Skip to main content

Author: admin

Optimering af øvelser og gang med Betina Jæger

Se hele afsnittet: Optimering af øvelser og gangarter med Betina Jæger Jensen

Så er vi klar med andet afsnit i træningsserien med Helgstrand-rytteren Betina Jæger Jensen.

Første afsnit havde fokus på opvarmningen. Betina satte sig i sadlen på en af de lidt yngre heste, og du kunne få tips til din egen opvarmning fra den rutinerede rytter.

Nu er det tid til at dykke ned i øvelserne – og er det egentlig muligt at optimere hestens gangarter?

– Man kan godt have en hest, der ikke er en flyvemaskine, men går pænt og stabilt rundt, og som stadig bevæger sig på en god måde – den kan man stadig score en masse point på. 

Se en teaser for indslaget:

Se flere indslag om rytterne fra Helgstrand Dressage:

Betina Jæger har de seneste fem år været ansat på Helgstrand Dressage, hvor nogle af de bedste dressurheste bliver uddannet, købt og solgt videre. Hun står for uddannelsen af de lidt ældre heste, mens du tidligere i vores serie har kunnet møde Mike Mihaita og Eric Guardia Martinez.

Fredags-anbefaling: Ekstremsport på hesteryg

Hestene er det, der gør os til krigere idag…

Allison Redcrow, teamleder Old Sun

Hvad er Indian Relay
Indian Relay kan dateres 400 år tilbage i tiden, og opstod blandt de nordamerikanske indianerstammer, da hestene blev introduceret til kontinentet. Dermed er Indian Relay en af Amerikas ældste konkurrenceformer – og en konkurrenceform, der de senere år er blevet kategoriseret som en ekstremsport, og som lige nu vokser støt i popularitet.
Indian Relay er væddeløb, hvor op til 8 ryttere er til start og rider banen rundt uden sadel. Under løbet skal de skifte hest to gange (i fuld fart), og det betyder, at hver jockey skal have tre heste og flere hjælpere. Der afvikles løb hvert år blandt de indianske stammer i Washington, Oregon, Idaho, Montana, South Dakota and Minnesota, og det hele kulimenerer med et mesterskab i september i Montana.
Læs meget mere om Indian Relay her

‘This is Indian Relay’

Michaela rider dressur og western på højt niveau

Se hele indslaget: Mød Michaela

Selina Solberg Vittinghus er førsterytter på Atterupgaard, men i hverdagen får hun hjælp af kun 19-årige Michaela Navrsted. Hun har flot karriere som ponyrytter i bagagen, men udover at være mere end almindelig dygtig til dressur, så har teenageren også interesse for westernridning.

Hun kastede sig over disciplinen som 14-årig, og i dag er hun en af Danmarks bedste til western.

Få en lille forsmag på vores nye serie – det fulde indslag kan du finde i vores videoarkiv:

Her er Firkløverets nye ryttere

Hele otte springryttere kan nu kalde sig en del Firkløverets Springakademi, efter de deltog i akademiets clinic i begyndelsen af 2020:

Line Busk Heltborg
Line var én af de ryttere vi i februar havde til prøveridning. Line er en ambitiøs ung rytter, der er lydhør, ivrig efter at lære og hele tiden søger- og ønsker at udvikle sig. Vi glæder os i Firkløveret til at være med til at udvikle, og ikke mindst følge Line og hendes heste på denne vej.
Stort og varmt velkommen til Line, hendes familie, træner Konstantin Deeken samt de øvrige professionelle folk, som Line har omkring sig og sine heste

Emmelie Aabech
Emmelie fylder ikke meget i højde og drøjde og med sine kun 13 år, er hun pt. den yngste i Akademiet. Man skal dog ikke tage fejl af denne unge rytter. Hun besidder vilje, styrke og en kærlighed til sin sport, der kan tage pusten fra de fleste.
Hun er myreflittig og stræber hele tiden efter at dygtiggøre sig selv og i den grad sine heste. Vi glæder os til at være med at præge de næste år for Emmelie.
Stort og varmt velkommen til Emmelie, hendes familie, trænere Rasmus Riese & Christian Petersen samt de øvrige professionelle folk, som Emmelie har omkring sig og sine heste

Freja Høyer Pedersen
Freja har opnået mere end de fleste i sin ponytid, og skabet er fyldt med minder og medaljer. Nu gælder det for alvor en tid på hest som juniorrytter, og Freja ved, det kræver endnu mere tid, træning og læring. Freja har gennem alle sine pony år formået at ride unge og uerfarne ponyer op til at kunne gå de højeste klasser. Hun har nu et par heste i sin stald og er klar til det hårde arbejde og træning med hestene for at kunne nå sine ponyresultater.
Hun er er vant til at arbejde, er flittig og har et fightergen, der vil hjælpe hende med succes på hest. Vi glæder os til at være med at præge de næste år sammen med Freja Høyer.
Stort og varmt velkommen til Freja Høyer, hendes familie, træner Ulrich Gaarslev samt de øvrige professionelle folk, som Freja har omkring sig og sine heste.

Astrid Svenstrup
Astrid Svenstrup har siden 2016, hvor vi stiftede bekendtskab med hende første gang, udviklet sig hele tiden. Tiden har budt hende mange spændende opgaver og udfordringer, som hun har løst til UG. Hun red sig ind i bruttotrup for U-21 med sin hest Diamante – sammen har de redet mesterskaber og Nations Cups.
Frk. Svenstrup er ikke en hvem som helst – spørg bare Stutteri Volstrup Jumping Horse, som igennem de sidste år, har betroet hende opgaven med at ride to af deres spændende unghingste.
Astrid har feeling, stædighed, lydhør og er virkelig arbejdsom. Hun elsker arbejdet med unghestene. og derudover får vi vores egen sygeplejerske, for det er studiet, hun er gået i gang med. Vi glæder os til samarbejdet med Astrid og hendes heste. Stort og varmt velkommen til Astrid, hendes familie, trænere Daniel Cassøe og Hans Ley samt de øvrige professionelle folk, som Astrid har omkring sig og sine heste

Alexia Tsangaratos
Fra barnsben af er Alexia vokset op på en gård, her trives hun allerbedst med heste og ponyer rundt om sig.  Familien har sågar haft eget pony stutteri på et tidspunkt.
Efter en succesrig ponykarriere, blev det tid til heste for Alexia, der dog samtidig skulle forenes med gymnasiet. I 2018 blev studenterhuen sat på – og herefter har Alexia med stålvilje sat heste, træningen og arbejdet med hestene i fokus. I dag arbejder hun professionelt med sin sport hos Stutteri Mariegården. Alexia har stor interesse for avl og familien avler selv heste. Hendes daglige arbejde med at uddanne og træne springheste skal give erfaring, således at hun en dag kan opfylde drømmen om at blive selvstændig i sporten og leve af at tilride, uddanne og træne heste. Her rammer Alexia lige ned i ét af Firkløvererets mærkesager – at uddanne ryttere, der kan være med at uddanne og træne morgendagens top springheste til gavn for nye unge ryttere i vores sport.
Alexia er eftertænksom (hun har fulgt Akademiet fra 2015 hvor vi startede – inden hun søgte optagelse i 2020), hun er målrettet og altid læringsparat. Egenskaber, der vil hjælpe hende til at nå sine mål. Vi glæder os til at være med at hjælpe Alexia mod hendes mål.
Stort og varmt velkommen til Alexia Tsangaratos hendes familie, trænere Søren Hedegaard og Morten Christensen samt de øvrige professionelle folk, som Alexia har omkring sig og sine heste.

Du kan følge med på Firkløveret Springakademis Facebook de kommende dage, hvor sløret bliver løftet for de resterende ryttere.

Filmstjerne på fire ben

Se hele indslaget FILMSTJERNE MED FIRE BEN 
(kræver Premium Medlemskab).

Se også de andre indslag med Charmaine Berdino:
Cirkus, show og frihedsdressur – mød Charmaine Berdino
Frihedsdressur – at arbejde med hesten frit

Om Charmaine Berdino
Charmaine Berdino er vokset op med cirkus, og derfor har show og opvisning med heste altid været en stor del af hendes liv. Charmaine optrådte for første gang, da hun var 6 år gammel på moderens P.R.E hingst. Hun fulgte altid med i sine forældres træning af deres heste, når hun kom hjem fra skole, og da hun blev stor nok, begyndte hun træne sin egen pony.

De næste år lærte Charmaine om frihedsdressur og tricktræning af sin mor samtidig med, at hun læste en masse bøger for at få mere viden om hendes store interesse. Som 16-årig fik Charmaine sin første hest, nemlig Kazarro som idag er en af hendes showheste (se billede øverst).

Læs meget mere om Charmaine og hendes heste her

 

Så mange penge blev der samlet sammen til #aktivesammenhverforsig

Torsdag den 21. maj fra kl. 8-20 var det endelig tid til ridesportens fælles aktivitetsdag og til at være aktive sammen hver for sig. Alle, der havde lyst til at være en del af fællesskabet og samtidig ville være med til at støtte elevskolerne, kunne deltage ved at dyrke en valgfri form for aktivitet og herefter dele et billede/en story på Instagram eller Facebook under #aktivesammenhverforsig

Overvældende opbakning til projektet
Og det var der overvældende mange, der gjorde. Allerede flere timer før arrangementets officielle start begyndte de første posts med #aktivesammenhverforsig at tikke ind, og sådan fortsatte det helt indtil sent om aftenen. ”Planen var egentlig, at vi ville dele alle de posts, der var tagget med det officielle hashtag, og hvor DRF var tagget, men omkring kl. 18 nåede vi simpelthen grænsen for, hvor mange posts/stories, man må lave inden for 24 timer. Det vidner om, hvor stor interessen var, og det er vi virkelig imponerede over.” siger direktør i Dansk Ride Forbund, Morten Schram Rodtwitt. Han fortsætter: ”Udover den store aktivitet på de sociale medier, som vidner om, hvor stærkt et sammenhold vi har i ridesporten, så er vi også mere end tilfredse med at have samlet over en halv million ind til vores elevskoler på under fire uger. Nu glæder vi os bare endnu mere til at se, hvordan støtten ender med at gavne de klubber, der får tildelt penge fra puljen.” 

Også CEO i Trolle Company, Ulrich Trolle, er yderst tilfreds med resultatet: ”Jeg var spændt som en flitsbue den 21. maj kl. 8.00, da vi skulle være aktive sammen hver for sig i ridesporten. Vi havde oplevet stor økonomisk opbakning til eventen i form af køb af t-shirts, donationer, sponsorater og ikke mindst en stor støtte fra butikker og medier, der bidrog uden beregning. Glæden var stor, da kontoen blev gjort op, og støtten til elevskolerne lød på over en halv million kroner. Men jeg var godt nok også rørt over den store deltagelse på eventdagen på tværs af discipliner, store og små elevskoler, og eliteryttere. Alle bidrog med en enorm opfindsomhed, og det var fantastisk, at så mange valgte at lege med”. 

Klubber med elevskoler kan søge støtte til og med den 1. juni
Allerede før selve aktivitetsdagen blev der åbnet op for ansøgninger til puljen, og den endelige ansøgningsfrist er 1. juni 2020. Herefter har distrikterne, som ansøgningerne skal sendes til, ca. 14 dage til at vælge, hvem de vil yde støtte til. 12 ud af 13 distrikter har klubber med elevskoler, og det betyder, at de 12 distrikter får lidt over 42.000 kr. hver at disponere over. Der er fra DRFs side lagt op til, at der kan søges om beløb mellem 5-30.000 pr. klub, og der skal være tale om investeringer i elevskolen (f.eks. indkøb af elevheste, springmateriel, tilskud til ridehusbund, etc. – ikke til daglig drift). Har jeres klub endnu ikke ansøgt, så kan I finde alle detaljer om processen her.

Pressemeddelelse: Dansk Ride Forbund

DRF-Mesterskaber i springning for pony og children udskydes

Dansk Ride Forbund har netop meddelt, at Agria DRF-Mesterskaber i springning for pony og children udskydes:

Da det grundet COVID-19 stadig ikke er tilladt at afholde arrangementer med flere end 10 personer i alt, er DRF i samarbejde med Springudvalget og stævnearrangøren blevet enige om at udskyde stævnet til et senere tidspunkt. Den nye termin vil blive offentliggjort sammen med resten af den opdaterede stævnekalender, når denne ligger endeligt fast.

Zibrasport Equest melder naturligvis ud, så snart der er fundet en ny dato for det store stævne, og vi forventer at streame masser springning fra den storstilede begivenhed.

Indtil da kan du gense Josephine Christian Jacobsens vinderridt fra DRF-mesterskabet i 2018
Hele klassen finder du her

 

 

Amalie König dyrker elitesport på trods af alvorlig sygdom

Amalie König har i mange år været en del af dansk springsports kommende talenter. Den 19-årige pige er opvokset på Stald König i Værløse, hvor heste altid har været en del af hverdagen.
Derfor var det heller ikke så mærkeligt, at Amalie blev bidt at ridebanesprining som helt lille. Den første pony fik hun som seksårig, men det var med ponyen Nestor, at karrieren for alvor tog fart.

Amalie begyndte dog at døje med smerter i kroppen, da hun rundede 11-12 år, men det krævede et langt udredningsforløb, før lægerne fandt årsagen. Børnegigt lød dommen, men for Amalie var det en lettelse at få ord på sin lidelse.

Du kan se hele vores interview med Amalie König her, hvor hun fortæller mere om sygdommen. Derudover kommer vi også omkring, hvordan det er at vokse op i en hestefamilie, ambitioner og drømme for fremtiden.

Børnegigt er en såkaldt ”autoimmun sygdom”, hvor der opstår en slags betændelsestilstand i et eller flere led. Læs mere om sygdommen.

Betændelsestilstanden ved børnegigt skyldes ikke bakterier eller virus i leddene, men at kroppens immunforsvar overreagerer. Man kan sige, at det “misforstår” sin opgave og også går til angreb på kroppens egne celler i leddene.

Gigt hos børn kan optræde forskelligt. Ofte kan sygdommen optræde med et mildt forløb med kun få symptomer, men den kan også i svære tilfælde give betydelige problemer. I enkelte tilfælde optræder betændelsen også i bindevævet andre steder i kroppen.

Kilde: Gigtforeningen.dk

 

I dag er vi #aktivesammenhverforsig

Ridesportens fælles aktivitetsdag løber af stablen i dag fra kl. 8 til 20, hvor alle, der har lyst til at være en del af fællesskabet og samtidig vil hjælpe med at støtte op om elevskoler, kan deltage i arrangementet.

– Da Corona jo forhindrer os i at mødes og være aktive sammen, deltager man i aktivitetsdagen ved at dyrke lige akkurat den aktivitet, man har lyst til (f.eks. ridning, løb, cykling, gåtur med hunden, kæphesteridning mm. – kun fantasien sætter grænser). Tanken er, at man deler et billede af sig selv/sin aktivitet på Instagram under hashtagget #aktivesammenhverforsig, og på den måde kan vi alle følge med i hinandens aktiviteter og heppe på hinanden, selvom vi er hver for sig, lyder det fra arrangørerne bag, DRF og Trolle Company.

– Overskud fra salg af t-shirts samt alle sponsorater og donationer samles i én stor pulje, som herefter fordeles ligeligt mellem DRFs 13 distrikter. Herefter kan alle DRFs klubber, som driver elevskole, søge midler fra distriktets pulje. Midlerne kan søges til investeringer i elevskolen, herunder f.eks. indkøb af elevskoleheste, springmateriel, osv., og der kan altså ikke søges om midler til normal drift. For at sikre en så stor effekt som muligt for de klubber, der ender med at modtage støtte, kan der søges om beløb mellem 5.000-30.000 kr. pr. klub, lyder det endvidere.

Deltag gerne
Og du kan stadig nå at være med:

Tag din #aktivesammenhverforsig t-shirt på (hvis du har købt sådan én)

Lav noget aktivt (alt er tilladt

Den dag Rikke blev væk

Hvor var Rikke? Og hvordan blev hun væk? Det var det helt store spørgsmål, alle stillede sig selv. For nok var Rikke hurtig som en ninja, men det var sjældent, at hun ligefrem bevægede sig med lysets hastighed.

Jeg så hende sidst med et glas rødvin i hånden, hun virkede glad og helt normal. Det var hendes 3. glas rødvin den aften, så fuldstændig efter bogen.

Rasmus, Rikkes husbond.

En eftersøgning blev sat igang. Der blev søgt oppe. Der blev søgt nede. Der blev ringet, og der blev sendt løbesedler ud. Nogle frygtede for Rikkes ve og vel, andre mente hun nok skulle klare sig. På Zibrasport holdt de sig til det sidste… For de vidste nok, at Rikke ikke var lige sådan at slippe af med.

Boxen kalder

Alt håb syntes ude, da der pludselig var lys i mørket. Eller håb i vinduet. Eller en sko begravet i haven. Nogen havde spottet Rikke, og det var ikke bare hvem som helst:

Det var meget mærkeligt. Jeg kom bare gående, og så så jeg denne kasse med ben. Det viste sig at være en savnet direktør for et ridesportsmedie. Jeg kan godt lide heste, men det med kassen, det forstår jeg ikke, sagde Kronprinsesse Mary.

Til alles kæmpe store lettelse – Rikke var ikke blevet væk. Rikke var i Boksen…eller Boxen, som hun selv efterfølgende forklarede. Med store evner kommer stort ansvar, så Rikke havde simpelthen taget sig den frihed, at lave sin egen personlige udgave af Jyske Bank Boxen, hvor hun sad og øvede sig i at filme Voltigering til det kommende VM. Alt var godt. Alle var glade. Og kassen blev smidt i papcontaineren, for ud over ridesport – var Rikke vild med affaldssortering.

Slut.

The end.