Skip to main content

Tag: Natur

Få succes med rideturen på stranden

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Riderejser, Artikler>Tips og Tricks.

Herunder får du en række tips til at gøre ridning på stranden, og måske den første tur i vandet, til en god og tryg oplevelse for både dig og din hest.

  1. Gå langsomt frem
    Introducer hesten til vandet stille og roligt. Start gerne på meget lavt vand første gang hesten skal i vand. Nogle heste er mere glade for vand end andre, så det er en god idé at forberede dig på at hesten måske spooker.
  2. Træn hjemmefra
    Øvelse gør som bekendt mester, og det gælder også med heste og vand. Du kan derfor med fordel øve dig hjemmefra. Rid gennem vandpytter og grav evt. et lidt større vandhul du kan øve dig på.
  3. Sørg for at hesten er i god form
    Turen på stranden er krævende for hesten. Det er hårdt at gå i det tunge sand og vand. Det er blandt andet også derfor aquatræning er mere og mere brugt til både genoptræning og muskelopbygning.
  4. Tjek reglerne for ridning på den valgte strand.
    Læs artiklen Ridning på stranden – hvor og hvornår
  5. Hav styr på tidevandsforholdene
    Undersøg om der er stor forskel på ebbe og flod ved netop din udvalgte ridestrand. Nogle steder skifter forholdene hurtigt, og du kan risikere at vandstanden stiger markant indenfor kort tid.
  6. Find en strand der er fri for andre badegæster
    Rid ikke i nærheden af andre badegæster, da dette potentielt kan være farligt for både dig og dem. Det er sjovere for alle, hvis du kan finde et sted på stranden hvor du uforstyrret kan være med hesten.
  7. Hav udstyret i orden
    Det ser uden tvivl romantisk ud at ride på stranden uden sadel. Men med mindre du er erfaren i ridning i vand, og har planer om at svømme med hesten, er det bedre at have en sadel på, da hesten bevæger sig stort i vandet, og bliver glat når den bliver våd. Vælg evt. en stofsadel og spar dit læderudstyr for saltvandet.
  8. Husk hjelmen
    Stråhat eller løst flagrende hår er sikkert flot. Men det er ligeså sandsynligt, eller måske endda mere sandsynligt, at du kan falde af hesten på stranden, hvorfor du altid bør bære hjelm.
  9. Medbring vand til hesten
    På stranden er der vand allevegne men ikke noget at slukke tørsten med. Husk derfor drikkevand til hesten, og vand til at skylle det værst saltvand af med, hvis der er en lang køretur hjem efter standturen.
  10. I og så pause
    Når du endelig er kommet på stranden, og skal introducere hesten til vandet, er det vigtigt at give hesten tid til at vænne sig til vandet. Lad hesten mærke efter, snuse til vandet, skrabe og pruste.
  11. Pas på bundforholdene
    Når I er kommet succesfuldt i vandet, er det vigtigt at holde øje med bundforholdene. Er der sten på bunden kan disse sten være glatte og hårde for den uskoede hest at betræde.


    Til inspiration kan du se Esme og Caspers tur til stranden i videoen herunder.

Kilde: FEI

Ridning på stranden – hvor og hvornår

Written by admin on . Posted in Artikler>Klub og Bredde, Artikler>Nyheder.

Har du også altid drømt om at tage din hest med på standen og ride i vandkanten, mens solen skinner og havet er blikstille? Så er du ikke den eneste.

Hvor og hvornår må du bade med hesten?

Hvert år besøges de danske stande af badeglade heste og ryttere. Men det er ikke alle strande der frit kan benyttes til ridning, og de der må benyttes, har regler for hvornår.

“I perioden 1. september til 31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.

På klitfredede arealer er ridning kun tilladt på lovligt anlagte veje og den ubevoksede strandbred, og kun hvis der ikke er skiltet med rideforbud. Er du usikker på, om et område er klitfredet, så kontakt Kystdirektoratet.“

“Badning i havet er tilladt, så længe man holder sig inden for de rammer, som er beskrevet i afsnittet om ridning på stranden.“

Finder du en sø med tilhørende strand, du gerne vil ride ved og bade i med din hest, gælder der et andet regelsæt.

“Badning i søer kræver ejerens tilladelse.”

Der findes masser af muligheder for at ride ved og i vand i Danmark. Har du ikke selv en hest eller en pony du kan tage med, er der mange steder der tilbyder rideture på lånte heste langs med kysten.

Læs også Louise Kampmanns beretninger fra 4 skønne ridedage i Thy

Kilde: Naturstyrelsen

10 nye naturnationalparker på vej til danskerne

Written by admin on . Posted in Artikler>Klub og Bredde, Artikler>Nyheder.

Ugler, der flakser rundt i mørket. Insekter og biller, der lever i barken på gamle træer. Og græssende dyr, der med deres bid, skrab og vandring er med til at skabe en varieret natur med levesteder for andre planter og dyr.

Det er eksempler på nogle af de naturoplevelser, som venter danskerne i de kommende naturnationalparker, hvor store sammenhængende områder skal hjælpe biodiversiteten og den vilde natur tilbage i Danmark.  

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet afsatte med Natur- og Biodiversitetspakken 888 mio. kr. til blandt andet at give naturen et markant løft med i alt 15 naturnationalparker fordelt over hele landet. Placeringen af de første fem naturnationalparker er allerede valgt, og aftalekredsen er nu klar til at løfte sløret for, hvor de sidste 10 skal ligge. Fra Læsø og Hanstholm i nord, til Draved Skov og Kongens Mose i syd. Og fra Husby i vest til Ulvshale i øst.

Alt for længe har vi lagt bånd på naturen. Tæmmet den. Gjort den snorlige og symmetrisk. Men i dag sætter vi naturen fri. Vi gik til valg med et løfte om at give naturen langt mere plads med 15 naturnationalparker fordelt over hele landet. Det leverer vi på nu. I årtier har vi talt om alt det, der er forsvundet fra vores natur. I dag kan vi begynde at tale om alle de arter, der skal blive flere af. Og det er ikke kun godt for naturen. Det giver også fantastiske naturoplevelser

Lea Wermelin

Areal 20 gange så stort som Dyrehaven

Regeringen og aftaleparterne har tidligere besluttet, at de fem første naturnationalparker skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

De 10 nye naturnationalparker kommer til at ligge her:

  • Læsø Klitplantage (Læsø Kommune)
  • Hanstholm i Thy (Thisted Kommune)
  • Husby Klitplantage i Vestjylland (Holstebro Kommune)
  • Kompedal Plantage i Midtjylland (Silkeborg Kommune)
  • Mols Bjerge i Djursland (Syddjurs Kommune)
  • Nørlund Plantage og Harrild Hede i Midtjylland (Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune)
  • Draved Skov og Kongens Mose i Sønderjylland (Tønder Kommune)
  • Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn i Nordsjælland (Helsingør Kommune)
  • Bidstrupskovene på Midtsjælland (Lejre Kommune)
  • Ulvshale Skov på Møn (Vordingborg Kommune)

Sammenlagt vil de i alt 15 naturnationalparker brede sig over et areal på ca. 25.000 ha. Et område, der er mere end 20 gange så stort som Danmarks mest besøgte naturområde, Dyrehaven, og hvor naturen får plads til at udvikle sig på mere naturlige præmisser.

Derudover er det allerede besluttet at etablere to marine naturnationalparker i henholdsvis Lillebælt og Øresund, hvor der gøres en særlig indsats for at styrke den marine natur og biodiversitet.

Aftalepartierne udtaler:

Rasmus Nordqvist, naturordfører for SF:
– Naturen råber på mere plads, og med udvælgelsen af 10 nye naturnationalparker, så vi nu får i alt 15 naturnationalparker over hele landet, tager vi et afgørende skridt mod at give den trængte natur bedre vilkår til gavn for både planter og dyr.

Zenia Stampe, miljøordfører for Radikale Venstre:
– Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Det her er ’Noas Ark’ for dansk natur. Nu giver vi naturen plads og dyrene deres levesteder tilbage.

Peder Hvelplund, miljøordfører for Enhedslisten:
– Store, sammenhængende arealer, geografisk spredning og variation i naturtyper, har været de helt afgørende parametre for Enhedslisten i udvælgelsen af Danmarks nye naturnationalparker. Det er vi heldigvis for biodiversiteten kommet i mål med.

Torsten Gejl, miljøordfører for Alternativet:
– Med udpegningen af i alt 15 naturnationalparker har vi begyndt en rejse mod at genetablere bare lidt af den vilde danske natur, som er gået tabt de sidste mange år. Vi starter med at redde stumperne af det, som er tilbage, og fortsætter med at udbrede vild dansk natur overalt, hvor det kan lade sig gøre. Til lands og til vands.

Kasper Roug, miljøordfører Socialdemokratiet:
– Det her er et gennembrud for alle de dyr og planter, der mangler levesteder. Og alle os, som elsker at dyrke friluftslivet, kan nu se frem til at gå på opdagelse i en endnu mere mangfoldig, vild natur.


Naturstyrelsen vil nu udarbejde forvaltningsplaner og projektbeskrivelser for alle 10 områder med input fra nationale og lokale arbejdsgrupper.

Fakta om de kommende naturnationalparker:

  • Naturnationalparkerne skal bidrage til at styrke natur og biodiversitet ved at der etableres store sammenhængende naturområder, hvor naturen så vidt muligt får lov til at udvikle sig på naturlige præmisser. Naturnationalparkerne skal samtidig skabe mere spændende naturoplevelser.
  • Naturnationalparkerne etableres på statslige arealer og udpeges ud fra en række kriterier, som er udarbejdet i samarbejde med forskere, og som skal sikre, at placeringen gavner naturen og biodiversiteten mest muligt. Det inkluderer kriterier som størrelse, biodiversitetsindhold, indhold af Natura-2000-arealer, egnethed til helårsgræsning, muligheder for friluftsliv, og de lokale forhold, der gør sig gældende i de enkelte områder. Endelig har man sikret sig, at naturnationalparkerne samlet set komplementerer hinanden, at der er en rimelig geografisk spredning, og at væsentlige danske naturtyper er repræsenteret.
  • Med udvælgelsen af 10 nye naturnationalparker er der nu i alt udvalgt 15 naturnationalparker.
  • Midlerne til at etablere de kommende naturnationalparker stammer fra regeringens og aftaleparternes Natur- og Biodiversitetspakke fra 4. december 2020.
  • Der er allerede afsat 5 mio. kr. til friluftsliv i hver naturnationalpark, der kan være med til at understøtte spændende naturoplevelser. Det er besluttet at afsætte yderligere 15,9 mio. kr. i alt til etablering af friluftsfaciliteter, opkøb af nærliggende arealer mv.
  • Der er allerede udvalgt fem naturnationalparker i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.
  • Naturstyrelsen afholder naturvandringer i de 10 udvalgte områder og nedsætter en lokal projektgruppe i hvert område, som skal bidrage til udarbejdelsen af projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for de 10 naturnationalparker. Det vil også ske i dialog med den videnskabelige arbejdsgruppe og den nationale interessentarbejdsgruppe. Herefter vil projektbeskrivelser og forvaltningsplaner komme i høring.
  • Naturstyrelsen vil fortsat og løbende invitere naboer og andre interesserede til naturvandringer i de udvalgte områder. Derudover vil der – alt efter de lokale behov – blive iværksat initiativer som eksempelvis præsentationer ved borgermøder, åbent kontor hos projektlederen eller deltagelse i lokale debatter.
  • Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har sammen formuleret en række principper for natur og friluftsliv, som skal bidrage til indsatsen for at finde gode lokale løsninger for friluftslivet i naturnationalparkerne. 

Pressemeddelelse: Miljøministeriet

Glæde og bekymring over ny naturaftale i idrætten

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

Regeringen, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale har fredag indgået en aftale, der skal forbedre biodiversiteten og mangfoldigheden i den danske natur de kommende fire år. Aftalen kommer i forlængelse af, at danskerne er vrimlet ud i naturen under corona, hvor der er blevet plukket motioneret og plukket svampe som aldrig før.

Idrættens organisationer DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) glæder sig over det politiske fokus på at styrke naturoplevelser. Men man understreger, at det ikke må blive på bekostning af adgangen.

”Vi er glade for, at politikerne ønsker at understøtte den store folkelige interesse i naturen. Men det er vigtigt, at parkerne ikke bliver et museum men et sted, hvor man kan dyrke sit friluftsliv i harmoni med naturen. Naturen er de voksne danskeres foretrukne sted at dyrke motion, og det er særligt effektivt i at tiltrække nye målgrupper. Under corona har vi set, at en stor del af de danskere, der ikke var aktive før coronanedlukningen, blev aktive i naturen. Derfor kan det få store negative konsekvenser, hvis vi begynder at hegne områder ind,” siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør i DIF.

Ingen modsætning
En ny undersøgelse fra Bevæg dig for livet-samarbejdet mellem DGI, DIF, Nordea-fonden og TrygFonden viser, at 84 procent af de idrætsaktive i 2020 var aktive i naturen. Derfor opfordrer de to organisationer til, at man inddrager de mange brugere i udformningen af de nye naturparker.

”Der er ingen modsætning mellem at beskytte og benytte naturen. Det er tværtimod en stor styrke, at vi som land i dag har så mangfoldigt et friluftsliv. Vi ved, at et aktivt liv i naturen styrker både den fysiske og mentale sundhed. Derfor er det afgørende, at vi inddrager de mange brugergrupper, inden der bliver truffet beslutninger om, hvordan parkerne skal udformes. Her har vi tidligere set i blandt andet Syddjurs, at der er lavet indhegninger, som er gået ud over friluftslivet,” siger Charlotte Bach Thomassen, der er formand i DGI.

Adgang til naturen vigtig for ryttere
Ryttere og hesteinteresserede bruger den danske natur flittigt, og for alle der rider, er det at kunne skridte en tur i skoven, ride til stranden eller galopere på en lang grøn markvej, noget af det der forbindes med rideglæden. Derfor er det naturligvis vigtigt for ryttere, at den adgang, der sådan værdsættes, ikke begrænses yderligere, når man kommer til hest.

Fakta om motion i naturen:

  • Spørgeskemaet er sendt ud til 137.994 voksne danskere. Af dem har 34.416 svaret.
  • 84 procent af de aktive i 2020 har været aktive i naturen mod 71 procent i 2019
  • Andel aktive med gåture er steget fra 42 procent i 2019 til 54 procent i 2020

Læs mere om danskernes motionsvaner i naturen i Bevæg dig for livets kommunale idræts- og motionsvaneundersøgelse i 2020.

Kilde: Danmarks Idrætsforbund

Heste og vilde grise skal gøre landbrugsareal til vild natur

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Skovsgaard Gods på Langeland har i århundreder været drevet som landbrug og skovbrug. Nu er de to naturfonde Den Danske Naturfond og Danmarks Naturfond gået sammen om et kæmpe naturprojekt, som skal forene fødevareproduktion og etablering af vild natur.

To tredjedele af godsets knap 400 hektar skal gøres vildt med udsætning af kvæg, vildheste og grise, som skal græsse og skabe optimale betingelser for biodiversiteten i området.

Ambitionen er at lave et demonstrationslandbrug som kan inspirere og skabe ny viden om fremtidens bæredygtige landbrug, hvor fødevareproduktion kan bidrage positivt til løsningen af både naturens og klimaets kriser.

Offentligheden vil have gratis adgang til arealerne, og naturformidlingen og friluftsaktiviteterne på godset bliver styrket.

Fødevareproduktion med plads til naturen

Det er uden fortilfælde, at et gods omdanner mere end to tredjedele af det samlede areal til vildgræsning.

Det 394 ha store gods ejes af Danmarks Naturfond, som oprindeligt er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening. Formanden for fonden og præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, siger:

– Naturens krise er dyb og massiv. Det, naturen har allermest brug for, er plads. På Skovsgaard vil vi nu vise, hvordan vi kan kombinere en ekstensiv produktion af kød fra grise og kvæg med vild natur med tårnhøj biodiversitet. Som landbrug håber jeg, at vi kan være med til at vise vejen for, hvordan vi både kan producere mad og give plads til naturen.

Kvæg, heste og grise skal leve vildt hele året

Nøglestenen i projektet er vildgræsning, hvor 245 hektar hegnes ind i én stor indhegning. Her skal kvæg, vildheste og grise leve vildt hele året. Det betyder, at de ikke fodres og aldrig kommer på stald, men i stedet lever vildt på arealet og af det, de selv kan finde i naturen.

Når dyrene græsser hele året, skaber de grundlag for en tilstand af vildhed, som vil bringe de naturlige processer og dynamikker tilbage. Dyrene vil bidrage til udviklingen af et landskab med græsland, kær, vådområder, lysåbne skove og krat, og det vil give basis for en stor biodiversitet i området.

Læs også: Græssende heste har skabt insektparadis

Den Danske Naturfond er en privat fond, som skaber mere plads til den vilde natur i Danmark. Fonden har store forhåbninger til projektet, som den har støttet med 1,25 millioner, der bruges på hegn samt heste og kvæg.

Landbrug, natur og oplevelsesøkonomi hånd i hånd

Kongstanken med projektet er at gå i spidsen og inspirere andre landbrug til at omlægge arealer til fordel for natur og klima. Projektet skal hjælpe med at bane vejen for, at der kan skabes vild natur sideløbende med fødevareproduktion.

Godsets øvrige arealer vil fortsat blive drevet som økologisk landbrug med særligt fokus på grøntsager af meget høj kvalitet og skånsomme dyrkningsmetoder, hvor klima og biodiversitet tilgodeses.


Se hele nyheden på Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere om Skovsgaard her

Snart kan du møde vilde heste på Amager

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

Tidligere på sommeren lavede Zibrasport Equest denne guide til, hvor du kan være heldig at hilse på vilde heste i Danmark.

Danmarks Naturfredningsforening har nemlig lavet en oversigt over hvor i landet, der er sat heste ud i naturen.

Og snart kommer der måske et spot mere, hvor heste går side om side – faktisk kun få km fra Rådhuspladsen i København.

I et nyhedsbrev på Facebook afslører Københavns Kogræsserlaug, at foreningen arbejder aktivt for, at køerne på Amager Fælled får selskab af heste.

Exmoor-ponyer er de heldige

Københavns Kogræsserlaug vedtog på sin årlige generalforsamling, at foreningen skal gå videre med at forsøge at skaffe heste, som kan indgå i naturplejen af Amager Fælled.

Heste og køer, som sammen vandrer rundt på Amager Fælled i fred og fordragelighed, mens de udfører en unik og effektiv naturpleje. Det er drømmen bag forslaget om heste i KKGL, som blev fremført af bestyrelsen til foreningens ordinære generalforsamling.

Københavns Kogræsserlaug

Foreningen fortæller endvidere, at det ikke er meningen, at hestene skal ende på spisebordet, som det er med kvierne.

Formålet er udelukkende at hæve kvaliteten af naturplejen på Amager Fælled. Heste har nemlig nogle lidt andre spisevaner end kvæg, hvor de blandt andet er bedre til at udnytte stride græsser som bjerg-rørhvene, der kan optræde meget dominerende på Amager Fælled.

Københavns Kogræsserlaug

Ifølge nyhedsbrevet blev forslaget vedtaget enstemmigt ved generalforsamlingen, og bestyrelsen arbejder nu på at få formalia i orden og håber på, at man til efteråret vil kunne opleve tre til fire Exmoor ponyer på Amager Fælled.

Sådan skal du opføre dig blandt vilde heste

  • Hold afstand til hestene – mindst 50 m 
  • Du må ikke klappe eller fodre hestene 
  • Lad være med at gå imellem ponyerne. Der skal altid være plads til, at de kan komme væk 

Fredags-anbefaling: De smukkeste billeder fra Island

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Film og Bøger, Artikler>Nyheder, Features>Islandsk Hest, Zibrasport.

Har du to minutter skal du ikke snyde dig selv for denne smukke video fra Island lavet af Drew Dogget. Filmen, der knap varer to minutter, tager os med på smuk rejse gennem islands bjergtagende landsskab, og viser den islandske hest i det miljø, der har været med til at forme og skabe den hårdføre og populære hesterace.

Guide: Mød vilde heste i Danmark

Written by admin on . Posted in Artikler>Features, Artikler>Nyheder.

Nede i den lokale rideklub står hestene side om side på foldene eller i stalden. Men vidste du, at det slet ikke er umuligt at møde vilde heste flere steder i Danmark?

Danmarks Naturfredningsforening har lavet en oversigt over hvor i landet, der er sat heste ud i naturen.

Langeland

Sydlangelands absolut største seværdighed er de vilde heste. I området mellem Dovns Klint i syd og Søgård i nord lever en flok på ca. 60 heste i alle aldre helt på egne betingelser. Hestene af racen exmoor-pony klarer sig selv året rundt med minimal menneskelig indblanding.

Exmoor-ponyen er noget af det tætteste, vi i dag kommer på fortidens nu uddøde, europæiske vildhest. Den stammer fra hedeområderne i det sydvestlige England, hvor den har levet siden oldtiden. Man mener, den nedstammer fra vildheste, som for 200.000 år siden vandrede fra det centrale Europa over den sump, der senere blev til Den Engelske Kanal.

Dyrene er ikke kun til glæde for de besøgende. Ponyerne opfylder en vigtig funktion som landskabsplejere. Hvis de ikke var her til at holde græsset nede, ville området i løbet af få år gro til med skov eller rørskov. Men når området græsses af, kan sollyset nå helt ned til jordoverfladen. Det giver mulighed for, at mange forskellige plantearter kan vokse her – og give føde til mange forskellige dyr. Mange truede arter af både planter og dyr findes i denne type landskab.

Hestene har ca. 120 hektar at boltre sig på. Derfor kan det nogle gange være svært at få øje på dem. Fra højdedrag som Ørnehøj har du et godt udsyn. Kommer du en varm sommerdag, kan du være heldig at opleve flokken bade i en af de små søer på området.

Kilde: Naturstyrelsen

Gribskov

Flere ret store områder i Gribskov græsses nu af islandske heste. Islandske heste er nøjsomme og græsser gerne, både hvor der er vådt og tørt og samtidig er de ikke kræsne. Selv stride græsser, som andre hesteracer og kreaturer lader stå, æder de med velbehag.

Det har i mange år været svært at skaffe dyr nok, til den nødvendige naturpleje på de åbne områder i Gribskov. Men med de sidste års græsning med et stort antal islandske heste er flere områder nu græsset godt i bund og det får en positive effekt på floraen. Ønsket er  at de høje og stive arter af græsser og urter, bliver græsset helt i bund for at give plads et større antal af mindre planter. Det giver en meget større artsrigdom/biodiversitet.

Kilde: Naturstyrelsen

Mols Bjerge

Et vildt natureksperiment med vildheste i nationalparken på Mols. Med støtte fra Den Danske Naturfond blev der den 26. november 2016 sat 16 vildheste ud på Molslaboratoriets arealer i Mols Bjerge. Det er første gang at der gennemføres en vildere og mere naturnær forvaltning i et af Danmarks mest artsrige områder. Molslaboratoriet bliver derfor et af de steder, hvor man kan lære mest om, hvordan rewilding påvirker vores truede natur.

En vild natur kan passe sig selv! Det er bundlinjen i projektet, hvor man forsøger at efterligne den vilde natur, som sommerfugle, vilde bier, orkidéer i tusinder af år har udviklet sig i – en stor natur med planteædere, der året igennem har strejfet rundt i jagten på føde.

Der er i 2016 etableret et enkelt hegn på 7 km om alle Molslaboratoriets arealer og de mange eksisterende små hegninger er fjernet. Den 26. november 2016 blev der udsat en stor flok vildheste, som skal leve af og i landskabet året rundt. Fra øst til vest kan de løbe næsten to kilometer, de kan græsse på heden, i skoven eller på engen, de kan skjule sig, eller de kan stå frit fremme. Hestene går sammen med en flok kreaturer og naturens dyr såsom hjorte, ræve og harer.

Den tidligere tilskudsfordring om vinteren er ophørt. Folk kan stadig bevæge sig rundt på arealerne, dog er det ikke tilladt at fodre dyrene.

Kilde: Den danske naturfond

Se videoen fra da hestene blev sluppet løs i Mols Bjerge:

HUSK

  • Hold afstand til hestene
  • Du må ikke klappe eller fodre hestene 

Guide til rytteren: Planlæg din næste ridetur i naturen

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Rider du ofte den samme rute i naturen, og mangler du inspiration til nye ture, så både du og din hest får nye oplevelser, så er det bare med at kigge forbi udinaturen.dk.

– Fritidsaktiviteter er lukkede på grund af coronavirus, men naturen er altid åben. Og nu bliver det endnu nemmere at finde oplevelser i det fri tæt på, hvor du bor. I dag lanceres en opdateret version af udinaturen.dk, der er en samlet guide til naturoplevelser i Danmarks skove, enge, kyster og vandløb. 
Her kan du starte turen, hvis du vil lave mad over bål, overnatte i det fri eller finde en god vandrerute nær dig. Udinaturen.dk rummer informationer om alt fra ruter, faciliteter som toiletter, p-pladser, shelters og badesteder, og sitet byder også på inspiration til store naturoplevelser, lyder det fra Naturstyrelsen.

Men sitet tilgodeser også hestefolk – på kortet er det nemlig muligt at vælge rideruter i Danmark. 

Siden har faktisk eksisteret siden 2010, men er for nylig blevet opdateret og moderniseret.

– Naturen byder på masser af gode oplevelser i en ellers vanskelig tid. Lige fra en gåtur i den nærmeste skov til en nat under stjernerne. Hvad enten man er ung, børnefamilie, ældre eller sårbar, har man godt af at komme ud i naturen, få frisk luft og mærke solen. Her gør udinaturen.dk det nemt at få overblik over både små og store naturoplevelser.
Samtidig kan flere af os opdage nogle ukendte naturperler i vores lokalområde. Det er især vigtigt nu, hvor vi skal holde afstand og undgå, at mange samles et sted, så vi ikke er til fare for os selv eller andre. Man kan også bruge mobilen til at finde nye områder på farten, hvis man kommer til et sted, hvor der allerede er gæster, siger miljøminister Lea Wermelin. 

Planlæg din næste ridetur lige her.

Sådan kan et ridestævne også arrangeres: Sand under hovene

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Brusende bølger, store is og parasoller så langt øjet rækker.
Det plejer at være synet, der møder turister på Rømø, men en weekend hver sommer de seneste fem år, har det været helt anderledes.
Tinglev Rideklub fik nemlig en speciel idé for efterhånden lang tid siden – hvorfor ikke arrangere stævne på den imponerende Lakolk strand?

– Ryttere fra Tinglev Rideklub har gennem de seneste 20-30 år redet mange ture på de brede og lange fantastiske sandstrande på Rømø.

En dag på vej hjem fra sådan en tur sagde Tinglev Rideklubs formand Holger Holm:

”Hvorfor laver vi ikke et springstævne nede på stranden, så resten af Danmarks ryttere kan få lov at opleve det at ride på det hårde sand”?
Det ene ord tog det andet, og idéen begyndte at tage form. Men som med så mange andre idéer, så blev det ikke til noget i første omgang.

Et par år senere mødtes Tinglev Rideklubs Finn Märcher og Holger Holm med skovfoged Anders Hauge Rahbek fra Skov og Naturstyrelsen og Bodil Glimstrup, Turistchef på Rømø en eftermiddag i Idrætscenteret i Skærbæk. Mødets formål var at finde ud af, om et ridestævne på stranden overhovedet kunne realiseres. Bodil blev hurtigt vild med idéen og Anders oplyste, at han kan give tilladelse så længe et arrangement ikke varer længere end 24 timer.
De to lokale besluttede hurtigt, at lokaliteten skulle være stranden ved Lakolk, da der er lavest risiko for heste og ryttere at komme i karambolage med drageflyvere, vindsurfere og andre turister, lyder fortællingen på Rømø Beach Jumps hjemmeside.

Dermed var de første spadestik taget til stævnet, som bare er vokset og vokset i popularitet blandt ryttere fra nær og fjern.

Formand Holger Holm er fyldt med begejstring, når han fortæller om det omfattende projekt.

– Det er kun Rømø Beach Jump og et stort stævne i Miami, hvor stævnepladsen bliver anlagt på en strand. Det er de eneste to steder i verden, hvor stævnet bliver lavet på en strand.

Er det ikke vildt at tænke sig…
Rømø Beach Jump skal gerne være et oplevelsesstævne for hele familien. Et stævne, som familien tager på miniferie for. Ikke kun for stævnets skyld, men for at være sammen og opleve Sønderjylland og Vadehavet.

Plads til alle
Selv om arrangementet bærer titlen Beach Jump, bliver dressurrytterne ikke holdt udenfor.
Det viser tidslinjen for begivenheden:

2014: Prøvespringning med springdommer og TD for at undersøge, om idéen kunne holde

2015: Ét dags landsstævne i ridebanespringning for hest

2016: To dages landsstævne i ridebanespringning for hest

2017: To dages landsstævne med C-klasser i ridebanespringning for hest og pony. Jagtridning

2018: To dages landsstævne med C-klasser i ridebanespringning for hest og pony, og én dags dressur med C-klasser for hest og pony

2019: To dages landsstævne med C-klasser i ridebanespringning for hest og pony, og to dags dressur med C-klasser for hest og pony

I 2018 måtte folkene bag stævnet første gang melde ud, at de desværre måtte takke nej til flere tilmeldinger.
Tilslutningen var overvældende igen i 2019 med over 100 ryttere på venteliste for at komme til start i springning, så allerede nu lyder det fra arrangørerne, at det altså gælder om at holde øje med hjemmesiden, hvis man vil være sikker på at få lov til at ride stævne på stranden. Den vil blive opdateret, så snart klubben åbner op for tilmeldinger, men allerede nu kan du tjekke propositionerne.

Du kan få endnu mere info om Rømø Beach Jump på deres Facebook-side, hvor man også kan melde sig som frivillig.

Se video fra stævnet i arkivet