, der må siges at have gjort kometkarriere som westernrytter, fortæller og viser i indslaget, hvordan man kommer i gang med at ride westernridning. Hvad er pleasure, jog og hvorfor ser man ofte rytterens ene hånd uden kontakt til tøjlen? 

– Det handler meget om pressure on/pressure of i western. Når vi lægger tøjlen på, så skal de flytte sig for den. Når vi lægger benet på, så skal de flytte sig for den, fortæller Michaela.

Se en teaser for indslaget:

Flere indslag i serien finder du her

 

Oplev Canada fra ryggen af islandske heste

Paul Alf Nielsen og hans hustru Randi Nielsen driver til daglig et hyggeligt hestested på Falster, hvor de arrangerer rideture på islandske heste for turister. Parrets passion for den lille hesterace har bragt dem rundt omkring i verdenen, og i den følgende beretning fortæller Paul om sin første riderejse, der gik til Canada.

Forberedelse forinden
Da vi tog til Canada, var jeg 60 år, og jeg havde faktisk aldrig redet før. Min hustru havde været til et ridemøde og spurgte, om jeg ville med til det flotte land. Og det kunne jeg godt tænke mig, for så øjnede jeg en chance for at fiske og nyde naturen.
Men hun sagde sørme, at jeg da skulle lære at ride. Problemet var bare, at jeg aldrig havde siddet på ryggen af en hest – jo, da jeg var dreng. Så jeg begyndte på en rideskole et helt år forinden, vi skulle til Canada. Jeg havde god balance, og så mente rideinstruktøren, at jeg nok skulle lære resten, når vi først var afsted på turen.

Min hustru gav mig turen som fødselsdagsgave, og vi rejste med Islandshesteklubben Skinfaxi. De stod for at arrangere turen, og vi var 20 personer af sted.
Det er ikke mange steder, hvor man kan komme 20 personer, men så fandt de noget, der hedder Icelantic Horse World i Vancouver. Dem kontaktede de, og de begyndte at bygge ekstra huse, så vi alle kunne overnatte der. Der gik jo et helt år til, vi ankom.

Husene var bygget af rundtømmere og var virkelig smarte – ligesom man ser i Norge og i Sverige. Der var fire rum, så vi kunne bo otte personer i hvert hus, og så var der stald nede i den anden ende. Der var opholdsstue med køleskab til vin og øl, mens vi spiste et andet sted. Lige foran husene var der desuden grillplads. Det var helt fantastisk.

København-Amsterdam-Vancouver
Alt var planlagt, inden vi tog afsted. Vi mødtes i Kastrup og fløj til Amsterdam og så videre til Canada. Det var en tur på 11 timer, men gruppen lærte hinanden at kende.
Vi havde jo også holdt møder i Danmark, hvor vi fik at vide, hvad vi skulle have med på turen.
Da vi ankom sidst på eftermiddagen, kørte vi på hotel i Vancouver. Næste morgen kom fire biler og hentede os alle. Vi skulle køre 500 km fra den vestlige del af Rocky Mountains til den østlige del. 

Da vi ankom, om aftenen til farmen, var husene klar til os. Nogle fik lov til at sove i en stor tipi, hvor der var varme på. Bålpladsen var klar, hvor vi fik serveret lidt vin, og derefter blev der serveret aftensmad for os alle. Næste dag skulle vi vælge heste.

Der stod 30 heste klar, så vi kunne vælge, hvilken der passede bedst til hver rytter.
Vi prøvede nogle forskellige. Jeg fik en lidt livlig hest, men undervejs byttede jeg til en mere rolig. Alle heste er islændere. Der ligger to steder deroppe, hvor de har importeret islandske heste.

Oplevelser i sadlen
På dag to red en tur på nogle timer op i bjergene. Det er rigtig meget bjergridning i Canada, hvor man rider i skridt. Vi red op på toppen og gennem nåleskovene. Det var et smukt land, og vi passerede rigtig mange søer.
Da vi kom tilbage om eftermiddagen, var der dækket op til frokost. Og senere var der tid til at gå rundt på farmen og hygge sig.

På én af turene red vi langs et hegn, hvor der løb en masse ungheste på folden – jeg tror, der var 80 heste, som alle var importeret fra Island. Nogle havde jo fået føl. De gik derinde, indtil de var fire år, hvor de kom i hænder og blev redet til.
At ride der på stien med skråninger og stejle sider var vildt. Hestene fra folden fulgte os på et langt stykke. Vi var afsted i 10 dage, og vi red alle dage undtagen en dag.

Hver dag red vi tilbage til farmen – det var vores base. Vi startede klokken 10 med at ride. Ved frokosttid kom der firehjulstrækkere ud med mad til os i bjergene. De lavede suppe i deres transportable køkken, så vi kunne spise i naturen med skøn udsigt. Og hestene gik bare frit og græssede. Ingen af dem løb væk.
Da hestene havde fri den ene dag, tog vi på tur op i skovene. Vi så en bjørnemor med to unger, som gik lige der i skovkanten.

Selv om jeg ikke var så rutineret en rytter, så var det en god tur for mig. Mange af de erfarne ryttere prøvede at ride på forskellige heste.
Hver dag red vi en ny rute i terrænet. Vi red op og ned ad bjergene og op via stejle skrænter, hvor der kun netop var plads til hestene. Vi fik at vide, at vi skulle holde fast, så skulle hesten nok klare det hele. Jeg sad og kiggede ned, og så var der måske 150 meter ned.
Når vi kom hjem, så red vi altid langs en vej, hvor vi kunne ride galop og tölt. Ellers foregik det meste i skridt.

Jeg husker især vores tur den næstsidste dag. Den var meget speciel, for vi skulle over en flod. Der var lavvande, da vi var på besøg, men om foråret er den umuligt at passere, fordi vandstanden er på halvanden meter.
Vores guide advarede inden, at der på denne tur ville være en del stejle skrænter, så dem der ikke havde lyst, kunne blive på farmen. Det var fint, at de havde den mulighed.

På turen klarede hestene det hele. De gik nærmest zig-zag ned ad skrænten, hvor floden var i dalen. Vandet brusede, og så gik hesten gennem vandet. Det var en vild oplevelse. Ude i terrænet lå gamle indianerhytter stadigvæk. Det var helt forladt.
Vi rid også forbi en stor vinmark, så vi oplevede meget af kulturen i Canada. Oplevelser man ikke ville få, hvis ikke man sad på hesteryg.

VI havde én eftermiddag, hvor vi besøgte Icelantic Horse Center. De importerede islandske heste, og de havde ofte besøg af amerikanere, som endte med at købe en islandsk hest.

Den ene dag kom vi gennem noget terræn, hvor vores guide pegede på nogle træer. Oppe i højden var der et havørnepar. Jeg kunne se dem med min kikkert. Det var en ekstra oplevelse. Jeg har aldrig glemt rejsen, og jeg kunne godt tænke på at opleve det hele igen.

Find mere info her

http://www.icelandichorseworld.com/the-facilities.cfm

Et godt tip: Vi fandt ud af, at vi kunne have taget vandflyveren i stedet for at leje biler i Vancouver.  Det vil jeg sige videre til andre, der vil gøre det samme som os.

Vis mig din pony: Amalie og Unik

Vis mig din pony – Sjælland
Kunne du også godt tænke dig at være med i ‘Vis mig din pony’, så spring ind på vores Instagram profil (Zibrasport Equest) og send os en besked. I første omgang søger vi ponyer (og deres ejere) på Sjælland. Senere på året kommer vi også til Fyn og Jylland, men vi melder selvfølgelig ud, når det bliver aktuelt.

 

Kometkarriere som westernrytter

Se indslaget: Michaela Navrsted – vild med western

Michaela Navrsted begyndte først at ride westernridning som 14-årig. I dag, fem år senere, er hun en af Danmarks bedste i den disciplin – og hun har ingen planer om at stoppe foreløbig.

– Det største, jeg har opnået med western, var i sommer, hvor jeg vandt EM i to forskellige klasser, fortæller hun i indslaget.

Se en teaser herunder:

Flere indslag i serien finder du her

 

Vis mig din pony: Melanie og Cloudy

Vis mig din pony – Sjælland
Kunne du også godt tænke dig at være med i ‘Vis mig din pony’, så spring ind på vores Instagram profil (Zibrasport Equest) og send os en besked. I første omgang søger vi ponyer (og deres ejere) på Sjælland. Senere på året kommer vi også til Fyn og Jylland, men vi melder selvfølglig ud, når det bliver aktuelt.

 

Helgstrand Dressages ryttere: Følg Mikes hverdag med unghestene

SE DET NYE INDSLAG: “En dag med Mike”

Forleden introducerede vi jer for Mike Mihaita, der kalder sig selv en blanding af en cowboy og en dressurrytter – se mere her

Han er ansat som unghesterytter hos Helgstrand Dressage, hvor hans hverdag består af praktiske gøremål og en masse ridning af de kommende topheste.

Den 31-årige fyr har en helt særlig evne til at gøre alle heste trygge, og i vores nyeste indslag viser han sin kunnen.

– Jeg tager én ting ad gangen. Hestene behøver ikke kunne det hele på én gang.
Først og fremmest er det vigtigt, at de er afslappede og rolige. Det er meget vigtigt for mig, at min hestepasser føler sig sikker, når hun arbejder med de unge heste. Og at de, der arbejder i weekenden, ikke er bange for mine unge heste, forklarer Mike i indslaget.

Du kan se en teaser for “En dag med Mike” herunder:

Flere udsendelser fra Helgstrand Dressage:

Gå på opdagelse

Klubber kan nu søge til investeringer i elevskolen

Fordeling af de indsamlede midler
Pengene fra initiativet går ubeskåret til elevskolerne, og det er de respektive distrikter, som har klubber med elevskoler, der har ansvaret for at tildele pengene. Da hele initiativet er baseret på en solidaritetstanke og et ønske om at hjælpe dér, hvor vi kan gøre den største forskel, fordeles midlerne naturligvis ligeligt mellem de distrikter, der har klubber med elevskoler.

Sådan kommer jeres klub i betragtning
For at komme i betragtning til at modtage støtte fra distriktets pulje, skal man som klub være medlem af DRF, og man skal drive elevskole. Derudover skal man skrive en motiveret ansøgning, der tydeligt redegør for, hvor mange penge man søger, hvad pengene skal bruges til, og hvilken indvirkning støttebeløbet forventes at få på elevskolen. Ansøgningen skal sendes pr. mail til distriktets formand.

Dét kan I søge støtte til
Der kan søges om midler til investeringer i elevskolen (f.eks. indkøb af elevheste, springmateriel, tilskud til ridehusbund, etc. – ikke til daglig drift), og når jeres distrikter læser ansøgningerne igennem, vil de derfor lægge vægt på, at de penge, der søges om, vil få en betydelig effekt på elevskolen. Det kan f.eks. være, at elevskolen kan udvide kapaciteten og dermed indtjeningsgrundlaget, hvis man indkøber en ekstra elevhest, eller at man kan opstarte flere springhold med nyt springmateriel osv. Mulighederne er mange, og vi er sikre på, at I nok skal komme med mange gode idéer. Der kan søges om beløb i størrelsesordenen 5-30.000 kr. pr. klub, og det er op til det enkelte distrikt at vælge, om deres pulje penge skal fordeles på én eller flere klubber.

Krav til brug af tildelt støtte
Støtten kan udelukkende benyttes til det ansøgte formål. Elevskolen er forpligtet til, senest 3 måneder efter bevillingen er modtaget fra DRF, at have forbrugt pengene til det ansøgte formål. Er dette ikke tilfældet, skal pengene betales tilbage til DRF, hvorefter de vil blive tildelt til en anden ansøger. DRF’s administration vil løbende tage kontakt til de klubber, der har modtaget støtte for at sikre, at pengene er gået til det ansøgte formål, samt for at få input til at skrive og dele de gode historier fra klubberne med resten af ridesporten.

Ansøgningsprocessen
Når I har færdiggjort jeres motiverede ansøgning, skal den sendes pr. mail til formanden for jeres respektive distrikter – se evt. kontaktinfo på alle distrikter her. Herefter beslutter distriktsbestyrelsen, hvilke klubber, som skal modtage støtte, og DRF vil afslutningsvist kontakte disse klubber samt udbetale støttebeløbet.

Følgende datoer er gældende for processen:
– 1. juni: deadline for klubbernes ansøgninger til distrikterne
– Senest 15. juni: alle involverede distrikter sender mail til DRF med info om, hvor mange klubber, der har søgt, hvem man har valgt at støtte med hvilke beløb, støttens formål samt en begrundelse for valgene. 
– 22. juni: DRF sender mail til de klubber, der modtager større, og overfører herefter støttebeløbet til klubberne. 

Tjekliste til ansøgning:
– Klubben er medlem af DRF
– Klubben driver elevskole
– Der ansøges om støtte til en form for investering i elevskolen og ikke daglig drift
– Ansøgningen indeholder en tydelig redegørelse for følgende: 
     1) Hvilket beløb, der søges om
     2) Hvad pengene skal bruges til
     3) Hvilken indvirkning investeringen vil have på elevskolen

Kilde: Dansk Ride Forbund