Skip to main content

Author: admin

Berømte heste: Cholla

Cholla blev født i 1985 i Nevada. Han var en buckskin blanding mellem en Quarter og Mustang. Han fik navnet Cholla fra de Cowboys, der prøvede at tæmme og tilride ham, da han ikke som sådan var den nemmeste hest at træne ud fra deres ikke altid særlig humane metoder. Cholla er navnet på en særlig ondsindet kaktus, der gror i ørkenen. Da Cholla var fem år blev han købt af balletdanser Renee Chambers, der gjorde et stort stykke arbejde for at vinde hans tillid. En dag i 2004 hvor Renee malede hegnet, fulgte Cholla interesseret med hele folden rundt, og det var på baggrund af den store interesse fra hesten, at Renee og hendes mand syntes, det var en god ide at lade hesten male selv.

Cholla fik et lærred sat op, og Renee købte ’ikke-giftige’ vandfarver til ham. Han tog penslen i munden og lod den løbe op af lærredet. Med et var den malende hest født, og der blev produceret flere malerier i abstrakt stil med vandfarver fra den maleglade hest. Cholla tyggede aldrig på penslen, og inden han satte penslen til lærredet, stod han afventende, som om han forberedte sig på opgaven. I 2008 kom Cholla i mediernes søgelys, da Renee sendte et af hans billeder (The Big Red Buck, 2004) til en kunstkonkurrence i Italien. Juryen var nødt til at acceptere maleriet for konkurrencen var åben for alle. Chollas maleri vandt Honor Mention of the Jury og blev udstillet med 30 andre finalister.

Cholla døde i 2013 i Nevada – næsten 28 år gammel.

Se Cholla male

Berømte heste: Blue Hors Matiné

Blue Hors Matiné var efter Blue Hors Silver Moon og hendes morfar var den særdeles berømte dressurhingst Matador, der blev redet af Kyra Kyrklund. Matiné blev født i 1997 og var opdrættet af Inger B. Katballe i Danmark. Man skulle ikke være det store geni for at se, at Matiné var en hoppe med en særlig kvalitet, og hendes karriere tog for alvor fart med (dengang) Blue Hors berider Andreas Helgstrand i sadlen. Parret vandt DM i dressur i 2006, og satte så hele den etablerede dressurelite på plads ved Verdensmesterskabet i Aachen, hvor de lagde ud med at vinde Grand Prix, vandt bronze i Grand Prix Special og endelig tog sølv i Grand Prix Kür. Matiné var på det tidspunkt kun 9 år! Netop den flotte præstation i Küren fik Andreas og Matiné på alles læber – og selv den dag i dag, er deres program et af de mest sete og elskede Kürprogrammer i verden. Pt er det blevet vist knap 20 mio. gange på youtube!
De flotte resultater talte for sig selv, og på ganske kort tid blev Matiné en af de mest feterede dressurheste i verden, og alt tegnede lyst for den temperamentsfulde dame.
 
I 2007 skulle Andreas og Matiné deltage ved World Cup Finalen i Las Vegas. Desværre kom hoppen til skade i transporten, og parret kom ikke til start. Efterfølgende døjede Matiné med skader, og hun kom aldrig rigtig tilbage i dressursporten. Til sidst blev det besluttet at pensionere hende fra konkurrencebanerne og satse på hende i avlen i stedet for. Hun nåede dog aldrig at komme i fol.
 
Matiné blev aflivet i 2010, efter hun havde brækket benet på folden. Bruddet sad tæt på knæet og der var ikke noget, der kunne gøres for at redde den berømte hoppe. Nyheden om Matinés død chokerede ikke kun danskerne, men nåede ud til hele en internationale dressurverden. Hendes pludselig død blev begrædt af mange. Hun nåede at sætte et kort – men kraftfuld – aftryk i dansk og international ridesport, og mindet om hende lever videre den dag i dag.
 
I 2009 udkom bogen Ridderen af den hvide hest – historien om Andreas Helgstrand skrevet af Per Høst Madsen, hvor Matiné havde en central rolle.
Blue Hors Care har navngivet deres shampoo til hvide heste efter den uforglemmelige hoppe

Torntap, stråle, piaffe og andre fremmedord

Hvordan er det nu lige med de der heste?
Personligt har jeg ikke redet på en hest i mere end 20 år. Jeg har været i kontakt med heste og sågar siddet på en enkelt eller to siden da, men min erfaring med heste er yderst begrænset og nok egentlig mest på grænsen til at være ikke-eksisterende. 

Men hvad gør man så, når man pludselig befinder sig i et job, hvor ekvipage, piaffe og bagbensgamacher er helt almindelige hverdagsudtryk, og man skal forsøge at navigere rundt i det hele?

Jeg ved da godt, hvad en hest er?!
Jeg har altid tænkt, at en pony var en ung hest, som befandt sig i mellemstadiet eller ’teenageårene’, inden det blev til en ’rigtig’ hest … Naturligvis er det ikke det. Ikke nok med at ponyen er helt sin egen og faktisk ikke har noget at gøre med, hvilket livsstadie hesten befinder sig i, så kan det være svært helt at identificere, hvornår en hest egentlig bliver til en hest. Som nyfødte kalder vi dem føl, og som 4-, 5-, 6- og 7-års overgår de til at være ungheste men hvad med årene derimellem? Når hesten fylder 1 år, så kaldes det åbenbart en 1-års … Men er det så blevet til en ’rigtig’ hest eller hvordan fungerer det?

Generelt er det med heste og deres alder lettere kompliceret, for en 10-årig hest bliver stadig betegnet som meget ung og har nærmest først påbegyndt sit liv – den er jo netop først gammel, når den begynder at give udtryk for det. Men findes der et aldersinterval, hvor det er generelt accepteret at betegne en hest som værende gammel, eller er det hele bare så abstrakt, at hesten egentlig selv bestemmer, hvornår den er gammel?

Jeg løfter stadig øjenbrynene en smule, når jeg hører om ’lille tur’ og ’store tur’, for lige her kunne man vel godt have været en smule mere kreativ, så det ikke bare lyder som to forskellige ruter i skoven.

Freia Rahn

Men hvornår er en hest en pony?
Nu da vi alle er med på (deriblandt mig selv), at der er forskel på en hest og en pony, så er det jo man bliver lidt nysgerrig og tænker – jamen hvad er forskellen, og hvordan kan man skelne dem fra hinanden? Der er heldigvis hjælp at hente på nettet: ”en pony må have et stangmål på maksimalt 148 cm uden sko… fra den højeste torntap på manken”. Man kommer helt til at savne de simple tider, hvor en pony ’bare var en teenager’, og der ingen grund var til overhovedet at overveje, hvad stangmål og torntap er. På trods af utallige google søgninger, så ligner jeg stadig et spørgsmålstegn i hovedet, når disse udtryk bliver anvendt. Til mit forsvar føles det også som om, at de kan anvendes i forskellige situationer (men måske det hele i virkeligheden refererer til det samme?).

Derudover, hvad er det også for noget med ’uden sko’?? Skoene kan vel ikke være meget mere end 0,5 centimeter eller mindre, så det kan da umuligt være for, at ponyen ikke leger med nogen større end sig selv?

Hvor mange kan man lave?
Men nok om hesten, ponyen og alle deres venner, for der findes mange flere udfordrende udtryk indenfor ridesporten. Udover, at det tog mig en evighed at forstå, hvad en piaffe, passage og ekvipage var, på trods af at have brugt mange timer på at se youtube videoer og læse artikler, så har jeg opdaget, at det jo ikke blot er øvelserne eller klasserne som kan være svære at tyde – ridesporten har jo generelt sit helt eget sprog. Jeg løfter stadig øjenbrynene en smule, når jeg hører om ’lille tur’ og ’store tur’, for lige her kunne man vel godt have været en smule mere kreativ, så det ikke bare lyder som to forskellige ruter i skoven.

På den anden side så har kreativiteten fået fuld gas andre steder som med udtrykket ’kür’, fordi hvorfor skulle man anvende det engelske udtryk ’freestyle’, som jo ellers giver god mening? (også for udefrakommende).  Samtidig ville det jo bestemt ikke være mærkeligt, hvis nogen sagde ”man kan lave nogle heste” – men jo det er det altså stadig lidt, specielt efter at jeg erfarede, at udtrykket altså ikke refererede til at avle nye føl. Jeg kan måske sætte mig ind i, at man træner eller uddanner heste, men at man laver dem? For mig virker det stadig en smule misvisende og jeg får stadig et billede af et lille føl i hovedet, når nogen bruger udtrykket.

Men hvis jeg skulle snakke om alle de udtryk, betegnelser og andre ting som skaber forvirring (for mig) indenfor ridesporten, så ville det jo ingen ende få. For jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi gættet, at sur stråle har noget med hovene at gøre, og at når man klipper ører på sin heste, så betyder det bare, at man klipper hårene på ørerne?

Jeg er selvfølgelig blevet klogere undervejs! Ikke nok med at jeg er helt (eller nogenlunde) med på, hvad en pony er, og at en hest forbliver ung i meget lang tid, så løfter jeg ikke længere øjenbrynene, når jeg hører om de forskellige klasser, øvelser og lignende. Jeg har nemlig fået styr på, hvad LA, piaffe og en masse andre udtryk betyder – så jeg kan undgå at stå helt blank på sidelinjen.  

Berømte heste: Beautiful Jim Key

Historien om Jim Key er også historien om William Key – en tidligere slave og selvudlært dyrlæge. William Key havde altid haft en særlig sans for heste – i dag ville man nok kalde ham hestehvisker – og især det at behandle dyr ordentligt og træne dem med belønning frem for tvang, gjorde ham kendt som en mand med en unik forbindelse til heste. Efter Den Amerikanske Borgerkrig besluttede den unge mand, at han ville avle heste til galopsporten. Han købte derfor en araberhoppe på en auktion og bedækkede hende med statens bedste fuldblodshingst.

Føllet kom til verden i 1889 – en lille brun hingst med lidt hvidt i hovedet og på benene. Men føllet var svagt, og i stedet for at få et fancy navn, der passede til dens fornemme afstamning, blev føllet døbt Jim. Andre ville måske have aflivet det svage føl, men William Key, så noget særligt i føllet og han gjorde alt for at det lille væsen skulle overleve. I processen blev der skabt et helt unikt bånd mellem Jim og William, og ifølge overleveringer sov William sammen med Jim resten af hestens levetid.

Jim voksede op og blev en meget smuk hest – så smuk at pressen med tiden døbte ham Beautiful Jim Key. William opdagede hurtigt, at den brune hest var meget intelligent, og han begyndte at træne den – altid ved hjælp af ros, aldrig ved brug af en pisk. Snart optrådte makkerparret rundt omkring i landet og det for fulde huse. Jim kom især på alles læber, da daværende Præsident William KcKinley så hesten optræde, og udtalte at samarbejdet mellem hest og mand var et perfekt eksempel på, hvad man kunne opnå med godhed og tålmodighed.

Ved Verdensudstillingen i St. Louis i 1904 vandt Jim Key en stavekonkurrence mod 6. klasses elever. Ikke nok med at han stavede rigtigt, han stavede lige så hurtigt som børnene.

Det blev landsdækkende nyt. Jim optrådte snart i reklamer, der blev skrevet sange og skuespil om ham, og han var en af de største berømtheder i landet. I kølvandet på dette skrev 2 millioner børn under på, at de ville være god mod dyr. En helt unik bedrift i en tid, hvor dyrevelfærd slet ikke var på dagsordenen.

Jim Key døede i 1909 og blev begravet på William Keys grund lige uden for Nashville i Tennessee. I dag markerer en gravsten, hvor den berømte hest ligger begravet.

Bogen ’Beautiful Jim Key’ (2009) skrevet af Mim Eichler Rivas blev en bestseller, og der arbejdes på nuværende tidspunkt på en film.

Berømte heste: Valegro

Valegro, en imponerende mørkebrun vallak med blis og sokker efter Negro blev født i Holland i 2002, men Charlotte Dujardin mødte ham første gang på landsholdsrytter Carl Hesters farm i Gloucestershire, England. Planen var, at Charlotte skulle ride den store brune vallak i de mindre klasser, og så skulle Carl Hester overtage ham senere. Det blev dog aldrig til noget, for der var noget i kombinationen Dujardin og Valegro, der snart skulle imponere ryttere (og dommere) i hele verden. Charlotte selv husker hvordan Valegro for starten skilte sig ud fra alle andre heste, og da hun red ham første gang, var hun ’blown away’ over den følelse af power, der var kom fra den brune vallak. Valegro ville frem – både under rytter – men også frem i verden.

I 2011 vandt parret FEI World Cup Grand Prix ved Olympia Horse Show i London samt vandt Grand Prix Special med en rekordhøj procent på 88,022%. Derefter blev ekvipagen udvalgt til at repræsentere England ved OL i London i 2012. Med Valegro og Charlotte som spydspidsen på det engelske landshold, blev det til OL-guld for hold, og så tog ekvipagen også guld i den individuelle klasse med en karakter på over de magiske 90%. I 2013 blev det til EM-guld i både Grand Prix og Grand Prix Special i Herning, og ved det store Olympia Horse Show i London slog parret Edward Gal og Morlands Totilas kür-rekord med næsten 2%, da de blev belønnet med 93,975% af dommerne. Ved Olympia i 2014 slog parret rekorden igen – denne gang med 94,3%, og samme år kom VM-guldet i hus. I 2016 blev det til endnu en individuel guldmedalje ved OL i Rio samt sølv for hold.

Udover ovennævnte kunne Valegro føje en lang række af andre flotte resultater til sit CV, og havde dermed vundet alt, hvad der er at vinde for en dressurhest. I 2016, efter sit andet individuelle OL-guld, blev det derfor besluttet, at den verdenskendte firbenede atlet skulle pensioneres fra konkurrencebanen. Det skete under en følelsesladet opvisning ved Olympia International Horse Show, hvor fans havde muligheden for at se ham stråle i en kür for sidste gang. I dag bliver Valegro stadig vist frem ved opvisninger og specielle clinics, og ellers nyder han livet på Carl Hester og Charlotte Dujardins farm i det smukke England.

Vil man vide mere om Valegro kan man læse Carl Hesters bog: Valegro: Champion Horse (2015) eller Charlotte Dujardins biografi: The Girl on the Dancing Horse (2018).

Charlotte Dujardin og Valegro, Olympia 2014

Berømte heste: Sefton

Sefton (1963-1993) blev født i Irland og var en blanding mellem en fuldblodshest og en Irish Draught. Som fireårig blev han sammen med en gruppe ungheste sejlet til England, hvor han skulle være en del af Det Royale Heste Artilleri. Her blev han opkaldt efter Lord Sefton, en tidligere officer, men blev kaldt ’Sharky’ i stalden, fordi han havde en tendens til at bide. Sefton var ikke en nem hest på nogen måder, og det tog længere end tid end normalt at få ham tilredet. Det rygtedes snart, at han var besværlig, og i 1969 blev han sendt med The Blues and Royals (en del af den britiske hærs kavaleri) til Tyskland. Her blev han med tiden en ret populær ridehest for soldaterne og deltog med stor succes i tyske springkonkurrencer. I 1975 tog Sefton atter turen tilbage til England, hvor han blev en del the Household Cavalry (et kavaleri der primært tager sig af ceremonielle pligter).

Den 20. juli 1982 var Sefton med 15 andre heste på vejen ved Hyde Park, da en IRA bilbombe sprang lige ved siden af dem. To soldater døde på stedet, og to døde senere. Eksplosionen skadede alle hestene, og syv af dem så alvorligt, at de blev aflivet på stedet. To timer senere sprang en bombe ved Regent’s Park og dræbte yderligere syv soldater. Sefton overlevede eksplosionen, men hans skader var meget alvorlige. Udover en øjenskade havde han 34 skader på kroppen. Sefton blev hastet til dyrehospitalet og var på operationsbordet i 8 timer (en rekord for operation af en hest i 1982.) Efterfølgende gav dyrlægerne harm 50% chance for at overleve chokket og det ekstreme blodtab. Sefton var en fighter, og de næste måneder kom han sig langsomt. Mens han var på hospitalet, modtog han store mængder af kort og godbidder fra befolkningen, der havde taget den ukuelige hests historie til sig. Donationer løb snart op på over 600.000 pund, og pengene skulle bruges på en ny kirurgisk fløj på The Royal Veterinary College, hvor Sefton blev opereret – og fløjen skulle selvfølgelig opkaldes efter Sefton – hesten der overlevede.

Senere samme år kunne Sefton vende tilbage til sine pligter i regimentet, og han blev udnævnt til ’Horse of the Year’. Da han modtog prisen ved Horse of the Year Show var det til stående bifald.

I 1984 blev Sefton pensioneret, og han levede, til han blev 30 år. I 1993 blev han aflivet på grund af en halthed, der stammede tilbage fra bombeangrebet.
Ikke nok med at Sefton blev den første hest, der blev optaget i The British Horse Societys Hall of Fame – han fik også en årlig pris opkaldt efter ham. I 2013 blev en statue af Sefton rejst ved det hospital, der redede hans liv.

Fysioterapi hjalp voldsom bækkenskade

Når uheldet er ude
Det her er netop historien om ponyen Domingo, der kom til skade i boksen, men ved hjælp fra fagfolk og stor indsats fra ejeren, er ponyen atter frisk igen. Det er også et eksempel på, hvordan man kan have rigtig stor nytte af at bruge hestefysioterapi til sin hest, hvis der skulle opstå et uventet problem.

Der ventede ejeren af Domingo noget af et chok, da hun en helt almindelig morgen trådte ind i stalden. Hendes pony stod med tydelige smerter i boksen og kunne knap røre sig. Domingo, en 16-årig sportspony, havde dagen før været fuldstændig sund og rask og sit sædvanlige glade jeg. Dyrlæge blev selvfølgelig straks tilkaldt, og da ponyen var i store smerter blev den smertestillet. Dyrlægen kunne se, at det var muskulatur og led, den var helt galt med, og der blev derfor ringet efter hestefysioterapeut Kirsten Warming Larsen fra Equicenter.

”Da jeg kommer ud til ponyen, har den meget stiv ryg og vil stort set ikke gå, selvom den er på smertestillende. Ponyen har en historie med forfangenhed, og det er både dyrlægen og jeg meget obs på i den akutte fase. Det er dog tydeligt, at det ikke er forfangenhed, vi har med at gøre her. Ponyen var helt låst i ryggen og henover bækkenet og meget låst i knæ og hofter,” fortæller Kirsten.

Bækken og knæ er trukket skævt
Teorien om hvad der er sket i løbet af natten er, at Domingo har kløet sig så meget, at den har skubbet sit bækken skævt. Dette er kun muligt, fordi ponyen er hypermobil og selvfølgelig har været meget uheldig i den måde, den har kløet sig på. Idet bækkenet er trukket skævt, er det også gået ud over bagknæet, der slet ikke sidder, som det skal. Det er utrolig smertefuldt for ponyen at bevæge sig det mindste.

Kirsten begynder omgående at behandle ponyen, men hun må gå forsigtigt til værks. Første step er at løsne musklerne med laser. Selv om ponyen er smertedækket, kramper den rigtig meget ved behandlingen. Kirsten får alligevel løsnet så meget op, at det tydeligvis hjælper den plagede pony.

”Jeg brugte laser til at få rygmusklerne til at slappe af og tage hævelserne ved knæet. Laseren er hurtigere end hænderne, men jeg kunne have brugt hænderne til at massere musklerne, hvis nu ikke det var muligt med laseren. Nogle heste bliver nemlig bange for laseren. De synes, den øgede cirkulation i det behandlede område er ubehagelig,” forklarer Kirsten.

Fysioterapi hjælper
Inden for den første halvanden uge behandler Kirsten Domingo to gange. Derefter går der 14 dage, før hun ser den igen. Ponyen er stadig på smertestillende og læner sig tilbage som en forfangen hest. Dyrlæge og smed bliver igen konsulteret. Der gives mere smertestillende, og ponyen får sygebeslag på.

”Jeg var faktisk meget i tvivl om, at ponyen kunne reddes. Den havde det virkelig dårligt, og det var en voldsom skade, den havde påført sig. Men et godt samarbejde med dyrlæge, smed og ejer var virkelig altafgørende i denne situation. Heldigvis kom bækkenet på plads efter nogle behandlinger, og det betød, at knæet også kom på plads. Hævelsen forsvinder, og muskulaturen bliver atter strammet op.”

Næste skridt – genoptræning
Til stor lettelse og glæde for ejere og alle de involverede, hjælper behandlingerne så meget, at Domingo bliver bedre og bedre. Det er afgørende skridt, da behandlingerne er overstået, og det nu handler om genoptræningen. De tre første måneder i genoptræningen er meget essentielle, idet risikoen for tilbagefald er stor. Men efter et lille halvt års tid skulle strukturen gerne være helet så meget, at ponyen er helt i gang og kan erklæres rask.

”Når ponyen er behandlingsfri, er det op til ejeren at følge den sidste helingsproces til dørs med genoptræning. Som fysioterapeut udarbejder jeg et genoptræningsprogram til ponyen samt instruerer ejeren i, hvad hun skal være opmærksom på fremadrettet. Eksempelvis hvis ponyen begynder at træde kort på det bagben, hvor den var skadet i knæet, eller hvis der er varme i leddene. Jeg prøver at give så mange informationer til ejeren som muligt, således at ejer har chancen for at reagere med det samme, hvis hesten skulle få tilbagefald,” slutter Kirsten.

Fakta: Kristen Warming Larsen er uddannet humanfysioterapeut i 2005 og Hestefysioterapeut i 2009. De sidste 10 år har hun praktiseret som både heste- og humanfysioterapeut. Kirsten har redet siden barnsben og rider pt. dressur på C-plan og spring på hyggeplan. Kirsten har tre børn og bor i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun er ejer af Equicenter.dk.

Læs også

Hvad er hestefysioterapi

Berømte heste: Copenhagen

Copenhagens fremtid lå i militæret, og Charles Vane solgte hesten videre til Hertugen af Wellington, der hurtigt opdagede, at Copenhagen var noget særligt. Wellington beskrev ham således: ”Der var måske hurtigere heste, uden tvivl mange meget smukkere, men når det kom til udholdenhed, så jeg aldrig hans lige…”

Hertugen red Copenhagen i flere slag, og det meste kendte var Slaget ved Waterloo 1815, hvor han slog Napoleons tropper efter at have siddet i sadlen i 17 timer. Man skulle mene, at Copenhagen efter den noget lange ridetur ville være udmattet, men da Hertugen steg af, og klappede sin hest som tak for tro tjeneste, kvitterede Copenhagen ved at sparke bagud, og Hertugen undgik med nød og næppe at blive sparket i hovedet.

Efter slaget ved Waterloo fortsatte Wellington med at ride Copenhagen ved ceremonier og militærparader, indtil Copenhagen blev pensioneret og kunne nyde sit otium på Stratfield Saye House, Wellingtons gods. Copenhagen blev 28 år, og efter hans død fik han en fuld militær begravelse med fanfare, salut og med mere. Efter sigende skulle Hertugen være blevet meget ophidset, da han under ceremonien opdagede, at Copenhagens ene hov var blevet skåret af som en souvenir. Hoven blev dog returneret nogle måneder efter begravelsen, og blev lavet om til et blækhus.

Nogle år senere blev Hertugen spurgt, om han var interesseret i at få Copenhagens skelet udstillet sammen med Marengo, Napoleons hest? Det afviste Hertugen prompte.

Oprindeligt blev Copenhagen begravet uden en gravsten. Men efter Wellingtons død, sørgede hans søn for en gravsten over den berømte hest med følgende ord:

*Here Lies
COPENHAGEN
The Charger ridden by
THE DUKE OF WELLINGTON
The entire day at the
BATTLE OF WATERLOO.
Born 1808. Died 1836.
God’s humbler instrument though meaner clay
Should share the glory of that glorious day.*

 

Berømte heste: Secretariat

Secretariat blev født på The Meadow Stud i 1970. Hans far var Bold Ruler og hans mor var Something Royal. Allerede som føl skilte han sig ud fra de andre, han var stor, modig og leder af flokken. Han fik snart øgenavnet ’Big Red’ på grund af hans karakteristiske kobberrøde farve og hans størrelse (168 cm. i stang). Som han voksede op, blev han beskrevet som en hest, der var sat utrolig godt sammen, med god hals, gode bevægelser og en meget kraftfuld bagpart. En australsk træner beskrev ham således:
”Han er fantastisk, en helt perfekt hest. Jeg har aldrig set noget lignende.”

Forventningerne var altså store til Secretariat, da han begyndte at løbe som 2-årig, og han indfriede dem til fulde. Han vandt 7 ud af 8 løb og blev udnævnt il Årets Hest (Horse of The Year), hvilket sjældent skete for en 2-årig. Som 3-årig kunne han så sensationelt tage titlen som Triple Crown vinder – den første i 25 år – og ikke nok med han vandt, hans satte rekord i alle tre løb! I alt blev det til 9 sejre og endnu en udnævnelse til Årets Hest i 1973.

Som 3-årig blev Secretariat solgt som syndikat for et rekordbeløb på 6.08 mio. dollars – med den betingelse at han blev pensioneret fra galopsporten samme år. Det betød, at Secretariat allerede som 4-årig var færdig i sporten og kunne påtage sig jobbet som avlshingst. I 1974 blev han optaget i galopsportens Hall of Fame, og han indtog siden andenpladsen på listen over top 100 galopheste i det 20. århundrede.

Secretariat nåede at blive far til 663 afkom, heraf var der 341 vindere, og 54 Stakes vindere. Han formåede aldrig at producere en søn, der kunne træde i hans fodspor, og hans indflydelse ses i dag mest gennem hans døtre. I efteråret 1989 blev Secretariat forfangen, og han blev aflivet i en alder af 19 år. Efter hans død blev han obduceret, og dyrlægerne fandt, at han havde et helt utroligt stort hjerte, der vejede omkring 10 kg. Et stort hjerte ligger i fuldblodshestens gener og siges at nedstamme fra Eclipse (1764-1789), der også havde et stort hjerte, der til sammenligning vejede 6,4 kg. Secretariat er i dag begravet på Clairborne Farm i Kentucky.

Der er flere statuer af den berømte hest, den nyeste af Jocelyn Russell blev afsløret i oktober 2019, og viser Secretariat og hans jockey Ron Turcotte vinde Kentucky Derby.

I 2010 kom filmen ’Secretariat’ produceret af Disney, som klart kan anbefales, og vil man have hele historien, har Lawrence Scanlan skrevet den spændende biografi: ’The Horse God Built: The Untold Story of Secretariat, the World’s Greatest Racehorse’

Læs også

Oscarvinder får hovedrolle i ny film om galophest

Secretariat vinder Belmont Stakes med 31 længder (1973)