Skip to main content

Tag: Features

Sikkerhed: Omgang med hesten i stalden

Written by admin on . Posted in Artikler>Tips og Tricks, Zibrasport.

Undgå at blive trådt på
Når vi arbejder med hestene i det daglige, indebærer det også omgangen med hestene i stalden. Vi skal have hestene ud fra boks, vi skal binde dem op, vi skal strigle dem, vaske dem, sadle op og af og meget, meget mere. Desto mere velopdragen og rutineret hesten er, desto mere sikkert er det. Men selv om vi er vant til at omgås hestene i timevis på daglig basis, så er der stadig nogle helt elementære sikkerhedsforanstaltninger, der er værd at genopfriske. Bare når vi trækker med hesten på staldgangen, kan vi blive trådt i hælen, over tæerne, eller hesten kan rive sig løs, hvis vi kun har fat i grimen. Jan Ladewig har følgende gode råd til at føre hesten så sikkert som muligt:

”Den sikreste måde at føre en hest er at holde i træktov eller tøjler. Du skal holde om dem med din højrehånd cirka 10 cm fra hestens hoved. Den fri ende skal du holde med din venstre hånd. Hvis hesten drejer hovedet væk, så du mister grebet med højre hånd, kan du stadig holde den med din venstre hånd. Du får med andre ord en chance nummer to. Du skal gå på siden af hesten, cirka halvvejs mellem dens hoved og skulder. Desuden skal du gå cirka en armslængde fra den, så den ikke går ind i dig, og så du nemmere kan holde øje med den.”

Videoen viser, hvordan man sikkert fører en hest

De fleste ryttere lærer at føre hesten fra dens venstre side. Det er imidlertid en god ide af og til at træne den i at blive ført fra den højre side også. En hest bør nemlig kunne føres fra begge sider, så man kan føre to heste samtidig, hvis det er nødvendigt.

“Men vigtigst af alt: Du må aldrig vikle træktov eller tøjler rundt om din hånd eller arm. Du må kun holde på dem, så du øjeblikkelig kan give slip, hvis hesten skulle stikke af.”

Bind hesten sikkert op
En vigtig del af omgangen med hesten betyder, at hesten skal stå bundet. Det kan give udfordringer, hvis hesten for eksempel bliver bange og trækker sig bagud i tovene. Gode tips til at undgå, at hesten river sig løs og i værste fald vælter bagover, er:

  • Bind hesten op i et elastisk grimeskaft, der giver sig, når hesten protesterer mod trykket fra grimen,
  • Bind hesten op imellem to stolper eller bokse. Når den trækker bagud, giver rebene mere efter.
  • Brug tove med panikhager. Hagen udløses, hvis hesten trækker mere normalt.

Man kan selvfølgelig også binde træktovet fat til stolpen/boksen med en sikkerhedsknude. Det vil sige en knude, der er let at løsne, selvom hesten har trukket den stram. På billederne nedenunder kan du se, hvordan du binder en sikkerhedsknude, pas dog ikke at have fingrene inden i ’knuden, mens du binder hesten fast. Hvis den pludselig trækker til, så kan din finger blive klemt.

NB! Bind kun din hest til faste ting, så som en stolpe der ligger fast, en solid ring i muren, en pæl eller en pæl der står solidt i jorden. Bind aldrig hesten til ’lette og løse’ ting som en trillebør, havemøbler eller lignende.

 

Om Jan Ladewig
I forbindelse med udgivelsen af Jan Ladewigs bog Sikkerhed For hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning, sætter vi fokus på en række dagligdagssituationer med heste, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Jan Ladewig er professor i husdyrsadfærd og -velfærd på Købehavns Universitet. Siden 2007 har han været æresmedlem af The International Society of Equitation Science. Du kan læse og lære meget mere om sikkerheden for heste og ryttere i Ladewigs bog, der kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på www.shop-egolibris.dk

 

Husker du Silas og den sorte hoppe?

Written by admin on . Posted in Artikler>Film og Bøger, Zibrasport.

En bog om børn og heste
I Silas og den sorte hoppe spiller heste en stor rolle – og venskabet med hoppen er noget helt særligt for den forældreløse dreng.

Efter at være flygtet fra et omrejsende cirkus, hvor Silas bliver mishandlet af en ond sabelsluger, møder han den snu hestehandler Bartholin, som han indgår et væddemål med: Hvis Silas kan ride en vild, sort hoppe frem og tilbage over en eng, må han få den. Silas, der har ben i næsen, klarer rideturen, men Bartholin vil alligevel ikke give ham hesten. Det er som væddemål, man indgår med børn, ikke tæller. Silas får nu det sidste ord i dén sag – og Bartholin bliver en sort hoppe fattigere.

”Bartolin løste hoppen og gik udenfor med den, og Silas ormede sig ned fra loftet og fulgte efter, mens han spillede så blidt så blidt. Alle hestene inde i stalden var rolige nu. Silas smilede og udenfor smøg han sig op på sin hest og satte sig til rette, stadig med fløjten fuld af mildhed. Ganske langsomt begyndte hesten at gå. Bartolin stod som lammet foran sin stalddør og gloede på ham. Hesten spadserede sirligt, og drengen styrede den alene ved sine knæs tryk, mens hans fingre bevægede sig nænsomt hen over hullerne. Der var ingenting tilbage af hoppens genstridige vildskab, underfuldt gik den i kreds foran det lange hus, og ingen skulle bagefter komme og sige, at Silas havde haft unødigt travlt med at komme derfra…”

Der er 14 bøger i serien om Silas (Gyldendal), og de kan selvfølgelig lånes på biblioteker eller købes som e-bog eller i papirbog, hvis man har lyst til at læse – eller genlæse Cecil Bødkers meget roste børnebogsserie.

Prisvindende børnebogsforfatter 
Cecil Bødker har vundet de Gyldne Laurbær og Det Danske Akademis Store Pris. I 1999 stiftede hun sin egen børnelitterære pris, Silas Prisen, som uddeles hvert andet år. Hun er desuden den eneste danske forfatter, der har modtaget den internationale børnebogspris H.C. Andersen-medaljen, der regnes for en af de fornemmeste priser inden for børnelitteratur.

Kunsten at ride med en hånd

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

SE HELE INDSLAGET: KUNSTEN AT RIDE MED EN HÅND

Se også med i næste afsnit, hvor Christina fortæller, hvordan hun kom igang med Working Equitation, om det at ride og arbejde i Portugal og hendes passion for hestesporten.

Du kan selvfølgelig også se det første afsnit i serien om Working Equitation Alt om Working Equitation i vores arkiv, og hvis du vil vide mere om sporten, kan du få mange flere oplysninger her

Vilde heste hjælper indsatte til et bedre liv

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Fra vildhest til ridehest
I USA lever store flokke af vilde mustanger frit i flere stater. Faktisk er flokkene så store, at de slider hårdt på landområderne og miljøet, og der derfor ikke er føde nok til de mange heste, hvis man ikke hele tiden sørger for at regulere flokkene. En af de ting, man har gjort for at kontrollere bestanden, er at indfange de vilde heste og gøre dem tamme og ridevante, så de kan fungere som rideheste i fremtiden.

Det at træne i fuldstændig vild og urørt hest, er både farligt og grænseoverskridende, men også så uendeligt givende, når det lykkes. Kan man tæmme og beherske en vildhest, så kan man også beherske sig selv. Kropssprog og signaler er nemlig altafgørende i interaktionen mellem mand og hest – og hesten, hvis stærkeste overlevelsesinstinkt er flugt, læser alle menneskets signaler og hensigter i løbet af få sekunder. Den tanke, at det både kræver noget af menneske og hest er grundidéen bag samarbejdet mellem stationer for vilde mustanger og indsatte i fængsler i Amerika.

Mennesket spejler sig i hesten – og omvendt
I dokumentaren The Wild Horse Redemption fra 2007, følger vi flere indsatte i et fængsel i Colorado. De indsatte, der har mod på det, har muligheden for at lære at arbejde med heste, og senere hen selv tæmme, træne og ride de vilde mustanger. For de fleste indsatte er det ikke kun et afbræk i en ensformig hverdag. Det er en personlig rejse, ikke kun i samarbejdet med hesten, men også i den måde de anskuer verden på. For en ting er det, de lærer de vilde heste, en anden ting er alt det, de lærer om dem selv. De fleste af de indsatte har aldrig før haft med heste at gøre, og når de står foran en hest, der aldrig har været rørt af et menneske, der er taget ud af sin flok og sit velkendte miljø, så kræver det både mod, kontrol og sympati at få tingene til at lykkes.

Mændene lærer at træne hestene ud fra det, der kaldes hestehvisker-principper. I bund og grund er det at læse hestens kropssprog og forstå dens reaktioner (som flugt og flok), og så handler det om at lægge pres på hesten på de rigtige tidspunkter og tage presset af, så snart hesten reagere, som man ønsker. Det utrolige er, at disse vilde heste på tre måneder kan blive forvandlet til gode rideheste, og de fleste af dem får efterfølgende et liv, hvor de både er til gavn for deres ryttere, samtidig med at de bliver passet og plejet som rideheste gør. Mustangerne har gennem årtier i det fri udviklet sig til stærke, holdbare og modige heste, der kan begå sig i det meste terræn, hvilket gør dem til attraktive rideheste.

Om Amerikas Mustanger
Mustangerne har levet frit i Amerika i mere end 300 år. De vilde heste stammer fra de heste, som europæerne tog med fra Europa, efter Amerika blev opdaget. Mustangerne var dog tæt på udryddelse i det forrige århundred, og derfor har de vilde heste været beskyttet af lov siden 1971. Amerikas Bureau of Land Management har redegjort for at offentlige jordarealer i 10 stater kan brødføde 27.500 mustanger. Ved at indfange tusindvis af heste hvert år og omskole dem til rideheste, reguleres bestanden, og man undgår at ødelægge økosystemerne på de vilde hestes levesteder.

The Wild Horse Redemption kan ses på Primevideo.com

Trailer for The Wild Horse Redemption

True Appaloosa: En fantastisk film og historie

Written by admin on . Posted in Artikler>Film og Bøger, Artikler>Specialracer, Zibrasport.

Stammer den amerikanske Appaloosa fra Asien?
I 2015, hvor filmen True Appaloosa er fra, er der ikke mange renracede Appaloosaer tilbage i verden. For Scott Engstrom, der har dedikeret sit liv til Appaloosa-racen, er der derfor helt forståeligt en frygt for, at Appaloosaen, med den hastigt formindskede genpol, er i fare for at forsvinde helt.

En aften, hvor Scott sidder foran fjernsynet i sit hjem i New Zealand, ser hun et program fra Kyrgyzstan (midt i Asien), og her spotter hun en hest, hun er sikker på, er en Appaloosa. Den på det tidspunkt 69-årige kvinde kontakter omgående journalisten fra programmet Conor Woodman, og snart er de på vej til Kyrgyzstan med et tv-hold. Woodman bliver nemlig lige så grebet af Scotts håb om at finde heste, der ligner Appaloosahestene og få DNA-prøver fra dem, for at se om de amerikanske Appaloosaer oprindeligt kom fra netop Asien.

Det bliver en udfordrende og fuldstændig fantastisk rejse ind i et land, hvor heste og hestesport har stor betydning, og det bliver jagten på at finde en hest med de karakteristika, der kendetegner Appaloosahesten. Hvad filmen ender med, skal vi ikke afslører her, men vi kan godt fortælle, at de storslåede billeder fra den barske natur og den fuldstændige rå kærlighed til heste kan efterlade seerne med en tåre i øjet.

Se trailer for True Appaloosa

Nez Perce indianernes var de første Appaloosa-avlere
For at forstå, hvorfor at det er vigtigt for Scott at påvise Appaloosaens oprindelse, må vi se tilbage på racens historie. Det har altid været en del af fortællingen om den plettede hest, at den stammede fra de heste de spanske conquistadorer tog med sig til USA i 15-1600-tallet. Nogle af disse heste slap fri og skabte store flokke af vilde heste på de amerikanske prærier. De var forgængerne til mustangerne, der i dag lever i vildt i Amerika.

En indianerstamme skilte sig snart ud som en stor hestenation. Nez Perce indianerne avlede og selekterede i heste i generationer. De ønskede en stærk og udholden hest til brug i krig og på jagt, og de satte pris på heste med særlige aftegn og farver. Det betød, at der blev avlet specifikt efter heste med de karakteristika, der i dag kendetegner racen, og Nez Perce indianerne lagde altså grundstenen til Appaloosahesten.

Hvis Scott Engstroms tese om at stamfædrene til Appaloosaen kom fra Asien er sand, så ville der allerede have været vilde heste i Amerika, da de spanske heste slap løs i det unge USA. De ville naturligvis have blandet sig med de spanske heste, og dermed været grundstenene i det Appaloosa-avlsprogram som Nez Perce indianerne i dag er kendt for.

Appaloosaen var tæt på at forsvinde
I takt med at nybyggerne rykkede vestpå, blev indianere presset fra flere sider, og krig mellem indianerne og amerikanerne var uundgåelig. I 1877 blev Nez Perce stammen tvunget i reservat efter en traktat med den amerikanske regering. For at undgå reservatet flygtede stammen mod Canada med 2000 af deres egne heste. De blev dog stoppet af den amerikanske hær kort før grænsen, og efter sigende blev de fleste af hestene skudt efter indianerne overgav sig. De resterende heste blev sluppet løs eller foræret til bønder, der krydsede de indianske Appaloosaer med andre racer – herunder koldblodsheste.

60 år efter var den amerikanske Appaloosa tæt på at være uddød. I 1937 blev man opmærksom på Appaloosaens skæbne og en fornyet interesse for racen blomstrede op. Herfra påbegyndtes et langsommeligt arbejde med det formål at bevare racen. Læs mere om Appaloosaen her

 

Karakteristika
Appaloosaen er særligt kendt for sine atypiske farver, men der er andre særlige karakteristika der følger racen:

  1. Marmoreret hud, dvs. huden omkring mule, øjne og under halen kan været spættet af lys og mørk hud.
  2. Sclera er det hvide i øjet rundt om iris. Alle heste har Sclera men hos Appaloosaerne er det meget hvidt og tydeligere end hos andre hesteracer. Appaloosaerne behøver ikke at have store hvide aftegn i hovedet for at have sclera.
  3. De fleste Appaloosaer har stribede hove. Også heste med ensfarvede ben har striber i hovene.
  4. Særlige farver og aftegn. Appaloosa hestene har både prikker, pletter og hvide områder på ellers ensfarvet pels.
  5. The Indian Shuffle. Appaloosaerne har en særlig gangart, der bliver kaldt Indian Shuffle. Den kan ses i videoen nedenfor.
The Indian Shuffle

True Appaloosa kan lejes på Vimeo

eller ses på Prime Video – Amazon. Com

Skal du have en hest i pleje?

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Nyt Hesteliv hjælper heste i nød
På store marker ved Morud på Fyn går der knap 100 heste på hesteinternatet Nyt Hesteliv. Hesteværnsorganisationen og internatet Nyt Hesteliv hjælper heste i nød fra dyreværnssager, hestemarkeder og private. Hestene kommer til internatet, hvor de rehabiliteres og bringes på fode igen. Alle heste, der kommer til Nyt Hesteliv, bliver i foreningens ejerskab til hesten dør, men det betyder også, at der må omplaceres heste, sådan at der hele tiden er plads til at tage heste i nød ind. Løsningen er at sende hestene ud til godkendte plejefamilier i Danmark.

”På Nyt Hesteliv kommer der løbende heste ind, og lige nu er der omkring 90 heste på internatet. Der er en begrænsning på, hvor mange heste vi kan have på stedet, så for at være i stand til at blive ved med hjælpe heste, og tage akutte tilfælde ind, så giver det rigtig god mening at finde varige og omsorgsfulde hjem til de heste, der trives og har mod på at komme ud i verden igen,” siger Janne Junker, Formand for Foreningen Nyt Hesteliv og stifter af organisationen.

Hvad er en plejefamilie?
Som nævnt har omkring 90 heste hjemme på Nyt Hesteliv ved Morud, men faktisk har foreningen 170 heste i deres ejerskab – de resterende 80 heste er placeret i plejefamilier rundt omkring i landet.

En plejefamilie ønsker at give hesten et blivende hjem resten af dens tid, og det er derfor også plejefamilien, der står for ansvaret, pasningen og alle udgifter i forbindelse med hesten, så længe den er i pleje. Som nævnt beholder Nyt Hesteliv ejerskabet, så hesten kan ikke sælges, og kan man ikke længere have den i pleje, kommer den tilbage til Nyt Hesteliv og de omgivelser og heste den kender. Dermed er hestens fremtid tryg og sikker.

Vi gør vores bedste for at matche hest og familie, så det bliver en succes for begge parter. Nogle af de heste, vi får ind, kommer fra nogle helt forfærdelige forhold, så de fortjener at få et godt og naturligt liv efterfølgende, og det kan enten være her os på internatet eller hos en plejefamilie.

Janne Junker

Hvordan bliver man plejefamilie?
For at blive plejefamilie skal man godkendes af Nyt Hesteliv. Første skridt er at udfylde et ansøgningsskema på Nyt Hestelivs hjemmeside. Når ansøgningen er godkendt, kommer der en livredder ud og godkender det sted, hesten skal bo. Efterfølgende bliver der lavet en kontrakt og hesten kan afhentes. Det koster et gebyr at blive plejefamilie for en hest, men gebyret skal ses om en støtte til foreningens arbejde.

”Vi har faktisk rigtig mange, der ansøger om at blive plejefamilie, og det er jo skønt, at så mange har lyst til at tage en hest i pleje. Vi har dog nogle ret specifikke krav til, hvordan hesten skal bo og passes, så det er desværre ikke alle ansøgninger, vi kan godkende,” siger Janne Junker.

Når den rigtige hest er matchet med den rigtige familie, er hesten i pleje, og kan blive hos familien så længe familien ønsker det. Hvis plejefamilien af den ene eller anden grund ikke kan beholder hesten længere, så kan den altid komme retur til Nyt Hesteliv. Det er hestens tryghed og sikkerhed.

Kunne du tænke dig at vide mere om at blive plejefamilie så klik her 

Se her hvilke heste der søger plejefamilier 

Læs også Fynsk Paradis til misrøgtede heste og ponyer

Om Nyt Hesteliv
Foreningen nyt hesteliv er en landsdækkende hesteværnsorganisation og hesteinternat etableret i 2005, der tager sig af vanrøgtede og mishandlede heste. Nyt hesteliv tilbyder også otium for heste og ponyer i opstaldning for et midlertidigt eller permanent ophold. Nyt Hesteliv hører til ved Morud på Fyn og har pt omkring 170 heste i deres ejerskab.
Nyt Hesteliv