I programmet “Året der gik 2022” genbesøger vi en række af de stor oplevelser vi har haft sammen i løbet af året der er gået.
I dette klip kan du få et kig tilbage på alle de danske mesterskaber i dressur 2022.
Timevis i sadlen, finpudsning af detaljen og udsigten til at det hele går op i en højere enhed på det helt rigtige tidspunkt! For mange ryttere er det netop muligheden for at få en ”sløjfe” med hjem fra et stævne, som motiverer de mange træningstimer på ridebanen. Vejen til placering er bare virkelig lang for de fleste fritidsrytterne, da toppen af resultatlisterne alt for ofte domineres af de professionelle eller semiprofessionelle ryttere. Men sådan har det ikke altid været!
Vores ryttere er trætte af at ride mod de professionelle, for vejen til succes og en sløjfe kan virke så uoverskuelig. Det er et alvorligt problem
Berider Jon D. Pedersen
”Problemet med nedgangen i antallet af starter begyndte, da man for mange år siden, fjernede det professionelle begreb i ridesporten, så alle nu konkurrerer på lige fod med hinanden,” indleder berider Jon D. Pedersen. Han hentyder til, at rytterne tidligere var inddelt i professionelle og amatører, når de konkurrerede, og at der så var to placeringsrækkefølger i en klasse – altså en for de professionelle og en for amatørerne. Herved fik rytterne mulighed for at konkurrere mod ekvipager på samme niveau.
Jon har været daglig leder på Dalumgaard Rideklub siden 1988, og han er overbevist om, at det netop er problemet med, at de professionelle ryttere dominerer resultatlisterne, som koster medlemmer og starter.
”Der bør være konkurrencer i dressur og springning, hvor amatører kan gøre sig gældende. Der skal nemlig være en gulerod, som kan motivere fritidsrytterne,” udtaler Jon D. Pedersen, og han fortsætter: ”Jeg mærker det i høj grad på vores ryttere. De er trætte af at ride mod de professionelle, for vejen til succes og en sløjfe kan virke så uoverskuelig. Det er et alvorligt problem, som rideforbundet bør tage hånd om hurtigst muligt.”
Med indførelse af rytterkategorier blev begrebet professionel sløjfet, men udviklingen i dag viser, at det igen er tid at se på, hvordan det igen bliver muligt for fritidsrytteren at blande sig i konkurrencen. Flere af de professionelle ryttere, som vi har talt med i forbindelse med dette tema, understreget netop dette, som et stort problem for at kunne fastholdelse ryttere i sporten.
I Dansk Ride Forbund er man meget opmærksomme på udfordringerne med at finde løsninger, så de professionelle og semiprofessionelle ryttere udelukkes fra nogle konkurrencer, der kun er åbne for ”amatører”. Det er bl.a. motivationen bag den nye dressur-cup, som forbundet starter op i denne sæson, forklarer klub- og sportschef Anne Silfwander.
”Vores nye dressurturnering CATAGO Cup, henvender sig til hesteryttere, som ikke rider mesterskaber, hvilket betyder, at cuppen ikke er åben for ryttere, der starter på markant højere niveau. Turneringen bliver afviklet ved C-stævner på LA- og MB-niveau. Der rides således hhv. LA4 og MB0 ved kvalifikationsrunderne og LA5 og MB2 i finalen. CATAGO Cup har seks kvalifikationsrunder fordelt rundt om i landet, og finalen bliver afviklet sidst på sommeren,” forklarer Anne Silfvander.
Formålet med cuppen er at forsøge at fastholde ponyryttere i skiftet til hest og almindelige fritidsryttere i sporten. ”Turneringen vil give fritidsrytteren en reel chance for at ride mod andre på samme niveau, så vi kan være med til motivere dem til at blive i sporten,” uddyber Anne Silfwander. Hun fortæller, at forbundets sekretariat og ledelse er meget spændte på, hvordan cuppen bliver taget imod rundt om i landet.
Forbundet har også indført en særlig udelukkelse ved D-stævner, så ryttere, der har været til start ved B-stævner i sværhedsgrad 4 eller højere, og/eller har opnået placering i sværhedsgrad 4 eller højere ved C-stævner, er udelukket fra start ved D-stævner. DRF ville også ønske, at flere stævnearrangører ville gøre brug af de muligheder, som reglementet giver til at benytte yderligere udelukkelser til C-stævner. ”F.eks. muligheden for at opdele almindelige klasser i to afdelinger med hver sine udelukkelser, er noget, vi godt kunne se blive brugt i større omfang,” supplerer Anne og fortsætter: ”Hvis man som stævnearrangør har brug for sparring til udarbejdelse af proportionerne til stævnerne, er man meget velkommen til at kontakte sekretariatet.”
Har stævnearrangører brug for sparring til udarbejdelse af proportionerne, er de velkommen til at kontakte sekretariatet
Klub- og sportschef Anne Silfwander
Berider Kristian Skovrider, der er aktiv konkurrencerytter i springning og underviser flere springryttere på forskellige niveauer, genkender problemet med fejlagtigt udskrevne proportioner: ”Det fordyrer stævnet for klubben, hvis de ikke er skarpe på at få uskrevet proportionerne på en måde, der giver startmuligheder for det størst mulige antal ryttere. Rytterne melder ikke til, og konsekvensen er, at stævnet må afvikles med meget få ryttere eller helt aflyses. Det er det, vi oplever flere steder,” understreger han.
”Vi er godt på vej, og det er klart, vi ved, der er plads til at gøre mere. Vi er dog nødt til at se, hvad det vi har sat i gang, giver os,” slutter Anne Silfwander.
Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.
Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!
Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!
1 Verdens ældste hest blev 62 år – hesten hed sjovt nok Old Billy og blev født til bage i 1760 i Lancashire, England.
2) Verdens mindste hesterace er Falabella, som er mellem 38-75 cm høj.
Afstemningen tager udgangspunkt i de 15 atleter eller hold, der har været med i kapløbet om prisen som Årets Sportsnavn 2022. Få dage før jul blev de tre finalister fundet:
Læs også: Dressurlandsholdet er finalist i kampen om Årets Sportsnavn
Den endelige vinder udpeges af en dommerkomité, der i 2022 består af syv personer: H.K.H. Kronprins Frederik, Camilla Martin (Sportens Hall of Fame), Michael Laudrup (Sportens Hall of Fame), Hans Natorp (bestyrelsesformand i DIF), Morten Mølholm (adm. direktør i DIF), Lars Krarup (bestyrelsesformand i Team Danmark) samt Peter Fabrin (direktør i Team Danmark).
Kulturministeren skulle også have været med i dommerkomitéen, men da Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) først blev udpeget midt i december, har han ikke deltaget i kåringen.
Foruden æren modtager vinderen, der kåres ved Sport 2022 den 7. januar, 75.000 kroner.
Store øjeblikke har der været mange af, men hvilken dansk triumf var egentlig den største i år? Det kan du være med til at afgøre ved at deltage i afstemningen hos TV2.
“Nomineringen ( af Dressurlandsholdet red.) sker på baggrund af den enestående holdpræstation, som holdet leverede ved VM i dressur på hjemmebane i Herning i sommeren 2022.
Der var spænding til det allersidste, og konkurrencen fra især Tyskland og Storbritannien var hård. Men foran et ekstatisk dansk publikum på MCH Arena kunne dressurrytterne Cathrine Laudrup-Dufour, Carina Cassøe Krüth, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Merrald Rasmussen lade sig kåre som verdens bedste. Det er første gang nogensinde, at et dansk dressurlandshold har vundet VM-guld.”
Det var en stor oplevelse at følge afgørelsen i ECCO DM præsenteret af Vodskov Bolighus hos Helgstrand Event tilbage i starten af juni 2022. Spændingen var bevaret til sidste rytter. Som bronzevinder Lone Bang Larsen sagde, så er det nogle af verdens bedste ryttere, der rider i det danske mesterskab.
Zibrasport Equest var på pletten, og vi streamede fra alle konkurrencer under stævnet. Desuden havde vi ryttere på besøg i Riders Corner. Lørdag var dagens gæst Katrine Kristensen, der stillede til start i DM i paradressur. Derudover bød programmet på en lidt utraditionel DM-hest – nemlig lusitanoen Fogo, og så gav Josefine Hoffmann en analyse af sit U25-ridt.
Se med her: Riders Corner (Lørdag ) – Helgstrand Event 2022 – Zibrasport Equest
I søndagens udgave af Riders Corner mødte vi: Nanna Skodborg Merrald, Anna Zibrandtsen og Cathrine Dufour til et interview.
Se med her: Riders Corner (Søndag) – Helgstrand Event 2022 – Zibrasport Equest
Resultatet af DM i dressur 2022:
1 Cathrine Laudrup-Dufour VAMOS AMIGOS 174.030
2 Nanna Skodborg Merrald BLUE HORS ZACK 162.840
3 Lone Bang Larsen THRANEGAARDENS ROSTOV 155.340
Læs nyheden om DM: DM guld til Laudrup-Dufour – igen! – Zibrasport Equest
Zibrasport Equest har streamet fra ridestævner i hele Danmark, og vi har produceret mange spændende indslag i hestens tegn i løbet af de seneste 12 måneder.
Vi har samlet højdepunkterne i en forrygende nytårskavalkade som blev udgivet den 25. december her på sitet – husk at se med.
Skal du have den fulde oplevelse ud af Zibrasport Equest og samtidig spare en masse penge på live streaminger – så er et Premium medlemskab det helt rigtige for dig. Premium koster 49 kr. om måneden og giver dig fri adgang til video, artikler, online magasin og de fleste live streaminger.
Nemt at se video – både live og on demand
Premium medlemmer har fri adgang til næsten alle vores streaminger og får adgang til specialstreaminger til en meget fordelagtig pris. Ydermere har du som Premium medlem fri adgang til alle videoer i vores store arkiv, og kan se ridesport hvor og når det passer dig (smart!).
Artikler og nyheder
Vi opdaterer hjemmesiden dagligt med spændende artikler og nyheder om alt inden for heste og ridesport. Premium medlemmer kan læse alle vores artikler og features.
Adgang til online magasin/ Riders NOTEBOOK
Som Premium medlem kan du desuden læse Riders NOTEBOOK online magasin gratis her på siden. Riders NOTEBOOK er spækket med portrætter, personlige beretninger, faglig viden, specialracer og meget mere. Klik her for at læse de nyeste magasiner. Magasinet udkommer seks gange årligt.
”Vi mangler både ryttere til at kunne tilride og uddanne heste. Men vi mangler så sandelig også nye elever på landets rideskoler. Vi er også begyndt at mangle ponyryttere til vores ponystævner.” Springrytter Georgia Timmermann italesætter problemet med de faldende ryttertal i sin populære blog på Riders NOTEBOOK, og hun bakkes op af flere kolleger i branchen.
Georgia Timmermann er professionel springrytter, og hun arbejder med at tilride og uddanne heste, samt undervise børn og unge på sit eget ridecenter på Fyn. Hun er stærkt bekymret over den manglende ”fødekæde” fra rideskolerne over ryttere med egen hest/pony og til stævnestarter, som hun oplever.
”Får vi ikke fyldt fødekæden op nedefra på rideskolerne, så er der ikke nogen til at overtage de ponyer og heste, som mine kollegaer og jeg uddanner til nye ryttere, og ej heller nok ryttere til at overtage vores hestejob i fremtiden. Hvorfor? Hvad er der sket, siden at der ikke kommer nok nye ryttere til hestesporten?” skriver Georgia på sin blog på Riders NOTEBOOK. Hun har også et bud på problemet. Nemlig lukkede rideskoler, hesteloven og mere af den lovgivning, som har ramt hestesektoren de senere år.
Dansk Ride Forbunds konsulent Maibritt Viffeldt bekræfter, at antallet af klubber registreret i forbundet er blevet mindre siden finanskrisen i 2008, hvor antallet toppede omkring 475 klubber. I dag er der 417 klubber under forbundet, men fornemmelsen hos forbundet er, at nogle mindre klubber er er gået sammen og dannet en større klub.
”Vi ser ikke faldet i antallet af klubber som nogen ildevarslende udvikling,” indleder Dansk Ride Forbunds direktør Morten Schram Rodtwitt. Han fortæller, at der i år er omkring 10 klubber, som søger optagelse i forbundet, og blot 4 som har meldt sig ud.
”Der er en tendens til, at man bryder ud fra en klub, og danner en mindre klub. De klubber lever på udbryder-energi i starten, men når det bliver virkelighed, og der skal fokus på den daglige drift, skal der en vis organisationsstørrelse til for at få det rette afkast og udbytte for medlemmerne. Så er klubberne for små til at magte dette, så lukker de igen efter nogle år,” er erfaringen for forbundet.
”Vi har ikke en tommelfingerregel omkring størrelsen på klubberne, men ser et problem, hvis de bliver for små og ikke organisatorisk kan løfte opgaven,” supplerer Morten Schram Rodtwitt.
Det er Georgia Timmermanns oplevelse og indtryk, at det er svært at finde frivillige kræfter til at hjælpe på rideskolerne, at passe hestene, undervise og holde gang i aktiviteterne, hvilket gør det sværere at holde en rideklub kørende. Den holdning bakkes i nogen grad op af de daglige ledere i rideklubber, som vi har talt med, men de understreger også, at det er meget individuelt fra den ene klub til den anden. Deres indtryk er, at frivilligheden har stærk rod i den fællesskabsfølelse og det miljø, som man formår at skabe i klubben. Og her er en stærk daglig leder og en kyndig bestyrelse afgørende for at gå forrest i at få skabt et sådant miljø.
”Er vi dygtige nok til at beskrive, hvad vi forventer af de frivillige?” Det stiller rideforbundets direktør spørgsmålstegn ved. ”Der kommer ikke nogen og hjælper, hvis ikke opgaven er defineret. Vi skal vide, hvad vi går ind til, så klubberne bør blive bedre til at italesætte, hvad de har behov for hjælp til, og samtidig lave en kort beskrivelse af opgaven,” opfordrer Morten.
Georgia Timmermann har selv oplevet en markant ændring af frivilligheden gennem årene. ”Der var fuldt hus på rideskolens handikapafdeling, hvor jeg fik lov at trække med og havde lyst til at trække med. Jeg kom glædeligt til arbejdsdag og malede. Jeg tænkt aldrig på at skulle bede om penge for det. Nu er det svært blot at få folk til at feje og rydde op efter deres egen ridetime,” skriver Georgia Timmermann i sin blog.
Flere af de daglige ledere, som vi har talt med, har også oplevet denne holdningsændring i ridesporten. De oplever, at folk er blevet mere selvcentrerede og har svært ved at se, at de behøver at bruge deres fritid på at løse opgaver på rideskolen. Udbredelsen af sociale medier har også haft en indvirken på motivationen for at give en frivillig hånd i klubben. Det er blevet for let for klubbens medlemmer at sidde foran pc’en og sende en sviner afsted til de frivillige bestyrelsesmedlemmer eller underviserne via Facebook eller andre sociale medier. Og det er absolut ikke befordrende i kampen om at finde frivillige kræfter til at bemande bestyrelses- og udvalgsposter, er erfaringerne fra flere af de daglige ledere, vi har talt med.
Tidligere blev der talt meget om ”flugten fra rideskolerne”. Velhavende forældre kunne købe gård med ridehal på landet, og børnene og de unge blev derfor flyttet fra rideskolerne. Umiddelbart løste det naturligvis problemet med træningstider i ridehallen, men samtidig gik de velfungerende rideskolers opdragende effekt og den sociale fælleskabsfølelse tabt i denne flytning.
”Det, at dele træningen med andre, staldlivet med andre jævnaldrende og en træner at se op til, skaber viden om heste. I dag er de fleste bymennesker, og hesteholdere har ikke nødvendigvis en baggrund i landbruget. Derfor er der et stort behov for rådgivning om alle aspekterne i det moderne hestehold. Den rådgivning forsvinder, når der kun er din mor eller far at spørge på dit opstaldningssted,” argumenterer Georgia.
Selvom der er sket et betydeligt ungdomsfald i medlemstallene, oplever mange klubber langt fra, at der mangler nye elever til rideskolerne. Problematikken med ventelister er velkendt, og det skyldes flere forskellige udfordringer. Bl.a. har mange rideklubber problemer med at finde egnede elevheste og -ponyer, og til priser, som klubberne kan betale (udfordringerne med manglen på heste er berørt i artiklen Hvor er hestene blevet af? i dette tema).
Berider Allan Blomgreen oplever, at der er tilgang til sporten, og at mange ryttere starter meget tidligt, allerede i 3-4-årsalderen. Ifølge ham er det derfor særligt vigtigt, at klubben er godt klædt på til at fastholde dem i en dynamisk verden, hvor vi vælter os i tilbud og indtryk. For at kunne fastholde børn og unge på rideskolen gennem mange år, er det vigtigt, at underviserne får nogle værktøjer til at gøre undervisningen spændende og til en leg. Den tid er forbi, hvor undervisningen af ryttere foregår efter kæft-trit-og-retning-metoden. I dag er det dialog og opmuntring, som leder rytterne på rette vej i træningen. Og her kan mange undervisere i elevskolen med fordel søge inspiration og ideer hos forbundet for at gøre undervisningen så interessant, at rytterne bliver fastholdt i sporten, får egen hest, og kommer til at ride stævner på sigt.
”Det idékatalog findes allerede,” understreger Morten Schram Rodtwitt og henviser til de nye Ryttermærker og Aldersrelateret træningskoncept, hvor der er masser af inspiration at hente, understreger han.
”Det er nemt at tage de nye ryttermærker i brug, men vi sender også gerne en konsulent til klubben, så vi kan understøtte implementeringen. Det er hårdt at drive rideskole, men i det ligger der også et ansvar og en opgave for de implicerede til at være opsøgende og undersøgende. Finde ud af hvilke tilbud der er fra rideforbundet, kommunen eller andre. Der er ikke noget som kører alene på automatpilot, heller ikke en rideskole,” fastslår han.
”Udviklingskonsulenter fra rideforbundet er ben skarpe, og de følger tingene til dørs. Vi har fået meget hjælp fra forbundet. Men man skal bede om det,” fortæller Karin Sørensen fra Harridslev Rideklub, som via forskellige aktiviteter foreslået af udviklingskonsulenterne, kæmper for at synliggøre klubben i lokalområdet. Hun fortæller også at de har lånt udstyr og fået støtte fra forbundet til at komme i gang med en ny disciplin, voltigering.
”Forældere i dag er ikke vant til dyr, og de bakker af, når deres barn vil ride. Kæphesteridning kan være en start. Kæpheste redder ikke alting, men det skaber en gruppe i gruppen af ryttere, og den gruppe kan vi rekruttere fra til rideskolen,” fastslår Karin Sørensen.
Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.
Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!
Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteekslere!
I det hele taget er det et varsel om vejromslag til det værre, hvis heste viser udprægede tegn på modløshed eller utidighed. Det være sig enten ved vedvarende strækken hals, gniden sig mod hæk og krybbe, trykken sig mod hinanden eller ved jordskraben, konstant indsnusning af luft (fnysen) gennem næsen etc.
Kilde: Den gamle danske vejrbog
Afgørelsen på Orifarm DM hos Absolute Horses blev nervepirrende spændende. Et stort antal ryttere havde redet den første af to runder fejlfrit, og stillingen i toppen af mesterskabet var uændret efter første finalerunde. I anden runde hævedes forhindringshøjden til 160 cm og banebyggerne strammede tiden, og dermed blev de fejlfrie ridt reduceret til tre ryttere, som red med 1 tidsfejl, som bedste resultat – den ene var Konstantin Deeken Künnemann som sluttede sammenlagt på 7. pladsen, den anden Christian Jansen og Aagaardens Calina, som sluttede på 9. pladsen og den sidste var den regerende danske mester Lars Nørgaard Pedersen og avlshingsten Bøgegården Gladiola, og det resultat sikrede ham det danske mesterskab for 3. gang i træk sammen med Gladiola.
Zibrasport Equest var på pletten, og vi streamede fra alle konkurrencer under stævnet. Desuden lavede vi flere vinderinterviews undervejs.
1 Lars Nørgaard Pedersen BØGEGÅRDEN GLADIOLA 2.75
2 Andreas Schou INDEPENDENT (SWB) 5.7
3 Renee Ulvsbjerg CELESTE BALSLEV 5.96
Læs også: Video: Dobbeltsejr til Andreas Schou i første runde af DM
I 2022 var det 12. gang Absolute Horses er vært for DM i springning, nu giver Andreas og Christian Schou stafetten videre til en anden stævnearrangør. Det bliver Stutteri Ask, som skal afvikle mesterskabet fremadrettet.
Christian fortalte, at der er planer om at lave internationale stævner i fremtiden på Tågerup.
Christian Schou startede ved stævnet, og det er ved at være en rum tid siden, han sidst havde de hvide ridebukser på.
Zibrasport Equest har streamet fra ridestævner i hele Danmark, og vi har produceret mange spændende indslag i hestens tegn i løbet af de seneste 12 måneder.
Vi har samlet højdepunkterne i en forrygende nytårskavalkade som blev udgivet den 25. december her på sitet – husk at se med.
Skal du have den fulde oplevelse ud af Zibrasport Equest og samtidig spare en masse penge på live streaminger – så er et Premium medlemskab det helt rigtige for dig. Premium koster 49 kr. om måneden og giver dig fri adgang til video, artikler, online magasin og de fleste live streaminger.
Nemt at se video – både live og on demand
Premium medlemmer har fri adgang til næsten alle vores streaminger og får adgang til specialstreaminger til en meget fordelagtig pris. Ydermere har du som Premium medlem fri adgang til alle videoer i vores store arkiv, og kan se ridesport hvor og når det passer dig (smart!).
Artikler og nyheder
Vi opdaterer hjemmesiden dagligt med spændende artikler og nyheder om alt inden for heste og ridesport. Premium medlemmer kan læse alle vores artikler og features.
Adgang til online magasin/ Riders NOTEBOOK
Som Premium medlem kan du desuden læse Riders NOTEBOOK online magasin gratis her på siden. Riders NOTEBOOK er spækket med portrætter, personlige beretninger, faglig viden, specialracer og meget mere. Klik her for at læse de nyeste magasiner. Magasinet udkommer seks gange årligt.
Faldende medlemstal i Dansk Ride Forbund, halverede føltal, mangel på heste og ponyer, stigende priserne, flere stævner aflyses… Dansk hestesport er inde i en negativ spiral. Men hvor galt står det egentlig til? Det satte vi fokus på i to udgaver af magasinet Riders NOTEBOOK i 2022.
De kommende dage bringer vi artiklerne i sin helhed her på sitet.
Den anden artikel har titlen: Hvor er hestene blevet af?
For 14 år siden – i januar 2008 – trådte Hesteloven i kraft, og loven ramte hestebranchen som en knytnæve. Det fik især konsekvenser for antallet af fødte føl, der raslede ned. Chefkonsulent Jørgen Kold fra SEGES Heste fortæller, at fra 2009 til 2015 blev føltallet i Danmark halveret, og det er en afgørende faktor for, at vi i dag oplever en stor mangel af redne heste og ponyer til det hjemlige marked.
”Hesteloven har presset hele sektoren,” forklarer chefkonsulent Jørgen Kold, og han går så vidt som til at tale om manglende rettidig omhu fra myndighedernes side i forhold til Hesteloven.
Hermed antyder han også, at det ikke var Finanskrisen, som var skyld i presset på de danske hesteejere: ”Forbrugertilliden og beskæftigelsen var tilbage på et godt niveau efter halvandet år, men ”Lov om hold af heste” fortsatte med at presse sektoren hårdt, og loven var – i sin oprindelige form – en stor medvirkende faktor til den dramatiske nedgang i føltallet.”
Da loven skulle fungere i praksis, stod det hurtigt klart for konsulenterne på SEGES Heste, at der i høj grad var behov for justeringer af loven.
”I den periode hørte vi fra rigtig mange avlere, som ikke magtede at gøre den investering, det krævede at kunne overholde de rigide regler i Hesteloven,” fortæller Jørgen Kold.
Det var dog ikke loven som sådan, at avlerne var imod. Det var det rent praktiske i, at mange ikke havde stalde, som kunne opfylde lovens krav. Det var især krav til loftshøjde, boksstørrelse, ventilation og naturligt lysindfald, som ville kræve omfattende ombygninger og investeringer. Eks. er mange opdrættere etablerede i nedlagte landbrug, hvilket ville betyde, at de skulle udgrave gulvene, hæve lofterne, og erstatte staldvinduerne med større vinduesåbninger. Loven trådte også i kraft på et tidspunkt, hvor det var svært, for ikke at sige nærmest umuligt at låne penge til forbedringer på landejendomme. Det fik mange til at neddrosle hesteavlen eller i værste fald helt at stoppe med at avle.
”Det vigtige i den forbindelse er, at kravene til staldene strakte sig ud over det, der burde kræves for god hestevelfærd. Og mange måtte erkende, at de skulle bruge halve eller hele millioner på at ombygge deres stalde, så de kunne overholde lovkravene,” uddyber Jørgen Kold.
Berider Allan Blomgreen fra Billund Sportsrideklub, der selv kommer fra en avlerfamilie, fortæller, hvordan han har oplevet flere avlere opgive deres avl, som følge af Hesteloven. Mange af disse drev deres heste- og ponyavl sideløbende med driften af et landbrug. Det gav den type af heste/ponyer, der blev opdrættet uden de helt store omkostninger, og derfor netop kunne sælges til priser, som rideklubber og hobbyryttere kunne betale. Men da mange af disse avlere måtte opgive avlen, har det altså medført et fald i antallet af denne type ”økonomisk tilgængelige” heste/ponyer.
Der er fortsat markant mangel på redne heste, og det er en konsekvens af de halverede føltal, som vi så frem til 2015
Chefkonsulent Jørgen Kold
”Vi er nu inde i senfølgerne af de små følårgange, og der er rigtig mange, som lige nu støvsuger markedet for heste,” udtaler Dansk Varmblods disciplinansvarlig for dressur Bjarne Nielsen. Han fortsætter: ”De potentielle stjerner bliver hurtigt opsnappet, men de, der lever af at uddanne og sælge heste, går nu også efter de såkaldte ”mellemheste.” Altså de heste, der tidligere blev købt af fritidsrytterne. Det betyder også, at prisen på mellemhestene er steget, fordi de kan udvikles til topheste, hvis der bliver lagt et godt og rigtigt arbejde i dem undervejs i deres uddannelse,” pointerer Bjarne Nielsen.
SEGES Heste vurderer, at Hesteloven – inden den blev revideret – medførte et fald på 30.000 heste i Danmark og en nedgang på 3.000 fuldtidsstillinger i branchen. I 2014/2015 blev flere af hestebranchens aktører, rideforbund, avlsforbund, dyrlæger og dyreværnsorganisationer og SEGES Heste enige om et fagligt, velfunderet oplæg til revision af Hesteloven.
Med udgangspunkt i oplægget lovede Fødevareministeren i januar 2016 i forbindelse med Hestekongressen, at hesteloven skulle revideres, og udmeldingen fik øjeblikkelig indflydelse på bedækningstallene.
”Det er interessant at se, at så snart vi fik meldingen fra Fødevareministeren, ændrede det bedækningstallet med en markant fremgang, og vi har haft fremgang lige siden,” fortæller Jørgen Kold.
Selvom vi i dag fortsat mærker konsekvensen Hesteloven i mangel på heste og ponyer på markedet, er den negative spiral i heste- og ponyavlen begyndt at vende, og fra 2016-21 er der igen kommet nogle vækstprocenter i føltallene, som er særdeles positive.
”Vi har set en ret markant fremgang siden 2016 og en stigning i bedækningstallene på 6-7% årligt de senere år. Men der er fortsat markant mangel på redne heste, og det er en konsekvens af de halverede føltal, som vi så frem til 2015. Og når der er færre heste til salg, så stiger priserne – det er markedsøkonomi. Vi kan dog som nævnt se en vækst i føltallene, som vil få betydning på antallet af heste de kommende år,” slutter chefkonsulent Jørgen Kold.
Det er ikke kun Hesteloven, der har givet grå hår hos hestebranchen. Også den tidligere købelov og den nuværende transportforordning har givet anledning til en del frustrationer.
Heldigvis er der kommet en ny købelov, som trådte i kraft fra januar i år, og den vil fremadrettet få markant positiv betydning for hestesektoren. Transportforordningen driller stadig, men der er begrundet håb om, at EU-myndighederne vil se på transportforordningen, hvilket kan få stor, positiv betydning for hele hestesektoren, hvis myndighederne er villige til at lytte til fagkundskaben.
Da hestesektoren var på sit højeste herhjemme omkring 2008-2009, udarbejde SEGES Heste rapporten: Hestesektoren samfundsøkonomiske betydning i Danmark. Rapporten viste, at hesteholdet herhjemme var overordentlig sundt med en omsætnings- og beskæftigelseseffekt i samfundet på hhv. 24,77 mia. kr. og knap 21.000 fuldtidsbeskæftigelser. Dengang var hestesektoren den dobbelte størrelse af dansk tobaksindustri, 10% større end legetøjsindustrien og 60% af fiskeindustrien herhjemme. Man regnede dengang med, at der var 200.000 heste i Danmark, men dette tal blev nedjusteret til 170.000 i 2015. Nu er tallet igen opjusteret til knap 190.000.
Ifølge en nyhed fra Aarhus Universitet (2014) er Danmark er det land i EU med det største antal heste i forhold til indbyggertal.
Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.
Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!
Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!
Føl og plage har mælketænder, der erstattes af voksentænder, når de bliver 3-5 år gamle. Heste har i øvrigt det, der kaldes hypsodonte tænder, hvilket betyder, at deres tænder aldrig stopper med at vokse. Hingste har generelt 40 tænder mens hopper kun har 36.
Vi kigger på de største øjeblikke 2022 har budt på, og får et gensyn med mange af de skønne mennesker, der har åbnet døren til deres unikke hestehistorie for os og jer.
Programmet indeholder tilbageblik på de danske mesterskaber i dressur, springning og for islandske heste. Vi kigger tilbage på nogle af de mennesker vi har besøgt, i løbet af året, og kommer omkring unghestechampionaterne. Desuden tager vi et kig tilbage på en række af de skønne ponyer, vi har mødt i programmet “vis mig din pony”.
Vi kigger tilbage på årets største begivenhed, VM i Herning, og får et gensyn med nogle af de mange mennesker vi har interviewet.
Til slut genbesøger vi en afsked, der rørte hestefolk også uden for landets grænser.
Husk at alle klip kan ses i fuld længde i vores arkiv – god fornøjelse.
Selvom heste har et fremragende syn om dagen og ser godt om natten, har deres øjne svært ved at opfatte farven rød. Forskere mener, at de i stedet ser rød og lignende farvetoner som grønne eller grå.
Heste har de største øjne af alle dyr, der lever på land. Deres øjne er ca. 34mm i diameter og har næsten samme størrelse som elefanters. Til sammenligning er et menneske øje er ca. 24mm i diameter.