Skip to main content

Author: admin

Kan en erfaren hest dæmpe unghestes frygt?

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Tekst: Linda Søndergaard Sørensen, Aarhus Universitet. Link til originalartikel
Foto: Janne Winther Christensen.

Vigtig undersøgelse
Hvordan husdyr i grupper påvirkes indbyrdes, når det drejer sig om enten at øge eller dæmpe frygt hos hinanden, er et område, som er relativt lidt undersøgt – dette på trods af at emnet har stor betydning, hvad angår sikkerhed for dyr og mennesker. Nu har forskere fra Aarhus Universitet gennemført et adfærdsstudie med heste for at gøre os klogere på dette felt.

– Det, vi gerne ville undersøge i studiet var, om en såkaldt demonstrator-hest – det vil sige en hest, som på forhånd er blevet tilvænnet et ”skræmmeobjekt” – kan have en beroligende effekt på de øvrige flokmedlemmers adfærdsreaktioner, når de udsættes for samme objekt, fortæller lektor Janne Winther Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, som har stået i spidsen for projektet.

Første forsøg med unge ”demonstratorer”
I det første forsøg indgik 32 jævnaldrende Dansk Varmblod heste fordelt på otte grupper med fire heste i hver. Den socialt højest rangerende hest (undersøgt gennem fodringstest) fra hver gruppe blev brugt som ”demonstrator”. Halvdelen af demonstratorerne blev tilvænnet en pludselig stimulus (en stor, farverig paraply der blev åbnet), mens de blev fodret i en testarena. Den anden halvdel af demonstrator-hestene blev ikke tilvænnet.

Samme testarena blev brugt under test af hele gruppen. Her blev de fire heste i hver gruppe fodret fra hvert sit trug, placeret i en halvcirkel, med henblik på at kunne registrere hestenes reaktioner og positioner, når paraplyen blev udfoldet (se figur). Følgende registreringer blev indsamlet for alle ungheste:

  • Adfærdsreaktioner (på en skala fra 0-4, hvor 0 er ingen reaktion og 4 er en flugtreaktion)
  • latenstid til at genoptage ædeadfærd efter præsentation af paraplyen/skræmmeobjektet
  • hjertefrekvens

Resultaterne fra forsøg 1 viste, at styrken af unghestenes umiddelbare adfærdsreaktion var reduceret i de grupper, hvor der befandt sig en tilvænnet demonstrator. Latenstiden til at genoptage ædeadfærd samt hestenes hjertefrekvens var til gengæld upåvirket.

Andet forsøg med voksne ”demonstratorer”
I forsøg 2 gennemførte forskerne samme set-up som i forsøg 1. Dog var det denne gang med 32 islandske heste og med voksne heste som demonstratorer. Målet i det andet forsøg var at undersøge effekten af en voksen demonstrators tilstedeværelse i grupper af fire – heraf tre 2-års plage i hver gruppe.

Resultaterne viste, at de unge heste, som var grupperet med en tilvænnet voksen demonstrator, udviste færre voldsomme adfærdsreaktioner, kortere latenstid til at genoptage ædeadfærd samt tendens til lavere hjertefrekvens sammenlignet med unge heste i grupper med en ikke-tilvænnet demonstrator.

En tilvænnet hest har en beroligende effekt
– Begge vores forsøg har vist, at en enkelt tilvænnet demonstrator-hest kan dæmpe frygten i mindre grupper af ungheste. Det tyder altså på, at der foregår en vis overførsel af ”sikkerhedsinformation” og dermed spiller en erfaren hest en vigtig rolle i reguleringen af frygtreaktioner hos grupper af heste, fortæller Janne Winther Christensen.

Resultaterne viste også, at der i det andet forsøg var en stærkere frygtdæmpende effekt af de tilvænnede voksne demonstratorer frem for i forsøg 1, hvor ungheste var demonstratorer. Eftersom der var flere varierende faktorer mellem de to forsøgsrunder herunder race, årstid og fodring, er det dog ikke muligt for forskerne at lave en direkte sammenligning.

– Det vil kræve yderligere studier, før vi kan konkludere endeligt, om voksne heste har større indflydelse som demonstratorer end ungheste. Men vores studie tyder alt i alt på, at det er muligt at dæmpe frygtreaktioner i grupper med ungheste ved hjælp af en enkelt tilvænnet demonstrator. Og den viden har et stort potentiale hvad angår praktisk management inden for hestehold, da frygtreaktioner hos heste er årsag til mange ulykker hvert eneste år i forbindelse med menneskers håndtering af heste, slutter Janne Winther Christensen.

Læs den fulde videnskabelige artikel:
“Attenuation of fear through social transmission in groups of same and differently aged horses”. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0168159118301059?via%3Dihub

Gardasøen set fra hesteryg

Written by admin on . Posted in Artikler>Riderejser, Zibrasport.

Tekst: Lene Goller

Hjertevarme og ridning i skønne Italien
”Jeg skubber skodderne fra vinduerne, og lyset vælter ind i det lille værelse. Der er udsigt til det gamle klokketårn i landsbyen og Gardasøen i det fjerne. Den friskmalede kaffe når mine næsebor, før jeg mærker, at kroppen faktisk er lidt øm efter gårdagens ridetur. Alligevel er jeg i dén grad klar til en ny dag,” fortæller Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen, rejsejournalisten de fleste af os kender fra rejseprogrammerne ”Anne-Vibeke Rejser” på DK4, taler nærmest henført om sine oplevelser fra Scuderia Castello. Den familiedrevne agriturismo med omkring 30 heste, otte hyggelige værelser og et køkken baseret på hjemmedyrkede grøntsager og kød fra gården spreder sig i en stor olivenplantage et par hundrede meter oppe i bjergene i den lillebitte landsby Gaino. Som igen ligger tre kilometers kringlet kørsel over byen Toscolano Madero på den vestlige side af Gardasøen. Det er dén side, de fleste sjældent besøger på turen til Bardolino, Garda, Malcesine og de andre byer på den langt mere turistede østside.

Men det gjorde Anne-Vibeke Isaksen i selskab med Lene Goller, sygeplejerske med passion for heste. Hun opdagede for mange år siden Scuderia Castello ved en tilfældighed og har siden været der et hav af gange, gerne sammen med en gruppe veninder.

”Jeg er ikke hestepige, men rideferie er alligevel noget af det bedste, jeg ved. Og Scuderia Castello er et helt specielt sted. Ikke bare på grund af de meget rolige heste, men også fordi Giovanni Zambiasi og hans familie hører til de mest hjertevarme værter, jeg har mødt,” siger Anne-Vibeke

Alle kan være med
Rideturene, som går ud fra Scuderia Castello, er for alle og findes i alle sværhedsgrader. Hestene kan alt og kender terrænet utrolig godt. Giovanni, som han bare kaldes, er ejer af stedet og guide på de fleste ture og kender derfor området i Parco Alta Garda som sin egen baghave. Der er ture fra få timer til flere dage med overnatning i området.

”Det giver en enorm tryghed, at Giovanni har så meget styr på tingene. I sær når man som jeg er uerfaren, men gerne vil have oplevelsen. De første par timer bruger jeg en del energi på at finde rytmen med hesten. Ikke på grund af hesten – den går bare – men på grund af min egen sikkerhed,” fortæller Anne-Vibeke. 

”Giovanni smider gerne et par jokes på sit charmerende engelsk. Han ved, at med smilet forsvinder nervøsiteten, og efter få timer har jeg overskud til at nyde, hvor vi er. Det ene øjeblik omgivet af saftige grønne vinmarker, det næste af skov med høje træer og langstrakte dale. Da vi har redet gennem en frugtplantage, når vi et højdedrag i baglandet, hvor Giovanni sørger for frokost. Solen bager ned på os, og det store bjælkebord er spækket med friske oste, lufttørret skinke og velsmagende pølser. Mere skal der ikke til et overdådigt italiensk frokostbord. I det hele taget skal det vise sig, at mad og godt selskab er en grundingrediens, når italienerne spiser.”

Ankomst til Paradis
Turen går gennem gamle brostensbelagte byer, hvor tiden står stille. Indimellem taler Lene og Anne-Vibeke om det, de ser, men der er også lange perioder, hvor den eneste lyd er den fra naturen – krydret med hestens gang. Det er musik i ørene og ren terapi. 

”Sidst på eftermiddagen stopper vi foran en gammel husmur, og Giovanni fortæller, at vi har nået vores overnatningssted. Det ser meget simpelt ud, men bag muren gemmer sig et sandt paradis. Bagagen er også kommet frem.  Italienerne kan noget, kun de færreste kan. Noget, der er svært at beskrive med ord. Noget, der skal opleves. I dette tilfælde er det Villa dei Campi. Et gammelt kampestenshus, sat i stand til boutique hotel med egen restauration.  Det er sådan et sted, hvor man ville ønske, man sov med åbne øjne bare for at nyde atmosfæren.”

I haven er der en natursø med kvækkende frøer og en kæmpe urtehave, som selvfølgelig tages i brug i Villa dei Campis imponerende køkken. Rytterne nyder et køligt glas Prosecco på den overdækkede terrasse, før der serveres et ubeskriveligt måltid mad. 

”Vi sidder længe ved bordet, og dagen afsluttes med, at en komplet stjernehimmel lukker sig over os. Jeg kan næsten ikke vente til i morgen,” fortæller Anne-Vibeke.

Udsigtspunktet i sigte
Efter et velsmagende morgenmåltid med økologiske hjemmebagte grovboller, yoghurt, müsli, frisk frugt, æg og dampende kaffe er gruppen atter klar til en dag på hesteryg. Giovanni fortæller, at der venter store oplevelser og en overraskelse hjemme på stutteriet. Det kan kun blive en god dag. Igen! 

”Vi rider op, op, op, hestene er virkelig kommet på arbejde, men de skridter af sted, som om de aldrig har gjort andet. Skulle man vandre eller cykle her, havde det krævet noget helt andet, og jeg ville på ingen måde have haft overskud til at nyde naturen. Og den skal i den grad nydes, for hvor er her smukt. Vandet fosser ned gennem dalen. Nogen gange er vandfaldene langt væk og andre gange lige ved siden af, og vi må passere på hesteryg. For Lene og Giovanni er det ingen sag, men jeg kan igen mærke adrenalinet pumpe lidt. Det går selvfølgelig fint, og Giovanni er som altid min trofaste støtte. Vi kommer helt op på et udsigtspunkt, hvor naturen er markant anderledes end gårsdagens og dét kun en lille dags ridning fra Scuderia Castello.”

Med endnu en formidabel naturoplevelse på nethinden vender rytterne tilbage til agtiturismo’en, hvor de bliver mødt af den lækreste duft. En af Giovannis gode venner, Marco, har stået hele dagen og tilberedt den lokale specialitet Spiedo: svinekød, kylling, kanin og grønsager, langtidssteget på store spyd. Retten skal passes hele i tiden, og tilberedningen tager op til 12 timer. 

”Vi kan næsten ikke vente, for her dufter himmelsk. Da klokken ringer som tegn på, at der er mad, samles husets gæster omkring langbordet på terrassen. Her spiser vi i mange timer, griner og hygger, men mørket falder på, og hestene græsser på marken ved siden af,” fortæller Anne-Vibeke Isaksen, og slutter med at understrege:

”Et ophold på Scuderia Castello føles næsten som at være på besøg hos en god ven eller nær familie. Alle er glade, smiler og snakker samtidigt med, at du kan sætte dig op på din balkon og læse en bog eller gå ned og hygge med hestene. Man føler sig bare hjemme på en suveræn, uhøjtidelig måde.” 

Info
Anne-Vibeke Isaksens tv-reportage ”Derfor er rideferie en drøm” fra Scuderia Castello. Mere info på www.rejseavisen.dk

Rejsefakta

Agriturismo Scuderia Castello, Via Castello 10, 25088 Gaino, www.scuderiacastello.it

Vejen hertil: Fly fra Billund til Milano-Bergamo med Ryanair, www.ryanair.com, fra Bergamo er der 95 km i lejet bil til agriturismo’en. Eller man kan flyve fra København Milano-Malpensa/Verona/Venedig. Herfra er der 180 km til Scuderia Castello.

Se video på Youtube

Skal du have en islandsk hest?

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Zibrasport.

Den islandske hest appellerer til mange ryttere
Vi kan tale om to slags retninger inden for den islandske hest. Der er hobbyrytteren, der gerne vil have en god skovturshest, der er nøjsom og stærk og helst kan gå ude hele året, så den er nemmere at passe og knap så tidskrævende. Med sin sikkerhed til bens, sin overskuelige størrelse og evne for den behagelige tölt er den islandske hest ofte et fortrukket valg, og der avles heste med fokus på størrelse og et godt temperament til netop dette segment.

Det er dog ikke kun skovtursryttere, der nyder godt af den lille seje hests fortrin. Indenfor racen er der et bredt spekter af konkurrencer, som trækker både ryttere og publikum i stor stil. På den islandske hest kan man være med i racespecifikke konkurrencer som gangartskonkurrencer (tölt og pas), Gæðingakeppni (hesten skal vise flot frem), og Alrid – der dækker over udholdenhed, terrænlydighed, lydighed, gangarter og hurtighed. Derudover kan man selvfølgelig også starte i de mere klassiske ridediscipliner, og så er der mange, der har stor glæde af den islandske hest i TREC – den nyeste disciplin i Dansk Ride Forbund (link).

Hvad skal du være opmærksom på?
Med den islandske heste voksende popularitet er der selvfølgelig også flere og flere heste på markedet. Skal du ud og købe en islandsk hest, er der nogle ting, som der er vigtige at være opmærksom på i valget af din nye firbenede makker. Martin Rokkjær Simonsen, der er flere gange Danmarksmester, medaljetager ved NM og avler af islandske heste, sætter her lidt ord på, hvad man skal være opmærksom på, når man skal investere i en ny hest.

“Først og fremmest skal man sørge for at vælge en hest, der passer til ens behov og være realistisk i forhold til budget, man har. Som udgangspunkt er en veltrænet hest ikke billig – heller ikke en god hest til hobbyridning. En god skovturshest ligger på et prisniveau ml. 45- og 50.000 mens en top konkurrencehest kan koste helt op til 1—1,5 mio. kr.”

En forventningsafstemning er selvfølgelig vigtig i forhold til midler og behov, men når man er foran hesten, er der flere ting, der er værd at have i mente.

Når jeg kigger på en hest, er der nogle ting, jeg omgående tager med i min vurdering. Er den i god eller dårlig god foderstand, er den muskelfattig eller er den i flot form? Det kan tage op til to sæsoner at bygge en tynd og muskelfattig hest op, så det er meget relevant. Jeg ser også på, om hesten er tung eller let bygget. I den moderne avl vil man gerne have hestene lidt mere storeheste-agtig, altså lange ben, lang velansat hals og god skrå skulder, så den kan løfte sig foran. Ydermere er det vigtigt, at hesten har en bred og stærk ryg – altså en god overlinje i forhold til, at den skal holde som ridehest i mange år. Sidst men ikke mindst, så kigger jeg på hovene. Jeg ønsker ikke små, korte hove, da det ofte giver korte skridt. Hovene bærer hesten og i lige præcis den islandske hesteavl, er hovene så vigtige, at de har deres egen karakter til kåringer.

Martin Rokkjær Simonsen

En tur i sadlen fortæller om hestens træning
Martin Rokkjær bor i Helsinge, mens han læser Veterinær Medicin i København. Han har hingsten Kraftur fra HCL-Hestar, og så har han købt to hopper hjem fra Island. En til avl og en til sport. Martin har redet islandske hest i 12-13 år har i flere år trænet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe. Udover DM-medaljer er det også blevet til sølv ved NM samt Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandsk Heste Forening. For Martin er det af stor vigtighed, at hesten er velopdragen og veltrænet, hvis det er en ridehest, man kigger på.

“Man skal selvfølgelig prøveride hesten, hvis den er redet til. Her er det vigtigt at mærke, om hesten kan gå på et lige og et buet spor, og om den trækker til den ene eller anden side i tøjlen. Er den nem at ride rundt? Stiver den sig? Det er også her, man mærker, om hesten er trænet korrekt. Blandt andet siger det rigtig meget om en hest, om den står stille, når man stiger op på den. Om den venter og lytter til sin rytter. Det er også træningen, der koster penge. Desto bedre uddannet, desto højere pris, men sådan er det jo inden for alle sportsheste.”

Kan hesten tölte?
Hos islandske heste er tölt vigtig både for skovtursryttere og konkurrenceryttere. Tölt er den islandske hest 4. gangart, og heste, der er gode til at tölte, er i høj kurs.

“Tölt skal trænes, så køber du en unghest, kan du ikke forvente, at den bare tölter fint afsted gennem skoven. Er hesten redet og dermed også trænet i tölt, så skal man lægge mærke til, om hesten svarer frem i tölten, om den så også takter rigtig og bærer sig selv. Er det let, eller det svært for hesten at gå i tölt?”

Alle disse ting kan være svært selv at bedømme, og Martin pointerer, at det altid er en god ide at have en med til at se på hesten, så man ikke står med det alene. To sæt øjne er altid bedre end et par.

Hestekøb er ofte en hjertesag, men der skal også være noget fornuft med. Jeg synes eksempelvis aldrig, man skal vælge hest på farven. I Danmark er der stor efterspørgsel på heste med spændende farver som blandt andet vindott (grå med lys man og hale), men farven er ligegyldig, man elsker jo sin hest. Især hvis man har en sød og fornuftig hest, der giver en god ridetur. Nogle vil også gerne have masser af man og pandelok, og det ser også rigtig flot ud – men hvad kan man bruge det til, hvis det ikke er en flink og ordentlig hest.

Martin Rokkjær Simonsen

Alle bliver glade for en sød og fornuftig hest
Det bringer os ind på hestene temperament, og som udgangspunkt tænker man den islandske hest som en hest med et godt temperament, der er nem at omgås. Som med alle andre dyr, spiller det selvfølgelig ind, hvordan hesten er håndteret og trænet.

Udover at være sød og fornuftig at ride på, så er det også vigtigt, at hesten skal kunne fungere i en flok. De fleste, der har islandske heste, har dem gående ude hele året i flok, så de skal kunne gå sammen med andre heste. Derfor er det vigtigt at spørge indtil, hvordan hesten er med andre heste, siger Martin.

Mange køber islandske heste, fordi de gerne vil have en god og sikker hest i terrænet. Derfor er det også vigtigt, at hesten er trafikvant og er klar til at møde forskellige udfordringer, når man rider ud.

I Danmark har vi sjældent adgang til skov og ridestier uden at skulle på vej først, så det er en vigtig ting for mange ryttere at kunne være tryg til hest – også på trafikerede steder. I det hele taget skal man altid huske at spørge ind til hesten temperament, personlighed og små skævheder. Det hele skal lægges sammen med hestens kvaliteter og træning, inden man beslutter sig for, om det er en hest, der skal med hjem eller ej…

Martin Rokkjær Simonsen

Tjekliste ved hestekøb
For at opsummere så der altså fire vigtige punkter, man kan bruge som tjekliste, når man kigger på en islandsk hest til især hobbybrug:

  1. temperament – er den fornuftig, ridbar?
  2. hvordan er tölten (afhængig af hestens alder)?
  3. kan den gå i flok, hvordan er den med andre heste?
  4. Er den trafiksikker?

Læs også Charlotte Cook – en (dansk) verdensmester

Nærhed med heste gør dig rolig

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Forholdet mellem heste og mennesker kan dateres flere hunderede år tilbage i historien, ofte med arbejde eller sport som udgangspunkt. Men de senere år har hesteassisteret terapi vundet større og større indpas, og har hjulpet mennesker med særlige udfordringer. Man ved, at der sker noget med mennesker, når de er sammen med heste, men der har ikke været lavet forsøg omkring denne effekt, hvilket gør det svært at påvise, hvad det er, der sker og dermed dokumenterer påvirkningen af nærhed mellem hest og menneske.

Forskerne udformede en undersøgelse, hvor formålet var at se på, hvordan mennesker uden nogen erfaring med heste ville reagere, når de var interagerede naturligt med hestene.

I et individuelt forsøg sad 9 voksne på stole i en gård og tilbragte 10 minutter med fem forskellige heste, der gik frit rundt. Mens de var sammen med hestene, blev deres hjerterytmer målt. Ud fra de målingerne kunne man konkludere, at 40 % af testpersonenerne blev roligere, når de var sammen med hestene. Resultatet af forsøget påviste dermed at bare omgangen med heste har en positiv effekt på mennesker.

Omvendt så man også på, hvordan hestene i forsøget reagerede ved at være i nærheden af menneskerne i gården. Hestene var alle vant til mennesker, og det viste sig, at hestene valgte at bruge over 7+% af deres tid tæt på menneskerne i den tid forsøget stod på.

Vil du vide mere om forsøget kan originalartiklen læses her

I Danmark er man i gang med et fireårigt studie om interaktionen mellem hunde og mennesker i projektet Animal Care, som du kan læse mere om her

Berømte heste: Bukefalos

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

Alexander Den Store, der levede 300 år f.kr., var konge af Makedonien og erobrede Perserriget 334-325. Men man kan ikke tale om Alexander Den Store uden også at tale om hans hest Bukefalos, der var hans tro fastefølgesvend på hans store erobringstogter. 
Alexander så Bukefalos første gang, da han var 13 år. Den store sorte stridshest var et pragteksemplar af en hest, men da den blev tilbudt til Alexanders far Philip II af Makedonien, var der ingen, der kunne få lov at komme på ryggen af den. Philip II var derfor ikke interesseret i hingsten, hvis navn betyder oksehoved, men da den var på vej til at blive ført væk, indgik unge Alexander i et væddemål med sin far: Hvis han kunne ride hesten, så skulle han have den. Alexander var kvik og havde set, at hesten var bange for sin egen skygge, så han vendte ganske enkelt Bukefalos mod solen, så den ikke kunne se skyggen og satte sig overskrævs på den prægtige ganger og vandt væddemålet 
Et helt særligt bånd mellem hest og rytter var skabt ved første berøring, og Alexander og Bukefalos blev uadskillelige og en af historiens mest berømte ekvipager. En dreng og hans hest. En konge og hans stridshingst.
 
Bukefalos bar Alexander gennem slag efter slag i hans hæsblæsende karriere, og den unge hersker opnåede stor respekt blandt sine mænd, da han altid kæmpede i første række i de voldsomme slag – på netop Bukefalos – som ikke lod sig ride af andre. 

Da Bukefalos døde grundlagde Alexander prompte en by i hans navn – Bucephala i Pakistan! Bukefalos blev siden udødeliggjort som en del af Alexander Den Stores eftermæle  – både i kunst og litteratur, hvor særligt båndet mellem hest og menneske er blevet fremhævet igen og igen…

(Billedet er fra en mosaik fra Pompei)

Hvad er hestefysioterapi?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Zibrasport.

Heste er atleter
Du kender din hest. Du ved, hvordan den føles på bøjet spor, på lige spor, på grus, på sten, i afsættet over et spring, de første skridt efter landingen. Du kender din hests rytme lige så ubevidst og naturligt som din egen vejrtrækning. Alt er godt. Indtil du en dag tænker… arh, sådan plejer den ikke at gøre. Eller hvorfor er det her lige pludselig så svært? Eller hvorfor protesterer den over noget, der aldrig før har været et problem?

Som ryttere og hesteejere er vi meget opmærksomme på vores heste, på deres arbejdsindstilling og på deres velbefindende. Jo mere vi forlanger af dem som atleter, desto mere fokus har vi på, at de skal fungere og trives. Så når vi mærker en uregelmæssighed, når tingene pludselig ændrer sig fra nemt til svært, eller hvis hesten viser tegn på problemer i muskulatur eller bevægeapparat, så er der flere og flere, der ringer efter en hestefysioterapeut.

Fokus på hele hesten
Hestefysioterapi har samme udgangspunkt som human-fysioterapi – den store eller lille forskel er jo selvfølgelig bare, at det er heste, der behandles og ikke mennesker. Hestefysioterapeuterne undersøger og behandler hesten ud fra fysioterapeutiske virkemidler kombineret med viden om hestens anatomi og biomekanik. Tilgangen til behandling kan være osteopati (blid form for kiropraktik), massage, ultralyd, laser, magnetfeltsterapi samt øvelser og træning, som hesteejeren selv kan udføre.

Hver gang jeg kommer ud til en ny hest, er det meget vigtigt for mig at høre hele hestens sygehistorie og derefter høre om rytterens oplevelser med hesten. Derefter ser jeg hesten i bevægelse og prøver efterfølgende at stykke det hele sammen til en hypotese, om hvad det er for en hest, jeg står med, og hvad problematikken kan være. Når jeg er kommet frem til en diagnose, starter jeg med at løsne leddene. Det er der, de største begrænsninger i bevægeapparatet forekommer. Er der stadig begrænsninger efterfølgende, behandler jeg musklerne via udstrækning, massage og evt. laser.”

Kirsten Warming Larsen, hestefysioterapeut

Behandling af både hest og rytter
Kirsten er medlem af Danske Hestefysioterapeuter og har været igennem et længere uddannelsesforløb. For at blive hestefysioterapeut skal man være uddannet humanfysioterapeut og derefter videreuddannes i enten Danmark, Holland, Tyskland, Sverige eller England. Videreuddannelsen tager 1,5 år og er selvbetalt studie.

Når grunduddannelsen er på plads, specialiserer man sig indenfor det specifikke område, der interesserer en. Det kan være alt fra kæber, ryg, bækken m.m. På Danske Hestefysioterapeuters hjemmeside er der på nuværende tidspunkt listet omkring 20 fysioterapeuter, der alle har været igennem den krævende uddannelse.

Titlen som Hestefysioterapeut er dog ikke beskyttet, hvilket betyder, at man kan kalde sig hestefysioterapeut uden at have gennemført ovenstående uddannelsesforløb.

For at kunne behandle hestene korrekt og dermed hjælpe dem og deres ejere, er det vigtigt at have den helt specifikke viden om led og muskler, som man blandt andet får gennem humanfysioterapi uddannelsen. Mennesker kan sige det gør ondt, men det kan hestene ikke. Det er her, man som hestefysioterapi virkelig skal vide, hvad man har med at gøre. Vi skal have en god føling med ledspil og muskulatur, især hvis skaden er akut, og hesten derfor er smertedækket”, forklarer Kirsten. Som mange andre hestefysioterapeuter arbejder hun både med mennesker og heste og gerne i en kombination af begge.

“Rytterens begrænsninger hæmmer også hestens præstation. Forestil dig at gå med en rygsæk der hænger skævt. Det kommer til at gøre ondt og slide de forkerte steder. Sådan er det også hos hesten, hvis rytteren sidder skævt eller er ude af balance. Det er ikke sjældent, at jeg kommer ud til en rytter, hvis heste alle har samme problematik. Det er jo ikke noget, at rytteren gør med vilje, men som fys kan vi gå ind og se på, hvad problemet er, hvordan det opstår og så behandle både rytter og hest. Vores fornemmeste opgave er altid at gøre det så godt som muligt for hesten,” siger Kirsten.

Samarbejdet er vigtigt
Som hestefysioterapeut bliver man kaldt ud til mange forskellige problemer. Ofte er det ryg- og bækkenproblematikker, at rytteren opdager først, men det kan være alt fra naturlige skævheder, belastningsskader eller et dumt vrid, som Kirsten møder i stalde rundt i landet.

“Vores job foregår især i et samarbejde med rytteren, dyrlægen, smeden, tandlægen eller sadelmageren. Vi ser på hesten som helhed og kan rådgive rytteren, men er der et større problem, henviser vi altid til en specialist på området, og nogle heste vil jeg ikke behandle, før dyrlægen er konsulteret. Er hesten decideret halt, skal en dyrlæge altid se på den først.”

En behandlingsperiode hos en hestefysioterapeut må max være på 2 – 3 gange, pointerer Kirsten. Har behandlingen ikke virket, henvises igen til dyrlægen. Målet er at gøre hesten uafhængig af fysioterapien, så hvis hesten skal behandles fast hver tredje måned, så er fysioterapi ikke løsningen.

!Der hvor jeg oftest kommer ind i billedet, er efter en skade, hvor hesten skal igennem i genoptræningsforløb. Nøjagtig som man ser hos os mennesker. Jeg vejleder og hjælper med en træningsplan, men i sidste ende er det rytteren selv, der skal gøre det store arbejde og hjælpe sin hest med at få det bedre. Jeg kommer ikke ud og laver et kvik-fix på en hest. Det er en proces og et samarbejde mellem mig, hest og rytteren, der i sidste ende gerne skulle ende ud i en holdbar løsning,” slutter Kirsten.

Fakta: Kirsten Warming Larsen er uddannet humanfysioterapeut i 2005 og Hestefysioterapeut i 2009. De sidste 10 år har hun praktiseret som både heste- og humanfysioterapeut. Kirsten har redet siden barnsben og rider pt. dressur på C-plan og spring på hyggeplan. Kirsten har tre børn og bor i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun er ejer af Equicenter.dk.

Billeder: Kirsten Warming Larsen

Danske HesteFysioterapeuter

Pas godt på din gamle hest

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Hvornår er en hest gammel?
Først skal vi måske redegøre for, hvornår en hest er gammel. Det varierer selvfølgelig meget fra race og funktion – men som udgangspunkt betragtes en hest på 20 år og ældre som en ’gammel hest’. En hest kan blive omkring de 30 år, mens ponyer lever længere og kan blive næsten 10 år mere. Verdens ældste hest er engelske Old Billy, der efter sigende blev imponerende 62 år gammel. Han blev født i 1760 og døde i 1822.

Moderat arbejde eller helt fri?
For nogle heste er det vigtigt at have et job – også når de bliver gamle. Heste trives med vaner og faste rammer, og hvis hestene altid har været vant til at blive redet, så kan de godt blive deprimeret og lige pludselig ældes hurtigt, hvis man tager deres job fra dem.

Andre heste nyder dog et otium med masser af foldtid og selskab med andre hest. De fleste ryttere kender deres heste så godt, at de ved, hvad hesten trives med, når den går på pension.

Et sundt liv i flokken
Ældre heste har som regel en vis status i deres flok på grund af deres alder. Det er derfor vigtigt, at ældre heste ikke skal skifte foldkammerater ofte. Hver gang nye heste lukkes sammen, kæmpes der om hierarki og rangorden, og det kan være stressende for en hest af en høj alder. En ældre hests fysik er heller ikke, hvad den har været. Der kan være gigt, ledsmerter eller ømheder, der gør, at hesten bliver nødt til at passe på sig selv. Det betyder, at den måske må afgive sin position til nye og yngre heste, som den fysisk ikke kan hamle op med. I naturen går heste sammen i familier, og familien danner en form for sikkerhedsnet, der giver også de ældre og mere slidte heste en tryghed. Sørg for at din gamle hest føler sig tryg på folden, så den ikke bliver frataget sin autoritet og måske bliver deprimeret.

Vær opmærksom på tænderne
Et af de største problemer for gamle heste er deres tænder. Når hesten bliver ældre, bliver tænderne nedslidte, og hesten kan ikke længere tygge og kværne sit stråfoder, som den gjorde tidligere. Når hesten ikke kan tygge sit stråfoder, danner den ikke spyt, og syren i maven bliver ikke neutraliseret. Ydermere kan den ikke udnytte sit foder godt nok og taber sig. Som ejer af en ældre hest, er det vigtigt, at man er obs på at give foder til hesten, som den kan tygge, så vægten og tarmfunktionen bibeholdes. Flere små måltider i løbet af dagen er ofte en god løsning. Ældre heste taber også deres tænder, og det giver naturligvis også problemer i forhold til græsning, tygning etc. Igen er flere og lette fordøjelige måltider vigtige for at holde hesten sund og rask.

Se denne lille video, der fortæller, hvad du skal være opmærksom på i forhold til tænder hos ældre heste.

Fodring af seniorhestene
Mange ting ændrer sig hos de ældre heste, og nogle ældre heste har svært ved at holde huld, selv om de ikke har problemer med tænderne. Der er derfor mange foderproducenter (heldigvis), der har udviklet foder, der er letfordøjeligt og fremmer foderudnyttelsen hos de firbenede seniorer. Igen er flere små måltider i løbet af dagen rigtig godt, og du kan hjælpe hesten ved at tilsætte vand i fuldfoderet. En ældre hest har ofte brug for ekstra Kalcium, Fosfor, Vitamin C, Vitamin B og gær, hvilket du som ejer skal være opmærksom på. Ydermere kan ældre heste have svært ved at omstille sig til temperaturændringer, og dermed bliver de hurtigere kolde eller varme. Det kræver energi og kan være en faktor til vægttab. Hold øje med om hesten har brug for at få dækken på tidligere, når det bliver efterår og dårligt vejr, og sørg for at der er masser af skygge og vand på folden om sommeren.

Omvendt kan nogle heste også blive overvægtige, når de ikke længere er i skarp træning, og måske får lov at nyde livet mere på græsmarkerne. Overvægt kan resultere i forfangenhed og andre livsstilsygdomme, og det er vigtigt at have i mente, at gamle heste generelt ikke bevæger sig så meget som yngre heste. Doser foderet til aktivitetsniveauet, og husk at det ikke altid er godt for hesten at have græs/hø/wrap ad libitum, selv om vi ønsker det bedste for vores gamle venner. 

Sygdomme
Når hesten bliver ældre, er der risiko for flere sygdomme. En af dem der er mest relateret til seniorheste, er stofskiftesygdommen Cushings syndrom eller Pituitary Intermedia Dysfunktion (PPID). Cushing skyldes en sygdom i hjernen, der blandt andet forårsager en forhøjet produktion af kortisol i binyrerne, hvorved muskelopbygning, immunforsvar og stofskifte påvirkes. Diagnosen kan stilles ved en blodprøve, men der er også nogle tydelige tegn, der indikerer, at hesten har cushings: Længere pels, fælder ikke forår/efterår, drikker og urinerer mere samt tab af muskler hen over ryggen. Sygdommen kan behandles, men ikke kureres.

Melonomer
Melonomer er en slags kræftknuder, der ses mest på skimler. Melonomerne er ofte placeret omkring haleroden og endetarmen, men de forekommer også ved struben eller andre steder på kroppen. De fleste melonomer er godartede, men de kan vokse sig så store, at det kan give problemer ved endetarmen, når hesten skal gøde, ligesom de kan vokse indad og dermed også give problemer ved tarmen indvortes. Der findes forskellige behandlingsmetoder til melonomer, men ikke noget universel middel, det er dog sjældent at heste må aflives på grund af melonomer.

Vaccinationer og ormekur

Hesten er blevet pensioneret. Den går mest på fold og måske bliver det til lidt let ridning et par gange om ugen. Skal man fortsætte med at vaccinere den en gang om året – og tjekke den for orm? Ja, det skal man. Med alderen får hesten et svagere immunsystem, og dermed er den mindre modstandsdygtig over for sygdomme og ormeangreb. Regelmæssige ormetjek og de obligatoriske vaccinationer hjælper hesten til at forblive sund og rask – og dermed leve længere.

Når jeg bliver gammel…
Hvis hesten kunne tale, kunne den fortælle os, hvad den ønskede sig af sit otium. Men det kan den ikke, så det er vores fornemmeste opgave at være opmærksom på den ældre hests behov, således at vi kan give vores trofaste firbenede kammerater den bedst mulige alderdom.

4 skønne ridedage i Thy

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Riderejser, Zibrasport.

Gourmet men stadig hjemmeligt
Jeg fornemmer det allerede, når jeg krydser broen ved Aggersund: Lyset er højt og klart og København er lagt bag os. Jeg glæder mig til endnu en rideferie ved Thorupstrand hos Jesper og Rikke. De har indrettet deres gård, Villa Rosa, utroligt hyggeligt med egen vinstue og lysekrone i stalden.

Ved ankomsten får vi tildelt et dejligt værelse, og selvom der både er chokolade og champagne på hovedpuden, er ikke som at bo på hotel. Nej, man føler sig straks hjemme.

Vi møder de andre gæster til en velkomstdrink. Og jeg ved ikke, om jeg har været heldig, men jeg synes altid, at det har været nogle ualmindeligt søde og sjove mennesker, der har været med på turene. Det er folk, der elsker heste og det gode liv, så det er let at falde i snak. Det har stor betydning, da man er rigtig meget sammen de næste fire dage.

Efter velkomstdrinken serverer Jesper og Rikke en tre retters gourmet-menu. Det er imponerende, at to mand alene kan holde et så højt et kulinarisk niveau. Rikkes far er fisker, så man kan sige, at fisken nærmest springer op af Vesterhavet og ned på tallerknerne.

Hvis man ikke lige vidste det, skulle man lige ikke tro, at Rikke, med det alfe-agtige udseende, selv har været fisker. Hun kan fortælle mange sjove anekdoter om ”gutterne på kutterne”.

Fantastiske islandske heste står klar
Om morgenen står vi op til en kæmpe morgenbuffet, med friskpresset juice, varme pandekager og alt hvad hjertet kan begære.

Så går vi ud til hestene, og det er altid spændende, hvilken hest man får tildelt. Hestene bliver solgt i løbet af sæsonen, så der er altid nye heste med. Og hvilke heste! Det kan alle tölte over stok og sten. Men først rider vi dog stille og roligt gennem skoven, så alle når at bliver fortrolig med hesten. Efter et par timer, når vi frem til picnic med havudsigt. Rikke har dækket op til lun lasagne og salat med duge og kandelabre, tæpper og kage/kaffe. Efter frokost tager vi os gerne en lille lur i græsset, mens bølgerne bruser svagt i horisonten.

Nu rider vi videre gennem skov, over hede og gennem lyngbeklædt plantage. Det er meget afvekslende natur. Og når man kommer fra de kultiverede skove i Nordsjælland, føles det bare stort og vildt. Hestene får også lov til at strække sig ud, og de kan tölte virkelig hurtigt. Vejene er lange og øde, og underlaget er ideelt.

Man bliver glad i låget
Jeg har været på rideferie i Thy seks gange nu. Første gang var ca. 2003. Jeg var en lidt forsigtig rytter. Så jeg spurgte Jesper, om jeg mon nu også ville kunne ride den fyrige hest, jeg havde fået tildelt. ”Ja, ja, det kan du da sagtens”. Og ja sikke en fryd: At få en taktfast, villig hest med fantastiske bevægelser og så flyve hen over heden eller nede på stranden. Så vokser man som rytter og bliver helt glad i låget.

Hestene overnatter hos gode venner halvvejs mod Vigsø. Gruppen bliver kørt hjem til gården og videre til spa på Klim Strand. Her kan vi ligge i blød og få masseret de ømme muskler. Tilbage på gården er der musik på anlægget og boblevand på bordet. Der er altid en særlig festlig stemning, da de fleste er høje på dagens ridetur, og gruppen er blevet helt gode venner. Det er set, at folk har danset rundt i badehåndklæder eller er gået all in på Bollywood-style.

Vi spiser endnu et dejligt måltid og Jesper underholder os gerne om den dejlige vin, vi drikker, og som han og Rikke selv har importeret fra Alsace. Aftnerne ender ofte festligt med dans og musik.

Hvor godtfolk er…
Sådan går det slag i slag de næste tre dage. Rideturene bliver stadigt mere afvekslende og højdepunktet, synes jeg, er at tölte på redningsvejen ude ved Hjardemål klit. Her rider man langs kysten oppe på den gamle redningsvej, der bugter sig lidt op og ned. Bunden er kortklippet græs og lyng, hvilket giver den perfekte affjedring. Hestene har fundet deres rytme og holder tölten, selvom det går op og ned ad bakke. Det føles lidt som at køre i rutsjebane. Rytterne har også fundet rytmen og tør give den lidt mere gas, end de gør derhjemme.

Der er næsten altid flere slags nationaliteter med på turene. Det giver en særlig stemning. Vi har sunget drikkeviser på svensk, diskuteret Brexit med englænderne og dyrket yoga med en inder. Fire amerikanske kvinder var ved at falde af hestene i chok, da vi krydsede en nudiststrand. Jeg fik dog alligevel lokket dem ud og bade i Vesterhavet efter rideturen.

Hvis vejret er stille og lunt, tager vi til stranden om aftenen. Jesper hugger hovedet af en flaske champagne, og vi nyder udsigten og aftenens dessert, mens solen går ned over fiskerbådene.
Den sidste dag rider vi hestene hele vejen hjem langs stranden. Vi siger farvel og drømmer allerede om at komme igen næste år.

Derhjemme bliver hesten overrasket over, at vi pludselig skal til at tölte hurtigt gennem skoven med vinden i håret.

Tekst og billeder af Louise Kampmann

Se mere om Luksus Rideferie her

Har du også været på en fantastisk rideferie og har lyst til at dele dine oplevelse/erfaringer med andre, så skriv gerne en mail til amkr@zibrasport.dk

Klar til ECCO Cup finalerne?

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Du kan se livestreamingen helt gratis, hvis du opretter dig som Premium Medlem*, men du kan også vælge at købe pay pr view til 99 kr.

*Der er 30 dages opsigelsesperiode på Premium Abonnement, men opretter du dit abonnement i december får du hele december og januar gratis. Fra 1. februar 2020 koster det 49 kr. /mdr. at være Premium medlem.

Start- og resultatlister

Se mere om ECCO Cup