Tysk ridesport har gennem årtier været det lokomotiv, der har trukket ridesporten frem verden over. Andre forbund har kunnet spejle sig i det stærke, velafprøvede system ift. uddannelse af trænere og ryttere, avl af atletiske sportsheste og et stort antal stævner. Men det tyske lokomotiv taber trækkraft! 43% færre ryttere har søgt om licens, og antallet af stævner er faldet med en tredjedel.

Der er lande, som vi herhjemme gerne vil spejle os i. Når det gælder ridesport og sportslig succes, så skal vi ikke længere end syd for grænsen – tyskerne har helt klart førertrøjen på. Derfor er det også ekstra skræmmende, at tyskerne nu begynder at udtrykke bekymring over udviklingen i ridesporten. Tal fra forbundet viser, at stadigt færre ryttere rider stævner i Tyskland, og selvom coronapandemien klart er en årsag til færre ridestævner og lavere stævnedeltagelse, er pandemien ikke hele årsagen, vurderes det syd for grænsen. Derfor har tyskerne nu sat ekstra fokus på årsager, ændringer og løsninger.

Et fald på 43%

Tallene taler deres tydelige sprog. I forhold til 2019 har 43 % færre ryttere anmodet om en såkaldt prøvelicens til start i stævner på et lavere niveau. “Det er dramatisk,” siger Lucca Landfried fra det tyske rideforbund (FN). Sammenlignet med tallene fra 2019 er stævnerne i 2021 faldet med omkring en tredjedel – fra omkring 3.000 stævner til omkring 2.000. Konkurrencesporten er uden tvivl i krise, konkluderes det syd for grænsen, men hvorfor? Hvorfor vælger færre klubber at lave stævner? Det har det tyske magasin Reiterrevue set nærmere på.

Få og store mange og mindre

Som herhjemme er stævnelandskabet i Tyskland fordelt på få, større stævnearrangører, der leverer et mere professionelt produkt rettet mod professionelle og semiprofessionelle ryttere, samt mindre stævnearrangører (klubber), som laver et eller to stævner om året med større eller mindre succes.

Rideklubber står ofte med et stort problem: ”Det er ikke nemt for klubberne at finde folk, der gerne vil være frivillige. Vi har en forandring i samfundet: Væk fra vi’et, mod ego’et. Derfor fungerer solidaritetsprincippet, som vores ridestævner er vokset ud fra gennem årtier, kun i begrænset omfang,” siger Daniel Stegemann, der repræsenterer sporten i bestyrelsen for Ridesportsforbundet i Westfalen. Hvis ingen har lyst til at sidde i sekretariatet, bage kager eller skrive for dommerne, sætter det grænser for aktiviteterne i klubberne. Og nævnte er blot få punkter på en lang liste med opgaver, som skal løses af frivillige kræfter ved afviklingen af stævner.

Herhjemme er rideforbundet (DRF) også bevidst om udfordringerne med at skaffe frivillige, og dette emne blev sat på dagsordenen i et strategiseminar for bestyrelsen og ledergruppen i DRF. Strategiseminaret fandt sted i Kolding i februar, og ledergruppen udarbejder nu en strategi og en tidslinje for arbejdet med frivilligheden.

Frustrerede ryttere

I Tyskland oplever man, at frustrationen hos mange ryttere er høj: Brændstofpriserne gør faktisk turen til stævner til en luksusbegivenhed, mangel på præmiepenge, dyre coronaafgifter mv. Derudover sker der en forandring i samfundet: Selvoptimering i stedet for konkurrence. “Mange finder det vigtigere at gøre personlige fremskridt inden for et år end at konkurrere mod andre,” erklærer Lucca Landfried og siger: “Hvis folk mister interessen for konkurrence, har vi et problem.” Friedrich Otto-Erley, leder af FN’s konkurrencesportsafdelingen, er endnu tydeligere i sin udlægning: ”Konkurrencesporten er ridesportens grundpille. Den skal være fremtidssikret.” FN stræber derfor efter at reformere stævnestrukturen og opmuntre arrangørerne. Men det er ikke så nemt.

Overalt frustrationsfaktorer

”Der er i øjeblikket frustrationsfaktorer på alle sider,” siger Daniel Stegemann. Ved stævner forventer rytterne perfekte bunde, venlighed overalt, god mad, fair dommere, gode kommentarer – forståeligt nok, fordi stævnerne er lig med fritid for amatører, og det skal være sjovt. Men klubber har det heller ikke nemt, konkluderer Reiterrevue.

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!

Er ridesporten blevet for dyr til at overleve?

Et barskt men yderst relevant spørgsmål set i lyset af den debat, der jævnligt blusser op på sociale medier. Dansk Ride Forbunds direktør Morten Rodtwitt erkender, at der er udfordringer, men samtidig tegner de reelle tal også et mere nuanceret billede.

”Rideforbundet har ikke en jordisk chance for at have indflydelse på, hvad det koster at have hest i dagligdagen,” indleder Morten Rodtwitt og fortsætter: ”Ift. stævneomkostninger har vi mulighed for at se på, hvad det koster ved de stævner og mesterskaber, som vi selv står for. Men jeg syntes, det generelt er en kompliceret problemstilling, som man ofte forventer at forbundet skal løse, men som vi reelt ikke har muligheden for at kunne løse.”

Om de omdiskuterede stigende omkostninger i ridesporten siger han:

”Jeg kan sagtens forstå diskussionerne om omkostningerne til ridesporten. Jeg syntes, man skal prøve at løfte sig op i helikopteren. Er man som rytter, forældre, stævnearrangør selv med til at drive omkostningerne i vejet? Måske skal man reflektere over sin egen intervention, hvis man konstant søger efter at forbedre udstyr, hestemateriale og køre langt for at ride et mere spændende stævne. Her kan man faktisk selv gøre noget, for at holde omkostningerne nede.”

På vej tilbage til ”normalen”

Forbundet har budgetteret med 200.000 starter i år, hvilket er samme niveau som i 2019 før pandemien ramte. Antallet af stævner og starter i 2020 og 2021var voldsomt påvirket af aflysninger som følge af corona, men heldigvis er udviklingen på vej den rigtige vej igen.

”Umiddelbart ser vi ikke en nedgang i antallet af licenser, stævner og starter,” fastslår Morten.

Der er mange antagelser, og noget vi tror vi ved, som trives ude blandt ryttere, klubber og stævnearrangører, bl.a. om aflysning af stævner, bemærker han. ”Det er bare ikke helt det billede, vi ser. Vi ved, at nogle stævner kannibaliserer i nogen grad på en anden, og der kan også være stævnearrangører, som har højere forventninger til antal af starter de ønsker, for at bruge tid og energi på at arrangere stævner, og derfor vælger at aflyse.”

Stævnestruktur til debat

Rideforbundet har fokus på fire centrale, strategiske indsatsområder frem mod 2030:

• Hestevelfærd – DRF tager ansvar og sætter dagsorden
• Ridesporten – en attraktiv stævne- og aktivitetsstruktur for alle på alle niveauer
• Elevskolen – sikrer rytternes grunduddannelse og skaber forudsætninger for heste som livsstil
• Rideklubben – veldrevne rideklubber med fokus på drift, uddannelse og udvikling.

Morten fortæller, at netop stævnestrukturen bliver der brugt en del tid på at diskuterer internt i DRF.

”På den korte bane kommer vi ikke til at lave en ny stævnestruktur, men vi kommer til at prøve at beskrive og definere de væsentligste problemstillinger,” understreger han, og forventer der bliver nedsat en arbejdsgruppe eller et udvalg, som skal se ind i disse problemstillinger.

”Jeg tror dog, at i forhold til stævnestrukturen er det vigtigt at acceptere den præmis, at en stævnestruktur ikke kan gøre alle glade og tilfredse. Så stævnestrukturen bliver et velbegrundet, bevidst valg om at prioritere nogle grupper frem for andre. Og det skal vi gøre så transparent og åbent som overhovedet muligt og fortælle, hvorfor vi træffer de her beslutninger,” understreger direktøren.

Private stævnearrangører

Herhjemme har vi enkelte private stævnearrangører, som arrangerer velbesøgte stævner, og der kører en debat om, hvorvidt de favoriseres i forhold til rideklubberne. Morten Rodtwitt understreger: ”Vi kommer til at italesætte, at vi ikke ser private stævnearrangører og klub stævnearrangører som modsætningsforhold. Der skal man til gengæld være opmærksom på, at man, måske dækker to forskellige sider af det marked, der er.”

Han understreger dog, at han forventer der vil blive fundet et godt leje for, hvor mange klasser stævnearrangørerne kan tilbyde. Og specifikt ift. landsstævner, hvor mange af de lave klasser, der kan blive plads til. Samtidig forventer han, at der bliver set på, hvor mange terminer en stævnearrangør kan have på samme stævneplads.

”Det er problemstillinger, som vi er bevidste om og diskuterer løsninger på,” fastslår han, og fortsætter: ”Jeg er ikke meget for at skulle sætte grænser for, hvor mange ryttere en privat stævnearrangør må have. De har nu engang et produkt, som mange ryttere efterspørger. Vi ville være tossede, hvis vi sagde, vi vil slå ned på det. Det, tror jeg ikke, er til rytternes fordel.”

Doteringer og startgebyr

Morten vurderer det heller ikke som en mulighed, at forbundet går ind og regulerer startgebyret. Det må være op til klubberne og rytternes betalingsvillighed, som sætter prisen for det. Omvendt understreger han: ”Vi kan godt diskutere hvilke pakker, der skal følge med (startgebyr og boxleje), og hele den service, der skal være indeholdt i et stævnegebyr. Og her skal vi også have hestevelfærden med.”

”Doteringer er altid et varmt emne. Det kan være vi kommer til det en dag og siger: Nu fjerner vi doteringerne for de yngre klasser (pony, junior- og ungryttere). For stævnearrangørerne er doteringer forbundet med nogle omkostninger, og samtidig er det et meget udfordrende element i børne- og ungdomsidræt. Jeg kender ikke andre idrætsgrene, hvor man i en relativ ung alder rent faktisk får pengepræmier. Og jeg nægter at tro på, at det er særlig sundt.”

Kundetilfredshed

Indenfor det etablerede system er der flere muligheder for at lave stævner med et minimum af omkostninger og administration, men det kræver, at man kender systemet. Hvis man kun holder stævne for klubbens egne medlemmer, kan omkostningerne forholdsvis nemt holdes på et minimum. Det er først, når man inviterer ryttere fra andre klubber, at der er krav til at benytte sig af de muligheder, som eksisterer via stævnesystemet, officials mv.

”Så køber man ind på de muligheder, der udbydes af fællesskabet, og ja, så deltager man også på samme vilkår som alle andre. Det vil de fleste nok finde ret og rimeligt, hvis de tænker sig om,” udtaler Morten.

”Der er rigtig mange klubber som gør et fantastisk arbejde og udbyder nogle rigtig fine stævner, som rytterne er superglade for at deltage i, men jeg er helt med på, at det også er et konkurrencepræget marked. Og du får konsekvensen at føle med det samme, hvis der er noget i dit produkt, som rytterne ikke gider,” er hans erfaring. Han opfordrer til, at klubberne prøver at være på forkant ved at lave en enkelt undersøgelse blandt rytterne: Hvad syntes de om at komme i klubben, og hvor er der forbedringspotentiale?

Morten opfordrer også til, at klubberne søger hjælp fra distrikterne til at udforme proportionerne for stævnerne, hvis klubberne er i tvivl, om de rammer det niveau og de behov, der er i lokalområdet.

”I distrikterne ligger der nogle gode kompetencer. De har fingeren på pulsen og ved, hvad der er vigtigt i netop deres område.”

Forbundets ledelse er i fuld gang med at diskutere stævnestruktur. ”Det er nogle spændende diskussioner, men vi kommer til at prioritere. Vi kan ikke lave en stævnestruktur, som tilgodeser alle, og samtidig kan vi ikke holde alt åbent og ureguleret,” slutter Dansk Ride Forbunds direktør.

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!

Timevis i sadlen, finpudsning af detaljen og udsigten til at det hele går op i en højere enhed på det helt rigtige tidspunkt! For mange ryttere er det netop muligheden for at få en ”sløjfe” med hjem fra et stævne, som motiverer de mange træningstimer på ridebanen. Vejen til placering er bare virkelig lang for de fleste fritidsrytterne, da toppen af resultatlisterne alt for ofte domineres af de professionelle eller semiprofessionelle ryttere. Men sådan har det ikke altid været!

Vores ryttere er trætte af at ride mod de professionelle, for vejen til succes og en sløjfe kan virke så uoverskuelig. Det er et alvorligt problem

Berider Jon D. Pedersen

”Problemet med nedgangen i antallet af starter begyndte, da man for mange år siden, fjernede det professionelle begreb i ridesporten, så alle nu konkurrerer på lige fod med hinanden,” indleder berider Jon D. Pedersen. Han hentyder til, at rytterne tidligere var inddelt i professionelle og amatører, når de konkurrerede, og at der så var to placeringsrækkefølger i en klasse – altså en for de professionelle og en for amatørerne. Herved fik rytterne mulighed for at konkurrere mod ekvipager på samme niveau.

Jon har været daglig leder på Dalumgaard Rideklub siden 1988, og han er overbevist om, at det netop er problemet med, at de professionelle ryttere dominerer resultatlisterne, som koster medlemmer og starter.

”Der bør være konkurrencer i dressur og springning, hvor amatører kan gøre sig gældende. Der skal nemlig være en gulerod, som kan motivere fritidsrytterne,” udtaler Jon D. Pedersen, og han fortsætter: ”Jeg mærker det i høj grad på vores ryttere. De er trætte af at ride mod de professionelle, for vejen til succes og en sløjfe kan virke så uoverskuelig. Det er et alvorligt problem, som rideforbundet bør tage hånd om hurtigst muligt.”

Med indførelse af rytterkategorier blev begrebet professionel sløjfet, men udviklingen i dag viser, at det igen er tid at se på, hvordan det igen bliver muligt for fritidsrytteren at blande sig i konkurrencen. Flere af de professionelle ryttere, som vi har talt med i forbindelse med dette tema, understreget netop dette, som et stort problem for at kunne fastholdelse ryttere i sporten.

En ændring af systemet?

I Dansk Ride Forbund er man meget opmærksomme på udfordringerne med at finde løsninger, så de professionelle og semiprofessionelle ryttere udelukkes fra nogle konkurrencer, der kun er åbne for ”amatører”. Det er bl.a. motivationen bag den nye dressur-cup, som forbundet starter op i denne sæson, forklarer klub- og sportschef Anne Silfwander.

”Vores nye dressurturnering CATAGO Cup, henvender sig til hesteryttere, som ikke rider mesterskaber, hvilket betyder, at cuppen ikke er åben for ryttere, der starter på markant højere niveau. Turneringen bliver afviklet ved C-stævner på LA- og MB-niveau. Der rides således hhv. LA4 og MB0 ved kvalifikationsrunderne og LA5 og MB2 i finalen. CATAGO Cup har seks kvalifikationsrunder fordelt rundt om i landet, og finalen bliver afviklet sidst på sommeren,” forklarer Anne Silfvander.

Formålet med cuppen er at forsøge at fastholde ponyryttere i skiftet til hest og almindelige fritidsryttere i sporten. ”Turneringen vil give fritidsrytteren en reel chance for at ride mod andre på samme niveau, så vi kan være med til motivere dem til at blive i sporten,” uddyber Anne Silfwander. Hun fortæller, at forbundets sekretariat og ledelse er meget spændte på, hvordan cuppen bliver taget imod rundt om i landet.

Brug mulighederne for udelukkelse ved C-stævner

Forbundet har også indført en særlig udelukkelse ved D-stævner, så ryttere, der har været til start ved B-stævner i sværhedsgrad 4 eller højere, og/eller har opnået placering i sværhedsgrad 4 eller højere ved C-stævner, er udelukket fra start ved D-stævner. DRF ville også ønske, at flere stævnearrangører ville gøre brug af de muligheder, som reglementet giver til at benytte yderligere udelukkelser til C-stævner. ”F.eks. muligheden for at opdele almindelige klasser i to afdelinger med hver sine udelukkelser, er noget, vi godt kunne se blive brugt i større omfang,” supplerer Anne og fortsætter: ”Hvis man som stævnearrangør har brug for sparring til udarbejdelse af proportionerne til stævnerne, er man meget velkommen til at kontakte sekretariatet.”

Har stævnearrangører brug for sparring til udarbejdelse af proportionerne, er de velkommen til at kontakte sekretariatet

Klub- og sportschef Anne Silfwander

Berider Kristian Skovrider, der er aktiv konkurrencerytter i springning og underviser flere springryttere på forskellige niveauer, genkender problemet med fejlagtigt udskrevne proportioner: ”Det fordyrer stævnet for klubben, hvis de ikke er skarpe på at få uskrevet proportionerne på en måde, der giver startmuligheder for det størst mulige antal ryttere. Rytterne melder ikke til, og konsekvensen er, at stævnet må afvikles med meget få ryttere eller helt aflyses. Det er det, vi oplever flere steder,” understreger han.

”Vi er godt på vej, og det er klart, vi ved, der er plads til at gøre mere. Vi er dog nødt til at se, hvad det vi har sat i gang, giver os,” slutter Anne Silfwander.

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!

Faldende medlemstal i Dansk Ride Forbund, halverede føltal, mangel på heste og ponyer, stigende priserne, flere stævner aflyses… Dansk hestesport er inde i en negativ spiral. Men hvor galt står det egentlig til? Det satte vi fokus på i to udgaver af magasinet Riders NOTEBOOK i 2022.

De kommende dage bringer vi artiklerne i sin helhed her på sitet.

Den første har titlen: Er det nu også så dårligt, som vi tror?

Det er absolut ikke blevet billigere at være rytter eller drive rideskole/stutteri, og omvendt må mange rideklubber og stutterier se i øjnene, at indtægterne ikke står mål med udgifterne. Der er ingen tvivl om, at den økonomiske krise i 2008 ramte hestesporten på flere områder, og også et urimeligt lovtryk fra især Hesteloven har haft sin negative effekt på branchen.

Omvendt er branchen heldigvis også i vækst igen på flere parametre. Eksempelvis kan vi glæde os over, at vi efter et uhyggeligt fald i antallet af føl, har vi heldigvis set en stigning siden 2016, så antallet af heste nu er knap 190.000. Det er omkring 10.000 mindre, end da antallet var på sit højeste tilbage i 2008, men har vi de rigtige heste og priser til at møde behovet? (Det kan du læse mere om i artiklen: Hvor er hestene blevet af?)

Skolereform og voksne tilbage i klubberne

Efter skolereformens indtog i 2014, hvor eleverne fik en længere skoledag, viste en meningsmåling, at børn droppede idrætsaktiviteter, herunder ridning, simpelthen fordi de ikke kunne nå det længere.

Dansk Ride Forbunds medlemstal for børn under 18 år, der peakede i 2008 med 44.969 medlemmer, er faldet til 33.551 i 2020. I 2008 toppede Dansk Ride Forbunds samlede medlemstal med 78.000 mod godt 63.000 i 2020.

Dansk Ride Forbunds direktør Morten Schram Rodtwitt erkender det betydelige fald i antallet af medlemmer over det seneste årti.

”Man skal dog tage medlemstallene med et gran salt i forhold til en sammenligning med de seneste tal fra 2020. Vi har set en stagnation i faldet i 2019, men så kom corona,” uddyber han.

På positivsiden er antallet af medlemmer over 40 år steget med ca. 12.000 i den samme periode, hvor antallet af de yngste medlemmer er faldet. Stigningen er en konsekvens af, at tidligere ryttere vender tilbage til ridesporten, når deres børn er blevet ældre, og de er mere velfunderet rent økonomisk. Sammen med DIF igangsatte Dansk Ride Forbund i 2020 et treårigt projekt, der skal give landets rideklubber inspiration til aktiviteter for voksne.

Bekymring for fremtiden

Flere af de personer, herunder beridere og daglige ledere i rideklubber, vi har talt med i forbindelse med dette tema, peger på, at der bør sættes fokus på nedgangen i medlemstallene, og aflyste stævner, samt de udfordringer, som flere klubber møder i driften. Udfordringer som rideforbundet har fokus på i dets fire centrale strategiske indsatsområder frem mod 2030:

• Hestevelfærd – DRF tager ansvar og sætter dagsorden
• Ridesporten – en attraktiv stævne- og aktivitetsstruktur for alle på alle niveauer
• Elevskolen – sikrer rytternes grunduddannelse og skaber forudsætninger for heste som livsstil
• Rideklubben – veldrevne rideklubber med fokus på drift, uddannelse og udvikling.

Og det er præcist disse fire emner, som de trænere/daglige ledere vi har talt med, peger på som helt afgørende indsatsområder.

Vi er klar til at hjælpe

Rideforbundets sekretariat er mere end parat til at hjælpe de klubber, som måtte ønske det, understreger Morten Schram Rodtwitt, men han erkender, at forbundet kunne blive bedre til at oplyse klubberne om den hjælp, der er at hente.

”Vi er meget opmærksomme på ikke at indoktrinere og trække noget ned over hovedet på nogen, før de er klar til det. Vi prøver dog at motivere klubberne, og så faciliteterer vi en understøttende indsats til de klubber, som gerne vil være med.”

Vi kan ikke sidde og vente, så dør vi!

”Vi har en ret selvkørende og velfungerende klub, men alligevel løb vi ind i nogle udfordringer med at hverve medlemmer til bestyrelsen. Vi fik stor hjælp fra forbundet i den sag, og professionel dirigent til hjælp med afviklingen af generalforsamlingen,” indleder Karin Sørensen fra Harridslev Rideklub, en klub med ca. 145 medlemmer, hvoraf de 60-65 er i elevskolen.

”Vi er nødt til at holde gang i elevskolen, så vi skal opprioritere det, for det er her fødekæden starter – her man bliver fascineret af hesten. Der sker, fordi man kender nogen der rider eller har været til et arrangement. Og her har rideforbundets konsulenter været gode til at hjælpe os med aktiviteter, som synliggør rideklubben,” fortæller Karin Sørensen.

I de følgende artikler ser vi nærmere på nogle af de spørgsmål og problematikker, som ryttere, trænere, daglige ledere og klubber står overfor.

Et magasin af hestefolk til hestefolk

Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!