Skip to main content

Dyrlæges viden og års erfaring overtrumfes af EU

Den Danske Dyrlægeforening vurderer, at den EU-forordning, som trådte i kraft fredag aften i sidste uge, vil være til fare for dyrs helbred, og vil betyde en øget risiko for både under- og overbehandling af dyrene.

Som tingene ser ud nu, kommer det til at få en kæmpe betydning for hvordan din dyrlæge fremadrettet må anvende og udskrive medicin til din hest (og alle andre dyr). En af de største ændringer som følge af lovgivningen er at dyrlægerne nu ikke længere må bruge deres faglighed og viden om behandling og forebyggelse af forskellige sygdomme til at vurdere, hvordan et lægemiddel skal anvendes, men er tvunget til at følge den godkendelse der følger produktet, kaldet et SPC.

Nogle af disse SPC’er er lavet for rigtig mange år siden og der er for rigtig mange lægemidler kommet meget ny viden siden de blev lavet. Dyrlægen må ikke længere afvige fra SPC’ets doseringsangivelser og varighedsangivelser, hvilket kan føre til store problemer både når vi taler antibiotika, smertestillende og en række andre produkter.

Det gælder eksempelvis ved infektioner i led eller meget smertefulde tilstande, hvor medicin skal gives hyppigere for at kunne lindre tilstrækkeligt – for eksempel når heste lider af kolik.

Eksempler på ændringer, som dyrlægerne har påpeget:

  • Alle recepter som er udskrevet inden d.28.1.22 er ugyldige hvis de ikke indeholder de nye krav til udformning af recepter.
  • Recepter på antibiotika er kun gyldige i 5 dage fremadrettet.
  • Alle recepter på human medicin er ugyldige.
  • Fremover så må vi under ingen omstændigheder fravige produkt resuméet for det enkelte lægemiddel i hverken styrke eller behandlingslængde. Så hvis dit dyr har behov for længere behandling, så skal vi tage dyret ind til en konsultation for at “genstarte” behandlingen, da vi ikke må forlænge den.
  • Vi må heller ikke stoppe behandlingen før tid hvis der ikke er behov for mere. Behandlingen skal altid køres til ende.

Antibiotika

Der ligger utrolig meget forskning der viser man skal helst behandle med antibiotika i kortest mulig tid, og det har dyrlægerne arbejdet rigtig meget med her i Danmark. Der findes antibiotikavejledninger, som er udarbejdet af mange af de bedste specialister vi har i Danmark og det har gjort Danmark til et foregangsland, så vi i dag har et af de laveste forbrug af antibiotika til dyr i hele Europa.

Alt dette arbejde føles nærmest spildt nu, udtaler dyrlægerne. Og kommer med et eksempel:

Hvis vi f.eks. udskriver antibiotika til behandling af en knogleinfektion, så siger de fleste produktresuméer at man skal behandle i 28 dage. Så er dyret rask efter 14 dage, så skal der fortsat behandles i de fulde 28 dage.

”Træls” dækker ikke

Dyrlæge Johanne Juul fra Rebild Hestepraksis er ikke i tvivl: Træls er bare ikke dækkende for denne udvikling. ”Det er en tilbagegang for årtiers erfaring. Vi er tvunget til at følge den godkendelse der følger produktet, kaldet et SPC. Nogle af disse SPC’er er lavet for rigtig mange år siden og der er for rigtig mange lægemidler kommet meget ny viden siden de blev lavet,” fortæller hun.  Man kan heller ikke ændre på dosis (op eller ned), hvilket kan føre til at infektioner enten over- eller underbehandles og at dyr med smerter ikke er godt nok dækket ind.

Det holder ikke vand, hverken fagligt eller etisk

Dyrlæge Johanne Juul

Ingen behandling mod EHV-1?

Dyrlæge Johanne Juul har senest været dybt involveret i behandlingen af hestene med EHV-1 på Romlund ved Viborg. En del af den understøttende behandling er sket med et human antiviralt præparat, som man har anvendt under det store udbrud af herpes i Valencia, og derfor mener kan mindske effekten af virus.

Da humanmedicin ikke må bruges til dyr, uden tilladelse, skulle Johanne Juul i dag afsøge hele EU for at finde ud af om et andet land, har et tilsvarende produkt godkendt til dyr, hvis dette var tilfældet, skulle hun så ansøge om lov til at bruge medicinen, som så skal sendes hertil fra det pågældende EU-land. En langsommelig proces, som absolut ikke er til gavn for de syge heste.

”Vi vidste godt, at vi kunne lave noget understøttende behandling på hestene i Romlund, efter erfaringerne fra Valencia. Og selvom den er eksperimentel, ved vi, ud fra det papir dyrlægerne lavede, det har en positiv effekt. Jeg kontaktede apoteket allerede da jeg satte kursen imod Romlund, det må jeg heller ikke nu, og giver apoteket besked om, at vi står med en alvorlig situation, der kan kræve ret store mængder medicin. Omgående afsøger apoteket alle grossister for medicinen, og 20 minutter senere får jeg besked fra apoteket om, hvor mange doser de kan skaffe. Og i løbet af de næste 12 timer har ejerne medicinen til deres heste. Det vil ikke kunne lade sig gøre i dag, ” slutter dyrlæge Johanne Juul.

Læs mere på ”Spørg hestedyrlægerne”

På Facebook har ”Spørg hestedyrlægerne” lavet et opslag og de henviser til et større opslag på ”Spørg hundedyrlægerne”, hvis du ønsker at læse mere om dette emne.

(20+) Spørg hestedyrlægerne | Facebook

Og her afslutter dyrlæge Marlene Dickow sit indlæg sådan: ”Så på utroligt mange punkter kommer vi til at skulle retænke alle vores procedurer og arbejdsgange og det kommer til at koste både blod, sved og tårer i forsøget på at undgå at være kriminel, men samtidig at kunne bibeholde vores høje faglige niveau.

Læs også udtalelse fra Den Danske Dyrlægeforening: Dyrlæger: Hvorfor uddanne os, når EU vil have robotter?

Hvad kan du gøre, hvis hesten er bange?

Lektor Janne Winther Christensen har gennem en årrække (siden 2001) forsket i hesten og især hestens reaktioner og frygtadfærd. Netop hestens frygtreaktion er en stor medvirkende årsag til rideulykker. De frygtsomme heste er vanskelige og farlige at håndtere. Én af de hyppigste årsager til rideulykker er, at hesten bliver bange og her er det ofte børn og unge, det går ud over. Ifølge tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitets Hospital er ridning den farligste fritidssport, der findes i Danmark, når man ser på alvorsgraden af personskader.

Lektor Janne Winther Christensen. Foto: Zibrasport Equest

Find de farlige heste allerede som føl

Janne Winther Christensen offentliggjorde et studie i 2020, hvor hun havde vist, at det er muligt at identificere de mest frygtsomme heste, allerede som føl. Dette gøres ved hjælp af en frygttest.

”Nogle rideulykker sker pga. hændelige uheld, som fx at hesten snubler og falder. Denne type uheld kan være svære at forudse. Men den del af ulykkerne, som skyldes, at hesten bliver bange, er rent faktisk noget, vi kan gøre noget ved”, fortæller Janne W. Christensen, og uddyber: ”Hvis vi tidligt i hestenes liv, kan udpege dem, som er mest tilbøjelige til at udvise frygtreaktioner, så vil vi kunne få dem i hænderne på hestekyndige mennesker, der kan give dem den rette træning fra starten. Dermed vil det faktisk være muligt at undgå rigtigt mange af de alvorlige ulykker”.

Over en ca. 3-årig periode har Janne Winther Christensen fulgt en gruppe hingste (25 Dansk Varmblod) fra føl til voksen hest. Føllene gennemgik en frygttest i fem-måneders alderen, i 1-års alderen og den samme test blev gentaget, da hesten var 3 år.

Inden testen blev føllene trænet til at gå ind i en forsøgsarena og hen til deres mor, som var placeret i den anden ende af arenaen. I NOT1-testen blev et hvidt plastikunderlag, med farvede plastik bokse, placeret midt i forsøgsarenaen. Testen gik ud på, at føllet skulle gå forbi testobjektet og hen til enten sin mor (ved fem måneders testen) eller til et fodertrug (ved tre års testen).

Hestene blev video-overvåget og der blev målt hjertefrekvens via en påmonteret gjord med testudstyr.

På billedet t.v. ses opstillingen til NOT1-testen gennemført ved føllets/unghestens fem måneders og et års alder. Billedet t.h. viser en hest, der rører et objekt i NOT1-testen gennemført ved tre-årsalderen. I den påmonterede gjord sidder udstyr til måling af hjertefrekvens. Foto: Janne W. Christensen.

Frygtsomhed er en livslang følgesvend

Undersøgelsen viste, at der var en klar sammenhæng mellem testene på de forskellige alderstrin. Den viste også, at føls adfærdsreaktioner over for nye objekter var den bedste metode til at forudsige deres frygtadfærd senere i livet. Frygtsomhed hos heste har således vist sig at være en ret stabil ’egenskab’, der kan testes fra en meget ung alder, og som vedbliver at være kendetegnende for hestens temperament også i voksenalderen.

Læs mere om undersøgelsen: Frygttest af føl kan bidrage til større sikkerhed i ridesporten (au.dk)

Avlerne kan hjælpe føllet til en bedre fremtid

”Føllets opvækst kan være med til at reducere frygtreaktioner senere hen,” fortalte Janne på temadagen, og hun uddybede: ”Der er nogle franske kolleger, som har lavet projekter omkring håndtering af hoppen tidligt i føllets liv. Og når føllet ser sin mor blive venligt håndteret af mennesker, fx håndfodret og striglet, så gør det, at føllet bliver lettere at håndtere senere i livet.”

”Hestens daglige miljø har også betydning for, hvor opskræmt den bliver, når den oplever ukendte ting og lyde. Udsætter man jævnlig hesten for ukendte lyde og objekter på folden, vil den være mindre tilbøjelig til at reagere med en kraftig frygtreaktion, når den efterfølgende opdager forskellige ting under rideturen.”

Avlere og opdrættere kan altså overveje at give deres fremtidige ridehest en god træning allerede som føl. En træning som kan betyde, at den voksne hest bliver lettere og mere sikker at håndtere for rytteren.

Hesten og rytterens uddannelse

”Man kan ikke træne en hest til aldrig at blive bange. Hesten er et flugtdyr, og derfor vil der altid kunne opstå en situation, hvor hesten bliver bange. Det vi kan gøre, er at flytte tærsklen for, hvornår hesten bliver bange, og vi kan træne den til at reagere mindre, når den bliver bange,” fortalte Janne W. Christensen.

Hun fortsatte med at forklare, at man løbende i hesten uddannelse vænner den til nye ting, nye lyde, og så kan man med fordel også lave sikkerhedstræning med sin hest. Og det kan man gøre, hvis man er opmærksom på hestens alarm-signaler.

Hvordan træner vi så hesten?

Vi kan faktisk let komme til at lære hesten noget andet, end det vi vil. Og den måde hesten sædvanligvis lærer på er via positiv eller negativ forstærkning.

Se oversigten herunder.

Hvordan heste lærer. Foto fra powerpoint: Janne Winther Christensen

”Et eksempel på positiv forstærkning, hvor vi tilfører noget rart er: jeg går ud på folden, kalder på hesten, den kommer og får en gulerod, positiv forstærkning. Og hvordan tilfører vi så noget ubehageligt for at straffe en adfærd? Hesten stopper foran springet, men slår den med pisken, positiv straf, for at reducere sandsynligheden for, at hesten en anden gang stopper foran springet.”

”Ved negativ forstærkning fjerner vi noget behageligt for at straffe noget adfærd: Hesten tigger, jeg har en gulerod lommen, jeg vender mig væk fra hesten for at reducere tiggeadfærd, hesten holder op med at tigge. Og så vil jeg typiske kombinere det med positiv forstærkning ved at belønne, den er holdt op med at tigge ved at give den guleroden,” forklarer Janne.

Negativ forstærkning bruges rigtig meget i omgang og træning af heste: der fjernes noget ubehageligt for at belønne en adfærd.

”Det kan være vi presser med schenklen for at få hesten til at gå frem, og som belønning fjerner vi presset med schenklen,” uddyber Janne.

Se video eksempler

”Negativ forstærkning er super relevant, når vi laver sikkerhedstræning med vores heste. For det, at vi fjerner en ubehagelig stimulus, er en belønning. Har man en hest, som er bange for at få vasket ben, den springer til side, og rytteren fjerner vandstrålen. Så tænker hesten: aha jeg skal bare springe til siden, så kommer jeg væk fra det ubehagelige. Så har vi faktisk belønnet den, for at springe til siden,” forklarer Janne, som kommer med flere gode eksempler under sit foredrag, som man kan høre, og se i sin helhed ved at følge dette link: Janne Winther Christensen: Forebyggelse af rideulykker – Open Educational Resources from University of Copenhagen (ku.dk)

Her kan man også se nogle videoeksempler på, hvordan man kan træne hesten til ikke at reagere på ting, den ellers har været bange for. Som fx en jakke på barrieren.

Læs flere artikler fra konferencen:
Hestesporten i fokus på temadag

Video: En inspirerende dag i hestens univers

EU guide for hestehold

Hvordan arbejdes der med etik og velfærd?

Hestevefærd i Dansk Islandsk hestesport – hvad er i fokus?

Brug af medicin – hvornår bliver det doping?

Samt i magasinet RidersNotebook: Dressursporten har hestevelfærd i fokus – tegn abonnement HER

Dressurhingsten Briar er gået bort

“Briar har i dag forladt os, han ville være blevet 31 år i år.” skriver avlere og ejere Hans-Yngve Göransson og Kristina Gustafsson i en pressemeddelelse til Ridsport.

Briar (f. 1991 e. Magini og ud af Charis e. Krocket) havde en formidabel dressurkarriere med Jan Brink i sadlen og deltog i flere OL- og VM-slutrunder samtidig med, at han blev brugt i avlen.

En helt fantastisk karriere

Svedfuks med blis og fire sokker og stor udstråling – Briar var en hest, man lagde mærke til. Hingsten var den yngste hest til at konkurrere ved de olympiske lege i Sydney 2000, hvilket var hans blot 5. start i Grand Prix. Ved World Equestrian Games 2002 i Jerez sluttede han som nummer 13. Han fik sølv ved EM i 2003 i Hickstead og blev nummer syv ved de olympiske lege i 2004 i Athen.

I 2005 blev han Aachen Grand Champion, og samme år blev det til hold- og individuel bronze ved EM i 2005 i Hagen. Året efter opnåede blev han 8. og 9. ved World Equestrian Games 2006 i Aachen.

Derefter blev det til holdbronze ved EM i 2007 i Torino, og en 12. plads. ved OL 2008 i Hong Kong, inden han afsluttede sin sportskarriere med en 8. plads ved 2009 World Cup Finals i Las Vegas.

Glad og energisk til det sidste

Briar beskrives af Hans-Yngve Göransson og Kristina Gustafsson som den samme hest lige til det sidste – energisk, nysgerrig og meget glad.

“Til alle dem, der har været involveret i Briars karriere og værdsat og heppet på Briar, vil vi gerne rette en dybtfølt og inderlig tak, skriver ejerne, der samtidig fortæller, at hingsten bliver stedt til hvile på Dalhems Gård, Söderslätt, hvor han voksede op.

Briar og Jan Brink (2009)
Som 29 årig blev Briar optaget i Hall of Fame i Sverige

Glæd jer til DV Hingstekåring i Herning

“På baggrund af udviklingen i Covid19-pandemien og de seneste, klare udmeldinger fra sundhedsmyndighederne og regeringen om åbning af messer og kulturarrangementer fra 1. februar, forventer vi at gennemføre Hingstekåringen 2022 i Herning helt som planlagt. Dansk Varmblod vil naturligvis følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer.” Sådan skriver forbundet i dag på deres Hingstekårings-site.

Det betyder, at vi nu kan begynde at glæde os til at se de unge og ældre hingste til kåring, følge de internationale spring- og dressurkonkurrencer, tage pulsen på kvaliteten af af de bedste 5-årige heste i Unghestechampionatet og se frem til at tage plads i Jyske Bank Boxen for at opleve et af de to spektakulære gallashows. Og hertil kommer alle de andre, spændende og interessante oplevelser under arrangementet, der strækker sig fra den 9. – 13. marts.

Dansk Varmblods store gallashows kan nu igen opleves i Herning. Foto: Ridehesten.com/Dansk Varmblod

“I det tilfælde at det mod forventning skulle blive umuligt at gennemføre arrangementet vil de, der har købt billetter, ligesom sidste år blive tilbudt to valgmuligheder: billetten overføres til Hingstekåringen 2023 eller billetprisen refunderes.” Skriver forbundet videre på hjemmesiden, hvor man kan købe billetter HER

Vi arbejder på fuld kraft videre med planlægningen og glæder os til at se jer i MCH i marts, the Show must go on.

Dansk Varmblod

Blue Hors Monte Carlo mest populær hos avlerne

To år i træk har KWPN-hingsten Janeiro Platinum e. Sezuan/UB40 været topscorer på listen over de mest benyttede hingste i Dansk Varmblod. Han blev i sommeren 2020 solgt til Sverige. I år har han måttet vige pladsen for Blue Hors Monte Carlo TC e. Dream Boy/United, og dermed er det igen en hingst registret i KWPN, som topper den danske liste over de mest benyttede hingste i forbundet.

Blue Hors Monte Carlo TC er registered med 168 bedækninger hos SEGES Heste, men på nuværende tidspunkt kan der være bedækninger, der ikke er registret, som det ellers er påkrævet. Og dermed kan bedækningstallet ændre sig. Blue Hors Monte Carlo TC lå sidste år på listens andenplads med 118 bedækninger, så avlerne har haft et godt øje til den velgående hingst, de sidste to sæsoner.

Fundet i Holland

Ved hingstekåringen i det hollandske avlsforbund, KWPN i 2020 var Blue Hors Monte Carlo så overbevisende, at han opnåede status af præmiehingst. Indkøberne fra Blue Hors havde et godt øje til hingsten, som de fik mulighed for at se hjemme i stalden hos hingsteholder van Uytert. Potentialet var tydeligt, og Blue Hors købte part i hingsten, der blev fremstillet ved Dansk Varmblods Hingstekåring i 2020 i Herning, hvor han også indgik i præmieringen. Han gik 10-dages observationstest i Dansk Varmblod, og senere deltog han i den hollandske materialprøve, hvor han sluttede på andnenpladsen.

I efteråret 2021 havde vi herhjemme fornøjelse af at se ham i PAVO og Dansk Ride Forbunds championatsfinale for 4-års heste, hvor han sluttede på 3. pladsen med bl.a. 9 for kapacitet.

Iron og Revolution

Det er fløjhingsten fra Dansk Varmblods hingstekåring i 2021, Iron e. Asgard’s Ibiza/Hohenstein, som indtager listens andenplads med 117 bedækninger. Iron, der er ejet af Helgstrand Dressage, lå også på top-ti listen over de mest benyttede hingste i 2020. Det gjorde han i øvrigt med staldkammeraten Revolution, der indtager tredjepladsen over de mest benyttede hingste i 2021.
Vi har flere video-indslag med Iron på Zibrasport Equest bl.a. Mette Sejbjerg og hingsten Iron – sådan går det nu

Blue Hors Farrell, Gørklintgårds Million, Blue Hors Kingston, Hesselhøj Donkey Boss, Blue Hors St. Schufro, Jovian og Fynch Hatton, følger efter på top-ti listen. I Hestedata på SEGES Heste kan man fremsøge en liste over bedækningstallet pr. årgang.

Søren Møller Rohde og Action Man Ask Z. Foto: Stutteri Ask

Stutteri Ask dominerer på springsiden

Mens de to hingstestationer Helgstrand Dressage og Blue Hors dominerer listen over de mest benyttede dressurbetonede hingste, så er det Stutteri Ask, som tager teten hos springhingstene.

Her er det Action Man Ask Z e. Action Breaker/Calvados Z registeret i Belgien, som er den mest benyttede med 54 bedækninger. Det er Bøgegårdens Chacoon e. Chacoon Blue, der er næstmest benyttede springhingst, mens der igen står Stutteri Ask på de to efterfølgende topscorere Todt un Prince Ask og Cassado Ask.

Norske dyrlæger kæmper med selvmordstanker

Det er desværre ikke den første undersøgelse, som viser, at dyrlægerne er pressede og kæmper med deres mentale helbred, som følge af arbejdsforholdene, hvor de ofte er under stærkt pres. Som man kan læse på den norske side: hest.no, efterlades dyrlægerne ofte i et krydsfelt mellem dyrevelfærd, økonomi og etik.

Det seneste år har næsten 30 procent af alle dyrlæger i Norge følt, at livet ikke er værd at leve. Fem procent har haft alvorlige selvmordstanker og 0,2 procent har forsøgt at tage deres eget liv. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet BMJ Open. Studiet er en del af et doktorgradsprojekt ved Institut for adfærdsmedicin ved Universitetet i Oslo. De alvorlige selvmordstanker var forbundet med arbejdsrelaterede problemer hos halvdelen af dyrlægerne. Dobbelt så mange kvinder som mænd rapporterede dette. Læs mere på dyrlæge Helene Seljenes Dalum i et opslag i Dagens Næringsliv.

Vets Bare In Mind, en australsk kalender med nøgne dyrlægestuderende, som sætter fokus på problemet. Foto: Vets Bare In Mind

Bare dyrlæger

Det er ikke første gang problemet dukker op i en undersøgelse af dyrlægernes arbejdsforhold. Tilbage i 2019 poserede 30 australske dyrlægestuderende nøgne i en kalender (Vets Bare In Mind) for at sætte fokus på problemet.
“Som snart kommende dyrlæger og dyreforskere går vi ind i en arbejdsstyrke, hvor selvmordsraten er fire gange højere end landsgennemsnittet,” udtalte Lucy Fuchter, kalenderdirektøren, til The Sun.

Undersøgelser i England og USA peger på samme, kedelige tendens.

Solidt datagrundlag

Knap 2600 har deltaget i den norske undersøgelse, som har en svarprocent på 75. Det giver et solidt datagrundlag. – I vores undersøgelse var andelen med selvmordsfornemmelser og selvmordstanker blandt dyrlæger højere end for nogle andre erhvervsgrupper, siger Dalum.

Dyrlæger er alene udsat for et stort ansvar, og mange oplever at have for lidt praksis under studiet. Det gør det svært for dem at håndtere overgangen til arbejdslivet. Mange oplever også mangel på kollegaer til rådighed til at modtage vejledning og råd.

Ensomhed, arbejdspres, lave lønninger og aflivning af dyr er en del af deres hverdag – hvilket tærer på psyken, udtaler Dalum.

Susan Dawson, formand for Mind Matters Initiative, siger: “Veletableret forskning har vist, at veterinærer på tværs af flere sektorer har en højere risiko for alvorlig psykisk lidelse og selvmord. Der er dog også evidens for, at implementering af mekanismer til at hjælpe dyrlæger med at håndtere arbejdsrelaterede stressfaktorer, samt at reducere barrierer for, at de søger mental sundhedsstøtte, meget vel kan reducere disse risici.

Hovbyld – hvorfor og hvordan behandles den?

En hovbyld er, som navnet siger, en byld, der sidder inde i selve hoven. Hovbylden opstår som følge af, at sålen eller hornvæggen gennembrydes, og hovens indre inficeres.

En hovbyld kan komme meget akut, og din hest kan blive så øm, at det ser ud som om, den har brækket benet. Årsager til hovbylder kan være mange, og ofte vil man ikke finde årsagen. Hvis det er noget din hest får gentagne gange, skal du nævne det for dyrlægen.

Hyppige årsager til hovbyld hos hest er:

  • Skift mellem vådt og tørt vejr
  • Dårlig hornkvalitet
  • Tab af sko
  • Nedsat immunforsvar
  • Andre hovsygdomme som for eksempel forfangenhed

Symptomer på hovbyld

Først og fremmest bliver hesten ofte meget halt, når den har fået en hovbyld. Den kan være så øm, at den ikke vil støtte på benet. Dog kan hovbylden også betyde, at hesten blot er en smule halt, eller føles urent gående. Haltheden kan opstå helt akut i løbet af et døgn, men den kan også udvikle sig langsomt over flere dage.

Normalt ligger hestens temperatur fra ca. 37,5ºC til 38,0ºC. Har hesten en hovbyld vil temperaturen i nogle tilfælde stige en lille smule. Der kan desuden være hævelser omkring koden og op langs piben, som følge af infektionen i hoven. Selve hævelsen er ofte blodkarret som fylder mere pga. øget blodtilførsel. Grundet det øgede blodflow vil der ofte også være øget puls.

Symptomerne kan listes sådan:

  • Akut halthed på et ben.
  • Tåen sættes først til jorden, hvis bylden sidder bagtil i hoven
  • Tåen sættes sidst til jorden, hvis bylden sidder fortil i hoven
  • Haltheden varierer i grader, men oftest er hesten højgradig halt
  • Hoven er varm
  • Der er forstærket pulsation i karrene i benet
  • Hos ikke behandlede hovbylder sker der ofte et opbrud til kronranden, hvor betændelse kommer frem
Visitertang til brug for at undersøge hoven for hovbylder. Foto: Klindt Rideudstyr

Dyrlægen stiller diagnosen

Når dyrlægen kommer for at tilse hesten, mærker vedkommende efter pulsation i benet og lokaliserer hovbylden ved hjælp af en visitertang. Her trykker dyrlægen/smeden med tangen rundt omkring på sålen, indtil hovbylden bliver lokaliseret (af en smertereaktion fra hesten).

Når det smertefulde område er lokaliseret, graves bylden frem. Det er dog vigtigt, at hovbylden er trukket sammen til en reel hovbyld inden udskæringen foretages, hvilket nogle gange kræver lidt tålmodighed fra ejer. Udskæringen foretages af enten smed eller dyrlæge med anvendelse af hovknive.

Når hovbylden er lokaliseret skærer dyrlægen eller smeden hornet væk fra området, så bylden kan drænes. Foto: Canva

Behandling af hovbylden

Når hornet skæres væk fra hovbylden, løber betændelsen ud.

Hvis betændelsen er grøn/sort og ildelugtende, sidder bylden oftest mellem hovkapslen og læderhuden, (overfladisk hovbyld).
Er betændelsen derimod gullig, er det tegn på, at skaden er gået dybere ind i hoven, (indtrådt søm).

Når hovbylden er fundet og drænet, skal hoven i varmt sæbebad, og der lægges en våd og varm forbinding på hoven. Det skal gøres 1 – 2 gange om dagen, indtil hovbylden er væk (en opløsning af sæbespåner i 10-15 minutter). Sæbebad og forbindinger hjælper til at trække hovbylden ud. Når hovbylden er væk, er det en god ide at have en tør forbinding på en dag eller to, så der ikke kommer skidt op i hullet. Kommer hovbylden ud i kronranden, vil det ofte give et længere forløb end en “almindelig” hovbyld.

I relation til hovbylder hos heste, er det meget vigtigt, at hesten er regelmæssigt vaccineret mod stivkrampe, da stivkrampebakterien findes i jorden.

For at trække det sidste betændelse ud af hovbylden, og for at beskytte det åbne område mod snavs, anlægges en bandage. Foto: Canva

Bandagen

Der er mange måder at lave bandagen på. Du fx bruge animalintex. Et stykke animalintex klippes af, så det dækker et større område end der, hvor hovbylden er skåret ud. Animalintex lægges i så varmt vand, som du kan have dine fingre i og gennemblødes. Herefter vrides det op. Siden uden plastic lægges mod hoven. Det er en god idé at lægge en tynd husholdningsskraldepose rundt om for at holde på det resterende vand, så det ikke gennembløder bandagen, som du lægger udenpå. Animalintex og plasticpose fastgøres med vetflex. For at styrke bandagen yderligere kan du bruge gaffatape oven på vetflex. Gaffatapen skal helst ikke op over pelsen, da det danner meget varme og gør huden fugtig. Der findes også mange forskellige typer boots, som kan hjælpe til at holde forbindingen på plads.

Hvorfor får heste hovbylder?

Indtrådt søm kan give direkte anledning til en hovbyld. Hvis hesten træder på en skarp sten og får en såleknusning, kan denne ligeledes inficeres og sætte sig som en hovbyld.

Endelig kan en hovbyld opstå grundet dårlig hornkvalitet, hvor der opstår revner og sprækker i hoven. Herved dannes en indgangsport for infektion.

Hvis hesten har fået foretaget en tyndsålet beskæring, er der større risiko for en trykning også kaldet en stengalle, som siden hen udvikles til en hovbyld.

Heste, som gennem længere tid har haft en forsømt sur stråle, kan få betændelse af læderhuden, som kan sætte sig til en hovbyld.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får en hovbyld?

Regelmæssig gennemgang af folde og staldmiljø for skarpe og stikkende genstande nedbringer risikoen.

Regelmæssig beskæring af en registreret smed (godkendt ad Dansk Smedeforbund DS) nedbringer ligeledes risikoen

Hvad er prognosen

Ved en ukompliceret hovbyld hos hest er prognosen i langt de fleste tilfælde god.

I nogle tilfælde kan gentagne hovbylder give øget risiko for andre hovlidelser eller være et tegn på underliggende sygdom, og det er derfor vigtigt at konsultere med en dyrlæge om dette.

Kilder:

Evedensia: Hovbyld hos hest | Evidensia

Netdyredoktor: Hovbyld – Netdyredoktor

Hørsholm Hestepraksis: Hovbyld | Hørsholm Hestepraksis

Danske heste og rytter stærkt repræsenteret i Tyskland

Som et led i talentudviklingen frem mod den internationale dressurscene, har tyskerne tre turneringer, som strækker sig over et antal kvalifikationer over sommeren, med finale, sædvanligvis i Frankfurt i december. Grundet coronarestriktionerne var stævnet i messehallen i Frankfurt aflyst og finalen i de tre turneringer: Piaff-Förderpreis, Nürnberger Burg-Pokal og Louisdor-Preis, blev flyttet til Kronberg på Shafhof hos familien Rath.

Dansk hoppe sejrer

Finalen i Nürnberger Burg-Pokal for 7 til 9-årige heste afviklet i en særlig Prix st. George for unge heste blev en succes for Helen Langehanenberg, som ikke alene vandt på sin Dansk Varmblods-hoppe Straight Horse Ascenzione e. Blue Hors Zack (Opdr. Straight Horse), men også tog andenpladsen med Schöne Scarlett e. Scolari.

Daniel Bachmann Andersen kom ind på 7. pladsen med Caracciola MT e. Chin Champ . Det er en hest, som Daniel forventer sig meget af i den store sport.
Ind på 11. pladsen kom Nicole Wego-Engelmeyer på DV-hesten Citation e. Blue Hors Zack (opdr. Grete og Poul Petersen).

“Dansk” hingst sejrer

Der stod også Danmark på vinderen af Louidor-Preis for 8-10 årige heste på Grand Prix-niveau. Sejren gik sikkert til norske Isabel Freese på den dansk-ejede (Lone Bøgh Henriksen – HP Horses) avlshingst Total Hope OLD e. Totilas/Blue Hors Don Schufro. Hingsten er ikke uvant med store sejre, i 2019 vandt parret finalen i Nürnberger Burg-Pokal.

Piaff-Förderpreis

Mens de to ovennævnte turneringer fokuserer på hestene, så er Piaff-Förderpreis en turnering for fremtidens ryttere, unge under 25 år, der er på vej til at vokse sig ind i den store sport. Klassen afvikles i Grand Prix, og blev i år vundet af Semmieke Rothenberger, født i august 1999, som datter af to internationale dressurryttere, er hun født ind i sporten. Hun har været Europamester flere gange i ungdomsdressuren. Sejren kom i hus på Flanell e. Apache foran en anden, kendt tysk unddomsrytter Anne-Kathrin Lindner, og FB Sunfire e. San Amour.

Resultater

STOP OP… når du arbejder med heste

Alt arbejde med heste er risikofyldt. Heste er store og stærke flugtdyr med hurtig reaktionsevne. Mange heste, særligt ungheste, er ikke vant til at blive håndteret, hvilket øger risikoen for ulykker. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne har en bred basisviden om hestes adfærd.

De unge er mest udsatte ved ulykker med heste

I følge Arbejdstilsynets ulykkesopgørelse for anmeldte arbejdsulykker i årene 2013 – 2018 for håndtering af heste (rideulykker undtaget) sker de hyppigste skader ved fald og snublen, samt bid og spark fra heste. 

Det er unge i aldersgruppen 18 til 34 år, der oftest kommer til skade, og ulykkerne sker primært for lønmodtagere. Der sker gennemsnitligt 21 arbejdsulykker ved håndtering af heste om året, ved knap 700 beskæftigede. Da arbejdsulykker kan have alvorlige, livslange følger er det særlig vigtigt at have fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. 

Det er også vigtigt, at der er grundig instruktion af den nye medarbejder – både på hestevirksomheder og i rideklubber – om de konkrete arbejdsopgaver og brug af relevant sikkerhedsudstyr.   

Undgå ulykker med heste 

Mange ulykker kan undgås ved at tænke arbejdssituationen godt igennem, fx før hesten skal læsses, eller før der skal vaskes stalde med højtryksrenser. 
Det er vigtigt at sørge for god oplæring, samt give god instruktion og vejledning til den enkelte arbejdsopgave. Derved kan den udføres på en sikker måde for de personer, der arbejder med hestene. 


SEGES har fokus på sikkerheden, når der håndteres heste. 

I 2022 besøger SEGES hestevirksomheder, rideklubber, efterskoler og landbrugsskoler med hestelinjen, hvor de hjælper med at få fokus på sikkerheden.
Hvis I har lyst til at få et gratis besøg, så læs meget mere HER

Blue Hors Juleshow – en kavalkade af hingste og præstationer

Det har været et fantastisk år for Blue Hors, og det var da også udgangspunktet i juleshowet, hvor journalist Trine Bisgaard Kristensen og avlseder Martin Klavsen fortalte seerne om både deres mere kendte og etablerede avlshingste, de unge og spændende hingste og ikke mindst de mange fornemme ridesportsresultater som især Nanna Skodborg Merrald har stået for.

Trine og Martin havde en fin dialog om hver eneste hest, hvor der både blev fortalt om hestenes formåen (i avl – og/eller sport) samt om fremtidsplanerne for hver enkelte hest, hvilket især med sportshestene var interessant at få et indblik i.

Se hele programmet nedenfor eller her

39 unghingste klar til hingstekåring i Dansk Varmblod

Avlsforbundet Dansk Varmblod har bedømt 2,5 års hingste med henblik på udtagelse til kåring i Herning fra den 9. til 13. marts 2021.

Første bedømmelsesdag var i Vallenbæk, efterfulgt af en hjemmeforbesigtigelse på Bøgegaarden, og den sidste forbesigtigelse blev afviklet på vilhelmsborg den 15. december. Læs mere om forbesigtigelsen: Nu skal Dansk Varmblod se på unghingste!

Bedømmelseskommissionen i dressur fra højre: Signe Wiese, Bjarne Nielsen, Claus Hansen, sekretær Laura Juhl og avlsleder Karina Christiansen. Foto: Helgstrand Dressage/Mia Bach

Blot otte hingste var tilmeldt forbesigtigelsen i Vallensbæk. Bedømmelseskommissionen i springning: Signe Wiese, Johnny Hansen og Bo K. Møller samt avlsleder Karina Christiansen udtog to hingste, mens bedømmelseskommissionen i dressur: Claus Hansen og Bjarne Nielsen samt Karina Christiansen udtog en enkelt unghingst. 

Stald Bøgegården i Bolderslev afholdt hjemmeforbesigtigelse for femten hingste. Bedømmelseskommissionen i springning udtog 8 hingste, heriblandt den 5-årige materialprøvevinder bøgegårdens Comann.

På Vilhelmsborg var det bedømmelseskommissionen i springning, som var først i arbejde. De så 13 springhingste, og herefter opnåede otte hingste adgang til hingstekåringen.

Bedømmelseskommissionen blev ændret på Vilhelmsborg pga. sygdom, og det betød, at Signe Wiese indgik i kommissionen sammen med Claus Hansen og Bjarne Nielsen. 21 hingste opnåede adgang til hingstekåringen i marts.

Hingstene blev til slut longeret. Her er det STRAIGHT HORSE FORZA FARREL ejer og opdrætter Straight Horse.
Foto: Helgstrand Dressage/Mia Bach

Herunder ses listen over de udtagne hingste:

Følgende springhingste er udtaget til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning:

151 NN
Ejer: Henrik Hansen
Født hos:
F: CLARIMO M: PATENTE I Bezirksprämie
MF: CONTENDER MM: ELEGANTE III H
MMF: LANDGRAF I MMM: TALENT ST. PR. ST 

153 WORRES CABALLO
Ejer: Christel May-Worre, Gårdrækken 2 , 4600 Køge
Født hos: June og Mogens Worre-Jensen, Vallø Hovedgaard Billesøvej 3, 4600 Køge.
F: CABALLERO 80 DVH 1242
M: VALLØS CARRERA 208333DW1001370 RDH
MF: BACCARAT XX DVH 887

450 AIRBORN LOX DWB 208333DW1901640
Ejer: Perto Anlæg ApS , Røgenvej 25 , 8472 Sporup
Født hos: Stutteri Lox v/ Joan Arler og Peter Børsen, Højkærvej 74, Sdr. Vilstrup , 6000 Kolding.
F: ACTION MAN ASK Z DVH 1244
M: CALEESI LOX 208333DW1401802 SRDH
MF: CI CI SENJOR ASK DVE 1010

452 SIDEKICK TOP 208333DW1902145
Ejer: Stephen Ingildsen & Stutteri Bøgegården
Født hos: Stephan Ingildsen, Hodsagervej 36 , 7451 Sunds
F: CASALL SEM DVH 1251
M: CASTANA SEM 208333DW1002234 GRDH
MF: TAILORMADE LANCELOT DVH 975

456 KATHMANDU 208333DW1902035
Ejer: Mie Nielsen og Theo de Vos, Rebbølvej 41, Rebbøl , 6392 Bolderslev
Født hos: Mie Nielsen og Theo de Vos, Rebbølvej 41, Rebbøl , 6392 Bolderslev.
F: KANANGO ASK DVH 1247
M: REBBØLGÅRDS CHANEL 208333DW0501756 GRDH
MF: CHICO’S BOY DE421000162200

457 KARTOON DES PREMICES Z 056015Z55236219
Ejer: Sigurd Nielsen, Egene Ridecenter Høje Sandbjergvej 4, 2840 Holte
Født hos: Les Ecuries De Circe Sarl
F: KASHMIR VAN HET SCHUTTERSHOF K28286
M: SORAYA DE LA POMME 25000106786022N
MF: SHINDLER DE MUZE S365961
 
459 QUINT Z 056015Z5546681
Ejer: Bækgaarden Youngster A/S , Låsbyvej 149B , 8660 Skanderborg
Født hos: Bækgaarden Youngster A/S, Låsbyvej 149B , 8660 Skanderborg.
F: QUARZ ASK DVH 1167
M: DIVA Z 056015Z55586115
MF: DIAMANT DE SEMILLY 91446545F
 
461 SYVHØJEGÅRDS OPUS 1 208333DW1900271
Ejer: Niels Osterland, Syvhøjegård Skolebakken 35, 8641 Sorring
Født hos: Niels Osterland, Syvhøjegård Skolebakken 35, 8641 Sorring.
F: SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S DWB DVH 1281
M: SYVHØJEGÅRDS CLARA 208333201004841 RDH
MF: CARMARGUE DVE 895
 
462 UNIK V 208333DW1901354
Ejer: Ole Christensen, Vandstedgaard, Kirkevej 20 , 9240 Nibe
Født hos: Ole Christensen, Vandstedgaard, Kirkevej 20 , 9240 Nibe.
F: SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S DWB DVH 1281
M: KISSME V 208333DW1200962 RDH
MF: CAVALL ASK DVH 1072
 
470 BØGEGÅRDENS COMANN 208333DW1602893 – 5 års
Ejer: Stina og Jørgen Schmidt, Vollerup Byvej 26 Bøgegården, 6392 Bolderslev
Født hos: Stina og Jørgen Schmidt, Vollerup Byvej 26 Bøgegården, 6392 Bolderslev.
F: CRISTALLO I DE441412029203
M: BØGEGÅRDENS QUINTANA 208333DW0807646 GRDH
MF: BØGEGÅRDENS QUIDAM DVH 945

500 A’INT HE SPECIAL S DWB 208333DW1902379
Ejer: Helgstrand Dressage ApS , Uggerhalnevej 80 , 9310 Vodskov
Født hos: Sally-Ann og Flemming Schultz, Æ Stajsvej 25 , 6392 Bolderslev.
F: ACTION MAN ASK Z DVH 1244
M: COCO CHANELL S 208333DW0400168 SRDH
MF: CASSINI I DE321210021688
 
501 BRAVOUR KILEN 208333DW1901475
Ejer: Åse og Henning Urup, Vejlevej 57, Hoddeskov Kilegaarden, 6823 Ansager
Født hos: Åse og Henning Urup, Vejlevej 57, Hoddeskov Kilegaarden, 6823 Ansager.
F: BUBALU 00.10839
M: INDIRA KILEN 208333DW1403285 DH
MF: HEARTBEAT DVE 871

502 MASKEDALS CASEMIRO 208333DW1901454
Ejer: Helle Møller Andersen & Per Christensen, Maskedal 6 , 8660 Skanderborg
Født hos: Helle Møller Andersen & Per Christensen, Maskedal 6 , 8660 Skanderborg.
F: CI CI SENJOR ASK DVE 1010
M: MASKEDALS TALINA 208333DW1300351 RDH
MF: TOULOUSE DVH 1047
 
503 VOLSTRUPS CONWOY 208333DW1901168
Ejer: Pia Hollænder – Henning Jensen, Volstrupvej 54 , 9230 Svenstrup J
Født hos: Pia Hollænder – Henning Jensen, Volstrupvej 54 , 9230 Svenstrup J
F: CONGSTAR DVH 1245
M: VOLSTRUPS CORLANDA 208333DW1002505 RDH
MF: CORLANDO DVE 476

504 DOLYMPIC Z 056015Z55362819
Ejer: Lars Kramer, Grønholtvej 92 , 3480 Fredensborg
Født hos: Lars Kramer, Grønholtvej 92 , 3480 Fredensborg.
F: DOMINATOR 2000 Z 056015Z55706210
M: VINKENKAMP’S OLYMPIC (DE) DE321210245696 BP ZB1
MF: CASSINI I DE321210021688
 
505 TOKIO VD MOLENDREEF 056002W00324090
Ejer: Ib Kirk , Hesterøroddevej 104 , 7990 Ø. Assels
Født hos: Stal van De Molendreef, Molendreef 1 9940 Evergem, 8 Belgien.
F: FONCETTI DE441410370514
M: URGA 056002W00170472
MF: HEARTBREAKER 89.4335
 
511 VASCO ASK 208333DW1900202
Ejer: Stutteri Ask A/S , Fynshovedvej 417, 5390 Martofte
Født hos: Stutteri Ask A/S, Fynshovedvej 417, 5390 Martofte.
F: VERDI 02.04912
M: B-ZANERA DE421000501509 DH
MF: CLARIMO DE421000278903
 
512 OREO BROWNIE H 528003201900500
Ejer: Ib Kirk, Hesterøroddevej 104 , 7990 Ø. Assels
Født hos: H. Hartlief, Hertendijk 2 NL-9321 TT Peize, 7 Holland.
F: DIARADO DE421000339405
M: ELAHNIKI 528003200904335 Stb. Pres.
MF: LONDON W-211054-HGT

Dressurhingstene blev vist løse og for hånd. Her er det ZAVINO G fra Helgstrand Dressage. Foto: Helgstrand Dressage/Mia Bach


Følgende dressurhingste er udtaget til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning:

173 BORBJERGS KING DWB
Ejer: Equi Stallions ApS , Madserud Alle 21 N-0274 Oslo, 3 Norge
Født hos: Jørn Frandsen Dahl, Majgårdvej 31, Borbjerg , 7500 Holstebro.
F: KNOCK-OUT DVH 1298
M: BORBJERGS MICHAELA 208333DW0605002 RDH
MF: DE NOIR DVE 812
 
531 DRESSCODE BLACK HOLST 208333DW1902799
Ejer: Steen S. Blicher
Født hos: Stutteri Holst, v/Anders og Migge Holst Petersen Pindstrupvej 25, Hedeskov, 8410 Rønde.
F: DESPERADO 528003000811054
M: DONNA DIAZ HOLST 208333DW0901966 SRDH
MF: UNO DON DIABLO DVH 962
 
532 LOGO’S DOMINIC 208333DW1900198
Ejer: Ib Kirk & Jette Fries, Hesterøroddevej 107 , 7990 Øster-Assels
Født hos: Jette Fries, Stutteri Logo Agergårdvej 24, Flynder, 7660 Bækmarksbro.
F: HESSELHØJ DONKEY BOY DVE 1199
M: LOGO’S FACET 208333DW1103260 RDH
MF: FÜRSTENBALL DVE 1021
 
535 SVALEGÅRDS HOT DRIVER 208333DW1900436
Ejer: Stutteri Svalegård , v/ Else Marie og Jens Chr. Krabbe Snedstedvej 99, 7752 Snedsted
Født hos: Stutteri Svalegård, v/ Else Marie og Jens Chr. Krabbe Snedstedvej 99, 7752 Snedsted.
F: HESSELHØJ DONKEY BOY DVE 1199
M: SVALEGÅRDS HOTTIE 208333DW0800766 ESRDH
MF: BLUE HORS HOTLINE DVE 916
 
539 STRAIGHT HORSE FORZA FARREL 208333DW1901830
Ejer: Straight Horse ApS , Allerødvej 30 , 3450 Allerød
Født hos: Straight Horse ApS, Allerødvej 30 , 3450 Allerød.
F: BLUE HORS FARRELL DVH 1178
M: STRAIGHT HORSE ROZINA 208333DW1102894 RDH
MF: JAZZ DVH 726
 
541 FABIO G. 208333DW1900820
Ejer: Stutteri G. v/ Helene Geervliet, Vrålyngen 22 , 3540 Lynge
Født hos: Stutteri G. v/ Helene Geervliet, Vrålyngen 22 , 3540 Lynge.
F: BLUE HORS FARRELL DVH 1178
M: SALOME G. 208333DW1400197 RDH
MF: SEZUAN DVE 1110
 
547 FRANKIE 208333DW1903014
Ejer: Henrik Hansen & Helgstrand Dressage ApS, Normarksvej 9 , 2680 Solrød Strand
Født hos: Henrik Hansen, Nordmarksvej 9 , 2680 Solrød Strand.
F: FRANKLIN DVE 1147
M: QUPÉ 208333DW0900170 SRDH
MF: QUATERBACK DE457000206303
 
548 FRANCETTO 208333DW1903725
Ejer: Henrik Hansen, Nordmarksvej 9 , 2680 Solrød Strand
Født hos: Henrik Hansen, Nordmarksvej 9 , 2680 Solrød Strand.
F: FRANKLIN DVE 1147
M: SOUVENIR 208333DW1400086 DH
MF: SEZUAN DVE 1110
 
550 JJ FELLINI 208333DW1901158
Ejer: JJ Horses , Håkon Håkonssons Vei 291 N-1850 Mysen, 3 Norge
Født hos: JJ Horses, Håkon Håkonssons Vei 291 N-1850 Mysen, 3 Norge.
F: FRANKLIN DVE 1147
M: JJ SALVIE N-06-4552 RDH
MF: SANDRO HIT DVH 872
 
551 JJ FRANZ 208333DW1901155
Ejer: JJ Horses , Håkon Håkonssons Vei 291 N-1850 Mysen, 3 Norge
Født hos: JJ Horses, Håkon Håkonssons Vei 291 N-1850 Mysen, 3 Norge.
F: FRANKLIN DVE 1147
M: JJ DONNA SUMMER 208333DW1300295 RDH
MF: BLUE HORS DON SCHUFRO DVE 690
 
553 HS’ EMPIRE 208333DW1902346
Ejer: Povl Hove, Gitte Søgaard & Henning Skaarup, Nørhå Byvej 11, Nørhå , 7752 Snedsted
Født hos: Poul Hove og Gitte Søgaard, Nørhå Byvej 11, Nørhå, 7752 Snedsted.
F: HVID’S EMPEROR DVH 1297
M: STALD SKAARUPS TEMPTANOIR 208333DW1001917 DH
MF: TAILORMADE TEMPTATION DVE 967
 
555 JUST ME DWB 208333DW1901737
Ejer: Helgstrand Dressage ApS og , SG Holding ApS Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov
Født hos: Hanne Hertzberg, Lena og Ulrik Kristensen, Kirkevej 62 , 7830 Vinderup.
F: JANEIRO PLATINUM DVH 1309
M: STIGMA 208333DW1004664 EGRDH
MF: TAILORMADE TEMPTATION DVE 967
 
556 ÅTOFTENS JOVANI 208333DW1900182
Ejer: Stutteri Åtoften I/S & Helgstrand Dressage ApS, Gl Silkeborgvej , 8920 Randers NV
Født hos: Stutteri Åtoften I/S, Gl. Silkeborgvej 27 , 8920 Randers NV.
F: JOVIAN DVH 1302
M: ERA BRILLIANT DREAM DE431310109411 RDH
MF: BENETTON DREAM DE431315131304
 
559 GØRKLINTGÅRDS ROCKABYE 208333DW1900300
Ejer: Blue Hors ApS , Tørskindvej 70 , 7183 Randbøl
Født hos: Gørklintgård v/ Jørgen Ravn, Gørklintvej 8 , 6670 Holsted.
F: ROCK FOR ME DE441411416211
M: GØRKLINTGÅRDS KOKOPELLI DW0801185 RDH
MF: SAMBA HIT III DE457000204203
 
563 SKOVDALS STORM DWB 208333DW1900380
Ejer: Blue Hors ApS , Tørskindvej 70 , 7183 Randbøl
Født hos: Bjarne Skovdal, Viftrupvej 4 , 7540 Haderup.
F: SEZUAN DVE 1110
M: VIRGINIA 208333DW1100904 RDH
MF: TAILORMADE TEMPTATION DVE 967
 
564 SUPERB VON ROSING 208333DW1902503 x
Ejer: Maria von Rosing, Classensgade 40, st. tv. , 2100 København Ø
Født hos: Maria von Rosing, Classensgade 40, st. tv. , 2100 København Ø.
F: SEZUAN DVE 1110
M: HØJGAARDENS MISS UNIQUE 208333DW1202722 GRDH
MF: TAILORMADE TEMPTATION DVE 967
 
566 STRAIGHT HORSE SUN KING 208333DW1901846
Ejer: Straight Horse ApS , Allerødvej 30 , 3450 Allerød
Født hos: Straight Horse ApS, Allerødvej 30 , 3450 Allerød.
F: SIR DONNERHALL I DE433330038601
M: STRAIGHT HORSE ASCENZIONE DW1303105 SRDH
MF: BLUE HORS ZACK DVE 943
 
568 HOLMENS SPOTIFY 208333DW1901353
Ejer: Diana Vejrsø Kruse, Ejsingholmvej 20, Ejsing , 7830 Vinderup
Født hos: Diana Vejrsø Kruse, Ejsingholmvej 20, Ejsing , 7830 Vinderup.
F: SPRINGBANK II VH (SWB) DVH 1262
M: HOLMENS MOKKA 208333DW1401436 BRDH
MF: DREAM BOY DVH 1129
 
569 ÅTOFTENS SPRINGTIME 208333DW1900551
Ejer: Stutteri Åtoften I/S & Helgstrand Dressage ApS, Gl. Silkeborgvej , 8920 Randers NV
Født hos: Stutteri Åtoften I/S, Gl. Silkeborgvej 27 , 8920 Randers NV.
F: SPRINGBANK II VH (SWB) DVH 1262
M: ERA ZUMMERTIME HIT 208333DW1401287 DH
F: ZALANDO DE433331713210
 
570 KLEPPENHUS VITAL 208333DW1901009
Ejer: Cathrine Rasmussen, Gillsveien 64 N-4633 Kristiansand, 3 Norge
Født hos: Cathrine Rasmussen, Gillsveien 64 N-4633 Kristiansand, 3 Norge.
F: VITALIS DVH 1305
M: ICING FOR U (SWB) 752004041201100 DH
MF: AMPÈRE 528003 05.04946
 
572 ZIMBO DE431316807319
Ejer: Blue Hors ApS , Tørskindvej 70 , 7183 Randbøl
Født hos: Reinhard Reents, Brammer Haupstr. 4 D-27308 Kirchlinteln, 6 Tyskland.
F: BLUE HORS ZACKEREY DVH 1265
M: DONNA CLARA DE431315106106 St.Pr.
MF: DON CRUSADOR DE331316543998
 
576 ZAVINO G 208333DW1902043
Ejer: Helgstrand Dressage ApS & Søren Grønborg, Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov
Født hos: Louise Gilbjerg, Lykkeskærvej 10 , 6670 Holsted.
F: BLUE HORS ZACKEREY DVH 1265
M: VEGA ROYAL 208333DW0706831 RDS
MF: ROYAL BLEND DE431314403901

Kilde: Dansk Varmblod


Nanna Skodborg Merrald: Det bliver et rigtig godt juleshow

De har haft travlt med at gøre hestene smukke på Blue Hors den seneste uge. På grund af Covid-19 er deres traditionelle juleshow flyttet til online-platformen – derfor er der blevet filmet ridning på livet løs.

 “På grund af de stadig høje smitte-tal med Covid-19 i Danmark har vi valgt at aflyse det fysiske JULESHOW på Blue Hors torsdag den 9. december.

Sæt i stedet et STORT kryds i kalenderen den 16. december, hvor vi gentager sidste års succes med en ONLINE version af showet, hvor I også får et SNEAK PEAK på HINGSTEKOLLEKTIONEN 2022.

I kan godt glæde jer. 16. december 2021. 19:00 – 21:30,” lyder det fra hingstestationen.

Find mere info her

Og Nanna Skodborg Merrald løfter herunder lidt af sløret for, hvad seerne kan forvente torsdag aften: