Hestens nyrer er et organ, hvor der sker meget blodtilførsel. Det er også derfor, at nyren er rødbrun. Dens overflade er ganske glat, mens konsistensen er fast. Det skyldes bindevævet, den er beklædt med – også kaldet bindevævskapslen.
Enorm ydeevne
Nyren er et organ med høj ydeevne. Det bliver tydeligt, når man kigger nærmere på, hvilke funktioner den varetager. Det regulerer væske-, elektrolyt- og syre/basebalancen. Det producerer hormonet renin og kontrollerer således blodtrykket i kroppen, og den producerer hormonet erythropoietin, hvilket er vigtigt for dannelsen af røde blodlegemer.
Hestens nyrer omdanner vitamin D og påvirker således knoglemetabolismen.
De gode ting fra blodet, som kroppen stadig, kan bruge, såsom dextrose, aminosyrer, elektrolytter og vand, genanvendes.
Et umage par
Både hos mennesker og heste finder vi nyrerne parvis. Men de er faktisk ret forskellige selv om, de er et par i kroppen.
Den venstre nyre ligner en bønne, den højre nyre et hjerte. I gennemsnit måler hestens nyre 15 centimeter og vejer ca. 700 gram, den højre hjerteformede nyre vejer lidt mere, ca. 840 gram.
Er nyren ok?
Dyrlægen undersøger organet ved hjælp af en blod- og urinundersøgelse og en supplerende nyrefunktionsanalyse.
Bedste beskyttelse giver naturen
Skridttæpper kender de fleste ryttere til, men dyrlæge Sonja Berger mener allerede, at nyrerne er beskyttet.
Nyren er meget godt beskyttet af det omgivende fedtvæv, så der forekommer faktisk ikke afkøling af nyrerne.
Sonja Berger
Tæpper holder derfor ikke nyrerne varme, men i stedet musklerne i dette område af hestens ryg.
– Heller ikke en sadel presser på nyrerne. Nyrerne ligger dybt inde i kroppen.
Dybere end man tror
De to nyrer adskiller sig i forhold til deres placering i hestens krop: den venstre nyre er placeret mellem det 17. ribben og den øverste del af flanken. Den højre nyre ligger længere fremme mellem det 14. og det 17. ribben. De ligger dog i samme højde.
– Så hestens nyrer er lavere placere end mange forestiller sig. Derover finder vi lændens muskler, forklarer Sonja Berger.
Sund urin
Vær altid opmærksom, hvis hesten tisser rødlig urin.
Dette kan indikere myoglobin eller blod i urinen – hvilket kan være advarselstegn for nyreslag, andre muskelsygdomme, blæresten eller nyretumorer. Hvis urinen er klar kan dette indikere enten øget drikkevand, høje blodsukkerniveau eller nyresygdom.
Symptomerne på kolik er umulige at tage fejl af – hesten forsøger at lægge sig ned, rulle rundt, kigger på maven, skraber i jorden og flehmer måske også. Det er tydelige tegn på, at hesten har smerter i maveregionen, og man skal selvfølgelig altid agere ansvarlig og kontakte dyrlægen. Kolik er en samlebetegnelse for sygdomstilstande i mave- eller tarmsystem hos hesten, og vi forsøger her at kigge nærmere på skrøner og sandheden om sygdommen.
Heste må ikke rulle sig
– Selvfølgelig må en hest med kolik rulle sig, forklarer Kathrin Rasch, lederen af hesteklinikken Duisburg. – Når hesten ruller sig, kan det sågar gøre den godt, da det får gasserne i fordøjelseskanalen til at bevæge sig og slippe ud. Dette er dog kun tilfældet, når vi har med lettere former for kolik at gøre såsom krampe- eller mild forstoppelseskolik.
Når hesten igen gøder, er alt godt
– Nej, det er ikke tilfældet, fortæller dyrlægen. – Der er så meget plads i endetarmen, at hesten sagtens kan gøde fire-fem gange, selv om kolikken ikke er overstået.
Trailerkørsel hjælper
– Ja, en omgang trailerkørsel kan hjælpe, siger Rasch. – Hesten forbinder traileren med spændende situationer. Det kan være kørsel til stævner, og den spænding kan få tarmaktiviteten til at blive stimuleret igen.
Forbudt at drikke
Myten om at hesten ikke må drikke, når de har kolik, er svær at nedkæmpe. – Hvis hesten har krampekolik eller forstoppelse, er det meget vigtigt, at hesten drikker, fastslår Rasch. Ved en slem omgang kolik eller tarmslyng har hesten det dog så dårligt, at den ikke vil drikke.
Krybbebidere får oftere kolik
– Det er ikke bevist, fortæller Rasch. – Vi ved kun, at spiserøret er større og slappere end hos heste, der ikke er krybbebidere. Derudover kan krybbebidernes mave også være mere irriteret. – Megen af den luft, de suger ind, lader de komme ud med det samme. At de skulle lide mere af kolik er en myte.
”Kolik-vejr”
Ifølge Rasch er heste oftere plaget af kolik i blæsende vejr, eller når der er store udsving i temperaturen. – Vinden kan gøre heste nervøse. Det kan give dem stress, hvilket kan forårsage kolik.
Hestens mave er lydløs, når den har kolik
Dyrlægen forklarer, at hvis det drejer sig om et alvorligt tilfælde af kolik, kan det faktisk være umuligt at høre lyde fra maven. – Så skal din heste have omgående behandling. Ved mildere former for kolik kan der sagtens forekomme lyde fra maven.
Sandkolik
– Der finder sandkolik, fortæller dyrlægen. – Sandet samler sig i den forreste del af tyktarmen, og forstoppelsen opstår. Dette ses ofte hos heste, der går på sandpaddock eller på folde, hvor græsset er bidt ned. Begynder hestene at kede sig, så kan de godt finde på at spise sand. Sandkolik kan udvikle sig over flere måneder, og ofte kan sandet kun fjernes med en operation.
Hesten skal holdes i bevægelse
– Bevægelse er særdeles vigtigt for hesten, hvis den er ramt af kolik, siger lederen af hesteklinikken. – Man kan trække hesten eller longere den i skridt. Endnu bedre er det, hvis man kan få hesten til at trave i et let tempo i et par minutter. Bevægelsen stimulerer tarmaktiviteten. Lettere tilfælde af kolik kan dermed løse sig.
Urtesnaps hjælper
– Effekten er lig nul, lyder det fra Rasch. – Hestens fordøjelsessystem er helt anderledes end hos mennesker. Og hvis årsagen til kolikken kommer fra bagerst i hestens tyktarm, vil snapsen aldrig nå derhen.
Mash stimulerer fordøjelsen
Denne myte kan faktisk være få ret alvorlige følger for syge heste. Hvis hesten er ramt af akut kolik, så må den under ingen omstændigheder bliver fodret. – Ingen foder, strøelse skal fjernes og i bedste fald så skal den have mundkurv på, lyder rådet fra dyrlægen. – Hvis hesten har forstoppelse, må den ikke spise. Nogle heste er så grådige, at de fortsætter med at spise trods smerterne. Dette kan føre til en overbelastning af tarmen.
Kolik engang imellem er normalt
Heste lever ikke som de gjorde før i tiden. Det er en kendsgerning. Derfor er kolik hos heste ikke en sjældenhed. – Man skal dog ikke altid konkludere, at det er fordi, at hestene står på boks, at de udvikler kolik. I meget travle stalde får sensible heste kolik, fordi de udsættes for stress. Deres rangrækkefølge bliver hele tiden udfordret af nye heste, eller andre heste blokerer for foderstederne. Disse stressmomenter kan være årsag til koliktilfælde.
For meget strøelse er årsag
– Det er kun tilfældet, hvis hesten spiser for meget halm, når den samtidig ikke får motion eller indtager nok væske, siger hun. – Om vinteren kan det være gavnligt at varme drikkevandet lidt, da hesten ikke bryder sig om iskoldt vand. Drikker hesten rigeligt, så burde halm ikke være et problem.
Varme hjælper
– Med varme kan man skabe behagelige omgivelser for hesten, hvilket kan føre til, at den bliver afslappet. Det kan være med til at afhjælpe milde former for kolik.
Olie får det til at glide
Det er desværre ikke sådan – i hvert fald ikke hvis man giver den syge hest f.eks. hørfrøolie. – I tilfælde af forstoppelse giver dyrlægen normalt hesten paraffinolier, der har en afførende virkning. Generelt er foderolier gode til fordøjelse og stofskifte, men de har ingen virkning i akutte situationer.
Når uheldet er ude Det her er netop historien om ponyen Domingo, der kom til skade i boksen, men ved hjælp fra fagfolk og stor indsats fra ejeren, er ponyen atter frisk igen. Det er også et eksempel på, hvordan man kan have rigtig stor nytte af at bruge hestefysioterapi til sin hest, hvis der skulle opstå et uventet problem.
Der ventede ejeren af Domingo noget af et chok, da hun en helt almindelig morgen trådte ind i stalden. Hendes pony stod med tydelige smerter i boksen og kunne knap røre sig. Domingo, en 16-årig sportspony, havde dagen før været fuldstændig sund og rask og sit sædvanlige glade jeg. Dyrlæge blev selvfølgelig straks tilkaldt, og da ponyen var i store smerter blev den smertestillet. Dyrlægen kunne se, at det var muskulatur og led, den var helt galt med, og der blev derfor ringet efter hestefysioterapeut Kirsten Warming Larsen fra Equicenter.
”Da jeg kommer ud til ponyen, har den meget stiv ryg og vil stort set ikke gå, selvom den er på smertestillende. Ponyen har en historie med forfangenhed, og det er både dyrlægen og jeg meget obs på i den akutte fase. Det er dog tydeligt, at det ikke er forfangenhed, vi har med at gøre her. Ponyen var helt låst i ryggen og henover bækkenet og meget låst i knæ og hofter,” fortæller Kirsten.
Bækken og knæ er trukket skævt Teorien om hvad der er sket i løbet af natten er, at Domingo har kløet sig så meget, at den har skubbet sit bækken skævt. Dette er kun muligt, fordi ponyen er hypermobil og selvfølgelig har været meget uheldig i den måde, den har kløet sig på. Idet bækkenet er trukket skævt, er det også gået ud over bagknæet, der slet ikke sidder, som det skal. Det er utrolig smertefuldt for ponyen at bevæge sig det mindste.
Kirsten begynder omgående at behandle ponyen, men hun må gå forsigtigt til værks. Første step er at løsne musklerne med laser. Selv om ponyen er smertedækket, kramper den rigtig meget ved behandlingen. Kirsten får alligevel løsnet så meget op, at det tydeligvis hjælper den plagede pony.
”Jeg brugte laser til at få rygmusklerne til at slappe af og tage hævelserne ved knæet. Laseren er hurtigere end hænderne, men jeg kunne have brugt hænderne til at massere musklerne, hvis nu ikke det var muligt med laseren. Nogle heste bliver nemlig bange for laseren. De synes, den øgede cirkulation i det behandlede område er ubehagelig,” forklarer Kirsten.
Fysioterapi hjælper Inden for den første halvanden uge behandler Kirsten Domingo to gange. Derefter går der 14 dage, før hun ser den igen. Ponyen er stadig på smertestillende og læner sig tilbage som en forfangen hest. Dyrlæge og smed bliver igen konsulteret. Der gives mere smertestillende, og ponyen får sygebeslag på.
”Jeg var faktisk meget i tvivl om, at ponyen kunne reddes. Den havde det virkelig dårligt, og det var en voldsom skade, den havde påført sig. Men et godt samarbejde med dyrlæge, smed og ejer var virkelig altafgørende i denne situation. Heldigvis kom bækkenet på plads efter nogle behandlinger, og det betød, at knæet også kom på plads. Hævelsen forsvinder, og muskulaturen bliver atter strammet op.”
Næste skridt – genoptræning Til stor lettelse og glæde for ejere og alle de involverede, hjælper behandlingerne så meget, at Domingo bliver bedre og bedre. Det er afgørende skridt, da behandlingerne er overstået, og det nu handler om genoptræningen. De tre første måneder i genoptræningen er meget essentielle, idet risikoen for tilbagefald er stor. Men efter et lille halvt års tid skulle strukturen gerne være helet så meget, at ponyen er helt i gang og kan erklæres rask.
”Når ponyen er behandlingsfri, er det op til ejeren at følge den sidste helingsproces til dørs med genoptræning. Som fysioterapeut udarbejder jeg et genoptræningsprogram til ponyen samt instruerer ejeren i, hvad hun skal være opmærksom på fremadrettet. Eksempelvis hvis ponyen begynder at træde kort på det bagben, hvor den var skadet i knæet, eller hvis der er varme i leddene. Jeg prøver at give så mange informationer til ejeren som muligt, således at ejer har chancen for at reagere med det samme, hvis hesten skulle få tilbagefald,” slutter Kirsten.
Fakta: Kristen Warming Larsen er uddannet humanfysioterapeut i 2005 og Hestefysioterapeut i 2009. De sidste 10 år har hun praktiseret som både heste- og humanfysioterapeut. Kirsten har redet siden barnsben og rider pt. dressur på C-plan og spring på hyggeplan. Kirsten har tre børn og bor i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun er ejer af Equicenter.dk.
Heste er atleter Du kender din hest. Du ved, hvordan den føles på bøjet spor, på lige spor, på grus, på sten, i afsættet over et spring, de første skridt efter landingen. Du kender din hests rytme lige så ubevidst og naturligt som din egen vejrtrækning. Alt er godt. Indtil du en dag tænker… arh, sådan plejer den ikke at gøre. Eller hvorfor er det her lige pludselig så svært? Eller hvorfor protesterer den over noget, der aldrig før har været et problem?
Som ryttere og hesteejere er vi meget opmærksomme på vores heste, på deres arbejdsindstilling og på deres velbefindende. Jo mere vi forlanger af dem som atleter, desto mere fokus har vi på, at de skal fungere og trives. Så når vi mærker en uregelmæssighed, når tingene pludselig ændrer sig fra nemt til svært, eller hvis hesten viser tegn på problemer i muskulatur eller bevægeapparat, så er der flere og flere, der ringer efter en hestefysioterapeut.
Fokus på hele hesten Hestefysioterapi har samme udgangspunkt som human-fysioterapi – den store eller lille forskel er jo selvfølgelig bare, at det er heste, der behandles og ikke mennesker. Hestefysioterapeuterne undersøger og behandler hesten ud fra fysioterapeutiske virkemidler kombineret med viden om hestens anatomi og biomekanik. Tilgangen til behandling kan være osteopati (blid form for kiropraktik), massage, ultralyd, laser, magnetfeltsterapi samt øvelser og træning, som hesteejeren selv kan udføre.
Hver gang jeg kommer ud til en ny hest, er det meget vigtigt for mig at høre hele hestens sygehistorie og derefter høre om rytterens oplevelser med hesten. Derefter ser jeg hesten i bevægelse og prøver efterfølgende at stykke det hele sammen til en hypotese, om hvad det er for en hest, jeg står med, og hvad problematikken kan være. Når jeg er kommet frem til en diagnose, starter jeg med at løsne leddene. Det er der, de største begrænsninger i bevægeapparatet forekommer. Er der stadig begrænsninger efterfølgende, behandler jeg musklerne via udstrækning, massage og evt. laser.”
Kirsten Warming Larsen, hestefysioterapeut
Behandling af både hest og rytter Kirsten er medlem af Danske Hestefysioterapeuter og har været igennem et længere uddannelsesforløb. For at blive hestefysioterapeut skal man være uddannet humanfysioterapeut og derefter videreuddannes i enten Danmark, Holland, Tyskland, Sverige eller England. Videreuddannelsen tager 1,5 år og er selvbetalt studie.
Når grunduddannelsen er på plads, specialiserer man sig indenfor det specifikke område, der interesserer en. Det kan være alt fra kæber, ryg, bækken m.m. På Danske Hestefysioterapeuters hjemmeside er der på nuværende tidspunkt listet omkring 20 fysioterapeuter, der alle har været igennem den krævende uddannelse.
Titlen som Hestefysioterapeut er dog ikke beskyttet, hvilket betyder, at man kan kalde sig hestefysioterapeut uden at have gennemført ovenstående uddannelsesforløb.
For at kunne behandle hestene korrekt og dermed hjælpe dem og deres ejere, er det vigtigt at have den helt specifikke viden om led og muskler, som man blandt andet får gennem humanfysioterapi uddannelsen. Mennesker kan sige det gør ondt, men det kan hestene ikke. Det er her, man som hestefysioterapi virkelig skal vide, hvad man har med at gøre. Vi skal have en god føling med ledspil og muskulatur, især hvis skaden er akut, og hesten derfor er smertedækket”, forklarer Kirsten. Som mange andre hestefysioterapeuter arbejder hun både med mennesker og heste og gerne i en kombination af begge.
“Rytterens begrænsninger hæmmer også hestens præstation. Forestil dig at gå med en rygsæk der hænger skævt. Det kommer til at gøre ondt og slide de forkerte steder. Sådan er det også hos hesten, hvis rytteren sidder skævt eller er ude af balance. Det er ikke sjældent, at jeg kommer ud til en rytter, hvis heste alle har samme problematik. Det er jo ikke noget, at rytteren gør med vilje, men som fys kan vi gå ind og se på, hvad problemet er, hvordan det opstår og så behandle både rytter og hest. Vores fornemmeste opgave er altid at gøre det så godt som muligt for hesten,” siger Kirsten.
Samarbejdet er vigtigt Som hestefysioterapeut bliver man kaldt ud til mange forskellige problemer. Ofte er det ryg- og bækkenproblematikker, at rytteren opdager først, men det kan være alt fra naturlige skævheder, belastningsskader eller et dumt vrid, som Kirsten møder i stalde rundt i landet.
“Vores job foregår især i et samarbejde med rytteren, dyrlægen, smeden, tandlægen eller sadelmageren. Vi ser på hesten som helhed og kan rådgive rytteren, men er der et større problem, henviser vi altid til en specialist på området, og nogle heste vil jeg ikke behandle, før dyrlægen er konsulteret. Er hesten decideret halt, skal en dyrlæge altid se på den først.”
En behandlingsperiode hos en hestefysioterapeut må max være på 2 – 3 gange, pointerer Kirsten. Har behandlingen ikke virket, henvises igen til dyrlægen. Målet er at gøre hesten uafhængig af fysioterapien, så hvis hesten skal behandles fast hver tredje måned, så er fysioterapi ikke løsningen.
!Der hvor jeg oftest kommer ind i billedet, er efter en skade, hvor hesten skal igennem i genoptræningsforløb. Nøjagtig som man ser hos os mennesker. Jeg vejleder og hjælper med en træningsplan, men i sidste ende er det rytteren selv, der skal gøre det store arbejde og hjælpe sin hest med at få det bedre. Jeg kommer ikke ud og laver et kvik-fix på en hest. Det er en proces og et samarbejde mellem mig, hest og rytteren, der i sidste ende gerne skulle ende ud i en holdbar løsning,” slutter Kirsten.
Fakta: Kirsten Warming Larsen er uddannet humanfysioterapeut i 2005 og Hestefysioterapeut i 2009. De sidste 10 år har hun praktiseret som både heste- og humanfysioterapeut. Kirsten har redet siden barnsben og rider pt. dressur på C-plan og spring på hyggeplan. Kirsten har tre børn og bor i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun er ejer af Equicenter.dk.
Ovenstående kommer nok ikke som en overraskelse for mange hesteejere, men alligevel er der mange, der skælder ud eller råber ad deres heste, når de sparker på døren eller bider i tremmerne ved fodringstid. Det viser, at ikke alle forstår, hvordan fodring uden for skemaet kan påvirke hestene, siger forskere fra Ljubljana Universitet i Slovenien.
Forskerne undersøgte stress-tegn hos otte heste ved at teste deres reaktioner på regelmæssig og uregelmæssig fodring (nogle gange en time for tidligt, nogle gange en time for sent). Normalt fik hestene korn og hø kl. 6 om morgenen, og derefter blev de lukket på fold resten af dagen. Forsøget viste, at de fleste af hestene viste tegn på stress, når deres foder var forsinket, og det gav sig udtryk i, at de vrinskede, skrabede og sparkede på stalddøren.
Ikke fræk, uopdragen eller sjov En sådan foregribende opførsel – som nogle måske ville kalde utålmodighed – er et tegn på frustration og dermed dårlig hestevelfærd. Og selv om det er et typisk scenarie i en stald, når hesten må vente på sit foder, så er der mange hesteejere, der reagere uhensigtsmæssigt på situationen. Nogle bliver irriteret eller vrede, mens andre finder hestens utålmodighed komisk.
Det er dog helt forkert at skælde ud eller grine af adfærden, for hesten prøver bare at fortælle, hvordan situationen stresser den (Det er selvfølgelig op til hver enkelte hest, hvor fleksible den er i forhold til forandringer). Både dyr og mennesker har det bedst med rutiner, således at de kan kontrollere og forudsige omgivelser og miljø, der har en afgørende indflydelse på deres daglige præstation og helbred.
Det indvendige ur Studiet viste ikke kun, at hestene udviste tegn på stress, når deres foder var en time forsinket, men også at hestene har styr på tiden i løbet af dagen. Hestene har et indvendigt ur, der forudsiger de daglige aktiviteter, og således er de så forberedt som muligt på det, der sker omkring dem, hvilket øger deres chance for overlevelse.
Forsøget viste også, at når heste i boks blev fodret for tidligt, så spiste de mindre end normalt, inden de blev lukket ud. Hestene var simpelthen ikke helt vågne endnu, eller forberedt på at det var spisested. Selv om det selvfølgelig ikke er ideelt, er det dog bedre at fodre for tidligt, end at lade hesten vendte for længe – set ud fra hestens adfærd.
Vi skal tilpasse os hestens skema
Det korte af det lange er, at selv om det ikke altid er let at holde sig til det samme tidspunkt for fordring hver eneste dag, så er det vigtigt at være klar over, at forandringer i tidsplanen kan være stressende for hestene. Derfor er forskernes råd, at man ikke skal tilpasse hestene til ens eget skema, men så vidt muligt overholde hestenes skema. Altså hvis man ikke selv har mulighed for at fodre på det normale tidspunkt – så få en ven eller nabo til at påtage sig jobbet. Hvis den mulighed ikke foreligger, er det trods alt bedre at fodre hesten for tidligt end for sent.
Ifølge forskerne har hestene har en særlig måde at se arenaen på, alt sammen med et ’hjemsted’ som udgangspunkt og en speciel form for ’looping’, hvormed hesten undersøger arenaen. Forskerne mener, at hvis hesten får lov at tilgå arenaen ud fra dens naturlige opførsel, så vil både hest og rytter have en bedre oplevelse med nye og farlige baner (rum).
’Hjemsted’ og undersøgende loops Helt essentielt etablerer hesten et ’hjemsted’ i arenaen som regel ved ind– og udgangen, hvis den er alene i rummet. I naturen har hestene ikke et hjemsted, fordi de er i konstant bevægelse, og deres hjemsted er selve flokken – hvor end den måtte befinde sig. I forbindelse med arenaen er ’hjemme’ tættest på flokken – altså ind- og udgang.
Er hesten alene i arenaen, bliver den som regel tæt ved døren, og nogle gange ruller den sig der, hvilket er et tegn på, at den føler sig mest tryg i det rum. Men hesten tager også på små opdagelsesture fra ’hjemstedet’ og langsomt ind mod midten. Med ørene rettet fremad og hovedet højt, ser den mod arenaens modsatte ende, inden den vender tilbage til ’hjemstedet’ – i et højere tempo end den forlod det.
Disse opdagelsesture, kaldet ’loops’ af forskerne, er der sikkert mange hesteejere, der har bidt mærke i, når de har hestene alene i arenaen. Alligevel er der mange ryttere, på trods af at de er bekendte med adfærden, der ikke tager den opførsel i betragtning, når de rider hesten alene på en bane eller i en hal, og det kan give udfordringer. For de karakteristiske loops giver rytterne et stort indblik i, hvordan hestene tænker, og hvordan de naturligt ville vænne sig til en ny rum.
At ride med hensyntagen til hestens naturlige opførsel Ved at have ’looping’ og hjemsteds-konceptet med i træningen, kan rytteren tage hensyn til hestens naturlige tilgang til nye eller skræmmende rum, hvilket kan resultere i en mere positiv oplevelse for både hest og rytter.
Omvendt, hvis en rytter starter med at ride hesten samlet, så den ikke kan udforske rummet visuelt eller undersøge jorden ved at lugte til det, eller man tager hesten direkte til midten af hallen og starter med at longere den der, hvor den ikke har muligt for at inspicere rummet på sin egen måde, kan det betyde forøget angst og resultere i konflikt mellem hest og rytter.
Hestens tryghed er ved ’hjemstedet’, og derfor er det naturligt for hesten at være mere mistroisk og ængstelig for objekter længst ved fra ’hjemme’. Det er ofte derfor ikke selve objektet, hesten er bange for, men derimod dets placering i hallen. Desto længere væk fra ’hjemstedet’ – desto større chance for at det kan være skræmmende.
En hest mere – og ’hjemstedet’ ændres Hvis der er en anden hest i hallen, så kan ’hjemstedet’ skifte fuldstændigt. Hestene definerer nemlig deres ’hjemsted’ efter, hvor de andre heste er. Er der en hest mere i hallen, så vil hestens hjemsted være tættest på den anden hest, også selv om det er i den anden ende af hallen – længst væk fra døren.
Når hestene er to eller flere sammen, kan det også meget vel være, at det skræmmende objekt i det bagerste hjørne nu bliver undersøgt af nysgerrige hestemuler, og det sted ved indgangen, hvor hesten var mest tryg før, er slet ikke en del af hestens ’hjemsted’ mere.
Ifølge forskerne viser undersøgelsen altså, at hvis rytterne har hestens naturlige behov med i deres træning og ridning – både udendørs og indendørs, så kan det nye og skræmmende blive gjort meget mere tilgængeligt med udgangspunktet i et’ hjemsted’ – enten ved indgangen eller en anden hest – og tilladelsen til at lave opdagelse-loops ud fra ’hjemstedet’. Indtil hesten er tryg i sine omgivelser og tryg ved, at rytteren forstår dens behov.
Det er italienske forskere, der står bag forskningen, og de undersøgte hvor vidt hestenes hjerteslag ændrede sig, når de blev udsat for forskellige lugte fra mennesker. Formålet med forskningen var at få en forståelse for, hvordan menneskets følelser kan have indflydelse på hestens opførsel. Undersøgelserne viste, at hestene rent faktisk reagerede forskelligt på lugten af ’angst’ og en ’glad’ lugt i den sved mennesker udskiller.
Studiet påviste, at sveden fra et bange menneske, fik hjertet til at slå hurtigere hos hesten, mens sveden fra en ’glad’ person resulterede i rolige hjerteslag. De to forskellige svedlugte var blevet udviklet efter at personer havde set enten en gyserfilm (angst) eller en komedie (glad). Naturligvis danner undersøgelsen basis for yderligere undersøgelser – og her er det vigtigt, at menneskene sættes i en mere naturlig situation for at få troværdige resultater.
Ved EM i Rotterdam i 2019 blev Charlotte Dujardin, en af verdens bedste dressurryttere, diskvalificeret på grund af blod på hendes hest fra sporen. Det udløste en stor debat om sporer i ridesporten, og på baggrund deraf blev der igangsat en undersøgelse i England, hvor formålet var at få svar på, hvem der bruger sporer, og hvilken effekt sporer har på heste.
Knap halvdelen af rytterne red med sporer Forskere fra Hartpury Universitet i England udformede en online undersøgelse, og fik næsten 900 besvarelser fra ryttere. Heraf var der mere end 600 fuldstændige besvarelser, hvilket betød, at forskerne kunne redegøre for trends relateret til rytterprofil, brug af sporer, sporetype og skader på hesten.
I alt red 47% af de adspurgte med sporer. Omkring halvdelen af de adspurgte var voksne under 30 år, 7% var ældre end 58 og kun 5% var mænd.
Større brug af sporer i ikke FEI-discipliner Forskerne noterede 19 ridesports discipliner under FEI events, Ikke FEI-events og hyggeridning. I ikke FEI-konkurrence discipliner som Mounted Games eller jagt var der 1.48 gange større brug af sporer end i FEI-discipliner som spring, dressur og reining. Undersøgelsen viste også, at mænd var tre gange mere tilbøjelige til at bruge sporer end kvinder.
82% var enige i FEIs blodregel Forskerne opdagede også, at længere sporer oftere gav hudafskrabning, pelstab og nogle tilfælde blødning. Med roterende sporer (hjul) var der 1.5 gange større risiko for de nævnte skader.
I tilfælde med hudlæsioner og blødninger skal det nævnes, at tallene kan være lidt uklare, idet rytterne måske ikke har lyst til at indrømme, at de har forårsaget skaderne på hesten, eller måske ikke har opdaget det. 82% af alle de adspurgte var dog enige i FEIs blod regel – hvor rytteren bliver elimineret omgående, hvis en hest har blod på kroppen (som efter brug af sporer).
Behov for mere forskning Sporer er en del af ridesporten og kan dateres tilbage til Romerriget, hvor sporene var lavet af jern og bronze. I 15- og 1600tallet var mange af sporerne lavet af guld og blev et symbol på status. I dag er ridesporten og ridning af heste noget helt andet, og det betyder, at vi bliver nødt til at kigge på sporerne i et andet lys og flere undersøgelser om sporer er dermed relevante.
Fremtidige undersøgelser kunne blandt andet fokuserer på at rapportere ikke-blødende hudafskrabninger ved stævner og effektiviteten af gjorde specieldesignet til at beskytte hestens hud mod sporerelaterede skader.
*Undersøgelsen er lavet i England og besvaret af engelske ryttere. I England er der flere ridesportsdiscipliner uden for FEI regi, der er meget populære – blandt andet jagt, hunter m.m.
