Skip to main content

Status fra EM for ponyer i Polen

Dressur

Torsdag sikrede det danske ponydressurteam den første medalje ved årets EM i Polen. Selma Ludvigsen, Andrea Hamann Sand, Josephine Gert Nielsen og Cornelia Munch Sinding red nemlig en flot bronzemedalje i hus.

Læs også: EM-bronze i ponydressur til Danmark

Og i dag skulle to af rytterne så på banen igen i den individuelle konkurrence, der fortsætter lørdag.

Selma Ludvigsen og EGELYKKES PERFETTOs program blev bedømt til knap 72%, mens Josephine Gert Nielsen og KASTANIENHOF CRIMSON GOLD rundede 75% og pt. ligger på en tredjeplads.

Se resultatet her

Springning

Første del af holdkonkurrencen i springning blev afviklet torsdag, og Danmark lå efterfølgende på en delt førsteplads.

Fredag fortsatte duellen, hvor Olivia Hundborg Dresler, Magdalene Rose Mikkelsen, Laura Sargent, Izabella Tardrup Frandsen og Silje Frederikke Kristoffersen skulle forsvare Dannebrogs farver.

Efter fredagens første runde lå Danmark på en andenplads med kun 4 fejl – både Silje og Magdalene havde redet op til deres allerbedste med to nulrunder.

I mesterskabets tredje runde blev det til samlet 16 fejl for det danske team, og de rykkede dermed ned på en femteplads.

Military

Sofia Zornig Sylvestersen red dressur i går, hvor hun fik 35,4 i straf. I dag var det Cilja Folman Wesths tur og med en straf på 31,5 indtager hun lige nu 13. pladsen.

Se resultatet her

Så er startrækkefølgen klar til VM i dressur

Stærk dansk startrækkefølge
Ved store mesterskaber er startrækkefølgen altid interessant, og holddressuren ved VM er bestemt ingen undtagelse. Ifølge elitesportschef og holdleder for dressurrytterne Anne-Mette Binder endte lodtrækningen med en optimal og meget stærk startrækkefølge for Danmark:

“Vi er meget tilfredse med lodtrækningen i holdkonkurrencen. For få dage siden blev FEI’s World Ranking List offentliggjort, og vores VM-hold består af ekvipager, der ligger hhv. nr. 3, 4, 10 og 11 på listen, hvilket er absolut unikt og bekræfter det høje niveau i dansk seniordressur. Med den valgte startrækkefølge har vi verdensranglistens nummer 4, Carina Cassøe Krüth og ’Danse’ til start lørdag, og vi har nummer 3, Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos til start søndag, så strategien er, at det danske landshold både starter og slutter stærkt,” lyder det fra Anne-Mette. 

Den endelige startrækkefølge ser således ud:

Lørdag den 6. august:

  1. Nanna Merrald Rasmussen / Blue Hors Zack (nr. 10 på FEI’s World Ranking List – dog med Atterupgaards Orthilia og ikke Blue Hors Zack). Nanna starter som nr. 16 kl. 13.44.
  2. Carina Cassøe Krüth / Heiline’s Danciera (nr. 4 på FEI’s World Ranking List). Carina starter som nummer 43 kl. 19.27. 

Søndag den 7. august:

  1. Daniel Bachmann Andersen / Marshall-Bell (nr. 11 på FEI’s World Ranking List). Daniel starter som nummer 70 kl. 15.47.
  2. Cathrine Laudrup-Dufour / Vamos Amigos (nr. 3 på FEI’s World Ranking List). Cathrine starter som nummer 89 kl. 19.18.

Følg med live på DR2
DR2 sender live fra holdkonkurrencen på følgende tidspunkter:

Lørdag den 6. august:

  • Kl. 11-14.20
  • Kl. 15.20-20.00

Søndag den 7. august:

  • Kl. 11.14.20
  • Kl. 15.20-20.00

Kilde: DRF

Se med på Zibrasport Equest

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.

OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Alle dressurheste gennem besigtigelse ved VM i Ridesport

Hestene bliver besigtiget af en veterinærkommission samt repræsentanter for Ground Jury. Morgensolen skinnede over hestene, der blev fremvist i god form. Alle de fremviste heste blev godkendt. 

Den obligatorisk besigtigelse er adgangsbilletten til at deltage i konkurrencerne ved VM i Ridesport. Mesterskaberne bliver udover morgenens besigtigelse indledt med den såkaldte ”familiarisation”, hvor hestene får mulighed for at vænne sig til den store bane på Stutteri Ask Stadium. Resultatet fra besigtigelsen indgår ligeledes senere på dagen, når der er lodtrækning om startrækkefølgen til morgendagens konkurrence.  

Hovedparten af hestene blev fremvist af deres egne ryttere, med undtagelse af et par hingste, der blev fremvist af deres grooms iført ridehjelm af sikkerhedshensyn. 

Friske heste

Besigtigelsen forløb som forventet fredeligt – dog var der nogle få heste, der var meget friske og energiske. De danske heste var blandt de mest friske, med undtagelse af Cathrine Dufour-Laudrups Vamos Amigos, der tog det hele med ophøjet ro.  

Det tyske hold er regerende verdensmestre. De indledte med Ingrid Klimke og hendes hingst Franziskus, der begge er en del af det tyske dressurlandshold for første gang. Ingrid Klimke har dog været meget succesfuld i en anden ridedisciplin, military.  
Det tyske hold har yderligere to debutanter, nemlig Frederic Wandres og Benjamin Werndl. Det fjerde medlem på holdet er Isabell Werth, der er regerende verdensmester fra VM i 2018. I Herning skal hun ride på sin nyeste mesterskabshest, DSP Quantaz. 

Èn gang til

En håndfuld heste måtte fremvises mere end en gang, men efter besigtigelse af 94 heste fik alle heste det eftertragtede ”godkendt”.  

Bemærk: En af de hestene fra det New Zealandske hold blev ikke fremvist til besigtigelsen denne morgen. Holdet har stadig mulighed for at fremstille hesten, til re-besigtigelse lørdag morgen, hvis det vurderes at hesten er klar. 

/ Herning2022


Velkommen – og smil til fotografen

Inde på staldområdet i et roligt hjørne ved siden af de to opvarmningsbaner har FEI’s medieteam opsat et fotostudie med et stort lærred – stort nok til at bruge som baggrund for en hest i fuld figur. Rytterne ankommer i fuld konkurrenceuniform med jakker fyldt med ornamenter fra tidligere bedrifter. 

Fotograferne Mehmet Akdag og Jonas Franke har adskillige personer til at assistere. Det er ikke altid nemt at få en hest til at ”smile” til kameraet, altså at rejse ørerne og se opmærksom ud. En af assistenterne afspiller en lyd – en hest der vrinsker er den mest populære, og giver det bedste resultat.  
Rytterne er nemmere og mere bevidste om, at det er vigtigt at tage sig ud fra sin bedste side. Når alt kommer til alt, så er det dette billede, der vil blive vist til millioner af seere, når der bliver streamet og sendt TV-signal til hele verden. 

Foto: Herning2022

Hele dagen, og flere dage i træk, står rytterne og deres heste i kø sammen med officials, chef d’Equipes og landsholdsdyrlæger. Uden for fotostudiet kan hestene græsse lidt eller bare kigge nærmere på deres holdkammerater eller konkurrenter. 

Slutresultatet er fritlagte billeder, der bliver brugt på storskærmene, når ryttere og heste skal præsenteres på banerne. TV-stationer bruger også billederne på forskellig vis.

Foto: Herning2022

/Herning2022

Dansk dominans i den første klasse ved Herning2022

De danske ryttere kom godt fra start ved Herning2022, da første klasse blev afviklet fredag morgen klokken 8.

Det var de unge dressurryttere, som sørgede for, at den store og længe ventet hestebegivenhed endelig gik rigtig i gang. Til og med søndag den 14. august vil hele området ved MCH i Herning være fyldt med heste, der skal konkurrere om VM samt diverse CSI- og CDI-klasser og flere spændende sideevents.

I fredagens CDIJ blev det til en dansk sejr. Theresa Rosenkilde og Blue Hors Zwobber vandt klassen med 69.363 %.

Theresa Rosenkilde og Blue Hors Zwobber ved Herning2022 Foto: Zibrasport Equest

Læs også: Blue Hors Zwobber solgt til Theresa Rosenkilde

Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl og Sammy Jo indtog andenpladsen med 69.020 %, mens
Karla Marillo Skov og Barbylon D blev treer med en score på 68.922 %.

Se resultatlisten her

Se med på Zibrasport Equest

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.

OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Wellness område til hestene ved Herning2022

Der er træningsmuligheder for rytterne i VM’s eget fitnesscenter indrettet af Fitness Engros A/S, men for de firbenede atleter er der tænkt på et særligt wellnessområde.

Hestenes velbefindende er i høj grad et fokusområde under ECCO FEI World Championships i Danmark, og som en del af dette fokus er der skabt et stort wellness område i ”Store Ring” på Landsskuepladsen i staldområdet.

Her kan hestene få mulighed for at blive håndgræsset, trukket ture eller rulle sig, alt sammen naturligvis for hånd sammen med sin rytter eller groom (hestepasser).

600 kvm wellness

De store velfærdsområde på 600 kvadratmeter ligger tæt på staldene og træningsbanerne.

I det område står 4 erfarne aquatrænere klar til at hjælpe ryttere og grooms med at udføre den optimale behandling for hestene.

Det store velfærdsområde kaldes ”NC Horse Trainer Wellness Area”. I det område opsætter firmaet Horse-Trainer flere af deres trænings- og rehabiliteringsmaskiner. Det er bl.a. den nyeste model af Aqua træneren Horse-Trainer Sport, som også giver mulighed for træning i Hydro SPA ved hjælp af nedkølet vand og lufttryk. Hertil kommer to SPA med nedkølet vand tilsat epsomsalt og lufttryk, samt 2 Horse-Trainer Relax-vibrationsgulve, som hjælper hesten med hurtigere  at udskille mælkesyren.

Det er Nicole Christiansen fra NC Horse Wellness og Norman Nielsen/Horse-Trainer, som i samarbejde tilbyder denne ekstra service under Herning2022.

Højteknologisk behandling

Under VM tilbyder ”NC Horse Trainer Wellness Area” også en moderne højteknologisk, bioenergetisk scanning ved brug af photobiomodulation og infrarødt lys. Equusir Best Box hedder løsningen, som Nicole Christiansen bruger i sin forretning, som den eneste, i Danmark.

”Maskinen måler og analysere cellekommunikationen i hesten krop og finder via dette evt. blokeringer. Herefter kan vi behandle via lysterapi. Det næste som sker er, at vi laver en opfølgende scanning for at se, hvordan hesten har reageret på behandlingen og følger forbedringerne i cellekommunikationen, som efter terapien starter en selvhealing,” forklarer Nicole, og hun fortsætter:

”Vi holder åbent fra kl. 8 til 20 hver dag fra den 2. august, og hestene behandlinger kan bookes via. et bookingsystem. Vi har også et akut-nummer, hvis en hest får en skade og skal i spa udenfor vores åbningstid. Vores 4 aquatrænere kommer til at være der under hele VM, og vi vil hjælpe så mange heste som muligt i denne periode, hvor vi både rådgiver grooms/ryttere og behandler hestene.”

/Herning2022

Medaljeduft i Boxen ved VM i ridesport

Med 1 af guld og 5 medaljer af sølv og bronze har Danmark stolte traditioner ved verdensmesterskaberne i voltigering. Den seneste medalje blev vundet sidste år, da det i Nations Team konkurrencen blev til dansk bronze. Sammen med 2 fjerdepladser sidste år til henholdsvis Sheena Bendixen i den individuelle konkurrence for kvinder og den danske gruppe (BIS) fra Billund, kunne der meget vel være flere medaljer i luften på hjemmebane i år.

Der uddeles 5 sæt medaljer, Danmark er repræsenteret i 4 af konkurrencerne, og medaljeduften spreder sig fra kvindernes individuelle konkurrence, Nations Team konkurrencen og gruppernes konkurrence.

Optimal forberedelse

De største medaljeforventninger i Boxen hviler på skulderne af 29-årige Sheena Bendixen sammen med hesten Ramstein og longefører Lasse Kristensen, der også fungerer som Sheena’s træner.

Træner og longefører Lasse Kristensen sætter ord på forventningerne: ”Vores målsætning for deltagelsen ved VM på dansk grund har været at gøre alt, hvad vi kunne, for at være optimalt forberedt til at præstere i Boxen, og den målsætning er opfyldt. Det er umuligt at sige, om det giver en medalje, for niveauet blandt kvinderne er ekstremt højt og konkurrencen er ekstremt hård. Hvis alt flasker sig, så både Sheena, hesten og jeg leverer vores ypperste, så er en medalje også en mulighed, for der er sket klare forbedringer siden sidste år.”

Fremgang over hele linjen

Den danske holdleder i voltigering, Dorthe Ballegaard minder om, at resultaterne fra sidste års corona-udsatte VM giver grund til optimisme for Sheena’s chancer, men også for chancerne i gruppe-konkurrencen samt Nations Team konkurrencen, hvor den danske gruppe og to individuelle voltigører konkurrerer som et nations-hold.

”Sidste år vandt vi bronze i nationskonkurrencen, og var helt tæt på at få bronze både i gruppe-konkurrencen og til Sheena i den individuelle konkurrence, og alle har udviklet sig rigtig godt siden sidste år, men det er jo også en sport, hvor hesten har afgørende betydning, og i de rammer, der er ved et VM, så kan alt ske, siger Dorthe Ballegaard.

De danske voltigører

De voltigører, der repræsenterer Danmark ved VM i Herning er:
Individuelle kvinder:
Sheena Bendixen / Ramstein, longefører Lasse Kristensen
Nanna Trab Christensen / Boston, longefører Pia Sørensen
Iben Dines Pedersen / Tophøjs Geleto Lieto, longefører Hanne Haagen Hansen

Gruppevoltigering:
BIS (Billund Sportsrideklub) / Turbo af Kloster, longefører Maria Louise Rasmussen

Pas de Deux:
Freja Linde & Maria Thinggaard Sørensen / Qiun af Østerholm, longefører Nanna Klinge

Konkurrencerne i voltigering begynder lørdag 6. august og de første medaljer uddeles mandag 8. august

/Herning2022

EM-bronze i ponydressur til Danmark

Det danske ponydressurhold har netop redet en flot bronzemedalje i hus ved FEI European Championships i Polen.

Onsdag fik Danmark den bedst tænkelige start på stævnet, da første afdeling af holdkonkurrencen blev afviklet.

Selma Ludvigsen scorede 71,743%, mens Andrea Hamann Sand red et program til 72,486%.

Læs også: Disse ponyekvipager skal til EM

Og i dag, torsdag, skulle medaljerne så fordeles. Igen viste de danske dressurryttere høj klasse på banen i Strzegom.

Det danske EM-team Foto: Agnfoto

Josephine Gert Nielsen og den kun otteårige KASTANIENHOF CRIMSON GOLD red et flot program, som dommerne belønnede med 74,457%.

Sidste danske islæt var Cornelia Munch Sinding og TERBOFENS CHARICO. Med et sikkert ridt sikrede hun, at Danmark fastholdt tredjepladsen – og parret blev samtidig bedste danske ekvipage med et resultat på 74,857%.

Se også: Cornelia Munch Sinding er udtaget til landsholdet

Ny Europamester blev Tyskland med 226,3, mens Holland blev toer med 223,2. Danmark sluttede med 221,8.

Se resultatlisten her: https://zawodykonne.com/zawody/50/tour/1171/8036… og følg EM for ponyer live.

Fredag afgøres holdkonkurrencen i springning – Danmark ligger pt. på en delt førsteplads med tre fejlfrie runder.

Andreas Schou er nu nummer 37 på verdensranglisten

Hele otte danske dressurryttere er at finde i top 50 på FEIs verdensrangliste i dressur – læs mere her.

Men i springning kan Danmark også være med. Andreas Schou indtager nemlig en placering som nummer 37 på den opdaterede liste for august.

Det afslører han selv på Instagram.

“Nu er jeg landet på side 1 på verdensranglisten. Nummer 37 i verden pt. Jeg er så taknemmelig for hele vores team hos Absolute Horses. Og selvfølgelig de heste, der har skaffet alle de flotte resultater, der sørger for, vi nu er her.”

Andreas Schou er udtaget til VM i Herning, og mon ikke den flotte placering giver ham ekstra meget blod på tanden i forhold til at gøre det godt på hjemmebane?

I 2021 var den 36-årige springrytter også i vælten, da han som eneste dansker skulle repræsentere landet til OL i Tokyo – et år senere gælder det altså endnu et stort mesterskab.

Dansk landshold udtaget til VM i TREC

Det er intet mindre end fantastisk, at Danmark det for første gang i historien har så mange dygtige ryttere, der konkurrerer højeste niveau, at det er muligt at stille op i holdkonkurrencen til verdensmesterskaberne i TREC. Det skyldes hovedsageligt, at flere og flere ryttere har fået øjnene op for den alsidige disciplin indeholdende de tre faser orienteringsridt, terrænridt og gangartstest.

Læs også: Foreningen TREC Danmark er en realitet

Foreningen TREC Danmark, som har overtaget disciplinen TREC efter DRF, har udtaget en bruttotrup til deltagelse i VM, som finder sted i Frankrig, den 24.-26. august 2022. Hvert land kan stille med seks ryttere, hvoraf fire ryttere kan deltage i holdkonkurrencen. 

Her er holdet

De deltagende ekvipager på holdet er: Lisa Kjer Andersen, Macimo; Christina Svendsen, Starline Alrakis; Maria Rasmussen, Moremoney Magneto, og Kickan Utzon, Fyrsti. Christian Madsen, Gustur vom Kranichtal deltager individuelt.

 LIsa og Maria har deltaget i EM og VM tidligere, og de andre er debutanter i VM sammenhænge.

Det har krævet megen træning af både heste og ryttere og ikke mindst international stævnedeltagelse at blive udtaget til at repræsentere Danmark. Ekvipagerne har deltaget i stævner i Eersel i Holland og Forsby i Sverige, samt deltaget i træningssamling med international træner for at komme i betragtning til en plads på landsholdet.

Debutant glæder sig

Én af debutanterne på holdet er Kickan Utzon, som rider på islænderen Fyrsti. Hun er en erfaren konkurrencerytter og startede nærmest for sjov i en TREC konkurrence for fem år siden. Det viste sig, at hun syntes, det var supersjovt, og hun har så redet TREC siden.

Kickan udtaler:

”I begyndelsen red jeg de lave klasser på 5-10 km og red altid i par eller på hold. Efterhånden blev jeg nysgerrig på opgaverne i de lidt sværere klasser,” og hun fortsætter med et stort smil på læben, ”

TRECs tre faser indeholder utroligt mange elementer, som man kan blive ved med at øve sig på. Jeg elsker det samarbejde, jeg har med min hest om at løse forhindringer på terrænbanen, hvor tilliden imellem min hest og jeg er en essentiel del. I orienteringsfasen nyder jeg at have en hest, der for løse tøjler reagerer på de mindste signaler og tanker, når vi finder vej ude i naturen.”  

Læs også: TREC Danmark er kommet godt fra start

Kickan er af den overbevisning, at man kan ikke bare købe sig til en god TREC hest, men der er tale om et samarbejde, rytteren skal opbygge med sin hest. Det har Kickan praktiseret sammen med sin dressurunderviser og ved et stigende fokus på de terrænforhindringer, hvor der er størst udviklings-potentiale.

Ganske ligesom hun har fokuseret på konditionstræning og ”straightness” træning, som består af jordarbejde med gymnasticerende øvelser, der smidiggør og styrker hesten, så den bliver lige stærk i begge sider og dermed bruger sin krop optimalt.

Det er det internationale forbund FITE, der bla. organiserer TREC ridning, som er ansvarlig for det internationale TREC reglement, og som er ”teknisk delegeret” ved afholdelsen af VM i TREC. Et af kravene for at et land må sende ekvipager til mesterskaber er, at landet skal stille med en holdleder, som er kontaktperson overfor stævnearrangøren.

TREC Danmark sender Finn Märcher som Chef d’ Equipe til VM i Frankrig. Finn har været med i TREC siden disciplinen kom til Danmark i 2012, var med TREC-udvalget under DRF og er medlem af TREC Danmarks bestyrelse – og så var han også holdleder ved det seneste VM i Italien i 2018.

For yderlige oplysninger:

Finn Märcher, 20 42 47 64

22 danske VM-deltagere klar til Herning2022

Verdensmesterskaberne i dressur, springning, paradressur og voltigering i Herning er det første første verdensmesterskab i ridesport på dansk grund. ECCO FEI World Championships har deltagelse af atleter fra 50 nationer og seks kontinenter. Verdensmesterskaberne afvikles fra den 6. – 14. august.

De 22 danske ryttere og voltigører kommer fra stort set alle egne af landet – fra København over Odense til Sommersted og Thisted. Fire af springrytterne har base i udlandet af hensyn til deres karriere og forretning.

Disciplin                                      Navn                                                                     By

Voltigering (hold)                         Helena Sjøgren, 23 år                                 Kbh. V

Voltigering (hold)                         Helena Nagel-Harvig, 22 år                       Gentofte

Dressur                                        Cathrine Laudrup-Dufour, 30 år                Fredensborg

Voltigering – individuelt dame:     Iben Dines Pedersen, 23 år                       Skibby

Paradressur                                 Nicole Johnsen, 15 år                                   Lejre

Dressur                                        Nanna Skodborg Merrald, 29 år                    Hvalsø

Voltigering (hold)                         Anna Lawaetz, 22 år                                     Tølløse

Paradressur                            Katrine Kristensen, 26 år                               Kalundborg

Voltigering (pas de deux)            Freja Linde, 27 år                                         Odense

Paradressur                                 Tobias Thorning Jørgensen, 22 år                 Hejls

Springning                                   Andreas Schou, 36 år                                   Sommersted

Voltigering – individuelt dame:     Sheena Bendixen, 29 år                              Jelling

Voltigering (hold)                         Esther Bech Rasmussen, 14 år                      Give

Voltigering (pas de deux)              Maria Thinggaard, 22 år                              Thisted

Voltigering – individuelt dame:     Nanna Trab Christensen, 26 år                   Risskov

Paradressur                                 Karla Dyhm-Junge, 19 år                               Skanderborg

Dressur                                        Daniel Bachmann Andersen, 32 år                 Østbirk

Dressur                                        Carina Cassøe Krüth, 38 år                             Hobro

Springning                                   Rikke Belinda Barker, 29 år                     Belgien    Belgien

Springning                                   Emil Hallundbæk, 24 år                           Belgien    Belgien

Husk du kan LIVEstreame alle CDI og CSI klasser, Riders Corner, interessante side events og Show Night på Zibrasport Equest. 

Se vores sendeplan her.

Danske dressurryttere indtager verdensranglisten

Danmark har fået den bedst mulige optakt til VM i Herning, hvis man tager et kig på FEIs netop opdaterede verdensrangliste i dressur.

Allerbedst klarer Cathrine Laudrup-Dufour sig. Hun indtager andenpladsen med Bohemian og tredjepladsen med VM-hesten Vamos Amigos.

Lige i hælene følger Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera på fjerdepladsen.

De to andre VM-deltagere Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen finder vi på placering 10 og 11.

Også  Lone Bang Larsen, Charlotte Heering og Anna Kasprzak er i top 50.

Se hele verdensrangligsten her