Har du også folde med nedbidt græs? Hvis hestene går og spiser af det nedbidte græs, kan de i nogle tilfælde komme til at indtage sand og jord. Heste har ellers en udemærket evne til at sortere det de spiser, men i de tilfælde hvor jorden de går på er sandholdig, og græsset minimalt, vil hesten ofte komme til at indtage sand.
“Sand i hestens tarm kan forårsage alvorlige sygdomme. De mest almindelige symptomer er kronisk diarré eller kolik. Begge dele kan være svære at behandle med et positivt resultat og det skyldes primært de skader som sandet forvolder i hestens tarme. Tarmvæggen beskadiges af sandets ru overflade (det virkersom sandpapir) og hvis hesten samtidig har store mængder sand ophobet i blindtarmen kan vægten af sandet give cirkulationsforstyrrelser i tarmen og i sidste ende forårsage koldbrand i tarmen. Ved alvorlige tilfælde kan en tarmoperation være den eneste måde at behandle hesten på og prognosen ved disse operationer er oftest dårligere end ved andre kolikoperationer.” Nanna Luthersson Hestedoktoren.
Hvad er symptomerne på sandkolik?
Nedsat appetit
Nedstemthed
Hesten afsætter mindre gødning end normalt. Gødningen er ofte tør
Der kan ses vandig gødning indeholdende store mængder sand
Skiftende tilstand med periodevis kolik og periodevis tilsyneladende bedring, hvor hesten drikker og spiser normalt
Hesten taber sig
Koliksmerterne er moderate: Hesten lægger sig ned og rejser sig op, sparker mod bugen og vender sig om og kigger efter bugen
Hvis du har en mistanke om at hesten har indtaget sand, eller blot er nysgerrig på om der kunne være sand i netop din hests tarme, er der en ret simpel test du kan foretage.
Du tager blot 2-3 helt fiske hestepærer og putter i en plastikpose, og overhælder disse med vand. Tag de øverste pærer, da det er vigtigt at hestepærerne ikke har været i kontakt med jorden. Herefter sørger du for at hestepærerne opløses i vandet, og lader så posen hænge på f.eks. boksdøren i ca. 5 minutter. Når tiden er gået vil det være nemt at afgøre om der er sand/jord i hestens afføring, da sandet vil falde til bunds i posen, og tydeligt mærkes udenpå posen.
Sandkolik eller sanddiarré kan også diagnosticeres ved hjælp af ultralyd eller en røntgenundersøgelse, hvis ”posetesten” ikke giver et tydeligt svar. Ved denne undersøgelse kan man få informationer om mængden af ophobet sand.
Hvad gør jeg hvis min hest har sand i afførringen?
Der er ikke nogen decideret behandling til sand i tarmene. Men du kan forsøge at afhjælpe sandet, ved at tildele hesten loppefrøskaller. Loppefrøskaller omdannes til en gelé, når de kommer i kontakt med tarmindholdet, og kan derved transportere sandet med sig videre igennem systemet.
Forbyggelse er bedre end behandling
Sørg for at hesten altid har adgang til stråfoder, hvis den går på nedbidt græs eller jordfold i mange timer dagligt. På den måde sørger du for at hesten har andet at fordrive tiden med, end at lede efter føde i den sandholdige jord.
Vinteren er rigtig kommet ind over Danmark. Frosten bider, og vinden gør det mere end ubehageligt at bevæge sig udendørs. Ifølge Hestelovens paragraf 17 skal heste i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Det kan dog fraviges, ”hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.” Selvom vejet lige nu føles ”ekstremt”, er de nuværende temperaturer ikke tilstrækkelig grund for ikke at lade hesten få frisk luft og motion på folden. Er folden særlig udsat for vinden, kan man jo forkorte hestens ophold på folden.
Husk vandet Når alting fryser til, fryser vandet i hestens vandtrug, hvis man ikke har lavet en frostsikker løsning. Ifølge Hesteloven skal heste have fri adgang til frisk drikkevand. Og selvom det ifølge loven kan fraviges ved kortere ophold på fold indtil 4 timer, har hesten faktisk et stort behov for at drikke. Heste drikker grundlæggende omkring 25 liter vand dagligt. Vandindtaget øges betydeligt med arbejde.
Forskerne er i dag lidt uenige om, hvorvidt heste foretrækker koldt eller lunken vand. Hovedsagen er, at de har fri adgang til vand, på folden, såvel som på stald.
Hestens fordøjelse er afhængig af det store vandindtag, får hesten ikke tilstrækkelig væske risikerer man, at den udvikler kolik.
Heste på fold bør have adgang til vand. Der er risiko for de udvikler kolik, hvis de ikke drikker tilstrækkeligt, eller begynder at spise sne.
Hvad er kolik Ved kolikanfald holder hesten op med at æde. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger om på bugen. Ofte vil den gerne lægge sig ned for at rulle, og når den rejser sig, ryster den sig ofte ikke, som en rask hest ville gøre. Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke op mod bugen og kaste sig rundt på jorden. I så fald kan den komme til at skade sig selv og de mennesker, der måtte være i nærheden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsrytme stiger. Ved tegn på kolik er det i de allerfleste tilfælde klogt at ringe til dyrlægen og lade ham/hende bedømme symptomerne.
Du kan selv danne dig et indtryk af symptomerne, det er god information, når du kontakter dyrlægen. Du kan forberede dyrlægens besøg ved at:
Tage hestens puls og temperatur.
Lytte efter tarmlyde. Læg øret mod bugvæggen ved hestens flanke og lyt efter, om der er rumlen eller andre lyde, der kan tyde på aktivitet i tarmsystemet. Det tyder på, at der stadig foregår en fordøjelse, og det er positivt.
Kontrollere slimhinderne. Har slimhinder i øjne og mund deres normale farve? Sammenlign om muligt med en rask hest.
Undersøge gødningen. Find ud af, om hesten overhovedet har afsat gødning, og om den i så fald afviger fra det normale i mængde, farve, konsistens og lugt.
Ofte kan dyrlægen, efter en tydelig beskrivelse af symptomerne, give dig besked om, hvordan hesten skal behandles, indtil han/hun kan nå frem.
Vinteren er rigtig kommet ind over Danmark. Frosten bider, og vinden gør det mere end ubehageligt at bevæge sig udendørs. Ifølge Hestelovens paragraf 17 skal heste i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold. Det kan dog fraviges, ”hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.” Selvom vejet lige nu føles ”ekstremt”, er de nuværende temperaturer ikke tilstrækkelig grund for ikke at lade hesten få frisk luft og motion på folden. Er folden særlig udsat for vinden, kan man jo forkorte hestens ophold på folden.
Husk vandet Når alting fryser til, fryser vandet i hestens vandtrug, hvis man ikke har lavet en frostsikker løsning. Ifølge Hesteloven skal heste have fri adgang til frisk drikkevand. Og selvom det ifølge loven kan fraviges ved kortere ophold på fold indtil 4 timer, har hesten faktisk et stort behov for at drikke. Heste drikker grundlæggende omkring 25 liter vand dagligt. Vandindtaget øges betydeligt med arbejde.
Forskerne er i dag lidt uenige om, hvorvidt heste foretrækker koldt eller lunken vand. Hovedsagen er, at de har fri adgang til vand, på folden, såvel som på stald.
Hestens fordøjelse er afhængig af det store vandindtag, får hesten ikke tilstrækkelig væske risikerer man, at den udvikler kolik.
Heste på fold bør have adgang til vand. Der er risiko for de udvikler kolik, hvis de ikke drikker tilstrækkeligt, eller begynder at spise sne.
Hvad er kolik Ved kolikanfald holder hesten op med at æde. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger om på bugen. Ofte vil den gerne lægge sig ned for at rulle, og når den rejser sig, ryster den sig ofte ikke, som en rask hest ville gøre. Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke op mod bugen og kaste sig rundt på jorden. I så fald kan den komme til at skade sig selv og de mennesker, der måtte være i nærheden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsrytme stiger. Ved tegn på kolik er det i de allerfleste tilfælde klogt at ringe til dyrlægen og lade ham/hende bedømme symptomerne.
Du kan selv danne dig et indtryk af symptomerne, det er god information, når du kontakter dyrlægen. Du kan forberede dyrlægens besøg ved at:
Tage hestens puls og temperatur.
Lytte efter tarmlyde. Læg øret mod bugvæggen ved hestens flanke og lyt efter, om der er rumlen eller andre lyde, der kan tyde på aktivitet i tarmsystemet. Det tyder på, at der stadig foregår en fordøjelse, og det er positivt.
Kontrollere slimhinderne. Har slimhinder i øjne og mund deres normale farve? Sammenlign om muligt med en rask hest.
Undersøge gødningen. Find ud af, om hesten overhovedet har afsat gødning, og om den i så fald afviger fra det normale i mængde, farve, konsistens og lugt.
Ofte kan dyrlægen, efter en tydelig beskrivelse af symptomerne, give dig besked om, hvordan hesten skal behandles, indtil han/hun kan nå frem.
Efter en lang sommer og folde med nedbidt græs, kan hesten i nogle tilfælde komme til at indtage sand og jord. Heste har ellers en udemærket evne til at sortere det de spiser, men i de tilfælde hvor jorden de går på er sandholdig, og græsset minimalt, vil hesten ofte komme til at indtage sand.
“Sand i hestens tarm kan forårsage alvorlige sygdomme. De mest almindelige symptomer er kronisk diarré eller kolik. Begge dele kan være svære at behandle med et positivt resultat og det skyldes primært de skader som sandet forvolder i hestens tarme. Tarmvæggen beskadiges af sandets ru overflade (det virkersom sandpapir) og hvis hesten samtidig har store mængder sand ophobet i blindtarmen kan vægten af sandet give cirkulationsforstyrrelser i tarmen og i sidste ende forårsage koldbrand i tarmen. Ved alvorlige tilfælde kan en tarmoperation være den eneste måde at behandle hesten på og prognosen ved disse operationer er oftest dårligere end ved andre kolikoperationer.” Nanna Luthersson Hestedoktoren.
Hvad er symptomerne på sandkolik?
Nedsat appetit
Nedstemthed
Hesten afsætter mindre gødning end normalt. Gødningen er ofte tør
Der kan ses vandig gødning indeholdende store mængder sand
Skiftende tilstand med periodevis kolik og periodevis tilsyneladende bedring, hvor hesten drikker og spiser normalt
Hesten taber sig
Koliksmerterne er moderate: Hesten lægger sig ned og rejser sig op, sparker mod bugen og vender sig om og kigger efter bugen
Hvis du har en mistanke om at hesten har indtaget sand, eller blot er nysgerrig på om der kunne være sand i netop din hests tarme, er der en ret simpel test du kan foretage.
Du tager blot 2-3 helt fiske hestepærer og putter i en plastikpose, og overhælder disse med vand. Tag de øverste pærer, da det er vigtigt at hestepærerne ikke har været i kontakt med jorden. Herefter sørger du for at hestepærerne opløses i vandet, og lader så posen hænge på f.eks. boksdøren i ca. 5 minutter. Når tiden er gået vil det være nemt at afgøre om der er sand/jord i hestens afføring, da sandet vil falde til bunds i posen, og tydeligt mærkes udenpå posen.
Sandkolik eller sanddiarré kan også diagnosticeres ved hjælp af ultralyd eller en røntgenundersøgelse, hvis ”posetesten” ikke giver et tydeligt svar. Ved denne undersøgelse kan man få informationer om mængden af ophobet sand.
Hvad gør jeg hvis min hest har sand i afførringen?
Der er ikke nogen decideret behandling til sand i tarmene. Men du kan forsøge at afhjælpe sandet, ved at tildele hesten loppefrøskaller. Loppefrøskaller omdannes til en gelé, når de kommer i kontakt med tarmindholdet, og kan derved transportere sandet med sig videre igennem systemet.
Forbyggelse er bedre end behandling
Sørg for at hesten altid har adgang til stråfoder, hvis den går på nedbidt græs eller jordfold i mange timer dagligt. På den måde sørger du for at hesten har andet at fordrive tiden med, end at lede efter føde i den sandholdige jord.
At heste nyder at gå på fold, kan der vist ikke være herske megen tvivl om. Men bidende insekter kan være en udfordring for deres velvære, når hestene befinder sig udenfor. Især i sommerhalvåret.
Forskere fra Aarhus Universitet har i et nyt studie undersøgt, hvor stor betydning det har for hestens velvære, at den kan søge indenfor i læskure og andre indendørsarealer.
”I vores studie har vi undersøgt forekomsten af klæger på hestenes folde gennem fældefangster, og vi har målt hestenes afværgeadfærd over for insekter sammenholdt med høj eller lav forekomst af klæger, og i forhold til om hestene havde adgang til indendørsarealer. Desuden har vi målt langtids- og akut stress gennem kortisol-niveauer i henholdsvis afføringsprøver og spytprøver fra hestene”, fastslår lektor Janne W. Christensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for undersøgelsen.
I første del af undersøgelsen indgik i alt 39 heste fordelt på ni grupper, hvoraf fem havde indendørs adgang mens de resterende fire grupper ikke havde mulighed for at gå ind.
Grupperne var fordelt på lokaliteter, som lå mindre end to kilometer fra hinanden.
Indendørsarealer blev brugt
Resultaterne viste, at hestene gjorde brug af indendørsarealerne på dage med høj forekomst af klæger samt at adgangen til indendørsarealer reducerede hestenes afværgeadfærd mod insekterne markant, dvs. at insekterne ikke fulgte med ind.
I et opfølgende studie blev der hos heste, der ikke havde adgang til indendørs areal, fundet høje kortisol-koncentrationer i spytprøverne.
”Det betyder, at vi ikke kunne måle langtidsstress som følge af insektplagen, men til gengæld at hestene befinder sig i en akut fysiologisk stresstilstand, når de angribes af fx klæger”, forklarer Janne W. Christensen.
”Vores konklusion på undersøgelsen er, at adgang til læskure og indendørsarealer øger velfærden hos heste på græs, da det giver dem mulighed for at undslippe den værste insektplage på dage med høj insektforekomst”, lyder det fra Janne W. Christensen.
Gener fra solen Når man bor i et land som Danmark, hvor årstiderne skifter, kan man i sin glæde over sol og varme glemme, hvilke skader solen også kan forårsage på udsatte hestemuler. Symptomerne på at hesten er blevet solskoldet ses ved rød og øm mule, og ved at huden skaller af. Men det kan blive meget mere alvorligt end det. Solskoldning kan resultere i længevarende problemer så som en fortykning af huden, hvilket igen kan munde ud i hudkræft.
Solens ultraviolette lys kan også gøre hvide ben (lyserøde koder) mere sårbare, fordi de påvirker hudens forsvarsmekanismer, og derfor har heste med sokker forhøjet risiko for infektioner og bakterie-angreb, som vi kender fra muk.
Hvordan kan du forebygge forbrændte muler Det vigtigste er selvfølgelig at sikre, at der er skygge på foldene, så hestene kan komme væk fra solen. Der er forskellige solcremer til heste på markedet, men mange hesteejere fortrækker at bruge kvalitets solcreme til mennesker – vandfast og med høj solfaktor.
Alle heste er dog ikke lige vilde med at få smurt det fedtede substans på mulen, og slet ikke hvis mulen allerede er øm. Her kan solstift måske være et godt alternativt.
En maske der dækker hoved og mule kan ligeledes hjælpe hesten, og har man en hest med mange lyse områder på kroppen, er et sommerdækken en god løsning.
Hvis hesten allerede er solskoldet
Hvis huden har blærer, eller det løber fra sår forårsaget af solen, skal man selvfølgelig konsultere en dyrlæge. Behandlingen består som regel i at vaske mulen og smøre den med kølende – beroligende cremer. Er der gået infektion i sårene skal de behandles med antibiotika.
Er mulen blot lidt rød og øm, kan aloe vera hjælpe eller en aftersun lotion med kølende effekt. Værd forsigtig med at sminke hesten med olie/fedt i forbindelse med stævner/udstillinger i høj sol. Det kan nemlig være med til at øge risikoen for at huden bliver forbrændt.
Fotosensibilisering Hesteejere bør være ekstra opmærksomme, hvis de har heste, der reagerer kraftigt på solen. Det kan nemlig være, at de har fotosensibilitet, en lidelse hvor ikke- og let pigmenteret hud er ekstrem følsom overfor ultraviolet lys. Det er en kemisk påvirkning af cellerne i huden, som derved får nedsat evne til at modstå lyspåvirkningen.
Virkningen af den fotokemiske reaktion afhænger af lys- intensiteten, hvor lang tid huden har været udsat for lys, og i høj grad af pigmenteringsgraden. Ofte hænger lidelsen sammen med nedsat leverfunktion, hvilket betyder, at nedbrydningsprodukter ikke kan udskilles fra leveren, men ophobes i blodet og kommer ud i huden. Ved mistanke om fotosensiblitet skal dyrlægen altid kontaktes.
Flere studier peger på, at omfanget af hegnskader er overraskende højt. Undersøgelserne bekræfter dog, at en del af foldulykkerne kan forhindres ved bedre forebyggende tilsyn med foldene. Se mere om undersøgelserne til sidst i artiklen. Artiklen kan læses i sin helhed på SEGES Heste.
Hegnet skal løbende tjekkes Løs eller knækket hegnstråd kan udgøre en reel risiko, ligesom dårlige hegnspæle kan give anledning til ulykker. Ved dagligt at have kontrol med spændingen på hegnstråden vil mange fejl på hegnet hurtigt blive opdaget.
En del af ulykkerne på fold kan nok betegnes som hændelige uheld, mens andre kan forebygges ved hyppige foldeftersyn ved at etablere stabile grupper på folden og ved at sørge for godt med plads så hestene kan komme væk, når der er konfrontationer på folden.
Årsager til at heste kommer til skade i hegnet Ved et hegnsseminar afholdt af Podahegn var der fokus på hegnsskader og hvorfor heste bryder ud af indhegningen eller kom til skade i hegnet. Som årsager til at heste kommer til skade i hegnet blev nævnt:
Nyt individ i flokken øger skadesrisikoen indtil den ny hest har fundet sin plads i flokken. Denne risiko kan reduceres ved at fjerne særligt aggressive problemheste i flokken.
For små folde. De ”svage heste” i flokken har i små indhegninger dårlige muligheder for at undslippe den ”stærke” uden at komme i kontakt med hegnet.
Inden man sætter en hest ud i en ny og ukendt indhegning, kan det være en god ide først at trække hesten rundt og vise den de nye omgivelser.
Inden man sætter en ny hest ind i flokken på folden, kan det være en god ide først at sætte den på fold med 1 eller 2 godmodige heste fra flokken.
Hopper i brunst nævnes som problematiske, idet disse ofte er initiativtagere til tvister om rangordenen i flokken og andre slagsmål.
De fleste hegnsskader forekommer om efteråret typisk i forbindelse med, at der er ved at blive mangel på græs i indhegningen. Tilskudsfoder med grovfoder på folden og løbende kontrol med, at der er tilstrækkelig med strøm på hegnet, er vigtigt for at forebygge uheld.
Ved hegnsulykker ses ofte, at ulykkerne sker ved leddene. Hestene husker, at det er her de kommer ud og ind af folden. Leddenes synlighed og sikkerhed kan forbedres ved at anvende lægter af træ eller metal.
Heste har et stort behov for at rulle sig. Hvis hesten ruller sig tæt på hegnet, er der risiko for, at den kan få et ben ind i hegnet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Ved at placere ”en sandkasse” på ca. 2×2 m midt i indhegningen kan disse skader reduceres.
Sådan undgår du hegnsulykker Afgørende for at undgå hegnsulykker er, at indhegningerne er sikre hvilke indebærer:
Der er tilstrækkelig spænding på tråden (denne anbefales min at være ca. 2500 volt) så hesten har respekt for hegnet og holder afstand til hegnstråden. Der skal være en god jordforbindelse til spændingsgiveren.
Hegnet skal være tilstrækkeligt synligt, så hegnets visuelle effekt bliver størst muligt.
Hegnet bør minimum have en højde på 1,2 m (for ponyer nedsættes kravet til hegnets højde i forhold til dyrenes stangmål
Hegnet kan bestå af mindst 2 tråde, som med gode isolatorer monteres i en højde på hhv. 0,7 m og 1,2 m.
Pæleafstanden kan være cirka 6-8 m.
Hegnet skal være konstrueret, så det skader hesten mindst muligt, hvis hesten f.eks. får et ben i hegnet.
I nærheden af stærkt trafikerede veje bør der stilles yderligere krav til elhegnet, det kan være at bruge særligt synlige hegnstråde, træhegn eller reflekser eller plasticstrimler på hegnet. Kilde: SEGES Heste/forfatter landskonsulent Eric Clausen
Hvorfor bliver hesten skadet? I et svensk studie fra 2014, Darth, baseret på spørgeskemaer til 268 hesteejere, hvis heste havde besøgt universitetsdyrehospitalet i Ultuna, blev hestene inddelt i to grupper på hver 134 heste. I gruppe 1 havde hestene være på hospitalet pga. en skade, i gruppe 2 var der en anden årsag til hospitalsbesøget, f.eks. rutineundersøgelse, kolik eller kastration. Undersøgelsen viste, at 74% af skaderne var sket, når hestene var på fold og af disse skader forekom 53% på bagbenene og 36% på forbenene og de øvrige andre steder på hesten. Under 10% af skaderne var sket i stalden. Det viste sig, at ved 31% af skaderne var hestene blevet skadet af en genstand på folden, 22% var blevet sparket af en anden hest og for 17% vedkommende skyldes skaden, at hesten var kommet i kambolage med hegnet. I 16% af svarene blev der nævnt, at der var tale om hændelige uheld, som var svære at forhindre. Flere svarede, at ulykkerne måske kunne være forhindret ved jævnligt at gå foldene grundigt igennem med henblik på genstande, som hestene evt. kan skade sig på. F.eks. sten, grene, løs hegnstråd eller andre genstande og ved at tjekke hegnet.
I et andet studie (Stigwall, 2014), som omfatter skader på heste, var der i alt observeret 15 skader. Heraf havde 9 heste skadet sig på folden og 4 havde fået skader i stalden. Begge ovenstående undersøgelser tyder således på, at foldskader er mere udbredte end skader i stalden.
I en interviewundersøgelse, hvor svenske dyrlæger blev kontaktet om omfanget af heste med skader ved opstaldning, fold og lign. som de havde behandlet indenfor de sidste 2 år, var der kun svar fra 4 ud af 30 kontaktede dyrlæger.
Mest udbredte skade var heste der var kommet i kambolage med hegnet og derefter fulgte skader, der var forvoldt af anden hest på folden. Yderligere var en hest kommet til skade i en walker træningsmaskine og 1 hest var blevet skadet i en hestetrailer.
Det er vigtigt med en gradvis tilvænning fra grovfoder til græs, så hestens fordøjelsessystem kan tilpasse sig. For heste med stofskifteproblemer kan græsning, varighed og ikke mindst overgangen være det der udløser ømme hove og det der er værre, så der er grund til påpasselighed.
Langsom tilvænning Foråret bliver derfor let en test af tålmodighed for både hest og ejer. Hesten står klar ved leddet og kan ikke vente med at komme på græs, men ejeren skal bruge tid på at gøre overgangen sikker og sund. Når bladene dannes fra de første forårsspirer stiger sukker og stivelsesindholdet, hvilket gør græsset særligt fristende for hesten. Derfor kommer hesten let til at overspise på det tidlige forårsgræs. Det anbefales derfor at man kun lukker hesten på græs i ca. 15 minutter den første dag, og herefter langsomt øger tiden. Samtidigt bør man fortsætte vinterfoderrationen, særligt stråfoderet, så bakteriefloraen i hestens fordøjelseskanal kan nå, at tilpasse sig den nye fodring.
Hvornår er det bedst at lukke hesten på græs? Forår og efterår hvor temperaturerne svinger meget mellem nat og dag er problematiske. Om dagen hvor solen skinner og temperaturen er over 6 plusgrader, danner græsset sukker/fruktan, som bruges til græssets vækst. Er der frost om natten vil sukkerindholdet stadig være højt i græsset om morgenen, og hestene er vilde med den mere sødlige smag, som desværre er vanskelig for hesten at nedbryde i mavetarmkanalen.
Et højt sukkerindhold er især farligt for din hest hvis den ikke gradvist er vænnet til det. Optager hesten pludselig meget sukker som mikroorganismerne i dens stortarm ikke er vænnet til, vil der dannes en stor mængde mælkesyre som ødelægger de gavnlige bakterier. Når endotoksinerne via blodbanerne når til hovene, dannes en overaktivitet i specifikke enzymer. Disse enzymer er vigtige for normal hovvækst og reparation, men når de bliver overaktive, kan de i stedet blive nedbrydende. Dette er den overvejende årsag til forfangenhed. Når de gavnlige bakterier i hestens stortarm dør, kan det have flere konsekvenser som alle kan lede til stofskifteproblemer og ømme hove, så det er altså en god idé at passe godt på hestens tarmflora.
Der er højst koncentration af sukker i græsset, når solen skinner på kølige dage, da græsset ikke vokser så meget ved lavere temperaturer. Der er således mindst sukker i græsset, når der er varmt og overskyet. Pas derfor på med at lukke hesten på græs, så længe der stadig er nattefrost og når der er køligt vejr med solskin.
Der findes ikke noget præcist “bedste tidspunkt på dagen” at lukke hesten på græs hen over sommeren. Men generelt er det fra tidligt om morgenen og frem til midt på formiddagen. Dette tidspunkt anbefales når temperaturen om natten er højere end 6 grader. Det betyder nemlig at græsset vokser, og når der ikke er sollys vil der ikke være nogen fotosyntese og planterne vil bruge den lagrede sukker som energikilde til vækst. Under sådanne forhold vil sukkerindholdet i planterne være lavt om morgenen og efterfølgende stige i løbet af dagen for så at blive forbrugt om natten sådan at sukkerindholdet er relativt lavt igen sidst på natten/om morgenen.
Stængler, nej tak Sukkerindholdet er altid højst i den nederste del af planten, så jo længere nede på planten der spises, jo mere sukker vil hesten indtage (målt pr. kg tørstof). Derfor er en nedbidt eller nyslået græsfold ikke at foretrække. Da der generelt er mere sukker i stængler end blade er en uplejet græsmark med høje stængler heller ikke god for hesten.
Vælg gerne en græsblanding som er sammensat uden rajgræsser og andre sukkerholdige græssorter, og sørg så for at pleje græsmarken gennem hele sæsonen. Vil du blive klogere på græs til heste kan du læse mere i dette blogindlæg: https://dangro.com/graes-til-heste-det-boer-du-vide/
Hesten må ikke blive overvægtig på græs Hvis hesten bliver overvægtig, bør det daglige græsindtag begrænses til færre timer. Har hesten været forfangen eller er den i risikogruppen, kan den kun tåle at gå på græs i nogle få timer – nogle kan slet ikke tåle græs. Det kan være bedre at lade disse heste gå på jordfold/vandrefold med fri eller afmålt adgang til hø og halm.
For at understøtte en optimal sukkermetabolisme hos hesten, kan supplering med MetaSupport anbefales. MetaSupport indeholder en nøje sammensat urteblanding, samt magnesium, pektin og naturlige flavonoider, der bidrager til at fremme en god sukker metabolisme og insulin funktion. Et sådant tilskud kan medvirke til at nedbryde de farlige fedtdepoter hos overvægtige heste / heste med følsomt stofskifte.
Skal hesten suppleres med stråfoder og krybbefoder når den går på græs? Det gælder for alle heste uanset hvor mange timer de går på græs, at de med fordel kan tilbydes hø og halm ved siden af græsset – særligt i første del af græsningssæsonen hvor indholdet af træstof i græsset er lavt. De fleste heste vil få dækket deres behov for energi og proteiner via græsset, men de har stadig brug for supplement med vitaminer og mineraler. Til drægtige hopper, diegivende hopper, føl og ungheste anbefales det at bruge Omega-3 Junior, som vil sikre optimal ernæring med afbalanceret vækst, passende huld, god produktion af modermælk mm.
Magnesiumtilskud kan være nødvendigt når græsset begynder at gro Om foråret når græsset begynder at vokse, vil det producere overskydende kalium. Kalium begrænser optaget af magnesium, som hestene har en begrænset evne til at lagre. Da magnesiumoptagelsen fremmes af natrium, er det en god idé at supplere hesten med ekstra salt og magnesium når forårsgræsset begynder at vokse. For nogle heste kan et supplement være nødvendigt hele græsningssæsonen, men som udgangspunktet er behovet størst når græsset vokser hurtigt. Magnesium er et meget vigtigt mineral, da det hjælper med at regulere en række af kroppens funktioner. Et tegn på magnesiummangel er stresset og anspændt adfærd, og det menes også at mangel på magnesium kan være årsag til overvægt.
Det er svært at overdosere en hest med magnesium (den får diarré, når den får for meget). Har din hest vist anspændt adfærd pga. magnesiummangel vil du som regel se forbedringer inden for 1-2 uger efter opstart på magnesium, og herefter gradvise forbedringer hen over den næste måned. At udfodre magnesium 2 gange om dagen har vist sig at give de bedste resultater, da hesten så er i stand til at absorbere en højere samlet daglig mængde.
Kilde: Dangro/forfatter: Ditte Katrine Oksen se mere HER
Vores undersøgelse om hestenes foldvaner fik 332 besvarelser (tak til alle der tog sig tid til at svare), og det er der kommet nogle spændende betragtninger ud af. Blandt andet ser det ud til, at heste i Danmark er meget på fold og oftest med foldkammerater.
Primært dressurheste Ikke overraskende brugte størstedelen af dem, der udfyldte skemaet, primært deres hest til dressur. Det tal nåede op på hele 51%. Dernæst red 23,5% skovtur, mens 20,8% svarede at de primært bruge deres heste allround. 18,4% var primært springheste, mens de mindre discipliner som military, distance, voltigering og andet ikke fik så mange kryds i skemaet. En vigtig information i forhold til resultatet er, at det var muligt at sætte kryds ved mere end en disciplin.
Det er vigtigt for mig, at min hest er ude mest muligt, og han går i en harmonisk flok. Stråfoder ad libitum.
Fra undersøgelsen
Mange timer på fold Fordommen om, at dressurheste ikke må komme på fold, er nok noget, de fleste ryttere er stødt på – på et eller andet tidspunkt. Ifølge vores undersøgelse, er det ikke helt det billede, der gør sig gældende. Når man tænker på, at 51% af dem, der svarede på skemaet, primært red dressur, er det interessant, at hele 29,5% svarede, at deres heste gik på fold alle lyse timer om vinteren og døgnfold om sommeren. 28,9% gik på fold 5-8 timer om dagen, mens 20,8% gik ude mere end 8 timer om dagen. Kun 1,8% af de adspurgte havde deres heste på fold 1-2 timer om dagen.
Min hest går meget ude, og det er godt for den, da den har en skade. Desværre er den nødt til at have mundkurv på i overgangen til nyt græs på grund af forfangenheds tendens.
Fra undersøgelsen
Hestene står hjemme eller privat Det er nemmere at have sine heste på fold i mange timer, hvis man ikke har dem på et ridecenter, hvor der ofte er rift om pladserne. Med ovenstående tal i mente, giver det også mening, at hele 41,6% af de adspurgte havde hestene hjemme, og 39,5% havde dem opstaldet i en privat stald. 17,9% svarede at deres heste stod på et ridecenter.
41,6% svarede at de havde hestene hjemme.
Mange har foldkammerater Alle ved, at heste er flokdyr, og så vidt muligt skal de have artsfæller at socialisere sig med på marken. Der kan dog være flere grunde – herunder skadesforbygning og små folde – til at heste går alene på fold. Resultatet af spørgeskemaet viste, at 44,4% af hestene gik sammen med 2-5 andre heste, 35,6% gik sammen med 1-2 heste, mens 15,8% gik med mere end 5 heste. Kun 4,3% satte kryds ved, at deres hest gik alene på fold.
Mine heste går på vandrefold 24/7, hvilket minder om naturlig hesteadfærd mest muligt. De er ude med artsfæller døgnet rundt og får bevægelse og vandrer efter mad.
Fra undersøgelsen.
Dækken eller ej Ikke overraskende svarede 82,1%, at deres heste havde dækken på om vinteren (vi bor jo i Danmark), mens kun 6,4% havde dækken på om sommeren (sommereksem). 17,9% svarede at deres heste aldrig havde dækken på. I et land som Danmark er det meget naturligt, at rideheste har dækken på om vinteren, og at nogle heste er så plaget af insekter om sommeren, at de kun kan få fred med insektdækkener.
Mine heste er ude efter vejrforholdene og om sommeren efter insektmængde. De har regndækken på ved heldags regn og blæst.
Fra undersøgelsen.
Tak for hjælpen Vi synes, at tallene fra denne lille brugerundersøgelse er interessante, og giver et fint indblik i tendensen for hestehold i Danmark. Igen stor tak til alle, der havde lyst til at dele informationer om deres hestes foldvaner i spørgeskemaet.
Heste er flugtdyr. Vi kan ikke lave om på deres trang til at flygte, når de skræmmes, men vi kan i høj grad ændre deres opfattelse af, hvad der er farligt, og hvad der ikke er farligt.
Jan Ladewig
Sikkerhed omkring heste og i ridesporten er noget, vi alle tænker over. Desto længere tid man har været i ridesporten, desto mere indgroet bliver de gode vaner omkring hesten, og desto bedre bliver man til at læse hestens kropssprog og forstå dens adfærdsmønstre. Heste er store dyr med masser af kræfter, og dertil er de flugtdyr, hvilket betyder, at deres bedste forsvar er at reagere hurtigt og gerne væk fra det, der skræmmer dem. Derfor er det en nødvendighed for ryttere og hesteejere altid at være på forkant med de potentielle farlige situationer, der kan opstå i dagligdagen med heste, og det er netop, hvad Jan Ladewigs nye bog Sikkerhed for hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning stiller skarpt på.
Omgang med hesten på folden Der findes mange hverdagssituationer, der kan være potentielt farlige, hvis man ikke kender til hestens adfærd. Bare sådan en ting som at hente hesten fra fold. Det er noget, vi alle gør jævnligt – eller måske ligefrem dagligt – uden måske at tænke over det. Men når man nærmer sig en eller flere heste. der går frit, kan der opstå situationer, hvor hesten bliver forskrækket og sparker ud, eller hvor hesten ikke vil fanges og truer rytteren. Heste kan også lege sammen, hvilket kan være voldsomt, og har du en godbid med til hesten, kan det udvikle sig til skænderier slagsmål mellem de slikglade heste.
Men hvordan indfanger du så hesten på den mest sikre måde? Det giver Jan Ladewig sit bud på her:
”Når du nærmer dig hesten, skal du lade den vide, at du kommer. Du kan for eksempel kalde på den. Du skal gå roligt hen mod hesten. Du må ikke løbe. Når du nærmer dig en hest, skal du gøre det fra siden, helst den venstre side og lidt forfra. Der kan hesten se dig komme. Hvis hesten er tilbøjelig til at løbe væk, bør du nærme dig fra den retning, hesten er mest tilbøjelig til at løbe, så du afskærer dens flugtmulighed. Så er der større chance for, at den bliver stående stille.”
Min hest vil ikke med ind! Hvis hesten ikke vil fanges, kan det være fristende at løbe efter, men hestene kan opfatte det som at blive jagtet, og dermed sparke ud efter sin forfølger. Den bedste og mest sikre måde at få fat i en hest, der ikke vil fanges, er ifølge Ladewig:
”Du bør starte med at gå roligt efter hesten uden at jage den. Det kan tage lang tid. Stop eventuelt op hvis du kan se, at hesten vil gå væk. Du skal være mere tålmodig (eller stædig) end hesten. Efter et stykke tid finder den som regel ud af, at den ikke kan slippe af med dig. For nogle heste kan det tage lidt lang tid, inden de opgiver at undvige, men det er som regel besværet værd. Næste gang vil hesten ikke være helt så vanskelig at fange.”
Kom sikkert ud på den anden side Når man har fanget hesten, så kender de fleste nok problemet med at få hesten ud fra folden. Nogle gange står man og balancere med hegnet i den ene hånd, en utålmodig hest i den anden hånd, samtidig med at man skal passe på at de andre heste ikke løber med ud, når man åbner leddet. Det kan igen være en potential farlig situation, hvor man kan blive trådt på, sparket, eller løbet ned, hvis alle hestene prøver at komme ud af leddet på en gang. Derfor er det vigtigt, at du lære din hest at stoppe og gå frem på kommando, så du kan kontrollere den i situationen, hvor du skal have den gennem leddet:
Før hesten hen til leddet
Giv den signal til at standse
Åbn leddet
giv hesten signal til at gå fremad
Drej hesten rundt og giv den signal til at standse
luk leddet
Giv hesten signal til at gå fremad, drej rundt og gå væk fra leddet.
Video: At føre hesten ud gennem et led
Har hesten tendens til at rive sig løs fra sin rytter på vej ud fra folden og selv løbe tilbage til stalden, så har Jan Ladewig følgende råd:
”Inden hesten drejer sig rundt for at løsrive sig, begynder den med at dreje hovedet. Hvis du ved, at hesten er tilbøjelig til at stikke af, kan du dreje den hoved en smule ind mod dig, eventuelt samtidig med at du presser din albue mod hestens hals. Derved kan du nemmere kontrollere hesten, idet den er mindre tilbøjelig til at dreje rundt og rive sig løs.”
Om Jan Ladewig I forbindelse med udgivelsen af Jan Ladewigs bog ’Sikkerhed For hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning’, sætter vi fokus på en række dagligdagssituationer med heste, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Jan Ladewig er professor i husdyrsadfærd og -velfærd på Københavns Universitet. Siden 2007 har han været æresmedlem af The International Society of Equitation Science. Du kan læse og lære meget mere om sikkerheden for heste og ryttere i Ladewigs bog, der kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på www.shop-egolibris.dk
