“På baggrund af udviklingen i Covid19-pandemien og de seneste, klare udmeldinger fra sundhedsmyndighederne og regeringen om åbning af messer og kulturarrangementer fra 1. februar, forventer vi at gennemføre Hingstekåringen 2022 i Herning helt som planlagt. Dansk Varmblod vil naturligvis følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer.” Sådan skriver forbundet i dag på deres Hingstekårings-site.
Det betyder, at vi nu kan begynde at glæde os til at se de unge og ældre hingste til kåring, følge de internationale spring- og dressurkonkurrencer, tage pulsen på kvaliteten af af de bedste 5-årige heste i Unghestechampionatet og se frem til at tage plads i Jyske Bank Boxen for at opleve et af de to spektakulære gallashows. Og hertil kommer alle de andre, spændende og interessante oplevelser under arrangementet, der strækker sig fra den 9. – 13. marts.
Dansk Varmblods store gallashows kan nu igen opleves i Herning. Foto: Ridehesten.com/Dansk Varmblod
“I det tilfælde at det mod forventning skulle blive umuligt at gennemføre arrangementet vil de, der har købt billetter, ligesom sidste år blive tilbudt to valgmuligheder: billetten overføres til Hingstekåringen 2023 eller billetprisen refunderes.” Skriver forbundet videre på hjemmesiden, hvor man kan købe billetter HER
Vi arbejder på fuld kraft videre med planlægningen og glæder os til at se jer i MCH i marts, the Show must go on.
Først og fremmest gælder det om at tage hensyn til hinanden, når man rider på en opvarmningsbane. Selvfølgelig er det vigtigt, man får varmet sin hest op til konkurrencen på bedst mulig måde, men det skal alle ryttere. Derfor er første og vigtigste regel: Tag hensyn, samarbejd og hjælp hinanden. Almindelig, god opførsel af både ryttere og hjælpere ved springene, gør opvarmningsbanen til en bedre oplevelse for alle.
Skridt på hovslaget
Helt grundlæggende rider man venstre mod venstre, og al skridt foregår på hovslaget – enkeltvis og ikke to ved siden af hinanden. Vær hele tiden opmærksom på omgivelserne, også når du skridter i gang. Der kan ske uforudsete ting, som får hesten til at reagere. Lad være med at tjekke mobiltelefonen, mens du er i gang med opvarmningen, hold fokus på hesten og omgivelserne. Husk, skridt er også opvarmning.
”Der trækkes med pony /hest på hovslaget på sammen volte, hvor de fleste rider. Man står ikke med pony/hest i hjørnerne eller andre steder på opvarmningsbanen, da det optager meget plads og forstyrre ryttere som varmer op,” supplerer TD Niels Meincke.
Nogle heste befinder sig ikke godt på en opvarmningsbane, med mange heste, nye indtryk og begrænset plads (især i vinterhalvåret). Det er derfor god skik, at sætte en rød sløjfe i hestens hale, hvis den har tendens til at sparke efter andre heste, når de kommer for tæt på.
En rød sløjfe i hesten pandelok signalerer, at hesten vil bide, hvis andre kommer for tæt på. Eller at hesten bliver bange og kan snurre rundt, hvis man rider imod og for tæt på hesten.
”Mit forslag vil være, at hingste skal bære en form for afmærkning på hovedtøjet. På den måde kan de øvrige ryttere og hestepassere se, at her er en hingst, og være ekstra opmærksom på at holde afstand. Jeg har set det i udlandet, hvor det er et nationalt krav fra myndighedernes side,” fortæller Niels Meincke.
Hvad må man ride med?
I Dansk Ride Forbunds reglement, kan man læse, hvilket bid, trense, gamacher osv. man må ride med i konkurrence. Nogle ryttere har glæde af at ride med en glidetøjle i opvarmningen, for at kontrollere hesten, hvis den sædvanligvis er for frisk i opvarmningen, og til fare for andre. Det er tilladt ved flatwork (grundopvarmningen) men forbudt, når rytteren begynder at springe på opvarmningsbanen.
Ryttere på heste, må opvarme (ikke springe) med en pisk på max 120 cm, men i konkurrence må pisken kun være 75 cm.
Se udstyr til springning HER. Og godkendt sikkerhedsudstyr HER.
Udstyr til springning.
Når man springer
På opvarmningsbanen vil der altid være opstillet to spring – en lodret og en oxer. Springretningen skal afmærkes med røde og hvide flager. Der må ikke anvendes andet end det materiale, stævnearrangøren har stillet til rådighed. Det anbefales, at der sættes markeringer på støtterne fra 60 – 160 – med 10 cm mellemrum. På opvarmningsbanen må der springes max 10 cm højere, og 20 cm bredere end klassens sværhedsgrad tillader. Dog må højden aldrig være mere end 160 cm.
De fleste ryttere har en hjælper, som kan være med til at hæve og sænke opvarmningsforhindringerne, så det passer ind i ens opvarmning. Har man ikke hjælper med, står der altid personer ved forhindringerne, derfor vil det være muligt at få hjælp, hvis man beder om det.
Og især, når man begynder at springe, gælder det om at tage hensyn, råb ”oxer”, hvis der kan være det miste tvivl om, du er på vej til at springe forhindringen, eller du opdager, der er nogle, som er ved at krydse over foran eller bag forhindringen.
Der bliver kaldt over højtalerne, når du skal holde dig klar. Her er det vigtigt, at du ved, hvor langt der er til konkurrencebanen, så du er klar, når du bliver kaldt ind på konkurrencebanen, som næste rytter.
Etiske retningslinjer
Alle ryttere er kommet ind i ridesporten, fordi de holder af heste. De nyder at træne og uddanne deres hest, og dygtiggøre sig. For mange er det et absolut højdepunkt at komme til stævner, og måle sig mod de andre på samme niveau.
Det stressede miljø på opvarmningsbanen, og nervøsitet før konkurrence, kan betyde, at nogle mister det kølige overblik under opvarmningen, især hvis opvarmningen ikke foregår helt, som man havde forestillet sig. Derfor er der, ved C-stævner og opefter, en teknisk delegeret, uddannet af Dansk Ride Forbund, på opvarmningsbanen, for at sikre, reglerne bliver overholdt, og tilrettevise ryttere og trænere, såfremt hesten ikke behandles etisk korrekt.
Dansk Ride Forbund har en række etiske regler, hvor regel nr. 1 lyder: Indenfor al ridesport skal hensynet til hestenprioriteres over alt andet. Se de etiske retningslinjer HER.
Barring
Enhver form for barring eller forsøg herpå er forbudt. Ved barring forstås enhver form for springning af spring, der ikke er tilladt på opvarmningsbanen, hjælperes eller rytterens bevidste fremkaldelse af slag på hesten under springning, brug af fremmedlegemer, medikamenter el.lign. under bandager eller andet steds, med henblik på at hesten/ponyen, ikke berører forhindringerne. Rytteren skal altid behandle sin hest/pony på sådan en måde, at den ikke tager fysisk eller psykisk skade, og således at ryttere, tilskuere eller andre ikke med rimelighed tager anstød.
Indslaget på RTL er i flere henseender beviseligt forkert og ærekrænkende. Og vi vil nu gå juraens vej. Det er uacceptabelt, at der er blevet filmet hemmelige optagelser på min private ejendom.
Med hensyn til anklagerne mod mig og mit team:
Hestenes velbefindende er topprioritet for mig og mit team. Kun en hest, der bliver passet korrekt, professionelt plejet og fodret og trænet kan præstere i sporten. Hestene er det vigtigste, som vi tager os af konstant.
FEI er bekendt med påstandene i dokumentarudsendelsen på RTL, der blev vist den 11. januar 2022 og er i færd med at undersøge sagen. Vi er allerede i kontakt med det tyske nationale forbund og vil fortsat være i tæt kontakt med dem for at vurdere, hvad der nu skal foretages.
Hestens velfærd er central for alt, hvad FEI står for, og vi fordømmer på det kraftigste alle træningsmetoder og praksisser, der er i modstrid med hestens velfærd.
FEI har strenge regler for at sikre hestens velfærd, som gør det muligt at handle både ved FEI-stævner og andre steder. FEI fordømmer enhver form for mishandling af heste, og træningsmetoderne vist i RTL’s videooptagelser er totalt uacceptable fra et hestevelfærdsperspektiv og imod FEI-reglerne.
Jeanna Högberg, der er mor til tvillinger, drev sin egen salgs- og konkurrencestald i Sverige, indtil Andreas Helgstrand lokkede hende til at blive ansat som rytter på Helgstrand Dressage.
Jeanna repræsenterede Sverige i WEG i Caen, Frankrig i 2014 med Daecia VH, og igen i 2021 ved EM i Hagen på OL-finalisten Lorenzo (tidl. redet af Severo Jurado Lopez).
Jeanna Högberg i daglig træning med Tatiana. Foto: Zibrasport Equest
Ser frem til VM og UVM
Jeanna har redet stævner siden ponyårene, hvor hun var med til at vinde holdbronze med det svenske hold ved EM. Hun er en meget alsidig rytter, som trives med uddannelsen af ungheste såvel som Grand Prix-heste. Gennem årene er det blevet til adskillige finalepladser ved UVM og en sejr i 2021 med Hesselhøj Downtown.
Tiden hos Helgstand Dressage har budt på mange gode oplevelser indtil nu, fortæller hun, og i denne sæson håber hun på igen at ride Hesslehøj Downtown ved UVM, samt komme i spil til en plads på det svenske landshold ved VM i Herning til august.
Mød den sympatiske svenske rytter, som fortæller om sin dagligdag i Danmark.
Ludger Beerbaum, der har fire gange olympisk guld og to verdensmesterskabstitler på cv’et, skriver følgende på sin hjemmeside:
“Ludger Beerbaum kommenterer her på udsendelsen sendt på RTL Extra den 11. januar 2022, kl. 22:35.
“Indslaget på RTL er i flere henseender beviseligt forkert og ærekrænkende. Og vi vil nu gå juraens vej. Det er uacceptabelt, at der er blevet filmet hemmelige optagelser på min private ejendom.
Med hensyn til anklagerne mod mig og mit team:
Hestenes velbefindende er topprioritet for mig og mit team. Kun en hest, der bliver passet korrekt, professionelt plejet og fodret og trænet kan præstere i sporten. Hestene er det vigtigste, som vi tager os af konstant.
Klippene fra ridebanen, der vises i programmet, har intet med barring at gøre. Det handler om tilladt berøring, som bliver udført af en erfaren, rutineret hestefagmand. Genstanden, der bliver brugt i videoen, opfylder kravene fra det tyske rideforbund til tilladt berøring: ikke længere end tre meter, maksimalt to kilo i vægt.
Jeg driver min stald som en åben stald, hvor grupper af besøgende kommer forbi hver dag, kunder henter deres foder til deres heste, og praktikanter er også velkomne… Vi gør intet, der er forbudt.
At den angiveligt to år lange research kun kan afsløre fire gange, hvor der sker berøring af en hest, viser, at denne tilladte træningsmetode kun bruges meget sjældent og ikke er en del af vores daglige arbejde.
Stangen fundet i laden af den påståede praktikant er en træstang, der udelukkende bruges til konstruktion og reparation af vores græsningshegn…. At hævde, at disse bruges til barring, er forkert.
Det samme gælder bommen med “knopperne”, der normalt befinder sig på loftet. Jeg kan kun sige, at disse genstande har været der i årevis.
De stammer fra et indkøb af forhindringer og er sorteret fra, så de ikke bliver brugt.
De bruges heller ikke ved træning med heste. Hvordan en af disse bomme, poleret og ren, er landet mellem vores andre bomme, kan jeg kun gisne om. For mig er det nærliggende at tro, at denne bom er blevet placeret der for programmets skyld. Vi vil efterforske dette yderligere.
Jeg fastholder desuden:
Min OL-guldmedalje i 2004 blev ikke taget fra mig på grund af doping, men på grund af dengang forbudte medikamenter.
Delen kaldet “Styroporplatte” er en helt normal støtte, der bruges til daglig. Dette er også et tegn på, at indslaget mangler tilstrækkelig ekspertviden.”
Gennem næsten to års research har RTL Extra-teamet og undersøgende journalist Günter Wallraff prøvet at afdække uautoriserede træningsmetoder i ridesport og overtrædelser af dyreværnsloven hos den tyske springstjerne Ludger Beerbaum.
En reporter sneg sig blandt andet ind i Beerbaum-stalden som marketingpraktikant og lavede research. Teaserfilmen for dokumentaren viser tilsyneladende, at der er blevet filmet bomme med en stikkende overflade og barring af hestene.
Programmet blev sendt klokken 22:35 i går aftes på RTL-extra. Beerbaum, som i øjeblikket er i Wellington, Florida, har meddelt, at han vil svare med en officiel erklæring på et senere tidspunkt.
Kommentar fra det tyske rideforbund
Det tyske rideforbund (FN) har lavet en officiel udtalelse, der kan ses på deres Facebookside (Deutsche Reiterliche Vereinigung e.V. (FN)).
“Som vi har givet udtryk for i 2020 og 2021 frem mod RTL, tager vi beskyldningerne meget alvorligt. Derfor vil vi nøje analysere optagelserne, der blev sendt sent tirsdag aften, og derefter drage passende konklusioner om yderligere tiltag. For at kunne foretage en seriøs vurdering af fakta, er der brug for al video og evidens. Vi opfordrer derfor endnu en gang RTL til at stille dette fuldt ud til rådighed for os.”
FN siger også, at de vil arbejde med sagen på flere forskellige niveauer, og se på om der skal iværksættes juridiske procedurer.
Det lyder også fra FN, at de flere gange de sidste år har bedt RTL om at levere hele videomateriale til undersøgelse samt navngive deltagerne. RTL har dog ikke opfyldt disse anmodninger. Du kan få et overblik fra det tyske forbund her.
Har du problemer med at holde balancen på hesten, så du mister den gode position på hesten i landingen. Du falder frem med overkroppen, og det kan det gøre det sværere for dig, og hesten, at springe kombinationer og relaterede afstande. For du skal være tilbage på plads i sadlen, i balance med hesten, før du springer den næste forhindring. Du mister værdifuld tid, mens du skal finde tilbage i sadlen igen, og det gør det svært at ride vendingerne på banen og regulere tempoet. Samtidig betyder det også, at du er mere usikker i din position på hesten, når forhindringerne bliver større.
Så hvordan forhindrer du dig selv i at falde frem i landing og galopere afsted efter en forhindring? Bortset fra at sige til dig selv: “ret dig op” selvfølgelig – hvis det virkede som ved magi, ville ingen af os nogensinde falde af! Men det er jo ikke desto mindre tilfældet. Så her kommer en lille guide, der sætter fokus på problemet.
1. Arme
Den første ting at tænke på er dine arme. Hvis du stiver dine arme over springet, kan det gøre det meget svært ikke at blive trukket frem ved landingen, da hesten strækker sin hals og nakken frem og ned. Prøv i stedet at tænke på, at dine arme skal være bløde og tunge over springet og bevare en elastisk kontakt med hestens mund.
2. Overspring med kroppen
Et andet problem er, hvis du overspringer med din krop. Når vi forsøger at efterligne topryttere, ender vi ofte med at kaste os over halsen på vores hest, når vi springer – og medmindre du springer store forhindringer, er denne form for justering af kropspositionen normalt ikke nødvendig.
I de tilfælde vil du, når du lander, være for langt fremme med overkroppen, og at rette dig op igen, er en kamp mod tyngdekraften!
Prøv i stedet at forestille dig, at hesten springer op til dig, hvilket lukker vinklen i din hofte. Du kan bevæge dig fremad med hesten, men tænk på at holde dine hofter bag hestens mankeparti, så du ikke kaster din vægt for langt frem i luften.
3. Underben
Hvor dine underben er placeret, er vigtigt for din kontrol over din overkrop. Hvis dine underben ikke ligger ind til heste i en stabil position, men i stedet for glider frem og tilbage langs hestens sider, vil du ikke være i stand til at bruge din ben, til at komme tilbage i den oprette position på hesten. Det betyder, at du skal bruge en fænomenal mængde kropskernestyrke.
Hvis dine underben er placeret bag linjen hofte/skulder, kan du træde din vægt ned i stigbøjlen, træde dine hæle ned, når du (og hesten) påbegynder landingen. Tænk på at holde din ben fremme, når hesten springer fra jorden, og forsøg på at lade dine ankler absorbere hestens bevægelser i hele springbuen.
4. Overkrop
Og endelig selve overkroppen. Det første du skal gøre, er at se op, find et punkt du kan fokusere på; den næste forhindring, et træ eller andet, som du holder blikket fast på, mens du springer. Hvis du ser ned på hesten eller ned på jorden, vil du have en tendens til at vippe skuldrene og overkroppen fremad, hvilket gør det svært at rette dig op, når du lander. Og det er også et visuelt hjælpemiddel, som kan hjælpe dig til at bevare kroppen mere opret i landingen.
Selvom du godt ved, at du skal sidde mere opret, er det nogle gange svært at forestille sig selv gøre det i praksis. Når du nærmer dig forhindringen, kan det måske hjælpe, du forstiller dig, at der er en dyb landing på den anden side af forhindringen, som du er nødt til at forberede dig på, ved at rette dig op i landingen.
Hvis du læner dig for langt frem i landingen, er det svært for dig og hesten, at spring en kombination. Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images for FEI
Øvelser du kan lave…
for at hjælpe med at forbedre din overkropskontrol. For at få en positiv udvikling, findes der nogle øvelser man kan lave. De vil hjælpe med til at forbedre din kropskontrol og hjælpe dig til at sidde op, mens du lander og galopperer frem efter forhindringen.
Som altid bør du kun lave øvelser, der passer til dit rideniveau og med en passende hest.
Bomme på jorden og gymnastikspring med en fast afstand betyder, at du kan fokusere på din kropsposition uden også at skulle bekymre dig om at ramme den rigtige distance eller antal galopspring.
A’tempo spring i en serie tvinger dig til at sidde op og forblive oprejst i overkroppen, ellers vil den hurtige serie af spring bare springe dig ud af sadlen. Støt dig til en halsrem for at få følelsen af at lade din overkrop forblive åben og ”blød” over springene.
Du kan galopere til små spring, og et par galopspring før afsættet, kan du finde ind i din ”springposition” med overkrop, arme, hofter og knæ, så du får en bedre fornemmelsen af være sammen med hesten.
Hvis det er muligt, så spring nogle små spring i en longe uden tøjler. Prøv at række dine arme ud til siden eller sæt dem bag ryggen. Det kan forhindre dig i at stole på dine hænder for at holde balancen, og det vil forhindre dig i at kaste din overkrop for langt frem over forhindringen, eller tage støtte på halsen i landingen.
Det kan også være en fordel at lave forskellige øvelser på fitnessbold for at styrke din balance. Det kan du fx se nogle eksempler på HER
På Zibrasport Equest kan du finde forskellige træningsvideoer og træningsserier. Det kræver du er premium medlem, og så kan du fx se vores spring-træningsserie med Josephine Bøgh eller Pether Markne.
Nu kan Dansk Ride Forbund endelig løfte sløret for, at Silkeborg Rideklub er ny arrangør for både hest og pony af Danmarkscup.
Den endelige dato for DanmarksCup 2022 er endnu ikke fastlagt, men forventes af blive afholdt i løbet af sensommeren.
Silkeborg Rideklub har allerede erfaring med større arrangementer og har bl.a. i flere år afviklet Jysk Rideuge. Derfor er klubben også mere end rustet til at afvikle DanmarksCup for både heste og ponyer, og de planlægger bl.a. at have en helt ny ebbe-flod bane klar til stævnet.
”I over 20 år har vi holdt et af Danmarks største C-stævner, så vi var ikke i tvivl om, at vi kunne løfte denne opgave, da DanmarksCup kom i udbud. Vi er også gået i gang med at anlægge ny fiberbane, så rytterne har de bedst mulige faciliteter under stævnet. Generelt elsker vi bare at afvikle stævner, og vi har et indtryk af, at rytterne godt kan lide at være her.”
DanmarksCup afvikles over tre dage og er et mesterskab, der bliver afviklet på C-niveau for både hest og pony. Finalen for hest rides i 2* metode A, mens finalen for ponyer rides i stilspringning metode S2.
”Cuppen har i mange år ligget trygt hos Kallehavegaard, men nu var det tid til at få andre klubber på banen, som kunne puste nyt liv i den. At en klub som Silkeborg Rideklub har budt ind på den, er jeg utrolig glad for, og jeg glæder mig til samarbejdet, så vi kan få skabt en helt unik oplevelse for stævnerytterne,” fortæller Klub- og Sportschef i Dansk Ride Forbund Anne Silfwander.
Midt i november tog Dansk Ride Forbunds ledelse en beslutning, og sagde farvel til landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein. Det betyder, at landsholdet nu ledes af elitsportschef Anne-Mette Binder, som samtidig har bevaret sin holdlederfunktion og med tilknyttede eksperter. I dag mandag, var truppens første samling efter ændringerne i november, og det forløb godt, fortæller Anne-Mette Binder efter dagens samling.
Programridning for VM-dommer
Når Danmark til august er vært for VM i fire discipliner, herunder dressur, er det den 5* dommer Susanne Baarup, som er udnævnt som præsident for gruppen af dommere. Det var derfor nærliggende at lave aftale netop med Susanne i forhold til at bedømme ryttere i programridning.
Alle ryttere (på en enkel nær, der var udenlands på ferie) i A-truppen var til stede, men det var ikke alle, som havde hest med grundet ferie og/eller nedsat træningsmængde.
”Vi havde også fået plads til Dennis Fisker (landstræner for junior, ung- og U25-rytterne), Anne Troensegaard samt to U25-ryttere,” fortæller Anne-Mette Binder. Netop U25-rytterne har deres egne samlinger sammen med Dennis Fisker, men det er besluttet, at 1-2 U25 ryttere så vidt muligt kan få plads på seniorrytternes træningssamlinger, derved skaber man en god og tæt relation mellem rytterne i de to grupper.
Ernæring og sportspsykologi
Rytterne var blot samlet en dag på Blue Hors, og dagen startede med at introducere rytterne til to nye fagpersoner tilknyttet gruppen: en ernæringsfysiolog og en sportspsykolog begge en del af Team Danmarks ekspertkonsulentteam.
Sportspsykolog Anders Flemming Bendixen er tilknyttet herrelandsholdet i håndbold, og samtidig er han tilknyttet de hjemlige paradressurryttere.
”Han vil følge rytterne ved DM, samt være med på den bootcamp vi arrangerer før VM i Herning, samt under VM,” fortæller Anne-Mette Binder, og hun fortsætter: ”Ingen skal føle sig forpligtet, hvis man har sin egen sportspsykolog, han stiller sig selv og sin ekspertise til rådighed for rytterne.”
Efter ændringen i sammensætningen af landsholdets ledelse, skal der i stedet tilknyttes nogle eksperter til holdet, som kan give rytterne og deres trænere ny inspiration.
”Vi har været i dialog med rytterne, og bedt dem komme med input til, hvem de tænker de kunne hente noget inspiration fra, sammen med deres egne trænere. Og flere ryttere har peget på den tyske berider, internationale rytter og toptræner, Wolfram Wittig. Når han kommer til den næste samling med rytterne på Slangerupgaard, er deres trænere naturligvis også inviteret med, så de kan indgå i en dialog med Wittig under og efter træningen af rytterne,” fortæller Anne-Mette og hun fortsætter:
”Han vil dele sin viden og erfaring som inspiration til det fantastiske arbejde rytterne allerede gør nu med deres personlige træner.”.
Wolfram Wittig er en særdeles anerkendt træner i Tyskland, hvor han i en årrække var træner for verdens mest succesfulde dressurrytter Isabell Werth. Samtidig er han en succesfuld opdrætter af dressurheste, og var i en årrække en del af kåringskommissionen i det tyske Oldenburg-forbund.
”Vi har valgt at starte med den tyske træner, som i sine holdninger til træning og uddannelse, harmonerer med det, som dansk dressursport står for nu,” forklarer Anne-Mette Binder, og hun bekræfter også, at hun har fået mere ”specielle men spændende” ønsker til trænere fra truppen af ryttere. ”Lad os se om vi ikke skal vente med de mere specielle ønsker til efter VM,” slutter Anne-Mette Binder efter dagens samling.
Deltagere var Carina Cassøe Krüth, Cathrine Laudrup-Dufour, Charlotte Heering, Daniel Bachmann Andersen, Nanna Merrald, Lone Bang Larsen, Dennis Fisker, Anne Troensegaard og U25-rytterne Karoline Rohmann og Malene Aborg. Der var afbud fra Anna Kasprzak, der netop er hjemkommet fra ferie.
Det er desværre ikke den første undersøgelse, som viser, at dyrlægerne er pressede og kæmper med deres mentale helbred, som følge af arbejdsforholdene, hvor de ofte er under stærkt pres. Som man kan læse på den norske side: hest.no, efterlades dyrlægerne ofte i et krydsfelt mellem dyrevelfærd, økonomi og etik.
Det seneste år har næsten 30 procent af alle dyrlæger i Norge følt, at livet ikke er værd at leve. Fem procent har haft alvorlige selvmordstanker og 0,2 procent har forsøgt at tage deres eget liv. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet BMJ Open. Studiet er en del af et doktorgradsprojekt ved Institut for adfærdsmedicin ved Universitetet i Oslo. De alvorlige selvmordstanker var forbundet med arbejdsrelaterede problemer hos halvdelen af dyrlægerne. Dobbelt så mange kvinder som mænd rapporterede dette. Læs mere på dyrlæge Helene Seljenes Dalum i et opslag i Dagens Næringsliv.
Vets Bare In Mind, en australsk kalender med nøgne dyrlægestuderende, som sætter fokus på problemet. Foto: Vets Bare In Mind
Bare dyrlæger
Det er ikke første gang problemet dukker op i en undersøgelse af dyrlægernes arbejdsforhold. Tilbage i 2019 poserede 30 australske dyrlægestuderende nøgne i en kalender (Vets Bare In Mind) for at sætte fokus på problemet. “Som snart kommende dyrlæger og dyreforskere går vi ind i en arbejdsstyrke, hvor selvmordsraten er fire gange højere end landsgennemsnittet,” udtalte Lucy Fuchter, kalenderdirektøren, til The Sun.
Undersøgelser i England og USA peger på samme, kedelige tendens.
Solidt datagrundlag
Knap 2600 har deltaget i den norske undersøgelse, som har en svarprocent på 75. Det giver et solidt datagrundlag. – I vores undersøgelse var andelen med selvmordsfornemmelser og selvmordstanker blandt dyrlæger højere end for nogle andre erhvervsgrupper, siger Dalum.
Dyrlæger er alene udsat for et stort ansvar, og mange oplever at have for lidt praksis under studiet. Det gør det svært for dem at håndtere overgangen til arbejdslivet. Mange oplever også mangel på kollegaer til rådighed til at modtage vejledning og råd.
Ensomhed, arbejdspres, lave lønninger og aflivning af dyr er en del af deres hverdag – hvilket tærer på psyken, udtaler Dalum.
Susan Dawson, formand for Mind Matters Initiative, siger: “Veletableret forskning har vist, at veterinærer på tværs af flere sektorer har en højere risiko for alvorlig psykisk lidelse og selvmord. Der er dog også evidens for, at implementering af mekanismer til at hjælpe dyrlæger med at håndtere arbejdsrelaterede stressfaktorer, samt at reducere barrierer for, at de søger mental sundhedsstøtte, meget vel kan reducere disse risici.
Konstantin Deeken Künnemann, 23 år var yngste mand på seniorlandsholdet ved EM i springning i september 2021, hvor holdet skabte det hidtil bedste resultat med en 8. plads. Sammen med kæresten Astrid Lund Wisholm driver han KK Stables, og indtil årsskiftet arbejde han halvtids for Kim Kristensen på Bækgaarden. Det har været travle, lange dage for parret, men de er helt parate til at investere tid og slid i arbejdet med hestene. Siden Konstantins EM-deltagelse, hvor han red sig i den individuelle finale, har hans egen forretning taget overhånd.
”Efter EM begyndte der at komme flere heste ind i min stald, og det hele voksede stille og roligt,” indleder Konstantin Deeken Künnemann. Resultatet blev, at han måtte erkende, han ikke kunne være nok til stede, hverken i sin egen eller Kim Kristensens forretning. Derfor blev det besluttet, at Konstantin og Astrid ville prøve kræfter som selvstændige.
Konstantin Deeken Künnemann sammen med kæresten Astrid Lund Wisholm. Foto: Zibrasport Equest
Ny adresse i Vejle
Den 6. januar blev Konstantin Deeken Künnemann portrætteret på den anerkendte hjemmeside: World of Showjumping, her blev han præsenteret som den ”næste generation”.
I den artikel bekræftede Konstantin, at det helt store mål for denne sæson er VM på hjemmebane i Herning til august. Og for at forberede sig selv, og tophesten AK’s Crowney, optimalt, var det nødvendigt at træffe nogle beslutninger.
Astrid og Konstantin har derfor lejet en stald/ridehal og tilhørende lejlighed af springrytter Martin Mose Knudsens far nær Vejle, og mellem jul og nytår flyttede de hestene ind i de nye stalde.
Det er mega skønt, og vi er glade for at være her
Konstantin Künnemann
Tiden var inde nu
Parret har 16 heste i stalden, og de enes om ridning og pasning, men der bliver naturligvis sat ekstra fokus på AK’s Crowney, den skimlede superspringer er en afgørende medvirkende faktor til beslutningen om at blive selvstændig.
”Vi vil prøve at gå all in på Crowney. Jeg skal have tid til at ride ham to gange om dagen, være mere med til at holde øje med ham. Og så håber jeg på, at VM bliver aktuel for os,” forklarer han.
Sæsonen starter for Crowneys vedkommende i de internationale springklasser ved Dansk Varmblods hingsteåring i marts, og så planlægger Konstantin at tage et antal heste med til tidlig sæsonstart på Zangersheide i Belgien eller i Italien.
I stalden står flere 4-6-års heste, der viser stort potentiale, derfor håber Konstantin på at have heste med til UVM og championatsfinalerne. Desuden har Astrid en rigtig god 7-års hest, som de også har forventninger til i den kommende sæson.
”Vi har en rigtig spændende sæson foran os, det er mega inspirerende at være selvstændig,” slutter Konstantin Deeken Künnemann.
Artikel fra Riders Notebook.
Læs portrættet af Konstantin i Riders Notebook
I magasinet Riders Notebook 5/21 tegnede vi et stort portræt af Konstantin Deeken Künnemann med titlen: Kærligheden til heste opvejer det hårde arbejde. Køb abonnement HER
AK’s Crowney og Konstantin Deeken Künnemann ved CSIO-stævnet i Uggerhalne, hvor Danmark vandt Nations Cup, bl.a. med Konstantin på holdet. Foto: Zibrasport Equest
Ak’s Crowney af egen opdræt
Konstantin har kendt AK’s Crowney fra føl, da familien selv har opdrættet den skimlede superspringer efter Cartani trukket på en Cassini I-hoppe. Den nu 13-årige vallak har Konstantin selv tilredet, med hjælp fra Adam Sparlund Olesen, da de var 11-12 år.
Om hesten siger Konstantin: ”Han er naturlig forsigtig, gør alt og prøver altid sit bedste. Jeg er noget mere tryg ved at ride ind på den, for den vil gerne. Og det passer mellem ørerne.”
Mens Konstantin var i Tyskland hos Charlotte og Sören von Rönne, var det hans far Andreas Künnemann, som red hesten. Det var også ham, som debuterede AK’s Crowney på S-niveau, men nu er det Konstantin, som har overtaget hesten, og den giver han ikke fra sig igen.
En hovbyld er, som navnet siger, en byld, der sidder inde i selve hoven. Hovbylden opstår som følge af, at sålen eller hornvæggen gennembrydes, og hovens indre inficeres.
En hovbyld kan komme meget akut, og din hest kan blive så øm, at det ser ud som om, den har brækket benet. Årsager til hovbylder kan være mange, og ofte vil man ikke finde årsagen. Hvis det er noget din hest får gentagne gange, skal du nævne det for dyrlægen.
Hyppige årsager til hovbyld hos hest er:
Skift mellem vådt og tørt vejr
Dårlig hornkvalitet
Tab af sko
Nedsat immunforsvar
Andre hovsygdomme som for eksempel forfangenhed
Symptomer på hovbyld
Først og fremmest bliver hesten ofte meget halt, når den har fået en hovbyld. Den kan være så øm, at den ikke vil støtte på benet. Dog kan hovbylden også betyde, at hesten blot er en smule halt, eller føles urent gående. Haltheden kan opstå helt akut i løbet af et døgn, men den kan også udvikle sig langsomt over flere dage.
Normalt ligger hestens temperatur fra ca. 37,5ºC til 38,0ºC. Har hesten en hovbyld vil temperaturen i nogle tilfælde stige en lille smule. Der kan desuden være hævelser omkring koden og op langs piben, som følge af infektionen i hoven. Selve hævelsen er ofte blodkarret som fylder mere pga. øget blodtilførsel. Grundet det øgede blodflow vil der ofte også være øget puls.
Symptomerne kan listes sådan:
Akut halthed på et ben.
Tåen sættes først til jorden, hvis bylden sidder bagtil i hoven
Tåen sættes sidst til jorden, hvis bylden sidder fortil i hoven
Haltheden varierer i grader, men oftest er hesten højgradig halt
Hoven er varm
Der er forstærket pulsation i karrene i benet
Hos ikke behandlede hovbylder sker der ofte et opbrud til kronranden, hvor betændelse kommer frem
Visitertang til brug for at undersøge hoven for hovbylder. Foto: Klindt Rideudstyr
Dyrlægen stiller diagnosen
Når dyrlægen kommer for at tilse hesten, mærker vedkommende efter pulsation i benet og lokaliserer hovbylden ved hjælp af en visitertang. Her trykker dyrlægen/smeden med tangen rundt omkring på sålen, indtil hovbylden bliver lokaliseret (af en smertereaktion fra hesten).
Når det smertefulde område er lokaliseret, graves bylden frem. Det er dog vigtigt, at hovbylden er trukket sammen til en reel hovbyld inden udskæringen foretages, hvilket nogle gange kræver lidt tålmodighed fra ejer. Udskæringen foretages af enten smed eller dyrlæge med anvendelse af hovknive.
Når hovbylden er lokaliseret skærer dyrlægen eller smeden hornet væk fra området, så bylden kan drænes. Foto: Canva
Behandling af hovbylden
Når hornet skæres væk fra hovbylden, løber betændelsen ud.
Hvis betændelsen er grøn/sort og ildelugtende, sidder bylden oftest mellem hovkapslen og læderhuden, (overfladisk hovbyld). Er betændelsen derimod gullig, er det tegn på, at skaden er gået dybere ind i hoven, (indtrådt søm).
Når hovbylden er fundet og drænet, skal hoven i varmt sæbebad, og der lægges en våd og varm forbinding på hoven. Det skal gøres 1 – 2 gange om dagen, indtil hovbylden er væk (en opløsning af sæbespåner i 10-15 minutter). Sæbebad og forbindinger hjælper til at trække hovbylden ud. Når hovbylden er væk, er det en god ide at have en tør forbinding på en dag eller to, så der ikke kommer skidt op i hullet. Kommer hovbylden ud i kronranden, vil det ofte give et længere forløb end en “almindelig” hovbyld.
I relation til hovbylder hos heste, er det meget vigtigt, at hesten er regelmæssigt vaccineret mod stivkrampe, da stivkrampebakterien findes i jorden.
For at trække det sidste betændelse ud af hovbylden, og for at beskytte det åbne område mod snavs, anlægges en bandage. Foto: Canva
Bandagen
Der er mange måder at lave bandagen på. Du fx bruge animalintex. Et stykke animalintex klippes af, så det dækker et større område end der, hvor hovbylden er skåret ud. Animalintex lægges i så varmt vand, som du kan have dine fingre i og gennemblødes. Herefter vrides det op. Siden uden plastic lægges mod hoven. Det er en god idé at lægge en tynd husholdningsskraldepose rundt om for at holde på det resterende vand, så det ikke gennembløder bandagen, som du lægger udenpå. Animalintex og plasticpose fastgøres med vetflex. For at styrke bandagen yderligere kan du bruge gaffatape oven på vetflex. Gaffatapen skal helst ikke op over pelsen, da det danner meget varme og gør huden fugtig. Der findes også mange forskellige typer boots, som kan hjælpe til at holde forbindingen på plads.
Hvorfor får heste hovbylder?
Indtrådt søm kan give direkte anledning til en hovbyld. Hvis hesten træder på en skarp sten og får en såleknusning, kan denne ligeledes inficeres og sætte sig som en hovbyld.
Endelig kan en hovbyld opstå grundet dårlig hornkvalitet, hvor der opstår revner og sprækker i hoven. Herved dannes en indgangsport for infektion.
Hvis hesten har fået foretaget en tyndsålet beskæring, er der større risiko for en trykning også kaldet en stengalle, som siden hen udvikles til en hovbyld.
Heste, som gennem længere tid har haft en forsømt sur stråle, kan få betændelse af læderhuden, som kan sætte sig til en hovbyld.
Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får en hovbyld?
Regelmæssig gennemgang af folde og staldmiljø for skarpe og stikkende genstande nedbringer risikoen.
Regelmæssig beskæring af en registreret smed (godkendt ad Dansk Smedeforbund DS) nedbringer ligeledes risikoen
Hvad er prognosen
Ved en ukompliceret hovbyld hos hest er prognosen i langt de fleste tilfælde god.
I nogle tilfælde kan gentagne hovbylder give øget risiko for andre hovlidelser eller være et tegn på underliggende sygdom, og det er derfor vigtigt at konsultere med en dyrlæge om dette.
