Skip to main content

Tag: Nations Cup

Danmark med i topkampen ved Nations Cup

Danmark er fortsat med i topkampen ved Longines EEF Series Nations Cup efter tre fejlfrie ridt af Andreas Schou, Linnea Ericsson-Carey og Lars Nørgaard Pedersen og et let nedslag til Konstantin Deeken Künnemann er Danmark noteret for 0 fejl inden anden runde for samtlige hold.

Danmark er dog langt fra alene om at være fejlfri, Sverige, Belgien, Frankrig og Japan står ligeledes noteret med 0 fejl. Belgien og Norge kan også avancere i anden runde, da de kun har 4 fejl.

Andreas Schou. Foto: Zibrasport Equest


Der blev vist meget flot ridning af de danske ryttere, og igen var den 3-dobbelte danske mester Lars Nørgaard Pedersen og avlshingsten Bøgegården Gladiola sikkerheden selv på banen. Konstantin Deeken Künnemann var på det danske landshold ved EM og med på det vindende hold i Uggerhalne sidste år. I dag var han fejlfri til den store Longines 3-kombination, hvor AK’s Crowney lige fik en hov på udspringet.
Linnea Ericsson-Carey er igen tilbage i landsholdssammenhæng. Det er en fornøjelse at se hende på en bane, og selvom samme forhindring i 3-kombinationen raslede under Skorphults Baloutendro blev den hængende i holderne, og også Linnea var fejlfri. Igen var det Andreas Schou som var sidste rytter for Danmark i år på Independent, og de var sikkerheden selv, indtil den sidste linje, hvor publikum fik lidt åndenød, men Andreas kom fejlfrit i mål.

Linnea Ericson-Carey. Foto: Zibrasport Equest

Såfremt flere nationer har 0 fejl efter anden runde skal der en omspringning til, og her skal een rytter udpeges til at forsøge at ride sejren hjem.

Der var mange fejlfrie ridt i den første runde, og heldigvis også danske. I anden runde er det samme bane, men landstræner Bo K. Møller fortæller: “Jeg er super tilfreds med rytter efter 1. runde. Nu bliver 4 forhindringer hævet, så forventer jeg, der bliver flere fejl i anden runde, men jeg håber vi kan holde den!”

Se springning i topklasse, når Helgstrand Event afholder Longines EEF Series™ Aalborg 2022 præsenteret af Radisson med CSIO3*, CSI2* og CSIU25 den 18.-22. maj 2022.
*Fredagens Longines EFF Nations Cup kan kun ses på CLIP MY HORSE (grundet rettigheder)

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer/Pay pr view: 199 dkr.

Se program her

Start- og resultatlister

Linnea Ericsson-Carey. Foto: Zibrasport Equest

Vi tror på det, siger Bo K. Møller

10 nationer mødes kl 13 i dag hos Helgstrand Event i den spændende holdkonkurrence, Nations Cup, som er en del af en serie, hvor også hold, som ikke er en del af den præstigefyldte første division har mulighed for at deltage.

Longines EEF Series er en Nations Cup turnering i ridebanespringning, som er arrangeret af European Equestrian Federation. Turneringen er inddelt i fire europæiske regioner – Nord, Syd, Central og Vest.

Hvert hold består af 4 ryttere, og alle skal ride to runder, resultatet skal findes blandt de tre bedste resultater for holdet i hver runde. Danmark er i region North, og Drammen er vært for endnu en kvalifikation i denne liga fra den 9. – 12. juni. Der vil være semifinale mellem deltagerne fra North-West i Deauville, Frankrig den 23. – 26. juni og finale for de 10 bedste teams i Warszawa i Polen den 8. – 11. september, hvorfra der er en plads i første division i spil.

Danmark jagter points

Det danske hold sejrede sidste år i Longines EEF Nations Cup i Uggerhalne, og den sejr er rytterne og landstræner Bo K. Møller meget opsatte på at gentage. Danmark trak startnummer 3 ud af de 10 nationer, og det betyder, at første rytter Lars Nørgaard Pedersen, blot kommer til at se to ryttere ride banen, inden han selv skal i aktion. ”Det er en ok lodtrækning,” indleder Bo K. Møller. ”Vi starter med Lars for han har en naturlig, hurtig hest (Bøgegården Gladiola), vi kan se de to første ryttere og det giver os en lille fornemmelse af tiden.”

Er tiden stram, er Gladiola sædvanligvis så naturlig hurtig, at det ikke skulle give udfordringer.
Det er Konstantin Deeken Künnemann og AK’s Crowney, som er anden rytter for Danmark efterfulgt af Linnea Ericsson-Carey/Skorphults Baloutendro og Andreas Schou med Independent er sidste mand for Danmark.

”Vi vil gerne på podiet igen, men de andre hold har også rigtig gode ryttere til start. Vi tror på det, og hesten så fine ud i springklassen i går. Vi vil gøre alt for at komme på podiet, og så bliver det afgørende, hvem der lige har heldet i dag,” slutter Bo K. Møller.

Det er Sverige, som åbner Nations Cup konkurrencen, efterfulgt af Finland, Danmark, Polen, Belgien, Japan, Norge, Frankrig, Tyrkiet og Litauen.

Parade inden starten. Foto: Zibrasport Equest

Se springning i topklasse, når Helgstrand Event afholder Longines EEF Series™ Aalborg 2022 præsenteret af Radisson med CSIO3*, CSI2* og CSIU25 den 18.-22. maj 2022.
*Fredagens Longines EFF Nations Cup kan kun ses på CLIP MY HORSE (grundet rettigheder)

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer/Pay pr view: 199 dkr.

Se program her

Start- og resultatlister

Disse ryttere er udtaget til den 5-stjernede nationsspringning i Sopot

Den danske deltagelse til 5-stjernede nationsspringning i Sopot blev mulig, efter Danmark i sidste uge fik tilbudt et wildcard til stævnet samt en helt ekstraordinær økonomisk støtte fra Frandsbjerg Horses.

Det 5-stjernede springstævne er en unik mulighed for at få flere danske ekvipager kvalificeret til VM i august.

Følgende ryttere er blevet udtaget:

Se også: Video: Bo K. Møller ser frem mod VM

Topnavne til start – vi streamer alle dage

Onsdag den 18. maj byder Helgstrand Event velkommen til deres internationale springstævne, hvor nogle af landets bedste ryttere har meldt til start.

Masterlisten er netop blevet offentliggjort, og Danmark stiller bl.a. med Tina Lund, Andreas Schou, Konstantin Künnemann og Thomas Velin i CSIO3*.

Se hele masterlisten her

I CSIO2* kan seere og publikum se frem til at opleve Michael Aabo, Jacob Schmidt, Linde-søskende og Line Busk Heltborg.

Se hele masterlisten her

Også i CSIU25 er der mange danske ekvipager til start.

Se hele masterlisten her

Zibrasport Equest streamer selvfølgelig fra stævnet – du kan se med her.

*Fredagens Longines EFF Nations Cup kan kun ses på CLIP MY HORSE (grundet rettigheder)

Tidsplan

Onsdag

10.00: VET Check CSI2 & CSIU25
13.00: VET Check CSIO3
15.00: Kingsland CSI2* Small Tour 125 cm.
18.30: DK Company CSIU25 135 cm.

Torsdag

08.00: Kingsland CSI2* Small Tour 125 cm.
11.30: Mustang Trailers CSIU25 140 cm.
13.00: PAVO CSIO3* Medium Tour
15.30: Show Class cat. 3 – AB Rideudstyr, Future Cup
17.00: KASK CSIO3* GP Big Tour Qualifier 145 cm. 

Fredag

08.00: Krafft CSI2* Big Tour  
11.00: Show Class cat. 3 – AB Rideudstyr, Future Cup Final
13.00: LONGINES EEF Series Aalborg – round 1 (Kan kun streames på Clip my horse)
16.00: LONGINES EEF Series Aalborg – round 2 (Kan kun streames på Clip my horse)

Lørdag

08.00: FreeJump CSI2* Small Tour 130 cm.
11.30: Alfarvad CSI2* Big Tour Qualifier 140 cm.
15.00: Aviar Saddles CSIO3* Medium Tour 140 cm. 
16.30: DK Company CSIU25 Grand Prix 145 cm. 
18.00: Beerbaum CSIO3* Big Tour. LR

Søndag

08.00: FreeJump CSIO3* Medium Tour Presented by Helgstrand
11.30: Vodskov Bolighus CSI2* Big Tour Grand Prix 145 cm. LR Presented by Kingsland Equestrian
15.00: Radisson Blu CSIO3* Grand Prix 150 cm. LR Presented by Vodskov Bolighus

Se startlister og resultater her

10 nationer klar til Nations Cup i Uggerhalne

Igen i år inviteret Helgstrand Event til Equitour i springning. Fra den 19. til 22. maj er der internationalt stævne i Uggerhalne med Longines EEF Series™ Nations Cup præsenteret af Radisson og med 3- og 2-stjernede konkurrencer samt European Youth League for U25-ryttere.

Longines EEF Series er en Nations Cup turnering i ridebanespringning, som er arrangeret af European Equestrian Federation. Turneringen er inddelt i fire europæiske regioner – Nord, Syd, Central og Vest.

Turneringen blev lanceret i 2020, men blev udsat til 2021 på grund af Corona. I 2021 var Equitour vært for den fjerde afdeling af Longines EEF Nations Cup turnering, hvor det danske hold tog sejren.

Hvert hold består af 4 ryttere, og alle skal ride to runder, resultatet skal findes blandt de tre bedste resultater for holdet i hver runde. Danmark er i region North, og Drammen er vært for endnu en kvalifikation i denne liga fra den 9. – 12. juni. Der vil være semifinale mellem deltagerne fra North-West i Deauville, Frankrig den 23. – 26. juni og finale for de 10 bedste teams i Warszawa i Polen den 8. – 11. september, hvorfra der er en plads i første division i spil.

Læs også: Springryttere udtaget til CSIO3* Nations Cup

10 hold til Equitour

Der kommer hold til Longines EEF Series™ Nations Cup præsenteret af Radisson fra: Tyrkiet, Litauen, Finland, Belgien, Polen, Sverige, Japan, Frankrig, Norge og Danmark.

Læs også: Video: Bo K. Møller ser frem mod VM

Rytterliste:

TYRKIET             Karaevli Ömer

                             Demirsoy Derin

                             Senturk Hasan

                             Eren Necmi

                             Yedikardes Taha

LITAUEN            Petrovas Andrius

                             Petraitis Matas

                             Jančiauskas Donatas

                             Paulauskaitė Monika

FINLAND             Seppälä Jasmin

                             Kontio Anna-Julia

                             Mallat Maiju

                             Forsten Noora

BELGIEN             Schauflaire Marine

                             Van Paesschen Constant

                             Vandoorne Axel

                             Verberckmoes Maartje

                             Vereecke Andres

POLEN                 Konopacki Przemyslaw

                             Grzegorzewski Adam

                             Kazmierczak Michael

                             Skrzyczynski Jaroslaw

                             Wechta Maksymillian

SVERIGE             Bengstsson Rolf-Göran

                             Fredricson Jens

                             Holmén Stepanie

                             Persson Andrea

                             Westergren Marcus

JAPAN                 Saito Koki

                             Sato Elken

                             Sugitani Taizo

                             Takashi Haase Shibayama

FRANKRIG          Coulet Alexis

                             Lambert Mathieu

                             Le Vot Arthur

                             Martin Meaelle

                             Ragot Alix

NORGE                Gulliksen Johan Sebastian

                             Høidal Mira

                             Seim Fredrik

                             Flam Pål

                             Henriksen Therese Søhol

DANMARK         Ericsson-Carey Linea

                             Schou Andreas

                             Künnemann Konstantin

                             Pedersen Lars

Holland vandt Nations Cup-finale i Barcelona

8 hold mødes i Longines FEI Nations Cup finalen, og det var det hollandske hold, som trak sig sejrrigt ud af finalekampen som afsluttede en serie af Nations Cup-stævner i udendørssæsonen.

Det hollandske hold afsluttede dagen med kun en bom af Sanne Thijssen og Con Quidam RB, der i kvalifikationen fredag var med til at sikre hollændernes finaledeltagelse med et fejlfrit ridt. Den olympiske bronzemedaljevinder Maikel van der Vleuten og Beauville Z, Willem Greve og Carambole og Harrie Smolders og Monaco red alle en fejlfri runde, og det var også et krav, for at slå de regerende mestre fra Ireland, som endte på kun 1 fejl på tværs af alle fire ryttere. Belgien sluttede igen på tredjepladsen, som de også gjorde ved dette års EM og OL med en score på 4 fejl.

Maikel VAN DER VLEUTEN – BEAUVILLE Z. Copyright ©FEI/Łukasz Kowalski

Super stemning i Barcelona

Det var igen Real Club de Polo de Barcelona, som lagde faciliteter til Longines FEI Nations Cup finalen, og i smukt vejr kunne publikum nyde at følge den spændende finale mellem 8 nationer, der var avanceret til finalen efter fredagens kvalifikation, som havde 15 nationer til start. Danmark skulle kvalificere sig ved ligafinalen i anden division i Polen i sommer, men det lykkedes lige netop ikke.

Foruden Holland, Irland og Belgien, var Sverige igen med, hvor afgørelsen skulle falde sammen med USA, Tyskland, Brasilien og Spanien.

Sverige lagde hårdt ud

Svenskerne lagde godt ud med fejlfrie ridt af Henrik von Eckermann med King Edward og Malin Baryard.Johnsson på H&M Indiana, begge var på det guldvindende svenske hold ved OL. De var denne gang suppleret af Angelie von Essen og Rolf-Göran Bengtsson, der hhv. fik 4 og 9 fejl, og dermed måtte svenskerne tage til takke med fjerdepladsen.

Harrie SMOLDERS og MONACO. Copyright ©FEI/Łukasz Kowalski

Presset lå på Harrie Smolders

De irske ryttere Dennis Lynch, Eoin McMahon, Michael Duffy og Kenny Darragh stod til slut noteret for 1 tidsfejl (Eoin McMahon), og det var derfor op til Hollands sidste rytter, Harrie Smolders at afgøre klassen.

Fredagens kvalifikation blev vundet af Tyskland, men tyskerne var ude af topkampen, da Daniel Deusser og Killer Queen VDM havde et stop på banen, og da kun Andre Thieme kunne ride en 0-runde i finalen (David Will 8 fejl og Christian Ahlmann 5 fejl) var det altså op til Hollænderne at afgøre ligafinalen.

Smolders demonstrerede, hvorfor han tidligere har toppet verdensranglisten, og har vundet individuelle sølvmedaljer ved EM 2017 og FEI Jumping World Cup ™ 2016. Et sikkert, fejlfrit ridt udløste jubel i den hollandske lejr.

Start- og resultatlister

De unge viser vejen og vinder Nations Cup

I juni stod landstræner Bo K. Møller sammen med seniorlandsholdet øverst på sejrsskamlen ved Longines EEF Series Nations Cup i Uggerhalne. I da kunne han igen træde op på det øverste trin ved præmieoverrækkelsen, da de dygtige ungryttere satte alle konkurrenter til vægs og sejrede i FEI Jumping Nations Cup Youth Final i hollandske Peelbergen.

5 nationer i kamp om æren

Nations Cup klassen blev afviklet på en 1.45 m bane over en runde med omspringning, til ligeplacerede. Foruden Danmark var der deltagelse af Irland, Holland, Schweiz og Spanien. Onsdag red holdet kvalifikation, og der var Kamilla Ladefoged Rasmussen og Goldeneye en del af holdet, mens Maria Barewitz Schou sad over. I finalen var det netop en 0-runde af Maria Barnewitz Schou og Seana som var med til at sikre sejren uden omspringning. Rie Rose Lindgren Roed/Newcomer og Theordor Linde/Salto des Nauvers HDC fik hver et nedslag, og det samme gjorde Caroline Rehoff Pedersen/Chaccieney, men hun blev desuden noteret for en tidsfejl. Med ialt 8 fejl til holdet sejrede danskerne foran Irland, som fik 12 fejl.
Alle fem ryttere, der har været en del af holdkonkurrencen, var med på podiet, da præmierne blev uddelt.
Se resultatet af Nations Cup HER

Det store ungdomsstævne har danske ryttere til start i pony-, junior- og ungrytterklasserne, og flere danske ryttere har været flot placeret. Start- og resultatlister

Disse springryttere skal kæmpe for Danmark i Nations Cup-finalen

For at rykke fra 2. division til 1. division kræver det, at Danmark bliver det bedste 2. divisionshold i finalen, og derfor har landstræner Bo K. Møller sammensat et super stærkt hold til opgaven:

”Det er en virkelig vigtig nationsspringning for Danmark, fordi der er mulighed for at rykke op i 1. division. Det ryk betyder nemlig, at vi kommer op på et højere niveau og dermed kan hente værdifuld erfaring i forhold til VM til næste år,” fortæller Bo K. Møller.

Følgende ryttere er udtaget til finalen:

  • Emil Hallundbæk
  • Zascha Nygaard Andreasen
  • Rikke Haastrup
  • Linnea Ericsson- Carey
  • Konstantin Künnemann

Kilde: DRF

Video: Glade danske springryttere!

Efter sejren i Longines EEF Series satte landstræner Bo K. Møller og de fire ryttere ord på dagens oplevelse. Landsholdet sejrede i Nations Cup på hjemmebane i Uggerhalne, og sejren betyder, at Danmark har fået plads i ligafinalen i Polen senere på sommeren.

Det var Bo K. Møllers første sejr med seniorrytterne i Nations Cup et par andenpladser er det blevet til, men sejren på hjemmebanen var hans første. Der var også højt humør på det danske landshold efter sejren kom i hus. Der måtte dog en nervepirrende og helt exceptionel omspringning til mellem Belgien, England og Danmark – Zascha Nygaard Andreasen, som rider i Tyskland, red sejren hjem for Danmark med en forrygende omspringning.

Der var flotte Longines ure til det danske vinderteam. Foto: Zibrasport Equest

Zibrasport Equest tog en snak med de glade ryttere efter sejren. Hør Konstantin Deeken Künnemann, Emil Hallundbæk, Zascha Nygaard Andreasen, Andreas Schou og landstræner Bo K. Møller fortælle om sejren i Nations Cup.

Start- og resultater

Følg livestreamingen HER Premium Medlemmer har fri adgang. Basic Medlemmer kan købe Pay pr view til 129 dkr. Læs mere eller Bliv Premium Medlem

Det er altid godt at vinde – især på hjemmebane!

Den anden og afgørende runde af Longines EEF Series Nations Cup i Uggerhalne blev meget nervepirrende. Danskerne startede næstsidst og Zascha Nygaard Andreasen åbnede igen for danskerne og igen med en fejlfri runde. Som klassen udviklede sig stod det klart, at Danmarks sidste rytter Andreas Schou skulle ride fejlfrit for at sikre mindst en andenplads. Det gjorde han. Danmark og England var dermed lige, men Belgien kunne afgøre det hele til egen fordel, da Constant van Paesschen red på banen med den helt overlegen springende Isidoor van de Helle. De var ikke i nærheden af en bom undervejs, så da de vendte mod sidste forhindring, den 160 cm høje lodret, som havde givet så mange udfordringer i klassen – faldt bommen. Belgien, England og Danmark måtte i omspringning.

Zascha Nygaard Andreasen og Quinn. Foto: Zibrasport Equest

Girlpower i omspringningen

Landstræner Bo K. Møller havde peget på Zascha Nygaard Andreasen og Quinn, som Danmarks repræsentant i omspringningen. Zascha er lynhurtig og det samme er Quinn, hertil kommer en god portion mod hos begge og forsigtighed hos hesten. Det skulle vise sig at være en god beslutning.
Englænderne havde kastet 19-årige Lily Attwood og Karibou Hortha ind i omspringningen – de engelske ryttere rider grundlæggende i et højt tempo, og den unge rytter ræsede banen igennem fejlfri og i en tid på 39,94 sekunder.
Andreas Schou løb til Zascha, fortalte hun, og gav hende informationer om, hvordan englænderen havde redet, og så lagde hun Quinn op i et stort, kontrolleret tempo. Det holdt hun hele vejen og stoppede tiden på 37,56 sekunder. Det satte den unge belgier under maksimalt pres. Presset blev ikke mindre af, at hans landsholdskammarater råbte af ham banen rundt. Også han var fejlfri men med tiden 38,84 sekunder ikke i nærheden af Zascha.

Der var mere på spil

“Det er naturligvis altid godt at vinde, og især på hjemmebane,” understregede landstræner Bo K. Møller efter sejren, men han påpegede også, at det var meget vigtigt, at danskerne med sejren nu er kvalificeret til ligafinalen i Polen i slutningen af juli. Med mulighed for at avancere til første division. “En vigtig forberedelse forud for VM i Herning på hjemmebane til næste år,” understregede han.

Konstantin Deeken Künnemann med sine forældre Birgit og Andreas. Foto: Zibrasport Equest

Der skal være en U25-rytter på holdet, og det danske hold havde to med – begge på 23 år. Konstantin Deeken Künnemann og AK’s Crowney red en tællende runde for Danmark i første runde, og han havde også en god, flydende anden runde, men desværre med to nedslag. Emil Hallundbæk var ikke uden grund tilfreds med sin hest Chalisco, der gik to runder med fire fejl.

Vi red for Lars

Lars Nørgaard Pedersen og avlshingsten Bøgegårdens Gladiola var udset til at være en del af holdet, men Lars styrtede torsdag aften og brækkede overarmen og fik en fraktur på nakken. Rytterne og landstræneren understregede, at de i dag red for Lars. Han var i deres tanker, og de udtrykte håb om hans snarlige bedring, og at få ham tilbage i sadlen.

Start- og resultater

Følg livestreamingen HER Premium Medlemmer har fri adgang. Basic Medlemmer kan købe Pay pr view til 129 dkr. Læs mere eller Bliv Premium Medlem

Det danske team på podiet. Foto: Zibrasport Equest

Så langt så godt – Danmark i front

Efter alle 12 nationer har haft deres fire ryttere gennem holdkonkurrencen, Nations Cup i Uggerhalne har Danmark og Belgien hver fire fejl.

Danmark lagde godt ud med en meget overbevisende fejlfri runde af Zascha Nygaard Andreasen og Quinn – de fik den ellers udfordrende bane til at se let ud. U25-rytter Konstantin Deeken Künnemann og AK’s Crowney virkede lige så overbevisende på banen, og vi var begyndt at øjne endnu et fejlfrit ridt af den unge rytter, men så ramte Crowney den sidste, 160 cm store lodret, som faldt. Netop den forhindring havde landstræner Bo K. Møller spået ville give problemer, og det kom til at holde stik for flere ryttere.

Konstantin Deeken Künnemann/AK’s Crowney. Foto: Zibrasport Equest


Emil Hallundbæk og Chalisco som har sikret Danmark en plads ved OL i springning, fik nedslag på en stor oxer, og efter tre rytter var Hollænderne i front foran England og Danmark.
Det blev erfarne Andreas Schou og Quadrosson Ak, som satte trumf på for Danmark med et fejlfrit ridt, og dermed var danskerne i front sammen med Belgien, der havde to 0-runder af Arnaud Doem og Constant van Paesschen.

Zascha Nygaard Andreasen og Quinn. Foto: Zibrasport Equest

Den fjerde rytter blev afgørende

Hollænderne havde åbnet med et fejlfrit ridt af erfarne Jur Vriling, men de øvrige ryttere fik nedslag, så hollænderne sluttede med 8 fejl. Samme antal fejl som Sverige, der også havde en enkelt fejlfri rytter, Jens Fredricson. Tyskland, der så stærk ud på papiret kunne ikke levere en eneste fejlfri runde, og sluttede første runde med 20 fejl. Også England producerede en enkelt nulrunde til Joseph Stockdale og sluttede med 8 fej, samme antal som Litauen. Polen fik 12 fejl, det samme som Norge, Japan sluttede med 8 og Irland fik en rytter diskvalificeret og sluttede med 17 fejl.

Startrækkefølgen til anden runde er i omvendt rækkefølge, Danmark starter næstsidst, Belgien sidst. Samtlige 12 nationer starter i anden runde og samtlige ryttere skal til start.

Start- og resultater

Følg livestreamingen HER Premium Medlemmer har fri adgang. Basic Medlemmer kan købe Pay pr view til 129 dkr. Læs mere eller Bliv Premium Medlem

Emil Hallundbæk/Chalisco. Foto: Zibrasport Equest