Som der er skabt en tradition for, vil der i forbindelse med messen Hest & Rytter i MCH Messecenter Herning blive afvikle gratis foredrag i Auditorium 1. Indgang Vest. Og der er gratis adgang.
De tre foredrag er:
Genkender du hestens smerteadfærd? Dyrlæge Karina Gleerup, PhD & Hesteosteopat EDO
Heste kommunikerer med meget små signaler som vi mennesker ikke altid ser. Mange heste misforstås – de betegnes som ’dovne’, ’frække’ eller ’ondskabsfulde’ – men ofte kan det skyldes smerter! Dyrlæge Karina Gleerup har i sin PhD-afhandling beskrevet hestens Pain Face og har igennem en årrække forsket i genkendelse af smerter hos heste, ved Københavns Universitet. Karina vil ved hjælp af billeder og videoer af heste med smerter, beskrive hvordan vi kan tolke og forstå hestens adfærd og ansigtsudtryk. Foredraget har til hensigt at hjælpe dig til at blive endnu bedre til at opdage når hesten har ondt og derved endnu bedre i stand til at hjælpe den i tide.
Tid: fredag 10. marts kl. 17.00
Minimer risikoen for skader ved miljøskift Hestens Værn og Agria Dyreforsikring
Perioden i de første 3-4 måneder efter at hesten har skiftet miljø er dokumenterbart forbundet med en langt højere risiko for skader for vores heste end ellers. Nogle heste ender med at præstere dårligere eller ligefrem at blive ”frække”/uridelige. Hør panelets råd til, hvad du som hesteejer skal være opmærksom på ved miljøskift og hvordan du laver overgangen fra et miljø til et andet, så nem så mulig for hesten. Panelet giver deres faglige viden og personlige erfaringer videre til salen. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
I panelet sidder:
Dyrlæge Jon Vedding Nielsen
Dyrlæge og behandler Lise Charlotte Berg
En erfaren rytter
Tid: fredag 10. marts kl. 18.00
Forstå hestens mund Dyrlæge Heidi Nielsen og Mette Aarup
Dyrlægerne Heidi Nielsen og Mette Aarup arbejder som hestetandlæger har netop udgivet ’Bogen om tænder, bid og trenser – forstå hestens mund og undgå skader’. Få indblik i hestens typiske tandproblemer og de hyppigste skader forårsaget af bid, der laver klemmelus i mundvigene og slidskader på kindtænderne.
Få tips til valg af bid, justering af trensen, samt inspiration til at lytte til din hests signaler. Efter foredraget er der mulighed for at købe ”Bogen om tænder, bid og trenser” på Nordic Horse’s stand i hal L.
Tid: Fredag 10. marts kl. 15.00 Lørdag 11. marts kl. 14.00 Søndag 12. marts kl. 13.00
Næste gang din hest gaber, skal du være opmærksom – den kan signalere en væsentlig ændring i følelser. Forskning tyder på, at gaben hos heste kan være relateret til frustration eller andre stærkt ladede følelser.
“Gaben anses almindeligvis for at være et resultat af kedsomhed eller døsighed,” siger Aleksandra Gorecka-Bruzda, PhD, fra det polske videnskabsakademi. “Men forskning i hesteadfærd har antydet, at gaben også kan være tæt forbundet med frustration – provokeret adfærd hos heste, især i ophidselsesfremkaldende situationer, såsom før fodring.”
For at udforske emnet og lære, hvordan miljøfaktorer kan påvirke hestegaben, gik Gorecka-Bruzda sammen med forskere ved University of Rennes i Frankrig for at observere 16 tamme heste, der lever i en stabil flok, som tilbragte en stor del af dagen på fold, og 19 Przewalski-heste, der lever i et naturområde.
Przewalski-hest. Foto: Canva
I løbet af flere daglige fem-minutters observationsperioder sporede og kategoriserede forskerne hver hests sociale interaktioner og talte antallet af gange, de gabte.
Przewalski-hestene blev observeret i 10 timer, mens de tamme heste blev observeret i fire timer. Forskerne fandt ingen forskel i gabefrekvens mellem de to grupper, hvilket indikerer, at domesticering alene har ringe indflydelse på adfærden.
Der var dog meget mindre gaben i den tamme besætning som havde gode forhold med mere frihed på fold, end i en sammenlignelig gruppe af rideskoleheste på stald observeret i en tidligere undersøgelse. Dette, siger forskerne, kan tilskrives de muligheder, der tilbydes de tamme heste i den aktuelle undersøgelse – primært rigelig foldtid og ubegrænset adgang til foder.
“I den seneste undersøgelse levede tamhestene under ‘gode’ naturaliserede forhold, og i denne sammenhæng gabte de lidt,” siger Martine Hausberger, ph.d. “Dette viser tydeligt, at den meget høje frekvens af gaben observeret ved tidligere forskning ikke var relateret til domesticering, men til de begrænsede forhold, hestene blev holdt under.”
Velfærdsproblemer og hyppig gaben
Hyppigheden af at gabe varierede, men hingste havde en tendens til at gabe mere end vallakker eller hopper. Forskerne bemærker, at Przewalski-hestene generelt havde flere sociale interaktioner, hvilket kan have påvirket dataene, men begge arter viste en sammenhæng mellem hyppigheden af gab og sociale interaktioner. Hos Przewalski-hestene havde interaktioner forud for gaben fx været en trussel om at bide eller en jagt; derimod var interaktioner mellem tamme heste positive eller neutrale, såsom at snuse til hinanden.
“Det kan foreslås, at blandt andet gaben kan relateres til stigningen i ophidselse, som reaktion på en hvilken som helst positiv eller negativ trigger,” siger Gorecka-Bruzda. “Når en hest gaber meget, bør ejeren ikke konkludere, at den er afslappet, og har det godt, især hvis hesten gaber meget og ofte,” siger Hausberger. “I nogle tilfælde kan det faktisk hænge sammen med døsighed, men høje gabefrekvenser bør tiltrække ejerens opmærksomhed, som så bør observere hesten og situationen for tegn på potentielle velfærdsproblemer.”
Caserapporten, der er offentliggjort i tidsskriftet Veterinary and Animal Science, menes at være den første rapport om den vellykkede terapeutiske brug af phytocannabinoider ved adfærdsforstyrrelser hos heste. Hesten modtog CBD-behandlingen over fire uger.
Hvad er CBD? CBD står for cannabidiol og er det hyppigst forekommende aktive stof (cannabinoid) i cannabis. CBD er ikke et euforiserende stof i modsætning til THC. CBD kan virke muskelafslappende og smertestillende. Fordi, man kender den nøjagtige kemiske struktur af CBD, kan man fremstille det syntetisk.
Ejeren sagde, at den pensionerede sportshest havde vist stereotyp adfærd (krybbebidning og vindslugning) i 15 år, og bestræbelserne på at forbedre situationen var mislykkede. Disse omfattede en halsrem, miljøforbedringer, kostomlægning og beroligende midler. Hun var blevet pensioneret i en alder af 10, hvor hun havde vist denne stereotype adfærd i tre år. Ved stereotypi eller en stereotyp adfærdsforstyrrelse forstås et bevægelsesmønster, som bliver gentaget regelmæssigt, uden at handlingen har nogen klar funktion som f.eks. krybbebidning, vævning, boksvandring eller hovedrysten.
Nogle undersøgelser, bemærkede forskerne, har for nylig vist den potentielle og succesrige terapeutiske anvendelse af phytocannabinoider i veterinærmedicin. I deres case-rapport blev hoppen behandlet med et kommercielt tilgængeligt isoleret CBD-produkt i en dosis og frekvens baseret på tidligere case-rapporter og veterinærfarmakologiske undersøgelser.
Under behandlingen var der ingen ændringer i foderkvalitet eller -mængde eller hestens daglige rutine. Blot en time efter den første administration viste hoppen en forbedret appetit og en stigning i fødesøgningsadfærd. Mellem den første og anden uge af behandlingen blev der observeret et signifikant fald i de timer, der blev brugt på at bide i krybben og vindsuge, med en løbende forbedring af appetit. Hesten blev overvåget for blandt andet kolik, sløvhed, dårlig appetit, temperaturforstyrrelser, diarré, hjerte- og luftvejsforstyrrelser og ustabilitet, men ingen blev observeret.
Efter 30 dage var hestens kropstilstand og pels forbedret, og hun præsenterede sjældent sin stereotype adfærd i folden. Desværre kontaktede ejerne veterinærteamet i den fjerde uge efter behandlingen for at rapportere, at hoppen var blevet aflivet efter et benbrud, traumatisk af natur, hvilket næppe var relateret til CBD-forløbet.
Caserapportholdet bemærkede, at ingen cannabis-afledte veterinærlægemidler i øjeblikket er godkendt i EU (EU) eller Nordamerika. Off-label brug af humane lægemidler kan tillades anvendt til dyr i visse EU-lande eller i USA, kun ved brug af henholdsvis EU- eller USFDA-godkendte produkter. Det er, sagde de, dyrlægers ansvar at forstå deres juridiske ansvar. Caserapportholdet sagde, at de håbede, at beskrivelsen af sagen ville bidrage til at stimulere yderligere forskning i brugen af phyto- og endo-cannabinoider.
“Betydende forskning og kliniske forsøg er nødvendige for at fastslå biotilgængeligheden, doseringen og lægemiddelinteraktionerne hos heste og den potentielle anvendelse til specifikke patologier,” udtalte forskerne.
Der var stor spørgelyst til panelet fra den helt fyldte sal ved temaaftenen om hestehandel. Her kommer et udpluk af nogle af de spørgsmål og svar, som blev debatteret.
I panelet deltog: berider Per Skjærbæk, Højgård dyrlægerne Marie Søgård og Mads Klint, hingsteholder Ib Kirk og advokat Sophus Bøgeskov.
Panelet ved temaaftenen om hestehandel. Foto: Zibrasport Equest
Oplys så meget som muligt
Når heste bliver behandlet af dyrlæge, bliver der lavet en journal, og hvis man ikke vil lade køberen få adgang til journalen, er det vigtigt, selv at få skrevet alle de ting ind i kontrakten, som man tænker er væsentligt, opfordrede advokat Sophus Bøgeskov. Og det blev bakket op af dyrlægen.
Kan man sælge en hest som beset, uden reklamationsret? Det kan man godt, svarede advokaten, men det man ikke kan fraskrive sig, er den viden, man har, men undlader at fortælle køberen om – det man kander for svig, eller loyal oplysningspligt, det kan man ikke fraskrive sig. Men har man givet de oplysninger, man kender i god tro, så kan du fraskrive dig ansvaret for alt det, du ikke kender til. Se på journalen, læg den frem, og er der noget mere, så skriv det i købekontrakten. Og gælder det adfærd, så skriv, hvis hesten fx ikke vil gå ind i traileren.
Den bedste tommelfingerregel er at se på det omvendt, hvis du nu var køber af hesten, hvad vil du så vide?
Advokat Sophus Bøgeskov
Hvad nu, hvis der er journaler på hesten hos flere dyrlæger, og man kun får lov at se den journal, hvor det kun er vaccinationer, og ikke egentlige behandlinger, som er foretaget af en anden dyrlæge? Hvordan står jeg som køber? Svaret fra advokaten er: Hvis det, du ikke har fået oplyst, senere giver problemer, bliver det dig som køber, som får til opgave at bevise, der er væsentlige oplysninger, du er blevet forholdt af sælger.
Hvis jeg som sælger skriver mange oplysninger om, hvordan hestens almindelige uge forløber, hvad den bliver fodret med, og anbefaler, at de får professionel hjælp til træning, og køber så ikke retter sig efter det. Da 50% af alle sager handler om ridelighedsproblemer, og mine anbefalinger ikke er fulgt, hvad så? Advokaten svarer: Hvis problemer opstår, fordi den ikke er blevet redet, som du har anbefalet, så er det købers problem. Det kan godt betale sig at skrive noget, som man næsten selv opfatter som en selvfølge, jo mere jo bedre, opfordrede Sophus Bøgeskov.
Jeg sælger ofte kunders heste, uden at have informationer om, hvad hesten evt. har fejlet. Og har den været helt rask hos mig, hvor ligger så ansvaret, hvis køber opdager, at hesten fx har haft en gaffelbåndsskade, spurgte en berider fra salen. Den ligger hos dig, fastslog Sophus Bøgeskov, og fortsatte, men du vender dig jo mod sælger, og sender kravet videre. Hvorfor sælger du i dit eget navn? Du kan jo lige så godt sælge som fuldmægtig for sælgeren, og så er hæftelsen sælgerens, men det er jo nok fordi, du vil gemme din fortjeneste, sagde Sophus Bøgeskov til stor latter i salen, og det er helt i orden, understregede han.
Vær hudløst ærlig, og lad være med at love mere end I kan stå inde for, så går det nok, lød opfordringen også fra salen.
Man enedes på temaaftenen at følge anbefalingerne fra SEGES Heste om en reklamationstid på 3 måneder. Hvis man ikke skriver noget, er den 2 år, understregede advokaten.
Husk hestevoldgiften
En voldgift er en privat aftalt domstol, man kan bruge, fordi der er sagspukler i byretten. Så voldgiften kan bruges af hensyn til hesten, og den hurtige sagsbehandling. Det kræver, at man i købekontrakten aftaler, eller senere, når tvisten opstår, at sagen skal afgøres i voldgiften. Man kan også aftale, at en fagperson, med bindende virkning for parterne, skal afgøre denne tvist.
SEGES har lavet et moderniseret produkt, Hestevoldgiften, den er vældig aktiv og mange lader deres tvister afgøres her.
Den har også den fordel, at man kun har et skud i bøssen, forstået sådan, at man ikke risikere, at sagen ankes til landsretten. Hestevoldgiftens afgørelse er endelig og bindende. Og der står i reglerne, at hvor det overhovedet er muligt skal sagen være afgjort med endelig kendelse senest 6 måneder efter sagen er blevet indbragt for voldgiften.
Men forbrugerkøberen kan vælge at gå fra en sådan aftale i købskontrakten, forklarede Sophus.
Hold omkostningerne nede under retssag
Når køberen har ophævet handlen med sin reklamation, kan retssagen tage hele og halve år. Imens står hesten på et opstaldningssted og der løber udgifter på til smed, dyrlæge, forsikring osv. oveni kravet. Og hvis sælger har handlet svigagtigt, altså bevidst forhold køber nogle informationer, som er begrundelsen for at handlen skal ophæves, så starter taxameteret fra den dag handlen blev indgået, og hesten blev overtaget af køber. Har hesten fungeret i en periode, tæller den periode ikke med.
Man kan tilbyde at opstalde hesten hos sig, og ønsker køber ikke at tage imod det, så kan køber ikke kræve sine omkostninger til opstaldning. Det giver god mening, for så er køber fri for at have hesten, og sælger har en førstehåndskontrol med, hvordan hesten præsenterer sig, fx når der skal være syn og skøn. Så den bliver præsenteret fordelagtigt, sagde advokaten.
Der var stor tilslutning til temaaftenen om hestehandel i Skive. Foto: Zibrasport Equest
Kissing spine
Hvorfor tager vi røntgen af ryggen? Og det korte svar er: fordi vi kan, understregede Sophus Bøgeskov og uddybede: Dyrlægernes diagnostiske redskaber er blevet bedre og bedre. Og i dag ved vi at fx i forhold til kissing spine er der omkring 2/3 af varmblodsheste, har i princippet torntappe, som kan kategoriseres som tætsiddende, men en meget lille andel af dem får kliniske problemer. Men en tid lang blev det her problem utrolig moderne indenfor juraen, fordi tætsiddende torntappe var lig med handelsfejl, men så kom der heldigvis en landsretsdom, og det er en af de domme, jeg er stolt over at have vundet, som sagde, det kan godt være en hest, har tætsiddende torntappe, men hvis ikke det er dokumenteret veterinærfagligt, at de kliniske problemer hesten har, skyldes de tætsiddende torntappe, så er det ikke en fejl. Det betyder jo ikke, at der ikke er handler, som går i stykker på det grundlag, og her er det så dyrlægen, som har en opgave i at rådgive. Dyrlægen skal beskrive og vurdere, om det fund man har, ikke får betydning.
Og det blev bakket op af en berider fra salen, som understregede vigtigheden af, at dyrlægen rådgiver. Mange købere har ikke den store erfaring i selv at vurdere, de oplysninger de får. Jeg kan kun følge min kunde så langt, så er det dyrlægen, som skal tage over, og forklarer tingene for køber, lød det.
Skriv aldrig i en salgsannonce: Den er ren i røntgen, for så bidrager I bare til forvirringen
Dyrlæge Mads Klint
Når vi betegner hesten som værende ”i normal risiko” er der fortsat noget, som skal tales igennem, det betyder ikke den er ren i røntgen. Advokat Sophus Bøgskov og dyrlæge Mads Klint anbefalede man skriver: I normal risiko – eller ubetydelige fund.
Det er blevet for nemt at sagsøge sælgere, fordi mange har en retshjælpsforsikring. Og os der har prøvet at blive sagsøgt ved, at selvom vi vinder, koster det os alligevel mange penge, lød det fra salen. Sophus Bøgeskov svarede: Det er sådan, at omkostningsspørgsmålet bedømmes suverænt af dommerne, og den tager udgangspunkt i, hvor mange penge man slås om. Det har bare ingen sammenhæng med den blok, som advokaten skriver regninger efter. Og så står man med et netto tab selvom man har vundet, men det koster også for køber. Hesten er blevet stemplet, fordi den har været genstand for en retssag. Det er svært at føle sig som vinder af en sag, hvis man står tilbage med en halvmillion i sagsomkostninger. Det man får tilkendt, står slet ikke mål med det, det koster, bemærkede Per Skjærbæk.
Husk at I som professionelle også kan få en retshjælpsforsikring, anbefalede advokaten.
Standardkontrakter
Der findes gode standardkontrakter man kan downloade bl.a. fra Dansk Varmblod og fra SEGES Heste. I nogle tilfælde kan det godt betale sig at søge professionel hjælp til udformning af en kontrakt, understregede advokat Sophus Bøgeskov. Brug nu en lille smule professionel hjælp til at lave købekontrakten, i stedet for at bruge 10 gange de ressourcer på at slås, når problemet er opstået efter handlen. Og hvornår er det så, man skal overveje professionel hjælp til at skrive kontrakten? Det skal man, når hestens værdi har en størrelsesorden, hvor det faktisk betyder noget for ens egen økonomi, om handlen går godt, svarede advokaten, og hvis man handler ud over landegrænsen.
SEGES Hestes standardkontrakt har som bilag en sælger/køber erklæring. Som er en udmærket tjekliste, man kan gå igennem i forhold til hestens fortid.
Husk at få indskrevet i kontrakten, at alt, hvad der måtte blive fundet senere (efter handelsundersøgelsen og overdragelsen af hesten) der fraskriver sælger sig ansvaret.
Og vælger køber ikke at få lavet en handelsundersøgelse, klinisk og/eller røntgenologis skal sælger få skrevet ind i kontrakten, at man har opfordret køber til at få foretaget den undersøgelse, incl. røntgen. Og så kan man aftale, at reklamationsretten bortfalder efter 3 måneder.
Vi er alle interesseret i at få en god handel, at sælger og køber er tilfredse, og heldigvis kan det lade sig gøre i langt de fleste tilfælde. Var der flere, som gav udtryk for.
Seks shetlandsponyer skal hjælpe naturen tilbage på sporet ved at afgræsse et gammelt naturområde, Dalsminde syd for Hadsund. De er med til at give nyt liv til blomster og insekter, og dermed være med til at få farverne tilbage i det tidligere så blomstrende, smukke naturlandskab, der nu er forsvundet i græs.
Hestene græsser på det fem hektar store areal og de er, med deres tænder og hove, med til at give ly og luft, så andre plantearter end græs, igen kan få fodfæste i området.
Både når shetlandsponyerne spiser, går, klør sig og sågar laver hestepærer, har det en positiv effekt for biodiversiteten i området, for også i de mange hestepærer rundt omkring i slugten giver nye muligheder for liv til insekter og biller.
Kan seks shetlandsponyer virkelig gøre så stor forskel?
“Det mener vi jo, at de kan, og vi kan se, at på det projekt vi har fået op at stå herude, så har de bidraget med rigtig meget,” svarer biolog i Mariagerfjord Kommune Mette Vesterhaab Nielsen til TV2 Nord.
“Når man sætter helårsgræssende dyr – og især heste – på sådan nogle arealer, så kvitterer det med en biodiversitet af en anden liga,” fortsætter hun.
Hele året justerer en dyrholder antallet af dyr, som græsser i Dalsminde, så der altid er mad nok til alle, og i de frodige sommermåneder græsser også både køer og får i området.
Hvert år, i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, inviterer forbundet til en interessant og lærerig aften i selskab med topryttere og/eller -trænere, hvor uddannelse af heste er på programmet. I år er ingen undtagelse. Det er lykkes for Dansk Varmblod at samle guldholdet – for første gang siden den magiske aften i august, hvor rytterne vandt VM-guld. Daniel Bachmann Andersen, Carina Cassøe Krüth, Cathrine Laudrup-Dufour og Nanna Skodborg Merrald tager en hest med til clinic for at videregive deres viden om uddannelse og management af deres kommende stjerner.
Jeg glæder mig rigtig meget, siger Carina
Carina Cassøe Krüth glæder sig meget til at komme til den clinic i Herning, men som hun ærligt siger, så har hun endnu ikke besluttet sig for, hvilken af hendes potentielle, internationale heste, hun tager med til clinic. Hør hende fortælle her:
“Vi vil prøve at vise nogle af de ting, som er udfordrende på vejen,” fortæller Daniel rytterne tager heste på forskeligt uddannelsestrin med til Herning. Han har talt med Cathrine Laudrup-Dufour om at en del af deres clinic kunne være at stille spørgsmål til hinanden om, hvordan de løser forskellige udfordringer i træningen.
Kloner er en eksakt kopi af doneren, hvilket betyder at klonede handyr resulterer i hingsteføl og omvendt. Men nu har en klonet hingst resulteret i et hingsteføl og et hoppeføl. Og det er meget usædvanligt, og første gang det sker i forbindelse med kloning af heste, hvor klonerne er en kopi af originalen også hvad angår køn.
Tilbage i 2005 kom kloning af heste for alvor på dagsordenen både i fag- og dagspressen, da det blev kendt, at Thomas Velins tophingst Quidam de Revel var blevet klonet. Siden er flere betydelige hingste, hopper og vallakker blevet klonet, og vi har set flere af dem i konkurrence ved UVM for unge springheste på Zangersheide.
En klon er en identisk genetisk kopi af donorhesten. Når man skal klone en hest (eller andre dyr) høster man en celle fra donor hesten. Samtidig tages et ubefrugtet æg (hvorfra arvemassen er fjernet) fra en hoppe, og i det æg placeres cellen fra donor hesten – “ægget” begynder at dele sig, som var det normalt befrugtet. Det befrugtede æg bliver implanteret i livmoderen på en hoppe. Cellen deler sig og udviklet sig til et føl, som er en eksakt kopi af donorhesten. I 2012 blev det i FEI besluttet at kloner kan deltage i konkurrencer.
Selvom denne teknik bevarer det oprindelige dyrs køn, er fødslen af kønsomvendt afkom blevet rapporteret hos nogle arter. 16 blastocyster skabt af donorhingsten blev overført til otte modtagerhopper, hvilket resulterede i fødslen af to kloner: et hingste- og et hoppeføl. Begge føl har identiske genetiske profiler, hvilket bekræfter, at de faktisk er kloner af det samme dyr. Nærmere undersøgelser afslørede et 63,X-kromosomsæt i det hoppeføllet, hvilket tyder på et spontant Y-kromosomtab. “Selvom årsagen til det spontane kromosomtab forbliver ukendt for forskerne på dette tidspunkt, rummer muligheden for kønsvending hos heste ved kloning et stort potentiale for bevarelse af truede arter, udvikling af nye avlsteknikker og sportslige formål,” skriver forskerne i en rapport som kan ses i sin helhed her: First sex modification case in equine cloning – PubMed (nih.gov)
“Sælgere skal være åbne om alle de oplysninger, vi har på hestene, og fremviser hesten for køberen tidligt og sent. Hvad kommer køberen med?” spurgte Ib Kirk indledningsvis. Han driver hingstestation og salgsstald på Katrinelund og er initiativtager til den interessante temaaften om hestehandel, der blev afholdt i Skive den 8. februar.
“Det kunne være fantastisk for mig som sælger, hvis køber havde gjort sig nogle overvejelser, og givet mig nogle informationer – så jeg ved, hvilken hest, jeg skal trække ud af stalden til dem,” fortsatte Ib, og kom med nogle overvejelser over informationer fra køber til sælger, som kunne give begge parter en bedre oplevelse af handlen, og køber en bedre rådgivning fra sælger. En form for en køberprofil:
Budget
Formidlingshonorar (hvem betaler, hvem er inde over handlen etc.)
Købers mulighed/planer om hjælp og træning efter købet
Video af rytteren til hest – taget for nylig
Forventninger om hest uden anmærkninger contra budget – hvor realistisk
Tidshorisont – hvor længe har køber søgt hest?
Hvor mange heste har køber haft i dyrlæge?
Hvor mange heste har køber mistet på forsikring?
Overforsigtig pga. tidligere heste?
“Vi elsker vores kunder, og viser gerne hest frem efter almindelig lukketid, men havde jeg haft nogle af de oplysninger, så havde vi måske været fri for nogle uhensigtsmæssige fremvisninger og tidsspilde, samt dårlige oplevelser for hesten,” sagde Ib Kirk bl.a.
Hvor risikoparate er vi som købere?
“Hestehold er lig med risiko, og der er risiko ved at have et levende dyr,” indledte berider Per Skjærbæk sit indlæg under temaaftenen med hestehandel i fokus. “Hvordan er vi egentlig kommet derhen, at alle heste, uanset pris skal handelsundersøges,” spurgte han. Og henviste til, at man i galopsporten kan handle årringsplage i millionklassen uden røntgen, og det giver stof til eftertanke.
Temaaftenen om hestehandel, arrangeret af Ib Kirk, Katrinelund og dyrlægerne Marie Søgård og Mads Klint fra Højgård Hestepraksis på Mors, var et tilløbsstykke. Mange kunne ikke få plads i salen, og i denne artikel bringer vi en videooptagelse af dyrlægerenes oplæg til temaaftenen, som sluttede med en spændende paneldebat.
Dyrlæge Mads Klint fortalte om handelsundersøgelsen i forbindelse med den nye købelov, og om dyrlægernes nye kontrakt, som bruges i forbindelse med handelsundersøgelsen. “Advokaterne kan godt lide at komme efter dyrlægerne, for de ved, vi har et forsikringsselskab, der nogen gange har flere penge i ryggen end sælgerne,” sagde Mads Klint bl.a.
“Dyrlægerne er bange for at blive antastet på deres faglighed, og at skulle bruge en masse tid i retten. Men vi laver også fejl, og derfor har vi et ansvar også i dag, selvom papiret skal underskrives inden handelsundersøgelsen,” fortalte Mads Klint. Hør mere om den aftale med meget mere i Mads Klints indlæg ved temaaftenen.
Der er en risiko ved at købe og holde hest
“Langt de fleste heste har en anmærkning, og køber skal gøre sig klart, hvorvidt de er risikovillige eller ej i en handelssag, og så kan man faktisk få et rigtig fint produkt,” sagde Marie Søgård i sit indlæg.
Handelsundersøgelsen er et øjebliksbillede af hesten. Og der er et dilemma i, at heste, som af dyrlægen vurderes til at være i “normal risiko” gruppen, kun kan forsikres med et forbehold af forsikringsselskabet. Det gav Marie Søgård nogle eksempler på i sit indlæg.
Flere beridere, hestehandlere, avlere, advokater og ryttere var her til aften samlet i Skive til temaaften med hestehandel i fokus. Det blev en særdeles interessant aften, hvor der blev diskuteret og debatteret, både med alvor og humor. Advokat Sophus Bøgeskov prikkede til både dyrlæger og sælgere, og det udløste en god, konstruktiv debat mellem deltagerne i salen og panelet som foruden advokaten bestod af berider Per Skjærbæk, hingsteholder Ib Kirk og dyrlægerne Mads Klint og Marie Søgård.
“2022 blev året, hvor en vigtig lovramme blev ændret til gavn for hestesektoren – nemlig Købeloven. Gennem mange år har købelovens ufravigelige betingelser ved forbrugerkøb gjort det alt for usikkert at engagere sig i handel med heste. Det var bl.a. en omvendt bevisbyrde og en ufravigelig reklamationsfrist på 2 år, der gjorde det alt for svært for opdrættere og andre sælgere at sove roligt om natten,” sagde Hans Marius Jørgensen på Hestekongressen.
Der har været mange eksempler på kedelige retssager. “Vi har også oplevet, at mange heste i disse konfliktsager har lidt unødvendigt meget og er blevet stillet hen i inaktivitet, da de ikke under sagsgangen har haft værdi for hverken købere eller sælgere. Ved domstolene har disse sager ofte kunnet tage 2-4 år inden en endelig afgørelse, og det er selvfølgelig også uholdbart,” sagde formanden videre.
Ændringen af Købeloven ændrede med ét forholdene ved handel med heste, så vi igen har fået rimelige og balancerede betingelser for alle involverede parter. Det er nemlig nu muligt at aftale nøjagtigt det, man ønsker i forbindelse med handel med heste, uanset om de handlende er professionelle eller forbrugere – vi kan også kalde det ”retten til frit at aftale”.
“Når handelsforholdene nu er ændret, så skal vi selvfølgelig passe på, at det ikke bare bliver den anden part, nemlig køberen, der kommer i en ubalanceret og kedelig position i en handelsaftale. Det har været meget vigtigt for os alle i hestesektoren, at vi nu opnår en god og balanceret situation for alle, og derfor har alle de større hesteorganisationer indgået aftale om de samme anbefalinger ved handel med heste – anbefalinger, der skal sikre en ligeværdig situation mellem køber og sælger af heste i fremtiden,” udtalte Hans Marius Jørgensen.
I aften har hingstestation Katrinelund ved Ib Kirk og Højgård Hestepraksis Mors sat fokus på emnet, og det er velkendte, erfarne fagpersoner, som vi gøre de mange deltage klogere på de nye handelsforhold.
* nye aftalergrundlag mellem køber, sælger og dyrlæge Mads Klint fra Højgårdhestehopital
* Købeloven og hestevoldgift v. Advokat Sophus Bøgeskov fra Horton Advokatpartnerskab
* Røntgen- og handelsundersøgelser v. Dyrlæge Marie Søgård
* debatpanel med berider Per Skjærbæk, Højgård dyrlægerne, Ib Kirk, Sophus Bøgeskov Christensen
Den 5. januar. 2007 trådte en ny EU-forordning om dyretransporter i kraft. De regler indebærer, at mange hestefolk skal på et kursus, hvor de lærer at håndtere dyr i forbindelse med transport. Det springende punkt i reglerne er, hvor mange der er nødt til at tage på kursus, for at blive autoriserede hestetransportører. Og sammen med komplicerede regler har det betydet, at Transportforordningen i mange år har været en udfordring for hestesektoren.
”Forordningen skulle forbedre dyrenes velfærd under transport, men jeg vil påstå, at forordningen slet ikke har haft den betydning, når det kommer til transport af heste. Derimod er mange hestefolk blevet mistroet og har fået urimelige bøder for administrative overtrædelser. Andre lande, som f.eks. Tyskland, lever ikke op til forordningen, selvom der egentligt skulle være stillet de samme krav til hele EU. Denne her forordning er bare slet ikke en succeshistorie!” sagde Landsudvalget for Hestes formand Hans Marius Jørgensen på Hestekongressen.
Nu skal Folketinget se på sagen
”Det er derfor med den største glæde, at Folketinget har besluttet at der skal ses nærmere på, hvordan transportforordningen fungerer, når det kommer til transport af heste. Vi er inviteret til at deltage i en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet, og det ser vi i den grad frem til. Det er vigtigt, at vi via denne arbejdsgruppe får sendt nogle signaler til EU om behovet for ændringer, og så er det ikke mindst vigtigt, at vi får ændret praksis ved kontrollerne i Danmark, så vægten lægges på dyrevelfærd og ikke på mindre betydende administrative rutiner, der resulterer i uforståeligt store bøder. Respekten for vores myndigheder bliver altså slet ikke større af sådan en praksis!” sluttede han.
Udfordringerne med Transportforordningen er mange, men helt grundlæggende er der en uklar definition på begrebet ”økonomisk virksomhed” og det har stor betydning i forhold til, om der kræves autorisation eller ej for at transportere heste.
Formand for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen (th) og chefkonsulent Jørgen Kold. Foto: Zibrasport Equest
3 overtrædelse på et år
”Der har været 3 overtrædelser på et helt år, som har betydning for hestens sundhed i forhold til transport af heste, så transportforordningen rammer helt forkert og for hårdt. Vi skal have en anderledes politik og myndighedshåndtering. Vi skal have nogle overvejelser omkring formålet med kontrol. Vi skal have drøftet om det er helt rigtigt at politiet står til Hingstekåring i Herning hvert år for at kontrollere hestene. Er det rigtigt, at tingene foregår på denne måde? Og det koster 7.000 kr. pr. overtrædelse og som man kan se af resultaterne af kontrollerne, har man glemt at udfylde et stykke papir. Og det er voldsomme bøde for det,” understregede chefkonsulent Jørgen Kold på Hestekongressen.
”Vi kører til stævner og kåringer med heste, som vi holder af, og passer på, så vi skal have registrerede heste undtaget for transportforordningen,” fortsatte han. Og i rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport står der bl.a.: ”Under hensyn til disse transporters særlige karakter bør der indrømmes undtagelser fra visse bestemmelser, når registrerede enhovede dyr transporteres til konkurrencer, væddeløb, kulturelle begivenheder eller med henblik på avlsformål.” Og det er det afsnit som åbner mulighed for, at der kan lettes på kravene i Transportforrdningen uden at involvere slagtetransporterne, som loven oprindelig blev lavet til for at kontrollere helt urimelige forhold for dyr på slagtetransporter ned gennem Europa.
”Efter mange drøje år er der lys forude, for der er en mulighed for at få en revision. Og der er mange af vores kolleger rundt om i Europa som også er ramt, dog ikke som herhjemme, hvor vi overholder regler til punkt og prikke,” sluttede chefkonsulenten.
