Skip to main content

Tag: tv-serie

Hestepiger medvirker i årets udgave af “Landmand søger kærlighed”

Det er ikke længe siden at Landmændene til den kommende sæson af “Landmand søger kærlighed” blev præsenteret. Og for heste folk er der måske 2 af de nye Landmænd der virker bekendte.

Meget mere end hestepiger

I den kommende sæson har hele 2 skønne hestepiger meldt sig under fanerne af Landmænd der søger kærlighed. Men de 2 piger er selvsagt meget mere end bare hestepiger, og har hver især et landsted at drive.

Sanne

Sanne er en humørbombe, med begge ben solidt plantet på jorden. Hun har islandske avlsheste, og et stort stykke jord der er dedikeret bier og insekter, men som også fungerer som læringssted for biologer, og hvem der ellers kunne have iteresse i at dyrke den kriblende del af naturen. Desuden dyrker Sanne økologiske grøntsager. Og for de af jer der synes at Sanne virker bekendt, så kan det skyldes at hun ved siden af sit landbrug arbejder som salgschef hos Hornsyld Købmandsgård. Sanne har været i foderbranchen i mange år, og har hjulpet alt fra konkurrenceheste på topniveau til avlsheste og rideskoleponyer, med at opnå den bedst mulige trivsel og præstation.
Kender du en der kunne være Sannes perfekte match, så er det nu der skal sendes breve.
Send brev til Sanne via dette link

Linea
Linea lever hestepigedrømmen og driver et stutteri, hvor hun avler dressurheste. Hun elsker livet på landet og tiden med dyrene, med vil også gerne ind til byen og opleve kulturen. Måske virker Linea kendt, fordi du har mødt hende i hestesammenhænge, men det kan også være hun virker bekendt, fordi hun sidste år også deltog i Landmand søger kærlighed. Hun fandt ikke kærligheden, og er altså nu klar til at give det et skud mere, denne gang som en af Landmændene i programmet.
Kender du en der skal møde Linea, så skal der skrives.

Send linea brev via dette link

Hvordan holder du hesten fra at bide i hegnet?

Hesten Pilippa er begyndt at bide i låger og hegn, og Frank giver træværket en tur med peberkværnen for at få hende til at holde op. Hvad fatter gør er altid det rigtige ifølge H.C Andersen, men i stedet for en poser rådne æbler, så kommer Frank hjem med en vognfuld rådne vinduer.

Læs også: Når heste får skader på fold

Sådan lyder beskrivelsen af det sidste nye afsnit i DR1 serien Frank & Kastaniegaarden.

Få en forsmag på programmet herunder.

Se hele programmet her

Studerende og springrytter

I 8. og sidste afsnit af TV2 Østjylland serien “Op på hesten” møder vi den 18-årige springrytter Violise, og følger hendes vej til springklasserne ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning og ved Bækgaarden Horse Festival.

Skoleopgave med til hingstekåring

Mens Violise er i Herning, skal hun lave en større skoleopgave, og studiet skal jo passes. Den største udfordring ved at få springsport og studie til at gå op i en højere enhed, er de valg der nogle gange skal tages. Blandt andet kan det være nødvendigt at sige nej til fest med venner og veninder, hvis der er stævne i kalenderen. Se afsnittet herunder.

Se også: Carla er 16 år og går på efterskole med sin hest

Mille fik førligheden tilbage til hest

Mille bruger meget tid på at tage flotte billeder og videoer med Wictoria, til sin Instagram WM_equestrian hvor hun pt har 26.000 følgere.

Ridefys blev omdrejningspunktet

Da Mille var 7 år, blev hun ramt af den frygtede flåtbårne sygdom Neuroborrelia. I lang tid var Mille lam i den ene side af ansigtet og den anden side af kroppen. Heldigvis startede hun til ridefys, og genvandt her det meste af førligheden.

Se hele afsnittet om Mille herunder.

Læs også: Carla er 16 år og går på efterskole med sin hest

Mød amatørjockeyen Melissa

6. afsnit tager os med hjem til den 24 årige amatørjockey Melissa, der vandt DM i 2020 for amatørjockeyer, og i 2021 blev kåret som årets amatørjockey ved galopsportens årlige galla.

Se også: Mød dyrlægen Louise

Melissa møder en del fordomme omkring galopsporten, og den unge alder hestene tilrides i. Det er nemlig sådan at galophestene rides til lige før de fylder 2 år.
Drømmen med enhver galophest er dansk derby, som hesten kun har mulighed for at kvalificere sig til og deltage i, som 3 års.

Melissa går meget op i varieret træning, og hendes galopheste kommer også på fold. Vi følger Melissa både til træning og til løb, og får et indblik i livet som amatørjockey, der kræver en vægt på max 51,5 kg inklusiv alt udstyr, minus hjelm.

Carla er 16 år og går på efterskole med sin hest

I 5. afsnit af TV2 Østjyllands serie “Op på hesten”, møder vi 16-årige Carla, der går på efterskole med sin hest Q. Carla elsker at kombinere skole med sin store hesteinteresse, men oplever en del fordomme omkring det at være en hestepige. Fordommene er heldigvis overskygget af det enorme sammenhold og fællesskab, Carla deler med de andre på hestelinjen på Vestbirk musik- og sportsefterskole.

Se også: Beriderelev brækker ryggen

5-årige Liva falder af og bliver bange for at ride

I 4. afsnit af TV2 Østjyllands serie “Op på hesten” møder vi Anne og hendes datter Liva på 5 år. Anne lever af at ride og træne heste, og har for nyligt selv været ude for et grimt styrt med et brud på nakken til følge. Derfor bliver Anne også ekstra nervøs, da datteren Liva kort tid efter falder af ponyen Freja, og lander på næsten sammen måde, med hovedet først. Heldigvis sker der ikke noget med Liva, andet end at hun bliver bange. Og hvordan kommer man frygten til livs og op på hesten igen?

Se også: Beriderelev brækker ryggen

Beriderelev brækker ryggen

I 3. afsnit af TV2 Østjyllands serie “Op på hesten”, møder vi den jyske beriderelev Kristian, der trods en ret alvorlig skade, hvor han brækkede flere knogler og måtte igennem et langt genoptræningsforløb, nægter at give op på drømmen om at blive berider.
Berideruddannelsen er benhårdt arbejde og dedikation fra morgen til aften, men det generer på ingen måde Kristian. Han elsker alle de udfordringer den alsidige hverdag i beriderlærer fører med sig.


Mød dyrlægen Louise

Hverdagen er lige dele spændende og udfordrende for den relativt nyuddannede dyrlæge Louise fra Horsedoc.dk, som vi følger i andet afsnit af TV2 Østjyllands serie “Op på hesten”.

Louise vil gerne dygtiggøre sig, og suger læring til sig fra de mere erfarende dyrlæger. Hun vil også gerne ride, men kan af og til godt have svært ved at nå både at passe arbejdet som dyrlæge, og få redet alt det hun gerne vil.

I serien følger vi også Louise, da hun skal give en svær besked i forbindelse med en opfølgning på en skadet hest, og vi tages med helt tæt på, da hun assisterer ved en blodig operation.

Se hele afsnittet herunder.

Op på hesten igen

Ny serie fra TV2 Østjylland sætter fokus på den dedikation og passion der ligger bag, hver gang hestefolk rejser sig når livet slår dem ud af kurs, blot for at komme op på hesten igen.

Som hestemenneske er det svært ikke at kunne spejle sig, bare en lille smule i en af de dedikerede hesteprofiler vi møder igennem seriens 8 afsnit.

Hestefolk kommer nemlig i mange forskellige afskygninger og med ligeså mange forskellige tilgange til livet og hestesporten.

I seriens første afsnit møder vi 21 årige AK og hesten Anton, der både er AKs jagt-makker og støtte igennem livets svære perioder.

Katrine Hedeman vandt Robinson: Søsteren skal have en hest

Fysioterapeut, personlig træner, dressurrytter og nu også vinder af Robinson Ekspeditionen 2021.

28-årige Katrine Hedeman klarede sig gennem 44 dage uden ret meget mad og mange fysiske udfordringer på en øde ø i Den Dominikanske Republik. Og så var hun den bedste til at holde balancen på planken i finaleafsnittet.

En præstation, der gav hende sejren og dermed præmiesummen på 500.000 kroner.

Zibrasport Equest har forsøgt at få nogle ord fra den seje kvinde, men indtil nu forgæves.

Til Se og HØR fortæller hun dog, at de mange penge skal bruges på en hest.

Artiklen fortsætter under fotoet

Foto: Janus Nielsen/NENT Group

Lillesøster Rikke har cerebral parese, og hun er en aktiv rytter.

“Hun er så sej. Vi har lige løbet et halvmaraton sammen i september – og hun har redet, siden hun var tre år…

Når man er dernede, skal man have power og en vilje til at blive: Noget ekstra at kæmpe for.

Da jeg var dernede, tænkte jeg: “Hende den lille derhjemme er gået igennem så meget lort, og jeg skal være her i 44 dage”.

Jeg ville vise, at ligemeget hvad, så kan man, hvad man sætter sig for. Og jeg ville kæmpe for en dressurhest til hende,” fortæller Katrine Hedeman til SE og HØR.

Træner og rytter

Når Katrine ikke opholder sig på en øde ø, så fungerer hun som fysisk træner for nogle af Danmarks bedste unge ryttere.

Og de heppede ivrigt på Hedeman, da sidste afsnit blev sendt på TV3 mandag aften.

Juniorrytterne Thilde Rude Hare og Liva Guldager var bare nogle af dem, der lagde begejstrede opslag op om Katrine, der det kommende år kan kalde sig regerende Robinson-vinder.

Foto: Janus Nielsen/NENT Group

Tillykke: En særlig prikket hest bliver 75 år

Det, som Pippis hest særligt er kendt for er, at Pippi kan løfte den over sit hoved. Alle med lidt forstand på heste ved nok, at det ikke kun kræver en særlig stærk pige, men også en særlig rolig hest at udøve det stunt.

Verdens stærkeste pige har verdens sejeste hest.
Den udsædvanlige Pippi, der bor alene i Villa Villekulla og sover med fødderne på hovedpuden, har en abe der hedder hr. Nilsson og en hvid hest med sorte prikker. De er Pippis venner og familie, idet Pippis mor er død – eller i himlen, som hun siger – og hendes far er ”konge” på en ø i Sydhavet. Pippis meget rolige hest er hvid med sorte prikker, hvilket ikke kun gør den iøjnefaldende og speciel, men selvfølgelig også får hestefolk til at tænke på knabstrupperen, der netop er kendt for sine særlige farver og aftegn. I bøgerne bliver hesten blot kaldt ’hesten’, og det er først i tv-serien om Pippi Langstrømpe fra 1969, at hesten får navnet Lilla Gubben. En gubbe er en gammel mand, så Lilla Gubben betyder noget i retning af lille mand.

Det, som Pippis hest særligt er kendt for er, at Pippi kan løfte den over sit hoved. Alle med lidt forstand på heste ved nok, at det ikke kun kræver en særlig stærk pige, men også en særlig rolig hest at udøve det stunt. Historien om Pippi er også fra en tid, hvor det ikke var udsædvanligt, at man så en hest i en villahave. Og som hestepige kunne man da nok heller ikke forestille sig noget mere skønt end at have hesten lige ude i haven – og kunne ride den når som helst og hvor som helst.

Sådan blev Pippi til
Det var Astrid Lindgrens 7-årige datter Karin, der i ca. 1941 fandt på navnet Pippi Langstrømpe. En aften bad hun sin mor om en historie. ”Hvad skal jeg fortælle om”, spurgte Astrid Lindgren. Og datteren svarede, at hun skulle fortælle om Pippi Langstrømpe. Astrid Lindgren spurgte ikke om, hvem Pippi Langstrømpe var, men syntes at det var et særpræget navn, så hun fortalte om en usædvanlig pige. Astrid Lindgren måtte fortælle historierne om Pippi Langstrømpe igen og igen i flere år. År efter nedskrev Astrid Lindgren historierne til sin datter, og i 1945 blev den første Pippi bog udgivet.

En udsædvanlig heltinde får sin egen TV-serie
Bøgerne om Pippi er oversat til ca. 90 sprog. Den første bog udkom i 1945, og siden er der udkommet yderligere ca. 14 bøger om Pippi Langstrømpe.  Da de første bøger udkom i 40erne, herskede der andre normer for god opførsel end i dag. Bøgerne om Pippi Langstrømpe, som bor alene i en villa uden sin mor og far og som gør, hvad hun har lyst til, var usædvanlig på den tid. Pippi blev kendt for sit gå-på-mod, sin egenrådighed og sin trang til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, voksne og normal praksis. Kort fortalt, Pippi blev på sin egen finurlige måde både ambassadør for det moderne syn på børn samt kvindebevægelsen.

I 1969 blev den svenske TV-serie om Pippi optaget. 10-årige Karin Inger Monica Nilsson spillede Pippi, og TV-serien handler om hendes eventyr med vennerne Tommy og Annika. Hesten, der spillede Pippis hest, var ikke knabstrupper, og prikkerne blev således malet på før optagelserne af regi-assistenten Ingvar Skogsberg. Hestens rigtige navn var Illbating, senere blev han kaldt Batting og Bunting. Efter TV-karrieren kom hesten til en rideskole nogle år, inden han flyttede til Vallentuna, hvor han levede resten af sit liv. Han blev 24 år.
Se alle 13 dele på Svensk tv svtplay.se

Om Astrid Lindgren
Den svenske forfatter Astrid Lindgren (1907 – 2002) skrev sammenlagt ca. 125 børnebøger, billedbøger, noveller, lystspil m.v. og hun er oversat til ca. 90 sprog og dialekter. Mange af bøgerne er filmatiseret.

Blandt Astrid Lindgrens mest populære bøger er
– Pippi Langstrømpe (Pippi Långstrump, 1945).
– Alle vi børn i Bullerby (Alla vi barn i Bullerbyn, 1946).
– Mio, min Mio, 1954
– Lillebror og Karlsson på taget (Lillebror och Karlsson på taket, 1955).
– Emil fra Lönneberg (Emil i Lönneberga, 1963).
– Brødrene Løvehjerte (Bröderna Lejonhjärta, 1973).
– Ronja Røverdatter (Ronja Rövardotter, 1981).