Skip to main content

Tag: Herning Voltigering

På trods af kiks – Sheena scorede flotte point

Søndag skulle voltigørerne vise den tekniske kür ved ECCO FEI World Championships i Jyske Bank Boxen. De tekniske øvelser, der er bestemt på forhånd, bliver sat sammen i et program.

Efter gårsdagens obligatoriske program lå Sheena Bendixen placeret som nummer fire.

Læs også: Sheena levede op til forventningerne

Og hun blev søndag mødt af stående applaus fra publikum.

Klintholms Ramstein tog det ganske roligt, mens Sheena gjorde, hvad hun kunne på ryggen af ham.

“Nej, nej, det var præcis, hvad der ikke måtte ske,” udbrød kommentatorerne, da Sheena desværre fejlede i afslutningen af det ellers flotte program.

På trods af den ærgerlige fejl fik Sheena 8.129. Drømmen om en topplacering lever dermed stadigvæk.

Rammstein scorede rigtig gode point, og ifølge kommentatorerne er den dygtige hest med til at holde hende inde i medaljekampen.

Udfordrende

Netop det tekniske program var forudset til at blive Sheena Bendixens største udfordring.

Det har longefører Lasse Kristensen tidligere fortalt til Zibrasport Equest:

“Den tekniske del skal vi igennem, fordi det er svært. Det er her Sheena er mest udfordret. De tekniske øvelser kommer hurtigt, hvor vi i küren kan justere uden at få fejl,” siger Lasse.

Se også: Riders Corner with Thomas Bisgaard – Herning2022

De to andre danskere i den individuelle konkurrence gjorde også en fin figur. Iben Dines Pedersen og Tophøjs Geleto Lieto fik 7.082 for deres tekniske program, mens Nanna Trab Christensen og Boston scorede 6.896.

Se resultatet her

Mandag skal medaljerne i voltigering fordeles, når de har fremført deres freestyle.

God første dag for de danske voltigører

Der er altid et ekstra pres, når man skal performe på hjemmebane. Men de danske voltigører gjorde det forbilledligt, stod for presset og havde en rigtig god første konkurrencedag i Jyske Bank Boxen. Både den danske gruppe og de tre kvindelige enkeltvoltigører var i ilden i dag for første gang i en arena med masser af danske fans.  

Grupperne skulle først på banen, og på forhånd var danskerne spået en placering i top-5 ud af de 14 deltagende hold. Dagens runde bød på voltigeringens obligatoriske øvelser, som består af øvelser, der skal vise voltigørernes evne til at arbejde sammen med hesten, deres smidighed og styrke og balance. Altså en konkurrence, hvor alle deltagerne viser det samme, og derfor er fuldstændigt ligestillede, når de bedømmes.

Levede op til forventningerne 
Da de danske kvinder løb på banen med longefører Maria Rasmussen og hesten Turbo af Kloster og viste virkelig fine øvelser, som fik dommerne til at kvittere med 7.329. En fornem score til et internationalt mesterskab af et hold bestående af voltigørerne Helena Nagel-Harvig, Helena Sjøgren, Anna Lawaetz, Sheena Bendixen, Nanna Trab Christensen og Esther Rasmussen.  

” Det var mega-stort at løbe ind i arenaen. SÅ fed en følelse”, sagde Helena Nagel-Harvig efter holdets runde i Boxen. Også at mærke alle danskerne på tilskuerpladserne. Det var svært ikke at blive meget følelsesladet og nærmest begynde at græde, inden vi kom ind på banen”. 

Det plejer at være tyskernes kongedisciplin at lave obligatoriske øvelser, men franskmændene ville det anderledes i år og smuttede lige forbi og lagde sig i spidsen af dagens konkurrence med 8.068 point mod tyskernes 7.940.  

Danskernes point rakte til en placering som nummer fem med Schweiz og Østrig foran sig. Men så tæt, at der virkelig kommer kamp om placeringerne, når grupperne skal i finalen på mandag.  

Sheena Bendixen ved VM i Herning 2022. Foto: Kee Frandsen/Den Smukke Hut

Flotte resultater hos damerne 
Hos de danske kvinder, der starter i den individuelle konkurrence, var dagen en rigtig god begyndelse på tre dages tætpakket program med obligatoriske programmer i dag, den tekniske test i morgen og freestyle-finalen på mandag. 29-årige Sheena Bendixen har været udråbt som en af favoritterne, og med 8.203 for dagens program og en placering som nummer fire, har hun lagt et solidt fundament for de næste to runder. 

”I dag var der både gode og mindre gode ting. Men jeg gjorde mit bedste. Der er virkelig pres på, når man kommer ind i arenaen, så jeg skulle virkelig koncentrere mig om at holde fokus”, sagde Sheena Bendixen, som var til start på hesten Rammstein med longefører Lasse Kristensen.  

Debutant dagens overraskelse 
For Iben Dines Pedersen er det første gang, at hun er til et mesterskab for seniorer, men det var der ingen, der kunne se, da hun løb på banen sammen med longefører Hanne Haagen Hansen og hesten Tophøjs Geleto Lieto. Hun bankede den ene gode øvelse af efter den anden og landede til slut et fornemt resultat på 7.577 og en 15. plads i et virkelig stærkt felt.  

”Jeg er virkelig glad og virkelig overvældet. Det er min første sæson som 3. stjernet senior, så jeg havde slet ikke regnet med at komme med. Men det er mega fedt at være her”, sagde en meget glad Iben Dines.  

For Nanna Trab Christensen, den var sidste dansker på banen i dagens konkurrence, blev det til 7.278 point og en 22. plads.  

”Jeg er tilfreds, selvom de obligatoriske øvelser jo ikke er min stærkeste runde.  Men det er meget overvældende at være på hjemmebane og mærke publikum i ryggen”, sagde Nanna, der var på banen med longefører Pia Sørensen og hesten Boston. 

Tilfreds landstræner 
For landstræner Dorthe Ballegaard er det også meget svært at se hår i suppen, for det har været en rigtig god dag på voltigerings-kontoret. 
”Det er gået rigtig godt. Alle danskerne har formået at præstere optimalt på trods af pres, og det at være på hjemmebane. Og så har alle de danske heste præsteret virkelig godt”, slutter landstræneren, der nu forhåbentlig kan se frem mod flere gode præstationer, når den danske Pas de Deux-duo Freja Linde og Maria Thinggaard skal på banen i deres første runde i morgen, og de danske damer skal vise deres tekniske programmer – ligeledes i morgen. 

Resultatliste – Team, obligatorisk 

Resultatliste – Kvinder, obligatorisk 

Resultatliste – mænd, obligatorisk 

/Herning2022

Sheena levede op til forventningerne

Jyske Bank Boxen er lørdag omdrejningspunktet for voltigeringskonkurrencerne ved VM i Herning.

I formiddags blev første del af holdkonkurrencen afviklet. Det danske team BIS1 scorede 7.329, og det betyder, at de pt. ligger på en femteplads.

Bliv klogere på voltigering her: Riders Corner with Thomas Bisgaard – Herning2022

Den individuelle konkurrence for kvinder har tre danske voltigører til start, og Sheena Bendixen lagde ud med et suverænt program på Klintholms Ramstein.

Intet mindre end 8.203 fik hun for sin kunnen på ryggen af Rammstein, der blev guidet rundt i longen af longeføreren Lasse Kristensen.

Sikkert viste hun de obligatoriske øvelser for dommere og publikum.

“Der var nogle ting, der var gode.

Jeg var god til at holde fast og holde fokus.

Sheena Bendixen

Jeg blev ved med at arbejde derinde, så øvelserne lykkedes. Jeg var rigtig i god i fane, møller og stand – der connectede jeg med Rammstein.

Det er en helt fair bedømmelse, jeg fik,” fastslår Sheena til Zibrasport Equest.

Lasse var også godt tilfreds med dagens præstation:

“Rammstein er jo en spændende hest og en god kammerat. Han er 18 år, og han er virkelig en fed hest, som vi kan regne med. Han blev frisk, og det tror jeg også godt, at Sheena kunne mærke. Dommerne gav ham også en god bedømmelse, og han er faktisk ret god til ikke at lave fejl,” fortæller Lasse Kristensen.

Det tekniske program venter

“VI håber på, at vi har en stabil hest de kommende dage, og så har Sheena en chance for medalje. Den tekniske del skal vi igennem i morgen, fordi det er svært. Det er her Sheena er mest udfordret. De seks øvelser kommer hurtigt, hvor vi i küren kan justere uden at få fejl,” siger Lasse.

Foto: Den smukke hut

Og det er kun marginaler, der adskiller atleterne i toppen. Efter dagens Compulsory Test ligger Sheena placeret på en fjerdeplads – og chancerne for en medalje er stadig store.

Iben Dines Pedersen og Tophoejs Geleto Lieto blev belønnet med 7.577, mens Nanna Christensen og Boston scorede 7.278.

Søndag skal de vise det tekniske program, mens mandag er dedikeret til freestyle – herefter fordeles de individuelle medaljer.

Se resultatlisten her

Med 1 af guld og 5 medaljer af sølv og bronze har Danmark stolte traditioner ved verdensmesterskaberne i voltigering. Den seneste medalje blev vundet sidste år, da det i Nations Team konkurrencen blev til dansk bronze. Sammen med 2 fjerdepladser sidste år til henholdsvis Sheena Bendixen i den individuelle konkurrence for kvinder og den danske gruppe (BIS) fra Billund, kunne der meget vel være flere medaljer i luften på hjemmebane i år.

Der uddeles 5 sæt medaljer, Danmark er repræsenteret i 4 af konkurrencerne, og medaljeduften spreder sig fra kvindernes individuelle konkurrence, Nations Team konkurrencen og gruppernes konkurrence.

Kilde: DRF

Voltigering begynder i dag

”Det er lige præcis sådan en scene, som man gerne vil præsentere voltigering på”, kommer det prompte fra den tidligere verdensmester i voltigering, Joanne Eccles, da hun står og kigger ind i konkurrencearenaen i Jyske Bank Boxen. Boxen er i de kommende dage skueplads for VM i voltigering i Herning, hvor der dystes i 4 discipliner inden for ridesport. 

Voltigering er gymnastik og akrobatik på ryggen af en galoperende hest. Og hvor man ikke skal sammenligne disciplinen med cirkus, så leverer den hver gang et spektakulært show, når koreografi, kostumer og musik spiller sammen.  

Det er som en rigtig scene
Og show-fornemmelsen kommer virkelig til sin ret i Boxen, fortæller Joanne Eccles.  
”Det her er ikke bare en arena. Det er virkelig en scene, hvor vi kan vise voltigeringen frem for verden. Den er fantastisk”.  

Den amerikanske enkeltvoltigør, Daniel Janes, er helt på linje med Joanne, efter at have testet rammerne.  
”Jeg er vild med lyssætningen, som virkelig sætter spotlys på det, der sker på banen. Og selvom rammerne er store, så har arrangørerne stadig formået at skabe en intim stemning i hallen, så vi glæder os til at løbe på banen”. 

Kommende gladiatorkamp om medaljerne 
Med en opbygning som et amfiteater klar til ”gladiator”-kamp, er der lagt op til skarp konkurrence i de fire konkurrencer, som voltigørerne deltager i – nemlig grupper, hvor man er 6 voltigører i en gruppe, enkeltvoltigering for herrer og damer og den sidste disciplin – Pas de Deux, hvor voltigørerne konkurrerer som par.  

Se også: Riders Corner with Thomas Bisgaard – Herning2022

Selvom tyskerne normalvis står stærkt, så er franskmændene på jagt efter medaljer og kan meget vel snuppe guld i både enkelt herre, hvor Lambert Leclizio skal forsvare sin titel som verdensmester.

Hos kvinderne har Manon Moutinho senest vundet årets World Cup finale og ligger nummer 1 på verdensranglisten. Og så har man fra fransk side sat et – i hvert fald på papiret – meget, meget stærkt hold, som godt kan udfordre tyskernes ellers meget velsmurte voltigeringsmaskine.  

Danskerne melder klar 
Startrækkefølgen til VMs første konkurrencer i Jyske Bank Boxen er klar, og det er de danske voltigører også, når konkurrencerne begynder lørdag klokken 9.00 med gruppernes obligatoriske øvelser. Her er Danmark repræsenteret med et stærkt og sammentømret hold, der godt kan blande sig i medaljekampen.

De kvindelige enkeltvoltigører med danske Sheena Bendixen følger efter med deres obligatoriske øvelser kl. 12.30 og så slutter herrerne første konkurrencedag af. Her har Danmark dog ikke nogen deltagere med.  

Se startlister for lørdagens konkurrencer her 

/Herning2022

Velkommen – og smil til fotografen

Inde på staldområdet i et roligt hjørne ved siden af de to opvarmningsbaner har FEI’s medieteam opsat et fotostudie med et stort lærred – stort nok til at bruge som baggrund for en hest i fuld figur. Rytterne ankommer i fuld konkurrenceuniform med jakker fyldt med ornamenter fra tidligere bedrifter. 

Fotograferne Mehmet Akdag og Jonas Franke har adskillige personer til at assistere. Det er ikke altid nemt at få en hest til at ”smile” til kameraet, altså at rejse ørerne og se opmærksom ud. En af assistenterne afspiller en lyd – en hest der vrinsker er den mest populære, og giver det bedste resultat.  
Rytterne er nemmere og mere bevidste om, at det er vigtigt at tage sig ud fra sin bedste side. Når alt kommer til alt, så er det dette billede, der vil blive vist til millioner af seere, når der bliver streamet og sendt TV-signal til hele verden. 

Foto: Herning2022

Hele dagen, og flere dage i træk, står rytterne og deres heste i kø sammen med officials, chef d’Equipes og landsholdsdyrlæger. Uden for fotostudiet kan hestene græsse lidt eller bare kigge nærmere på deres holdkammerater eller konkurrenter. 

Slutresultatet er fritlagte billeder, der bliver brugt på storskærmene, når ryttere og heste skal præsenteres på banerne. TV-stationer bruger også billederne på forskellig vis.

Foto: Herning2022

/Herning2022

Medaljeduft i Boxen ved VM i ridesport

Med 1 af guld og 5 medaljer af sølv og bronze har Danmark stolte traditioner ved verdensmesterskaberne i voltigering. Den seneste medalje blev vundet sidste år, da det i Nations Team konkurrencen blev til dansk bronze. Sammen med 2 fjerdepladser sidste år til henholdsvis Sheena Bendixen i den individuelle konkurrence for kvinder og den danske gruppe (BIS) fra Billund, kunne der meget vel være flere medaljer i luften på hjemmebane i år.

Der uddeles 5 sæt medaljer, Danmark er repræsenteret i 4 af konkurrencerne, og medaljeduften spreder sig fra kvindernes individuelle konkurrence, Nations Team konkurrencen og gruppernes konkurrence.

Optimal forberedelse

De største medaljeforventninger i Boxen hviler på skulderne af 29-årige Sheena Bendixen sammen med hesten Ramstein og longefører Lasse Kristensen, der også fungerer som Sheena’s træner.

Træner og longefører Lasse Kristensen sætter ord på forventningerne: ”Vores målsætning for deltagelsen ved VM på dansk grund har været at gøre alt, hvad vi kunne, for at være optimalt forberedt til at præstere i Boxen, og den målsætning er opfyldt. Det er umuligt at sige, om det giver en medalje, for niveauet blandt kvinderne er ekstremt højt og konkurrencen er ekstremt hård. Hvis alt flasker sig, så både Sheena, hesten og jeg leverer vores ypperste, så er en medalje også en mulighed, for der er sket klare forbedringer siden sidste år.”

Fremgang over hele linjen

Den danske holdleder i voltigering, Dorthe Ballegaard minder om, at resultaterne fra sidste års corona-udsatte VM giver grund til optimisme for Sheena’s chancer, men også for chancerne i gruppe-konkurrencen samt Nations Team konkurrencen, hvor den danske gruppe og to individuelle voltigører konkurrerer som et nations-hold.

”Sidste år vandt vi bronze i nationskonkurrencen, og var helt tæt på at få bronze både i gruppe-konkurrencen og til Sheena i den individuelle konkurrence, og alle har udviklet sig rigtig godt siden sidste år, men det er jo også en sport, hvor hesten har afgørende betydning, og i de rammer, der er ved et VM, så kan alt ske, siger Dorthe Ballegaard.

De danske voltigører

De voltigører, der repræsenterer Danmark ved VM i Herning er:
Individuelle kvinder:
Sheena Bendixen / Ramstein, longefører Lasse Kristensen
Nanna Trab Christensen / Boston, longefører Pia Sørensen
Iben Dines Pedersen / Tophøjs Geleto Lieto, longefører Hanne Haagen Hansen

Gruppevoltigering:
BIS (Billund Sportsrideklub) / Turbo af Kloster, longefører Maria Louise Rasmussen

Pas de Deux:
Freja Linde & Maria Thinggaard Sørensen / Qiun af Østerholm, longefører Nanna Klinge

Konkurrencerne i voltigering begynder lørdag 6. august og de første medaljer uddeles mandag 8. august

/Herning2022

Bliv klar til VM med det nye special edition Riders NOTEBOOK magasin

I anledningen af ECCO FEI World Championships i Herning giver vi dig en online særudgave af magasinet Riders NOTEBOOK på engelsk, hvor du kan komme tæt på flere af de fantastiske ryttere, som skal ride ved VM i en af de fire discipliner.

Magasinet byder på en eksklusiv blanding af de bedste artikler med prominente ryttere fra arkiverne krydret med nye spændende artikler og portrætter, som gør dig klogere på danske såvel som internationale ryttere. Glæd dig til bl.a. at læse om Sveriges ukronede springdronning Malin Baryard Johnsson, Ingrid Klimkes rejse fra military til dressur, medaljekandidaterne i paradressur, den danske voltigør Amanda Staalsø og Cathrine Laudrup-Dufour og Cassidys historie sammen.

Du får samlet 100 siders spændende læsning, som gør dig fuldstændig klar til at følge verdensklasse dressur, spring, paradressur og voltigering henover 10 spændende dage i Herning!

Læs Riders NOTEBOOK: Herning2022 – The Magazine GRATIS her

Riders Corner: Få dagens højdepunkter live fra Herning

Når ECCO FEI World Championships i Herning går løs, er det med Zibrasport Equest på pletten! Vi følger mesterskabet tæt, og det samme kan du i vores daglige live studie Riders Corner, som sender direkte fra stævnepladsen i Herning. Zibrasport Equests Louise Woss Sigerslev byder velkommen til seerne to gange dagligt i et morgen- og et aftenprogram fra Zibrasport Equest scenen, hvor dagens hovedpersoner og andre aktører ved stævnet vil gæste studiet til en snak om dagens begivenheder.

Du kan glæde dig til spændende interviews med rytterne, indslag fra stævnepladsen, og så tager vi dig eksklusivt med behind the scenes af det største ridesportsstævne på dansk grund nogensinde!

Følg Riders Corner live foran Zibrasport Equest scenen, hvis du er i Herning, eller se det live på zibrasportequest.com.

Se hele vores sendeplan inkl. Riders Corner her

Følg danskernes VM på DRs kanaler

Har du ikke mulighed for at være til stede i Herning, når det største ridesportsstævne nogensinde på dansk grund løber af stablen, så kan du heldigvis se mesterskabsklasserne på DRs kanaler fra den 6. til den 14. august. Du kan følge al dressur og springning samt paradressur og voltigering med dansk deltagelse på enten DRTV eller DR2. Husk du desuden kan LIVE streame alle CDI og CSI klasser, Riders Corner, interessante side events og Show Night på Zibrasport Equest. Se vores sendeplan her.

DRs sendeplan under VM

Lørdag den 6. august
kl. 9.00-11.30 FEI World Vaulting Squad Championship (DR2/DRTV)
kl. 11.00-14.20 FEI World Dressage Team Championship Grand Prix (DR2)
kl. 12.30-16.30 FEI World Vaulting Female Championship (DRTV)
kl. 15.20-20.00 FEI World Dressage Team Championship Grand Prix (DR2)

Søndag den 7. august
kl. 10.00-14.00 FEI World Vaulting Female Championship (DRTV)
kl. 11.00-14.20 FEI World Dressage Team Championship Grand Prix (DR2)
kl. 15.20-20.00 FEI World Dressage Team Championship Grand Prix (DR2)
kl. 18.00-19.00 FEI World Vaulting Pas de Deux Championship (DRTV)

Mandag den 8. august
kl. 8.30-12.30 FEI World Vaulting Female Championship (DR2)
kl. 13.30-16.20 FEI World Dressage Grand Prix Special Championship (DR2)
kl. 15.30-18.00 FEI World Vaulting Squad Championship (DRTV)
kl. 17.00-19.50 FEI World Dressage Grand Prix Special Championship (DR2)

Onsdag den 10. august
kl. 11.00-13.10 FEI World Jumping Championship (DR2)
kl. 11.00-12.00 FEI World Vaulting Pas de Deux Championship (DRTV)
kl. 12.15-14.30 FEI World Para Dressage Individual Championship Grade II (DRTV)
kl. 13.00-15.30 FEI World Vaulting Team Championship (DRTV)
kl. 13.40-17.00 FEI World Jumping Championship (DR2)
kl. 20.00-23.00 FEI World Dressage Grand Prix Freestyle Championship (DR2)

Torsdag den 11. august
kl. 13.00-15.10 FEI World Jumping Championship (DR2)
kl. 14.00-16.50 FEI World Para Dressage Individual Championship Grade III (DR2)
kl. 15.40-19.00 FEI World Jumping Championship (DR2)
kl. 17.30-20.30 FEI World Para Dressage Individual Championship Grade V (DRTV)

Fredag den 12. august
kl. 14.45-16.55 FEI World Para Dressage Team Championship Grade II (DR2/DRTV)
kl. 21.00-23.30 FEI World Jumping Team Championship Final (DR2)

Lørdag den 13. august
kl. 11.00-13.50 FEI World Para Dressage Team Championship Grade III (DRTV)
kl. 14.20-16.50 FEI World Para Dressage Team Championship Grade V (DR2)

Søndag den 14. august
kl. 9.00-13.15 FEI World Para Dressage Individual Freestyle Championship Grade IV, II, I (DRTV)
kl. 14.00-16.30 FEI World Jumping Individual Championship (DR2)
kl. 14.15-17.00 FEI World Para Dressage Individual Freestyle Championship Grade III, V (DRTV)

Ridebanerne tager form i Herning

Nu er ventetiden heldigvis snart ovre! Om få dage går det langt om længe løs i Herning, når ECCO FEI World Championships skal afvikles henover 10 spændende dage på dansk grund. Efter flere års forberedelser er stævnepladsen nu endelig ved at stå klar til, at 1.100 heste og deres ryttere skal indtage Herning.

Vi har været et smut forbi pladsen under opbygningen af ridebanerne, og i videoen nedenfor kan du høre Jesper Møller og Kim Mertz fortælle om tankerne bag underlaget, som de mange ekvipager skal præstere på, og hvilke hensyn der er taget for at sikre de absolut bedste betingelser for de mange stjerneheste.

Følg med LIVE på Zibrasport Equest

Er du ikke i Herning under VM, så kan du heldigvis se masser af hestesport på Zibrasport Equest. Vi streamer alle ‘Non championship’ CSI og CDI klasser samt mange af de spændende side events og Show Night. Vi har også masser af spændende gæster forbi i vores live studie Riders Corner, og så kommer vi til at lave indslag og updates fra stævnepladsen under hele stævnet. (NB! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse)

Du kan købe pay pr view adgang til 300 kr. (gælder fra 5-14. august og kun LIVE)
Er du Premium medlem, får du adgang til det hele for 150 kr. (+ adgang til video on demand/videoarkiv)

Se hele vores program og få mere info her

Se også: Der bliver knoklet i Herning

Der bliver knoklet i Herning

I næste uge kulminerer årevis af planlægning og forventning, når ECCO FEI World Championships Herning skydes i gang. Derefter står den på 10 dage med verdens bedste ridesport og masser af underholdning. Både for de besøgende men også for alle jer derhjemme.

Vi har besøgt pladsen i Herning, og i videoen nedenfor fortæller Casper Cassøe blandt andet, hvor store hestenes bokse er, hvor mange tons sand der bliver brugt til banerne, hvor man kan se med på storskærme, og hvor man kan shoppe.

Se med på Zibrasport Equest

Er du ikke i Herning, så kan du se masser af hestesport på Zibrasport Eqeust. Vi streamer alle ‘Non championship’ CSI og CDI klasser samt mange af de spændende sideevents og Show Night. Vi har også masser af spændende gæster i Riders Corner, og vi kommer til at lave indslag op updates fra stævnepladsen under hele stævnet. (NB! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse)

Du kan købe pay pr view adgang til 300 kr. (gælder fra 5-14. august og kun LIVE)
Er du Premium Medlem, får du adgang til det hele for 150 kr (+ adgang til video on demand/videoarkiv)

Se hele vores program og få mere info her

Her er det officielle VM merchandise

Arrangørerne af Herning2022 har lavet det lækreste merchandise i anledningen af verdensmesterskaberne. Du kan vælge mellem cool gadgets, friske hoodies, T-shirts og meget, meget mere. Der er skabt et helt univers af fantastisk merchandise til fans i alle aldre og køn. Fanshoppen i EquiPark bliver et rent slaraffenland, når man skal finde lige netop det, som man kan glæde sig over og få glæde af længe efter de sidste VM-heste har forladt Herning.

Foto: Herning2022

Lækkert tøj fra Kingsland

Det er Kingsland Equestrian, som klæder de mange frivillige på. Og den flotte VM-kollektion bliver til salg i Fanshoppen, suppleret af flere enheder. Det betyder, at det er en større kollektion fra Kingsland, man kan gå på jagt i, når man kommer ind i EquiPark under VM i Herning fra den 6.- 14. august.

Kollektionen bliver skabt ud fra Kingslands populære ”Earth Collection” – en linje i Kingslands kollektion, hvor der anvendes 100% recirkulerbare materialer, og hvor bæredygtighed og fokus på miljøet er højt prioriteret uden at gå på kompromis med Kingslands kendte kvalitet.

Den flotte kollektion kommer i VM-farverne til børn, kvinder og mænd. Og den rummer knap 20 forskellige designs lige fra knæstrømper over forskellige hatte og til smarte Sweat Jackets, fleece jakker, T-shirts og tights til kvinder og børn. Priserne ligger fra 100 kr. (for knæstrømperne) til 599,95 for den flotte Ladies Fleece.

Foto: Herning2022

En bamse til hesten eller et klistermærke til bilen

Foruden den flotte og praktiske tøjkollektion har arrangørerne, sammen med Zo24, lavet flere sjove og brugbare genstande som f.eks. solbriller, regnjakke, tæppe, pins og et klistermærke. Desuden kan man se (og kramme) den populære Box Bear og dens mindre fætter, den søde stofhest, begge er en model af Herning2022s maskot Henri.

Foto: Herning2022

Du kan shoppe dit merchandise i VMs fanshop her eller ved fanshoppen i Equipark under hele VM.

/Herning2022