Skip to main content

Grand Prix-sejr til Anna Kasprzak i Le Mans

Anna Kasprzak var tæt på sit personligt bedste resultat i Grand Prix med Addict de Massa i dag ved det internationale stævne i Le Mans. I den 3-stjernede Grand Prix scorede de 73,056% deres personligt bedste internationale resultat fik de i Falsterbo sidste sommer med 73.696%

Det er tilsyneladende ikke helt let for dommerne at dømme Addict de Massa, som er en kombination af varmblodshingsten San Amour og en Lusitaner-hoppe. Han har meget let ved de samlede øvelser, og går med masser af knæ og haseaktion. Gennem et godt daglig arbejde har Anna fået ro på den, lidt hektiske vallak, og i dag havde 3 dommere ekvipagen på førstepladsen, mens to så ham på 5. pladsen.

Anne-Marie Hosbond og Scarlett. Foto: Zibrasport Equest

Berider Anne-Marie Hosbond, der rider for Stutteri EVO, kom til start med Scarlett, den 10-årige San Amour-hoppe fik dermed sin internationale debut, og det med en flot 6. plads og 70,217%

For Anders Dahl blev starten i dag en blandet fornøjelse, da Esquire var ophidset og formodentlig præget af omgivelserne. De fik under 60%

Start- og resultater

Sejr til Everian L i international debut

Anna Kasprzak debuterede sin 8-årrige vallak, Everian L i international lille tur ved stævnet i Le Mans, Frankrig i det. Everian L, der er efter Everdale/Hochadel er opdrættet af Karsten Bundgaard, og Anna har haft stor succes med Everian L med flere sejre ved landsstævnerne. De var på landsholdet ved UVM i Ermelo sidste år, hvor de var med i finalen. Herefter vandt de PAVO og DRF’s Championatsfinale for 7-års heste på Blue Hors i oktober, og senest har Anna fulgt championatssucceserne op med sejre i Prix st. George ved landsstævnet på Blue Hors og Esbjerg og Omegens Rideklub.
I denne weekend er Anna til start ved det 1- og 3-stjernede internationale dressurstævne i Le Mans, og i dag blev det til en sikker sejr med Everian L i Prix st. Georges med 71,5% Jane Serup Jensen og Desperada kom ind på 3. pladsen med 70,647% blot få points fra at slå hollandske Marlies van Baalen på andenpladsen.

Anna Kasprzak har Addict de Massa med i Grand Prix-turen.

Addict de Massa e. San Amour har starttid kl. 13.24 i dag i et felt med 33 startende. Anders Dahl og Esquire har starttid kl. 14.00, mens Anne Marie Hosbond og Scarlett starter 14.36.

Start – og resultatlister

OL guldvinder skadet efter styrt

Ben Mahers, 38 år utrolige liv er bygget på talent, ambitioner og evnen til at håndtere presset og om at få det bedste ud af den mest fantastiske hest i verden. Mahers sejr i Tokyo gav Storbritannien deres femte OL-medalje i ridesporten ved disse lege, det samme antal, som de opnåede på hjemmebanen i London i 2012, hvor Maher var på det guldvindende hold.

Ben Maher er i øjeblikket til stævner i Wellington, Florida og han skriver på sin Instagram: På grund af et styrt i sidste uge, holder jeg en uforudset ferie. Jeg sætter pris på alle de venlige beskeder. Jeg vil holde jer opdateret under min rekonvalescens, og håber snart at være tilbage!

Opereret i ryggen

Foruden de mange timer Ben har brugt i sadlen, har han også tilbragt enorme mængder tid i gymnastiksalen/fitnesscenter. For efter rygoperation i 2020 var restitution og fitness nøglen til hans olympiske drøm. Han forklarede efter OL: “Jeg føler mig yngre, end jeg sandsynligvis er. Dette er mine fjerde olympiske lege, og det gør mig til den ældste på holdet her. Jeg tror ikke, at min karriere nogensinde har været i fare. Det var en planlagt operation, jeg havde et fantastisk team af læger. Jeg var i gymnastiksalen i næsten 12 uger med en fyr ved navn Ed i Amerika. 

Læs mere: Pumper jern og vinder guld

Nordisk nej til OL-deltagere fra Rusland

IOC arbejder på at få de russiske atleter og atleterne fra Belarus tilbage i den olympiske varme. Men tiden er ikke moden til disse overvejelser, da intet har ændret sig i forhold til Ruslands brutale krig mod Ukraine. Det er budskabet i en fælles udtalelse fra de nationale sportsforbund samt olympiske og paralympiske komitéer i de nordiske lande. Udtalelsen er i dag sendt til en række store internationale idrætsorganisationer – blandt andet til den internationale olympiske komité (IOC).

”Vi synes, det er alt for tidligt at tale om at tage russiske atleter og atleter fra Belarus ind i den olympiske varme, for situationen i Ukraine er lige så forfærdelig, som da Rusland begyndte invasionen og IOC udelukkede de to lande,” siger Hans Natorp, der er formand for DIF, som er olympiske komité i Danmark.

”Uanset, hvilken beslutning IOC ender med at træffe, vil det skabe uro. Men vi står fast på, at vi ikke ønsker russiske og hviderussiske atleter til OL. Hvis de kommer med, vil det også få store negative konsekvenser for IOC i kraft af manglende opbakning fra politikere og befolkningerne i de europæiske lande,” vurderer Hans Natorp.

Ingen dansk boykot

Han udelukker dog på forhånd, at Danmark skal boykotte legene i Paris, hvis IOC vælger at gå imod de nordiske landes holdning.

”Modsat Rusland bruger vi ikke vores atleter som et politisk værktøj, så selvfølgelig skal de konkurrere i Paris. Desuden ville en sportslig boykot eller en boykot fra det officielle Danmark gå ud over de franske værter, som ingen aktie har i Rusland-diskussionen,” understreger DIF-formanden.

Nedenfor er ordlyden af den fælles nordiske udtalelse, der i dag er sendt til IOC, EOC (de europæiske olympiske komitéer), ANOC (sammenslutningen af olympiske komitéer) og IPC (det internationale paralympiske forbund).

1) The situation with the war in Ukraine has not changed.

2) Therefore, we stand firm in our position, not to open for Russian and Belarusian athletes and officials in international sports participation.

3) Now is not the right time to consider their return; that is our position.

4) We, the Nordic Olympic and Paralympic Committees and Confederations of sports, take this opportunity to reaffirm our steadfast support once again with the Ukrainian people and the demand for peace.

5)The Nordic Olympic and Paralympic Committees and Confederations of sports will work together and in close dialogue with relevant stakeholders to evaluate and continuously monitor the situation closely.

Kilde: dif.dk

Topspænding om World Cup-finalister i Omaha

Siden den første FEI World Cup dressur-kvalifikation på Vilhelmsborg i oktober 2022, har dressur- og springrytterne i den vesteuropæiske liga kæmpet om adgang til pladserne i finalen, som i år afvikles i Omaha, Nebraska fra den 4. – 8. april.

Nanna Skodborg Merrald har redet kvalifikationer på Blue Hors St. Schufro, Atterupgaards Orthilia, Blue Hors Zepter og Blue Hors Zack. Hun ligger lige nu nr. 5 i ligaen – 9 ryttere får adgang til finalen. Der mangler pt. 3 kvalifikationsstævner: Neumünster 16. – 19. februar, Göteborg 23. – 26. februar og ’s-Hertogenbosh 9. – 12. marts.

Det er tre tyskere, som fører ligaen: Isabell Werth, Ingrid Klimke og Benjamin Werndl.

Stillingen i dressur ses HER

I springning har Andreas Schou redet Independent og Darc de Lux i kvalifikationerne. Han ligger lige nu på 16. pladsen – 18 ryttere får adgang til finalen. Der mangler blot en kvalifikation i ligaen – Europafinalen i Göteborg i slutningen af februar, og der er ingen tvivl om, der bliver benhård kamp om de vigtige points, som afgør, hvem der skal til Omaha i april. Ligaen føres af verdensranglistens nr. 1 Henrik von Eckermann (SWE) Julien Epaillard (FRA) og Daniel Deusser (GER).

Stillingen i springning ses HER

Finalen i Omaha

Omaha Equestrian Foundation blev etableret i 2010 med det mål at udvikle byen til et knudepunkt for hestesportsindustrien. I 2012 grundlagde nonprofitorganisationen regionens første førende springstævne i regionen, kendt som ‘International Omaha’. Et år senere tilføjede International Omaha FEI-konkurrencer til sin tidsplan, og i 2017 var byen vært for FEI World Cup-finaler for både springning og dressur. Ved finalen i 2023 er voltigering blevet tilføjet mesterskabsprogrammet.

FEI World Cup™-finalerne afholdes på CHI Health Center Omaha, som ligger i hjertet af byens centrum. World Cup finalenerne bliver krydret med en stor messe for heste, komplet med uddannelsesmæssige demonstrationer og Clinics.

Se mere HER

Championatsdatoer er klar til kalenderen

I springning indføres der i år et helt nyt koncept. Det inkluderer en ny finaleafvikling, der betyder, at springhestene skal ride finalen hos Stutteri Ask i uge 34 (slutningen af august). Dressurfinalerne skal fortsat afvikles på Blue Hors i uge 41 (midt i oktober).

Generelt er afviklingen af championatet for de unge dressurheste uændret i forhold til sidste år. Det betyder blandt andet også, at de to første dressurkvalifikationer på hhv. Midtsjællands Rideklub (Distrikt 3) og hos Billund Sportsrideklub (Distrikt 9) er adgangsgivende til Falsterbo Horseshow i Sverige. I praksis betyder det, at de to førstplacerede i 5-, 6-, og 7-års championaterne ved de to kvalifikationer får adgang til Falsterbo Horseshow den 8. – 16. juli 2023.

Datoer for kvalifikationsstævner i dressur 2023

DatoDistriktSted
19. – 21. majD3Midtsjællands Rideklub
Nr. 1 og 2 i 5-, 6- og 7-års kvalificeres til Falsterbo Horseshow
27. – 28. majD9Billund Sportsrideklub
Nr. 1 og 2 i 5-, 6- og 7-års kvalificeres til Falsterbo Horseshow
12. – 13. august  D7Sportsrideklubben Bogø  
9. – 11. septemberD2Frederiksværk Rideklub
16. – 17. septemberD14Sportsrideklubben Aalborg
23. – 24. septemberD10MELLEMRUNDE
Grindsted Rideklub
23. – 24. septemberD3MELLEMRUNDE
Heslegård Sportsrideklub
Uge 41D10FINALE Blue Hors

Se bestemmelser for PAVO og DRF’s Championater i dressur

Nye regler for springchampionatet og ny vært for finalen

Konceptet for championaterne i springning er blevet ændret, så der i højere grad bliver lagt vægt på at unghestene går fejlfrie runder. De 4-årige heste vil dog stadig blive bedømt af tre stildommere, udpeget af Dansk Ride Forbund, ved finalestævnet. Efter hvert endt ridt offentliggøres pointene, og ridtet kommenteres som vanligt. 

Helt konkret betyder de nye ændringer, at man fremadrettet vil ride alle kvalifikationsrunder i metode B0 fremfor metode S5 som tidligere. Dette gælder for både 4-, 5- og 6-års hestene. Derudover er alle heste, som har opnået minimum to fejlfrie runder ved kvalifikationsstævnerne startberettiget til finalestævnet. Kvalifikationerne afholdes i år i højden 100 cm for 4-års hestene, 120 cm for 5-års hestene og 130 cm for 6-års hestene. 
Som et nyt tiltag vil der i 2023 blive afholdt et championat for de 7-8-årige heste ved finalestævnet. Der er fri tilmelding til finalestævnet for disse.
Championatsfinalen er flyttet til Stutteri Ask i august måned, og ændringerne betyder, at endnu flere heste får mulighed for at deltage ved finalestævnet.

Datoer for kvalifikationsstævner i springning 2023

DatoDistriktKlub
12. – 14. maj D12DDHS/Vilhelmsborg
27. – 28. majD9Billund Sportsrideklub
17. – 18. juniD1Vallensbæk Rideklub
1. – 2. juliD12Bækgårdens Sportsrideklub
21. – 23. juliD1North Zealand
5. – 6. augustD14Kongsdal Rideklub
Uge 34D10FINALE Stutteri Ask

Se bestemmelser for PAVO og DRF’s Championater i springning

Zibrasport Equest vil som altid live streame fra finalerne i både springning og dressur. Se vores program, som det ser ud p.t. lige her: Program – Zibrasport Equest

4-års avlshingst til Carina Cassøe Krüth

Carina Cassøe Krüth har for få uger siden fået endnu en talentfuld hest i stalden, det er den blot 4-årige Svalegårds Hot Driver e. Hesselhøj Donkey Boy/Blue Hors Hotline født hos og ejet af Stutteri Svalegård ved Else Marie og Jens Chr. Krabbe. Den enormt ridelige og velgående unghingst vandt Dansk Varmblods 35-dages test i november med hele 903,5 points. I midten af januar blev han kåret i det tyske Hannoveranerforbund, og han er hurtig blevet en lille favorit hos Carina: ”Jeg er vældig begejstret for ham, han er en super dejlig hest at arbejde med, med tre reelle gangarter, han former sig dejligt og går sundt. Han er naturlig balanceret og har ja-hatten på,” smiler Carina.

Carina er uddannet berider, og i læretiden hos Per Skjærbæk fra Pries Stutteri red hun flere unghingste, så opgaven er ikke fremmed for hende. I dag driver hun egen forretning med uddannelse og salg af dressurheste, og det betyder også, at hun skal være i sadlen mange timer dagligt. Og det er ikke uden risiko at ride en unghingst, men Carina roser hingsten for at være faldet godt til i ridehestemiljøet hos hende. Han er vandt til at gå sammen med andre heste fra tilridningen hos Ib Kirk på Katrinelund, og som Carina siger med et smil: ”Han kommer fra Thy, så der er ikke noget pjat med ham.”

Til kåring i Herning

Ib Kirk har selv en berider ansat, men han har valgt at få Svalegårds Hot Driver redet hos en af de mest succesfulde dressurryttere herhjemme. ”Der er en signalværdi i, at det er en dygtig profilrytter, som rider ham,” erkender Ib Kirk, der har stor tiltro til hingsten. ”Det er virkelig en hest med ekstra kvalitet. Den kan tændes og slukkes, og så kan den lide jobbet.”

Læs også: DV-hingst bedst i test i Tørring

Svalegårds Hot Driver skal til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning for at blive endelig kåret. I den forbindelse skal han rides for kåringskommissionen og publikum inde i hal M.

”Jeg skal selv ride ham i Herning, og derefter skal han hjem på Katrinelund og bedække. Planen er, at han kommer tilbage til mig i september, for at blive forberedt mod UVM til næste år. Det er klart, at UVM er drømmen og målet for ham, og jeg kan ikke se andet, end det er realistisk,” siger Carina. Hun ved, hvad hun taler om, hun har bl.a. redet Heiline’s Danciera ind i finalen ved UVM tre gange.

Svalegårds Hot Driver under Carina Cassøe Krüth. Foto: Zibrasport Equest

”Hot Driver har mange af de ting, der skal til. Han har tre fine gangarter, han er sat sammen, så han arbejder fornuftigt, regulerbar og så vil han bare gerne gå til ridning. Han har et herligt temperament.”

Carina ser frem til at ride i Herning, hvor hun foruden Svalegårds Hot Driver har Heiline’s Danciera med i de internationale Grand Prix-klasser, ligesom hun er en del af en spændende clinic onsdag aften med ”guldholdet” fra Herning, landsholdskollegerne de fire VM-guldvindere Cathrine Laudrup-Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald.

Læs mere om Dansk Varmblods hingstekåring HER

Sammenklip af de nykårede DRF-mestre

I weekenden blev der kåret 3 nye indendørs DRF-mestre i springning på Vilhelmsborg.

  • Martin Mose Knudsen er ny DRF-mester for seniorer
  • Caroline Knudsen er ny DRF-mester for juniorer
  • Noona Wildfang Linde er ny DRF-mester for youngrider

Herunder kan du se et sammenklip af de 3 rytteres vinderridt.

Alle klasserne fra stævnet på VIlhelmsborg (fra MB* torsdag – den sidste klasse søndag) er nu i arkiv og kan genses for alle vore premiummedlemmer.

Flot stævne i Bordeaux af Lars Bak Andersen

Landsholdsrytter Lars Bak Andersen (søn af Vibeke Degn Andersen og Bo Bak Andersen) har haft en forrygende weekend ved World Cup stævnet i Bordeaux med flere placeringer. Lars driver en salgs- og konkurrencestald i Nordtyskland, og han har haft tre heste til start i Bordeaux. Han red Ethene e. San Patrignano Corrrado i World Cup-klassen med 8 fejl. Det er Andreas Schous flotte placering på Longines Verdensranglisten, som har betydet, at Danmark har en plads ved alle world cup-stævner denne vintersæson, og det har betydet, at flere ryttere, bl.a. Lars Bak Andersen har haft mulighed for at ride de eftertragtede stævner i vintersæsonen. Andreas Schou ligger placeret som nr. 16. på ranglisten, 18 får adgang til finalen i Omaha i starten af april. Der er et stævne tilbage i den Vesteuropæiske liga, nemlig Europafinalen i Gøteborg i slutningen af februar.
Søndag formiddag red Lars Doolys e. Cannavaros ind på en andenplads i en klasse, som tæller til Longines verdensranglisten. Klassen blev vundet af franske Penelope Leprevost.

Ved at ride Ethene i World Cup-klassen lørdag sparede Lars sin nuværende tophest, VM-deltageren Carl-Heinz B e. Chacco-Blue til søndagens Audi Grand Prix, og det var en god disposition. Parret var fejlfri, og det var der blot 3 andre ryttere som præsterede i klassen, der havde en perlerække af verdens bedste ryttere til start. Lars fik fejl i omspringningen og sluttede på en flot 4. plads i Grand Prix’en, der blev vundet af franske Gregory Cottard/Cocaine du Val med en 0-runde, omspringningens eneste. Marlon Modolo Zantotelli og Grand Slam VDL kom ind på andenpladsen, mens verdensranglistens nr. 1, svenske Henrik von Eckermann og Iliana kom ind på 3.pladsen.

Boyd Exell (AUS) med Emma OLSSON og Hugh Scott-BARRETT (AUS). Bajnok, Maestoso Jupiter, Barny RW & Mad Max – FEI Driving World Cup™ Champions 2023 Copyright © FEI/Eric Knoll

World cup titlen gik til favoritten

Der var World Cup finale i kørsel under stævnet, og sejren gik ikke uventet til Boyd Exell fra Australien tæt forfulgt af Bram Chardon og hans far Ijsbrand Chardon fra Holland. Se Boyd Exell køre finalen HER

Resultater

Noona Wildfang Linde vinder Agria DRF-mesterskabet for youngrider

I lighed med juniormesterskabet skulle youngriderne ud i en omspringning om de tre første placeringer. Og her var Noona Wildfang Linde og Cloi hurtigst i tiden 35.99. Noona kan derfor kalde sig indendørs DRF-mester for youngriders 2023.

Også Maria Nørregaard Langhoff og Diarada var fejlfrien, og kunne med tiden 38.57 tage andenpladsen på podiet i mesterskabet.

På tredjepladsen fulgte Marie Louise Riisgaard Kemp og 4ever Black Jack der ligeledes leverede en flot nulrunde i tiden 41.97

Spændende fremtid i vente

Med weekendens flotte præstationer i mesterskaberne for de unge ryttere, venter der en lovende fremtid for dansk springsport.

Resultatet af mesterskabet for youngriders

1) Noona Wildfang Linde, Sportsrideklubben – CLOI (0.0)-(0.0)-0-0/35.99
2) Maria Nørregaard Langhoff, Riders Cup – DIARADA S (0.0)-(0.0)-0-0/38.57
3) Marie Louise Riisgaard Kemp, Nordsjællands Sportsrideklub – 4EVER BLACK JACK (0.0)-(0.0)-0-0/41.97
4) Emilie Mosegaard Christiansen, Ikast Rideklub – SYVHØJEGÅRDS ENZO (4.0)-(0.0)/72.72-4
4) Victoria Sophia Hjorth-Madsen, Louiselund Rideklub – CATWALK V (4.0)-(0.0)/67.43-4
4) Mette Askham Jensen, Riders Cup – SAHARIS FAVORITE CARLOS (0.0)-(4.0)/73.14-4 

Caroline Knudsen ny DRF-mester for juniorer efter spændende omspringning om medaljerne

Tre equipager formåede at tilføje endnu en nulrunde til regnskabet efter anden runde af juniorernes indendørs Agria DRF-mesterskab. Det betød at der skulle springes om, om de tre podiepladser, og hvilken omspringing det blev.

Caroline var overlegen

Caroline Knudsen bevarede overblikket og red en knivskarp og hurtig omspringning med velspringende Landlyst Callicon, og tiden stoppede i 35.70, hvilket gav hende førstepladsen i mesterskabet. Alberte Filuca Brünning Conradsen forsøgte og leverede også en super overbevisende nulrunde med Medina, men var lige nøjagtig ikke hurtig nok, og måtte idag tage til takke med andenpladsen. NMoah Just Broch og Price Dance manglede lige det sidste held i omsprinmgningen idag, og fik et par nedslag rundt på banen. De slutter derfor mesterskabet på tredjepladsen.

Læs også: Spænding i 1. afdeling af Agria DRF-mesterskabet for junior og senior

Det endelig resultat

1) Caroline Knudsen, Midtals Rideklub – LANDLYST CALLICON (0.0)-(0.0)-0-0/35.70
2) Alberte Filuca Brünning Conradsen, Capacity Showjumping Center – MEDINA (0.0)-(0.0)-0-0/36.13
3) Noah Just Broch, Søborggård Rideklub – PRICE DANCE (0.0)-(0.0)-0-12/45.8
4) Matilde Baaring Kjærgaard, Hestehavens Rideklub – VANILLA VON HARY Z (4.0)-(0.0)/71.08-4
4) Nicoline Bo Rasmussen, Lykkegaard Sportsrideklub – CABRIO (0.0)-(4.0)/70.73-4
4) Karoline Sloth Kjær, Slagelse Rideklub – ABARTH (0.0)-(4.0)/69.13-4
4) Sofie Pørksen Conradsen, Ottersbøl Rideklub – KIA V (0.0)-(4.0)/66.69-4 

Sejr til Revolution i Grand Prix debut

Hele 18 ryttere var til start i Grand Prix-klassen lørdag aften ved B-stævnet hos Helgstrand Event & Uggerhalne Sportsrideklub. Andreas Helgstrand red på banen som klassens sidste rytter med den nu 10-årige avlshingst Revolution e. Rocky Lee. Den 10-årige elitehingst i Dansk Varmblod blev verdensmester som 5-års, og han har vundet DRF’s championat for ungheste 3 gange. Han har stor succes som avlshingst, og lørdag aften debuterede han på dressurens sværeste niveau. Det blev en meget overlegen debut og et fejlfrit program vurderet til 75,9% fra et enigt dommerpanel bestående af Kirsten Søgaard, Laura Adele Nielsen og Jesper Holst Hansen. Flere 8-taller, 8,5 og enkelte 9-taller blev det til. 9-tallerne faldt i piaffe og piaffe-passage overgange samt i fri trav/samlet trav.

Andreas Helgstrand og Revolution. Foto: Helgstrand Dressage

Sanne Henningsen og Atterupgaards Berlucchi e. Belissimo M kom ind på andenpladsen med 70,033% foran Moisés Azuar med Scout S e. Scolari der fik 69,633% Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Zackton e. Blue Hors Zack blev nr. 4 med 69,533% og Joachim Thomsen tog den sidste placering i klassen med Vichy Pax e. Vivaldi med 69,4%

Konkurrencerne er i fuld gang i Uggerhalne, og i dag kl. 22,35 er der Prix st. George med 19 starter efterfulgt af Grand Prix Special med 13 starter.

Start og resultater