17-årige Helena Byrne tog til EM for araberheste og kom hjem med intet mindre end to guld- og to sølvmedaljer samt titlen som All Around Champion 2022.
De flotte pokaler og medaljer står nu hjemme på Taarup Arabians på Hindsholm, og netop medaljerne har fået en afgørende betydning for Helena Byrnes liv.
Efter Helenas store succes til EM, har hun fået en masse spændende jobtilbud fra flere for skellige steder i verden. Men er har også været stor interesse for at få heste i træning hjemme på Taarup Arabians, hvilket Helena er super glad for.
Selvom det egentlig var meningen, at jeg skulle tilbage til Belgien og arbejde på det stutteri, hvor jeg tidligere har været ansat, valgte jeg i stedet at blive hjemme. Nu har jeg så mange heste til træning, at jeg kan leve af det, og så vil jeg da hellere tjene penge til mig selv end til nogle andres træningscenter.
Det er ikke fra fremmede, at Helena Byrne har passionen for de fyrige araberheste. Hun er tredje generation på Taarup Arabians – og den hidtil dygtigste.
Det hele startede med at hendes morfar Finn Lorentzen købte gården i Taarup for at dyrke sin passion for araberheste på hobbyplan. Det var med avl og deltagelse i shows med hestene.
Passionen smittede til datteren Carina (Helenas mor), der var ni år, da familien flyttede til Taarup. Hun tog en uddannelse som staldmester og var i den forbindelse i Sydtyskland et par år i praktik.
Da Carina vendte hjem til gården, var der fortsat stutteri, og hun startede desuden et træningscenter og en rideskole, samtidig med at hun red konkurrenceridning i dressur. Det gjorde hun så godt, at hun blev headhuntet til et stutteri i Irland, hvor hun mødte ægtefællen Philip. Det blev til 10 år i Irland, hvor også parrets tre børn er født.
Parret flyttede til Danmark i 2008, hvor de købte gård, stutteri og det hele, og Carina genoptog sin rideskole.
Ingen uddannelse
Helena har ikke gået i gymnasiet, og har ikke planer om nogen lang uddannelse. Det hun laver, kan man ikke uddanne sig til. Men hun kan leve af det og tjene gode penge på det.
Helena planlægger dog at hun senere at uddanne sig til hestetandlæge. Men det skal hun lige spare op til, da det foregår i USA, Tyskland, England eller Irland, og man skal selv betale uddannelsen.
God til at “læse” hestene
I øjeblikket har den unge kvinde dog rigeligt at se til med det træningscenter, hun og moderen driver sammen. Helena rider hestene – både til dressur og spring, samt tager dem med rundt til shows, og hun har heste i træning både fra Tyskland, Italien og Sverige, fortæller hun.
Det med at føre heste til shows var noget, der kom til hende under det halve år hun brugte i Belgien.
– Jeg var egentlig dernede for at ride, men jeg kom hurtigt til at bruge en messe tid på klargøring og præsentation af hestene ved stævner og shows. Jeg troede ikke, det var noget for mig. Men jeg blev helt vild med det, fortæller Helena Byrne.
Araberheste er meget temperamentsfulde og meget forskellige af sind, og det kræver sin kvinde at føre dem op ved en præsentation.
Helena er rigtig god til at “læse” den enkelte hest, fortæller hendes mor stolt.
Selv siger Helena beskedent, at det med araberheste er noget med både at give og tage: – Alt hvad jeg gør med hestene kommer bare til mig. Jeg har det i hænderne.
Helena Byrne og hendes mor Carina har stor glæde at at tage rundt i verden til stævner og mesterskaber. Helena Byrne for at tage medaljer og Carina Byrne for at hjælpe med det praktiske arbejde.
Det er så dejligt med de venner, Vi har så meget sammen, vi kan snakke om, som dem udenfor araberverdenen ikke forstår. For det, jeg laver med hestene, kan veninder, der går i gymnasium, slet ikke forstå.
Du kan følge Helenas instagram for flere flotte billeder: @helenajodiebyrne
Kuwait er et land i Mellemøsten, der ligger ved den Persiske Bugt mellem Irak og Saudi-Arabien. Den flade arabiske ørken dækker det meste af landet (der har nogle af verdens rigeste oliefelter), og det er det barske terræn, der har været med til at give araberhesten dens særlige karakteristika.
I videoen fortæller Haya Khaled Al Ibrahim, ejer af Wasan Arabians, og Esmael Hamidullah, leder af Al Haddar Arabians, om araberheste. De guider os gennem historien og de dedikerede avlsprogrammer, der fastholder traditionen indenfor avlen.
RIDE er en videoserie produceret af det internationale Rideforbund (FEI), hvor der bliver sat fokus på ryttere, avlere, racer og passionerede hestemennesker i hele verden.
Zappede du forbi DR2 søndag formiddag, så kunne du nyde flere timer i selskab med smukke heste, imponerende landskaber og forskellige kulturer.
Den canadiske antropolog og dokumentarfilmproducent Niobe Thompson rejste i 2018 rundt i verden for at blive klogere på hestens oprindelse – og det kom der “Equus” ud af.
DR beskriver filmen med følgende ord:
Der er ikke noget andet dyr, der har betydet så meget for menneskene. De er større, stærkere og hurtigere end os – og fra det øjeblik vi satte os op på disse storslåede dyr, var vores verden formet af hestekræfter. Den canadiske antroplog Niobe Thompson tager os med på en tur verden rundt og tilbage i tiden for at se på hestens historie. Hvad er det, der gør heste og mennesker så gode sammen?
Hesten ændrede alt. Men hvordan opstod båndet mellem os? Den canadiske antroplog Niobe Thompson vil undersøge, hvordan vores forfædre opdagede, at hestene kunne blive vores venner. Han vil rejse tilbage i tiden til de første ryttere – og se, hvor meget vi står i gæld til deres ukendte kultur. Hvordan fandt et menneske på at sætte sig op på en hest? Og hvem var de første mennesker, der red på heste?
Heste og mennesker har været på en lang rejse sammen. Men det vilde dyr, som vi tæmmede for længe siden, er nu blevet til over 400 vidt forskellige racer. Den canadiske antropolog Niobe Thompson dykker ned i hestenes historie. Han ser tilbage på menneskenes forhold til heste. Hvordan vi har formet hestene – og hvordan de har formet os.
Navnet Mulawa er et aboriginal ord, der betyder ‘I skyggen af træerne’. Idag følger navnet alle araberhestene, der er født på stedet, og en Mulawa hest skal være genkendelig i både type og karakter.
I indslaget Fascinating Arabian horses at the Mulawa Stables fra FEI hører vi om tankerne bag avlsprogrammet, kærligheden til hestene, og ikke mindst hvordan Farrell familien arbejder med hestene i dagligdagen.
Araberheste og varmblodsheste
Farrellfamilien elsker heste og ridesport, og datteren Katharine Farrell var en succesfuld rytter i flere discipliner som ung. Kærligheden til dressuren trak dog i sidste ende det længste strå, og det var begyndelsen på Mulawa stutteriets varmblodsprogram.
Familien indså nemlig, at hvis Katharine skulle til tops i sporten, så havde araberhesten trods sine fordele for mange begrænsninger til at kunne være med. I dag har stutteriet derfor to sideløbende programmer – et med araberheste og et med varmblodsheste.
I weekenden d. 10-12. september blev der afholdt racestævne i DSAH Rideklub for OX-arabere og araberracer med blandt andet DM i spring og dressur. Det var Tobøl Rideklub ved Føvling, der lige som sidste år, dannede rammen om mesterskabstævnet.
DM i dressur
12 ekvipager var til start ved Danmarksmesterskabet i dressur for OX-arabere. Mesterskabet rides over to dage, og det kan rides i klasser fra LA2 til Intermediare (alt efter hestens uddannelsesniveau), og det er naturligvis den samlede procent, der rangerer rytternes placering. 1. afdeling blev vundet af Alma Traasdahl, og THEE FIFTH ELEMENT, de red en LA4 til flotte 68.824%. 2. og 3. pladsen gik til Helena Jodie Byrne med henholdsvis MOUAMMAR (67.673%) og FA MOONSHADOW (67.433%).
Ekvipagerne lå meget tæt i lørdagens første afdeling, så der var stor spænding i søndagens sidste og afgørende klasse. Her satte Rikke Granberg Korsgaard og UL SID CHIANTI konkurrenterne til vægs og tog sejren med 69.869 i en LA6. Det betød, at der blev byttet om på placeringerne, og det samlede resultat af DM i dressur blev således:
Guld: Rikke Granberg Korsgaard og UL SID CHIANTI Sølv: Alma Traasdahl, og THEE FIFTH ELEMENT Bronze: Helena Jodie Byrne og FA MOONSHADOW Se hele resultatet her
Mesterskabet i spring for OX arabere blev ligeledes afviklet over to dage. Seks ekvipager havde meldt til start, og de kunne ride 70/80/90/100 cm den første dag og 80/90/100/110 cm den anden dag. Begge afdelinger blev afgjort i en stilspringning, og medaljerne blev fordelt på følgende ekvipager:
Guld: Vilma Søgaard og UL VERDICCHIO Sølv: Katrine Vraa Andersen og MAYAH BELL Bronze: Laura Vraa Andersen og MAYAH BELL Se resultaterne her
DSAH Rideklub er en lille klub, på knap 40 medlemmer. Klubben hører ind under DRF, i distrikt 10. Man kan starte for klubben til stævner i alle distrikter. Klubben har ikke en fast adresse, da det er en ”race” klub. Alle ryttere er selvfølgelig velkomne i klubben, men klubben gør sig primært i arrangementer til folk som rider/har fuldblodsaraber eller andre araberracer.
I DSAH Rideklub lægges der stor vægt på at holde arrangementer for ryttere med araberheste i blodet. Det er vigtigt der er plads til alle, både dressur, spring, distance og anden form for ridning.
Om man rider på højt eller lavt niveau, er ung som gammel. Det eneste der er vigtig er, at man har interessen for araberen, og evt. kunne havde lyst til at støtte en lille klub som hele tiden gerne vil udvikle sig, sammen med sine medlemmer.
Charlie Watts (f. 1941) var kendt for at spille trommer i Rolling Stones, men ejede sammen med sin kone, Shirley, også Halsdon Arabians i Dolton i Devon. Her avlede de fuldblodsarabere ud af overvejende polske linjer. På et tidspunkt voksede deres besætning til mere end 250 heste, og parret var stamgæster ved den berømte polske auktion Pride of Poland, hvor de i årenes løb købte flere hopper, blandt andet hoppen Pinta, som de erhvervede for imponerende € 500.000 i 2009.
Det var Shirley, der var den hesteinteresserede af de to til at starte med, og hun fik sin første araberhest i 10 års bryllupsgave af Charlie. I denne video sætter Shirley ord på sin kærlighed til heste – og især den arabiske fuldblodshest.
“Jeg bliver åndeløs, for jeg kan ikke forstå, at jeg er så heldig at være omgivet af noget så smukt,” siger Shirley blandt andet.
(artiklen fortsættes nedenfor…)
En del af verdens største rockband
Omkring 13-årsalderen blev Watts interesseret i musik og særdeles det at tromme, og senere blev han en del af rockbandet Rolling Stones. Det blev dannet i London af Brian Jones og blev med tiden ledet af gruppens sangskriverpar, forsangeren Mick Jagger og guitaristen Keith Richards.
Under den amerikanske turné i 1969 blev The Rolling Stones, også kaldet The Stones, introduceret som the World’s Greatest Rock & Roll Band, hvilket de ofte stadig gør. Bandet har udgivet over 30 album med deres egen musik og har haft 37 top-10 singler.
I modsætning til sine bandkammerater foretrak Watts et stille liv. “Jeg har aldrig fyldt stereotypen af rockstjernen,” sagde han til magasinet Rolling Stone i 1994.
For avlere er foråret den mest spændende tid. Det er her overvejelser omkring hingst, pasning og pleje af hoppen, og drømme om et føl bliver til virkelighed, når en lille ny kommer til verden. Men nogle gange bliver drømmen et mareridt, når det lille føl bliver syg og svæver mellem liv og død. I denne artikel fortæller hesteinseminør Kate Rosendal fra Kres Arabians om forløbet med hendes lille hingsteføl KR Anakin, der var indlagt på Universitetshospitalet for Store Husdyr, Københavns Universitet (KVL) i flere uger og kun slap igennem med livet i behold efter en kæmpe indsats fra hospitalet, dyrlægerne, Kate og hendes familie.
To føl kom til verden i -19 grader Kate Rosendal har avlet fuldblodsarabere i mere end 15 år. Hun driver sit stutteri ved Smørum på Sjælland, og har et hestehold på 7 heste. I 2021 ventede Kate to føl på to hjemmeavlet hopper, og de besluttede sig begge for at fole samme nat (d. 9. februar). Den ene 14 dage før tid og den anden tre uger før tid. Det resulterede i hingsteføllene, KR Anakin og KR Senseo.
“Vi gik lidt i panik, da vi kunne se hopperne begynde at gøre sig klar før, så lang tid før termin. Det var meget koldt den aften, vi målte det til minus 19 grader, så Nicolai (Kates mand red.) måtte ud at købe varmelamper, og vi pakkede føllene ind, så snart de var født,” fortæller Kate.
Begge føl var sunde og raske, og alt gik som det skulle efter folingen. Kate fører nøje journal på sine føl for at sikre sig, at efterbyrd og tarmbeg kommer som det skal, og at føllet kan rejse sig og får colostrum/det mælk den skal have. De næste dage vokser de to halvbrødre (begge efter den afdøde hingst Tibet) uden problemer, og på trods af at de var kommet tidligt, ser alt ud til være som det skal.
Fra diarré til akut indlæggelse “Søndag aften, da Anakin er 5 dage gammel, har han pludselig ret voldsom diarré. Jeg går ud fra, at det hænger sammen med følbrunsten, men jeg holder øje med ham om natten, og da han begynder at blive mat, tager jeg fat i min egen dyrlæge. Hun siger, at jeg skal sørge for, at han får nok mælk, så han ikke dehydrere, og vi begynder at supplere med en sprøjte”
Mandag morgen er Anakin mere svag, og begynder at gå fra yveret. Kate malker hoppen ud og giver ham flaske hver anden time. Dyrlægen kommer forbi og ordinerer et pulver mod diarré. Der er stadig ikke mistanke om, at det er andet end følbrunsten, der spøger, især fordi der nu er lidt struktur i afføringen. Ydermere er det stadig meget koldt, og begge føl er lidt mærkede af kulden. I løbet af tirsdagen fortsætter behandlingen, og dyrlægen kommer forbi igen. Anakin vågner lidt op indimellem, og han er ikke rigtig, rigtig dårlig, ligesom han ikke er helt frisk. Tirsdag nat begynder han dog at have feber, og Kate ringer efter en vagtdyrlæge fra Højelse Dyreklinik. Dyrlægen kan konstatere, at føllet er meget fint hydreret, og skal blive ved med at have pulver til maven. Derudover får han også antibiotika og mavesårsmedicin.
Onsdag morgen er Anakin, der nu er 8 dage gammel, dårligere, og kan ikke rejste sig uden hjælp, men kan godt stå selv. Kates dyrlæge siger, at nu er det tid til at få ham indlagt.
“Vi kører afsted til KVL med virkelig bange anelser. Nikolai sidder med Anakin på bagsædet, og Anuva (hoppen) står i traileren. Hun tager situationen så flot, og jeg er virkelig stolt af hende. På hospitalet kommer hoppe og føl omgående i isolation, og de har lavet en lille boks i Anuvas boks, hvor Anakin kan ligge.”
Akut nyresvigt, skyhøje muskelværdier og rotavirus På hospitalet forstætter den igangsatte behandling, og derudover kommer Anakin i drop. Der bliver taget blodprøver, og svarene på prøverne er ikke lovende. De første svar viser, at Anakin har akut nyresvigt og tarmbetændelse. De har faktisk aldrig målt så høje nyretal som hos ham, og dermed har dyrelægerne ikke noget at sammenligne tallene med og kan heller ikke rigtigt give en prognose. Ydermere har Anakin også meget høje muskelværdier, så de kan konkludere at, han har haft nyreslag, og er fuldstændig syret til alle steder, hvilket jo forklarer hans passivitet på trods af, at han har fået næring nok. Sidst men ikke mindst er infektionstallet også alt, alt for højt.
Ugen efter får Kate svar på yderligere prøver, og det viser sig, at diarréen stammer fra rotavirus, en slags omgangssyge for heste, der er meget smitsomt.
”Jeg har hørt om rotavirus ved heste, men jeg har ikke været bekymret for det tidligere og jeg kan ikke forstå, hvor det kommer fra. Mit hestehold er lille og lukket, og på grund af Corona har der hverken været stævnedeltagelse eller anden aktivitet i stalden. Men nu hvor jeg er klar over risikoen for føl, skal mine heste fremover vaccineres mod virusset, ligesom de også altid er vaccineret mod herpesvirus,” slår Kate fast.
Nu nærmer vi os en afslutning, hvis Anakin ikke bliver bedre! Anakin har været indlagt i over en uge, men hans tilstand bliver ikke rigtigt stabil, trods den megen opmærksomhed og behandlinger. Dyrelægen der knyttet til hans sag, Charlotte Hopster-Iversen, lektor og underviser på KVL, følger hans op- og nedture nøje. Under hele forløbet har Charlotte og Kate været i tæt dialog, og da Charlotte ringer til Kate torsdag aften og siger, at han nu er så dårlig, at hun anbefaler en aflivning, hvis han ikke hurtigt bliver bedre, lader det til, at alt håb er tabt. Føllet har under hele forløbet været smertedækket og har ikke ondt, men han bliver ikke mærkbart bedre. Han er begyndt at få ødemer, og kommer ikke ordenligt af med væsken, fordi nyrerne ikke fungere, som de skal. Vanddrivende midler er Charlotte meget forsigtig med, fordi medicinen belaster nyrerne yderligere, så det er en hårfin balance.
“Jeg spørger Charlotte, hvis han alligevel skal dø, hvad kan vi så gøre her til sidst? Hun siger, de kan give ham mere vanddrivende uden at garantere for udfaldet, og så kan de give ham ilt. Jeg siger, så gør vi det! Svaret er, at hvis han ikke er bedre inden for seks timer, så er der ikke mere at gøre. Midt om natten ringer Charlotte mig op og siger: Han er i bedring!”
I dagene efter får Anakin ilt, vanddrivende, drop og sonde, og det går fremad. Der er derfor en generel følelse af, at nu er det hele vendt – nu klarer han den.
Urin løber ud i bugen Men, men, men … den 22. februar ringer Charlotte til Kate og fortæller, at nu er Anakin meget dårlig igen. Han er scannet, og der er fundet væske i bugen. Nærmere undersøgelse viser en blæreruptur, og nu løber der urin ud i bugen på ham, og de er nødt til at operere, hvis han skal have en chance. Kate har ikke set Anakin siden han blev indlagt, pga. corona og isolation, og hun siger, at hun er nødt til at se føllet for at kunne vurdere, om de skal gennemføre operationen eller aflive. Forløbet har nu været så langt og smertefuldt, at der også er grænser for, hvad både føllet, hoppen og hun selv skal udsættes for. Heldigvis får Kate lov at se Anakin, og iført noget der minder om en rumdragt, ser hun sine heste for første gang i mange dage.
“Anakin var bare så dårlig, men dyrlægerne blev ved at sige til mig, at han var stærk, så han havde en chance, og det var også den følelse jeg fik, da jeg så ham. Vi besluttede at gennemføre operationen.”
Operationen skulle tage en time – men den tog meget, meget længere end det, og til sidst var er Kate ved at gå ud af sit gode skind (hendes egne ord), mens hun venter på nyt. Endelig bliver hun ringet op – alt er gået godt!
“Han havde en navleinfektion fra start i den ydre navle, som selvfølgelig blev behandlet, men fordi han har ligget så meget ned, har betændelsen flyttet sig opad og er blevet til infektion ved blæren. Kirugerne fjernede det betændte stykke af blæren og hele navlen.”
Vel ude af operationen er strabadserne dog ikke overstået endnu, for nu ramte en lungebetændelse lille Anakin. Måske fra at have fejlsunket mælk fra flaske, eller måske også en følge af at han ar ligget så meget ned og været svækket. Og netop det, at han har været ’sengeliggende’ så længe, er også gået ud over hans benstilling. På hospitalet tager en ortopæd. kirurg billeder for at se, om der er sket varig skade, men der er heldigvis ikke noget at se, så Kate skal starte et gå-program op, når han kommer hjem.
Endelig kommer Anakin hjem igen “Vi henter Anakin hjem fra hospitalet den 2. marts. Han er stadig for svag til at rejse sig, og han får stadig en del medicin, så hver halvanden time er vi stalden og får ham på benene. Han kan godt stå, og han kan die igen. Natten til den 10. marts rejser han sig for første gang selv, så det var virkelig stort. Han kom hjem på en åben indlæggelse, og jeg fik et tlf. nummer, så jeg har hele tiden har kunnet få fat i Charlotte, og ja, der har jo været nogle spørgsmål undervejs. Men det har været helt fantastisk med den service, jeg har fået på KVL… Og jeg må sige, at især Charlotte Hopster-Iversen har været utrolig i dette forløb, og jeg er meget, meget taknemmelig for hendes ekspertise og helt særlige indsats.”
Fredag d. 5. marts blev der taget blodprøver for første gang siden Anakin kom hjem – Og alle værdier lå inde for normalen og ser tilmed rigtig fine ud. Lige nu er Anakin i boksro med gå-program, der hele tiden udvides, grundet operationssåret, men fra i næste uge, må han og mor Anuva komme på sygefold. Mod alle odds ser det ud til, at hingsteføllet kommer sig fuldstændigt og uden mén.
”Det har været et fuldstændig vildt forløb, som jeg heldigvis ikke kendte, da vi indlagde Anakin. Jeg er ikke sikker på, at vi havde villet lade ham gå igennem forløbet, hvis vi havde vidst hvad det indebar, og mit store spørgsmål har hele tiden været, får jeg en sund og rask hest ud af det her i sidste ende? Men det mener dyrelægerne, at jeg gør, når nyrerne ikke har været udsat for længevarende belastning, og de er så flotte nu. Mine lærepenge fra det her, at min besætning også skal vaccineres mod rotavirus, hvilket nok har været starten på det hele i Anakins tilfælde, og får jeg et føl igen med voldsom diarré, så vil jeg helt sikkert få lavet en blodprøvescreening og afføringsprøve med det samme diarréen viser sig for at vide, hvad jeg har med at gøre,” slutter Kate.
Rotavirus (Foal Diarré, Foal Heat Diarré, Rotaviral Diarré) Rotavirus er en virus, der ødelægger villi i tarmene, hvilket gør det svært for tarmene at absorbere næringsstoffer fra maden. Skader på tarmforingen gør føllet ude af stand til at fordøje laktose, en del af hoppens mælk. Dette forårsager diarré, og ubehandlet vil føllet blive meget dehydreret, en situation, der kan føre til døden. Virussen transporteres i gødningen, og hvis en hest kommer i kontakt med gødningen, kan virusset let indtages.Symptomerne på rotavirus er vandig diarré, der ofte begynder med blød gødning.Gødningen kan have en tydelig lugt. Rotavirus er kun farlig for føl.
Heste nedbryder alle barrierer I dokumentaren Stallions of Palestine instrueret af Elise Coker møder vi den unge palæstinensiske avler Abdel Naser Musleh og hans familie, der har en drøm om at avle verdens smukkeste araberhest. Dokumentaren er en fortælling om, hvordan heste og kærligheden til heste kan nedbryde alle barrierer om politik og konflikter, og hvordan folk med den samme kærlighed og passion finder sammen og hjælper hinanden uanset race, religion og overbevisning.
Araberhestene er vores historie, og de er en del af vores kultur. Palæstinenserne har en… smerte, der gør dem specielle. Den smerte, tror jeg, får kunsten ud af mennesker.
Abdul Naser Musleh
Det er også historien om, hvordan den arabiske hest er en del af den arabiske befolknings kultur og skattede fortid, og for de mange mennesker, der lever blandt ruinerne af mangeårige stridigheder – er araberhesten det smukkeste i verden og det ultimative kunstværk.
Du kan se hele den spændende dokumentar nedenfor – eller gå direkte til Youtube
Kærlighed til fuldblodsaraberen Araberhesten har altid været en stor del af mit liv, og jeg startede i 2017 SIANA SHOWTRAINING med avl, træning og fremvisning af fuldblodsaraberen på shows. For folk der ikke rigtig ved, hvad arabershows indebærer, kan man sammenligne det lidt med f.eks. hundeudstilling. Det er med andre ord en fremvisning med pointgivning eller rangering, hvor man selvfølgelig håber på at kunne opnå en Guld, Sølv eller Bronze Champion titel. Alt dette for at fremme det avlsmæssige grundlag. SIANA SHOWTRAINING har hjemme i Nyborg på Fyn, og jeg har heste både fra Danmark og fra udlandet i træning.
Job på luksushestehospital Jeg startede mit arbejde først gang i Qatar, i vinteren 2017/2018. Her var jeg den første ansatte veterinær. sygeplejerske på det helt ny luksushestehospital EVMC, der har alt, hvad hjertet kan begære inden for den veterinære verden. Hospitalet var knapt færdigt, men mit job var at assistere den kirurg, der var ansat til at modtage de første patienter. Hospitalet ligger lige ved siden af statsstutteriet AL SHAQAB, der er et af verdens mest anerkendte araberstutterier, og som har nogle af de mest indflydelsesrige hingste i den globale araberhesteavl, samt flere World Champions. Det var primært på EVMC og AL SHAQAB vi tilså og behandlede heste.
Direktøren Dr. Matz Troedson og Jesper Møller Nielsen, begge anerkendte reproduktions dyrlæger, var to af de bærende kræfter bag opbygningen af hestehospitalet, og herigennem mødte jeg den tidligere manager for AL SHAQAB, Mohammed Mubarak Al Sulaiti. Det var et bekendtskab som skulle få stor betydning for mig – og ende med at blive til et fremtidigt arbejde i Qatar.
Første kvindelige showtræner i årtier Jeg fik den første hingst tilsendt til fra Mohammed M. Al Sulatis farm, LEMBARAK ARABIANS, da jeg vendte hjem til Danmark i foråret 2018. Og i vinteren 2018/2019 rejste jeg så til Qatar igen for at træne og fremvise heste for LEMBARAK ARABIANS. Mellemøsten er en meget mandsdomineret verden, og jeg har nok været en af de første kvinder, der fremviste heste i Qatar siden 1990erne. Så det er en lang vej op ad rangstigen, men der er kommet et par stykker til siden, så forhåbentlig er indstillingen og tankegangen begyndt at ændre sig.
Det er kun om vinteren, der er shows i Mellemøsten, da der er for varmt om sommeren. I forhold til min forretning passer det rigtig godt, da der ikke er mange shows om vinteren i Europa. På den måde bliver året fordelt i en todelt sæson – mellem meget forskellige verdener! Man skal selvfølgelig også agere lidt anderledes, når man befinder sig i et muslimsk land. Jeg skal som minimum altid bære bukser og T-shirt. Jeg må ikke bande, hvilket nogle gange kan være lidt svært (i hvert fald for mig). Man skal også vænne sig til den hierarkiske orden, hvem man taler til og hvornår. Det er en anden kultur, og det skal man respektere, hvis man vil arbejde der.
Klimaet er problematisk for hestehold I Mellemøsten har de ikke mulighed for selv at dyrke afgrøder til hestene. Det betyder, at alt foder, stråfoder m.m. bliver hentet hjem fra enten USA eller Europa, hvilket er en dyr og besværlig affære. Det er ikke alle i Qatar, der har heste på den måde, som vi kender det i Danmark. Og ikke alt er for sarte sjæle. Det er heldigvis ikke tilfældet for den farm jeg arbejder på, men man skal være opmærksom på, at fodring og træning er noget andet, end vi er vant til herhjemme, da det er et varmt og tørt klima!
I Qatar arbejder de lidt langsommere, end hvad vi er vant til. Og man står tit i en venteposition, hvor ens tålmodighed kommer på prøve. Det er heller ikke helt almindelige staldarbejdere, der er på farmen. De kommer alle sammen fra Indien (hvilket er kutyme for den slags job i Mellemøsten), og de varetager den daglige. pasning af stedets 60 heste samt geder, får, gazeller og påfugle. Mange af dem snakker ikke rigtig engelsk, så kommunikationen foregår på en blanding af gebrokkent engelsk samt et hjemmelavet tegnsprog. De fleste af dem har heller ikke arbejdet med heste, før de kom til Qatar, så vi fokuserer meget på basisviden om heste og hestehold. I år kommer der omkring 24 føl, så der er rigeligt at se til på den front.
Når det så er sagt, så opstår der alligevel en glæde for landet, og de venner man får skabt sig der. Jeg har mødt mennesker fra hele verden, som er i samme branche som mig, og som man nogle gange ser igen i løbet af den europæiske showsæson.
Om Qatar Qatar er et emirat ved den Persiske Bugt. Qatar er ifølge IMF det rigeste land i verden. Dette er bl.a. pga. af landets utrolig store gas- og oliereserver, der ligger i undergrunden. Derudover er Qatar et land i udvikling, som f.eks. Emiraterne, der med utrolig store bygnings- og infrastrukturelle projekter, skal sikre landet i fremtiden. Hovedstaden er Doha.