I det sidste afsnit i mini-serien om Regitze Ericsson, har vi bedt hende komme med 3 gode tips og/eller tricks, hun bruger i sin daglige træning. Og lad os bare slå fast, at det er øvelser ryttere uanset niveau, kan have glæde af at implementere i deres træning.
Regitze har blandt andet givet sig selv en udfordring, der går på at hun skal sidde ned mindst 5 minutter hver dag i trav. Og så nyder både hun, og hendes hest Highlight Ask ture ud i det fri, som en del af den daglige træning.
Husk at du kan læse meget mere om Regitzes vej fra topsport til rideskole i det nye nummer af magasinet Riders Notebook, der er på gaden inden jul. Du finder alt om Riders Notebook her.
Eneby gård uden for Stockholm var det rene idyl i 80’erne – en gård med en masse dyreliv, op mod 100 heste og en utrolig populær rideskole med en karismatisk ridelærer, som var kendt for at være dygtig til at få sine elever til at præstere. Populariteten fortsatte ind i 90’erne, men under overfladen lurede den barske sandhed. Pludselig begyndte anklager om overgreb af den dygtige ridelærer, Jerry Jahn, nemlig at vælte ind fra de unge staldpiger, og disse anklager førte i 1991 til en dom på to år for sexovergreb.
Men her slutter sagen ikke. Langt fra. Både under og efter afsoningen blev der hos mange sået tvivl om, hvorvidt Jahn rent faktisk var skyldig i overgrebene. Mange var overbeviste om, at pigerne anklagede ham for overgreb, fordi de ikke fik lov til at ride på de bedste heste, og den svenske tv-station SVT fulgte efter med en dokumentar om sagen, som fastholdt, at Jahn havde været uskyldigt dømt. Den karismatiske ridelærer vendte derfor naturligt tilbage til sit virke efter afsoningen, og hestebranchen modtog ham med åbne arme.
“Far er på arbejde”
Men bag lukkede døre fortsatte psykisk og fysisk vold på familien. I bogen “Fars pige på hestegården”, som netop er udgivet på dansk lydbog, fortæller datteren Sophie Jahn sin personlige beretning om at vokse op på den berygtede hestegård, som faren fik forvandlet fra en anerkendt rideskole til et sandt mareridt for familie såvel som rideskolepigerne.
”Jeg vidste ikke, at min far var i fængsel. Min mor sagde, at han var på arbejde,” fortalte Sophie, da hun i går morges gæstede Go’ Morgen Danmark. Sophie var ganske lille, da sagen om hendes far i første gang rullede, og hun var derfor ikke bevidst om, hvad der egentlig foregik. Men da hendes far blev løsladt før tid, og han kom tilbage til livet på gården, gik der ikke lang tid, før Sophie selv fik farens problematiske adfærd at mærke.
Bange for faren
“Vi var konstant eksponeret for negativitet,” fortæller hun og uddyber med flere eksempler på, hvordan hendes far udsatte hende og søsteren for grænseoverskridende adfærd. F.eks. kunne han finde på at vække dem midt om natten og tvinge dem ud for at ride svære øvelser på de unge heste, som ikke var tilredet, hvilket skabte nogle meget farlige situationer. Men som Sophie fortalte i Go’ Morgen Danmark: ”Jeg var mere bange for min far end for hestene”.
Sophies mor gjorde ikke synderligt for at forhindre de fysiske og psykiske overgreb, som hendes mand foretog sig på døtrene, men Sophie bærer ikke nag. ”Min mor var kun 14, da hun mødte min far, så hun var selv et offer for min far. Jeg var meget bekymret for hende,” fortæller Sophie, som også med egne øjne bevidnede, at hendes far havde en staldpige med i soveværelset, da hendes mor ikke var hjemme.
Kidnappet fra skole
Tvivlen om Jerry Jahns skyld eller uskyld forblev blandt det svenske folk helt frem til hans død i 2018, men spørger man Sophie Jahn, er der absolut ingen tvivl. ”Min far kidnappede mig og min søster fra skole, da min søster gik til politiet. Han tvang hende til at trække det tilbage,” fortæller hun.
Du kan lige nu høre hele Sophie Jahns personlige fortælling som “Fars pige på hestegården” helt eksklusivt på lydbogstjenesten Mofibo.
Efter at have besøgt Regitze Ericsson på NØR, hvor vi har fået en rundtur, og talt med hende om det at drive en rideskole, i kombination med rollen som holdleder for det danske pony- og children landshold, har vi stillet Regitze 5 hurtige spørgsmål.
Foretrækker Regitze landsholdet eller rideskolen, hvis vi tvinger hende til at vælge? Og er hun mest til at ride indendørs eller udendørs? Få alle svarene i videoen herunder.
Den tidligere landsholdsrytter Regitze Ericsson driver til daglig rideskolen NØR i Helsingør – en særdeles populær rideskole med mere end 200 elever om ugen og venteliste på flere hold. Her er der fokus på det enkelte barn såvel som hest eller pony, og Regitze går meget op i, at eleverne lærer, at ridning er meget mere end bare sporten.
To af Regitzes elever er 11-årige Esther og 12-årige Ea. De kommer henholdsvis 3 og 4 gange på rideskolen i løbet af ugen, og de er vilde med det! Rideskolen giver ikke bare god undervisningen, men også fantastiske venskaber med både elever og heste.
Se tredje afsnit i videoserien om Regitze Ericsson, hvor vi denne gang møder de to elever Esther og Ea.
Har du lyst til at komme endnu tættere på Regitzes vej til en anderledes hverdag fyldt med heste, så kan du godt begynde at glæde dig til det kommende Riders NOTEBOOK magasin, hvor vi tegner et portræt af hende. Magasinet udkommer i starten af december.
Vi har mødt Regitze til en snak om livet som daglig leder på en rideskole, og holdleder for det danske pony- og children springlandshold. En tilværelse der er fyldt med kontraster, der trækker tråde tilbage til Regitzes egen tid på landsholdet, om end det er nogle år siden.
Regitze stortrives med den alsidige hverdag, og kunne idag ikke forstille sig at lave andet. Det på trods af at vejen hertil har været snørklet, og at drømmen aldrig har været at gøre hestene til en levevej. Ridning er idag Regitzes fritid, og hun nyder at ride sin egen hest, når hun har fri fra jobbet som leder af en rideskole, med alt hvad det indebærer.
Portræt af Regitze Ericsson
Har du lyst til at komme endnu tættere på Regitzes vej til en anderledes hverdag fyldt med heste, så kan du godt begynde at glæde dig til det kommende Riders NOTEBOOK magasin, hvor vi tegner et portræt af hende. Magasinet udkommer i starten af december.
På et idyllisk landsted i Helsingør møder vi Regitze Ericsson, som driver Nordøstsjællands Rideskole (NØR). Med en mor, Hanne Ericsson, der har Ericsson rideudstyr, en far, Christer Ericsson, som er træner, mangeårig chef d’equipe på det danske springlandshold og tidligere daglig leder af ØRK samt en søster, Linnea Ericsson, som er international springrytter, så kan det være svært at forestille sig, at 29-årige Regitze skulle ende et andet sted end i hestebranchen.
Det var dog på ingen måde en ambition for Regitze, at det skulle ende sådan. Faktisk drømte hun om et liv, hvor hestene ikke skulle være i centrum, selvom hun havde en særdeles lovende fremtid som springrytter. Livet ville dog, at Regitze skulle følge i sin fars fodspor som daglig leder af en rideskole.
På NØR har de pt. 14 rideskoleponyer og -heste, og der er alt lige fra 3’er ponyer til store heste, hvoraf den største er 173 cm. Derudover står også privatheste opstaldet, som indimellem bliver lejet til rideskolen, hvis der er behov for en ekstra hest.
Imponerende faciliteter i skønne omgivelser
Faciliteterne på NØR er ikke til at tage fejl af med en stor flot ridehal, stor udendørs ridebane, lille dressurbane – og børnenes favorit: Mini springbanen, hvor de kan springe med eller uden kæphest. Det naturskønne område byder desuden på skov lige bag den lille dressurbane, og rider man lidt længere derfra, kommer man ud til stranden. Og nå ja, så har hestene 13 græsfolde at boltre sig på hver eneste dag.
Er du nysgerrig på Regitzes vej mod fars fodspor, så kan du godt begynde at glæde dig til det kommende Riders NOTEBOOK magasin, hvor vi tegner et portræt af hende. Magasinet udkommer i starten af december.
I 5. afsnit af TV2 Østjyllands serie “Op på hesten”, møder vi 16-årige Carla, der går på efterskole med sin hest Q. Carla elsker at kombinere skole med sin store hesteinteresse, men oplever en del fordomme omkring det at være en hestepige. Fordommene er heldigvis overskygget af det enorme sammenhold og fællesskab, Carla deler med de andre på hestelinjen på Vestbirk musik- og sportsefterskole.
“Det er ingen hemmelighed, at det nærmest er ene piger og kvinder, der har hest her, siger Casper Alling-Dam til tvmidtvest.dk sammen med hustruen Malene har de for nyligt overtaget ridecenteret, og så opstod ideen om et herrehold.
“Jeg tror generelt, at der er flere mænd, som er bange for heste, end der er piger, der er det. Så det er også for at vise, at det er ikke så farligt, og man kan godt være tryg i det, selvom man sidder på en stor, 500 kilo tung hest. Med de rette trænere, så kan man sagtens slappe af i det,” mener Casper Alling-Dam.
Det første herrehold begyndte fredag, og er henvendt til mænd, som er tilknyttet rideskolen fordi deres koner, kærester eller børn rider på stedet.
Men snart begynder også et nybegynderhold for helt “grønne” mænd, som ingen tilknytning har til stedet.
Undervisningen begynder i stalden, hvor mændene skal lære at strigle og klargøre hestene før timen.
Det kan godt være en udfordring, når man er helt ny, siger Casper Alling-Dam.
“Jeg har ingen erfaring, overhovedet, så det er meget spændende. Men jeg er heldigvis ikke bange for hestene længere.”
Læs mere om det nye tiltag på Mors og se en video tilknyttet artiklen HER
Når børn og unge starter til ridning, er de sjældent alene om at få deres gang i den lokale rideklub. I langt de fleste tilfælde er deres forældre nemlig med fra start, f.eks. for at hjælpe med at strigle, sadle op eller trække hesten rundt i ridehuset (hvilket også kan være et krav fra rideklubbens side).
For de forældre, der aldrig har haft omgang med heste før, kan mødet med ridesporten virke overvældende. Derfor har DRF nu – med støtte fra bl.a. DIF’s initiativpulje og sponsorerne Agria Dyreforsikring samt Equipage og Horse Guard – udviklet et e-læringskursus til de helt grønne rideforældre, som er gratis at tage. Kurset kan tages, allerede inden barnet starter til ridning, og kan understøtte, at forældrene får en god og sikker start i sporten, hvilket også kan påvirke deres engagement i klubben i en positiv retning.
Kurset kan naturligvis også tages af andre pårørende, der følgerne børnene og de unge i ridesporten.
Høje krav til rideforældre
Forældre er, ligesom i andre foreninger, en stor og nødvendig ressource, da de bidrager med frivillig drift og hjælp i rideklubben. Til forskel fra andre idrætsforeninger stilles der dog høje krav til forældrene i ridesporten, fordi de skal omgås et stort og levende dyr, som kræver nogle særlige hestemæssige kompetencer.
For at undgå ulykker og uhensigtsmæssige situationer er det nødvendigt, at de forældre, der ikke på forhånd har hestekendskab, lærer om hestehold og sikkerhed. På den måde opnås også en større kompetenceflade blandt dem, der færdes i rideklubben, og med flere kompetente ressourcer i rideklubben kan fokus i rideklubben ligge på at højne rideundervisningen fremfor kun at opretholde sikkerheden.
Videoer og vigtig viden
E-læringskurset indeholder temaer så som sikkerhed og håndtering af heste og rideudstyr. Det består primært af videoer, der helt lavpraktisk viser, hvordan man håndterer hesten og udfører de opgaver, der kræves af forældre, når ens barn går til ridning. Derudover indeholder kurset nogle tests, så forældrene kan teste deres viden inden for de forskellige temaer. Kurset giver dermed forældrene den mest basale viden om hesten som dyr og håndteringen heraf og klæder dem på til at kunne hjælpe deres barn med hesten i forbindelse med ridetimen.
Ved at tage kurset vil forældre opnå følgende kompetencer:
blive bekendte med basale sikkerhedsmæssige procedurer i en rideklub
blive klædt på til at hjælpe deres børn med hestene (klargøring, trækning, sikkerhedsudstyr)
opnå selvtillid til at tage ansvar for at hjælpe deres børn, og dermed hjælpe rideklubben
Let tilgængeligt for alle
Med e-læringskurset ”Hjælp! Mit barn er startet til ridning” får forældrene nu mulighed for at blive klædt på til deres barns første ridetime, og de kan tage kurset, hvor og hvornår det passer dem helt uden bekostning.
”De daglige gøremål i stalden kan nogle gange opfattes som gentagne og ensformige, men vi vil gerne gøre folk opmærksomme på den læring, der foregår i disse situationer. Formålet er at vække nysgerrighed og bevidsthed, at eleverne skal reflektere og på sigt udvikle sig ved at forstå, at der i hverdagen sker læring og udvikling af evner,” siger Mette Jansson en af grundlæggerne af metoden.
Udviklingen og forståelsen af deres evner er vigtig for den enkeltes eget indre drive og selvbillede, men det har også stor betydning for arbejdsmarkedet. Der er et meget stort behov for energiske, ansvarsbevidste og aktive mennesker, unge som kommer fra stald- og hestemiljøer, er eftertragtede på arbejdsmarkedet, lyder det i en artikel på Sveriges Ridgymnasium. Hvor man også kan læse: Gymnasier med hestehold har et utroligt fremtidspotentiale som rekrutteringsgrundlag for erhvervslivet, men det skal elever og arbejdsmarked blive mere opmærksomme på.
POWER TO ACT
… er en pædagogisk metode, baseret på et videnskabeligt grundlag. Formålet med metoden er at øge viden og gøre eleverne bevidste om, hvordan og på hvilken måde evner, selvtillid og læring i det daglige heste- og staldarbejde styrkes og kan styrkes endnu mere.
Ridning er ikke den billigste sport – det koster penge at anskaffe sig det rette udstyr, hesten skal have foder, smed og dyrlæge, og den månedlige boksleje skal også betales.
Og nu fortæller flere klubber under Dansk Ride Forbund, at priserne for heste og ponyer i den seneste tid også har været på himmelflugt.
Ifølge DR har Vamdrup Rideklub skullet omstille sig til at betale 35.000 for en hest – for et par år siden var prisen for en lignende hest kun 15.000 kroner.
For få heste
Årsagen er manglende heste.
“Vi ved, at avlen af rideheste er gået ned med ti procent om året de sidste fem til seks år. Det vil sige, at vi står med et efterslæb på halvdelen eller derunder af normal produktion,” siger Ulf Helgstrand, formand for DRF, til DR.
Hos foreningen nyt Hesteliv har en ældre dame de seneste år nydt sit otium. Den ældre dame hedder Lulu, og i forbindelse med ponyens 36 års fødselsdag i midten af maj, lavede nyt Hesteliv et hyldestopslag på Facebook, hvor de ønskede Lulu tillykke med den imponerende alder:
Genkendt
Det opslag blev begyndelsen på en rørende historie. Én af de mange, der faldt over fotoet, var nemlig Mette Brandenborg Jensen, næstformand i Esbjerg og Omegns Rideklub af 1985, og hun kunne altså genkende den røde hoppe på billederne fra nyt Hesteliv.
“Jeg så et opslag fra nyt Hesteliv, og der kunne jeg jo konstatere, at Lulu stadig levede. 36 år er en rigtig vild alder for en pony. Jeg lavede et opslag inde i EORs gruppe på Facebook, hvor jeg delte opslaget, så vores medlemmer også kunne se, hvordan Lulu havde det i dag.”
Sagen er nemlig den, at Mette har været medlem af Esbjerg og Omegns Rideklub siden 1986, og Lulu er klubbens tidligere rideskolepony.
“Jeg kan huske, da Lulu blev en del af klubben. Da Lulu kom i 90’er, stod jeg nemlig for noget af elevundervisningen. Jeg var en ung pige og tilbragte min tid på rideskolen, efter jeg havde afsluttet gymnasiet. Jeg brugte hende som rideskolepony, og hun var en af de superpopulære ponyer.
Alle kunne ride på hende, men hun kunne også bruges af de mere erfarne ryttere. Hun blev redet til stævne af en pige i spring og dressur,” husker Mette.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Lulu blev solgt
Mette mener, at Lulu var rideskolepony i Esbjerg i 10 år, før de valgte, at hun skulle videre i livet.
“Hun skulle have nogle gode år som privatpony. Hun trængte ud til at være hest for kun én rytter,” fastslår Mette.
Ligesom det sker for mange andre rideklubber, så mistede EOR kontakten med Lulu, men for nogle år siden, “løb” Mette faktisk ind i Lulu for første gang.
“Jeg kan huske, at jeg var til hingstekåring i Herning – det var inden, jeg blev en del af bestyrelsen – og jeg besøgte nyt Hestelivs stand på messen. Der fandt vi faktisk Lulu i en mappe, de havde, hvor deres heste var afbilledet. Dengang kom vi ikke rigtig videre, selv om vi tænkte tanken, om gerne at ville støtte hende.”
Dejlig pensionist-tilværelse
Nyt Hesteliv har til formål at hjælpe heste i nød og oplyse om hestevelfærd. Et af deres mange fokusomåder er at tilbyde ældre heste et velfortjent otium. Men det er ikke gratis, så interesserede kan blive sponsor for hestene.
“Da jeg havde set Lulu på Facebook, tog jeg kontakt til nyt Hesteliv, og klubben valgte, at vi gerne ville støtte. Det var mange af vores tidligere elever, der skrev, at de kunne huske hende.
Hun har gjort indtryk på mange, så det er rart, at vores bidrag kan gå til Lulus pasning og pleje. Hun går sammen med en flok hopper og har en god pensionisttilværelse.
Vi var da talt om at tage forbi og sige hej,” slutter Mette.
Lulus tid hos nyt Hesteliv
Lulu ankom til nyt Hesteliv i 2012.
Lulu er en rigtig sød hest, og til trods for sin alder er hun meget frisk. Svaldilfari er allerede blevet meget glad for hende og kredser om hende. Lulu virker også glad for Svaldilfari.
August 2015
Efter Svaldilfari kom i familiepleje, har Lulu fundet sammen med Annika. De to gamle damer går og hygger sig sammen i deres eget tempo.
Selv om Lulu har rundet de 30 år, er hun stadig frisk og nyder sit otium
Februar 2018
Lulu var blevet meget knyttet til April, så da April kom i familiepleje flyttede Lulu med. Desværre fungerede det ikke med Lulu det nye sted, så hun kom tilbage til nyt Hesteliv. Til gengæld blev NH Blackie rigtig glad for at få sin gamle veninde tilbage.
Maj 2021
Lulu er blevet 36 år og hun ser stadig rigtig godt ud. Hun er leder for en lille flok af ældre ponyer. Om vinteren får hun selvfølgelig ekstra foder, et varmt dækken og kommer i boks. Det nyder hun, men vil også meget gerne ud til de andre ponyer om morgenen.