Skip to main content

Nu skal Dansk Varmblod se på unghingste!

Lige nu er der travlhed rundt omkring på hingstestationerne og hos de professionelle, som klargør unghingste til fremstilling for Dansk Varmblods kåringskommissioner. Forbundets forbesigtigelse af unge hingste venter søndag den 12. december på Vallensbæk Rideakademi, tirsdag den. 14. december hos Bøgegården og afsluttes onsdag den 15 december på Vilhelmsborg.

Forbesigtigelse betyder, at Dansk Varmblods bedømmelseskommission i hhv. dressur og springning, skal vurdere de fremstillede unghingste, og efter bedømmelse, udtage de bedste til Dansk Varmblods Hingstekåring i marts.

Privat forbesigtigelse på Bøgegården

Som man kan se af listen over afviklingen af forbesigtigelsen, ligger hingstestation Bøgegården faciliteter til en af forbesigtigelserne. Det sker, fordi det nu er blevet muligt, at afvikle private forbesigtigelser efter opdaterede kriterier, så der i dag skal samles min. 10 springhingste eller 15 dressurhingste. Se reglerne HER.

Springhingstene skal løsspringe

Der er tilmeldt knap 30 2,5 års hingste i springdisciplinen. De skal løsspringe, og herefter skal de skridtes for hånd i hold, hvorfra der udtages hingste til at blive vist på fast bund. De hingste, som vises på fast bund, skal mønstres for bedømmelseskommissionen, og dommerne tager her stilling til hingstens benstilling, hovform og regelmæssige takt i skridt og trav. Når hingstene har været vist på fast bund, går de igen ind i ridehuset, 1 ad gangen, for at blive longeret på begge volter i galop. Skridt og trav bliver ikke bedømt. Er det ældre hingste, som fremstilles til forbesigtigelse, skal de springe med rytter, i stedet for løsspringning og longering.

Dommerne giver besked om, hvorvidt hingsten får adgang til kåring efter longeringen/springning med rytter. Dommerne i springning er: Signe Wiese, Johny Hansen, Bo K. Møller samt avlskonsulent Karina Christiansen og sekretær Laura Juhl.

Dressurhingstene vises løse

Der er tilmeldt knap 50 dressurbetonede unghingste, og de skal vises enkeltvis løse i ridehallen (de ældre hingste skal vises under rytter). Herefter skal de skridtes for hånd i hold, hvorfra der udtages hingste til at blive vist på fast bund. Og den bedømmelse er den samme, som gælder for springhingstene.

Herefter skal også de dressurbetonede hingste longeres for dommerne. Hingstene vises i trav og galop på begge volter, hvorefter indspændingstøjlerne tages af, og hingsten bliver trukket rundt på volten i skridt.

Dommerne giver besked om, hvorvidt hingsten får adgang til kåring efter longeringen/fremvisning under rytter. Dommerne i bedømmelseskommissionen i dressur er: Claus Hansen, Bjarne Nielsen, Johnny Sørensen samt avlskonsulent Karina Christiansen og sekretær Laura Juhl.

De unge faderhingstes første kåringsårgang ventes altid med spænding. Dansk Varmblod skriver på sin hjemmeside, at på dressursiden byder kollektionen på første årgang efter hingste som Janeiro Platinum, Jovian og Knock-Out, mens det på springsiden er første årgang efter Syvhøjegårds Unforgetable S DWB.

En lidt mindre kollektion

Dansk Varmblods avlskonsulent Karina Christiansen forklarer: ”Det er en lidt mindre kollektion, end det plejer at være. For år tilbage havde vi over 300 hingste til forbesigtigelse, og de senere år omkring 100. I år er det altså lidt færre. Vi må dog sige, at hesteejerne er blevet gode til at selektere blandt unghingstene hjemmefra.”

I praksis betyder det, at selvom kollektionen er lidt mindre end vanligt i år, så kan kvaliteten af de fremstillede unghingste være så høj, at det samme antal unghingste får adgang til hingstekåringen i marts. Det vil næste uges besigtigelser vise.

Se katalog til arrangementet.

Se startliste på Equipe.

Mulawa stutteri: Araber- og varmblodsheste i Australien

Navnet Mulawa er et aboriginal ord, der betyder ‘I skyggen af træerne’. Idag følger navnet alle araberhestene, der er født på stedet, og en Mulawa hest skal være genkendelig i både type og karakter.

I indslaget Fascinating Arabian horses at the Mulawa Stables fra FEI hører vi om tankerne bag avlsprogrammet, kærligheden til hestene, og ikke mindst hvordan Farrell familien arbejder med hestene i dagligdagen.

Araberheste og varmblodsheste

Farrellfamilien elsker heste og ridesport, og datteren Katharine Farrell var en succesfuld rytter i flere discipliner som ung. Kærligheden til dressuren trak dog i sidste ende det længste strå, og det var begyndelsen på Mulawa stutteriets varmblodsprogram.

Familien indså nemlig, at hvis Katharine skulle til tops i sporten, så havde araberhesten trods sine fordele for mange begrænsninger til at kunne være med. I dag har stutteriet derfor to sideløbende programmer – et med araberheste og et med varmblodsheste.

Mulawa Arabian Stud

Tophingste i dressur og springning efter test

Træningsleder Torben Frandsen afsluttede søndag den 28. november de 35-dages test af unge hingste i Dansk Varmblods regi. Forinden dagens prøve havde de to specialdommer i hhv. dressur og springning, Bjarne Nielsen og Johnny Hansen afgivet deres karakterer, mens hingsten blev redet af testrytter Allan Grøn (dressur) og Allan Bilgrav (springning) under dagens afgørende eksamen.

Hør hvordan dommerne giver karakterer HER

18 dressurbetonede hingste blev afprøvet og de 16 opnåede mere end 800 points, hvilket betyder, de kan kåres ved fremstilling i Dansk Varmblod i Herning til marts næste år, hvis de har afgang til afprøvning. Det var fx ikke tilfældet for den 4-årige Vitalos e. Vitalis, som opnåede næsthøjest pointsum 869 – og den eneste som fik et 10-tal, det blev givet for trav af Bjarne Nielsen. Vitalos skal igennem en besigtigelse af avlsledelsen, inden han evt. kan opnå adgang til kåringen næste år.

For Real e. Blue Hors Farell vandt DV’s 35-dages test. Foto: Helgstrand Dressage/Mia Bach

For Real i front

Det blev Helgstrand Dressage som fremstillede den hingst, der opnåede den højeste dressurscore, For Real e. Blue Hors Farell/Lord Loxley I – For Real er vandt til rampelyset, i sommer vandt han det præstigefyldte, tyske Bundeschampionat under Leonie Richter, og året forinden blev han tiljublet som præmiehingst ved kåringen i Westfalen. Med en samlet score ved 35-dages testen på 874,5 points lå han mageligt i front. Han fik 7 9-taller og 9,5 for ridelighed af testrytter Allan Grøn, der også gav ham 9 for kapacitet i lighed med træningsleder og specialdommer.

Se det samlede resultat af bedømmelsen af dressurhingste HER

Springvinder med næsthøjest points

Vinder af springdisciplinen blandt de 3-årige hingste blev Zodiac D e. Zinedine/ Diamant de Semilly (ejer og opdr. Liselotte Frederiksen), der opnåede 860,0 points. Hingsten fik 2 9-taller for ridelighed af træningsleder og specialdommer (Johnny Hansen) og han scorede også et 9-tal for kapacitet hos testrytter Allan Bilgrav. Zodiac D har ikke sin flair for springsporten fra fremmede, han er søn af hoppen Dublé, der sammen med Maria Hjorth Frederiksen, har succes i international sport.

Bøgegården Comann og Jacob Theodor Schmidt. Foto: Team C & P – aafoto.dk

11 hingste bestod prøven, de 7 af dem opnåede over 800 points og kan dermed færdigkåres ved fremstilling til Dansk Varmblods hingstekåring i marts 2022. Den hingst, som scorede højest ved afprøvningen var den 5-årige Bøgegårdens Comann e. Cristallo I/Bøgegårdens Quidam (opdr. Stina og Jørgen Schmidt). Hingsten deltog i 35-dagest testen på trods af, den ikke er avlsgodkendt i Dansk Varmblod, hingsten opnåede dagens højeste pointsum 867,5 points med 5 9-taller i springning opnået i galop og kapacitet. Jacob Theodor Schmidt, 17 år red Bøgegårdens Comann ind i finalen ved PAVO og DRF’s championatsfinale.

”Har ikke haft ham fremstillet tidligere, men nu har den været i championatsfinalen både sidste år og i år, og derfor har vi prøvet at fremstille ham til materialprøven,” fortæller Jørgen Schmidt, om hingsten, der opnåede højeste stilkarakter i championatsfinalen.

Se det samlede resultat af bedømmelsen af dressurhingstene HER

Kataloget for 35-dages test

Læs mere om reglerne for Dansk Varmblods afprøvning af hingste HER

Læs mere om hingstene til 35-dages test: Video: 30 hingste på skole i Tørring – Zibrasport Equest

Video: Nu er det alvor for de unge hingste

Nu er det tæt på, at de 3-, 4- og 5-årige hingste har gennemført Dansk Varmblods 35-dages test. Hingstene har været til afprøvning på Tørring Ridecenter under ledelse af træningsleder Torben Frandsen. De har været gennem en midvejsvurdering, og nu er der endelig eksamen, søndag den 28. november. Hingstene vil blive redet af en testrytter. I dressur er det berider Allan Grøn, mens det er berider Allan Bilgrav, som tester hingstene i springning. Forinden har beriderne Bjarne Nielsen (dressur) og Johnny Hansen (springning) afgivet karakterer på hingstene. Og det samme har træningsleder Torben Frandsen.

Fra indsyningen af hingstene til 35-dages test. Foto: Zibrasport Equest

Modernisering af prøven

For år tilbage strakte prøven sig over 100 dage, og bestod hingstene ikke den krævende test, var det så godt som et farvel til en fremtid som beskeler. Få hingste har fået deres godkendelse som hingst i en sen alder, som følge af særlig flotte resultater i sporten. Dengang var afprøvningen ”knald eller fald” for hingstene, og for hingsteholderne, der ofte må investere ikke ubetydelige summer i unghingstene.

I dag er prøven forkortet til 35 dage, væk er terrænspringningen og et krav om at dressurhingstene skal springe (hvis de skal kåres i Dansk Varmblod), og samtidig er det muligt for hingstene at komme til en fornyet prøve, eller opnå avlsgodkendelse på baggrund af resultater i championater eller den store sport.

Kravet til hingsten er en bestået prøve med minimum 800 point, for at de kan opnå færdigkåring, når de bliver fremstillet til kåring det følgende år. I praksis betyder det, at de hingste, som på søndag opnår over 800 points vil blive kåret i Herning til marts 2022. Får hingsten mellem 750 og 800 points er prøven bestået, men hingsten skal opfylde visse krav, for at opnå endelig kåring. (Se skema).

Dressurhingste under lup

I alle discipliner gives halve karakterer fra 0 til 10 med 10 som højeste. Gennemsnit udregnes med 1 decimal. Resultatberegningen for dressurdisciplinen for 3-, 4- og 5- års hingste vægtes efter nedenstående retningslinjer:

DressurdisciplinTræningslederAL’s special dommereTestrytterI alt
Ridelighed8813 
Kapacitet6512 
Skridt88  
Trav88  
Galop88  
I alt383725100

Ved vurderingen af hingstens ridelighed lægges vægt på dens opmærksomhed, accept af og svar på hjælperne, gålyst og lærevillighed samt at hingsten er smidig og funktionel. Der gives karakterer for de enkelte gangarter samt kapacitet som dressurhest. Kapacitet defineres som talent og potentiale som dressurhest. Bedømmelsen foregår under rytter. Det er Torben Frandsen, som giver karakterer som træningslede, mens Bjarne Nielsen giver karaktererne under: AL’s specialdommer, og Allan Grøn giver rideligheds og kapacitetskarakter ved afprøvningen.

Bedømmelse af springhingstene

Springhestene skal bedømmes i springning under rytter. Bedømmelsen foregår ved springning med daglig rytter og derefter testrytter. Bedømmelsen er opdelt i teknik og kapacitet, og gives i år af Allan Bilgrav. Ved bedømmelse af teknik lægges vægt på taksation, benteknik og brug af ryg. Kapacitet defineres som talent og potentiale som springhest. Endvidere lægges vægt på, at hingsten springer rationelt i forhold til forhindringshøjden samt udviser stort mod. Hingstens galop vurderes i forbindelse med springning med daglig rytter/testrytter. Der ønskes en indundergribende, rummelig og smidig galop med stor balance.

Hingstene bedømmes i springning med rytter på en relevant alderssvarende bane.

Resultatberegningen for springdisciplinen for 3-, 4- og 5-års hingste vægtes efter nedenstående retningslinjer:

SpringdisciplinTræningslederAL’s specialdommereTestrytterI alt
Ridelighed999 
Galop446 
Teknik1112  
Kapacitet141210 
I alt383725100

Træningsleder Torben Frandsen har haft hjælp til ridning af hingstene fra: Jeppe Houmann, Thomas Kolborg og Pia Thomsen. 12 springbetonede hingste og 20 dressurbetonede hingste, samt en hingst til afprøvning for Trakehnerforbundet skal til afsluttende prøve søndag den 28. november.

Det er de springbetonede hingste, som skal til bedømmelse først. Det sker fra kl. 9.30, og afsluttes af en præmieoverrækkelse kl. 11.30.

De dressurbetonede hingste skal testes fra kl. 12.30, og også her afsluttes med en præmieoverrækkelse kl. ca. 15.45.

Se programmet HER

Læs mere om reglerne for Dansk Varmblods afprøvning af hingste HER

Læs mere om hingstene til 35-dages test: Video: 30 hingste på skole i Tørring – Zibrasport Equest

Spring- og dressurheste udtaget til Unghestechampionat

Dansk Varmblods Egnethedstester er vel overstået. Forbundets regioner har været vært for afviklingen i springning og/eller dressur med Johnny Hansen og Bo K. Møller som gennemgående dommere i springning. I dressur var Dennis Fisker gennemgående dommer sammen med Bjarne Nielsen, Birthe Lyder Nielsen og Susanne Baarup.

Dansk Varmblod afviklede sin først egnethedstest i 1982. Navnet på testen stammer fra formålsparagraffen: Formålet er at afprøve hesten i springning eller dressur, for herved at undersøge dens egnethed og kvalitet i pågældende disciplin.

Testen er åben for 4-årige heste, registreret i Dansk Varmblod. Det betyder, at testen er åben for hopper, vallakker og hingste, der ikke har avlsgodkendelse på tilmedlingstidspunktet. Hingste, der er godkendt til afprøvning kan deltage i Egnethedstesten udenfor konkurrence, da resultaterne fra deltagelse i Egnethedstesten og Unghestechampionatet kan indgå som et led i deres afprøvning.

Bedømmelsen i praksis

Springhestene bedømmes i springning med rytter på en bane. Dommerne giver karakterer for: teknik, galop, ridelighed og kapacitet.

Dressurhestene bedømmes i gangarter med rytter og rider på dommerens anvisninger. Dommerne giver karakterer for: skridt, trav, galop, ridelighed og kapacitet. Dommernes karakterer følges af en kommentering.

Hvem kommer i finalen?

Resultaterne ved Egnethedstesten kan kvalificere hesten til finaledeltagelse ved Dansk Varmblods Unghestechampionat for 5-årige heste (marts 2022). Unghestechampionatet afvikles under Dansk Varmblods hingstekåring i marts. Her bedømmes hestene på ny, og desuden rides de og bedømmes af en testrytter.

Der udtages 1 hest pr. 15 startende heste på hver plads. I dressur suppleres op til 50 heste efter points på landsplan. I springning suppleres op til 40 heste efter points på landsplan.

Global Connect e. Grand Galaxy Win/Blue Hors Don Schufro (opdr. Tina og Henrik Blixenkrone). Hesten er ejet af Helgstrand Dressage og blev redet til sejr af Eric Guardia. Foto: Helgstrand Dressage/Mia Bach

Global Connect vinder på landsplan

Den højest scorende hest i dressur på landsplan er Global Connect e. Grand Galaxy Win/Blue Hors Don Schufro (opdr. Tina og Henrik Blixenkrone). Hesten er ejet af Helgstrand Dressage og blev redet til sejr af Eric Guardia. Dommerne gav parret 10 for kapacitet, og totalt opnåede de 930 point af 1000 mulige.

Der var også et 10-tal til Hesselhøj Double Up e. Hesselhøj Donkey Boy/Tailormade Lancelot) (opdr. Hesselhøj) redet af Anders Hoeck – 10-tallet faldt i skridt, og de opnåede i alt 920 points.

Den delte 3. plads gik til Allan Grøn og Søbakkehus Maude e. Hesselhøj Donkey Boy/Wilkens (opdr. Agnete Holmsted), de fik 900 points.

Anders Hoeck kom også ind på 3. pladsen, og igen med et 10-tal for skridt til Lohmanns Sagoson e. Blue Hors st. Schufro/Blue Hors Zack (opdr. Bent og Ole Olesen).

Det fjerde og sidste 10-tal blev givet for trav til Selina Solberg og Atterupgaards Delahaye e. Foundation/ Bon Bravour (opdr. Atterupgaard). De sluttede på 3. pladsen.

Bjarne Nielsen fortæller om sit indtryk: ”Der har virkelig været god kvalitet på hestene. Det holder i hvert fald niveau, om ikke stigende. Karaktererne viser også, at der virkelig har været gode heste til start. Med 164 startende heste er det ikke overvældende, men kvaliteten er der,” understreger Bjarne.

Championatsvinder Fi Fi Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Favorit Ask (opdr. Stutteri Ask) redet af Karen Møller Rohde sejrede ved Egnethedstesten i Ikast, og opnåede den højeste score på landsplan med 837 points. Foto: Stutteri Ask

Fi Fi Ask vinder i springning

Championatsvinder Fi Fi Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Favorit Ask (opdr. Stutteri Ask) redet af Karen Møller Rohde sejrede ved Egnethedstesten i Ikast, og opnåede den højeste score på landsplan med 837 points.

Fi Fi Ask er trukket på hoppen Fendi Ask, der selv vandt DRF’s championatsfinaler tre år i træk. Se et interview med Karen Møller Rohde, som fortæller om Fendi Ask: Video: Fendi Ask – En helt unik hoppe – Zibrasport Equest
Fendi Ask er datter af Feline Ask, der er en af de mest betydningsfulde avlshopper på Stutteri Ask. Vi tegnede et portræt af den betydningsfulde avlshoppe: Ikoniske avlshopper: Feline Ask – Zibrasport Eques,

Johnny Hansen var gennemgående dommer, og han fortæller: ”Kvaliteten er god, og der er faktisk nogle, som er rigtig gode! Der, hvor det har haltet lidt, er på rideligheden.

Johnny Hansen forklarer, at dommerne har bemærket, at de heste, som har gået DRF-championater, har haft lettere ved at løse opgaven.

”Som noget nyt kan hestene deltage i to egnethedstester i år. Det benyttede Sandra Enemark sig bl.a. af. Hendes hest SP.Charimo var meget spændt i Ikast og viste ikke det, der er i den.”

SP. Charimo e. Chaman/Clarimo (opdr. Martin B. Poulsen ApS) sluttede i den sidste tredjedel med 6,5 i ridelighed. Sandra Enemark startede igen i Vallensbæk, hvor de blev nr. to med 8 i ridelighed.

”Rideligheden er altafgørende. Er det ikke på plads, kan hestene ikke bruge sig rigtigt, vise en god teknik, og lader de sig ikke ride, kan de ikke vise en god galop. Vi ser efter de gode momenter på de 4-årige heste,” understreger Johnny. Han glæder sig over, at der ca. har været 25 flere springheste til start i Egnethedstesterne i år sammenlignet med de senere år.

Maigaards Shakilou e. Balou du Rouet/Carpaccio (opdr. Maigaard Rander ApS) redet af Mathilde Lind Skjøtt kom ind på andenpladsen, som hun delte med Adam Olsen Solbakkens Fun Forever e.  Favorit Ask/Cannavaros (opdr. Solbakkegaard) og Thomas Velin på Grimble e. Grim st. Clair/Landos (opdr. Mia Kransager og Claus Skov).

Se resultatet af Egnethedstesterne i springning og dressur HER

Video: Kom med indenfor på Ny Ravnstrup

Kom med en tur indenfor på Ny Ravnstrup, unghesteafdelingen Hos Helgstrand Dressage. Peter Koefoed-Holm fortæller om de unges hestes opvækst, og hvilke principper der arbejdes ud fra, for at give de unge heste så gode vilkår som muligt.

Fra føl til ridehest

De unge dressurstjerner er på Ny Ravnstrup fra de bliver vænnet fra – og til de kan bære rytter i alle tre gangarter. En af dem, der rider hestene til, er Mike Mihaita, og hvordan det foregår, kan du se i indslaget her. Når hestene er redet til, foregår den videre uddannelse på Helgstrand Dressage.

Heste og klimapåvirkning

Der har været meget fokus på drøvtyggernes udledning af metan i klimadebatten. Heste udleder også metan til omgivelserne. Selvom hesten ikke er en drøvtygger, har den relativ stor blind og tyktarm, hvor der sker en mikrobiel omsætning af foderet, hvorved der dannes metan. En proces som kan sammenlignes med drøvtyggernes vom. Ved forsøg er hestens metan produktion blevet estimeret til 20,7 kg metan for en gns. hest  på 600 kg og, 29,4 kg metan for en Belgierhoppe på ca. 800kg,  svarende til 34% af metan produktionen fra en ammeko.

Metan produktionen fra heste er afhængig af foderrationens sammensætning. Størst syntes metan produktionen at være ved fodring med meget fiberrigt og tungt fordøjeligt grovfoder som f.eks. sent slået hø og lignende. Der er dog behov for mere viden om, hvordan fodringen og foderrationens sammensætning påvirker produktionen af metan.

Klimaafgift på metan

De grønne vismænd har foreslået en afgift på 1200 kr. pr 1000kg CO2- og fremhæver, at en sådan afgift vil være den økonomisk billigste måde at reducere landbrugets CO2 bidrag.

Udregning af et konkret klimaregnskab på den enkelte hesteejendom vil variere rigtig meget afhængig af de specifikke forhold på ejendommen. De faktorer som først og fremmest belaster klimaregnskabet, er det samlede foderbehov samt omfanget af transport af heste/personer og foder.

Et stort foderforbrug indebærer dels, at der skal produceres meget foder, hvilket giver anledning til udledning af drivhusgasser og dels, at der bliver produceret mere metan i forbindelse med hestenes foderomsætning og mere kvælstof og organisk materiale vil blive udskilt med gødning og urin, hvilket så senere vil give anledning til udslip af lattergas og metan fra gødningen.

Man kan læse hele den interessante artikel på SEGES Heste: Heste og klimapåvirkning (landbrugsinfo.dk)

hvor der også er et idekatalog til at reducere klimapåvirkningen for det enkelte hestehold.

EU guide for hestehold

I januar 2017 bad EU-Parlamentet om, at der skulle udarbejdes en guide for hold og brug af heste i Europa. Der blev nedsat en arbejdsgruppe anført af veterinærinspektør Birte Broberg fra Fødevarestyrelsen, desuden deltog dyrlæge Mette Uldahl og forsker Janne Winther Christensen i arbejdet med guiden. Birte Broberg præsenterede guiden under temadagen i Foulum, hvor hestesporten frem mod 2030 var sat på dagsordenen.

Guiden repræsenterer det, man enedes om, er god hestevelfærd i forhold til hold, træning og brug. Birte Broberg skrev et diskussionspapir, og det er det, som ligger til grund for gruppens arbejde. Selve guiden blev produceret i 2018/2019 af en frivillig gruppe på 14 medlemmer, der repræsenterede en række medlemsstater, forskellige dyrevelfærdsorganisationer og forskningen. Guiden blev i 2019 anerkendt af gruppens medlemmer, og i november ’20 kom der nogle fakta ark til. Guiden er oversat til dansk, fransk, spansk, italiensk, græsk, rumænsk, slovensk og britisk – og flere oversættelser er på vej.

7 millioner heste i Europa?

”Det er umuligt at sige med sikkerhed, hvor mange heste, som findes i Europa. Vi har en række heste, som er registeret i avls- og sportsorganisationer, men der er mange uregistrerede heste, så buddet går fra 4 til godt 7 millioner heste”, fortæller Birte Broberg.

Guiden beskæftiger sig ikke med regler, hvor der i forvejen findes et regelsæt i EU, som fx transport. Og så er det vigtigt at understrege, at guiden på ingen måde erstatter de regler vi har herhjemme. Den skal ses som et supplement til eksisterende love eller som inspiration til, at medlemslandene selv kan udarbejde egentlige love på området.

Birte Broberg, Fødevarestyrelsen. Foto: Zibrasport Equest

Hvad er en hest?

Guiden hedder: Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis for hold, pasning, uddannelse og brug af heste. Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis.pdf (foedevarestyrelsen.dk)

Guiden åbner med et afsnit om hestens biologiske karakteristika og adfærd. Hestens sanser og naturlige instinkter beskrives kort, og følges op af et afsnit om hestens behov for social kontakt, og hvordan de interagerer med hinanden. Et kort afsnit beskriver, hvordan hesten under naturlige forhold, søger føde og græsser stort set alle døgnet timer.

”Ideen med at beskrive biologiske karakteristika og adfærd, er at give en god baggrund for de anbefalinger der kommer senere i guiden. Og dermed en bedre forståelse for, at det er noget man bør rette sig efter,” forklarer Birte Broberg.

Et afsnit om unormal adfærd, som tegn på at miljøet eller de betingelser, hvorunder hestene holdes, ikke opfylder deres behov, er også medtaget. ”Udviklingen af unormal adfærd varierer meget fra hest til hest. Der er nogle, som er mere følsomme end andre. Guiden slår fast, det er en myte/misforståelse, at unormal adfærd som fx krybbebidning smitter. Hvis der er flere heste i samme hestehold, som udviser samme unormale adfærd, så er det ikke fordi det smitter, så er det fordi, de er udsatte for de samme, ikke optimale, forhold på stedet,” uddybede Birte Broberg.

Råd om opstaldning og opbygning af stalden

Hvor vi herhjemme har specifikke krav til boksstørrelse, staldrumfang, lys mv. indeholder guiden vejledning til, hvordan stalden bør indrettes, så hver boks er dimensioneret, så den passer til hestens størrelse, hvor den ubesværet skal kunne lægge sig og hvile i en naturlig stilling, samt vende sig og rejse sig uhindret og stå i naturlig stilling. Staldklima, lys og støj berøres også.

Staldens indretning gives der også råd til i EU-guiden. Foto: Canva

Heste på fold

Det anbefales, at alle heste dagligt gives adgang til en fold, om muligt sammen med andre heste, så deres behov for fri bevægelse og social kontakt kan opfyldes. Der kan dog være situationer, hvor veterinære hensyn eller ekstreme vejrforhold taler imod dette, står der bl.a. i afsnittet om fold i guiden.

”Det som står om folden, er en kompromistekst. Nogle sagde: på fold, nej og ikke sammen med andre heste, mens andre sagde: heste skal på fold hver dag med andre heste. Det var svært at nå en samlet anbefaling. Vi endte på at anbefale heste skal dagligt på fold og om muligt sammen med andre heste,” forklarer Birte Broberg, og hun uddyber: ”Man skal tænke på, at vi skulle have anerkendt guiden af alle platformens medlemmer, og hvis vi ikke kunne få den enstemmige aftale, ville guiden ikke være så meget værd, og derfor var vi nogle gang nødt til at indgå nogle kompromiser.”

Smitsomme sygdomme

På mange områder er EU guiden genkendelig sammenlignet med Lov om hold af heste herhjemme. Der er dog en væsentlig forskel, for i EU-guiden er der et afsnit om smitsomme sygdomme og smitteforebyggelse. Et afsnit, der er blevet særdeles aktuel efter sidste års rædsler for hesteejerne på stævnepladsen i Spanien, hvor flere heste mistede livet pga. den smitsomme EHV-1 virus. Spredning af smitsomme sygdomme er en af hovedårsagerne til nedsat velfærd, sygdom og dødelighed hos heste og er årsag til betydelige økonomiske tab for hestesektoren. Sådan indledes afsnittet i EU-guiden, som kommer med anbefalinger til karantæne, sygdomssymptomer og desinfektion.

Guiden anbefaler også der etableres et overvågningsprogram for indvoldsparasitter, samt at heste vaccineres.

Guiden beskriver også hovpleje, tandpleje og det rette foder og behov for fri adgang til rent drikkevand. Der er også et større afsnit om træning, om udstyr og doping.

Det er ikke nødvendigvis alle hopper, som bør blive mødre. Foto: Canva

Ansvarlig avl

Guiden er ikke alene målrettet sports- og fritidshesten, et stort afsnit beskriver avl og avlsmetoder. Man kan bl.a. læse:

”Ejerne har et stort ansvar, når de overvejer, om de bør avle på deres hest, og de bør overveje, hvorfor de påtænker at avle i stedet for at købe eller overtage en hest. Hvis der opdrættes for mange heste uden formålet er nøje overvejet, kan det skabe et overskud af uønskede heste, der kan bidrage til dårlig hestevelfærd. Ejerne bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at avle med deres hoppe eller hingst, og de bør gøre deres bedste for at sikre, at de producerer kvalitetsafkom med ønskede og nyttige egenskaber.”

Brug af heste i forbindelse med turisme

I guiden bliver hestens brug i forbindelse med turisme kort beskrevet, men Birte Broberg fortæller, at gruppen fortsat arbejder med anbefalinger, og noget af det, som gruppen kommer til at tage fat på, er netop hesteturisme. Og hesteturisme kan være mange ting, det kan bl.a. også være at se på det hensigtsmæssige i at køre fritidsrytteres heste fra Nordeuropa til Sydeuropa for at deltage i springstævner blev det diskuteret i dagens løb.

Læs mere om temadagen: Video: En inspirerende dag i hestens univers – Zibrasport Equest

Hestesporten i fokus på temadag

Professor Peter Sandøe åbnede temadagen med en gennemgang af det arbejde der foregår på Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr. Af de godt 100 deltagere i mødet var 97 svarende til 92% involveret i hestesporten. Og der blev åbnet med et spørgsmål om deltagerne mener, der vil være ridesport på det olympiske program om 10 år, og her var svaret ja fra 93% af deltagerne. Mener du der er behov for et større fokus på etik og dyrevelfærd i hestesporten her svarede 60% i høj grad, og 38% i en vis grad.

Professor Peter Sandøe. Foto: Zibrasport Equest

Etik og hestevelfærd i sport

Den første foredragsholder dyrlæge Mette Uldahl som havde fokus på emnet: Hvordan arbejdes der med etik og hestevelfærd i sport i Danmark og internationalt? Mette Uldahl er formand for den europæiske hestedyrlægeforening (FEEVA) og hun er konsulent for Dansk Ride Forbund i veterinærspørgsmål.

Hendes fokus er hestevelfærd etik og normer, og hvordan står det så til med etik og hestevelfærd i Europa? Det er et spørgsmål som ændrer sig løbende, og er en rettesnor for, hvad man bør gøre i omgang med hesten.

Der er en øget grad af viden og dermed øget ansvar for det vi gør med hestene.

Hestens sprog

Når vi interagerer med heste, så påtager vi os et ansvar, og da vi ved de er komplekse dyr, så er det en kompleks proces vi har gang i.

Heste taler gennem adfærd og de kommunikerer gerne også med andre racer, som mennesker. Undersøgelser har vist, at man faktisk kan stille enkle spørgsmål til heste, og få et svar. De er gode til at afløse vores mimik. De kan bruge den aflæsning til at vurdere om rytteren bliver en god makker i dagens træner, men er vi lige så gode til at læse hesten, og agerer efter det?

Hvis vi kan lære hestens sprog at kende, kan vi få en god dialog med hesten, så de ikke behøver at ”råbe” til os.

Dyrlæge Mette Uldahl. Foto: Zibrasport Equest

Lov om hold af heste

Vi er kommet langt via Hesteloven, men vi har brug for at opfylde deres basale behov for fx fri bevægelse, kontakt til artsfælder og græsning. Det kan vi forvente bliver et krav i fremtiden.

I forhold til transport, så risikerer hesten både at blive udsat for stress/mavesår, luftvejsproblemer og transportsyge. De sener år er der kommet et nyt begreb til i ridesporten, hesteturisme, hvor springryttere tager deres ridehest til en stævneplads i Spanien – rider stævne og træner i ugevis, men hvor stressende er det for hesten, og kan vi forsvare det? Det er noget, som der kommer fokus på, på europæisk plan, fortalte Mette Uldahl.

De dårlige sager i sporten, som efter moderne femkamp ved OL, skal vi have styr på. Og fx i vædeløbssporten skal det være etikken og ikke økonomien, der skal bestemme, hvornår hesten er klar til løb, og hvor hurtig nedslidning accepterer vi i denne karriere?

Det er lovgivningen der bestemmer, men det er folk derude, som bestemmer, hvad der skal til. Og det skal vi være klar over, det er borgerne som bestemmer. Tingene ændrer sig, vi skal bestemme, om vi vil lave udvikling eller afvikling, sluttede Mette Uldahl sit glimrende indlæg, som ovenstående blot er et uddrag af.

Læs mere om temadagen her: Hvordan sikrer vi hestevelfærden i sporten? – Zibrasport Equest

Mette om Iron: “Han er noget helt unikt”

“Iron er som en Ferrari. Jeg tror, man har samme fornemmelse, som når man trykker speederen i bund på en Ferrari,” fastslår berider Mette Sejbjerg Jensen om den fireårige hingst Iron.

Hun har redet den sorte dressurstjerne, siden han skulle gøres klar til hingstekåringen i Herning i 2020.

Efter hingstekåringen i Dansk Varmblod i 2020 gennemførte Iron sin 35-dages test på allerbedste vis. Han sluttede med næsthøjeste karakterer med en samlet score på 894,5 point, herunder 9,0 for trav, galop og ridelighed, samt 8,0 for skridt.

Helgstrand Dressage

Og i 2021 har ekvipagen fortsat den flotte udvikling, hvilket kulminerede forleden. Mette og Iron deltog i finalerne i Pavo og DRFs Championater for unge dressur- og springheste på Blue Hors – og kunne drage hjem med en niendeplads i bagagen og 85.60 point.

Se tidligere indslag med den sorte hingst:

Mette og Iron før Herning

Mette og Iron efter Herning

Video: 30 hingste på skole i Tørring

Hingstene er disciplinopdelt i dressur og springning. I praksis betyder det, at foruden det daglige grundarbejde, som bliver udført med alle hingsten, skal de 11 hingste af springafstamning også springes et par gange om ugen.

Det er træningsleder Torben Frandsen, Tørring Ridecenter, som er ansvarlig for afprøvningen af hingstene. Afprøvningen sker for at teste hingstenes temperament, deres ridelighed og hvordan der er at håndtere i daglig omgang. Samtidig holdes der øje med, om hingsten har nogle staldunoder som krybbebidning eller væver.
Naturligvis er der også fuldt fokus på hingstenes kvaliteter i hhv. springning og dressur. Undervejs i prøveforløbet bliver hingstene bedømt flere gange af berider Johnny Hansen (springhingste) og berider Bjarne Nielsen (dressurhingste) ligesom der er indlagt en eksamen midtvejs i forløbet samt en afsluttende eksamen. Midtvejstesten, som den kaldes er den 8. november og den afsluttende prøve sker søndag den 28. november.

Hingstene traver op mod dommerne som et led i vurderingen. Her er det Hesselhøj Donkey Boss som vises af ejer Anders Hoeck.
Foto: Zibrasport Equest

Unge hingste under lup

Hvorfor hedder det indsyning? Det er et udtryk, som er blevet brugt i Dansk Varmblod gennem årtier, i praksis betyder det, at hingstene bliver “synet ind” til afprøvningen, som strækker sig over 35 dage. Ved indsyningen bliver hingstene travet på fast bund op mod disciplindommeren. Her står træningsleder Torben Frandsen og dyrlæge Hans Schougaard klar til at undersøge hingsten nærmere. Sår, skramme, hævelser, beslag med mere bliver fundet, vurderet og noteret. Samtidig vurderes det, om hingsten er velfodret og veltrænet (ikke for meget og ikke for lidt). Det er avlskonsulent Karina Christiansen, som er sekretær ved indsyningen, og hun præsenterer hingstene for publikum i ridehallen, når de bliver vist under egen rytter. Hingstenes identitet bliver også kontrolleret, i dag hjalp formand for avlsledelsen, Inge Madsen med til at løse den opgave. Når alle har set, og kontrolleret hingsten, traver den igen tilbage mod stalden.

Herefter bliver hingstene sadlet op, opvarmet og redet for dommere, træningsleder og dyrlæge.

Fra højre: Inge Madsen, Karina Christiansen, Torben Frandsen og Hans Schougaard. Foto: Zibrasport Equest

Et led i selektionen

Afprøvningen af hingstene er et led i Dansk Varmblods selektionsprogram af hingstene. De skal bestå prøven, for at kunne opnå avlsgodkendelse eller endelig kåring. Og det er et krav, inden hingsten kan få lov til at bedække hopper.

Tidligere strakte prøven sig over 100 dage, og alle hingste skulle springe og bestå en terrænprøve. Dansk Varmblod satte sig for år tilbage for at undersøge, om ikke prøven kunne kortes ned, uden at gå på kompromis med kvaliteten af afprøvningen. Den kortere prøve er langt mere hestevenlig, og Dansk Varmblod har været foregangsland for den afkortede materialprøve, som 35-dages testen også kaldes, og den afkortede prøve bliver nu kopieret af avlsforbundene i Tyskland.

30 hingste på skolebænk

I dag blev 30 hingste indsynet til afprøvning. I forhold til kataloget, som man kan se via linket HER mødte kat. 14 og 19 ikke til afprøvning. Kat. 23 Franzé snublede på vej ind i boksen, og han var ikke helt rengående, da han travede op mod dommerne. Han bliver dog stående i Tørring, og så vurderes det, om han blot var øm, eller han må hjem til videre behandling. Heldigvis har hingste, som af den ene eller anden grund ikke kan møde til afprøvning som 3-års, mulighed for at komme igen det følgende år.

World Cup-følauktion: En bragende succes!

Salen var fuld, og publikum skabte en super stemning i Blue Hors Arena, hvor 19 føl kom under hammeren – der med stor indlevelse og erfaring blev svunget af Casper Cassøe Krüth.

Auktionarius Casper Casper Krüth førte auktionen sikkert i havn. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Det sjette føl i arenaen var Blue Hors’ imponerende hoppeføl Felicia med den meget sjældent udbudte afstamning Vitalis/ Donnerhall, hvor moderen er Blue Hors Don Schufros lillesøster Fabina, der som 3-års var Årets hoppe i oldenburgerforbundet og er mor til flere kårede hingste og højtpræmierede hopper.

Denne absolutte drømmeafstamning kombineret med et hoppeføl i særklasse kunne Per Færch Thomsen fra Stutteri Teglovnen ikke stå for. Han havde udset sig føllet på forhånd og havde også sat sig et loft for prisen. Buddenen nærmede sig til sidst hans loft, og derfor blev det nogle nervepirrende minutter, men det lykkedes ham at få det afgørende bud på 49.000 euro.

Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Dyrest auktionsføl, Felicia møder sin nye ejer Per Færch Thomsen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Auktionens andet dyreste føl blev også et dressurhoppeføl. Nemlig Mogens Worres kulsorte Worres Nikita efter Glamourdale/ Franklin, der brillerede med sine exceptionelle bevægelser. Publikum klappede taktfast til de sidste bud op mod hammerslaget på 40.000 euro, hvor Andreas Helgstrand trak det længste strå i budkampen.

Blandt de fem springføl af rigtig god kvalitet blev hingsteføllet Ask For Love efter Tod Un Prince Ask/ Cosimo det mest eftertragtede. Begge føllets forældre – Tod Un Prince Ask og Velerne Ask – har vundet danmarksmesterskabet i springning med Søren Møller Rohde. Føllet fik hammerslag på 13.500 euro.

Gennemsnitsprisen på 15.731 euro svarer til 117.194 danske kroner. Formand for auktionsudvalget Ulrik Kristensen var meget begejstret for rekord på salgsprocent, toppris og gennemsnitspris ved DWB World Cup Foal Auction.

– Vi er yderst tilfredse med resultatet af aftenens auktion. Der har i sæsonen været rigtig god omsætning af føl hos avlerne, så vi har søgt de føl, der var tilgængelige. Avlerne har virkeligt bakket op om auktionen, og vi fik den kollektion, vi ønskede os. 2021 har været en fantastisk auktionssæson, så vi glæder os virkelig til at lave følauktion igen i 2022.

Se kollektion og priser.

Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Maxie Nabi Christiansen sammen med sine forældre, der erhvervede Ask For Love. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.