I 1956 var Harry de Leyer, ridelærer og rytter, på jagt efter nye rideskoleheste, og det bragte ham til en auktion i Pennsylvania. Han kom dog for sent, og auktionen var slut, men netop da blev en gruppe af heste læsset på en vogn, der havde slagterhuset som destination. En stor skimmel arbejdshest fangede Harrys opmærksomhed, og han købte den 7-årige vallak for kun 80 dollars.
Den hvide vallak skulle vise sig at have et helt utroligt roligt gemyt og kunne rides og håndteres af Harrys børn, og de døbte ham hurtigt Snowman. Harry havde en kunde, der netop efterspurgte sådan en rolig og flink ridehest, og selv om der allerede nu var etableret et unikt venskab mellem Harry og Snowman, så han sig nødsaget til at sælge hesten.
Snowman havde dog en anden mening om salget, så i stedet for at finde sig til rette i sine nye omgivelser, så sprang han over hegnet og løb tilbage til De Leyers hus – op til flere gange og uanset højden på indhegningen. Slutteligt blev det besluttet, at Snowman skulle blive hos Harry, og eftersom han nu havde vist, at han kunne springe, begyndte Harry at træne ham mod springstævner.
I starten blev der set rimelig skævt til Harry og hans store hvide hest på springbanen, og den tidligere plovhest var da også en lidt anden model end de mere moderne springheste. Men så snart Snowman begyndte at springe, så forstummede alt latter og jokes. For Snowman vandt. Igen og igen og igen.
Han forcerede let alle forhindringer, kiggede ikke på det mindste og sprang sågar over andre heste ved specielle shows. I 1958 og 1959 var han United States Open Jumper Champion, og i 1958 blev han også udnævnt til Årets Hest. Han fik en hurtigt voksende fanskare og optrådte på TV flere gange. I 1992, 20 år efter sin død, blev Snowman optaget i springningens Hall of Fame
Snowman blev pensioneret fra springstævner i 1962, men folk besøgte ham stadig på De Leyers farm. Han var en ægte berømthed. I 1972 blev den hvide kæmpe aflivet på grund af et nyreproblem. Det var et hårdt slag for Harry, der var hos sin hest til det sidste.
Der er skrevet tre bøger om Snowman, og en af dem Elisabeth Letts: ’The Eighty Dollar Champion: Snowman, the Horse That inspired a Nation’ blev en New York Times Bestseller (2011). I 2016 havde dokumentaren Harry og Snowman premiere, og det er en fantastisk dokumentar om at trodse alle ods og venskabet mellem en mand og hans hest. Dokumentaren kan klart anbefales herfra (NETFLIX).
Rolf blev erhvervet til Kong Christian 10. i 1937, og han skulle efterfølgende blive Kongens yndlings hest i mange år frem. Rolf var en svensk halvblods hest født i 1927 og havde et imponerende stangmål på 179 cm. Det passede Kongen godt, da han var en høj mand på 1,96 meter. Derudover var Kongen også en god rytter, hvilket var nødvendigt i forhold til Rolf. Han beskrives som en hidsig hest, der gerne ville gerne frem. Til gengæld var han overhovedet ikke bange for trafikken, og det var jo vigtigt, når kongen skulle ride gennem den pulserende bymidte.
Kong Christian 10.s rideture på Rolf fik stor symbolsk betydning under besættelsen, hvor Københavnerne viste deres modstand ved at cykle beskyttende omkring den kongelige ekvipage på turen. Kongen og hans hest blev betragtet som en tavs protest mod den tyske overmagt, og billeder af Rolf og Kong Christian 10. nåede ud til store dele af verdenen.
At Rolf var Kongens ynglings hest forstår man godt, når man ser videoklippet fra Kongens 70 års fødselsdag i 1940. Næsten en million danskere stod klar i Københavns gader til at hylde fødselaren. Det ville sige at Rolf måtte kæmpe sig gennem den massive folkemasse, mens der blev viftet med flag, kastet med blomster og givet buketter til kongen. Ikke mange heste havde kunnet klare virvaret, men om end Rolf blev lidt stresset af de mange mennesker, så bar han sikkert den danske Konge gennem den glade folkemængde.
Kong Christian red også på Rolf til sin 71-års fødselsdag og sit 30-års jubilæum.
Kong Christian 10. havde Rolf fra 1937 frem til sin død i 1947. I 1942 faldt Kongen dog af hesten Jubilee, og kom sådan til skade at han ikke kunne ride mere. Kongen blev dog ved med at besøge de kongelige stalde to gange om ugen, og især Rolf stod hans hjerte nært til det sidste.
Kong Christian 10.s 70 års fødselsdag 26. september 1940.
Marzog og Anne Grethe Jensen formåede i den grad at placere Danmark på det internationale dressurkort. Den lysebrune vallak dansede sig ind i alles hjerter, og var med til at sætte fokus på dressursporten i Danmark. Marzog blev født på Liselund Gods i 1973, og han var efter hingsten Herzog og ud af hoppen Cheeky Girl. Allerede som unghest viste han stort talent for dressur, og Anne Grethe, der kun var 25 år, da hun mødte ham første gang, blev rytteren der uddannede den langbenede vallak til allerhøjeste niveau og hans partner igennem hans fantastiske sportskarriere. Marzog vandt sit første DM i 1980 – i en alder af bare 7 år – og den præstation gentog han i 1984, 85, 86 og 87 – selvfølgelig med Anne Grethe i sadlen. 🙂
Marzog og Anne Grethe var kendt for at udføre de allersværeste øvelser i dressuren med en sjælden smidighed og lethed, og var derfor med til at sætte nye standarder for sporten. I 1983 vandt parret EM i dressur og slog blandt andet favoritterne Dr Reiner Klimke og Ahlerich. I 1984 blev det en flot sølvmedalje ved OL i Los Angeles, og 1986 blev det både til World Cup og VM sejr til det populære danske par.
Marzog blev pensioneret i 1988, og kunne nyde sit Otium på Anne Grethe og Leif Törnblads går på Sjælland. Den berømte hest døde i 1991, men han var langt fra glemt.
I 1999 blev Marzog på baggrund af hans præstationer således kåret til århundredets bedste dressurhest af verdensforbundet FEI 🙂
Anne Grethe og Marzog vinder World Cup Finalen 1986
2020 bliver et fantastisk spændende år for ridesporten. Vi har allerede nu flere stævner på programmet, herunder landsstævner, internationale stævner og danske mesterskaber. Giver du en gave med et 6. mdrs Premium Medlemsskab, betyder det, at modtageren i alle månederne har fri adgang til livestreaminger, videoindhold, artikler, arkiv og meget mere… Julegaven koster kun 169 kr., og det vil sige, at der er en samlet besparelse på 125 kr. på de 6 mdr. (et Premium abonnement koster 49 kr./mdr) Julegaven kan købes fåes som PDF (print selv) eller i en flot gaveæske som sendes direkte til jer. Gaven kan bestilles via link på forsiden.
The Darley Arabian var allerede som plag anerkendt som en meget lovende hest, og hans originale navn Manak eller Manica – var en reference til den berømte Muniqui linje inden for fuldblodsaraberavlen. Disse heste var kendt for at være både hurtige og udholdende. Plagen gjorde da også så stort et indtryk på den engelske konsul Thomas Darley, at han bare måtte eje den. Det betød, at den unge hingst ankom til England i 1704, og at ørkensandet blev skiftet ud med grønne marker ved Aldby Hall, en landejendom der tilhørte Darley familien.
Thomas Darley var ikke i tvivl om hingstens kvalitet, og formålet var at den skulle indgå i avlen på familiens stutteri. Af gode grunde havde han ikke en jordisk chance for at forudsige, at den lille ørkenhest (sammen med The Godolphin Araberen og Byerly Turk) skulle blive stamfar til den moderne engelske fuldblodshest.
Darley Araberen var i avlen fra 1706 til 1719. Han fik ikke mange udefra kommende hopper, men han formåede alligevel at sætte et aftryk på avlen, som ikke mange hingste er forundt. Han var selv far til den ubesejrede Flying Childers, og hans søn Bulle Rock var den første fuldblodshest, der blev eksporteret til Amerika (1730).
I 1716 blev sønnen Bartlett’s Childers født, han kom aldrig ud at løbe selv på grund af hans helbred, men han var far til den succesfulde galophest Marske, der igen var far til den legendariske galophest Eclipse, hvilket gav Bartlett’s Childers en plads i galophistorien. Eclipse (han fik navnet fordi, der var solformørkelse, da han blev født) var ubesejret hele sin karriere og slog ofte de andre heste med flere hestelængder. Efter hans første løb opstod udtrykket: “Først kommer Eclipse, derefter kommer ingenting, og så kommer resten”.
Eclipse var far til 335 afkom, hvilket havde stor betydning for videreførelsen af Darley Arabians gener, og hans dna har været brugt i studier af fuldblodshestes hurtighed. Eclipses skelet kan ses på The National Horseracing Museum i Newmarket.
I dag har de fleste fuldblodsheste en stamtavle, der går tilbage til The Darley Arabian -faktisk kan Y-kromosomet hos 95% af de moderne fuldblodsheste spores tilbage til denne ene hest!
Darley Arabian tilbragte hele liv på Aldby Hall i Yorkshire, England og blev 30 år.
Foto: The Darley Arabian stallion painting by John Wootton
Sammen med sin rytter Pierre Durand hentede Jappeloup adskillige internationale titler til Frankrig. Men før parret opnåede succes blev Jappeloup anset for at være for lille, alt for lille, og alt for stædig til at begå sig på store konkurrencebaner.
Hellere lille og vågen – Pierre Durand så noget i hesten og tog en drastisk beslutning. Han opgav sin karriere som advokat og valgte at fokusere på springsporten – og Jappeloup. Alt var dog ikke kun fryd og gammen for parret, og ved OL i 1984 stoppede Jappeloup foran et spring, smed sin rytter af, og tog den så tilbage til stalden i strakt galop. Durand måtte gå fra banen mens både publikum og TV-sere så med, hvilket ikke var det mest motiverende øjeblik for en OL-atlet. Durand gav dog ikke op, og hans tiltro til Jappeloup betød, at de snart kunne føje en lang række af fantastisk flotte resultater til deres liste over præstationer – med OL-guld i 1988 i Seoul som det ypperste.
Derudover blev det blandt andet til:
1986 VM: Hold Bronze & 4. Individuel
1987 EM: Individuel Guld & Hold Sølv
1988 World Cup Finale: 2. plads
1988 OL: Individuel Guld and Hold Bronze
1989 EM: Hold Sølv
1990 World Cup Finale: 2. plads
1990 VM: Hold guld
Jappeloup opnåede stor berømmelse i Frankrig, og da han blev pensioneret i 1991, foregik det ved en officiel ceremoni for foden af Eiffeltårnet. I 2013 havde den franske film ’Jappeloup’ premiere og blev en stor publikumssucces.
Den berømte hest døde af et hjertestop i sin boks d. 5. november 1991
Den franske film Jappeloup (2013) kan ses på Youtube eller Google Play.
Seabiscuit blev født i Kentucky og var søn af Hard Tack og ud af hoppen Swing On, så rent afstamningsmæssigt var der store forhåbninger til den brune hingst. Det var dog først som 3-årig, at Seabiscuit begyndte at indfri sit potentiale, og det skete først da han kom i hænderne på den noget uortodokse træner Tom Smith. Smith så potentialet i hesten, og ved hjælp af jockyen Red Pollard, fik de den lille brune hest ud af sin skal, og snart begyndte Seabisciut at krydse mållinjen som den første.
I 1936 -38 blev det til adskillige sejre i nogle af de helt store løb, og Seabiscuit indtjening voksede eksplosivt. Et af hans mest berømte løb var matchløbet mod en af tidens andre store galopstjerne – War Admiral. Der var ingen tvivl om, at War Admiral var favoritten til at vinde løbet, især fordi han var kendt for uhørt høj fart, så snart han var ude af startboksen. Seabiscuit var modsat en lidt langsom starter, og blandt fans og fagfolk var det det, der ville give sejren til War Admiral. Træner Tom Smith tog dog sagen i egen hånd, og ved hjælp af en pisk og en klokke trænede han Seabiscuit til at komme hurtigt ud af startboksen. Seabiscuit vandt løbet med fire længder, selv om War Admiral løb sin bedste tid på distancen.
En skade satte Seabiscuit ud af sporten for næsten et år, men ved hjælp af støtte og genoptræning fra Red Pollard, kunne den brune hingst atter melde sig på banen i 1939, hvor han vandt The Santa Anita Handicap (et af de største løb i Amerika) med halvanden længde. Efterfølgende stormede publikum banen i begejstring for at lykønske den lille hest.
Seabiscuit blev pensioneret i 1940 og fik lov at nyde sit otium som avlshingst i Californien. Han fik 108 afkom, og mere end 50.000 mennesker besøgte ham, inden hans død i 1947.
Der er skrevet flere bøger og lavet film om Seabiscuit. Filmen Seabiscuit fra 2003 med blandt andet Jeff Bridges og Toby Maguire var nomineret til 7 Oscars – herunder Bedste Film.
Misrøgtet pony var springbræt til Nyt Hesteliv Vi går gennem det høje græs på stierne på naturejendommen ved Morud. Det er gråvejr og fugtigt, men turen er smuk gennem skov og langs søer. En rød staldkat følger os det meste af vejen, men da græsset bliver for højt og vådt, vender den om og trisser tilbage til stalden. I baggrunden ses grantræer på rad og række som et levn fra gårdens tid som granplantage, og langs stien strækker foldene sig, hvor hestene går i større og mindre flokke. Jeg følges med Janne Junker formand for Hesteværnsorganisationen Nyt Hesteliv, stifter af internatet og dedikeret ildsjæl.
”Ideen til nyt Hesteliv fik jeg i 2004,” fortæller Janne Junker. ”Jeg husker det helt tydeligt, for jeg stod i kø i Netto, og så så jeg på forsiden af BT, at der var en pony, der var død af sult. Jeg vidste bare lige der, at jeg måtte gøre noget, at det var det, jeg skulle med mit liv.”
Janne boede på det tidspunkt i Helsinge på Nordsjælland og havde mange års erfaring fra reklame- og marketingbranchen. Der var dog ikke langt fra tanke og ide til udførsel for Jannes vedkommende. Teltpælene blev rykket op, og hun flyttede med sin mand og datter til Fyn, nærmere betegnet til en gård i Blommenslyst, og Nyt Hesteliv blev en realitet.
”Kærligheden til heste kom ikke bare ud af det blå. Jeg har altid været hestepige, og heste har fulgt mig gennem livet. Heste giver så meget tilbage, hvis man lytter lidt til dem. De prøver virkelig at gøre alt for os, og derfor bliver jeg altid ked af det, når jeg oplever, at hestene ikke bliver behandlet ordentligt.”
Hver hest har en historie Nyt Hesteliv er det eneste hesteinternat af sin slags i Danmark, og det nyder de mange heste rigtig godt af, der pt residerer på stedet. Mens vi går rundt på foldene, kommer der hele tiden heste hen og hilser på. De kender Janne, og hun kender dem. Hver eneste hest har en særlig historie. Nogle har været voldsomt misrøgtede, andre er gamle og har fået lov at nyde deres otium på Fyn, mens andre igen er kommet til internatet, fordi ejeren ikke har kunnet overskue pasningen af hestene og derfor har kontaktet Nyt Hesteliv.
”Hvis jeg skal nævne en sag, der virkelig gjorde indtryk på mig, så må det nok være vores første vanrøgtssag i 2006. Det var en frygtelig sag fra Nordjylland, hvor to heste og en pony var totalt udsultede. Den ene hest blev aflivet på stedet, men travhesten Anaconda og ponyen Lukas kom til os på Fyn. Anaconda havde været indespærret i en kold stald uden strøelse. Hun havde ikke været udenfor i 6 mdr., og hun havde liggesår fra det hårde betongulv i stalden. Hun var så tynd og langhåret. Jeg havde aldrig set så tynd en hest før. Det var en lang proces at få hende på fode igen. Hun tabte alt sin pels i maj, og vi måtte smøre hende ind i solcreme, for at hun ikke blev forbrændt. Men efterhånden som hun kom sig, viste det sig at bag den tynde opgivende hest, var den smukkeste og dejligste hoppe,” fortæller Janne.
Et naturligt hesteliv Det er måske noget, jeg bare bilder mig ind, men det føles som om, der er en form for kollektiv taknemmelighed blandt de mange heste. Alle vi møder er i hvert fald glade og nysgerrige, og umiddelbart kan man ikke se på dem, at de har haft et hårdt liv. Som shetlandsponyen Lille Mingus der bare var overladt til sig selv i en garage uden vådt eller tørt, mens familien ejerne tog ud at rejse. Man kan undre sig over, at sådanne svigt stadig kan forekomme i dagens Danmark, hvor vi faktisk har en lovgivning for hold af heste. Men ikke alle formår at varetage opgaven og det ansvar, der følger med det at have hest, og det gør Nyt Hestelivs arbejde så vigtigt. Og hestene har alt mulig grund til at være glade på internatet. De har i hvert fald de forhold, der skal til for at skabe et godt hesteliv. Ponyer og æsler går sammen på folde med adgang til masser af stråfoder og med flere huse, så de alle kan stå tørt og varmt. De store heste går sammen i en flok på flere forskellige folde. En splinterny rundbuehal er deres løsdrift, og her er der rigeligt plads til, at de alle kan komme ind i læ. Hestene har som ponyerne adgang til stråfoder, men der er også græs på foldene, selv om vi er sidst i september.
På stedet er der to stalde, og de gamle og svage heste kommer ind og sover om natten, fortæller Janne. Desuden får de tynde heste foder fire gange om dagen. Det er naturligvis et stort arbejde at opretholde sådan en standard for pasningen af så mange heste, og derfor er der også ansat staldpersonale, så den 5-stjernede pleje er mulig.
Mere end et hesteinternat Når vi går rundt på ejendommen, er det svært at forstå, at Nyt Hesteliv ikke har haft hjemme i Morud i mere end et halvt år. Det virker allerede så etableret, og hestene opfører sig som om, de aldrig har boet andre steder. Det var udvidelsen af E20 motorvejen, der betød, at Nyt Hesteliv var nødt til at flytte fra internatets oprindelige ejendom i Blommenslyst.
”Det var jo ikke nemt lige at finde en gård, der havde jord til 100 heste. Der var ejendomme til salg, der allerede var indrettet til hestehold, men der var slet ikke jord nok. Her har vi jorden, men vi har til gengæld været nødt til at fælde rigtig mange træer og selv bygge stalde, lave folde m.m. Det koster mange penge, men vi er nået rigtig langt på kort tid, og det er en fantastisk ejendom med en super god beliggenhed, ” siger Janne.
Nyt Hesteliv skal også rumme mange ting. Udover dag til dag pasning af heste, er det muligt at få rundvisninger og foredrag på stedet. Der er også en brugt rideudstyrsbutik på gården, og så blev der i 2018 taget initiativ til Hesteskolen. Hesteskolen er et uddannelses-/kursuscenter under udvikling. Ønsket er at udbrede viden om heste- og hestehold og give råd og vejledning til nye i hesteverdenen. Desuden er det også muligt for dem, der har adopteret en hest på Nyt Hesteliv at besøge hestene alle dage i tidsrummet 10-15.
”At adoptere en hest eller pony betyder, at man støtter en bestemt hest på Nyt Hesteliv økonomisk, som man støtter eksempelvis et barn i Afrika. Hesten bliver stående på internatet, og det er helt uden forpligtigelser for den, der adopterer. Både børn og voksne kan adoptere, og vi oplever blandt andet, at børn der måske går på rideskole, støtter en pony så de kan komme ud og have nærværet med ponyen i hverdagen. Nogle kommer bare hilser på, andre kommer for at strigle hesten eller ponyen og måske gå en tur med den. Pengene fra adoptionen går selvfølgelig til pasning og pleje af hestene,” fortæller Janne.
No sale policy Ingen heste bliver solgt fra Nyt Hesteliv. Hestene er i Nyt Hestelivs ejerskab indtil den dag, de dør. Lige nu er der 170 heste, der er ejet af Nyt Hesteliv, og ud af dem bor de 90 heste i Morud, mens 80 heste er fordelt på plejefamilier over hele landet.
”Vi sælger ikke hestene, for vi vil ikke risikere, at de bliver solgt igen og igen eller ender op i uholdbare situationer. Derfor er det en god ide med plejefamilier. Vi afgør, om det er det rigtige sted til hesten, og vi besøger plejefamilien i løbet af året. Skulle der opstå en situation, så plejefamilien ikke længere kan holde hest, så returneres hesten til os,” forklarer Janne.
Den svære økonomi Det kræver naturligvis en del penge at passe og pleje 90 heste, at vedligeholde et hesteinternat, at have ansatte og ikke mindst at frikøbe heste og ponyer fra markeder og misrøgtssager. Nyt Hesteliv er som mange andre organisationer afhængige af fondsmidler, og Janne bruger en stor del af sin tid på at søge fonde. Udover fonde kommer der penge ind fra adoptionerne, og så har Nyt Hestelivs forening omkring 750 betalende medlemmer. Det er naturligvis muligt for private at donere større eller mindre beløb til foreningen, ligesom man kan testamentere en sum til Nyt Hesteliv. Da Nyt Hesteliv er godkendt af skat som velgørende forening, er internatet fritaget for at betale boagift til staten. Det betyder at det testamenterede beløb går ubeskåret til arbejdet med hestene.
”Vi prøver hele tiden at finde på nye tiltag, der gør, at folk støtter op om internatet. Jo flere der støtter Nyt Hesteliv, jo flere heste kan vi hjælpe. Det er vores mål – at hjælpe så mange heste som muligt.”
Hvad driver værket? Der er mange hjerteskærende historier knyttet til de mange heste og ponyer i Nyt Hesteliv, og der må nødvendigvis være mange op og nedture, når man driver en hesteværnsorganisation. Så hvad er det, der motiverer Janne?
”Det er et stort arbejde. Jeg arbejder 12 timer – 7 dage om ugen. Jeg har aldrig fri. Som det er nu bruger jeg rigtig meget tid på kontoret. Jeg tænker nogle gange, at jeg aldrig kommer ud af det kontor.” Janne griner og ser ud over marken med græssende heste. ”Men det er det hele værd. Jeg elsker hestene. Og når jeg eksempelvis har været på et marked og set nogle af de triste skæbner, der er der, så kommer jeg hjem og går ud på folden til vores heste, og så får jeg ny energi og kræfter til at forsætte.”
Selv om det kræver meget, er Janne langt fra færdig med at drømme om bedre vilkår for hestene. Et internat i både Jylland og Sjælland er derfor at finde på hendes liste over ønsker for fremtiden. Når man er ildsjæl, så er man ildsjæl helt ud til fingerspidserne – resten af ens liv.
”Du skal være klar til at gå planken helt ud. Ofre dig selv, og alt hvad du ejer og har for det du brænder for. Det er ikke muligt på anden måde. Til gengæld bliver man jo rig på andre punkter. For mig er det den store glæde at hjælpe dyrene. Der var rigtig mange, der sagde, at det aldrig ville gå, da jeg startede. Men jeg ville det. Jeg ville det så meget. Og se nu – 15 år efter – er vi her på dette dejlige sted, og vi har hjulpet så mange heste,” slutter Janne Junker med et smil.
Besøg Nyt Hesteliv Har man lyst til at besøge Nyt Hesteliv kan man booke en rundvisning. I juni-august er det muligt at besøge stedet hver eftermiddag, men øvrige tidspunkter skal bookes separat. En rundvisning består af en tur rundt på den skønne ejendom i Morud. Der fortælles om internatet og hvordan Nyt Hesteliv opererer som forening – ligesom der bliver redegjort for tankerne bag hesteholdet Man kommer helt tæt på de mange skønne ponyer, æsler og heste – og med dem følger mange spændende lærerige og nogle gange meget triste historier. En rundvisning varer 60 minutter. Særlige arrangementer med foredrag tilpasses gerne til virksomheder og institutioner.
Info: Nyt Hesteliv er en landsdækkende hesteværnsorganisation og hesteinternat etableret i 2005, der tager sig af vanrøgtede og mishandlede heste. Nyt Hesteliv tilbyder også otium for heste og ponyer i opstaldning for et midlertidigt eller permanent ophold. Ingen heste bliver videresolgt fra nyt hesteliv, men kan komme i familiepleje med tilhørende opsyn tre gange årligt.
Når Nyt Hesteliv modtager en anmeldelse, tager foreningen på tilsyn for at vurdere sagens karakter. Ved en mindre overtrædelse tages en dialog med ejeren og der følges op på sagen. Ved grovere tilfælde vil politiet blive tilkaldt. Det er kun politiet, der kan fjerne hestene.
Perlen var som nævnt en Frederiksborg, født på det kongelige stutteri på Frederiksborg Slot, og en særdeles fin en af slagsen. Den var nemlig født hvid, hvilket var en sjældenhed, og de hvide heste blev anset for at være de fineste af alle og udvalgt til Kongens ridehest. Det betød, at Perlen som 4-årig kom til Christiansborg Slot, hvor han skulle rides af Frederik d. 7.
Perlen var en særdeles statelig hest, og det kan ses på alle de malerier, den hvide hest er gengivet på. Hesten var også kongens fortrukne ridehest og bar ham således i treårskrigen i 1848, hvor det blev til sejr til Danmark, og efterfølgende kunne den sejrrige Konge lade sig hylde på sin hvide hest.
Kongen red også på Perlen i Dybbøl i 1863, da de nye forsvarsanlæg skulle inspiceres, men i november 1863 døde Frederik d. 7. på Glücksburg slot, og Perlen mistede sin mangeårige rytter og ven.
Da der blev taget officiel afsked med den populære Konge, skridtede den hvide hest efter kisten, mens den blev transporteret fra Christianborgs Slotskirke til Roskilde Domkirke. Få måneder efter begravelsen, døde Perlen selv, og kort tid efter blev hesten, som jo var lidt af en kendis, udstoppet.
Desværre blev den opmagasineret og næsten glemt, hvilket efterlod den i kritisabel tilstand. Et lille falmet navneskilt var til sidst det eneste, der vidnede om Perlens sande identitet. Perlen endte sin omflakkende tilværelse på Zoologisk Museums Magasin i København, hvor den endelig blev fundet frem og restaureret i forbindelse med udstillingen i De Kongelige stalde på Christiansborg i 2016. Den berømte hest var atter kommet hjem.
