Ny forskning fra Italien tyder på, at heste forsøger at få et godt kig på sig selv, når de står og kigger ind i spejlet i ridehallen. Genkendelse i en spejling betragtes som en byggesten i selvbevidsthed, giver information om de kognitive (rdet kognitiv betyder forståelse, opfattelse eller erkendelse) og følelsesmæssige færdigheder, der er nødvendige for at udvikle komplekse sociale relationer. Den nye undersøgelse, udført af en gruppe forskere ved universitetet i Pisa, bekræfter tidligere spekulationer om, at heste faktisk genkender sig selv i et spejl.
I 2017 udtænkte en italienske gruppe forskere et pilotprojekt, hvor heste blev testet for spejlselvgenkendelse (Mirror self-recognition, MSR). Resultaterne tydede på, at de pågældende heste faktisk kunne genkende sig selv, men den begrænsede størrelse af forsøget og spørgsmålene om dets metodologi afholdt forskerne fra at drage en endelig konklusion. Men nu har den samme gruppe – Paolo Baragli, DVM, PhD, Chiara Scopa, Veronica Maglieri og Elisabetta Palagi, PhD – gentaget eksperimentet ved at bruge flere heste og lidt anderledes metodik, og resultaterne bekræfter de tidligere resultater.
Hestene kunne genkende sig selv
Til undersøgelsen blev 14 heste individuelt indespærret i en indhegning i 30 minutter under fire forskellige scenarier, et pr. studiedag: Først blev et spejl placeret i indhegningen for at akklimatisere hesten til spejlets tilstedeværelse, spejlet blev placeret så den reflekterende overflade ikke var synlig for hesten. I næste trin blev spejlet forskudt, så hesten kunne se sin refleksion. I den tredje fase blev der lavet et “usynligt mærke” med klar gel på hestens kinder, før den blev returneret til rummet med det afdækkede spejl – dette var for at sikre, at hestene reagerede på synet af mærkerne snarere end fornemmelsen af gel på deres hud. I sidste fase blev farvede mærker, lavet med lugtfri gul eller blå maling, placeret på hestens kinder på steder, der kun var synlige for hesten i spejlet, før den blev returneret til rummet med et udækket spejl. Forskerne overvågede hestene i hver fase og ledte efter adfærd som at bevæge sig ind og uden for spejlets syn – hvad forskerne kaldte “peek-a-boo” – eller at stikke tungen ud for at bekræfte, at deres bevægelser blev reflekteret.
“Både peek-a-boo og at række tunge er uforudset adfærd, sammen med at se bag spejlet og udføre hovedbevægelser foran den reflekterende overflade,” forklarer forskerne og bemærker, at før eksperimentet har ingen af hestene været udsat for spejle. “Dette er meget gentagne eller usædvanlige bevægelser, der kun udføres, når dyr er foran spejlet, sandsynligvis for at kontrollere, om bevægelserne af billedet i spejlet matcher deres egne bevægelser.”
Forskerne bemærkede derefter, om hestene forsøgte at fjerne de farvede markeringer ved at gnide deres hoved mod deres ben, når de så deres refleksioner i spejlet. At gøre det ville indikere, at hestene vidste, at mærkerne, som kun var synlige i refleksionen, var på deres eget hoved. Dataene viste, at ni af de 11 heste forsøgte at gnide de farvede mærker af deres kæber efter at have set i spejlet, mens kun fem ud af de 11 heste forsøgte at gnide de usynlige mærker væk. Desuden udførte studiehestene, der gned de farvede mærker, også fx peek-a-boo.
Alt dette, konkluderer forskerne, tyder på, at hestene besad bevidst selvgenkendelse. De understreger dog, at dette fund ikke er overraskende i betragtning af hestes højt udviklede sociale og følelsesmæssige liv.
“Heste er i stand til at integrere forskellige sansesystemer for også at genkende både andre heste og mennesker; de kan også kombinere forskellige ansigtssignaler fra andre heste for at indsamle information om miljøet,” tilføjer de. ”Desuden kan heste kommunikere deres følelser og forstå ansigtsudtryk på både heste og mennesker. Endelig forsoner de sig efter konflikter og engagerer post-konflikt genforening for at opretholde den sociale balance. Tilsammen indikerer disse resultater, at heste, ligesom andre meget kognitive sociale dyr, viser en vis grad af bevidsthed, hvilket indebærer evnen til at vurdere betydningen af en situation i forhold til både det sociale miljø og selvet.”
Ligger sadlen godt på hesten, så er alt i skønneste orden. Det tror mange hestefolk i hvert fald, men man må ikke lade sig bedrage.
På et eller andet tidspunkt melder der sig muligvis knæ-, hofter eller rygsmerter hos rytteren, hvilket gør vedkommendes opstilling alt andet end perfekt. Men at dette kan skyldes sadlen, konkluderer de færreste ryttere faktisk.
Beate Altenkirch, der bl.a. er uddannet bevægelsestræner, ser ofte, at rytteren slet ikke er i stand til at bruge de korrekte hjælpere, fordi sadlen sætter en stopper for det.
Nu til dags er mange heste udstyret med et kraftfuldt gangartsmønster, og det gør det svært for rytteren at sidde korrekt.
Beate Altenkirch
– Rytteren mangler balance og den positive kropsspænding, og det får dem til at efterspørge en sadel, der kan udligne problemet – altså en sadel med et dybt sæde og store knæpuder, der kan give følelsen af, at man sidder fast, fortæller hun.
– Store knæpuder kan give den illusion, at der er noget, der holder dig fastlåst. Det giver rytteren sikkerhed og stabilitet, lyder det.
Undgå rygproblemer
Men det går faktisk ud over balancen – en god balance sikres nemlig bedst ved, at kroppen konstant er i bevægelse for at finde sit tyngdepunkt.
– Hvis du ikke har plads til bevægelse i sadlen, så kan du heller ikke finde den rette balance, konkluderer Altenkirch.
Sadelmager Natalie Diebold har oplevet tilfælde, hvor rytteren red i for lille en sadel, der påvirkede bækkenet så meget, at rytteren fik hold i ryggen og endte med at få en diskusprolaps. Omvendt kan en for stor sadel også være årsag til, at rytteren glider frem og tilbage og forsøger at klamre sig fast med sine knæ.
Mande- og kvindesadler
Når du vælger en ny sadel, så er det vigtigt at have fokus på rytterens anatomi.
– Der er en stor forskel på mænd og kvinders bækken. Mandens er mere smalt og mindre bevægeligt end kvindens, forklarer Beate Altenkirch.
– En sadel, der passer 100 procent til både rytter og hest, findes ikke. Det vil altid være et kompromis på nogle punkter.
Tip til den rette sadel for dig og hesten, finder du herunder
Seks trin, der hjælper dig til at finde den rette sadel:
Tyngdepunktet
I området omkring 15. og 16. brysthvirvel ligger sadlen perfekt i forhold til dens tyngdepunkt.
Hvis dette ikke er tilfældet, så har det ikke kun konsekvenser for hestens løsgjorthed.
Er tyngdepunktet for langt tilbage, så har rytteren automatisk tendens til at sidde i såkaldt stolesæde.
Sadelmager Natalie Diebold
– Ligger tyngdepunktet derimod for langt fremme, så bliver rytteren konstant nødt til at kæmpe imod tyngdekraften for at kunne følge hestens rytme – og samtidig undgå at sadlen bliver presset i retning af hestens skuldre.
Størrelsen på sadlens sæde
– Hellere for stor end for lille, lyder tippet fra Beate Altenkirch.
Mange ryttere kan måske genkende følelsen af, at et mindre sæde giver mere sikkerhed, fordi bevægelsesfriheden ikke er så stor. Flere sadler har et dybt sæde, der hævder at placere rytteren tættere på hesten.
Det kræver dog, at sadlen er tilpasset hesten – hvis sædefladen er for lille, så kan det føles for snævret.
– Dybden på sæden har indflydelse på bækkenet, fortæller Natalie Diebold. Vigtigst er, at du hele tiden kan vippe bækkenet frem og tilbage uden problemer.
Sædets form
Det bliver en anelse mere kompliceret, når vi tager et kig på sædets form. Den kan nemlig variere meget afhængig af producenten, men sædet vil altid påvirke trykfordelingen på siddeknoglen og skamben.
Også her skal man være opmærksom på, at man kan sidde afslappet.
– Sadelmageren kan dog tilpasse sædet, oplyser Diebold – og det kan man med god grund forsøge, hvis sadlen ellers passer hesten perfekt.
Sadelklapperne
Er sadelklappen for lang, så kan det provokere rytteren til at lægge sit ben for langt tilbage i forhold til at kunne indvirke korrekt på hesten. En for kort sadelklap kan medføre, at ridestøvlen sætter sig i spænd.
Knæpuderne
Knæpuderne på sadlen giver støtte og fornemmelsen af mere balance.
– Puderne skal passe til dine lår, siger Natalie Diebold. Bredere lår har brug for knæpuder, der ikke sidder for højt og ikke er for runde.
Generelt gælder, at knæet skal ligge til men ikke klemmes.
– Rytterne med længere lår har tendens til at klamre sig fast med knæet bag knæpuderne. Og det blokerer for bækkenets bevægelsesfrihed.
Sadelbommens størrelse
Det er hestens ryg, der bestemmer sadelbommens form, men rytteren har altså også noget at skulle have sagt.
– Er er bommen for smal, så fører det til en belastning af rytterens skamben. Er den derimod for bred, så vrides låret, forklarer Natalie Diebold og uddyber:
– Rytteren skal altid mærke efter om sadlen giver en god fornemmelse.
West Nile-Virus eller Vestnilfeber er en anmeldepligtig sygdom herhjemme. West Nile-Virus er en ikke-smitsom virussygdom der hovedsageligt påvirker fugle, heste og mennesker og overføres af myg. Det er en sygdom af afrikansk oprindelse, men den har spredt sig over hele verden takket være trækfugle, som er virusets vigtigste værter, der opretholder en myg-fugl-myg-cyklus, der undertiden omfatter heste eller mennesker.
Sygdommen er endnu ikke påvist i Danmark, men klimaændringer betyder, at der er kommet ekstra fokus på sygdommen. Ifølge overvågningen i Tyskland, er der bl.a. fundet virus hos en hest i Hamburg-området.
Sygdommen skyldes infektion med et virus. Et såkaldt flavovirus. Infektionen ses især hos vildlevende fugle, som må betegnes som sygdommens egentlige vært. Virus spredes med myg fra fugl til fugl. Det er den eksotiske blodsugende stikmyg, som f.eks nilmyggen, som er ansvarlig for spredningen.
Fra fuglene kan stikmyg overføre sygdommen til pattedyr og også til mennesker. Det viser sig, at specielt heste og mennesker er meget følsomme overfor sygdommen.
Symptomer på at din hest har fået West Nile-Virus
Hesten smittes ved, at en stikmyg overfører virus fra en fugl til hesten. Smitte mellem heste sker formentlig ikke, da der ikke er så mange virus i hesten.
Ofte ses der ingen symptomer hos den smittede hest, men udvikles der symptomer vil de være svage og influenzalignende. Men hos en lille del af hestene forløber sygdommen mere voldsomt, idet virus angriber hjernen. I disse tilfælde ses forringet syn, tvangsbevægelser, nedsatte reflekser, rystelser, ujævn gang og omflakken. Dødeligheden hos heste med alvorlige kliniske symptomer er høj.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for vaccination af heste, der skal udenlands, med deres praktiserende dyrlæge. Endvidere opfordrer Fødevarestyrelsen de praktiserende dyrlæger til at være opmærksom på symptomer hos syge heste, der kan være smittet med WNF.
West Nile-Virus og mennesker
Hvert femte menneske, der bliver smittet med West Nile-virus, får feber, ledsmerter og hovedpine. Men hos få udvikler sygdommen sig mere alvorligt. For eksempel til dødbringende hjernehindebetændelse – meningitis.
West Nile-Virus i Tyskland
National Reference Laboratory for West Nile Virus Infections ved Friedrich-Löffler-Institut har offentliggjort sin årsrapport for 2022. Infektionerne hos fugle og heste var koncentreret i de østlige forbundsstater sidste år. For første gang blev WNV dog også påvist i en hest i Hamborg-området. Indtil videre har der ikke været nogen større spredning i Tyskland, men der skal stadig udvises forsigtighed, når det kommer til West Nile-virussen. 17 tilfælde hos heste og 54 hos vilde og zoologiske fugle sidste år var hovedsageligt i delstaterne Berlin, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen og Thüringen. To infektioner forekom hos heste i Hamburg-området og i det sydvestlige Mecklenburg.
Kilder: Fødevarestyrelsen, Gærum Dyreklinik, Reiten st. Georg
Dagen før Hestekongressen, den 28. januar, blev SEGES heste gjort opmærksom på, at der er sket en ændring i dyresundhedsloven. Nu vil der også vil blive stillet krav til at en besætningsansvarlig registrerer flytninger, når der er tale om ophold under 30 dage. Det kan f.eks. være deltagelse i stævner, kåringer, væddeløb osv. Der er endnu ikke et opslag om det på Fødevarestyrelsens hjemmeside, og man må derfor håbe, at der kommer en god dialog mellem styrelsen og branchen, så dette ikke implementeres herhjemme.
”Det har vi været meget ærgerlige over at høre, og vi mener så absolut, at der skydes over målet i den sammenhæng. Jeg kan sige, at vi fra Landsudvalget for Hestes side vil vi gøre alt hvad vi kan, for at overbevise det politiske system om, det ikke bør blive en del af vores hverdag med hestene,” udtalte formanden for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen.
I 2021 trådte en ny EU lovramme i kraft, som bliver kaldt Dyresundhedsloven. I den forbindelse blev der bl.a. stillet krav til at myndighederne nu skal holde styr på hestebesætningerne, med det formål at kunne opspore og inddæmme eventuelle smitsomme sygdomme. I Danmark fik det den konsekvens, at hestebesætningerne nu skal være registreret i Det Centrale Husdyrbrugs Register, CHR. Det er et register, som vi kender fra andre dyrearter som kvæg og grise, men nu er turen altså også kommet til heste.
”I Landsudvalget for Heste har vi det synspunkt, at administrative krav sagtens kan være fornuftige, men den administrative byrde skal kunne stå mål med de gevinster, der opnås, også for hestesektoren selv. Med det udgangspunkt var vi egentligt ikke så imponerede, da vi første gang hørte om de nye administrative krav, da vi ikke så let kunne få øje på gevinsterne. Man kan jo nemlig med rette spørge, hvad det er, vi prøver at beskytte os imod? Jo, ”Afrikansk hestepest” og ”Vest-Nil Virus” er selvfølgelig skræmmende sygdomme, men det er jo altså ikke noget, vi sådan har følt os særligt truet af. Vi kan godt se, at det er godt at være forberedt, også for det tilfælde at klimaændringer bringer disse smitsomme sygdomme tættere på os. Men vores budskab til Fødevarestyrelsen har hele tiden været, at de administrative eller økonomiske byrder ikke bør være ude af proportioner i forhold til de gevinster, der kan opnås,” sagde formanden bl.a.
Formand for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen (th) og chefkonsulent Jørgen Kold. Foto: Zibrasport Equest
Kravet er, at man skal gang logge ind med MIT-ID og registrere vores hestebesætning på CHR’s hjemmeside, og der er lagt op til et gebyr på 180,- kr. pr. år for en besætning på op til 10 heste.
”Vi har så i 2023 fået krav til, at også de enkelte heste skal registreres på hestebesætningerne. Det foregår via en app og koster ikke noget gebyr. At det ikke koster noget, er vi selvfølgelig tilfredse med. Vi kunne dog umiddelbart godt tænke os, at indberetningerne også kan foretages på PC, så den administrative byrde ikke bliver for stor for større hestebesætninger,” supplerede formanden.
Nye, strammere regler
”Det er jeg ikke begejstret for,” indledte chefkonsulent Jørgen Kold fra SEGES Heste, da han uddybede de nye krav. Tidligere har man ikke skullet registrere heste, som flyttes midlertidig, hvis det sker i under 30 dage, men det er nu ikke længere tilfældet. Nu skal alle flytninger registreres i en log af den besætningsansvarlige, som skal kunne vise den ved kontrolbesøg. Det betyder angivelse af alle hestens data, chip.nr. CHR-nummer, dato for flytning mv.
”Det skal ske, hvis vi skal til stævne, jagt, væddeløb, kåringer og træning. Det er jeg rigtig ked af. Jeg har talt med Fødevarestyrelsen, om vi kan finde veje ud af dette. Det er en EU lovramme, og et et krav helt ud over det rimelig og logiske,” sagde chefkonsulenten.
SEGES Heste har spurgt, om man kan lave en enklere model, hvor man, hvis der sker et smitteudbrud, skal kunne redegøre for, hvor hesten har været de seneste 14 dage. Det kan man godt huske.
”Det her er en kedelig udvikling! Vi syntes det er skudt langt over målet i forhold til formålet, som er smitteopsporing, de sygdomme som er anmeldepligtige, dem har vi ikke problemer med, det er: Vest Nile Virus og afrikansk hestepest.”
Anna Kasprzak inviterede 30 unge, talentfulde dressurryttere på besøg en lørdag formiddag i januar, inden de skulle videre til træningssamling uden hest på ECCO Centeret i Tønder. Anna og Frederikke Gram Jacobsen, som rider for Anna 4 formiddage om ugen, viste to heste og Anna fortalte nærmere om, hvordan træningen udvikler sig for hhv. 6-årige Roxette e. Revolution og 7-årige Danciero e. Dancier. Anna var som altid meget ærlig omkring det, som har været svært og let i træningen af hestene. Inden alle gik i ridehuset for at se hestene i praksis, samledes rytterne i Annas hyggelige rytterstue til en snak om uddannelse, træning, undervisning med mere. Anna fortalte, hvordan hun har en plan for sine dressurheste, så deres daglige træning suppleres med ture ud i naturen, daglig ophold på fold og en tur i spa eller på vandbånd, og det faktum, at hun faktisk kun har fire dage om ugen, hvor der står egentlig dressurtræning på programmet.
Det blev til en god pingpong mellem Anna Kasprzak og de to landstrænere Lisbet Seierskilde og Dennis Fisker.
Her følger lidt guldkorn fra dagen:
Hvis man har en hest, som ikke er så god til fri trav, hvordan griber man så det an? “Om det er fri trav eller en galoppirouette, man har udfordringer med, skal man overveje, hvad er årsagen til problemet? Og så må man prøve at mærke efter om ens grundarbejde er helt på plads. Jeg tror ikke, det er en fordel, hvis hesten ikke er god til fri trav, at lave mange fri trav i træningen. Så tror jeg ikke, man kommer til at ride længe på den hest, for det er enormt slidsomt for hesten. Jeg fokuserer i stedet på at få hesten styrket. Jeg oplever ofte, at lader man den problematiske øvelse ligge, og i stedet får opbygget hestens styrke, at problemet løser sig selv. Og det samme med pirouetterne, lad være med at snurre rundt og rundt og tro det hjælper noget. Vær kreativ og prøv nogle andre ting af, opfordrer Anna. Find ud af, hvad der virker.
”Sammen med underviseren skal man finde ned i kernen til problemet, for det kan være at hesten mangler smidighed, styrke mv. så man derigennem kan løse tingene. Det er sjovt, som dressuruddannelse kræver kreativitet, og ikke bare at terpe rutinemæssigt,” supplerede Lisbet.
Anna Kasprzak og Lisbet Seierskilde (th). Foto: Zibrasport Equest
Programridning
I stedet for at ride hele dressurprogrammet igennem, på det niveau, man nu er nået til i sin træning, så opfordrer Anna og Lisbet til, at ride brudstykker af programmerne i stedet for.
”Jeg har heste, som skal et niveau op i vintertræningen, og på dem rider jeg hele programmet igennem, så jeg ved, hvor jeg er i forhold til at ride programmet til stævne. Nogle gange kan man blive grueligt overrasket,” fortæller Anna ærligt med et smil.
”Jeg er klar tilhænger af at ride kombinationer og brudstykket af programmerne. Jeg deler det måske også op i travsekvenser den ene dag og galop den næste, især op mod stævnestart, hvor jeg tænker, jeg skal have finpudset linjerne i programmerne,” supplerer Anna.
Anna og Lisbet er meget enige om, at skridtpause velplaceret gennem hele træningstimen er særdeles vigtigt, både for rytter og hest. ”Man kan godt blive opslugt, når man er i ridningen, og få sprunget en skridtpause over, som burde være der. Som underviser, hvor man observerer hesten fra jorden, er det væsentlig nemmere at huske skridtpauserne, fordi man kan se på hestens reaktioner og krop, at den trænger til en pause – og rytteren lige til luft. Det er en stor del af det, man skal have fokus på, også i forhold til hestens helbred, så man ikke få lavet en træthedsskade,” understregede Lisbet.
”Det er ofte også sådan, at sidder man og bøvler med et eller andet, og man ikke lige kan komme igennem med det, sammen med hesten, så tag lige en skridtpause. Få luft, både rytter og hest, og så er det ofte sådan, at problemet er blevet bedre eller løst,” siger Anna.
Det kan være svært at sige, hvornår man er nået dertil i træningen, at man kan standse, fordi den øvelse, man har arbejdet med, er blevet fin. Til det siger Lisbet: ”Det kan godt være, det er changement nr. 2 eller 3 du laver, som egentlig blev det bedste. Og så er de efterfølgende changementer måske ikke helt lige så gode. Så må man erkende, man må stoppe, og ikke blot fortsætte indtil man måske igen får et godt changement.”
”Den erkendelse af, man har lært hesten noget, selvom man ikke nødvendigvis ender med den bedst udførte øvelse til slut, er også vigtigt. Man kan godt rykke sig positivt, selvom der er op og nedture undervejs.”
Noget af det aller vigtigste man skal kunne som rytter, er at huske og også lære, at mærke efter, hvordan hesten har det. Det er godt at lægge en plan for ugen, og gå efter den, men det er samtidig meget vigtigt, man kan mærke på hesten, om den er med på dagens program.
Dennis Fisker supplerer: ”Hvis man træner, og alting fungerer, efter 15-20 minutters træning, så er der ingen grund til at ride i 40 minutter. Så kan det være, det er den dag, hvor hesten får lov til at slutte træningen tidligt, og gå en tur ud i skoven.
”Man skal hele tiden vurdere sin træning, brug hjernen, når I rider i stedet for at blive en maskine, som blot kører derudaf. Se logisk på træningen,” opfordrede han.
Hvis man er afsted til stævner over flere dage, bliver hestene ofte morgentrænet og/eller aftentrænet foruden de går programmet. Igen skal man være meget opmærksom på, hvad det er man forlanger af hesten, bemærker Dennis: ”Hvor tit er det, at hesten er i så god form, at den kan gå tre gange på en dag? Så her er vi nødt til at tænke os om, og gøre noget ekstra, give den noget tilskud, få trukket med den, så den får syren ud af kroppen eller andet, vi kan gøre for hesten. Tænk i helheder, både til stævner og i hverdagen. Tænk på, hvad du skal gøre for din hest, for at få det bedst mulige resultat.”
De danske hingstestationer skal have sædforsendelserne godkendt af Fødevareregionerne inden eksport. Prisen for det arbejde kan gøres op til en timeløn på 3600 kr.
”Det er timebetalinger vi ser i de allerdyreste konsulentfirmaer eller advokatbureauer, så man forventer, arbejdet må kræve udstyr eller ekspertise i én eller anden form – det er bare ikke tilfældet. Fødevareregionerne skal tjekke gyldigheden af nogle datoer op mod nogle godkendelsespapirer – det sker på Fødevareregionernes kontorer, så der er altså ikke engang kørsel involveret,” sagde formanden på Hestekongressen og det følgende gav anledning til gisp fra salen:
”Det er altså stærkt kritisabelt at arbejde, der kan udføres af kontorassistance bliver prissat til 3600 kr. – i statens regi. Vi har både gennem dialog med embedsværket og via høringssvar peget på problemerne, men vi står tilbage uden, at det har nyttet noget.”
TRACES 3000 kr. i Danmark 240 i udlandet
”På et andet område har vi også for alvor fået en økonomisk udfordring, nemlig når vi skal krydse grænser med vores heste. I den forbindelse skal det nye TRACES system anvendes. Det betyder regninger på mindst 1200,- kr. men mere typisk i nærheden af 2000,- kr., eller faktisk alt for ofte i nærheden af 3000,- kr. Det er i den grad begrænsende for vores muligheder for at udøve hesteaktiviteter over grænserne. Når vi så sammenligner med de priser, som de øvrige EU lande tager for de samme ydelser, så bliver man i den grad forundret. En hest kan f.eks. blive sendt til Frankrig fra Danmark for ca. 3200,- kr., men kan komme hjem igen med et udsyn fra de franske myndigheder til 32 Euro, altså ca. 240 kr. – så er det vist tydeligt at der er noget galt. Eksemplet er slet ikke enestående og det må og skal ændres,” sagde formanden.
Landskontoret for Hestes formand Hans-Marius Jørgensen. Foto: Zibrasport Equest
SEGES Heste vil rejse Fødevareregionernes gebyrer politisk, da der ikke er rimelighed i de vilkår for danske eksportvirksomheder og sportsudøvere, og ud fra en erhvervspolitisk vinkel har vi, som formanden bemærkede: …en sund og meget konkurrencedygtig hestesektor, som i den grad bliver begrænset af disse tilstande.
”Når vi oplever så stor en forskel på gebyrerne, så må det undersøges, om det kan skyldes, at de gebyrer, som vi hestefolk betaler, er med til at dække mere end det, der handler om heste.”
“Et andet aspekt er dog også væsentligt. I Danmark kan vi nemlig udelukkende købe ydelserne hos Fødevareregionerne. I andre EU-lande kan vi se, at også praktiserende dyrlæger inddrages i myndighedernes service. Det bør også undersøges, om det er en vej at gå, da de praktiserende dyrlæger jo har deres daglige gang i hestebesætningerne, og derfor måske kan drage nytte af nogle effektiviseringsfordele. Noget skal i hvert fald ske på dette punkt, hvis respekten for systemet skal bevares”, sluttede formanden det indlæg på Hestekongressen.
Også på Facebook kan man se opslag fra ryttere, der kæmper med store regninger:
Den seneste Hestekongres blev afviklet i 2020, og har været aflyst pga. coronanedlukningen, og formanden kunne glæde sig over, at den positive udvikling i hestesektoren havde bidt sig fast. ”Vi var meget bekymrede over hestesektorens velfærd under coronanedlukningen. Der viste sig heldigvis ikke at være grund til bekymring. I 2022 så vi en stigning i inflationen, men indtil videre har vi ikke kunnet spore en nedgang i bedækningstallene, men vi er meget opmærksomme på vores nøgletal, når bedækningssæsonen kommer i gang. Og vi krydser fingre for, at inflationen kommer på et lavere niveau i det kommende år,” sagde formanden bl.a.
Han glædede sig over at ændringerne af Købeloven har været en væsentlig forbedring. Det har været vigtigt for os alle i hestesektoren, at vi nu opnår en god og balanceret situation for alle, og derfor har alle de større hesteorganisationer indgået aftale om de samme anbefalinger ved handel med heste, der skal sikre en ligeværdig situation mellem køber og sælger af heste i fremtiden.
”Det vi handler med, er noget levende, som kan ændre sig både fysisk og adfærdsmæssigt på kort tid,” forklarede Chefkonsulent Jørgen Kold, da han forklarede baggrunden for ændringerne i købeloven. Forbrugerbeskyttelse er lavet for at beskytte forbrugerne mod store multinationale selskaber, det giver mening, når vi køber en vaskemaskine, men 94,2% af alle føl herhjemme, bliver solgt fra opdrættere som kun har 1-3 føl årligt, så i hestesektoren er der ikke tale om multinationale selskaber, selvom, vi i Danmark har fået nogle store spillere på markedet. Fra 1. januar blev loven ændret så køb af heste ikke er et forbrugerkøb i lovens forstand.
”Det vi har fået nu betyder, at vi frit kan aftale reklamationsret, og bliver det brugt til at vi sælger heste ”som beset” betyder det, at vi bare har fået en anden ubalanceret situation. Det vil have stor betydning for branchens renomme, derfor har branchens organisationer bakket op om SEGES, Den danske dyrlægeforening, Dansk Varmblod, Hestens Værn, Dansk islandshest osv. besluttet at når vi handler, så bør reklamationsfristen være på 3 måneder, det giver gode vilkår for køber og sælger. Vores håb det er at vi danner en egentlig branchestandard, så det er 3 måneders reklamationsret, som bliver grundlaget i handler fremadrettet.”
Formand for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen (th) og chefkonsulent Jørgen Kold. Foto: Zibrasport Equest
CHR-registrering
Der er netop, dagen før Hestekongressen, sket en ændring i dyresundhedsloven, det ærgrede formanden sig over, og lovede de ville gøre alt for at forsøge at ændre de nye krav, som bl.a. betyder, at der skal foretages CHR-registrering af den besætningsansvarlige, når det gælder flytninger også under 30 dage, som hidtil har været friholdt. Det kan være deltagelse i stævner, kåringer mv.
Det er en EU-forordninger, der stiller krav til registrering af hestebedrifter, og formålet er smittespring. Det har været overkommeligt i pris og let at udfore det koster 180 kr/år for hestehold op til 10 heste.
”Alt i alt har det været overkommeligt, det kunne godt være værre, sagde chefkonsulenten, men, i denne uge er der kommet nye krav. Det er jeg ikke begejstret for. I praksis vil det sige vi skal anføre dato reg. Nr. chip og CHR nummer, hvis vi skal til stævne, jagt, væddeløb kåringer og træning, så skal vi inden 7 dage have det anført i en log, som den besætningsansvarlige skal vise ved kontrolbesøg. Det er jeg rigtig ked af. Jeg har talt med Fødevarestyrelsen om vi kan finde veje ud af dette, det er en EU lovramme, det er et krav helt ud over det rimelig og logiske, Vi har spurgt om en enklere dansk model: Vi skal ikke fremvise det på forhånd, men hvis man får et smitteudbrud, skal man kunne redegøre for, hvor hesten har været de seneste 14 dage. Det kan man godt huske. Det har er en kedelig udvikling! Vi syntes det er skudt langt over målet i forhold til formålet, som er smitteopsporing, de sygdomme som er anmeldepligtige, dem har vi ikke problemer med, men er naturligvis opmærksomme på, det er: Vest Nile Virus og afrikansk hestepest.”
190.000 heste i Danmark
”Vi har ca. 190.000 heste i Danmark, og vi skaber ca. 20,.000 arbejdspladser med en omsætning for ca. 22,5 mia kr for dansk økonomi, men, understredede chefkonsulent Jørgen Kold, så er forbrugerøkonomien i en dårligere forfatning, og den er faldet til et historisk lavt niveau. Vi ser dog en lille stigning siden oktober, og det er vigtigt for vores sektor.
Ændringen af hesteloven satte gang i væksten som er på ca. 30% siden 2015 og ændringen af købeloven peger i samme gode retning. ”Dyresundhedsloven, CHR-registreringerne, kan få betydning for væksten, fordi hesteejere er ved at nå et mætnings-, træthedspunkt i forhold til lovgivningen, sagde chefkonsulenten.
Transport af heste
Transportforordningen har i mange år været en udfordring for hestesektoren, den skulle forbedre dyrenes velfærd under transport, men har slet ikke haft den betydning, når det glæder transport af heste. Urimelige bøder for administrative overtrædelser har ramt de hjemlige hesteejere, mens man i andre lande som fx Tyskland ikke lever op til forordningen.
”Der har været 3 overtrædelser på et helt år, som har betydning for hestens sundhed i forhold til transport af heste, så transportforordningen rammer helt forkert og for hårdt. Vi skal have en anderledes politik og myndigheds håndtering. Vi skal have nogle overvejelser omkring formålet med kontrol. Vi skal have drøftet om det er helt rigtigt at politiet står til Hingstekåring i Herning hvert år for at kontrollere hestene. Er det rigtigt, at tingene foregår på denne måde. Og det koster 7.000 kr. pr. overtrædelse og som man kan se af resultaterne af kontrollerne, har man glemt at udfylde et stykke papir. Og det er voldsomme bøde for det,” understregede chefkonsulenten.
”Vi kører til stævner og kåringer med heste, som vi holder af, og passer på, så vi skal have registrerede heste undtaget for transportforordningen,” sagde Jørgen Kold, som fortæller, at der skal ses på forordningen (som er en EU forordning) i år.
”Efter mange drøje år er der lys forude, for der er en mulighed for at få en revision. Og der er mange af vores kolleger rundt om i Europa som også er ramt, dog ikke som herhjemme, hvor vi overholder regler til punkt og prikke, det er ikke tilfældet fx i Tyskland.”
MRSA hos heste
”MRSA og heste er ikke noget, vi sådan har haft så meget fokus på, og det er der forhåbentlig en god grund til, nemlig at der ikke er noget, der tyder på, at vi står med et problem med heste som en kilde til spredning af MRSA, sagde formanden, men der har været gennemført screeninger af hestebesætninger for MRSA. Og formanden udtrykte bekymring om, Fødevarestyrelsens undersøgelse, som opleves som spild af ressourcer.
Der var en forekomst af en ramt hest i 11% af hestebesætninger, når man passerer et niveau på 10% skal man tage aktion. Det kan være skiltning med; at nu skal du huske at overholde hygiejne forhold for der er risiko for MRSA. Og det fandt man i 2019 i hestebesætninger, men gjort på baggrund af hestebesætninger på mere end 25 heste. Vi har lavet en stikprøve, der viser at kun 10% af de danske heste står i besætninger på mere end 25 heste. ”Det betyder der kan træffes beslutninger på et urigtigt grundlag. Og to år senere undersøgte man det igen på besætninger over 25 og der blev resultatet 2%. Udfordringen er, har man passeret 10% skal vi sætte i gang med en aktion, skilte og lave faciliteter til håndvask og afspritning Vi vil arbejde videre med, det her det er uhørt, sagde chefkonsulenten.
En timeløn på 3600 kr.
Gebyrerne for Fødevareregionernes ydelser er alt for højde. Danske hingstestationer, der skal have sædforsendelser godkendt af Fødevareregionerne inden eksport. Prisen for det arbejde kan gøres op i en timeløn på 3600 kr., fortalte Hans Marius Jørgensen og der gik et gisp gennem forsamlingen. Han kom med flere eksempler på de horrible gebyrer hestefolk pålægges herhjemme. Og SEGES Heste vil rejse Fødevareregionernes gebyrer politisk. ”Vi er nødt til at se på sagen udfra en erhvervspolitisk vinket. Vi har en sund og meget konkurrencedygtig hestesektor, som i den grad bliver begrænset af disse tilstande,” understregede formanden.
Lovrammer der ikke fungerer i praksis
”Vi ser lovrammer, hvor man tænker, at det altså ikke fungere super godt i praksis her i vores danske hestehold Det er bl.a. transportforordningen og de nye krav til fortegnelser og flytninger som gode eksempler.”
”Umiddelbart tænker jeg, at det kan være sundt at inddrage brugerne og erhvervet i langt højere grad under tilblivelsen af forskellige EU-lovramme, så kunne man måske frasortere en del af det, der slet ikke fungere,” sagde Hans Marius Jørgensen bl.a.
De senere år er der arrangeret en kongres for dyrlæger i forbindelse med ”Jumping Amsterdam”, det internationale spring- og dressurstævne med World Cup kvalifikationer, som lige nu er i fuld gang i den hollandske hovedstad. Dyrlæger fra hele verden er samlet til kongressen, og dyrlæge Jonas Rasmussen fra Højgaard Hestehospital er blevet indbudt til at være en del af det team, som skal præsentere ny forskning og lægge op til debatter om handelsundersøgelser med mere.
”Vi tager altid en lille flok afsted fra klinikken for at komme til kongressen hernede. Jeg har været her 5-6 gange tidligere,” fortæller Jonas Rasmussen. De dygtige foredragsholdere lokker topdyrlæger med speciale i sportsheste til fra stort set alle dele af verden. Kongressen åbner mulighed for, at den nyeste forskning på området bliver delt og debatteret, med fokus på, hvordan dyrlægerne bedste muligt behandler og hjælper sportshestene.
”Den første dag var der foredrag om den nyeste forskning i behandlingen af gaffelbåndsskader og hjertelidelser,” fortæller Jonas, som foruden at få værdifuld viden med hjem til klinikken, også får lejlighed til at pleje sit netværk og udvide det.
Indbudt til at holde indlæg
Jonas Rasmussen er en erfaren sportshestedyrlæge. Hans primære interesseområde er haltheder og heste med biomekaniske problemer, og desuden er han meget erfaren, når det kommer til at vurdere heste i forbindelse med handelsundersøgelser. Selv vurderer han, at han foretager omkring 200 handelsundersøgelser på årsbasis.
”I år blev jeg bedt om at holde praktiske øvelser, og demonstrere, hvad jeg ser på og, og hvordan jeg foretager en handelsundersøgelse. Jeg fik 4, for mig ukendte heste, som jeg skulle undersøge. Mens jeg lavede undersøgelserne, skulle jeg fortælle, hvad jeg lagde vægt på, og de tanker jeg gjorde mig undervejs,” fortæller Jonas. Der var 4 andre dyrlæger, som fik samme opgave, og deres måde at foretage handelsundersøgelser, og deres fund, blev så debatteret blandt deltagerne.
Dette er et led i at forsøge at ensrette handelsundersøgelserne, da det er lige så frustrerende for dyrlægerne som hesteejerne, når der opstår uoverensstemmelser i vurderingen af evt. fund under en handelsundersøgelse.
Jonas erkender, at det de enkelte dyrlæger har i ”rygsækken” spiller ind, når hestens sundhedsstatus skal vurderes. Dyrlægerne bliver i realiteten bedt om at tage et kig i krystalkuglen og spå om hestens fremtid, og det giver grobund for divergerende holdninger dyrlægerne imellem.
”Dyrlæger har en sætning, og jeg kan høre, den er fælles uanset, hvor vi kommer fra: ”Jeg tror ikke det får betydning for hesten, men det kan få betydning, hvis den skal sælges igen.” Og det er fordi, vi ikke er helt enige om, hvordan vi skal fortolke tingene.”
3 cases til debat
Jonas Rasmussens opgave ved kongressen er ikke slut med dette. I morgen lørdag skal han præsentere 3 cases fra klinikken for dyrlægerne i salen. ”Så er det meningen, de kan ”skyde” på mig og spørge ind til, hvorfor jeg har gjort, som jeg har. Det åbner op for en dialog om, hvordan man skal tolke fund. Det bliver sjovt, men også lidt nervepirrende. Man bliver altid mere nervøs overfor kolleger, men det går nok,” siger Jonas fortrøstningsfuldt.
Han er beæret over at blive spurgt, og syntes selv, det har været sjovt og spændende at være en del af. Sideløbende med et travlt job som dyrlæge er Jonas også passioneret dressurrytter, for ham har det været helt perfekt at se dressurrytterne i World Cup klassen i dagens løb, og han glæder sig til at se Andreas Schou springe i aften.
Hø behandlet med varm damp er mere sikkert for heste, men giver dem mindre protein. Hestefoderet behandles med damp for at befri det for potentielt skadelige mikroorganismer og for at binde partikler, som ellers kunne indåndes. Et hold forskere fra Martin Luther University Halle-Wittenberg (MLU) har dog opdaget, at dette også forårsager en kemisk reaktion, som skader proteinerne i høet og gør dem sværere at fordøje for heste. Det kan føre til tegn på næringsstofmangel hos dyrene og for eksempel forringe vækst eller muskeludvikling.
Varm damp bruges til at varme hø op til 100 grader celsius, hvilket dræber skadelige mikroorganismer og binder svampesporer og støv til høet. “Mange heste lider af lungeproblemer såsom astma. Dampprocessen eliminerer stort set alle de levende mikroorganismer og partikler i høet, som kunne inhaleres under fodring og beskadige lungerne. I teorien er slutresultatet et meget godt foder,” forklarer professor Annette Zeyner fra Institut for Jordbrugs- og Ernæringsvidenskab på MLU. Hendes hold opdagede dog, at behandlingen også har sine ulemper, da dampen skader proteinerne i høet. “En høj andel af proteinerne, og de afgørende aminosyrer, de indeholder, kan ikke længere fordøjes af tyndtarmen – med andre ord mangler hesten disse proteiner som følge af dampbehandlingen. Og nogle af disse proteinkomponenter er essentielle for heste, og de kan ikke optages i tyktarmen,” fortsætter Zeyner.
Forskerne demonstrerede dette ved at undersøge forskellige høprøver. Ifølge forskernes analyser reducerede behandlingen mængden af protein, der kan optages af tyndtarmen, med næsten det halve. Det kan ifølge Zeyner føre til underforsyning af essentielle aminosyrer fra foderproteinet, hvilket er problematisk for voksende heste eller diegivende hopper; unge heste har brug for proteiner for at vokse, og hopper har brug for dem for at producere mælk. For at gøre ondt værre forårsager proteinmangel meget uspecifikke symptomer hos de ramte dyr. Disse omfatter nedsat muskeludvikling og en mat eller pjusket pels med såkaldt “sulthår” – lange isolerede hår i hestens pels.
Hesteejere kan modvirke denne risiko ved at tilføre foderet et proteinrigt foder som gær og sojaskrå eller proteinrigt foder af høj kvalitet.
Study: Pisch C. et al. Effect of Hay Steaming on the Estimated Precaecal Digestibility of Crude Protein and Selected Amino Acids in Horses. Animals (2022). doi: 10.3390/ani12223092
Har man en hed/varm hest i stalden, er det et tveægget sværd. På den ene side kan de være nemme at ride, da de har en god energi og fremadsøgning. Rytteren kan sidde stille, behøver ikke motivere hesten til arbejde. Og at administrere energien hos hesten kan være lettere end at kæmpe med en energiforladt hest, som savner gålyst. Men på den anden side kan de være følsomme og udfordrende og ofte blive de spændte og ”kører sig selv op”, især når du øger tempoet.
Nøglen til at holde dem sammen og kanalisere den energi til mere engagement og kontakt til rytteren er den halve parade. Sagt meget enkelt er den halve parade næsten præcis, hvad navnet antyder. Det er en kortvarig tilføjelse af ‘woah’-hjælperne og derefter kommer ‘go’-hjælperne.
Hvad gør den halve parade?
Brug af den halve parade er en mere raffineret måde at sige ‘stop venligst op’ og så sige ‘faktisk nej, pyt med det – gå endelig’ næsten lige efter. I praksis bremser den halve parade forparten i et kort øjeblik. Men fordi du så tilføjer ben/schenkel og siger ‘fortsæt’, bliver bagbenene ved med at være aktive, og hesten forkorter sit ramme og løfter sin overlinje. Dette afbalancerer hesten og hjælper den til at engagere sig mere.
En hest, der er meget varm, især i de lavere klasse eller på et tidligere tidspunkt i uddannelsen, reagerer måske ikke altid godt på den halve parade. Nogle gange forsøger at undvige biddet, andre gange kan de krølle sammen bag kontakten eller blive meget anspændt i ryggen. De prøver måske endda bare at trække i biddet og løbe på forparten. Så hvad gør du for at skabe den dejlige, effektive halve parade, som blot samler og genbalancerer en varm hest uden noget drama?
Rid den halve parade korrekt
Det første skridt er at ride den halve parade korrekt, selvom hesten ikke forstår hjælpen. For at ride den halve parade korrekt, spænder du kortvarigt din kropskerne, sæde og rygsøjle med støtte på den udvendige tøjle og lige nok bøjning til at holde hesten ligeudrettet. Dette indikerer for hesten, at du vil sænke tempoet eller stoppe. Så snart du mærker, at hesten stabiliserer sig eller flytter balancen en smule bagud, så brug en let schenkelhjælp og blødgør dit sæde for hjælpe hesten med at holde en positiv kontakt.
Den halve parade kan bruges undervejs i træningen på forskellig vis. For eksempel før en overgang, for at bremse en hest, der går i for stort tempo, før en hjørnepassage, eller for at forberede den på en samlet eller sideværts bevægelse.
Hvis hesten bliver kort i nakke og går bag biddet, skyldes det sandsynligvis, at den ikke var foran schenklerne, da du red den halve parade. En anden almindelig fejl er at den halve parade varer for længe. Den bør kun bruges over et skridt – og hvis du ikke får det positive svar fra hesten, du beder om, slipper du hjælperne til den have parade og prøver igen efter et skridt eller to, indtil du får det svar, du ønsker. Hvis du holder den halve parade for længe, kan det skabe spændinger og modstand.
Så er der den anden overvejelse: at lære hesten, hvad den halve parade betyder. Selvfølgelig skal din hest på dette stadium have en grundlæggende forståelse af hjælperne. At lære den halve parade er næsten umuligt for hesten, hvis den ikke har nogen idé om, hvad stop, gå og drej betyder.
Hvis din hest forsøger at løbe gennem halve parade, er her nogle fremgangsmåder og øvelser, der kan hjælpe dig med at ”installere knappen” til den halve parade.
1. Brug af barrieren
Start i skridt og giv hjælpen til den halve parade, når du nærmer dig barrieren for enden af langsiden. Brug din stemme som back-up, hvilket indikerer, at du vil have din hest til at holde tempoet. Hvis den reagerer godt, fortsæt hjørnepassagen som normalt. Hvis ikke, så rid mod barrieren og lad den hjælpe med til at holde hesten tilbage/sænke tempoet. Så snart du føler et svar, skal du rose din hest. Du kan bruge hestens forventning om at sænke tempoet mod barrieren til hjælpe dig med at etablere hjælperne til den halve parade, efterhånden som din hest begynder at forstå øvelsen.
2. Start med trav-skridt
Trav på hovslaget på dressurbanen og bed om en overgang til skridt ved flere bogstaver K, E, H C, M, B og F (eller så ofte du kan, hvis dette føles for hurtigt efter hinanden). Lad hesten gå et par skridt, ikke mere og sæt så i trav igen. Din hest vil ret hurtigt begynde at forudse overgangen til skridt. Når det sker, giver du hjælpen til den halve parade for næsten at gå ned i skridt, inden du traver videre. Din hest bliver klar til at reagere på en lille halv parade som følge af at den forudser overgangen til skridt. Efterhånden som hestens forståelse for hjælpen udvikles, kan du anvende det samme koncept på indlæring af den halve parade i galop.
Hvis du stadig føler, at din hest bare buldrer fremad og ignorerer dine hjælpere til den halve parade, så overvej, hvordan du anvender den halve parade. Og husk, med Charlotte Dujardins ord, ‘varme heste skal gå med benet på.’ Lad dig ikke friste til at fjerne dine schenkler fra hestens sider. I stedet skal du lukke din hånd om tøjlen og give hesten en stabil kontakt fortil, i stedet for konstant at ”hænge” i tøjlerne for at få hesten til at bremse.
Vinteren nærmer sig, og med den også risiko for skader på hestens hove. Mudrede folde og ammoniak fra hestens urin og gødning i boksen presser hovsundheden. Da hovsundheden har en enorm indflydelse på din hests præstation og livskvalitet, er det afgørende at behandle hovproblemer korrekt. Men hvordan kan vi tackle og løse hovproblemer, eller endda helt undgå dem?
I denne artikel forklarer FEI’s ernæringspartner Cavalor om linket mellem ernæring og hove og giver 3 nemme tips til at optimere din hests hovsundhed.
Hvis vi ser på hovsundhedspleje, er der 3 vigtige ting at overveje:
Hestes kost
Beslagsmed
Management
Hovkvaliteten, formen, eksteriøret i sammenhæng med hestens ben, er i høj grad bestemt af genetik. God staldmanagement, hjælp fra en dygtig beslagsmed og korrekt kost kan dog i høj grad understøtte hovkvaliteten.
En hov består af omkring 90 % protein, med keratin øverst. Keratin indeholder aminosyrer, der har stor effekt på hoven. Svovlholdige og essentielle aminosyrer som cystein og methionin sørger for, at cellerne i hornet – det yderste lag af hoven – er forbundet fleksibelt sammen.
Vitaminer er også vigtige, især biotin. Hove har også brug for andre vitaminer. A-vitamin hjælper for eksempel med at udvikle horn. Vitaminerne E, D og K sammen med forskellige B-vitaminer, understøtter stofskiftet og hovudviklingen.
Mineraler er en anden gruppe af nøglenæringsstoffer. Kobber styrker hovens yderste væg, hjælper med at beskytte cellemembranerne i hovens celler og danner nøgleproteinet keratin. Zink er også med til at skabe keratin og understøtter opbygning og reparation af celler i hoven og hovvæggen. Selen beskytter også cellemembranerne i hoven. Men vær tålmodig, hove vokser langsomt med omkring 1 cm om måneden, så du skal bruge mindst tre til seks måneder for virkelig at se en forbedring i den nye vækst.
Sundhed indefra og ud. Også til hove. Du kan selvfølgelig støtte hovsundheden udefra med en hovolie
Afbalanceret kost
Så hove vokser langsomt, og du kan forbedre kvaliteten af hovvæksten markant med en afbalanceret kost og eventuelle nødvendige kosttilskud. Protein, energi, vitaminer, mineraler, aminosyrer, fedtsyrer og sporstoffer er alle vigtige næringsstoffer til hove. Det er vigtigt, at din hests foderration indeholder alle de nødvendige næringsstoffer i de rigtige mængder og proportioner.
Tilføjelse af enkelte næringsstoffer til en generelt utilstrækkelig kost vil ikke give optimale resultater. Så fokus på en afbalanceret foderration med alle de nødvendige næringsstoffer er det vigtigste redskab for at skabe og vedligeholde optimal hovsundhed.
Beslagsmeden
Sørg for, at din hest får beslagsmed regelmæssigt. Det kan være hver fjerde til sjette uge. Beslagsmeden vil sko eller trimme hovene efter behov, hvilket forhindrer dem i at begynde at flække eller smuldre.
Beslagsmede kan også rette op på naturlige svage punkter, for eksempel for at forbedre hovformen en smule eller give ekstra støtte.
Dit management
Ammoniak dannes, når din hests urin blandes med den strøelse, du anvender. Ammoniak gør hoven blødere, og derfor svagere. Gødning og urin påvirker hovens kvalitet og fremmer sur stråle, som er et almindeligt hovproblem, der påvirker stråleområdet.
Sur stråle er en bakteriel svampeinfektion som æder sig ind i hornet, typisk i strålen, og får hornet til at rådne. Det lugter surt og strålen er ofte sort og smuldrer en anelse i det angrebne område. Hesten er ofte øm, alt afhængig af hvor dybt rådet går. Hvis du trykker ind i området, vil hesten ofte hive benet til sig på grund af smerte. Hesten kan blive halt af sur stråle. Selv når din hests miljø holdes så rent som muligt, er der altid risici. Heste står ofte i gødning i deres stalde eller på våde, mudrede folde.
Disse miljøer gør hovene sårbare over for sur stråle og de skader, det forårsager. Det beskadigede væv kan påvirke hovens følsomme strukturer og forårsage forfangenhed.
Sidst men ikke mindst skal du vide, at ligesom vejret påvirker vores hud, kan ændringer i vejret såsom tørre dage og fugtige nætter også påvirke hovkvaliteten. Vask hovene jævnligt med vand og når vandet er trængt ind, behandles hovene med et hovprodukt efterfølgende. Dette vil holde hoven elastisk og sund.
”Vi er konsulenter, vi er ikke politi, så har I nogle spørgsmål til udstyr osv. så spørg os inden du kommer til start, for har du først startet med ulovligt udstyr, så bliver du diskvalificeret. Det er jo ærgerligt, hvis du ellers har leveret et ridt, som kunne give en sejr eller placering,” understreger Per Nielsen.
Det er en stewards rolle at: hjælpe, forebygge og gribe ind – i den rækkefølge, fortæller Per Nielsen. Han er FEI Steward og har været i aktion ved OL, VM, EM og World Cups, og han er formand for DRF’s dressurudvalg. I sit civile liv er han uddannet og arbejder som El- ingeniør i Ringkøbing, og har selv redet springning og dressur på M-niveau.
Per Nielsen og hans kolleger i steward-teamet møder rytterne til stævner, hvor de er til stede udelukkende med det formål at beskytte hesten. I praksis betyder det, at de er synlige på opvarmningsbanen, når rytterne træner under stævnerne, og så patruljere de også i stalden både dag og nat.
Spore og pisk
Der er en lang række regler og krav til udstyr, og det kan være lidt uoverskueligt at finde ud af om et bid, en spore eller et underlag med sponsorlogoer må bruges i konkurrence. Derfor opfordrer Per Nielsen til, at man opsøger stewards og teknisk delegerede på stævnepladserne for at få hjælp.
Det er et krav, at man skal ride med spore i internationale konkurrencer på nær CDIP og CDICh Events.
Der er særlige regler for pony- og children-ryttere. Her er det et valg, om man vil ride med spore i den aldersgruppe, og så er det kun stumpe, metalspore uden hjul, som er tilladt.
Per Nielsen fortæller: ”Sporene må maksimalt være 3,5 cm, og de måles fra støvlen og til yderste spids. Det betyder, at rider man med gummi på sporen, tæller det også med til sporens længde. Være opmærksom på, om sporen ”gaber” ind mod støvlen, og få sporene passet til.
Rider man med pisk på opvarmningen må den maksimalt være 1,20 m lang for ryttere på hest, og 1,0 m for ponyryttere.
Dressurhest med hood. Foto: Canva
Hoods og propper i ørene
Hoods til at dække hestens ører er nu tilladt. Tidligere var brugen af hoods afhængig af, om stewards vurderede, der var så mange fluer på stævnepladsen, at det kunne være nødvendigt. I dag er en hood blevet en del af det godkendte udstyr. Der må godt være noget støjdæmpende funktion, men hooden må ikke være så tyk og stiv, at den forhindrer hestens naturlige ørespil.
Man må ikke ride med ørepropper i konkurrence, og så skal man være opmærksom på at hooden ikke må fæstnes til næsebåndet med en lille snor, som det har været praktiseret.
”Vær sikker på I rider med godkendt udstyr,” understreger Per, det ville jo være ærgerligt at blive diskvalificeret pga. en lille tynd snor.
Ingen grund til at skjule småsår
Det er ikke tilladt at male på nogen del af heste, hverken til ”pynt” eller for at dække over et sår. Så småsår der bliver dækket med skosværte er faktisk ikke tilladt.
”Hesten må gene have helede småsår, men de må ikke bløde. Har hesten fået et lille sår, f.eks. fra transport, og det småbløder men kan stoppes ved at tørre det af, så giver det ikke anledning til restriktioner.”
”Hvis en hest fx har muk, som går op under træning eller i konkurrence, så lader vi dyrlægen se på det og vurdere, om man kan ride den følgende dag,” fortæller Per Nielsen.
Omvendt er der sår eller skader forårsaget af udstyr, hjælpemidler og/eller rytter, bliver det ikke vurderet som ubetydelige skrammer. Det er f.eks. mærker eller skader ved brug af pisk, sporer eller bid.
”Tydelige piskemærker resulterer i diskvalifikation, mens nogle heste har gamle sporemærker, dem kan vi godt se bort fra, medmindre der er nye skrabemærker og blod.”
”Og husk at ride med jeres stævnenummer,” opfordrer Per Nielsen, og han uddyber: ”Hvis I ikke går det, skal vi forstyrre jer i træningen, og I kan risikere, at blive sendt ned i stalden for at hente nummeret!”
Husk nummer, det er den eneste måde vi kan identificere jer på. Hvis ikke skal vi forstyrre jeg i træningen. I kan blive jagtet ned i stalden for at hente numrene,” slutter Per Nielsen, der var til ECCO Samling i Tønder for at informere ryttere og forældre om et udvalg af reglerne til stævner.
