Skip to main content

Fjordheste mødes til DM på Vilhelmsborg

Traditionen tro bliver der dystet om medaljerne i spring og dressur – både for juniorer og seniorer. I år er det også tid til at finde nye danmarksmestre i kørsel, som dog ikke bliver afholdt på Vilhelmsborg, men derimod under landsstævnet på Birken rideklub fra 3.-5. september.

Foruden DM-klasserne på Vilhelmsborg, vil der også være junior cup, championater i spring og dressur, samt almindelige rideklasser fra LD til MB og op til 90cm i springningen. Om torsdagen er der åbnet for ”gule heste” Haflinger, Tinker, Fell ponyer, samt Welsh ponyer.

Mia Sørensen og Hjorthøj’s Magnet. Foto: Privat

Ny Cup til ponyrytterne

Junior Cuppen er en forholdsvis ny cup, der er lavet for, at ponyrytterne kan får DM-oplevelsen, selvom de endnu ikke har niveauet til DM. For at starte Junior Cup skal man kvalificere sig i 2xLB1 b til to forskellige stævner eller 2x70cm med max 4 fejl – ligeledes til to forskellige stævner. De nærmere regler og bestemmelser kan læses på Fjordhesten Danmarks hjemmeside.

En af dem der har kvalificeret sig, er Mia Sørensen på Hjortshøj’s Magnet (FJ 12224). Her fortæller hun lidt om, hvordan det har været at kvalificere sig til Junior Cup, samt hvad hun glæder sig mest til.

”Det har været sjovt at kvalificere sig til Junior Cuppen. Vi havde ikke startet hverken 60 eller 70 cm, da stævnerne stoppede på grund af corona, så det sidste stævne, vi nåede at ride, var 50 cm. Heldigvis har vi kunne træne til det hjemme, og så var det jo bare at komme afsted og prøve det af,” fortæller Mia. Hun glæder sig meget til at ride i de flotte rammer på Vilhelmsborg og starte udelukkende mod andre fjordheste.

Håbet er selvfølgelig, at mange andre ligesom Mia vil kaste sig ud i det og få en oplevelse for livet på Vilhelmsborg.

Kvalificeret til DM i 3 discipliner

Finaledagen sidste år var nervepirrende fra ende til anden, og DM i spring for senior var ingen undtagelse. Her blev det Mitzi Stefansen og Vokal Skovå (FJH-S 791) der løb med guldet. Igen i år er ekvipagen i aktion på både springbanen og dressurbanen – og som noget nyt også til DM i kørsel. Mitzi har nemlig kvalificeret den 7-årige avlshingst i samtlige discipliner – også til de internationale mesterskaber!

”Sidste år havde jeg slet ikke drømt om, at vi kunne vinde DM i spring, jeg håbede bare på nogle gode runder. Det ligger jo også lidt pres på os i år. Jeg vil da helt klart prøve at forsvare mesterskabstitlen i spring, men mange gode juniorryttere er rykket op som senior i år, så alt kan ske. I dressur håber jeg på, at vi kan forbedre os og komme op i top 10,” fortæller Mitzi. Hun havde også håbet at starte allround, men det må vente til EM næste år.

Mitzi Stefansen og Vokal Skovå. Foto: Photos by J.M

Hvordan får du tid til at træne det hele?

”Det er heller ikke altid nemt. Jeg prioriterer dressuren højest, og så bestræber jeg mig på at springe en gang i ugen. Kørsel bliver passet ind, når jeg har tid, nogle gange en gang i ugen, andre gange kun en gang hver 14. dag. Jeg synes, det er superfedt at bruge hesten i flere discipliner, og jeg håber, mange flere vil gøre det”

Fra Sportsudvalget lyder det, at de glæder sig meget til at byde alle velkommen til et fantastisk stævne på Vilhelmsborg, og der rettes en stor tak til sponsorerne, uden dem ville stævnet ikke være muligt.

Tekst: Marisa Søby

Se fjordheste i videoarkivet

I vores store videoarkiv (Premium Medlemmer) kan du finde meget masser af videoer med fjordheste. Se blandt andet hele kåringen fra 2020 eller det lille portræt af Zenia Jørgensen og ‘Krapyl’, der har vundet guld ved NM.

Tillykke til vinderne af DM for haflinger

For 10. gang blev der fundet danske mestre i spring og dressur for haflinger, da det store mesterskabsstævne blev afholdt hos Revsø og Omegns Rideklub sidste weekend.

DM for haflinger 2021. Foto: Matilde Wilhelmsen

Medaljerne blev fordelt i tre dressurmesterskaber

I DM i dressur var der 7 ekvipager til start, og vinder af mesterskabet blev Kristine Jespersen Dau og Sting Classwei af Åtte Bjerge. Parret red til henholdvis flotte 74.706% 71.645% de to dage, og det betød en velfortjent sejr. Sølvet gik til Laila Carstensen og Wilkinson-V. De opnåede hhv. 69.485% og 67.961%.

I mesterskabet for unge heste gjorde Dorthe Horsager Rasmussen og Winsor sig særligt bemærket. I søndagens championatprogram opnåede de blandt andet 8,5 i både trav og kapacitet – og fik ikke en karakter under 8. Dermed kunne de tage guldet foran Sofie Kristensen og Strike af Fredensberg, mens Anne Kingo Thomsen og Diana Nørre Fuglsang vandt bronze.

U16 rytterne har også deres eget mesterskab, og i år var der 7 ekvipager til start. Klasserne rides på LA-niveau, og guldet gik til Julia Whitaker på Small Star, mens Camilla D. Nielsen på Haffe Laffe (Messi) vandt sølv.

Foto: Matilde Wilhelmsen

Guld til Zenia og Sofia

10 ekvipager var til start i DM i springning, og her var Sofia Wilhelmsen og Diwa bedst af alle og kunne søndag modtage guldet efter nogle flotte runder. Sølvet gik til Sara Hansen og Stuart Engly, mens Julie Holm Pedersen og Boris vandt bronze.

I mesterskabet for unge heste var der fire lovende ungheste meldt til start. Zenia Jørgensen og Walero havde nogle rigtig gode runder – og derfor var det også dem der søndag eftermiddag kunne modtage guldet ved den festlige præmieoverrækkelse. Vi har tidligere lavet et lille portræt af Zenia og hendes haflinger Alladin, som hun har redet EM i military på, og det kan du se her (Premium).

DM for haflinger 2021. Foto: Matilde Wilhelmsen

Mere på Zibrasport Equest

Vi har flere spændende indslag og artikler med haflinger i vores arkiv, og du kan klikke her for at gå på opdagelse. Det kræver dog Premium Medlemskab at se videoerne i arkivet. Hvis du vil vide mere om Haflinger Sport, så har vi lavet dette indslag med formand for klubbe, Marianne Hejlsberg.

Se alle resultater her

Haflinger Sport Danmark



DM for haflinger fejrer 10 års jubilæum

2021 er et særligt år

For dem som ikke før har stiftet bekendtskab med DM for haflinger, er det Danmarks største årlige haflinger sportsevent, hvor der konkurreres om mesterskabstitler i dressur og spring samt afvikles almindelige klasser. I år er det et særligt år, fordi selve DM-mesterskabet fylder 10 år. Det fejres naturligvis også, når mesterskabsstævnet afvikles hos Revsø og Omegns Rideklub den kommende weekend.

Foto: Moments By Simone Rasmine

Spændende mesterskabsklasser

Der er flere måder at kæmpe om titler på ved det store event. I dressur er der både mesterskab for seniorer og U16-ryttere ligesom der også er et mesterskab for unge heste. I springning er der to mesterskaber – det officielle og så det for unge heste. Du kan følge med på Haflinger Sports facebookside og se Program- og startlister her.

Haflingeren – en populær og smuk ridehest

Den lille stærke haflinger med den karakteriske røde farve og lyse man og hale stammer fra Østrig, og er en i dag en særdeles populær lille hest/pony især i Europa. Haflingeren er kendt for sit gode sind og indstilling til arbejdet, den er hårdfør og udholden, og så er den meget, meget smuk. Ved Danmarksmesterskaberne for haflinger vil de dejlige haflinger vise netop, hvor alsidig racen er i forskellige discipliner på forskellige niveauer.

Der er både DM i spring og dressur ved stævnet. Foto: Matilde.w.photography

En rideklub kun for haflinger

Nogle specielracer har deres egen rideklub, således at de kan arrangere stævner under Dansk Ride Forbund – men kun for deres egen race. Sådan en rideklub er Haflinger Sport (HSDK), der står bag Danmarksmesterskaberne. Klubben blev oprettet i 2008 som en udspringer af avlsforeningen, og det fortæller Marianne Hejlsbjerg (formand i klubben) om i indslaget nedenfor.

Mere på Zibrasport Equest

Vi har flere spændende indslag og artikler med haflinger i vores arkiv, og du kan klikke her for at gå på opdagelse. Det kræver dog Premium Medlemskab at se videoerne i arkivet.

Haflinger Sport Danmark

Se den skønne video: Kongehusets kladruberheste kom på sommergræs

Så du med, da TV sendte i søndags sendte live fra Genforeningsfejringen ved den gamle grænse ved Frederikshøj, så kunne du ikke undgå at lægge mærke til de hvide heste, der altid går foran de flotte kareter i anledning af runde fødselsdage eller store begivenheder.

Kladruberhestene en den eneste race, som findes i Den Kongelige Stald-Etat, og efter søndagens strabadser i Sønderjylland gik turen direkte til Nordsjælland.

Det afslører Kongehuset på deres egen Instagram.

“Fem af Kongehusets hvide Kladruberheste deltog i går i Genforeningsfejringen ved den gamle grænse ved Frederikshøj.

Efter højtideligheden blev hestene transporteret til Nordsjælland, hvor de frem til august holder sommerferie på grønne græsmarker. Her kan de boltre sig inden de hentes tilbage til vask og træning i De Kongelige Stalde ved Christiansborg Slot. ⁣”

Det er et smukt syn med de hvide heste (Foto: Kongehuset)

Læs også historien om en kongelig ridebane

Bliv meget klogere på kladruber-racen

Kladruberhestene har været en fast bestanddel af Den Kongelige Stald-Etat, som er beliggende på Christiansborg siden 1994, da prins Henrik ønskede netop denne hesterace i stalden.

Men i sommermånederne bliver København altså skiftet ud med idylliske folde og græs i store mængder.

“Hestene sættes på sommerfold hvert år, og i går var gensynsglæden da også stor, da de fem heste blev forenet med Den Kongelige Stald-Etats øvrige Kladruberheste. De øvrige heste havde nemlig taget forskud på sommerferien, da de ikke var med i Sønderjylland.⁣”

Fakta om kladruber

  • På verdens ældste og stadig virksomme stutteri (der blev grundlagt af Maximilian II i 1597) blev Kladruberen opdrættet som en pragtfuld kørehest til det kejserlige hof.
  • TYPE: Varmblod
  • OPRINDELSE: Kladrub, Tjekkiet.
  • FARVER: Skimmel (fra kladrub stambogen) eller sort (fra slatinany stambogen).
  • HØJDE: 163-173 cm.
  • FYSIK: Andalusier-type, men med større, konveks profil, stærk, hvælvet hals, lang krop og afrundet bagparti.
  • KARAKTERISTISKE TRÆK: Fabelagtig kørehest.
  • TEMPERAMENT: Stolt, lydig, intelligent og godmodig.
  • BRUG: Køre- og ridehest.
  • FORFÆDRE: Andalusier, Anglo-normanner, Hannoveraner, Oldenborger
https://www.instagram.com/p/CQG4jwzAB5k/?utm_source=ig_web_copy_link

Video: Clydesdale på dressurbanen

De imponerende Clydesdale heste ses som regel foran en vogn, men i England har vallakken Springside Shiver Me Timber skiftet seletøjet ud med dressursadel og trense og har indtil videre gjort det fremragende på dressurbanen.

Som at styre en båd

Det var ikke som sådan i kortene, at Timber skulle have en karriere i dressursporten, men hans rytter siden august 2020, Jessica Martin-Legg, var så imponeret af hans ridelighed, at hun foreslog hans ejer, at de skulle prøve at stille ham til start i dressur. Før hun overtog tøjlerne på den da 6-årige vallak, havde han ikke været redet meget på banen, og Jessica fortæller til Horse and Hound:

”Han syntes ikke det var nemt til at starte med. Jeg kunne ikke engang galopere rundt på banen, for han havde ingen balance. Det var som at styre en båd. Han var meget tung og snublede en del, men han var altid blød munden og lydhør for schenklerne, selvom du kunne høre ham på flere kilometers afstand.”

https://www.facebook.com/1245952936/videos/10226221110814640/
Det er nemt at høre og se Timber, når han er på banen.

En mægtig hest, der får det til at se let ud

Med sine mere end 180 cm i stang og en muskulatur som en arbejdshest vækker Timber opsigt, når han er til stævne, men dommerne kan lide, hvad de ser, og han ligger på mellem 70% og 80% i sine starter – og meget positive tilbagemeldinger.

Planen for Timber er at stille til start i  BD draught horse championships, samt regionale stævner (distriktsstævner), og Jessica håber også have muligheden for at ride klasser til musik i fremtiden.

”Vi må se, hvordan det går. Han er stor hest, og jeg vil ikke presse ham, men så længe han synes, det er sjovt, vil vi se, hvor langt vi kan komme. Han er fantastisk og meget, meget speciel.”

Kilde: Horse and Hound

Se også vores videoserie om Carlsbergs heste

Travbanen til Høje-Taastrup?

1891… Det var året, da Charlottenlund Travbane blev grundlagt, hvilket gør den til nordens ældste.

“I april 1891 solgte gårdejer Oluf Jacobsen fra Skjoldgården 20 tønder land af gårdens jorder øst for Ordrup Jagtvej. Køberen var Det Danske Travselskab, og selskabet spildte ikke tiden, men lod straks en travbane opføre. Allerede i maj samme år blev det første løb kørt på Charlottenlund Traverbane, som det hed dengang,” skriver travbanen.

Men den 129 år gamle bane kan snart være fortid – i hvert fald i sine originale rammer. Et debatindlæg i august 2020 skrevet af Brigitta V. Rick (SF), medlem af kommunalbestyrelsen, har nemlig sparket gang i debatten om placeringen af det historiske etablissement:

“Der mangler ungdomsboliger, almennyttige boliger og seniorboliger i Gentofte, og der er ikke mange store grunde tilbage, så det kan være svært at finde en passende placering. Der er dog et stort område, som ikke har været omtalt som en mulighed, og det er travbanen, som måske flytter ud af kommunen. Når eller hvis det sker, så skal der tages stilling til, hvad grunden skal bruges til,” lød det blandt andet fra politikeren i sit skriv på SN.dk.

Derefter fulgte flere læserbreve, og debatten om Lunden kører stadig.

Tæt på stationen

Seneste opdatering i sagen er en mulig flytning til Høje-Taastrup.

“Efter flere positive møder med Høje-Taastrup Kommune har vi besluttet udelukkende at arbejde videre med denne placering.

Høje-Taastrup har igennem hele processen været vores første valg på grund af sin infrastrukturelle placering samtidig med at det er et bynært og befolkningstæt område.

I Høje-Taastrup vil vi kunne erhverve os ca. 45 ha mindre end 1000 meter fra Høje-Taastrup Station. Det er tre gange arealet på Lunden og over det dobbelte af Skovbo.

Processen med udvikling af et nyt anlæg fortsætter og medlemmerne vil blive inviteret til at give input til anlægget indenfor de næste 14 dage”, lyder meldingen fra Charlottenlund Travbane.

Den Spanske Rideskole søger en ny rytter

Før Lipizzaner-hestene får lov til at vise, hvad de kan på Den Spanske Rideskole i Wien, så står de opstaldet på Piber Stutteri i Steiermark. Det er her, de kommer til verden – og kun de allerbedste bliver udvalgt til dressurens svar på ballet.

Piber Stutteri blev grundlagt i 1798, og i dag står der cirka 250 heste på stedet. Inklusiv 70 avlshopper. Desuden bliver to udvalgte hingste fra Den Spanske Rideskole hver år fragtet til Piber for at indgå i avlsprogrammet.

Og det er altså stedet, hvor du kan blive ansat, hvis du besidder de rette kvalifikationer.
Piber søger nemlig en ny rytter, der får ansvar for at uddanne de hvide heste.

Jobopslaget afslører, at den nye rytter skal besidde:

  • fleres års erfaring med uddannelse af heste
  • erfaring med tilridning af unge heste
  • følgende kvaliteter: Pålidelig, motivation, engagement, fleksibilitet og være en holdspiller
  • en god måde at omgås heste

Se hele jobopslaget her

Kampen for Clydesdale-hestenes overlevelse

Det kræver meget at have store heste – og der bliver færre og færre af de mægtige giganter blandt koldblodsheste. Således betegnes den skotske race Clydesdale nu i fare for at uddø, og det er netop temaet i dokumentaren Clydesdale: Saving the Greatest Horse, der bliver vist på BBC i Skotland i aften. I dokumentaren følger vi avler Janice Kirkpatricks rejse til Canada for at finde en hoppe ud af blodlinjer, der er gået tabt i Storbritannien, ligesom der gives indblik i hendes arbejde med at etablere et center for netop Clydesdalesheste i Glasgow. Nu er det jo de færreste i Danmark, der kan se BBC fra Skotland, men heldigvis er der allerede flere afsnit om den majestætiske hesterace tilgængelig på nettet – se med her.

Om Clydesdalehesten
Clydesdale hestene var tidligere et velkendt syn i deres oprindelsesland Skotland, hvor de blev defineret som race i 1826. De mægtige dyr blev hurtigt så eftertragtede som arbejdsheste, at en prisvindende hingst i 1911 blev solgt for det der svarer til 1 mio pund. Hestene blev eksporteret til alle steder i verden, hvor nogle af blodlinjerne stadig er bevaret. Racens popularitet toppede efter 1. verdenskrig, hvor der i 1920 var bogført 6870 Clydesdales. I dag er der kun ml. 500- og 900 renracede Clydesdale heste tilbage.

Krigens største helte
Det estimeres at omkring 8 mio. heste, æsler og muldyr der kæmpede og døde side om side med soldaterne i 1. Verdenskrig. Hestene var uundværlige i hvert eneste aspekt af den forfærdelige krig, og især de stærke og godmodige Clydesdale heste var i høj kurs, fordi de kunne trække det tunge maskineri over hårdt og barskt terræn. Netop derfor begyndte tyskerne at gå målrettet efter de store heste, og det betød, at soldaterne gemte deres skattede heste i trange tunneler og mudrede skyttegrave.
De fleste med lidt viden om heste ved nok, hvad sådanne forhold kræver af en hest, og i soldaternes overleveringer er der heller ikke nogen tvivl om, hvor stor pris de satte på deres firbenede venner i en verden af død og ødelæggelse.
Kom med ned i de klaustrofobiske tunneler i Frankrig og hør mere om hestenes betydning i videoen nedenfor.

Budweisers Clydesdales
I dag er de flamboyante Clydedales ofte forbundet med øllen Budweiser brygget af Anheuser- Busch. Bryggeriet har brugt de mægtige heste som en del af deres branding siden 1933, på samme måde som den jyske heste forbindes med Carlsberg. Heste taler til alt det gode i mennesker, og i markedsføring øjemed er det en uvurderlig egenskab, som Budweiser har formået at udnytte til fulde i blandt andet deres reklamer.

Selv om Clydesdalene stammer fra Storbritannien, bliver de amerikanske budweiser-heste hovedsagelig avlet i St. Louis. Hestene bliver kørt for vogn i enten 6, 8 eller 10- hestes spand, og de bliver brugt til både shows og ceremonielle begivenheder. De senere år er der kommet en helt særlig fortælling om Budweiserhestene i reklamefilm, som bliver udgivet i pausen ved Super Bowl og dermed set af millioner af mennesker.

https://www.youtube.com/watch?v=A0bRrajlEkU

Se også vores indslag fra Carlsberg:

Rundvisning i Carlsbergs historiske stalde

Med Carlsberg-hestene på arbejde i Helsingør

Carlsbergs selekammer – en tidslomme

Kilde: Horse and Hound

Bliv klogere på konik-hestene, der lever vildt i Høje Gladsaxe

Ayla Nurkan Gretoft, biolog, og Katja Yamakawa, dyrepasser, giver os i indslaget herunder en grundig beskrivelse af de tre heste, der for nylig blev sat ud i Høje Gladsaxe Park. Her skal de leve vildt og sørge for at styrke biodiversiteten.

Men hvorfor faldt valget på konik-hestene?

Om konik

Konikken (polsk: konik) er lille, semi-vild hest, med oprindelse i Polen. Det polske ord “konik” (flertal: koniki) er diminutiv af “kon”, det polske ord for “hest” (somme tider forveksles ordet med “kuc”, der betyder “pony”). Konik henviser til en bestemt hesterace.

Konikken mentes at være slægtning tarpanen, der er en af de oprindelige hesteracer i Østeuropa, som er blevet blandet med flere polske og russiske heste. Imidlertid modsiger genetiske undersøgelser nu opfattelsen, at konik er en overlevende form af østeuropæisk vildhest, ligesom konikken ikke er tæt forbundet med disse. Konik deler mitokondrielt DNA med mange andre domesticerede hesteacer, og deres Y-kromosomer er næsten identisk.

Kilde: Wikipedia

Dokumentar om avlerdrømme i Palæstina

Heste nedbryder alle barrierer
I dokumentaren Stallions of Palestine instrueret af Elise Coker møder vi den unge palæstinensiske avler Abdel Naser Musleh og hans familie, der har en drøm om at avle verdens smukkeste araberhest. Dokumentaren er en fortælling om, hvordan heste og kærligheden til heste kan nedbryde alle barrierer om politik og konflikter, og hvordan folk med den samme kærlighed og passion finder sammen og hjælper hinanden uanset race, religion og overbevisning.

Araberhestene er vores historie, og de er en del af vores kultur. Palæstinenserne har en… smerte, der gør dem specielle. Den smerte, tror jeg, får kunsten ud af mennesker.

Abdul Naser Musleh

Det er også historien om, hvordan den arabiske hest er en del af den arabiske befolknings kultur og skattede fortid, og for de mange mennesker, der lever blandt ruinerne af mangeårige stridigheder – er araberhesten det smukkeste i verden og det ultimative kunstværk.

Du kan se hele den spændende dokumentar nedenfor – eller gå direkte til Youtube

Dartmoorponyen: Fra minearbejder til turistattraktion

Den smukke natur i Dartmoor

Opkaldt efter deres smukke men barske hjemegn, Dartmoorponyen er en lille, stærk og charmerende ponyrace. I gamle dage blev den fornuftige pony brugt til at transportere tin fra miner eller som hyrdernes pony, når der skulle vogtes får. Ligeledes blev ponyerne også brugt til at bringe post (og andet gods) rundt på egnen – som en mindre og roligere udgave af ponyekspressen. I dag bruges Dartmoorponyen primært som tur- og børnepony, og dens charmerende ydre og gode temperament gør den populær blandt både børn og voksne.

En del af Englands Historie
Dartmoorponyens historie går langt tilbage. Arkæologer har i hvert fald fundet rester af ponyer i Dartmoor, der kan dateres til omkring 1500 fr. Kristus. I Middelalderen og mange århundrede frem var den lille stærke pony uundværlig for minearbejderne, der brugte Dartmoorponyen til at bære tunge læs af tin over heden. Sikker på benene, rolig og arbejdsom, de små ponyer var deres vægt værd i … nårh ja, tin.
Da minerne lukkede, fik nogle ponyer nye hjem på de omkringliggende gårde, men de fleste blev sluppet fri på heden.

Kortfilm om Darmoorponyen

Et avlsforbund sætter retningen
I 1898 blev der for første gang gjort et forsøg på at definere og registrere ponyerne som en race, da de blev optaget i en stamborg oprettet af The Polo pony Society. I 1924 blev et egentlig avlsforbund grundlagt, og en specifik stambog blev åbnet. Ponyerne blev nu registret,  og selv om de stadig levede på Dartmoors hede, var der retningslinjer for et fremadrettet avlsarbejde. Den oprindelige pony fik et skud araberblod gennem araberhingsten Dwarka og hans søn The Leat. Welsh blod blev tilføjet gennem hingsten Dinarth Spark, og så blev der også introduceret Fellpony til avlen.
Alt i alt – historiens favntag og mange menneskers dedikation til ponyerne har formet den pony, turister og lokale i dag nyder i Dartmoor National Park.

Turistattraktionen i Dartmoor
Hvert år kommer tusindvis af rejsende fra hele verden for at opleve Dartmoor ponyerne, der lever frit i det smukke naturområde. Selv om det ser ud som om, at ponyerne er vilde, er de alle sammen i ejerskab, og der bliver naturligvis ført opsyn med de små heste. En gang om året indfanges ponyerne, og nogle bliver kåret, inden de sendes ud i naturen igen, andre sælges som børneponyer. Desværre bliver mange plage aflivet og sendt til zoologiske haver som fodre til rovdyr, fordi der ganske enkelt ikke er samme efterspørgsel på de små ponyer som tidligere.

I dokumentaren nedenfor kan du få et indblik i den skønne ponyrace – og de problematikker der følger med deres traditionelle livsstil på heden.

Længere dokumentar om Dartmoorponyerne med meget flotte billeder fra deres liv på heden.

For mere viden om Dartmoorponyer i Danmark – besøg Avlsforeningen for Dartmoor Ponyer i Danmark

Kunne du tænke dig at opleve det smukke Devon og måske besøge Dartmoor National Park (når Coronasituationen er under kontrol), så kan du blive inspireret af denne rejsebeskrivelse fra Anne Vibeke rejser.

Dartmoor ponyer i det smukke landskab

Fjordhestens fem farver

Der er fem anerkendte fjordhestefarver: Gul, grå, ulsblak, rødgul og gulblak. De farver fortæller Birgit Mortensen (Fjordhesten Danmarks avlsudvalg) om i dette lille videoindslag fra hingstekåringen i september 2020 (husk lyd).

Den grå hingst, der ses på banen, er 3-årige Tulstruplunds Qvali, der iøvrigt opnåede avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed.

Se hele hingstekåringen 2020 (Premium)

Eller få mere viden hos Fjordhesten Danmark