Omkring 175 islandsk heste entusiaster deltager årligt i Dansk Islandshesteforenings (DI) aktivitetsuge. Deltagerne er i alle aldersgrupper fra 0-75 år og er en god blanding af børnefamilier og voksne uden børn. Der er masser af aktiviteter for alle og naturligvis et fantastisk socialt samvær på tværs af aldersgrupper og interesser – alt samme med den islandske hest som omdrejningspunkt.
Et spændende program i 2021 Arrangørerne har allerede løftet sløret for, hvad deltagerne kan glæde sig til i Årets Aktivitetsuge, og indtil videre er følgende ting på programmet:
Heldagsworkshop om bomtræning v. Pauline Preston, forfatter til bogen “Bomtræning”
Ny viden om skoning af hest
Rideundervisning fra uddannede instruktører
Paskursus v. verdensmester i femgang Jón Stenild
Håndhestekursus v. Louise Rolfing
Springtræning ved Simon Vester
Dansk Islandshesteforenings nye Ryttermærker 1 og 2
Oplæg om farver, genetik og spændende forskning fra Sveriges Landbrugsuniversitet v. Julie Clasen.
Og når det ikke lige skal handle om heste, er der mulighed for at deltage i kurser og workshops om alt lige fra rollespil, funbattle, robotbygning, vikingeperler over bål, børstenbinderi, filtsyning, ølsmagning eller nyde en skøn drinksaften.
Foto: Henrik Bjerregrav
Om DI Aktivitetsuge Dansk Islandsheste forenings aktivitetsuge afvikles i uge 29 hos Kompedal Plantage mellem Viborg og Vejle. Det et foreningsarrangement under Dansk Islandshesteforening og kræver medlemsskab af foreningen eller en af de 65 lokalklubber. Deltagerantallet er max 170 personer. Alle deltagende heste skal være stambogsførte islandske heste, og aktivitetsugen henvender sig både til skovtursrytteren og den mere ambitiøse rytter. Der er mulighed for overnatning i egen campingvogn, telt eller lejede værelser (begrænset antal). Hestene opstaldes på separatfolde. Medbring selv hegnsmaterialer, spande og lignende. Man sørger selv for fodring, og der er Hø ad. Libitum og fri adgang til vand.
World Toelt, der er en kæmpe fest for alle der elsker og rider islandske heste, skulle være afholdt i Odense i april, men grundet de mange restriktioner i forbindelse med Corona og den udsatte genåbning af indendørs sportsaktiviteter, ser arrangørerne sig nødsaget til at aflyse det store stævne.
Masser af islandske heste i arkivet Er du Premium Medlem, kan du se masser af video fra Islandsk Heste events i vores arkiv. Blandt andet fra World Toelt i både Danmark og Tyskland samt Icehorse Festival. Klik her.
Vi har samlet alle artikler og videoer med Islandske heste her
Det oplyser arrangørerne af det store events for islandske heste i dag på deres Facebookside. World Tölt skulle være afviklet i februar, men nu er der sat en ny dato, der hedder d. 16- 17. april 2021. Håbet er selvfølgelig, at der er kommet så meget styr på pandeminen, at de populære konkurrencer og hingsteshow kan afvikles i trygge rammer.
Seminaret består af teoretisk oplæg ved dyrlæge Laura Nygaard Kjær. Laura er uddannet hestedyrlæge i 2006 med særlig interesse for adfærd, træning og biomekanik. Laura er desuden aktiv Alridrytter. Seminaret er åbent for alle interesserede og er obligatorisk, hvis du ønsker at uddanne dig til Unghestetræner eller FEIF Level 1 instruktør.
Dagen vil bestå af oplæg om:
Anatomi, fysiologi og sammenhængen med de hyppigste sygdomme hos islændere
Sygdomsforebyggelse, sygdomme, parasitter og vaccinationer
Fodring af den nøjsomme hest
Pris inkl. forplejning:
kr. 990,- for DI-medlemmer
kr. 1190,- for lokalklubmedlemmer
Kurset gennemføres ved min. 20 deltagere og i henhold til evt. Corona-restriktioner.
Tid og sted: 23. januar 2021 på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S fra 10.00 – 16.00.
Tilmeldingsfrist: d. 18.12. via link til sporti.dk her
Fremtiden er på nuværende tidspunkt ikke til at forudsige, og vi vil derfor gerne lave et status på arbejdet og forberedelserne til Verdensmesterskabet 2021 – set gennem ’Corona briller’.
Forberedelserne til Verdensmesterskaberne 2021 (VM2021) i Herning, Danmark er i fuld sving – selv om det selvfølgelig er svært at forudsige, hvordan Covid-19 situationen sommeren 2021. Men en ting er sikkert:
FEIF og arrangørerne af verdensmesterskaberne arbejder målrettet på at gennemføre VM i Herning i august 2021.
Planlægningen er i fuld gang med design af baner, frivillige hjælpere, tilskuere, forhandlere/udstillere og meget mere. Men vi arbejder selvfølgelig med forskellige løsninger for at gennemfører eventet, så det følger de danske myndigheders anbefalinger. Vi tager dette meget seriøst, og det er vigtigt for os, at fra ankomst til afrejse – er et besøg ved VM2021 sikkert og ansvarligt.
The future is currently a bit unpredictable and we would like to share a status of our work on The World Championships 2021 in Herning, seen though the “Corona-glasses”.
The preparations for the World Championships 2021 (VM2021) in Herning, Denmark are in full swing – even though it is, of course, difficult to assess the Covid-19 situation in the summer of 2021. But one thing is for sure:
FEIF and the World Championship Organizing Comittee are completely commited to complete the World Championships in Herning August 2021
Planning is underway including design of the venue, volunteers, spectators, traders, suppliers, events, etc. But we are of course working with different solutions to carry out the event to comply with any restrictions and recommendations which may be imposed by the Danish authorities. We take this very seriously and it is important for us that from arrival to departure, a visit to the VM2021 remains safe and responsible.
Er du til en ridetur på stranden med det brusende hav i baggrunden, måske hellere en såkaldt vikinge-tur eller foretrækker du “lidt af det hele”?
Så kan alt lade sig gøre, hvis du rejser til Nordisland. Den vilde natur ses allerbedst fra hesteryg, og i Island tilbyder mange farme guidede rideture, der opfylder lige præcis dit behov.
Min kæreste og jeg besøgte Island, da corona gjorde det muligt i august, og jeg vidste, at et must, når man besøger Island, er at sætte sig i sadlen på en islandsk hest. Efter meget research fandt jeg frem til en lille farm beliggende i den nordlige del af landet – nærmere bestemt Skagafjordur.
Her driver ægteparret Lukka og Láki stutteriet Langhús horse farm, og det var netop dem, der tog imod os, da vi ankom til den hyggelige gård langt ude på landet.
Langhús er en gård med heste, hvor der opdrættes, trænes og handles. Vi har omkring 70 heste i alle aldre, og vores stald kan rumme 32 heste. Vi opdrætter omkring seks hopper om året. Heste, træning af dem og kærligheden til dyr fylder meget for os alle i familien. På gården er der også islandske får og lam samt tre islandske fårehunde.
Langhús horse farm
Intro og gode tips
Vi havde booket touren THE BLACK BEACH RIDEvia stedets hjemmeside, og jeg havde forinden mailet info om vores erfaringer til hest. Derfor vidste Lukka, hvilke heste der passede bedst til vores niveau.
Efter at have hilst på de to andre par, der skulle deltage på rideturen, blev vi guidet over i den hyggelige rytterstue, hvor vi fik en kort introduktion til dagens program.
Derefter var det endelig tid til det vigtigste – at møde de islandske heste. Vi blev alle udstyret med en ridehjelm, og fra stalden blev vi ført videre over i ridehallen.
Her tog Láki over, og han gav os alle en kort lektion i, hvordan man rider og styrer en islandsk hest. Hvordan får du den til at tölte, hvordan skal du sidde, hvis det går ned ad bakke og mange andre gode tips.
Hurtigt var hele holdet i sadlen – Lukka red forrest, mens Láki dannede bagtrop, så alle følte sig trygge, da vi begav os ud i den rå, islandske natur.
To timer gennem floder, sand og bakker
Strandtouren førte os fra farmen, hvor vi red forbi nogle hyggelige huse og smukke bjerge som kulisse. Der blev skridtet og töltet til den helt store guldmedalje.
Efter en lille time nåede vi den sorte strand, hvor der var rig mulighed for at spørge ind til Islands historie og dens rå natur. Lukka og hendes mand var gode guider, og de kunne svare på det meste.
Selv om de fleste af deltagerne ikke før havde siddet på en hest, så betød det ikke, at det var en kedelig ridetur for de mere rutinerede ryttere.
Matchet mellem heste og ryttere fungerede så godt, at man blev fint udfordret, selv om tempoet ikke var højt. At vi skulle passere en flod samt ride på ujævnt underlag på de store marker, gjorde kun oplevelsen endnu bedre.
De islandske heste er vant til at begå sig på alt slags underlag, da de kommer til verden i de omgivelser og ikke har prøvet andet nogensinde. Og den sikkerhed smittede uden tvivl af på rytteren.
Efter to timer i sadlen ankom vi igen til Langhús horse farm. Nogle af de andre deltagere havde booket en længere tur, så efter vi havde fået hjælp til at sadle vores heste af, smuttede de resterende videre. Dog med en smule ømhed i måsen afslørede de.
Vores liv er vores ture med hestene. Det har været vores passion hele vores liv. At gå ud i naturen og være et team sammen med hesten. At se de smukke steder og nogle gange rå landskaber, der skabte vores elskede islandske hest. At have selskab af andre hestelskere og bare mærke den friske luft.
Har du to minutter skal du ikke snyde dig selv for denne smukke video fra Island lavet af Drew Dogget. Filmen, der knap varer to minutter, tager os med på smuk rejse gennem islands bjergtagende landsskab, og viser den islandske hest i det miljø, der har været med til at forme og skabe den hårdføre og populære hesterace.
Paul Alf Nielsen og hans hustru Randi Nielsen driver til daglig et hyggeligt hestested på Falster, hvor de arrangerer rideture på islandske heste for turister. Parrets passion for den lille hesterace har bragt dem rundt omkring i verdenen, og i den følgende beretning fortæller Paul om sin første riderejse, der gik til Canada.
Forberedelse forinden Da vi tog til Canada, var jeg 60 år, og jeg havde faktisk aldrig redet før. Min hustru havde været til et ridemøde og spurgte, om jeg ville med til det flotte land. Og det kunne jeg godt tænke mig, for så øjnede jeg en chance for at fiske og nyde naturen. Men hun sagde sørme, at jeg da skulle lære at ride. Problemet var bare, at jeg aldrig havde siddet på ryggen af en hest – jo, da jeg var dreng. Så jeg begyndte på en rideskole et helt år forinden, vi skulle til Canada. Jeg havde god balance, og så mente rideinstruktøren, at jeg nok skulle lære resten, når vi først var afsted på turen.
Min hustru gav mig turen som fødselsdagsgave, og vi rejste med Islandshesteklubben Skinfaxi. De stod for at arrangere turen, og vi var 20 personer af sted. Det er ikke mange steder, hvor man kan komme 20 personer, men så fandt de noget, der hedder Icelantic Horse World i Vancouver. Dem kontaktede de, og de begyndte at bygge ekstra huse, så vi alle kunne overnatte der. Der gik jo et helt år til, vi ankom.
Husene var bygget af rundtømmere og var virkelig smarte – ligesom man ser i Norge og i Sverige. Der var fire rum, så vi kunne bo otte personer i hvert hus, og så var der stald nede i den anden ende. Der var opholdsstue med køleskab til vin og øl, mens vi spiste et andet sted. Lige foran husene var der desuden grillplads. Det var helt fantastisk.
København-Amsterdam-Vancouver Alt var planlagt, inden vi tog afsted. Vi mødtes i Kastrup og fløj til Amsterdam og så videre til Canada. Det var en tur på 11 timer, men gruppen lærte hinanden at kende. Vi havde jo også holdt møder i Danmark, hvor vi fik at vide, hvad vi skulle have med på turen. Da vi ankom sidst på eftermiddagen, kørte vi på hotel i Vancouver. Næste morgen kom fire biler og hentede os alle. Vi skulle køre 500 km fra den vestlige del af Rocky Mountains til den østlige del.
Da vi ankom, om aftenen til farmen, var husene klar til os. Nogle fik lov til at sove i en stor tipi, hvor der var varme på. Bålpladsen var klar, hvor vi fik serveret lidt vin, og derefter blev der serveret aftensmad for os alle. Næste dag skulle vi vælge heste.
Der stod 30 heste klar, så vi kunne vælge, hvilken der passede bedst til hver rytter. Vi prøvede nogle forskellige. Jeg fik en lidt livlig hest, men undervejs byttede jeg til en mere rolig. Alle heste er islændere. Der ligger to steder deroppe, hvor de har importeret islandske heste.
Oplevelser i sadlen På dag to red en tur på nogle timer op i bjergene. Det er rigtig meget bjergridning i Canada, hvor man rider i skridt. Vi red op på toppen og gennem nåleskovene. Det var et smukt land, og vi passerede rigtig mange søer. Da vi kom tilbage om eftermiddagen, var der dækket op til frokost. Og senere var der tid til at gå rundt på farmen og hygge sig.
På én af turene red vi langs et hegn, hvor der løb en masse ungheste på folden – jeg tror, der var 80 heste, som alle var importeret fra Island. Nogle havde jo fået føl. De gik derinde, indtil de var fire år, hvor de kom i hænder og blev redet til. At ride der på stien med skråninger og stejle sider var vildt. Hestene fra folden fulgte os på et langt stykke. Vi var afsted i 10 dage, og vi red alle dage undtagen en dag.
Hver dag red vi tilbage til farmen – det var vores base. Vi startede klokken 10 med at ride. Ved frokosttid kom der firehjulstrækkere ud med mad til os i bjergene. De lavede suppe i deres transportable køkken, så vi kunne spise i naturen med skøn udsigt. Og hestene gik bare frit og græssede. Ingen af dem løb væk. Da hestene havde fri den ene dag, tog vi på tur op i skovene. Vi så en bjørnemor med to unger, som gik lige der i skovkanten.
Selv om jeg ikke var så rutineret en rytter, så var det en god tur for mig. Mange af de erfarne ryttere prøvede at ride på forskellige heste. Hver dag red vi en ny rute i terrænet. Vi red op og ned ad bjergene og op via stejle skrænter, hvor der kun netop var plads til hestene. Vi fik at vide, at vi skulle holde fast, så skulle hesten nok klare det hele. Jeg sad og kiggede ned, og så var der måske 150 meter ned. Når vi kom hjem, så red vi altid langs en vej, hvor vi kunne ride galop og tölt. Ellers foregik det meste i skridt.
Jeg husker især vores tur den næstsidste dag. Den var meget speciel, for vi skulle over en flod. Der var lavvande, da vi var på besøg, men om foråret er den umuligt at passere, fordi vandstanden er på halvanden meter. Vores guide advarede inden, at der på denne tur ville være en del stejle skrænter, så dem der ikke havde lyst, kunne blive på farmen. Det var fint, at de havde den mulighed.
På turen klarede hestene det hele. De gik nærmest zig-zag ned ad skrænten, hvor floden var i dalen. Vandet brusede, og så gik hesten gennem vandet. Det var en vild oplevelse. Ude i terrænet lå gamle indianerhytter stadigvæk. Det var helt forladt. Vi rid også forbi en stor vinmark, så vi oplevede meget af kulturen i Canada. Oplevelser man ikke ville få, hvis ikke man sad på hesteryg.
VI havde én eftermiddag, hvor vi besøgte Icelantic Horse Center. De importerede islandske heste, og de havde ofte besøg af amerikanere, som endte med at købe en islandsk hest.
Den ene dag kom vi gennem noget terræn, hvor vores guide pegede på nogle træer. Oppe i højden var der et havørnepar. Jeg kunne se dem med min kikkert. Det var en ekstra oplevelse. Jeg har aldrig glemt rejsen, og jeg kunne godt tænke på at opleve det hele igen.
Et godt tip: Vi fandt ud af, at vi kunne have taget vandflyveren i stedet for at leje biler i Vancouver. Det vil jeg sige videre til andre, der vil gøre det samme som os.
Tre charmerende islandske heste står klar, da vi ankommer til Skovriderne på Falster en solskinsdag i april. Jeg har forinden været i telefonisk kontakt med ejeren af stedet, Randi Nielsen, og hun har sagt ja til at guide mig og min kæreste på vores første tur på islandske heste. Jeg er en rutineret rytter, mens den anden halvdel ikke har særlig meget rideerfaring. Heldigvis er der plads til alle hos Skovriderne. Ridehjelm kan lånes på stedet, så da sadler og hovedtøj er placeret på hestene, er vi faktisk klar til afgang.
– Det er kun for sjov, og fordi vi har lyst til at gøre det. Det er vores motivation for at drive stedet her. Det er ikke noget, vi kan leve af. Vi har selv to heste, og så er der nogle opstaldere, som har valgt at leje deres heste ud til Skovriderne. Det holder omkostningerne nede. På den måde kan man stadig gennemføre en tur, selv om en af hestene er syg eller halt, fortæller Randi, der får hjælp af sin mand til at drive det hyggelige hestested, hvor foldene er placeret i baghaven, så de altid er tæt på dyrene.
Saga og Osk Inden vi begiver os ud på skovturen, fortæller Randi om temperamentet på de heste, vi skal ride på. Jeg har fået lov til at sætte mig i sadlen på den søde Osk, der gerne vil fremad i livet, men som alle de andre heste er særdeles ridelig og velopdragen. Således oplyste skridter vi ud i naturen. Første strækning er på asfalt, og de få biler vi møder, ænser hestene ikke. Efter 10 minutters ridt rammer vi skoven. Randi er en god guide, og turen bliver krydret med fortællinger om området.
Selv om vi, som skrevet, ikke vælter os i erfaring med at ride på islandske heste, går der ikke længe, før Randi spørger, om vi vil prøve at tölte. Og sikke en oplevelse – både Saga og Osk sætter resolut i den specielle gangart, og det føles næsten som at sætte sig tilrette i den mest komfortable sofa, du kan forestille dig.
– Turisterne bliver aldrig sendt af sted uden guide. Det sker, så vi kan sikre, at turen sker på forsvarlig vis for både heste og rytter. Dertil kommer det, at alle jo ikke kender området. På selve rideturen bliver der ikke galoperet af sikkerhed til vores gæster. Det kan gå rigtig galt, hvis ikke rytteren har tilstrækkelige styr på hesten. Mange har ikke ordentlig fat i tøjlen eller god nok balance. Turene foregår derfor som udgangspunkt i skridt eller tölt, men altid små skridt af gangen for at mærke, hvordan det går samt mærke om folk er okay med det hele.
Der er også altid medbragt mobiler, så vi kan tilkalde hjælp, hvis uheldet er ude. Der sørges desuden for god rideskik, når vi færdes på offentlige steder for at sikre, at alle har en god oplevelse, og at alt foregår på forsvarlig vis. Man rider én og én, og vi tager hestene ned i skridt, så snart vi møder andre på vores vej.
Randi Nielsen, ejer af Skovriderne
Ømme baller Efter en god times tur kan vi igen skimte Skovridernes domicil. Musklerne er da også begyndt at brokke sig, så distancen må siges at have været passende for os. Saga og Osk har opført sig ganske eksemplariske, og da vi er hjemme, bliver de belønnet med klap fra os, mens Randi og hendes mand sørger for at sadle dem af og efterfølgende give dem velfortjent foder. Os ryttere bliver bestemt heller ikke overset. Efter en skøn tur på de islandske heste bliver vi tilbudt kolde forfriskninger i solen inden turen går retur.
