Det er de 8 bedste ryttere fra den vesteuropæiske liga som får adgang til World Cup finalen i Omaha i april 2023. I øjeblikket ligger Nanna Merrald på en 8. plads, men hun håber på at avancere efter World Cup kvalifikationen i Mechelen mellem jul og nytår.
”Jeg når lige at fejre jul med familien, og så kører vi 2. juledag,” fortæller Nanna, da jeg fanger hende under formiddagens træning på Blue Hors. Hun er naturligvis begejstret over nyheden om, at dressurlandsholdet er den tredje og sidste finalist i kampen om at blive Årets Sportsnavn 2022.
Nanna Merrald Rasmussen og Blue Hors St. Schufro. Foto: Zibrasport Equest
Når Nanna sætter kurs mod Belgien for at ride den 28. og 29. december, er det avlshingsten Blue Hors St. Schufro hun har med i lastbilen. ”Det glæder jeg mig meget til,” understreger hun, for St. Schufro fik sin World Cup debut på Vilhlemsborg i oktober med en andenplads i kür med 82,610%
Det er kun muligt at kvalificere tre ryttere fra hver nation til finalen, og da tyskerne har 4 ryttere i top 8 falder en fra, hvilket betyder, at Nanna i praksis avancerer en plads i regnskabet.
”Jeg har redet to kvalifikationer, og jeg må ride 4 som tæller med, så jeg tænker, jeg godt kan kravle lidt der-op-ad,” siger Nanna. Der er 4 kvalifikationer i det nye år om det siger Nanna: ”Jeg skal ride nogle af World Cup kvalifikationerne, men den endelige plan er ikke lagt.”
Det er tyske Benjamin Werndl som topper World Cup-listen med 50 point, efterfulgt af Spaniens Morgan Barbancon med 45 points og Thamar Zweistra fra Holland med 41 point. Herefter følger to tyske ryttere Ingrid Klimke og Isabell Werth. Patrik Kittel fra Sverige ligger på 6. pladsen med 34 points, tyske Frederic Wandres har 33 og Nanna har 30 points.
I 2023 er der kvalifikation i Basel og Amsterdam i januar, så følger Neumünster i februar og så er der Europafinale i Göteborg fra den 23. til 26. februar.
FEI Dressage World Cup-sæsonen åbnede på Vilhelmsborg ved Århus med sejr til Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera med 85,925%, der var total dansk dominans da Nanna og St. Schufro kom ind på andenpladsen, Daniel Bachmann Andersen/Zippo M.I. blev nr. 3 og Andreas Helgstrand/Jovian kom ind på 4. pladsen.
En uge senere rykkede World Cup-serien til Lyon i Frankrig, hvor den regerende World Cup-titelholder, tyske Jessica von Bredow-Werndl vandt med TSF Dalera BB med 90,140% og dermed har hun indfriet kravet for at ride i finalen i Omaha. Isabell Werth og Emilio tog andenpladsen med 87,945% foran Patrik Kittel fra Sverige med Touchdown med 84,630%.
I november var Stuttgart, Tyskland vært for World Cup og her blev det igen til tysk sejr denne gang til Ingrid Klimke og Franziskus FRH med 83,440% foran Isabell Werth som havde sadlet DSP Quantaz og red til 82,030% med Benjamin Werndl/Daily Mirror på 3. pladsen med 81,885%
Frederic Wandres (GER) og Duke of Britain FRH vinder af FEI Dressage World Cup Grand Prix – Madrid (SPAIN) 2022. Foto: FEI / Nacho Olano
Frederic Wandres fra Tyskland tog sejren i Madrid, Spanien med 84,830% på Duke of Britain FEH foran endnu en tysk rytter Helen Langehanenberg/Annabelle og med Thamar Zweistra og Hexagon’s Ich Weiss på tredjepladsen.
Og senest har verdensmesteren fra Herning2022 Charlotte Fry brilleret på hjemmebane, da hun og Glamourdale leverede en personlig bedst kür til 90,995% i London foran Gareth Hughes/Classc Briolinca og Ingrid Klimke med Franziskus FRH.
Dressurlandsholdet er nu blandt de blot tre finalister i kampen om at blive udnævnt til Årets Sportsnavn 2022. En pris som DIF står bag i samarbejde med Team Danmark
Foran et ekstatisk dansk publikum på MCH Arena, der under VM i Herning blev kaldt Stutteri Ask Stadium, kunne dressurrytterne Cathrine Laudrup-Dufour, Carina Cassøe Krüth, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald i august lade sig kåre som verdens bedste. Det er første gang nogensinde, at et dansk dressurlandshold har vundet VM-guld. Det var en pragtfuld og meget følelsesladet aften for alle dressurfans i Herning, og det er en stor anerkendelse af rytternes præstation, at de nu er finalister i kampen om at blive Årets Sportsnavn 2022.
Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zack. Foto: Zibrasport Equest
“VM i ridesport er en af de største sportsbegivenheder, der er blevet afholdt på dansk grund, og de danske dressurryttere leverede varen foran et fantastisk hjemmebanepublikum. Nanna Skodborg Merrald, Carina Cassøe Krüth, Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Laudrup-Dufour skrev sportshistorie og vandt VM-guld til Danmark i holdkonkurrencen. Derfor er de fuldt fortjent blandt de tre finalister til titlen som ‘Årets Sportsnavn 2022’,” siger Lars Krarup, der er formand for Team Danmark og med i dommerkomitéen til prisen.
Udover VM-guldet, så sikrede det danske dressurlandshold også en OL-billet til Paris 2024, og det vækker begejstring hos DIF’s formand, Hans Natorp:
Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera. Foto: Herning2022/Kasper Kamuk.
”Det var en umådelig flot holdpræstation, det danske dressurlandshold leverede i august, og det var en kæmpe forløsning at se rytterne træde op på skamlen som verdensmestre – og så endda på dansk jord. Holdet var under et kæmpe pres lige til det sidste, men viste det mentale overskud, og derfor har de i allerhøjeste grad fortjent denne nominering til titlen som Årets Sportsnavn. Stort tillykke til de fire ryttere, men også til det store hold som står bag dem. Jeg glæder mig til at følge det danske dressurlandshold ved OL i Paris 2024,” siger Hans Natorp, som udover at være DIF-formand også sidder i dommerkomitéen for Årets Sportsnavn 2022.
Titlen som verdens bedste dressurhold betyder, at de fire ryttere nu tager kampen op med badmintonspilleren Viktor Axelsen og cykelrytteren Jonas Vingegaard om at blive Årets Sportsnavn 2022.
Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell. Herning 2022. Foto: Riders NOTEBOOK
Om Årets Sportsnavn
Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991 af DIF i partnerskab med Jyllands-Posten. Siden 2019 er prisen uddelt i et rent sportsligt partnerskab mellem DIF og Team Danmark.
DIF og Team Danmark udpeger i alt 15 nominerede til prisen som Årets Sportsnavn, hvorefter der sættes navn på tre finalister. Det er en dommerkomité, som afgør, hvem der skal være den endelige vinder af prisen som Årets Sportsnavn 2022.
Årets Sportsnavn 2022 kåres ved den store sportsgalla ’SPORT 2022’ i Herning lørdag den 7. januar 2023. Showet transmitteres direkte på DR1.
Udvælgelsen af Årets Sportsnavn sker ud fra en helhedsvurdering af nedenstående kriterier, som er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere.
Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?
Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab er typisk sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.
Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?
Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres. Samtidig er den interne, danske konkurrence hårdere.
Hos Riders NOTEBOOK og Zibrasport har vi siden hingstekåringen i Herning i marts 2022 haft en konkurrence kørende blandt vores abonennter og medlemmer, hvor præmien var en spritny Cheval Liberté Gold 3 hestetrailer. En præmie til en værdi af intet mindre end 82.000,- kr.
Paf vinder – en rigtig hestepige
Da vi kontakter vinderen Charlotte, er hendes første udbrud;
“Nej, det er løgn! Er det en joke? Jeg vinder aldrig noget!”
Og nej! Det var på ingen måde en joke, at den 47-årige hestepige fra Lolland blev årets helt store vinder. Se videoen af præmieoverrækkelsen nederst.
Charlotte er med egne ord en ægte “hestenørd,” der suger al viden til sig, både når det gælder træning, fodring, alternativ behandling, skoning, ridning og alt derimellem. Hun fik sin første pony, da hun var bare 4 år gammel og har haft med heste at gøre lige siden. Charlotte er tidligere distancerytter og har også prøvet kræfter med jagtridning.
Kronisk sygdom sætter ikke en stopper for hesteglæden
Charlotte lægger ikke skjul på, at hendes liv er præget af kronisk sygdom, hvilket giver en række udfordringer i dagligdagen. Hun var da også nødt til at udsætte overrækkelsen af helbredsmæssige årsager, men den 19. december lykkedes det endelig at give præmien til den glade vinder.
En af de ting, der giver Charlotte livsglæde og øger livskvaliteten, er samværet med hendes to heste. Hun har en Islænderblanding og shetlænder som selskabspony. Begge heste har hun hjemme, og sådan har hun altid foretrukket det.
“Jeg har hestene derhjemme, fordi jeg elsker at være helt tæt på dem.”
Charlotte – Den glade vinder af en spritny Cheval Liberté Gold 3 hestetrailer
Den helt rigtige vinder
Charlotte har om nogen fortjent at vinde præmien, da det giver hende nogle muligheder, hun ellers ikke ville have haft. Nu drømmer hun om at køre ud til arrangementer med sin hest og få endnu større viden og ny inspiration til den daglige træning.
”Det er en drøm der er gået i opfyldelse,” slutter en tydeligt rørt Charlotte.
Se videoen fra overrækkelsen af traileren herunder.
I går mandag fortalte vi historien om 26-årige Stine Nielsen, hvis liv er en lang kamp med smerter, uvished og angst efter et uheld, som har resulteret i en kronisk hjernerystelse med alle de udfordringer, som følger med fysisk og psykisk.
På Zibrasports Facebookside deler flere deres historier, og fælles er, at de ramtes liv og hverdag er ændret.
DIF med fokus på hjernerystelse
Danmarks Idræts Forbund har sat fokus på udfordringerne med hjernerystelse, og også de senfølger, som kan være en konsekvens af en hjernerystelse. En hjernerystelse SKAL tages alvorligt. Naturligvis er det lettere for de fleste at forholde sig til skader, som er synlige, men følgevirkningerne efter en hjernerystelse, hvor man ikke har fået den fornødne ro og hvile kan have alvorlige konsekvenser fremadrettet.
Her lister DIF et typisk forløb for gener efter en sportsrelateret hjernerystelse
Hvordan finder man ud af, om man har fået en hjernerystelse? Det sætter læge Christoffer Brushøj ord på i denne video:
Læs mere om, hvordan du kommer tilbage til hverdagen og sporten HER efter en hjernerystelse.
Senfølger efter en hjernerystelse
Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid – men desværre oplever nogle, at vanskelighederne efter ulykken trækker ud, og man kan så omtale tilstanden som postcommotionelt syndrom (PCS).
Det anslås at ca. 34 % fortsat oplever senfølger efter 3 måneder. Der lader ikke til at være nogen stærk sammenhæng mellem ulykkens karakter og varigheden af hjernerystelsen – eksempelvis er det ikke unormalt at få langvarige følger efter en hjernerystelse, selvom man ikke var bevidstløs i forbindelse med slaget.
Hvad er hjernerystelse?
En hjernerystelse opstår ved, at hovedet bliver udsat for et slag, ryk eller anden acceleration, der efterfølgende resulterer i mikrostrukturelle skader, metabolisk uligevægt og inflammation i hjernen. En hjernerystelse kan derfor opstå uden, at der nødvendigvis har været direkte kontakt med en genstand.
Symptomerne og vanskelighederne forbundet med hjernerystelse kan opstå enkeltvis eller i kombination hos den enkelte patient og kan variere i grad og varighed. Nogle af de mest udbredte tegn på hjernerystelse er hovedpine, svimmelhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, kvalme/opkast, voldsom udmattelse, lyd- og lysoverfølsomhed.
Hvad er postcommotionelt syndrom?
En hjernerystelse er oftest uden komplikationer og varer normalt ikke mere end nogle dage eller få uger. I nogle tilfælde, og hvorfor er der ingen der med sikkerhed kan forklare endnu, forlænges varigheden af hjernerystelsen over måneder og måske år. Sker dette, kaldes hjernerystelsen da postcommotionelt syndrom (PCS). I ordet syndrom ligger at en række symptomer er at finde hos størstedelen af patienterne og at de kan variere i intensitet og over tid, men at de alle er forbundet til den oprindelige hjernerystelse. Tidsperspektivet for PCS varierer i høj grad patienter imellem. Mange kommer sig inden for 1-2 år, måske endda før, men desværre har en del også symptomer flere år efter og må indrette deres liv efter disse.
Du kan læse meget mere på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside. Den finder du HER
Som en af vores læsere kommenterer på vores Facebook-side: “Flexjobber med 5 t i ugen efter rideulykke hvor hesten stejlede og væltede ned over mig. Ridehjelm i 8 stykker. De fysiske skader er ikke til at overse, men når hovedet tager skade er det desværre et overset emne.”
Så husk: tag hjernerystelser alvorligt, vær opmærksom på din krop efter et uheld, og giv kroppen tid til at hele.
“I dressur bør den adfærd, der opmuntres gennem bedømmelse, være baseret på korrekte og velfærdscentrerede træningsteknikker,” indleder forskere ved Edinburgh Universitet i en beskrivelse af et forskningsprojekt, hvor de sammenlignede videooptagelser fra stævner med dommernes karakterer for de enkelte øvelser.
Heste kan vise konfliktadfærd, som en reaktion på uklare eller modstridende signaler fra rytteren, og undersøgelsen fokuserede på den adfærd for at sammenligne hestens reaktioner med dommernes karakterer i enkelte øvelser. Data fra 75 dressurtests på begynder, let og middelsvær niveau ved stævner i England blev indsamlet. Hver ridt blev filmet, og dommernes score indsamlet. Forskerne vurderede mellem 5 og 7 øvelser i hver test, og registrerede, hvis hesten viste konfliktadfærd og dette blev sammenlignet med dommernes bedømmelser. Konfliktadfærd som blev registreret var fx åben mund, piskende hale og hestens samlede indtryk (spændt, afspændt).
I forhold til direkte konfliktadfærd kunne forskerne ikke påvise en sammenhæng mellem dommernes bedømmelse og hestens adfærd, men de registrerede, hvis hele hesten virkede spændt, udløste det en lavere karakter fra dommerne.
Heste med næseplanet foran lodret blev tildelt lavere dommerscore end dem med deres næseplan enten lodret eller mindre end 30° bag lodret, hvilket jo ikke hænger sammen med fordringerne til dressur, hvor hestens næseryg skal være foran eller i lodplan. Dommerscore var betydelig højere for bevægelser, hvor heste havde ørerne fremad sammenlignet med dem, hvor ørerne lå tilbage eller til siden. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem dommerscore og mund- eller haleadfærd. Signifikant højere mundadfærdsscore (åben mund) blev set inden for overgange fra f.eks. galop til trav, eller trav til skridt sammenlignet med bevægelser, der involverede skift af volte.
“Adfærdsmæssige tegn på konflikt er tegn på kompromitteret velfærd hos redne heste, og resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at et større fokus på sådan adfærd bør inkluderes i dressurdommertræning og præstationsevaluering,” konkluderede forskerne.
“I dressur bør den adfærd, der opmuntres gennem bedømmelse, være baseret på korrekte og velfærdscentrerede træningsteknikker,” indleder forskere ved Edinburgh Universitet i en beskrivelse af et forskningsprojekt, hvor de sammenlignede videooptagelser fra stævner med dommernes karakterer for de enkelte øvelser.
Heste kan vise konfliktadfærd, som en reaktion på uklare eller modstridende signaler fra rytteren, og undersøgelsen fokuserede på den adfærd for at sammenligne hestens reaktioner med dommernes karakterer i enkelte øvelser. Data fra 75 dressurtests på begynder, let og middelsvær niveau ved stævner i England blev indsamlet. Hver ridt blev filmet, og dommernes score indsamlet. Forskerne vurderede mellem 5 og 7 øvelser i hver test, og registrerede, hvis hesten viste konfliktadfærd og dette blev sammenlignet med dommernes bedømmelser. Konfliktadfærd som blev registreret var fx åben mund, piskende hale og hestens samlede indtryk (spændt, afspændt).
I forhold til direkte konfliktadfærd kunne forskerne ikke påvise en sammenhæng mellem dommernes bedømmelse og hestens adfærd, men de registrerede, hvis hele hesten virkede spændt, udløste det en lavere karakter fra dommerne.
Heste med næseplanet foran lodret blev tildelt lavere dommerscore end dem med deres næseplan enten lodret eller mindre end 30° bag lodret, hvilket jo ikke hænger sammen med fordringerne til dressur, hvor hestens næseryg skal være foran eller i lodplan. Dommerscore var betydelig højere for bevægelser, hvor heste havde ørerne fremad sammenlignet med dem, hvor ørerne lå tilbage eller til siden. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem dommerscore og mund- eller haleadfærd. Signifikant højere mundadfærdsscore (åben mund) blev set inden for overgange fra f.eks. galop til trav, eller trav til skridt sammenlignet med bevægelser, der involverede skift af volte.
“Adfærdsmæssige tegn på konflikt er tegn på kompromitteret velfærd hos redne heste, og resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at et større fokus på sådan adfærd bør inkluderes i dressurdommertræning og præstationsevaluering,” konkluderede forskerne.
Det har været et helt forrygende år for dansk paradressur med fire VM-guldmedaljer, en VM-holdsølvmedalje og fire kvotepladser til de Paralympiske Lege i Paris har 2022. I spidsen for den sportslige succes står landstræner Astrid Gemal, der hver dag dedikerer sin tid og talent til at hjælpe rytterne.
“Uanset om det handler om at forblive i verdenseliten eller at finde vej derop, så kræver det et enormt stykke arbejde af hele holdet bag atleten – Og helt centralt for det arbejde står TRÆNERNE. Team Danmark og Salling Group er stolte over at uddele prisen som ’Årets træner 2022’. En pris, der hylder de mennesker, der hver eneste dag dedikerer deres tid og talent til at hjælpe vores dygtige atleter frem til sportslig succes. Uden dygtige trænere, ingen store resultater.” Kan man læse på Team Danmarks Facebookside.
De tre nominerede til Team Danmark og Salling Groups trænerpris 2022 er:
Lars Christensen, tennistræner for Holger Rune
Astrid Gemal, landstræner i paradressur
Piotr Wojewski, landstræner for Anne-Marie Rindom og resten af sejlkategorien
”En god træner skal lede, inspirere og samarbejde. For vejen til medaljeskamlerne kan ingen atleter opnå alene. Vi er enormt stolte over at få lov til at fremhæve de mange dygtige trænere, som dette land råder over. Trænerne yder en enorm indsats for dansk elitesport, både for de enkelte stjerner, men også de unge talenter og de respektive elitesportsmiljøer. Normalt står trænerne i baggrunden, mens atleterne bliver hyldet for store præstationer. Men her er det tid til at få trænerne frem i lyset og få understreget vigtigheden af deres profession.” Peter Fabrin Adm. direktør, Team Danmark.
Vinderes kåres den 7. januar 2023 til ‘SPORT 2022’, der holdes i Herning og vises på DR1
Da Stine Nielsen for 3,5 år siden stod på Roskilde Dyrskue med sin ridehjelm i hånden og overvejede, om hun nu også behøvede at tage den på for at mønstre sin 2,5 år gamle unghingst, anede hun ikke, at hendes liv ville blive ændret for altid få minutter senere.
Stine skulle mønstre sin ellers normalt velopdragne unghingst, som et led i bedømmelsen ved dyrskuet. Pludselig rejser han sig, og ramme Stine i baghovedet med en forhov. Heldigvis havde hun valgt at tage hjelmen på, men alligevel fik hun en voldsom hjernerystelse. ”Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis jeg havde valgt ikke at bruge hjelm,” fortæller Stine. Det er første gang hun deler sin historie, der har simpelthen ikke være overskud til det. Det er der faktisk heller ikke i dag, men Stine er bevidst om, at der er mange, som hende, der ikke tager en hjernerystelse alvorligt, og det kan have vidtrækkende konsekvenser.
Kronisk hjernerystelse
I dag lever Stine med en kronisk hjernerystelse, det er, som hun fortæller: En lang kamp, uvished, tusinde spørgsmål, undersøgelser, daglige symptomer som hovedpine, svimmelhed, lys- og lydfølsom, koncentrationsbesvær, vejrtrækningsproblemer, mange smerter, angst, depression og meget mere!
Stine har været en super aktiv ung kvinde, arbejdsom og med masser af overskud. I dag er som et helt andet liv. ”Jeg vil gøre alt, for at slippe for at have det sådan her. Slippe for at leve med smerter og hensyn, at få en helt normal hverdag,” fortæller hun.
Hun har et fleksjob på 9 timer om ugen, og det har været og er, umådelig svært for hende at accepterer. ”Jeg mødte min kæreste for 2 år siden, og det har været angstprovokerende at møde hans familie og venner, og skulle forklare, jeg er 26 år og på fleksjob. Jeg er vandt til at knokle, og nu føler jeg, at jeg får en løn, som jeg ikke gør mig fortjent til. Det er enormt svært.”
Det kan ikke ses på Stine Nielsen, at hun kæmper med en kronisk hjernerystelse, og det er faktisk et problem i forhold til omverdenen. Foto: privat
Hverdagen er blevet en kamp
Noget af det sværeste, foruden smerterne og de udfordringer som følger med en kronisk hjernerystelse er, at det ikke kan ses på Stine. Hun ligner sit ”gamle jeg” og det er svært at forklare, at hun ikke ”bare er træt” eller uoplagt. Og at hendes voldsomme hovedpiner og nakkesmerter kan blive mødt med ”jeg har da også hovedpine nogle gange”.
”En hjernerystelse er usynlig, smerterne kan ikke ses, som hvis jeg fik ondt i benet og begyndte at halte. Nej, for hovedpine (som er den værste) kan man ikke se,” fortæller Stine.
Mange behandlinger
Stine har en erklæret 15% mén-grad af sit forsikringsselskab, og hun har fået støtte til 25 behandlinger. Nu har hun fået omkring 50 behandlinger, og de hjælper lidt på symptomerne, men så snart hun stopper med behandlingerne, kommer smerterne og problemer tilbage på fuld styrke.
Der var ingen, heller ikke Stine selv, som reagerede på hendes fysiske udfordringer efter uheldet. ”Jeg arbejde i butik, og blev så svimmel, hvis jeg sad på hug ved en hylde, at jeg måtte klamre mig til reolen, når jeg rejste mig op,” fortæller hun. Da det havde stået på i et halvt år, blev lægerne opmærksomme på, at her var et problem. De næste 7 måneder lå Stine nærmest i sengen konstant. Alene det at stå op og tage tøj på virkede som en uoverkommelig opgave.
”Jeg er overrasket over, hvor lidt viden der er om hjernerystelse og følgerne af det,” siger Stine. Når hun læser om ryttere, som på SoMe fortæller, de er faldet af og har fået hjernerystelse, tænker hun altid: Tag det roligt, tag det seriøst.
Hesten er min terapi
Stine går fortsat til undersøgelser i håb om, at der kan findes en løsning på nogle af de problemer hun kæmper med.
”Jeg har stadigvæk hest, det er min daglige terapi, selvom der er dage, hvor jeg ikke kan ride. De dage jeg rider, dem elsker jeg. Jeg har en hest, der mangler et øje, så vi er handicappede sammen. Han er guld værd, og jeg har haft ham siden føl.”
Stine kan godt lide at springe, men hun har svært ved at huske en bane, derfor er jagter blevet hendes frirum. Her kan hun følge feltet, og skal ikke bruge tankevirksomhed på at følge en bane.
”Jeg er fuldstændig drænet, når jeg sætter mig ind i bilen efter at have redet, og det kan koste resten af dagen i sengen, men det er det hele værd, for ridningen giver mig så meget andet,” fortæller hun.
Jagtridning er blevet Stine Nielsens frirum, her kan hun følge feltet uden selv at skulle huske en bane, og hun nyder naturen og samværet med hesten. Foto: privat
Husk sikkerheden – før det er for sent
Hele forløbet har og er svært for Stine, og det er også først nu, hun har fundet overskud til at dele sin historie og dele videoen fra den dag på Roskilde Dyrskue.
”Det er et vigtigt budskab, husk ridehjelmen, tænk på din sikkerhed, det er så vigtigt,” understreger Stine som selv er blevet meget sikkerhedsbevidst efter ulykken. ”Jeg må ikke komme til skade igen. Jeg er så bange for at slå mit hovet for, hvad sker der så? Tænk, hvis det her bliver værre! Tænk jer om,” siger Stine med alvor. Hendes liv blev ændret for altid på et splitsekund. “Tag en hjernerystelse alvorligt! Det er meget alvorligt”, slutter Stine Nielsen.
I det aktuelle nummer af magasinet Riders NOTEBOOK bringer vi et minitema med fokus på sikkerhedsudstyr. Det er hul i hovedet ikke at tænke på sikkerhed! Springrytter Rikke Haastrup og dressurrytter Nanna Merrald Rasmussen fortæller om hændelser, som har gjort dem mere sikkerhedsbevidste. Alvorlige uheld, som heldigvis gik godt. Og de er begge enige: Tænk jer om inden det er for sent!
Hjernerystelser i sport
I Danmark sker der årligt ca. 25.000 hjernerysterser, hvor 370 hjernerystelser sker i forbindelse med fodbold, 120 fra håndbold og 400 fra ridning . 70% af de personer som får en hjernerystelse oplever følgevirkninger som hovedpine og 10% har symptomer mere end 1 år efter skadens opståen. Derudover kan denne type skade have store konsekvenser for især de personer som efterfølgende opstået skade oplever alvorlige varige symptomer. Det er derfor vigtigt at udbrede forståelsen for hvordan hjernerystelser opstår, og hvilke kendetegn der eventuel kan være ved denne type skade.
Ved mistanke om hjernerystelse:
Hvis man har mistanke om, at en person har pådraget sig en hjernerystelse, så er det vigtigt at: 1. Personen stopper med den pågældende sport/aktivitet med det samme, da man potentielt set kan lave yderligere skade. 2. Personen aldrig vender tilbage til idræt samme dag, som skaden er sket. 3. Personen tilses af en læge før at der genoptages sport, hvis personen har været bevidstløs .
Men vigtigst af alt: Er der mistanke om hjernerystelse kontakt altid læge eller sundhedsfagligt personale!
DIF, Danmarks Idrætsforbund, har et større afsnit på deres hjemmeside, som giver gode råd og vejledning til personer med hjernerystelser, til idrætsforeningerne og sundhedspersonale. Se meget mere om hjernerystelse HER
I tyske medier har man de seneste måneder læst om de fantastiske resultater OL-rytter Sönke Rothenberger har opnået på sin fremtidshest den danske varmblods vallak Kjærholms Fendi e. Franklin/Diamond opdrættet af Danish Derby Horseshow ved Casper Cassøe Krüth. Fendi er udråbt til hans fremtidshest i sporten, og den imponerende Franklin-søn fik både publikum og dommere til at spærre øjnene op ved den første afdeling af Louidor-Preis i Hagen i 2022 – en serie af stævner med finale i Frankfurter Festhalle for toptalentfulde heste i alderen 8 – 10 år på Grand Prix-niveau. Sönkes tophest Cosmo har ikke været i konkurrence siden EM i 2019, en skade har holdt den populære OL-hest ude og fans har ventet utålmodigt på at gense parret i konkurrence, men som Eurodressage skrev i sommer: Move over Cosmo, Fendi is in town – Rothenberger back in Business. På Eurodressages hjemmeside skortede det ikke med jubel over den 8-årige danske hest, som vandt i Hagen med 77,079%
Sönke købte Fendi som 5-års i juni 2019, og han har selv redet ham op på Grand Prix-niveau. Hesten er opdrættet af Casper Cassøe som solgte Fendi, da han var 2 år, til Louise Dall, der efterfølgende solgte ham til Helgstrand Dressage, hvorfra Sönke altså indkøbte hesten, da den var 5 år.
En af de mest omtalte heste i Tyskland i år, DV-hesten Fendi og Sönke Rothenberger. Foto: Sportfotos-Lafrentz / Internationales Festhallen Reitturnier Frankfurt
Jubel over Fendi i tyske medier
I weekenden vandt Fendi og Sönke Rothenberger Louisor-Preis finalen ved det store, internationale stævne i Frankfurter Festhalle. Parret vandt helt suverænt med 79,9% foran Ann-Katrin Lindner og FBW Lord of Dance med 73,24%
“I modsætning til nogle af hans kolleger var Fendi fuldstændig uimponeret af kulissen i Festhallen. Indre og ydre afslapning. Og ikke kun i testen, men også ved præmieoverrækkelsen, hvor vallakken stod stille og lyttede til nationalsangen. Man kan godt forestille sig, at det ikke bliver sidste mulighed for Fendi og Sönke Rothenberger for at stå under det tyske flag, mens nationalmelodien spilles til deres ære.” Skriver det tyske medie Reiten St George.
Fendi satte en ny rekord i Louisdor Preis-finalen: 79,90 procent, 0,8 procent mere end Isabell Werth og Emilio fik i 2015. For passagen var der fire gange 9 og en 10 på resultatlisten. Efter testen udtrykte Rothenberger at han var mest glad for at få ros fra kommentator Dr. Dietrich Plewa for sin tilbagetrædning: ”Det er jeg mest glad for, fordi vi øvede det meget med Johnny Hilberath. For når man ser de bedste internationale par – er grundlaget det helt rigtige!” “En god tilbagetrædning er et vink om, hvor rejsen går hen. Og de er godt på vej.” skriver det tyske medie.
Mavesår hos heste skyldes syreætsninger af mavesækkens slimhinde. Hestens mavesæk producerer mavesyre hele døgnet rundt, og hvis ikke der er foder eller spyt i hestens mave, vil syren ætse indersiden af mavesækken. Dette bevirker, at slimhinden bliver rød, irriteret, får blødende sår og arvævsdannelser.
Mavesækkens slimhinde deles op i to, når man skal beskrive mavesår: i en øverste, hvid del også kaldet: equine squamous gastric disease (ESGD – sår i den hvide del af mavesækken) og en nederste, rød del equine glandular gastric disease (EGGD – sår i den røde del af mavesækken).
Mavesårssyndrom hos heste kan påvirke alle racer uanset alder og køn, selvom forekomsten stiger med alderen.
Spyt analyse i stedet for gastroskopi
Alberto Muñoz-Prieto og hans medforskere skriver i tidsskriftet Animals, at en af de vigtigste begrænsninger for diagnosticering af mavesår er, at de kliniske tegn, såsom dårlig præstation, tilbagevendende kolik, dårlig appetit eller dårlig kropstilstand, er uspecifikke. Nogle heste kan have mavesår uden at vise ydre kliniske tegn. Derfor er gastroskopi den eneste pålidelige diagnostiske metode. Af denne grund kunne opdagelsen af nye ikke-invasive diagnostiske teknikker, såsom biomarkører, være en god hjælp til diagnosticering. Traditionelt er laboratoriebiomarkører blevet målt rutinemæssigt i blod, men spyt har flere fordele. Det er ikke-invasivt og kan udføres af ikke-uddannet personale. Derudover kan prøver udtages gentagne gange, hvilket forårsager minimal stress for hestene. Forfatterne bemærkede, at tidligere undersøgelser har vist, at nogle biomarkører ændrer deres koncentration i spyt hos heste med mavesårssyndrom.
Spytanalyse kan være en mulighed
Muñoz-Prieto og hans kolleger gik i gang med at måle 23 spytbiomarkører hos heste med mavesårssyndrom, hvor de sammenlignede værdierne med dem, der blev opnået hos raske dyr, såvel som heste med sygdomme, der involverer lignende symptomer som mavesår, men hvor ingen blev fundet under en gastroskopisk undersøgelse. I alt blev 147 heste inkluderet i undersøgelsen. De omfattede 12 raske heste, 110 med mavesårssyndrom og 25 med andre sygdomme, der involverede lignende kliniske tegn. Sytten af biomarkørerne viste sig at være øget i spyt fra heste diagnosticeret med mavesårssyndrom sammenlignet med raske dyr. Tre af disse markører viste en beskeden, men signifikant statistisk styrke til at skelne syndromet fra andre sygdomme med lignende kliniske tegn.
“Resultaterne viste, at spytanalyse kunne have potentiel brug som biomarkører hos heste med mavesårssyndrom,” sagde undersøgelsesholdet. Samlet set fandt de, at de fleste af spytbiomarkørerne kunne øges betydeligt ved andre sygdomme end mavesårssyndrom.
“Det er dog vigtigt at påpege, at disse analyser kan bruges til at screene heste, der bør gennemgå gastroskopi, i stedet for at basere en diagnose kun på undersøgelse af hestens spyt.”
Testene brugt i undersøgelsen har den fordel, at de er ikke-invasive og også nemme at måle, fordi de fleste af dem er kommercielt tilgængelige. “Yderligere forskning ved hjælp af en større population af heste vil være nødvendig for at bekræfte disse resultater og den potentielle praktiske anvendelse af disse spytanalytter til diagnosticering og behandlingsovervågning af mavesårssyndrom hos heste,” udtalte forskerne.
I den udgave af magasinet Riders NOTEBOOK som netop er udkommet, bringer vi en artikel om den seneste viden om mavesår. Dyrlæge Nanna Luthersson har været på Island, og hun er kommet hjem med overraskende forskning på området.
Minusgraderne er over os, og det giver som hesteejere en hel del udfordringer. Herunder frossen ridebane/ridehusbund, knoldede folde, glatte stier, og ej at forglemme frosset vand.
Det frosne vand kan blive både en bekostelig, men også besværlig, affære hvis ikke der tages hånd om det i tide. Sprungne vandrør og oversvømmelse i stalden er aldrig sjovt, men i frostvejr er det om muligt endnu værre.
Så hvordan sikrer man at vandet ikke fryser i rørene og på foldene?
Der findes idag et hav af frostfri vandkopsløsninger på markedet. Disse løsninger er både til indendørs og udendørs brug, og er en god måde at sikre tempereret vand året rundt. En anden måde at sikre sig imod sprungne vandrør, er at tømme rørene, når de ikke er i brug, og der er frostgrader i stalden. Det er en besværlig, om end effektiv, løsning.
Fyld op med varmt vand
Har du ikke et vandkopsystem, skal du ikke bekymre dig om sprungne rør, men i stedet om at få temperaturen på vandet op, så det ikke fryser i løbet af dagen på folden, og natten i stalden. Her handler det helt enkelt om at få hældt varmt vand i hestens vandspand ofte nok, til at vandt har en stabil temperatur, og i disse kolde vinterdage, kan det godt betyde en del ture frem og tilbage med vandekanden. Det er værd at nævne, at hestens vand naturligvis heller ikke må være så varmt, at den brænder sig på det.
Sådan lyder overskriften på Anne Søndergårds seneste indlæg på bloggen “Rocket the Pony” på Riders Notebook. Anne synes desværre at alt for mange håbefulde unge hestemennesker drømmer om et lyserødt (arbejds)liv i hestebranchen, der i følge hende er alt andet end det.
Hun indleder bloggen således:
I min tid som virksomhedsejer her hos Rockthepony, er jeg mange gange blevet kontaktet af unge, håbefulde og hesteelskende piger, der drømmer om at kunne gøre heste til deres levevej. “Hej Anne, jeg vil gerne være professionel hestetræner, kan du give mig nogle tips til hvordan man lige gør?”
Derfor skriver Anne et kærligt brev til sine (måske) fremtidige kollegaer, der lyder;
Kære måske fremtidige kollega.
Jeg vil gerne dele en forretningshemmelighed med dig.
Hestebranchen er ubarmhjertig. Eat or get eaten! Man skal knokle sig til at få en plads i solen – og være mere end normalt flittig og tykhudet, hvis man rent faktisk skal lykkes med at drive det professionelt som en levevej. De gængse samfundsregler synes ophævet i denne verden, hvor sandsynligheden for tilskadekomst er stor, men sikkerhedsnettet er ikke eksisterende.
