Patrik Kittel, Therese Nilshagen, Juliette Ramel og Antonia Ramel er de fire dressurryttere, der drager til OL for Sverige.
“Jeg glæder mig meget til at rejse til Tokyo med disse fire erfarne ryttere. De har alle vist verdensklasse-ridning, og ved, hvad der står på spil,” siger holdleder Bo Jenå.
OL i Tokyo bliver For Patrik Kittels fjerde. Men for hesten Well Done de la Roche venter der en OL-debut. Hesten er pt i sit livs form med fire lige sejre i de sidste fire internationale starter.
Søstrene Juliette og Antonia Ramel på hestene Buriel K.H. og Brother de Jeu har også redet succeser hjem for nylig. De var en del af det vindende Nations Cup-hold sammen med Kittel i franske Compiègne.
Therese Nilshagen og Dante Weltino OLD har en sejr og yderligere to placeringer i deres seneste fire starter.
“Formen er virkelig i topklasse. Vi kommer fra den seneste firestjernede konkurrence i Le Mans med svensk på plavering 1-2-3, jeg ved ikke, om det nogensinde er sket før,” siger Bo Jenå.
Cathrine Dufour og Bohemian, Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera og Nanna Skodborg Merrald med enten Blue Hors Zack eller Atterupgaards Orthilia samt Charlotte Heering og Bufranco får kamp til stregen, når legene i Tokyo går i gang.
Især det tyske hold er skræmmende stærkt. Søndag blev der nemlig sat navne på de ekvipager, der skal repræsentere det danske naboland mod syd:
Isabell Werth og Bella Rose, Jessica von Bredow-Werndl og TSF Dalera BB samt Dorothee Schneider og Showtime FRH. Helen Langehanenberg og Annabelle er reserve.
Det bliver den 34-årige Andreas Schou fra Absolute Horses, der skal repræsentere Danmark i ridebanespringning ved OL i Tokyo til august. Han skal ride på den kun 10-årige Darc de Lux. Der var kun en plads til Danmark i springning.
“Jeg er ovenud lykkelig og stolt over, at det er lykkedes,” lyder det fra rytteren, der sammen med sin bror Christian driver hestecentret Absolute Horses på Tågerup nær Sommersted. Han bor i Kolding med sin hustru Jannike, der selv er springrytter, og parrets to børn.
“Der åbnede sig nye muligheder, da OL blev udsat i fjor på grund af Corona-pandemien,” siger Andreas Schou. Darc de Lux var med sine kun ni år ikke klar i fjor, men siden har vi rejst Europa rundt nonstop for at gøre ham klar. Hesten har udviklet sig helt fantastisk og vist, at den lige nu er Danmarks bedste bud på en OL-hest.
Erfaren rytter
Andreas Schou er en erfaren rytter – også i international sammenhæng. Han har deltaget i seks europamesterskaber og et verdensmesterskab som senior-rytter.
Ridebanespringningen foregår til OL på forhindringer, der er op til 1,65 meter høje.
“De højder møder man kun til mesterskaber, men jeg er sikker på, at Darc de Lux kan klare det,” siger Andreas Schou. “Vi har netop redet 1,60 meter høje forhindringer i Saint Tropez. Det er en fantastisk forsigtig hest. Så jeg tror på det – jeg tror absolut, vi har en chance. Det er den bedste hest, jeg nogensinde har haft.”
Når Andreas Schou tager til OL, er det opfyldelsen af en drøm, han har arbejdet målrettet på det seneste år. Men drømmen ligger meget længere tilbage.
“Det er rejsen gennem hele mit liv,” siger han. “Det startede med, at mine forældre satte noget i gang, og så er der rigtig mange mennesker, der har haft betydning for mig og hjulpet mig undervejs. Det er jo ikke noget, der kommer af sig selv.”
Hestene, der skal med til OL, skal 10 dage i karantæne i Hagen i Tyskland, inden de flyves til Tokyo. Her skal Darc de Lux ned den 16. juli. Springningen afvikles fra den 3. til den 7. august.
Andreas Schou har sin hustru, Jannike, sin bror Christian og selvfølgelig sin groom – hestepasser – Hanna Karlsson – med til Tokyo.
Ikke med til DM
Udtagelsen til OL betyder, at Andreas Schou ikke kan deltage i DM i år. Det holdes ellers for 11. år i træk på hans hjemmebane på Tågerup. Det er nemlig fra den 5. til den 8. august – mens han dyster i Tokyo.
“Jeg må indrømme, at jeg i den sidste tid har håbet voldsomt på, at jeg ikke skulle til DM, fordi jeg håbede på OL i stedet,” siger han.
“Det var rigtig godt, og sjovt at være afsted igen,” indleder Anna Kasprzak, der efter to års stævnepause fra internationale opgaver på Rock Star, var tilbage i konkurrence i dag i Kronberg, Tyskland. Stævnet er udtagelsesstævne for de tyske dressurryttere, og de viste skræmmende styrke. Anført af dressurens ukronede dronning, Isabell Werth, der scorede 84,978% på Bella Rose. Tidligere på dagen vandt hun Grand Prix-klassen, som kvalificerer til küren med DSP Quantaz med 80,022% Det bliver noget af en hold, tyskerne kan stille med til OL i Tokyo, og i lighed med Danmark et hold bestående af super talentfulde kvinder. Isabells landsholdskollega Dorothee Schneider er kommet over sit brækkede kraveben og scorede 81,522% med Showtime til andenpladsen efterfulgt af Jessica von Bredow-Werndl og TSF Dalera BB, som ikke var helt fejlfri i dagens program og alligevel hentede 81,326% til tredjepladsen.
Gøende hund kostede points
“Det blev lidt svært i dag,” fortæller Anna om sit ridt, hun fortsætter: “Jeg havde en meget god opvarmning, men da han kom ind på banen, blev han bare imponeret. Og så glemmer jeg at få redet,” erkender Anna. Når Rock Star bliver mærket af omgivelserne, “krøller” han sig lidt sammen fortil og vil ikke gå frem og “trække i strikkerne”, som Anna forklarer, og når han går bag hende på denne vis, er han ikke så let at få til at stråle i programmet. I den frie skridt gik han fint frem gennem kroppen, men tæt på hjørnet satte en stor hund, på tribunen, i en voldsom gø’en af parret. Rock Star blev skræmt og kastede sig til siden. Anna fik styr på hest, tøjler og fik redet den samlede skridt. Men i piaffen over mod tribunen havde Rock Star mere fokus på at se efter den farlige hund, end at fokusere på Annas hjælpere.
Mega rusten
“Jeg er bare mega rusten, når jeg rider rundt, kan jeg mærke, men jeg fik det jeg kom for. Den første kvalifikation til EM er hjemme. Det bedste er, at han føles sund og frisk. Vi skal bare lige finde sammen igen,” forklare Anna, som med lidt fejl i både trav og galopprogrammet scorede 69,782% og en ottendeplads.
Addict de Massa er med
Anna har valgt at tage sin anden Grand Prix-hest Addict de Massa med til Kronberg for at træne ham, men ikke starte ham i konkurrence. Anna fortæller, at han har gået super godt i træningen, og nu håber hun på, at hun kan få ham ind på selve konkurrencebanen for at træne der. “Jeg skal have fundet nøglen til at holde ham i ro, så han husker at trække vejret”, fortæller hun.
“Jeg prøver at få lidt mere gang i det på søndag i Specialen, og lidt færre fejl, det er noget at hente,” fortæller Anna, som roser stævnearrangørerne for at lave et virkelig godt stævne. Det bringer også gode minder frem, for det var netop her i Kronberg, at Anna i 2010 vandt EM-bronze som Young Rider sammen med Future Cup.
Lørdag klokken 8.00, tænder signalet, så du kan se med live her på Zibrasport Equest fra weekendens Blue Hors Sommerfestival.
Det komplette streamingprogram:
Lørdag d. 26. juni (Banen ved vejen) 08.00 MB2 12.15 Grand Prix 15.25 Prix st. Georges
Søndag d. 27. juni (Udsigtsbanen) 09.00 Intermediare 1 12.35 Grand Prix Special 14.25 UVM udtagelse for 5 års – finaleprogram 15.15 UVM udtagelse for 6 års – finaleprogram 15.45 UVM udtagelse for 7 års -finaleprogram
Som tidligere skrevet kan seerne glæde sig til at flere spændende kombinationer til stævnet. I Grand Prix -klassen er to af de netop udnævnte OL-ryttere til start: Nanna Skodborg Merrald og Carina Cassøe Krüth.
Landstræner Dennis Fisker medbringer den otteårige Baunehøjens Carpaccio.
“I dag fredag skal jeg ride MA2, og i weekenden Prix St. George og Intermediare. Det er stadig en smule nyt for mig at ride stævner på Carpaccio. Det er en god hest med megen kvalitet, men jeg har kun redet få stævner på ham. Det første var i Kolding for nylig, og der skulle han finde af mig og omvendt.
Da vi var til Equitour i maj, ramte vi formen ret godt. Vi fandt hinanden,” fortæller Dennis, da han er på vej til Blue Hors.
Dennis Fisker har fundet en formel, der virker for ham og Carpaccio, så de kan præstere deres bedste på banen foran dommerne.
“Det er bare en hest med noget nerve. Opvarmning og alt omkring ham skal times, men jeg har en god fornemmelse. Han kan faktisk alle øvelser til Grand Prix, men lige nu handler det om at få mere rutine. Og så satser vi på debut i stor tur i slutningen af 2021.
Jeg glæder mig bare til stævnet på Blue Hors – de afholder altid gode arrangementer i flotte rammer. VI skal sætte pris på, at vi i så lille et land har steder, der kan afvikler stævner på internationalt niveau.”
Dennis Fisker og Baunehøjens Carpaccio (Foto: Zibrasport Equest)
OL-rytter Anna Kasprzak er til internationalt 4-stjernet stævne i Kronberg, Tyskland denne weekend. Hun har Rock Star med, og det er deres første, internationale start siden 2019. Som Anna siger: “Vi er rustne, både Rocky og jeg. Stævnet er et led i tyskernes udtagelse til OL i Tokyo, hvilket betyder, at alle tyske topryttere er på startlisten. Anna rider efter sit eget mål, en kvalifikation til EM i Hagen, som for hende er et mål i denne sæson.
Anna og Rock Star har starttid kl. 18.54 i Grand Prix-klassen, som kvalificere til Grand Prix Special. Stævnet streames på Clip-My-Horse og her kan man kan se start- og resultater
I slutningen af maj meddelte Dansk Ride Forbund, at følgende seniorryttere var udtaget til NM i Finland:
Dennis Fisker / Delatio
Lone Madsen / Heslegård’s Rosmarin
Patricia Hvidt / Lepas Armani
Trine Mittag Jensen / Gammelenggårds Easy
Joachim Thomsen / Aarø’s Gandhi, 1. reserve
Sanne Svendsen / Hannah Montana, 2. reserve
Men torsdag offentliggjorde Dansk RIde Forbund følgende:
Pr. dags dato er der ændret i sammensætningen på det hold af seniordressurryttere, der skal repræsentere Danmark ved NM i Finland i næste uge.
”Det har været nødvendigt at foretage nogle udskiftninger blandt de seniorryttere, der skal til Nordisk Mesterskab i Ypäjä, og der er vi heldigvis så privilegerede, at vi har nogle brede bruttogrupper at trække på, så vi fortsat kan sende et stærkt, dansk hold afsted,” fortæller holdleder Anne-Mette Binder.
Følgende ekvipager skal til NM:
Joachim Thomsen / Aarø’s Gandhi
Trine Mittag / Gammelenggårds Easy
Sanne Svendsen / Hannah Montana
Anne Troensegaard / Kipling
Derfor er jeg ude
Zibrasport Equest har kontaktet Dennis Fisker, der fortæller, at der er en ganske god grund til, hvorfor han og Delatio alligevel ikke tager turen til Finland.
“Delatio fik pludselig en chance for komme til OL med sin ejer fra Malaysia. Og det var vi nødt til at prøve, selv om det ikke endte med at lykkedes.
Delatio har derfor lige været i Frankrig til stævne, så jeg synes ikke, det var fair at sende ham til Finland.
Derudover skal jeg også arbejde som landstræner i Finland for pony-, junior- og youngrider. Om søndagen tager jeg direkte videre til Spanien, hvor der er EM for junior og youngrider. Jeg kan derfor have fuld fokus på trænergerningen, men jeg håber da, der kommer stævner til mig og Delatio senere på året.”
Zibrasport Equest arbejder på at få en kommentar fra de andre ryttere, der ikke skal til NM.
I dressuren består holdet af Cathrine Dufour og Bohemian, Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera og Nanna Skodborg Merrald med enten Blue Hors Zack eller Atterupgaards Orthilia samt Charlotte Heering og Bufranco. Cathrine er altså den eneste genganger fra OL i Rio i 2016, men det bekymrer bestemt ikke landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein forud for legene i Tokyo:
”Jeg glæder mig meget til at komme afsted med vores firkløver. Det er fire fantastiske ryttere og heste, og Anne-Mette og jeg er overbeviste om, at vi for alvor kan være med i kampen om medaljerne”, fortæller hun.
Carina og Heiline’s Danciera (Foto: Baun Photo)Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zack. Foto: Baun PhotoCharlotte Heering og Bufranco ved DM i dressur 2020. Foto: Zibrasport Equest
Springning
Det bliver Andreas Schou og Darc de Lux, der skal repræsentere Danmark i springning, og Landstræner Bo K. Møller fortæller, at det ser lovende ud for ekvipagen:
”Andreas’ hest har udviklet sig enormt og har præsteret kontinuerligt på et meget højt plan hele foråret. Derudover er Andreas er en særdeles rutineret rytter, der har erfaring fra de helt store internationale mesterskaber, så parret var det oplagte valg til at repræsentere Danmark”.
Andreas Schou skal til OL Foto: Zibrasport Equest
Military
I military er valget faldet på Peter Flarup med enten Frankie eller Fascination.
”Peter rejser til Tokyo med adskillige EM- og VM-deltagelser i bagagen og har desuden – ligesom Cathrine Dufour – tidligere OL-erfaring, da han jo repræsenterede Danmark i Hong Kong under legene i Beijing i 2008. Dén erfaring bliver uden tvivl en kæmpe fordel for ham, så jeg er meget optimistisk”, fortæller Elitechef Kimi Nielsen.
Peter Flarup er også udtaget (Foto: DRF)
Officielt er det bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der på baggrund af en indstilling fra Dansk Ride Forbund har udtaget rytterne, og OL-chef de mission hos DIF, Søren Simonsen, fortæller, at man ser frem til at se de danske ryttere i aktion:
”Ridning stiller op med et stort hold og i mange discipliner. Vi glæder os over, at dansk ridning bliver så godt repræsenteret i Tokyo, og jeg er sikker på, at rigtig mange danskere ser frem til at følge dem i konkurrencerne, når OL går i gang.”
Om OL
OL skydes i gang med den officielle åbningsceremoni den 23. juli, og flammen slukkes endeligt den 8. august. Dressuren afvikles hhv. 24.-25. og 27.-28. juli, military rides 30.-31. juli og 1.-2. august, mens springning løber af stablen 3.-4. og 6.-7. august. Det fulde danske OL-hold kommer forventeligt til at bestå af cirka 105 atleter, hvoraf de seks altså er ryttere, og man kan danne sig det fulde overblik over de udtagne atleter på ol.dk.
Det bliver storslået, højtideligt og ærefuldt, når DIF (Danmarks Idrætsforbund) til efteråret kårer de seneste 125 års største danske sportsnavn.
Kåringen finder sted i anledning af DIF’s 125 års jubilæum, og afsløringen af ’den største af de største’ sker ved et show i DR Koncerthuset, som transmitteres direkte på DRTV og DR1 lørdag den 16. oktober 2021.
DIF er nu klar med Top 125 over de navne, som kandiderer til den ultimative hæder. Der er tale om de sportsnavne, som har leveret de største præstationer og som bevægede os mest.
”Det har været afsindig svært at udvælge de 125 største sportsnavne, men det har også været en fascinerende proces at dykke ned i de ufattelig mange imponerende og skelsættende sportspræstationer, der rummes i DIF’s 125-årige historie. Derfor bliver det også en utrolig ærefuld kåring,” siger Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund.
Med på listen er navne fra hele 35 forskellige idrætsgrene og repræsentanter fra samtlige årtier siden 1896.
”Vi er overbeviste om, at listen med de 125 største sportsnavne vil skabe gode diskussioner. For er et verdensmesterskab større end fx en OL-medalje. Svaret er sjældent entydigt, og vi har vurderet præstationerne ud fra en række forskellige kriterier, der bl.a. tæller global udbredelse, kontinuitet og offentlig opmærksomhed,” siger Hans Natorp.
Udskilningsløb inden den endelige kåring
Hos DR glæder de sig til både selve kåringen og hele optakten.
”DR har på tv og radio gennem årtier samlet danskerne om de største sportsbegivenheder og grædt og jublet med de danske atleter på alverdens arenaer. Så selvfølgelig er vi også med ved fejringen af alle tiders største danske sportsnavn og inviterer sammen med DIF hele befolkningen med på første række til et brag af et show direkte fra DR Koncerthuset,” siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder.
Nu er der i første omgang sat navne på ’Top 125’. Efterfølgende nomineres de 25 største sportsnavne, inden en jury indskrænker feltet yderligere frem mod showet på DR, som løber af stablen den 16. oktober 2021.
FAKTA
I anledning af DIF’s 125 års jubilæum kåres det største sportsnavn gennem de seneste 125 år.
Kåringen finder sted i DR Koncerthuset og transmitteres direkte på DRTV og DR1 lørdag den 16. oktober 2021.
En intern DIF-jury har udvalgt de 125 største sportsnavne siden 1896. Top 125 offentliggøres i juni 2021 og feltet snævres i august måned ind til Top 25
En jury bestående af sportscheferne fra en række af de største danske medier samt tre DIF-repræsentanter – Hans Natorp, formand, Morten Mølholm Hansen, adm. direktør samt kommunikationschef Britt Spangsberg – udvælger de endelige finalister, som afsløres i showet den 16. oktober 2021
Danskerne kårer den endelige vinder i en live-afstemning under DR-showet
I starten af juni blev der afviklet en træningssamling på Stutteri Ask forud for sammensætningen af holdene til UVM på Zangersheide. Landstræner Bo K. Møller fortalte dengang, at mange ryttere havde glemt at tilmelde sig. Derfor bliver der nu lavet endnu en træningssamling på Stutteri Ask den 9. og 10. august.
Til UVM på Zangersheide har Danmark/Dansk Varmblod fire pladser i hver årgang (5-, 6- og 7-års). Det er en forudsætning for senere udtagelse til A-truppen, at rytterne har deltaget i minimum én B-trup samling. Ved den første samling oplevede Bo K. Møøer, at der især blandt de 5- og 6-årige heste er flere som sagt med forsigtighed ser “meget godt ud”. Derfor forventer Bo at kunne sammensætte nogle gode hold til UVM på Zangersheide, der finder sted fra den 22. – 26. september.
Offentliggørelsen af de udtagne ekvipager (og reserver) sker søndag d. 5. september i forbindelse med Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue.
Benedikte Rie Truelsen og Cassina Z har haft nogle fantastiske runder på springbanen de sidste måneder. Ved Longines EEF Series i Uggerhalne blev det til en flot 7. plads i Helgstrand Grand Prix (150 cm) – hele klassen kan ses her – og for blot en lille uge siden blev ekvipagen også placeret i U25 Grand Prix (150 cm) ved Longines Global Champions Tour-stævnet i Stockholm.
Benedikte og Cassina Z har kendt hinanden i mange år, og det er blevet til flere medaljer og mange flotte internationale placeringer i ungdomrækkerne – blandt andet en holdbronze for ungryttere ved EM i 2018. At Cassina Z er noget helt særligt, er da også helt tydeligt i det lille videoportræt, som vi lavede tilbage i 2019.
23. juli 2021 – 8. august 2021 er den magiske dato, hvor OL finder sted i Tokyo. Med et års forsinkelse indfinder atleter fra hele verden sig i den japanske hovedstad for at dyste om de eftertragtede medaljer.
Og nu er DIF og Team Danmark klar med deres målsætning for de olympiske lege:
“Med præcis en måned til OL’s åbningsceremoni har DIF og Team Danmark lagt sig fast på den endelige danske resultatmålsætning for legene i Tokyo.
”I over 16 måneder har vi haft en pandemi i sidevognen, som har været årsag til et hav af aflyste internationale sportskonkurrencer. Men det er klart, at når vi går ind til legene som forsvarende verdensmestre i for eksempel håndbold og i flere banecyklingsdiscipliner, så skal vi have medaljemålsætninger. Det samme gælder i sejlsport, kajak, badminton, svømning, ridning, roning og skydning, hvor vi har vist god form og er stærke.
Her skal vi turde drømme stort, og det gør vi sammen med atleter og forbund og derfor tør vi godt at melde en resultatmålsætning ud på 8-10 OL-medaljer,” siger Søren Simonsen, chef de mission, DIF.”
Ambitionen er medalje
At der er store forhåbninger til de danske ryttere, falder fint i hak med landstræner i dressur Nathalie Zu Sayn-Wittgensteins ambitioner.
Hun har tidligere udtalt til Zibrasport Equest, at målet er en holdmedalje.