Skip to main content

Author: admin

OL 2021 afhænger af Coronavaccine

Bliver der et OL 2021?
OL i Tokoy 2020 skulle være begyndt i morgen – fredag, og her skulle de bedste atleter og paratleter samles til verdens største sportsbegivenhed. Det blev der som bekendt sat en stopper for med Coronapandemien. Nu siger Yoshiro Mori, præsidenten for arrangørkomitéen bag Tokyo 2020, at der skal være en vaccine eller et lægemiddel mod Covid-19, før at et OL i Japan kommer på tale. Han tilføjer også, at et OL uden tilskuere ikke er et alternativ lige nu.

Den japanske befolkning er ikke særlig begejstret for et OL i Japan i lyset af Coronasituationen. Faktisk mener kun en fjerdedel af befolkningen, at det er en god ide at afholde de Olympiske Lege i Tokyo næste år.

Kilde: Ritzau

Disse pony-, junior- og ungryttere skal ride EM i dressur

Pony:

– Liva Addy Guldager Nielsen – Dàrtagnan 187
– Sophia Boje Obel Jørgensen – Adriano B
– Josefine Gerd Nielsen – Dot Com
– Natalie Thomasen – Lykkeshøjs Dream of Dornik

(1. Reserve: Thilde Rude Hare – Morgensterns Dakar
(2. Reserve: Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl – Gambyes Hanneken WE)

Junior:

– Alexander Yde Helgstrand – Grevens Sa´Va (reserve for sig selv på Santiago 221)
– Frederikke Gram Jacobsen – Ryvangs Zafina
– Kristian Wurtz Green – Bovbjergs Zhiwago
– Maja Emilie Leth – Stasia EG

(1. Reserve: Ida Kirstine Bjørn – Søgaard Ballerina)
(2. Reserve: Amalie Skov Christensen – Sandbæk´s Wonder-Hitt)

Young:


– Maria Mejlgaard Jensen – Antango de Feuillard (reserve for sig selv på Uno
– Sara Aagaard Hyrm – Skovborgs Romandinov
– Karoline Rohmann – Jakas Don Louvre
– Laura J. Rasmussen – Aatoftens Dornier

(1. reserve: Sophia Ludvigsen – Safari Klintgaard)
(2. reserve: Cecilie Hedegaard – Silhuet)

Pressemeddelelse: DRF

Stævneaktivitet i ind- og udland

I Sundeved Rideklub var der i weekenden heftig aktivitet, da der blev afholdt b-stævne for ponyer. Udover almindelige dressurklasser fandt første kvalifikation i Ecco Cuppen også sted. Og her tog især en rytter for sig af retterne.

Josephine Gert Nielsen, som repræsenterer Karlslunde Rideklub, havde en fantastisk weekend i det sønderjyske. I kategori 1-kvalifikationen scorede hun og Dot-Com (der faktisk er en to’er-pony) hele 150.228 point. Nummer to blev Nathalie Thomassen og ponyen Lykkehøjs Dream of Dornik, mens Sophia Boje Obel Jørgensen red en flot tredjeplads hjem på Contra.

Josephine Gert Nielsen nøjedes dog ikke med at tage en samlet sejr for etterne. Også hos toer-ponyerne lagde hun sig i spidsen. Sammen med vallakken Timms my Fritz indtog hun førstepladsen og henviste dermed Johanne Kofoed Jensen og Aurora A og Sofie Gandrup på Bruno Mars-G til anden- og tredjepladsen.

Flotte ridt i Tyskland

Længere sydpå, nærmere bestemt Hagen i Tyskland, blev der også redet flot dressur. Her var det dog hestene, der skulle vise, hvad de kunne.

Juniorrytterne Kristian Würtz Green og Frederikke Gram Jacobsen havde flere flotte ture til CDI3/1/U25/YR/JR-stævnet. Kristian og Bovbjergs Zhivago blev bl.a. toer, mens Frederikke lagde sig lige i hælene med en placering som nummer tre i lørdagens juniorklasse.

(Artiklen fortsætter herunder)

Hos ungrytterne var der også masser af succes. Maria Mejlgaard Jensen sørgede for en sejr på Antango Du Feuillard, mens Karoline Rohmann og Sara Aagaard Hyrm også blev placeret i samme klasse.

I U25 dominerede de stærkt ridende tyskere, men der var også positive takter at se hos danskerne. Bl.a. red Michala Mejlgaard Jensen og Trebiz til 68,595 procent i Grand Prix og blev placeret.

Desværre forløb stævnet ikke som håbet for Anna Kasprzak og Addict de Massa, da de måtte udgå af Grand Prix Special. Hun kom med følgende update på Instagram efterfølgende:

– Sometimes the journey home feels very long! Our Grand Prix Friday was a bit hurried and rusty, and with expensive mistakes. Addict and I had a super training yesterday and a very nice warm-up as we were more than ready to go into the ring. In the first extended trot it felt a bit unbalanced and that happens sometimes, when he pushes to much from behind, so I kept on going – but in the second extended trot he was not okay and we had to stop

Vis mig din pony: Petrea og Roberto

I vores serie “Vis mig din pony” skal du møde en ambitiøs ekvipage, der allerede er nået langt i deres karriere. Petrea er en dygtig militaryrytter og sammen med Roberto har hun allerede haft store oplevelser.

Læs mere om Petrea

Du kan følge Petrea og Roberto på deres Instagram-profil:

https://www.instagram.com/p/CAuff63Bxz0/?utm_source=ig_web_copy_link

Firkløverets ryttere imponerede til DM

På Riders Cup blev der i weekenden afholdt Agria DRF-Mesterskaber for hold, hvor Firkløverets Springakademi stillede med to hold. 

RØDT NIVO HOLD:
Josephine Bøgh, Emilie Weilsby, Emilie Nibuhr, Freja Højer, Peter Lykke Svendsen, Maria Nørregaard Langhoff, Emma Groot, Emilie Mosegaard Christiansen
 
GRÅT EQUIPE HOLD: Simone Hansen Scherff, Maria Hjorth Frederiksen, Amalie König, Emilie Pedersen, Elisabeth Rask, Anne Katrine Kolborg Johansen, Emmelie Aabech
 
– I år har vi besluttet at have 2 hold med i årets DRF hold DM. Det er samtidig en rigtig god praktisk prøve i at være team, dyrke teamspirit og bakke op om hinanden, som er en stor del af det at være Akademirytter, lød det fra akademiet før stævnet.
 
Og meget tyder på, at det der med teamspirit, det har akademi-rytterne tjek på.
 
– HOLD NU FEST VI ER STOLTE-
I dag har begge Akademiets hold redet 1. Kval af DM for hold. Super indstilling, gode heste, fantastisk kampånd, sejeste teamspirit fra hver og en.
Begge hold har i dag leveret 3 nulrunder – vildt sejt
RØDT NIVO HOLD blev samlet nr 4
GRÅT EQUIPE HOLD blev samlet nr 5
Super udgangspunkt – Hjallerup here we come.
Tak Maria Gretzerfor fantastisk hjælp hele dagen, tak til vores ryttere og forældre I er seje – vi vandt helt sikkert for det bedste “Heppekor, skrev Firkløveret efterfølgende på de sociale medier.
 
 

Se startlisterne til landsstævnet i Hjallerup

Det er bare med at klikke ind på Zibrasport Equest torsdag og fredag, hvis du gerne vil se dressur på højeste niveau. Vi streamer fra landsstævnet i dressur, som Hjallerup Rideklub er vært for.
Startlisterne afslører mange prominente navne, der har valgt at sadle deres bedste heste op, men på grund af Covid-19 er stævnet er ikke åben for tilskuere.

Se de opdaterede startlister for torsdag her:

Intermediare 2
Grand Prix

Hvordan ser jeg så med?
Vil du se med, så klik her

Vi streamer torsdag og hele fredag. Premium-medlemmer kan se med gratis – og det er selvfølgelig også muligt at købe pay pr view til 79 kr.

 

Så er midlerne fra #aktivesammenhverforsig-puljen fordelt

(Foto: Trolle/Cathrine Dufour)

En stor opgave for distrikterne
Det var DRF’s distrikter, der modtog alle 150 ansøgninger, og som efterfølgende skulle læse og vurdere dem for til sidst at beslutte, hvilke klubber der skulle modtage støtte. Det var uden tvivl et stort arbejde og ikke mindst en svær opgave, fordi der var mange klubber, der kunne have gavn af støtten. Der blev dog valgt ud blandt de mange ansøgninger, og i alt 62 klubber med elevskole har fået tildelt støtte. I alt havde hvert distrikt en pulje på lidt over 42.000 kr. at råde over, og størrelsen på støttebeløbene endte med at variere fra ca. 5-30.000, hvor de 30.000 eksempelvis skal gå til indkøb af en ny elevpony. 

Dét blev der søgt støtte til
Alle DRF-klubber med elevskoler kunne søge støtte fra puljen, og det eneste krav var, at midlerne skulle gå til en form for investering i elevskolen og ikke til daglig drift. Der kom rigtig mange gode, motiverede ansøgninger ind, og der var mange værdige formål iblandt. De klubber, der endte med at modtage støtte, havde søgt om midler til bl.a.:

– Køb af ny elevskolehest
– Køb af nyt udstyr til elevhestene eller reparation af eksisterende
– Køb af springmateriel
– Køb af nye ridehjelme til elevskolen
– Køb af ponygamesudstyr
– Køb af kæpheste
– Køb af nyt dressurhegn
– Investering i nyt ridebanelys
– Etablering af ny ridesti
– Anlægning af ny elevskolebane

Opfølgning til efteråret skal inspirere andre klubber
Det overordnede formål med støtten til klubberne er, at de skal hjælpes til at foretage investeringer i deres elevskoler, som kan have langsigtet indvirkning – f.eks. i form af at øge kapaciteten. Derfor har vi aftalt med klubberne, at vi fra DRF’s side følger op med dem i løbet af efteråret, så vi kan formidle deres historier til andre klubber gennem artikler, så de måske kan blive inspirerede til at investere i deres egen elevskole.  

Tak til både sponsorer og deltagere 
I alt blev der indsamlet 507.273 kr. i forbindelse med #aktivesammenhverforsig-initiativet, og det er takket være jer, som købte støtte-t-shirten, og ikke mindst alle vores sponsorer (se dem alle nedenfor) – tusind tak til jer alle!

//Pressemeddelelse DRF//

Stor opbakning til VM i Herning

VM Ridesport 2022 i Herning bliver det største internationale ridesportsmesterskab i Danmark nogensinde og det største sportsarrangement på dansk grund i 2022. Danmark har fået æren af at afvikle dette VM, som består af fire discipliner: Dressur, paradressur, springning og voltigering. Det bliver MCH Messecenter Herning, MCH Arena samt Jyske Bank Boxen, som vil danne rammen om dette præstigefyldte event.
 
Opbakning og logo
– Selvom vi er udfordrede på grund af Covid-19, arbejder vi aktivt med forberedelserne til VM. Der er mange tråde, som skal samles og mange aftaler vi skal have på plads, men vi møder stor velvilje og opbakning. Det er dejligt at opleve, udtaler Casper Cassøe. Arrangørerne inviterede forleden sponsorer og samarbejdspartnere til en reception i de nye kontorlokaler.
 
– Planlægningen af dette megaevent er i fuld gang, og der er på nuværende tidspunkt flere involverede i projektet. Derfor har vi lejet kontorlokaler i Hedensted med udsigt til motorvej E45, fortæller Jens Trabjerg, der til daglig arbejder i de nye kontorlokaler.
 
Under receptionen kunne Casper Cassøe og Jens Trabjerg præsentere de første, store kommercielle partnere bag VM Herning 2022: ECCO Sko A/S, Blue Hors, Stutteri Ask og Longines, som sammen med eventpartnerne Dansk Ride Forbund, Herning Kommune og Sport Event Denmark har bakket op om eventet fra den spæde begyndelse.
Ved samme lejlighed kunne arrangørerne præsentere det officielle logo for VM Ridesport 2022 udviklet i samarbejde med det internationale rideforbund, FEI.

Baggrund
FEI, har sadlet om i forhold til tidligere, hvor VM var et meget omfattende mesterskab med otte discipliner samlet ét sted. FEI tildelte Danmark kongedisciplinerne, dressur og springning samt paradressur og voltigering på årsmødet i november 2019. I begrundelsen for tildelingen til Danmark understregede FEI, at de, med Herning som venue og danskerne som samarbejdspartnere, havde valgt en sikker vinder. Dansk Ride Forbund, Herning Kommune, Sport Event Denmark og VM-selskabet (Casper Cassøe og Jens Trabjerg) har erfaringerne og rammerne til at gøre VM til et verdensklassearrangement.

Om VM Ridesport 2022
Fire discipliner (dressur, springning, paradressur og voltigering)
MCH Messecenter Herning danner rammen om eventet, der afvikles i MCH Arena og Jyske Bank Boxen
Stævnet strækker sig over to uger fra 6. august til 14. august 2022
 

//Pressemeddelelse//