Skip to main content

Norsk VM-ekvipage er klar til at tölte i Herning

Terna fra Kleiva (f. 2012) er avlet af Bernt og Gabrielle Severinsen i Norge og efter Tígull fra Kleiva (8,44) og Ösp fra Skarholt (8,15). Hun er kåret med 8,12 som 4-årig og blev udnævnt Årets norskfødte hoppe i 2016.

Som 5-årig blev Terna kåret med imponerede 8,44 og vandt VM for 5-års hopper i 2017. Desuden kunne hun føje Årets hoppe og Årets norskfødte hoppe til sit CV samme år.

‘Jeg må altid gøre mit allerbedste’

Terna er redet og trænet af Bernt Severinsen, der også red hendes far Tígull, og de har haft mange store øjeblikke i sporten. Selv om Terna er fem-gænger med lige store kvaliteter i alle gangarter, har Bernt først og fremmest valgt at satse på hende i tölt.

”Hun er en fantastisk hest på mange måder. Hun har et godt temperament og har meget karakter, vilje og bevægelse,” siger Bernt blandt andet om den røde hoppe i et interview i 2018. Han lægger heller ikke skjul på, at hoppen har indfriet mange ting for ham som både rytter, avler og træner.
”Hun udfordrer mig meget på mine begrænsninger, jeg føler, at jeg altid må gøre mit aller- allerbedste for at nå hendes ideal.”

Det er naturligvis også Bernt, der er til start med hoppen ved Aros Gait Event i weekenden.

Bernt Severinsen og Terna fra Kleiva. Foto: Aros Gait Event/Tine Johansen

Se med på Zibrasport Equest

Har du lyst til at se Bernt og Terna fra Kleiva på banen, så kan du se med fra Aros Gait Event fra torsdag til søndag den kommende weekend. Vi streamer alle klasser, alle dage fra bane 1, 2 og ovalbanen.
Få adgang
Premium Medlemmer: 55 dkr.
(kræver at man er oprettet som Premium Medlem til 49 kr./mdr. Kun Premium Medlemmer har adgang til videoarkivet efter streaming.)
Basic Medlemmer: Pay pr view 199 dkr. (Gælder alle dage)
Se med her

Aros Gait Event

Start-and results

Se også
Årets hingst 2020 er til start ved Aros Gait Event

Verdensmestre har meldt sin ankomst til Aros Gait Event

Disse springryttere skal til Nordisk Mesterskab og EM

Nordisk Mesterskab der afvikles i Ypäjä i Finland fra den 30. juni til 4. juli 2021:

Junior
Victoria Sophia Hjorth-Madsen
Mette Askam Jensen
Line Busk Heltborg
Clara Roesgaard Kristensen

Ungrytter
Maria Nørregaard Langhoff
Rie R. Lindegren Roed
Emilie Weilsby
Maria Barnewitz Schou

U25/Senior
Benedikte Rie Truelsen
Anne Kristine Truelsen
Lærke Olesen
Thit B. Lindegren Roed
Michelle Lassen

Europamesterskaberne der afvikles i Vilamoura, Portugal fra den 18. – 25. juli 2021:

Junior
Gustav Christian Jacobsen
Josefine Sandgaard Mørup
Gabrielle Strigel
Noona Linde

Ungrytter
Theodor Linde
Philippa Wildfang Linde
Christine Thirup Christensen
Laura Baaring Kjærgaard

De sidste ekvipager bliver udtaget efter denne uges stævne i Hagen, og DRF gør opmærksom på, at alle rytterne i bruttogruppen stadig er i spil til både Nordisk Mesterskab og Europamesterskaberne.

Kilde: DRF

Disse ponyryttere er udtaget til Nordisk Mesterskab i dressur

Kat. 2 ponyer
Josefine Marie Kjær Rohmann / Traeumer
Sofie Rosenkilde / Dot Com
Anna Teibel Raben / FS Calimero
Olivia Bille Jensen / Pegasus

Reserve for kat. 2
Mathilde Fovsholm / Truly Yours
Laura Kjær Andersen / Vasehøjs Sir Shearer

Kat 1 ponyer
Josephine Gert Nielsen / Timms My Fritz
Karla Marillo Skov / Steendieks Diamond De Dali

De sidste kat. 1 ekvipager samt reserver bliver udtaget tirsdag den 15. juni, og vi gør opmærksom på, at alle rytterne i bruttogruppen stadig er i spil til Nordisk Mesterskab. Derudover bliver juniorer og ungryttere udtaget til hhv. Nordisk Mesterskab og EM tirsdag den 15. juni.

Kilde: DRF

Se også hvilke heste-ekvipager, der skal deltage i NM her

Video: Gør hesten mere lydig og giv den styrke

I fjerde afsnit har Josephine Bøgh og Zinett fokus på en øvelse, der er ideel for alle slags heste.

“Både for de dovne, der ikke vil gå fremad – det er en god måde at træne dem til at være kvikke i overgangene og gå frem, når man beder om det. Men for heste med meget blod kan det være en god øvelse for, når man får dem ned i trav, så kan det komme ro på,” fortæller Josephine Bøgh i Zibrasport Equests nye træningsserie.

Fjerde afsnit kan du se herunder:

Nye ryttere optaget i Firkløverets Springakademi

Selv om foråret har været præget af covid-19 og herpesvirus, så har Firkløverets Springakademi stadig formodet at holde hjulene i gang.

Det beretter akademiet i deres seneste nyhedsbrev:

“Slut april stod på teamdag i akademiet, hvor var det bare dejligt at se alle. ​At se alle de glade smil, engagerede rytter i træningstøj, der kastede sig i ridehallen for at tage en times skrap træning sammen med Akademiets nye fysiske træner Stine Hedenskog – det var ventetiden værd! 

På kort tid kunne man høre snakken gå, grinene og den hyggelige summen af en masse ryttere, der bare har savnet hinanden. Der blev trænet og så fik alle skiftet træningstøjet ud og blev iklædt alt vores nye flotte Akademitøj.
5 nye fantastiske ryttere har vi optaget i vores springakademi, dem glæder vi os vanvittigt til at arbejde med. Vi kigger snarest igen på at tage det sidste hold af ansøgere til prøveridning og få optaget de sidste ryttere, så der er fyldt op igen.”

Nye medlemmer

De fem akademi-ryttere er:

 Una Broe Brøndum

 Filippa Christer Andersen

Frida Munk Lassen

Fie Gajhede

 Laura Thomey

Dm for hold

Også på stævnebanerne markerer Firkløveret Springakademi sig.

“Vi har to hold med i denne turnering igen i år. En sådan turnering er fantastisk måde at få trænet “det at ride hold”, som er en svær disciplin ofte også for meget dygtige og rutinerede ryttere.

Denne turnering benytter vi til at dyrke teamplay, vidensdeling, opbakning til hinanden, at samle rytterne socialt udenfor clinics og til på nært hold at kunne se, hvad der sker for de enkelte ryttere når der rides på hold og under pres. Det giver en fantastisk og værdifuld indsigt, der således kan bruges som udgangspunkt for kommende træningssamlinger, workshops og viser os, hvor vi skal sætte ind med hjælp og assistance for rytterne.

I år har de to kaptajner fået “frie” hænder, det betyder de skal træffe beslutningerne. De skal hjælpe hinanden med at løse opgaverne og vise, at de formår at påtage sig en sådan opgave. De skal agere som samlingspunkt for holdet! Det er på denne måde også en læringstur for de to profiler Josephine Bøgh og Maria Nørgaard Langhoff.“

Se Zibrasport Equests træningsserie med Josephine Bøgh her

Video: Ridestævne og klubdrift i en coronatid

Sportsrideklubben Aalborg er mere end 100 år (klubben blev grundlagt i 1913), og dermed en af landets ældste rideklubber. Finstrupgaard, som danner rammen om rideklubben, er ejet af Aalborg Kommune, men det er klubben som er ansvarlig for driften. Foruden opstaldere er der rideskoledrift og ridefysioterapi på stedet. Klubben hører ind under Dansk Ride Forbunds distrikt 14, og er en aktiv klub med stævner fra elevskoleniveau til internationalt dressurstævne.

En tung opgave

Selvom der er et højt aktivitetsniveau, og mange medlemmer og dygtige frivillige kræfter, så er klubdrift en tung opgave at løfte, fortæller formand Lone Hecter, især under coronapandemien. Klubben har dog udnyttet tiden godt, og fået lavet nogle forbedringer på bygningerne.

Klubbens daglige leder er berider Nikolai Kowalski, der har tre beriderelever, og så er berider Christian Pedersen tilknyttet som ekstern springunderviser.

Sportsrideklubben Aalborg. Foto: SAO

Landsstævne med få tilskuere

Lone Hecter nød at invitere til landsstævne i dressur i weekenden den 29. – 30. maj. Klubben skulle have afviklet et internationalt dressurstævne i Bededagsferien, men på grund af corona blev det aflyst. I stedet for holdt klubben så landsstævne, hvor der blev plads til at invitere ponyrytterne med. Zibrasport Equest mødte formanden under stævnet, til en snak om klubdrift og ridestævner.

Læs mere om Sportsrideklubben Aalborg HER

Oplev Dennis Johansen og Muni fra Bendstrup ved Aros Gait Event

Parret har haft stor succes i sporten med flotte placeringer ved blandt andet World Toelt og Icehorse Festival. Muni fra Bendstrup er en danskavlet firgænger og en særdeles udtryksfuld hest med ekstreme bevægelser og stor udstråling, og udover en flot kåring med 8,10 i alt har han nu også vist sit store talent i sporten.

Dennis Hedebo Johansen arbejder professionelt som konkurrencerytter og med træning af islandske heste. I dag driver han Stald Almindingen på Langeland sammen med Kristian Tofte Ambo.

Dennis Hedebo Johansen og Muni fra Bendstrup. Foto: Aros Gait Event/Christine Smit

Se med på Zibrasport Equest

Har du lyst til at se Dennis og Muni fra Bendstrup på banen, så kan du se med fra Aros Gait Event fra torsdag til søndag den kommende weekend. Vi streamer alle klasser, alle dage fra bane 1, 2 og ovalbanen.
Pris
Premium Medlemmer: 55 dkr. (kræver at man er oprettet som Premium Medlem til 49 kr./mdr. Kun Premium Medlemmer har adgang til videoarkivet efter streaming.)
Basic Medlemmer: Pay pr view 199 dkr.
Se med her

Aros Gait Event

Start-and results

Se også
Årets hingst 2020 er til start ved Aros Gait Event

Verdensmestre har meldt sin ankomst til Aros Gait Event

EM i dressur i Hagen – åben for publikum!

Hagen, Hof Kasselmann i Tyskland er vært for EM i dressur for seniorer og U25 fra den 07. til 12. september. Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein fortæller, at hun forventer, det bliver et andet hold heste, der skal repræsentere Danmark ved EM, i forhold til de heste, der skal til OL i Tokyo. “Jeg formoder ikke, at de heste, der er kommet til indsats ved OL, at vi skal trække på dem. Alt med forbehold,” fortæller landstræneren, for er hestene fitte og friske efter OL og hjemrejsen, er det ikke umuligt, at en af dem kommer på holdet ved EM. Hun forventer også at kunne sammensætte et konkurrencedygtigt hold til EM i Hagen.

Alle signaler er grønne for publikum ved EM

Arrangørerne i Hagen forventer, at de kan byde velkommen til publikum under dette års EM. Billetsalget er åbent.
”Vi er så glade for endelig at kunne åbne vores billetsalg for ridesportsentusiaster. Vores team har arbejdet hårdt bag kulisserne for at lægge sidste hånd på vores nye website og sammensætte et billetkoncept, der giver sikker tilskuertilgang. Med lidt held vil vi være i stand til at åbne flere tilskuerpladser tættere på eventet. Vi skal selvfølgelig også inddrage beredskabsplaner, hvis vi skulle tilpasse os nye Corona-relaterede begrænsninger, ”siger Event Director Francois Kasselmann.

Foruden mesterskaberne i dressur for seniorer og U25-ryttere, suppleres med CDI3* dressur, CSI YH og CSI3* springning med en afdeling af den populære tyske BEMER Riders Tour. Så fuld aktivitet på spring- og dressurbanen.

Program highlights

Onsdag den 8. september åbner mesterskaberne med holdkonkurrencen for både senior og U25 .
Torsdag den 9. september er den første individuelle konkurrence i Grand Prix Special for seniorerne. Dette afvikles om aftenen i kunstig belysning.
Fredag den 10. september åbner de individuelle konkurrencer for U25 rytterne
Lørdag den 11. september er der igen individuelle konkurrencer for U25-ryttere i U25-Grand Prix, mens aftenen slutter med den individuelle konkurrence i Grand Prix kür for de 15 bedste seniorryttere efter Grand Prix Special.
Søndag den 12. september er der kür for U25-rytterne med de 18 bedste ekvipager fra U25 Grand Prix. Og det er springrytterne som lukker konkurrencerne med BEMER Riders Tour søndag eftermiddag.

Søg penge til din rideklub

Hvis I har brug for en håndsrækning til at komme videre med projekter, arrangementer, initiativer, idéer, fællesskabet eller noget helt andet, så er det med at smøge ærmerne op og komme til tasterne. 

Strøm til det spirende lokale liv

Sydbank Fonden vil være med til at sætte strøm til det spirende liv og de lyse idéer lokalt. For der er behov for liv, sammenhold og fællesskab efter en svær tid med coronaen. Det er gode er, at Sydbank Fonden favner bredt og modtager ansøgninger fra alt, der hører ind under det kulturelle og folkelige arbejde.

”Vi er så klar til at modtage alle de spændende ansøgninger. Og vi håber at se mange af dem, for vi har brug for energi, fællesskab, aha-oplevelser, positive tiltag og mere liv. Vi ved godt, at det er hårdt arbejde og kræver mange frivillige kræfter i klubberne og foreningerne derude. Derfor har vi ti ’gavekort’ at dele ud af til de gode ansøgninger, der går foran og viser initiativ,” fortæller bestyrelsesformand, Jess Olsen, Sydbank Fonden.

Bogstaveligt bredt

Jess Olsen slår samtidig fast, at der fra Sydbank Fondens side med brede formålsparagraffer ikke er tale om at komme igennem et nåleøje, men derimod, at det med bredden skal tages bogstaveligt. 

”Det kan være alt fra sport til strik, fra klub til organisation, fra forening til frivillighed eller noget helt andet for at komme i betragtning hos Sydbank Fonden,” siger Jess Olsen.

En lokal komité i de respektive områder og byer udvælger de ti foreninger eller klubber, der bliver tilgodeset. Det er derfor den lokale komité, der vurderer ansøgningerne enkeltvis. Ansøgninger, der udvælges, får direkte besked.

Sydbank fyldte sidste år 50 år – midt i coronaen og Sydbank Fonden fejrer derfor Sydbanks runde fødselsdag gennem den her helt særlige donation.

Man kan ansøge her www.sydbank.dk/støtte fra nu af og frem til den 20. juni 2021.

Fakta:
Sydbank Fonden har valgt at fejre Sydbanks 50-års fødselsdag med den her helt særlige donation på 1,3 mio. kroner fordelt ud til Sydbanks 13 områder med 10 x 10.000 kr. til hvert område. 
Sydbank har tilknytning til Sydbank Fonden – en almennyttig fond som har relativt brede formålsparagraffer med fokus på støtte til kulturelt og folkeligt arbejde. 
Sydbank Fonden donerede sidste år 8.125.853 kr. til 273 forskellige projekter i hele Danmark med almennyttige, velgørende formål.  

Følgende ryttere deltager i Longines EEF Series Uggerhalne 2021

Du kan godt begynde at glæde dig, hvis du har planlagt at se med, når Zibrasport Equest streamer fra Longines EEF Series Uggerhalne 2021 i den kommende weekend.

SE MED HER

Masterlisten afslører nemlig, at flere topnavne planlægger at deltage i det internationale springstævne.

Programmet for stævnet:

Fra Danmark deltager den regerende DM-vinder Lars N. Pedersen, der sammen med Andreas Schou, Emil Hallundbæk, Zascha Nygaard Andreasen og Konstantin Künnemann skal forsvare de danske farver i Nations Cup.

Derudover skal følgende danske ryttere dyste individuelt:

Men de får kamp til stregen af deres udenlandske kolleger. Der kommer nemlig ekvipager fra bl.a. Tyskland, Storbritanien, Norge, Sverige, Polen, Japan og flere andre nationer.

Se hele masterlisten her

Vis Mig Din Pony: Han passer på mig

Vi har været en tur i Jylland, og her bsøgte vi Dicte Errebo og hendes pony Arros på 12 år. De bor tæt ved den jyske vestkyst, og de to har et helt særligt venskab.

Dicte fortæller blandt andet, at første gang hun prøvede Arros, tænkte hun, at han var den ‘allerbedste pony’, hun nogensinde havde redet på, og siden har de haft mange gode oplevelser sammen.

Du kan se hele indslaget med Dicte og Arros nedenfor:

Årets hingst 2020 er til start ved Aros Gait Event

Når Aros Gait Event sætter i gang d. 10. juni, er det med mange spændende topekvipager på banen. En af dem, der har meldt til start, er Søren Madsen, professionel berider og uddannet ved Hólar University, med den smukke palominohingst Skinfaxi fra Lysholm.

Søren Madsen og Skinfaxi fra Lysholm. Foto: Aros Gait Event

Skinfaxi fra Lysholm (Kiljan fra Steinnesi x Sæla frá Þóreyjarnúpi) er ikke en hvem som helst, og hans liste af meritter er lang og ganske imponerende. Han blev udnævnt til årets hingst 2020, og han er den højest kårede danskavlede hingst. Derudover kan følgende føjes til hans liste over præstationer:

  • 2016 : Den højest kårede danskavlede 4-års hingst
  • 2016 : Guld i 5-gang kombinationen til DM2017. Den højest kårede danskavlede 5-års hingst
  • 2017 : Vinder af World Tölts hingsteshow for 5-gængere.
  • 2017:  Sølv ved VM i avl for 5-års hingste
  • 2018 : Guld i 5-gangs kombinationen til DM
  • 2018 :  4. plads ved NM i 5-gang og 5-gangs kombinationen
  • 2019 : Guld i 5-gang kombinationen og Sølv i 5-gang til DM
  • 2019 : 4. plads i 5-gang og en 4. plads i 5-gangs kombinationen til VM
  • 2020: Den højest ridekårede dansk avlede hingst nogensinde med 8.94
  • 2020: 2020: Årets hingst (DI)

Se med fra Aros Gait Event

Du har mulighed for at oplive Søren og Skinfaxi LIVE fra Aros Gait Event i Herning. Vi streamer nemlig alle klasser – alle dage, og hvordan du får adgang til det hele, det kan du læse meget mere om her

Se også alt vores indhold med islandske heste