Skip to main content

Tag: World Cup Vilhelmsborg

Bohemian misser World Cup – men Cathrine er stadig med

Mange dressur-fans havde med garanti glædet sig til at se hele det danske VM-guldhold konkurrere i World Cuppen på Vilhelmsborg den kommende weekend. Og sådan så det også længe ud til at blive. Men desværre kommer vi ikke til at opleve Cathrine Laudrup-Dufour og den tidligere 3’er på verdensranglisten, Bohemian, da han ikke er formmæssigt klar.

“I den sidste fase af forberedelsen fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne præsentere Bohemian i den form, han fortjener. Da jeg ikke skal konkurrere om en plads i World Cup-finalen, besluttede jeg at trække ham tilbage,” forklarer Cathrine.

Oplev stjernefrøet Vividus

Heldigvis er der stadig rig mulighed for at komme til at opleve den dygtige dressurrytter på Vilhelmsborg. Cathrine har nemlig en af sine kommende stjerner, 7-årige Vividus QRE, med sig, og de to stiller op i den lille tour. Cathrine fortæller, at hun glæder sig meget til at have sin unge hest med på Vilhelmsborg.

Se videoen: Riders Corner med Cathrine Laudrup-Dufour – Herning2022

Under VM i Herning gæstede Cathrine Riders Corner studiet på Zibrasport Equest scenen, og her fremhævede hun netop Vividus, som en af de heste, der er på vej frem. “Han viser et fantastisk Grand Prix potentiale,” sagde hun blandt andet, så det er værd at holde øje med de to, når de går på banen fredag eftermiddag.

Der er heldigvis stadig godt med danskere at heppe på i World Cuppen. Seks danskere er til start: Carina Cassøe Krüth, Nanna Merrald Rasmussen, Daniel Bachmann Andersen, Anna Kasprzak, Lone Bang Zinforff og Andreas Helgstrand.

Læs også: Top dressur og hygge på Vilhelmsborg

Top dressur og hygge på Vilhelmsborg

Vilhelmsborg er lige nu klædt i smukke efterårsfarver, og Det Nationale Hestesportscenter er klar til at byde ryttere fra 8 nationer velkommen. Der kommer ryttere fra: Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Marokko, Holland, Norge og Sverige til start i den korte World Cup Grand Prix lørdag den 22. oktober, som starter kl. 19.00, og de 15 bedste ryttere vil kvalificere sig til den afgørende freestyle søndag, som starter klokken 13.30.
Vilhelmsborg er vært for sæsonåbningen af FEI Dressage World Cup™ Western European League, og 3 ryttere fra det guldmedaljevindende danske hold fra ECCO FEI World Championships Herning (DEN) deltager i FEI Dressage World CupTM på Vilhelmsborg.
 
Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera er til start i World Cup- klassen, og det samme er Nanna Merrald Rasmussen og Daniel Bachmann Andersen fra det historieskabende danske hold, der vandt guld ved ECCO FEI World Championships 2022 i Herning.
Cathrine Laudrup-Dufour måtte i sidste øjeblik trække Bohemian fra start, men hun stiller op i den lille tour med sin 7-årige Vividus QRE.
Cathrine forklarer: “I den sidste fase af forberedelsen fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne præsentere Bohemian i den form, han fortjener. Da jeg ikke skal konkurrere om en plads i World Cup-finalen, besluttede jeg at trække ham tilbage. Jeg glæder mig meget til at ride min unge hest på Vilhelmsborg.”

De 3 danske VM-guldvindere er klar til at underholde og fascinere publikum og dommere på Vilhelmsborg. Carina Cassøe Krüth, nr. 5 på FEI Dressage World Rankings, vil deltage med sin guldmedaljevindende hoppe Heiline’s Danciera, mens Nanna Merrald Ramussen får World Cup-debut med sin fantastiske avlshingst Blue Hors St. Schufro, og Daniel Bachmann Andersen har vinderen af CDI4* Grand Prix Special ved Falsterbo Horse Show, Zippo M.I. til start.


Det er også værd at holde øje med Andreas Helgstrand på den imponerende 8-årige hingst Jovian, der vandt UVM for 7-års sidste år. Og i år er de kommet flyvende ind i Grand Prix-klasserne med dobbelt sejre i CDI3* i Aalborg (DEN) i maj (Grand Prix og Grand Prix Special), og endnu en double ved CDI3* Hagen (GER) i juni.
 
Carina Cassøe Krüth sluttede FEI Dressage World CupTM finalen i Leipzig på 4. plads:
“Jeg glæder mig helt vildt til at være tilbage på Vilhelmsborg. Den hyggelige, intime stemning, med tilskuerne helt tæt på dressurarenaen, er helt speciel, og jeg glæder mig til at ride for mit hjemmepublikum igen. Det bliver en hård og super sjov konkurrence, og jeg kan slet ikke vente.”
Carina Cassøe Krüth arbejder på en helt ny kür, og hvis alt går efter planen, rider hun den kür for første gang på søndag foran sit hjemmepublikum.
 
Der er fortsat billetter til weekendens World Cup-stævne, og cafeteriet er klar til at hygge om gæsterne med god mad alle dage. Standområdet er fyldt af spændende stande, så man kan også få luftet sit shopping-gen under stævnet.

Der er gratis entre på Vilhelmsborg torsdag og fredag. Billetter til lørdag og søndag kan købes forud på hjemmesiden, eller ved indgangen, hvis der fortsat er billetter.
Se hele programmet og køb billetter på hjemmesiden: www.worldcupherning.dk

/World Cup Vilhelmsborg

International Cup for U25 – åbner på Vilhelmsborg

Gennem et helt unikt samarbejde mellem Lövsta Future Challenge og World Cup-arrangørerne Gothenburg Horse Show, Jumping Amsterdam og World Cup Vilhelmsborg lanceres nu den nye tour Lövsta Future Challenge International Tour, som henvender sig til U25 dressurryttere. Konceptet skaber muligheder for U25-ryttere til at konkurrere på de internationale arenaer, hvor der også afholdes konkurrencer i FEI Dressage World Cup™.

Bo Jenå, holdleder for det svenske dressurhold, er positiv over for den nye turnering;

“Jeg glæder mig meget til at følge Lövsta Future Challenge International Tour og ikke mindst når den arrangeres ved så kendte og etablerede stævner som i Göteborg, Amsterdam og Vilhelmsborg. For os i landsholdsledelsen er U25-rytterne er en vigtig kategori af ryttere at følge, det er unge ryttere, der er ved at tage skridtet op på Grand Prix-niveau, og vi mener, det er vigtigt for dem at måle sig mod ligestillede, internationale ryttere, før de går ind i seniorrækken.”

Dennis Fisker, landstræner for de danske U25-ryttere støtter Bo Jenås holdning:

”Jeg er især glad for, at de unge ryttere får adgang til internationale stævner, hvor de kan måle sig mod de bedste, og være en del af dressureliten. Det er dejligt, der er nogle som Lövsta, som har fokus på at støtte de unge talenter i denne turnering. Det er et svært skridt at gå fra ungdomsårene, hvor der er meget fokus på dem, og ind i seniorrækken. Vi ved også, det aller sværeste er at flytte ryttere fra lille tur op på Grand Prix-niveau. Stor anerkendelse til Lövsta og stævnearrangørerne for at have fokus på U25.”

Dennis Fisker understreger også værdien af at have fokus på U25-rytterne, det ser vi tydeligt herhjemme på den lave gennemsnitsalder på vores VM-guldhold.

”Det er ryttere, som har prøvet kræfter i U25, og det er en af grundende til, de kan gøre det så godt i en ung alder. De har haft mulighed for at få rutine i U25 inden de skulle ud og bide skeer med det helt store. Og det er noget af forklaringen på succesen bag vores landshold,” slutter Dennis Fisker.

8 starter i hver konkurrence

Hver delkonkurrence har i alt 8 startere, hvor arrangørlandene Sverige, Danmark og Holland har (mindst) to startpladser hver. Til de to resterende startpladser opfordres alle nationer til at søge. Hver delkonkurrence består af to klasser; FEI U25 Grand Prix efterfulgt af FEI Grand Prix Kür. Først ud er VM Vilhelmsborg, der starter allerede den 17.-23. oktober.

Antonia Ax:son Johnson, ejer af Lövsta Stuteri og grundlægger af Lövsta Future Challenge, er glad for hendes øgede engagement i dressursporten;

“Min livslange passion for heste og min usvigelige tro på unge talenters udviklingskraft har karakteriseret Lövsta Stuteris virksomhed fra starten for mere end 20 år siden. Lövsta Future Challenge er blevet vores ledestjerne, da vi realiserer denne vision. Nu er vi tager endnu et skridt med Lövsta Future Challenge International Tour, hvor unge dressurtalenter får international erfaring på højeste niveau. Det er en stor fornøjelse igen at udvide vores støtte til ridesporten på denne måde,” siger Antonia.

Konkurrencerne på Vilhelmsborg

Fredag kl. 10 afvikles den første konkurrence i Lövsta Future Challenge, og lørdag kl. 16.15 er det tid for kür. Der er fri entré fredag, og der er fortsat billetter til salg til de spændende konkurrencer lørdag og søndag. Der er 8 startende ryttere i denne første afdeling af cuppen, og fra Danmark kommer Laura Kristine Thorup/Blue Hors Veneziano, Karoline Rohmann/Jakas Don Louvre og Josefine Hoffmann/Hoennerups Driver.

Se deltagerlisten her: CDIU25 (equipe.com)

Store præmiepenge i puljen under Gothenburg Horse Show

Under Gothenburg Horse Show kan der også kåres en “Overall Winner”, og der vil blive uddelt en bonus på SEK 100.000. Bonussen tildeles den ekvipage, der har startet mindst to af delkonkurrencerne, hvor Gothenburg Horse Show skal være en af de to, og som har den højeste gennemsnitlige procentdel i FEI U25 Grand Prix.

Lövsta Future Challenge finder sted på følgende datoer og steder:

  • World Cup Vilhelmsborg, Danmark 17.-23. oktober 2022
  • Jumping Amsterdam, Holland 25.-29. januar 2023
  • Göteborg Horse Show, Sverige 22.-26. februar 2023

Læs meget mere, køb billetter og se startlister på World Cup Vilhelmsborg

Fra championats-top til World Cup

Danmark er regerende verdensmestre i dressur for hold. Det sket på en helt magisk weekend i august under ECCO FEI World Championships i Herning. Hele det danske VM-hold anført af den dobbelte sølvvinder Cathrine Laudrup-Dufour kommer til start i FEI World CupTM på Vilhelmsborg, hvor Grand Prix-klassen afvikles lørdag den 22. oktober kl. 18.30 og de 15 bedste mødes i kür søndag kl. 13.30.

Det bliver med garanti to særdeles seværdige klasser, og så suppleres World Cup-klasserne bl.a. af en 3-stjernet stor- og lilletur. Det er altid interessant at se de konkurrencer, for det er ofte her, nogle af verdens bedste ryttere, har deres kommende stjerner til start.

Marianne Helgstrand og Elverhøjs Racolto. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage

Top-3 i Championatsfinalen til start

Danmark har et velbegrundet ry for at levere topheste til verdensmesterskaberne for unge heste. Heste der er opdrættet i Dansk Varmblods regi eller udenlandske heste, som er uddannet herhjemme og rides af danske ryttere. Det er gennem årene blevet til et anseeligt antal medaljer til dansk avl og ridesport ved verdensmesterskaberne, som har været afviklet i Verden og i Ermelo.

I finalen for 7-års heste ved PAVO og Dansk Ride Forbunds Championatsfinaler på Blue Hors var det 3 særdeles velgående heste, som sluttede i toppen, heste der alle scorede over 9 for kapacitet hos dommerne. Og det har vist sig, at dommerne absolut ikke tog fejl i deres bedømmelse.

Det blev Marianne Helgstrand som sikrede sig sejren i finalen for 7 års heste. Det gjorde hun med imponerende Elverhøjs Raccolto e. Sezuan (opdr. Berith Nielsen). De scorede højest både i vurderinger af gangarter samt i programridning, og sluttede med samlet 87,193%.

Nanna Merrald Rasmussen og Blue Hors Touch of Olympic L e. Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Anja & Jan Petersen) red sig ind på andenpladsen. De vandt sølv ved UVM samme år. Og så sluttede Andreas Helgstrand, på tredjepladsen med UVM-bronzevinderen Queenparks Wendy e. Sezuan (opdr. Kurt Gosmer) med 81,734% Parret er allerede nu vel etableret på Grand Prix-niveau, og den sorte hoppe kom i år tilbage til UVM-stævnet i Ermelo, hvor det blev til en første- og andenplads i hhv. Grand Prix Special og Grand Prix.

Nanna Merrald Rasmussen og Blue Hors Touch of Olympic L. Foto: Blue Hors

Alle tre topplacerede championatsheste genser vi i hhv. lille- og stor tour ved stævnet på Vilhelmsborg. Marianne Helgstrand/Elverhøjs Raccolto og Nanna Merrald Rasmussen/Blue Hors Touch of Olympic L er til start i lille tur. Første klasse er Agria Dyreforsikring Prix St. Georges, som afvikles fredag fra kl. 14.45, mens Intermediaire-klassen starter lørdag kl. 13.15.

Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy deltager i stor tour, de skal i konkurrence fredag kl. 17.45 i Helgstrand Dressage Grand Prix, mens Grand Prix Special afvikles søndag formiddag fra kl. 10.

Cathrine Laudrup-Dufour i lille tour

Der er flere interessante ekvipager til start i lille tur. De to verdensmestre Cathrine Laudrup-Dufour og Carina Cassøe Krüth kommer med nye stjernefrø i hhv. Vividus QRE og Four Oaks Diax by Zaber.

Se hele programmet og læs mere på: Program :: Worldcup Herning

Køb billetter: FEI World Cup (billetten.dk)

Det danske VM-guldhold til World Cup på Vilhelmsborg

Den danske afdeling af FEI Dressage World CupTM finder i år sted på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg ved Århus. Det danske VM-guldhold kommer til start, og dermed er der mulighed for endnu en World Cup-sejr på hjemmebane.

Danmark åbner traditionen tro World Cup-serien i den vesteuropæiske liga, og sædvanligvis er det MCH Messecenter Herning, som lægger sine fremragende faciliteter til dette internationale stævne. I år har arrangørerne bag fået grønt lys fra FEI til at flytte kvalifikationen til Vilhelmsborg.

”Vi har valgt at flytte World Cup kvalifikationen til Vilhelmsborg af flere grunde,” indleder Casper Cassøe som sammen med Jens Trabjerg står bag afviklingen af stævnet. Han fortsætter: ”Vi har lige haft VM i Herning, og det var et kæmpe arrangement. Derfor har vi set på, hvad det realistisk set kan lade sig gøre i forhold til at tiltrække sponsorere, udstillere og publikum til en World Cup. På Vilhelmsborg er etableringsomkostningerne minimale, og vi er sikre på, vi kan lave en super World Cup afvikling med en fantastisk stemning i en fyldt hal.”

Det er i år 17. gang Danmark er vært for FEI Dressage World CupTM i skolernes efterårsferie i uge 42. Under corona-pandemien blev World Cup-stævnet flyttet fra Herning til Vilhelmsborg, og det blev afviklet med stor succes.

Carina Cassøe Krüth, Cathrine Laudrup-Dufour, Nanna Merrald, Daniel Bachmann Andersen og Anne Mette Binder. Herning 2022. Foto: Kee Frandsen/Den Smukke Hut

Guldholdet kommer til start

Det danske VM-guldhold fra Herning har meldt deres ankomst til Vilhelmsborg anført af Cathrine Laudrup-Dufour og Bohemian. Cathrine sejrede sidste år i Herning med Atterupgaards Cassidy og året forinden på Vilhelmsborg netop med Bohemian. Sidste år red Carina Cassøe Krüth sig ind på andenpladsen med Heiline’s Danciera, og de er til start igen i år efter en forrygende sæson, hvor de sluttede på 4. pladsen i World Cup finalen. Nanna Merrald Rasmussen kommer til start med Blue Hors St. Schufro. Den sidste VM-rytter Daniel Bachmann Andersen har leveret Marshall-Bell tilbage til de nye ejere, men kommer til start med Zippo M.I. som han sejrede med i Falsterbo Horse Show i sommer. Så bliver det også et godt gensyn med Anna Kasprzak og Addict de Massa, Lone Bang Zinforff med Thranegaardens Rostov og Andreas Helgstrand med den dobbelte UVM-guldvinder Jovian med flere.

Fra udlandet kommer spændende profiler som; Dorothee Schneider (GER), Helen Langehanenberg (GER), Kristy Oatley (AUS) og Emma Kanerva (FIN).

Jens Trabjerg udtaler: ”I de 17 år jeg har afviklet World Cup, har der aldrig været så stærkt et dansk hold til start som i år. Vi ser virkelig frem til at få masser af spændende sport under stævnet.”

Et spændende program for dressurfans

Under normale omstændigheder afvikles internationale springklasser sideløbende med World Cup-kvalifikationen i dressur, men det har arrangørerne fravalgt i år. I år bliver der fuldt fokus på dressur, og et spændende program, der åbner allerede torsdag den 20. oktober med klasser for juniorer og ungryttere.

Fredag afvikles 3* stor og lille tour i hhv. Grand Prix og Prix st. George. Flere af toprytterne har meldt deres ankomst med deres unge talenter til lille tour. Det bliver særdeles interessant at opleve dem i konkurrence på Vilhelmsborg. De tre danske OL-deltagere kommer med deres unge talenter: Cathrine Laudrup-Dufour har 7-årige Vividus QRE til start, Nanna Merrald Rasmussen kommer med UVM-sølvvinderen Blue Hors Touch of Olympic L og Carina Cassøe Krüth starter Four Oaks Diaz by Zaber.

I den 3* Grand Prix og Grand Prix Special bliver det også spændende at se flere etablerede Grand Prix-heste som Anna Kasprzak og Rock Star og Lone Bang Zindorff med Bakkelys Onandt, mens Andreas Helgstrand starter Quenparks Wendy, Carina Cassøe Krüth starter Heiline’s Zackton og Anna Zibrandtsen har Quel Filou til start. De danske ryttere suppleres af flere internationale profiler.

Der bliver også fokus på den nye serie for U25-ryttere; Lövsta Future Challenge for U25-ryttere som i år afvikles ved Gothenburg Horse Show, Jumping Amsterdam og World Cup Vilhelmsborg. Serien gør det muligt for U25-ryttere at konkurrere ved World Cup stævner, og dermed få en god overgang fra ungdomsrækkerne til seniorniveau. Klassen er åben for 8 ryttere, hvor arrangørerne (Danmark, Sverige og Holland) hver har mindst 2 pladser. Ved hvert stævne afvikles 2 klasser FEI U25 Grand Prix og FEI Grand Prix Kür.

Lørdag er det tid for FEI Dressage World CupTM Grand Prix præsenteret af Blue Hors, og søndag er der World Cup finale for de bedste 15 ryttere i freestyle.

Der er gratis entre på Vilhelmsborg torsdag og fredag. Billetter til lørdag og søndag kan købes forud på hjemmesiden, eller ved indgangen, hvis der fortsat er billetter.

Se hele programmet og køb billetter på hjemmesiden: www.worldcupherning.dk

Video: Hygge og herlige heste på Vilhelmsborg

Det er kun een ting at sige om Dansk Varmblods Krafft Eliteskue på Vilhelmsborg denne weekend: Kom og vær med! Det er en spændende oplevelse at se føl bedømt løse i hallen, 2-års hopper i løsspringning og løse i hallen og 3-års og ældre hopper under rytter og i løsspringning, mens dommerne har et skarpt øje på hestene inde i den store opvisningshal. Der er tradition for, at forbundets disciplinansvarlige beridere Bjarne Nielsen og Johnny Hansen kommenterer hhv. hopperne under rytter, og løsspringningen og der er meget læring i dette fra tilskuerpladsen.

Dansk Varmblods Eliteskue

49 føl under hammeren

Dansk Varmblod afvikler traditionelt sin elitefølauktion over særligt udvalgte kvalitetsføl lørdag aften under Krafft Eliteskuet. I år er ingen undtagelse. Auktionarius Casper Cassøe skal svinge hammeren over 49 føl.

– Vi er meget stolte over kollektionen og vi synes, at den igen i år rummer topkvalitet til et bredt udvalg af købere
, understreger Louise Ringsbo fra Dansk Varmblods auktionsudvalg.  På Dansk Varmblods hjemmeside kan man se beskrivelser af føllene, og man kan allerede nu byde på de udvalgte føl. Og så er der gratis adgang til følauktionen.

Se kollektionen HER

Medaljer til de bedste

Lørdag skal føllene bedømmes. Det er vinderføl fra Dansk Varmblods følskuer rundt om i forbundets syv regioner, der tørner sammen i kampen om at blive Årets Dressur- eller Springbetonede hoppe- eller hingsteføl. Det er også lørdag dommerne skal se de udvalgte 2-års gangartshopper mønstre og gå løse i hallen.
Søndag kulminerer det med løsspringning fra morgenstunden af de 2-årige hopper og de springbetonede 3-års hopper. Og så bliver de hopper, som har bestået forbundets sadelkåringer ,og efterfølgende er blevet udtaget som medaljekandidater ved Eliteskuet, vist for dommerne under rytter.
Herefter skal Dansk Varmblods avlssledelse så sortere i hopperne og uddele guld, sølv og bronzemedaljer.

Kataloget ligger nu online ligesom den foreløbige tidsplan og holdinddeling er tilgængelig på Equipe

Hør Dansk Varmblods direktør Casper Cassøe fortælle om noget af alt det spændende som foregår på Vilhelmsborg denne weekend.

Cathrine gentog successen – vandt World Cup kür

Efter flere dage med dressur og springning i den store hal på Vilhelmsborg, var det søndag klokken 14 tid til højdepunktet. Nemlig World Cup kür.

Lørdag aften havde Cathrine Dufour og Bohemian virkelig tur i den, og parret tog sejren World Cup Grand Prix, så der var lagt op til en spændende eftermiddag med dressur til musik.

Da første halvdel af klassen var overstået, førte Helen Langehanenberg på Damsey. Men med en dansker lige i hælene. Lone Bang Larsen og Bakkely’s Onandt havde et kiks til sidst i programmet, men ekvipagen scorede alligevel flotte 80.055 procent.

Efter pausen ventede endnu syv ryttere og heste at indtage banen.

Dansk dominans

Akkompagneret af meget passende musik af Queen guidede Cathrine Dufour Bohemian gennem küren. Og det var noget, der faldt i de fem dommeres smag (og publikums), for parret kunne ride ud af hallen velvidende, at de lige havde redet 88.200 procent i hjem.

Det stoppede dog ikke Jessica von Bredow-Werndl og Zaire-E at gøre et solidt forsøg på at slå Cathrine. 85.335 procent blev det til og en foreløbig andenplads, før de resterende ryttere.

Patrik Kittel fik hallen til at koge med sit ridt tilsat Guns N’ Roses-musik. Sammen med Delaunay, i daglig tale kaldet Dude, blev resultatet 82.575 procent og en foreløbig placering som nummer tre.

Carina Cassøe Krüth og smukke Heiline’s Danciera var klassens andensidste startende. Musikken er velvalgt fra bl.a. Dirty Dancing og Fame, rigtige dansefilm, og passer helt perfekt til Danciera, der har kælenavnet “Danse”. Med 84.455 procent indtog ekvipagen tredjepladsen, før det var Isabell Werth og Emilios tur.

Og hun gjorde det, hun gør bedst – fremfører et stabilt program. Men ligesom aftenen forinden var det ikke nok til at slå Dufour. 87.845 procent var dog rigeligt til en andenplads i küren.

Se interviews med Dufour og Werth

Resultatet blev som følger:

  1. Cathrine Dufour
  2. Isabell Werth
  3. Jessica von Bredow-Werndl

Dermed blev resultatet fra lørdagens Grand Prix gentaget søndag eftermiddag, hvor Cathrine Dufour og Bohemian sammen vandt World Cup-kvalifikationen på dansk jord.

Se hele resultatet af klassen her

Dennis Fisker fik Danmark på tavlen

Tyskland og Sverige i skikkelse af Helen Langehanenberg og Patrik Kittel indtog første- og andenpladsen i søndagens CDI3* Intermediare I ved World Cup Vilhelmsborg.

Men man skulle kun ned til placering tre for at finde en dansker. Dennis Fisker og Rosenstolz leverede et fint ridt, der blev belønnet med 72.353 procent.

Gense hele klassen her

Se interviewet med ham her:

Cathrine og Bohemian slog verdensstjernerne

De fem dommere Hans-Christian Matthiesen, Susanne Baarup, Katrina Wuest, Mariette Sanders-Van Gansewinkel og Magnus Ringmark fik lov til at dele de høje karakterer ud under lørdagens FEI World Cup Dressage Grand Prix på Vilhelmsborg.

Det var et meget stærkt felt af dressurryttere, der indtog den stemningsfyldte ridehal nær Aarhus – og de red op til deres bedste.

I første halvdel af klassen var det især Heiline’s Danciera og Carina Cassøe Krüth, der blev to’er til DM, der begejstrede publikum og dommere. Efter ridtet kunne hun glæde sig over en foreløbig føring med 74.304.

Andreas Helgstrand og Fiontini, der scorede bronze til DM, kunne heller i dag slå Carina. Men med 73.913 procent fra dommerne placerede den forholdsvis nye duo sig som nummer to – før pausen.

Afgørelsens time

I sidste del af Grand Prixen fortsatte de prominente navne med at ride op ad midterlinjen.

Da Cathrine Dufour og 10-årige Bohemian fremviste deres program, var der helt stille i hallen. Men det varede kun ved indtil Cathrines sluthilsen, hvor bragende klapsalver fyldte Vilhelmsborg. Flere 10-taller blev uddelt, og resultatet endte på imponerende 83.435 procent.

Dermed var spændingen intakt, inden de sidste ryttere skulle på banen.

Sveriges Patrik Kittel og Delaunay var, som ofte før, garant for et solidt Grand Prix-program. Og med 75.696 point strøg de direkte ind på andenpladsen.

Verdensetteren Isabell Werth, der pt. har tre heste i top 10, sad i sadlen på Emilio. Og selv ikke dronningen af dressur kunne slå Cathrine af tronen, men blev belønnet med 77.978 procent.

Sidste ekvipage i GP, Jessica Von Bredow-Werndl og Zaire, viste ligeledes topform. Dommerne gav dem 77.348 procent, hvilket rakte til en endelig tredjeplads.

Dermed blev Cathrine Dufour og Bohemian vinder af FEI World Cup Dressage Grand Prix.

Se hele resultatet fra klassen

Livestreaming fra World Cup Vilhelmsborg

Videoarkiv World Cup Vilhelmsborg

Tysk sejr på dansk hest i CDI3* PSG

Der blev uddelt flotte procenter til ekvipagerne i lørdagens første klasse under World Cup-stævnet på Vilhelmsborg.

Vinder af Prix St. George blev Helen Langehanenberg på den kun syvårige hoppe Straight Horse Ascenzione efter Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro.

Parret fremviste et flot program, som de fem dommere belønnede med 76.412 procent.

Se hele resultatet her

– Vi er utrolig glade for, at Ascenzione nu fortsætter sin uddannelse under Helen Langehanenberg. Helen har kompetencerne qua sine mangeårige erfaring og Ascenzione har kapaciteten til at nå hele vejen til tops.

Helen har adskillige gange selv uddannet sine heste fra rå til Grand Prix og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer for de to. For der er ingen tvivl om, at her har vi fundet et perfekt match, fortalte Andreas Helgstrand i forbindelse med salget af hoppen i 2018.

Dansk tredjeplads

Ind på plads nummer to strøg svenske Patrik Kittel med den otteårige Touchdown. Også deres ridt var en fornøjelse at overvære, og de scorede især flotte karakterer i travprogrammet.

Danmark kunne dog også være med i topplaceringerne. Nanna Skodborg Merrald og charmerende Blue Hors Farrell førte længe klassen, men måtte tage til takke med tredjepladsen og et resultat på 74.500 procent.

Livestreaming fra World Cup Vilhelmsborg

Videoarkiv World Cup Vilhelmsborg