Skip to main content

Flot comeback af Alexander og Sa’Va’ til EM

At Alexander Helgstrand og Grevens Sa’va’ dagen forinden havde haft en rigtig øv-tur til EM var bestemt ikke til at se, da parret fredag igen red op ad midterlinjen i Oliva i Spanien.

Væk var usikkerheden og misforståelserne, der prægede ekvipagens ridt i går. I stedet beviste Alexander Helgstrand, at han vil være med i EM-topkampen.

Flotte 74.235% scorede han på Sa’va’, hvilket lige nu placerer dem på en tredjeplads, før anden halvdel af deltagerne skal på banen lørdag.

Selv om den unge mand havde fuld kontrol på sin Blue Hors Soprano-hoppe, så afslører han, at nerverne altså var til stede:

“Jeg var spændt og lidt nervøs, for at hun ikke skulle gå i galop igen – ligesom hun gjorde flere gange torsdag.

Vi havde fokus på at øve det ude på opvarmningen hele tiden. Frem i trav, og der var ingen problemer. Jeg ved ikke, hvad der trickede hende i går.

Så det var også lidt svært at vide, hvad vi skulle gøre for at undgå, at det ville ske igen.”

Ingen chancer

“Vi havde en god tur på banen. Højepunkterne var, at jeg kom i trav efter indridnings-paraden. Det var en god start. Jeg synes, jeg viste et fint galopprogram også.

Hun blev lidt lang i formen, hvad hun ellers ikke plejer, men ville ikke tage nogle chancer,” siger Alexander.

Hans store erfaring kom ham til gode, så han trods nerverne kunne fokusere på at levere inde på banen.

“Jeg var ikke super påvirket efter i går, fordi det gik så galt, at det kunne ikke blive værre. Jeg kunne kun forbedre mig. Jeg vidste godt, at det ikke var normal opførsel fra hende.”

Klar til kür

Om Alexander kommer videre til søndagens kür bliver først afgjort, når resten af juniorrytterne har redet lørdag, men med en foreløbig tredjeplads skal meget gå galt, hvis ikke han bliver blandt de 18 bedste, der får adgang.

Klar er de i hvert fald:

“I morgen skal vi træne i hallen hernede, hvor der ikke er vægge. Der er lidt vind og ikke så varmt. Vi skal ride lidt løsgørende, så vi er klar til küren.”

To andre juniorryttere, Frederikke Gram Jacobsen og Annabelle Rehn, blandede sig også i toppen i dagens konkurrence.

Med en score på henholdsvis 73.677% og 73.118% indtog de fjerde- og femtepladsen lige i hælene på Alexander.

I morgen skal sidste juniorrytter, Sophia Ludvigsen, i vælten, og holdkammeraterne står klar for at heppe.

“Der er super god stemning. Alle har haft en god tur i dag, og vi er mega glade. Vi er alle klar til at komme videre til küren, selv om det kun er tre ekvipager fra hvert land, der får lov.”

De første danmarksmestre er kåret

Torsdag blev førstedagen af DM i Sport afviklet, og der blev kåret tre nye danmarksmestre.

Vinder af PP1 senior 2021 blev Rasmus Møller Jensen og Vaki frá Auðsholtshjáleigu.

Rasmus Møller Jensen og Vaki frá Auðsholtshjáleigu (Foto: Andreas Hejndorf)

Resultatlisten finder du her

Vinder af PP1 ungrytter blev Søs Neergaard Andersen og Ísold frá Efri-Rauðalæk, mens Palma Sandlau Jacobsen og Vakur fra Gultentorp scorede mesterskabstitlen i PP1 junior.

Højdepunkter i weekenden

Fredag fortsætter med flere spændende klasser direkte fra Tvisturs baneanlæg i Aalborg.

Charlotte Vestergaard, der er en del af arrangørteamet, fortæller, at det indtil nu har været et super godt stævne med utallige gode sportsheste på banen.

“Højdepunktet fredag er T1 – Senior, som man kan følge i aften. I eftermiddag har vi en T2 -Senior – i de klasser er det Danmarks absolut bedste tölt-heste til start.”

Læs mere om DM i Sport her

“Her fra morgenstunden har vi nogle junior- og ungrytter-klasser, der også er spændende at følge, fordi det er vores bedste ryttere i de aldersklasser.”

Der har været en mega god stemning. Jeg tror folk har haft brug for at mærke den her stævnestemning igen. Og vi har meget gåpåmod. Vi glæder os til de næste dage, hvor vi skal afvikle finaler. Søndag er ren finaledag, så det bliver virkelig nervepirrende.

Charlotte Vestergaard, DM i Sport

Du kan følge DM i Sport live her på Zibrasport Equest

Daniel Bachmann: Et år som selvstændig

Det har været en fantastisk rejse for den tidligere Blue Hors rytter. Fra store succeser med blandt andet Blue Hors Zack og Blue Hors Don Olymbrio for Blue Hors, til nu hvor Daniel sammen med sin hustru Tiril driver Bachmann Dressage med flere Grand Prix heste i stalden og flotte resultater ved nationale og internationale stævner.

Resultater der blandt andet tæller en bronzemedalje ved DM i dressur med den up-and-coming stjerne Marshall-bell.

Daniel Bachmann Andersen, Kleppenhus. Foto: Zibrasport Equest

Smukke omgivelser er godt for sjælen – og for hestene

Der er ingen tvivl om, at Daniel Bachmann Andersen er faldet godt til på Kleppenhus. De smukke omgivelser giver en særlig ro i hverdagen, og både skov og sø bliver flittigt brugt som adspredelse for de unge og de mere rutinerede heste, som Daniel har i stalden.

Det og meget mere – fortæller Daniel om i indslaget nedenfor. Se også med i næste uge, hvo vi taler med Daniel om planerne for Grand Prix-hestene Marshall-bell og Fanalino.

Kunne du tænke dig at få en rundvisning på Kleppenhus, så kan du se vores walk & talk med Daniel fra oktober sidste år ved at klikke på linket. Du kan også se alle vores spændende indslag fra Bachmann Dressage lige her

Endnu en bronzemedalje til Danmark

Torsdag eftermiddag red de danske juniorryttere en bronzemedalje hjem i holdkonkurrencen til EM, og senere samme dag gentog ungrytterne den præstation.

Læs mere om juniorrytternes EM-medalje her.

Victoria Cecilie Bonefeld Dahl, Sofie K. Hansen, Laura Jarlkvist Rasmussen og Sara Aagaard scorede i alt 211.295, hvilket var nok til en samlet tredjeplads efter Tyskland, der fik sølv, og Holland, som sejrede.

Skål og tillykke! (Foto: Gitte Aagaard)

Laura Jarlkvist Rasmussen Aatoftens Dornier red et flot program til næsten 71%, hvilket var med til at sikre medaljen til Danmark.

“Dagen i dag har været fyldt af spænding, fokus og enorme mængder af glæde. Jeg er så beæret over at være her, og stolt af hele holdet.

Der har været fantastisk opbakning fra tilskuerrækkerne, hvilket er fantastisk at opleve,” fortæller den unge kvinde til Zibrasport Equest.

Holdkammeraten Victoria Cecilie Bonefeld Dahl sætter følgende ord på hele oplevelsen indtil videre:

“Jeg havde ikke det bedste ridt i onsdags, men jeg er topmotiveret til i dag, fredag.
Jeg synes virkelig, det er et meget harmonisk hold, og vi har kendt hinanden i rigtig mange år og alle har redet på hold med hinanden på kryds og tværs førhen.

Det betyder at vi både kan give plads eller support til hinanden, hvis der er behov for det. Det er sindssygt vigtigt her, fordi presset bare er noget andet.”

Victoria Cecilie Bonefeld Dahl og Comtesse (Foto: Privat)
Sara og træner Maria Andersen (Foto: Gitte Aagaard)
Danmark blev en flot nummer tre (Foto: Privat)

Fredag og lørdag fortsætter med første og anden afdeling af den individuelle EM-konkurrence for både junior- og ungryttere i spanske Oliva.

Du kan følge resultaterne her.

EM-bronze til Danmark

Juniorrytterne kom stærkt fra start ved EM i Spanien, da der onsdag blev afviklet første afdeling af holdkonkurrencen.

Læs mere her

Torsdag var det Frederikke Gram Jacobsen og Alexander Yde Helgstrands tur til at kæmpe for Danmark.

Men selv de allerbedste kan have en dårlig dag, og desværre indløb der en del misforståelser mellem Alexander og Grevens Sa’va’, hvilket endte med resultatet på 61.394%.

Frederikke sammen med det danske team (Foto: Privat)

Tidligere på formiddagen havde Frederikke og Ryvangs Zafina vist topklasse. Deres ridt blev honoreret med 72.576% – det bedste danske resultat i junior-holdkonkurrencen.

“Det gik rigtig godt. Da vi var til stævne i Hagen, blev Zafina lidt dyb fortil, så vi har forsøgt at få hende op med næsen. Det lykkedes super godt i dag, fortæller Frederikke efter sit veloverståede ridt.

Den samlede score for Danmark blev 215.485, og det var nok til en bronze-medalje. Stort tillykke!

Tyskland scorede guld, mens sølv gik til Holland.

Se resultatet her

Ingen nerver

Frederikke har ikke ændret så meget i sine forberedelser til stævnet, selv om det er EM.

“Derhjemme har jeg trænet, som var det et normalt stævne. Og heldigvis bliver jeg kun spændt – jeg bliver sjældent nervøs. Det er jeg virkelig glad for, da det kan være svært at koncentrere sig om at ride ellers.

Nu glæder jeg mig til at ride at ride individuelt fredag. Min plan er at gøre det endnu bedre, for jeg vil gerne have en fin tur igen. Men man ved jo aldrig, når man har med levende dyr at gøre,” siger den 18-årige rytter.

Frederikke og Zafina (Foto: Privat)

Sammenholdet er unikt

Frederikke, Alexander, Sophia og Annabelle udgør det danske juniorteam. Og de er ikke kun et hold, de er også blevet gode venner.

“Vi har et godt sammenhold. Jeg sætter pris på, at der står en hel danskerlejr klar og hepper, når man er færdig med at ride.

Derudover har vi det det også godt med ungrytterne. Man rider altså bare bedre, når man kan mærke støtten.”

De danske ryttere bakker hinanden op i Spanien (Foto: Privat)

Ungrytterne tæt på medalje

Torsdag aften afgøres holdkonkurrencen for ungrytterne. Onsdag var Victoria Cecilie Bonefeld Dahl og Sofie K. Hansen på banen, hvor de fik henholdsvis 67.500% og 68.912%.

Deres resultater betyder, at Danmark ligger nummer fire – lige i hælene på Sverige i den samlede stilling.

Laura Jarlkvist Rasmussen og Sara Hyrm (der er til sit syvende EM i streg) er de sidste to fra det danske ungrytterhold, der skal på banen. De har starttid klokken 16.27 og 19.21.

Lær Sara Hyrm bedre at kende

Følg afgørelsen her.

https://www.instagram.com/p/CQ5v-NTNtf8/?utm_source=ig_web_copy_link

Efter EM-debut: Quintana var en kæmpe kammerat

Sophia Ludvigsen og Blue Hors Quintana var første danske ekvipage, der skulle på banen onsdag ved EM i Spanien.

Parret endte med et resultat på 71.394 %, hvilket rækker til en foreløbig femteplads før anden afdeling af holdkonkurrencen afvikles torsdag.

Læs mere om første afdeling her.

Heftig varme

Sophia og Quintana er en forholdsvis ny ekvipage, men det stoppede dem ikke i at levere varen.

“Det var nervepirrende at være den første dansker i dag. Jeg har jo kun haft ham fra november, og det er også mit første EM. Det er helt vildt at blive valgt til EM.

Det var en kæmpe drøm, og det er virkelig dejligt. Målet var egentlig bare, at vi skulle godt i gang, men vi må være et godt match, fortæller Sophia på via telefon fra Spanien.

“Vi havde en fin tur, og han var med mig trods varmen. I går ramte vi 36 grader, og i dag sagde termometeret knap 30 grader. Heldigvis havde vi starttid i morges. Quintana har taget det hele så pænt, og han var koncentreret, selv om banen er stor og imponerende. “

Læs om Sophias flotte karriere her.

De gjorde det godt i varmen (Foto: Privat)

Håber på medalje

Sophia og Annabelle Rehn har i dag redet så godt, at det danske juniorteam ligger nummer tre. I morgen skal Frederikke Gram Jacobsen og Alexander Yde Helgstrand forsøge at gøre dem kunsten efter.

Og Sophia tror på holdet:

“Vi ligger godt lige nu, og jeg håber, at vi kan holde placeringen. Det er nogle seje ryttere, der mangler at ride deres program.

Opbakningen hernede er så god – og det er på tværs af ungryttere og juniorryttere samt grooms og familie. Man har bare lyst til at præstere.

Alle hepper, når vi er på banen, og folk står i rød-hvide trøjer.”

Om Danmark ender med at få en holdmedalje med hjem, bliver afgjort torsdag formiddag.

Juniorrytterne stærkt fra start ved EM i Spanien

EM-feberen florerer over det hele i disse dage.

Ikke kun fodboldlandsholdet gør det godt til EM, men de danske juniorryttere kan også være med, når det kommer til flotte resultater.

EM i dressur for blandt andre junior- og ungryttere bliver afviklet i spanske Oliva Nova fra onsdag til søndag, og onsdag formiddag blev holdkonkurrencen for juniorrytterne fløjtet i gang.

Anden del afvikles torsdag, hvor den sidste halvdel af ekvipagerne skal på banen, hvorefter medaljerne skal fordeles mellem nationerne.

Sophia og Annabelle

Sophia Ludvigsen, som du kan komme tæt på i dette interview, var første danske islæt, og hun red en harmonisk tur på BLUE HORS QUINTANA. Den sønderjyske pige er en del af Blue Hors Talent, og det er netop dem, der har stillet den sorte vallak til rådighed for Sophia.

Selv om de kun har været en ekvipage siden slutningen af 2020, så viste Sophia, at hun med rette er udtaget til EM.

71.394 % var scoren fra dommerne, og i skrivende stund ligger de nummer fem. Lige i hælene på dagens anden danske juniorrytter.

Annabelle Rehn og VESTERVANGS GARSON præsenterede et nydeligt program, der blev belønnet med flotte karakterer – 71.515% og pt. en fjerdeplads i det stærke felt.

Se hele resultatlisten her.

Tre ekvipager udtaget til EM i ponydressur

Dansk Ride Forbund har netop navngivet de første tre ekvipager, der skal repræsentere Danmark ved EM i ponydressur 2021, der bliver afviklet i Polen i august.

Ponyholdet til EM i dressur 2021 består af:

Sophia Boje Obel Jørgensen / Adriano B
Cornelia Munch Sinding / Terbofens Charico
Karla Marillo Skov / Steendieks Diamond De Dali

Hvem der får den sidste plads på holdet, og hvem der bliver reserver udtages efter en samling, som rytterne indkaldes til, når landstræner Dennis Fisker og holdleder Janne Møller Thode Jensen kommer hjem efter junior og ungrytternes EM.

Rytterne der skal vælges imellem er:
Josephine Gert Nielsen  / Timms My Fritz
Astrid Würtz Green / Golden Boy 162
Selma Ludvigsen / Egelykkes Perfetto

Du kan gense portrættet af Cornelia Munch Sinding fra 2020, hvor den talentfulde rytter netop var blevet en del af landsholdet. Et halvt år senere er hendes drømme blevet til virkelighed med en EM-udtagelse:

Se indslaget

Se stævnet direkte: 142 ekvipager til start ved DM i Sport

Intet mindre end 142 ekvipager har meldt deres ankomst til DM Sport 2021, der bliver afviklet fra den 8. – 11. juli på Tvisturs baneanlæg i Aalborg.

Det storstilede stævne bliver arrangeret af Dansk Islandshesteforening, og Zibrasport Equest er på pletten, så du kan se med direkte fra morgen til aften lige her.

Adgang til Event:
Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view 149 kr. (gælder alle dage hvor eventet er live. Giver IKKE adgang til videoarkiv efterfølgende.)

“2021 har på mange måder været et lidt specielt år. Herunder bliver der ikke noget VM og derfor heller ikke noget landshold, der skal udtages til DM. Vi håber rigtig meget, at I alligevel vil være med til at løfte stemningen til dette års DM helt op under skyerne,” lyder det fra arrangørerne.

Klasser og tidsplan

For hhv. Juniorer (12-15 år), Ungryttere (16-21 år) og seniorer (22 år og ældre) udbydes der:

T1 – Sponsoreret af Karlslund og Equitec
T2 – Sponsoreret af Bluehors
V1 – Sponsoreret af Equsana
F1 – Sponsoreret af Brogaarden og Tølthester
PP1 – Sponsoreret af Gokart World, St. Hippolyt og Dansk Hesteforsikring
P2 – Sponsoreret af Hejndorf Foto og IceCompass
P1 – Sponsoreret af Catago

Og tidsplanen afslører, at der vil være seværdig sport fra tidlig morgen til sen aften fra torsdag til søndag.

Førstedagen af begivenheden byder på følgende klasser:

08:20Test rider T1 ( 10 minutes )
08:30T1.JUTöltPREL
11:20Test rider V1 ( 10 minutes )
11:30V1.SFour GaitPREL
13:55Test rider T2 ( 10 minutes )
14:05T2.JULoose Rein TöltPREL
16:00V1 – part 2
17:30PP1Pace TestFIN
19:10Prizegiving PP1 at the oval track ( 10 minutes )
19:20V1 – part 3

Se hele tidsplanen her

Video: Walk and Talk med Anna Kasprzak

Der er 11 år siden Anna Kasprzak, 32 år første gang trak en af sine heste ind på ridecenteret i Haderslev, der er bygget på familiens jord, og hvor Anna også bor sammen med kæresten Mathias og børnene Ella og Eddie. De har Annas mor Hanni Toosbuy Kasprzak som nærmeste nabo.

Betagende natur og smukke bygninger

Anna Kasprzaks ridecenter ligger skjult fra vejen, og omkring centeret bølger naturen sig i bløde bakker. Ude på foldene nyder Annas dressurheste det gode vejr, og der er dømt solbadning på foldene, som rummer Grand Prix-heste, kommende stjerner og celebre pensionister.
Den store ridebane ligger tæt på ridehallen og stalden, der er bygget sammen. Bygningen er opført som et “e” med stalden i cirklen og ridehallen skudt ind i e’s midte.

Brugen af træbeklædning ude og inde, samt den arkitektonisk smukke bygning, gør byggeriet til en særlig fryd for øjet. Her knokler Anna mange timer i ridehallen hver dag, for, som hun siger, hvis man har de ambitioner hun har, skal der trænes.

Anna Kasprzaks smukke ridecenter er bygget, så det falder i et med naturen. Foto: Zibrasport Equest

En lys og indbydende ridehal

Også ridehallen er træbeklædt inde, med 10 store, ovenlysvinduer på tværs af hallen, der giver et godt, naturligt lysindfald. Bunden er en fiberbund med ebbe/flod-system, og så har Anna mulighed for at tænde for varmen i hallen på særlig kolde dage. Hallen er dog så velisoleret, at det sjældent er nødvendigt. Hallenopvarmes ved hjælp af strålevarme, og varmekilden er et kombineret træpille- og møgfyr.

Flere store folde, en rotunde, en natursti samt ridebane og ridehal suppleres af vandløbebånd og spa. Foto: Zibrasport Equest

Snilde og æstetiske løsninger

Hele ridecenteret er gennemsyret af funktionelle løsninger, og det fungere perfekt i den travle hverdag. Anna blev mor for anden gang i slutningen af marts, men allerede efter 10 dage var hun i sadlen igen. Nu arbejder hun målrettet for at blive klar til at kunne indgå på landsholdet ved EM, såfremt landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein kalder på hende.
Anna har to gange redet OL på Donnperignon, også kaldet Pepe, som hun fik i efteråret 2011, og det følgende forår, var hun klar til OL-holdet i London, hvor parret red sig i finalen. Det gjorde de igen i 2016 i Rio, og de var også med på det sølvvindende danske landshold ved EM i Göteborg i 2017.

“Det grå guld”, kalder Anna de tre, som hver dag hygger sig på folden. Det er OL-hesten Donnperignon (Pepe), UVM guldvinderen Victorias Secret (som venter føl) og Annas datter Ellas pony Charlie. Foto: Zibrasport Equest

Fra rideskole til eget ridecenter

Anna fik sin første pony, da hun var 5 år. Hun har ikke hesteinteressen fra frememde for hendes mor, Hanni har også redet fra hun var ganske ung.
Annas første egentlige konkurrence var en træktovskonkurrence, for dengang boede familien i Tyskland, og der er ganske normalt at rytterne starter med at blive trukket, og bedømt for deres opstilling.
Annas karriere tog fart, da hun i 2005 fik avlshingsten Future Cup. Sammen med ham vandt hun EM bronze i sit sidste år som young rider.

Gennem mange år havde familien heste og ponyer opstaldet på ridecenteret i Dalby, men da familien erkendte, at Annas brændende interesse for heste var usvækket, tog de beslutning om at bygge ridecenteret i “baghaven”.

Ønsket var et byggeri, der kunne falde ind i naturen, bygget af gode, holdbare materialer, og funktionelt indrettet, med korte afstande fra strigleplads til sadelrum og ridehal.

Fra begyndelsen var planen at have nogle få avlshopper efter devisen “lidt men godt”, men i dag er avlsdelen udvidet betragteligt, og devisen i dag må være “lidt mere og godt”, da Anna i år har fået 11 føl.

Avlen er samlet på et nybygget avlscenter tæt på ridecentreret, og her er hopper, føl og plage samlet. Det kan man se og læse mere om i artiklen: Anna Kasprzak har fået 11 føl, som kommer online senere her på sitet.

Jessica Springsteen udtaget til Tokyo

Jessica Springsteen (29 år), datter af Bruce Springsteen og Patti Scialfa, er udtaget til det amerikanske OL-springhold, skriver Sports Illustrated. Springsteen og hendes hest Don Juan van de Donkehoeve rejser til Tokyo sammen med de erfarne og dygtige ryttere Kent Farrington, Laura Kraut og McLain Ward

Og selv om det er Springsteens første OL, hun missede sin chance i Rio, da hendes hest blev skadet, er det et utroligt stærkt hold, amerikanerne sender til Japan. Ward er tre gange OL-medaljetager med guld fra både Beijing og Athen samt sølv fra Rio. Legene i Tokyo er hans 5. OL!
Kraut vandt også guld i Beijing, mens Farrington var med på sølvholdet i Rio.

Den kendte og stolte musiker-far vil tage en måneds pause fra hans show på Broadway “Springsteen on Broadway” fra den 17. juli til den 17. august.

OL i Tokyo skydes igang d. 23. juli og slutter den 8. august.

Kilde: Sports Illustrated

Peter Flarup tager Fascination med til Tokyo

Ligesom det var tilfældet for dressurholdet, som netop i dag ankommer til deres syv dages karantæne i tyske Aachen, skal også danske Peter Flarup og hesten Fascination samt Andreas Schou og hesten Darc de Lux tilbringe tid i karantæne, inden turen går endeligt mod Tokyo. Læs mere om forberedelserne herunder.

Peter Flarup og Fascination. Foto: Ridehesten/DRF

Forberedelser til klimaet i Tokyo

Som de fleste nok kan regne ud, er klimaet i Japan væsentligt anderledes end det danske, selv når sommeren herhjemme viser sig fra sin bedste side. Med temperaturer på den anden side af 30 grader og en luftfugtighed på 70% eller mere, kræver det ekstra meget af både ryttere og heste at performe, og derfor er varmeforberedelse en helt afgørende del af forberedelserne frem mod afrejsen til Tokyo. Under både Peter og Andreas’ karantæneperioder i Aachen vil der derfor blive brugt en del tid på netop dette, udover generel træning og finpudsning af formen. Også hjemmefra har begge ryttere forberedt sig grundigt på vejrforholdene, fortæller Elitechef Kimi Nielsen 

”Peter Flarup har bl.a. trænet i Team Danmarks såkaldte varmekammer i Idrættens Hus for at vænne sin krop til varmen, og han har redet en del med pulsmåler i den seneste tid for at monitorere formen”, fortæller hun.  

Disse heste skal med på rejsen

For Andreas’ vedkommende er det hingsten Darc de Lux, der skal med til Tokyo, og landstræner Bo K. Møller fortæller, at hesten er i absolut topform, og at han ser frem til at arbejde endnu tættere med den og Andreas under karantænen i Aachen. Da Peter for nyligt blev udtaget til at være dén militaryrytter, der skal repræsentere Danmark ved OL, var det endnu uvist, hvilken hest der skulle med ham til Tokyo, da både Fascination og Frankie er i topform. Nu er valget dog endeligt truffet, og det bliver den unge og talentfulde Fascination e. Favorit Ask, der får æren.

Andreas Schou Darc De Lux DM 2020. Foto: Zibrasport Equest

Vigtige datoer

Idet militaryklasserne afvikles før springningen under OL, skal Peter Flarup og Fascination naturligt også i karantæne før Andreas og Darc de Lux. For Peters vedkommende løber karantænen fra den 11.-18. juli, og for Andreas’ vedkommende fra den 17.-24. juli. Military rides fra den 30. juli til 2. august, og den individuelle del af springningen, som Andreas deltager i, ligger den 3. og 4. august.  

Kilde: Dansk Ride Forbund