Skip to main content

Tag: Berømte heste

Berømte heste: Sergeant Reckless

‘Min søster har brug for et ben’

Den lille tapre hest blev købt af den amerikanske hær fra galopbanen i Seoul. Hendes tidligere ejer, en stalddreng på banen, var tvunget til at sælge hende, da han skulle bruge penge til et kunstigt ben til sin søster, der havde trådt på en mine.

Sergeant Reckless, hvis koreanske navn Ah Chim Hai betød Morgen Flamme, blev en uvurderlig hjælp for de amerikanske soldater. Hun bar tung ammunition og forsyninger fra lejren til krigszonen, uden at vippe med ørene over larmen og tumulten. Hun lærte lynhurtigt den rute, hun skulle gå, og tog turen igennem det uvejsomme terræn alene. Ofte bar hun ammunition op til soldaterne og tog enten sårede eller døde soldater med tilbage.

51 soloturer på en dag

Sergeant Reckless mest enestående bedrift var under slaget om Panmunjom-Vegas i 1953. Her gennemførte den stærke lille hoppe 51 soloturer på en enkelt dag og bar over 9000 pounds (ca. 4000 kg) til de forreste linjer under kampen.

Reckless var en klog hest, og hun løb frit i lejren, søgte ly i teltene hos soldaterne, hvis vejret var dårligt og lærte sågar at søge i skjul, når der blev råbt *incoming*. Hun blev betragtet som en ligeværdig del af enheden og så uden tvivl soldaterne som sin flok. Reckless opnåede udnævnelsen til Sergent i 1954 – efter krigen var slut.

Nedenfor et sjældent billede af Sergeant Reckless fra den ceremoni, der blev afholdt til ære for hoppen, da hun gik på pension.

På listen over top 100 helte i Amerika

Det var også i 1954, at historien om den usandsynlige krigshelt nåede de amerikanske aviser, og en kampagne for at få Reckless hjem til USA blev sat i gang. I Amerika var hun en stjerne, og optrådte blandt andet i fjernsynet, ligesom hun kom på listen over top 100 helte i Amerika i LIFE Magazine.

Reckless blev tildelt to Purple Hearts og en masse andre betydningsfulde medaljer for sin tro tjeneste. Hun nåede at få fire føl i Amerika før hendes død i 1968.

I 2013 fik Sergeant Reckless sin egen statue, der viser hende bære ammunition og andet udstyr, og den kan ses ved National Museet for marinekorpset i Quantico, Virginia.

(Artiklen er fra december 2019)

Vonolel: 148 cm og dekoreret af Dronning Victoria

Fra Indisk hestehandler til en engelsk Lord
Vonolel var en hvid hest af arabisk afstamning, og hans skæbne blev beseglet, da han blev købt 1877 af Field Marshal Frederick Sleigh Roberts – en af datidens mest berømte hærfører i den britiske hær. Roberts erhvervede Vonolel i Bombay fra en hestehandler, der importerede ørkenheste fra Arabien til Indien. Med sine kun 148 cm høj passede Vonolel godt til Lord Roberts aka Bobs, der var en lille mand på omkring 160 cm, og i mere end 20 år udøvede parret aktiv service i hele det britiske imperie.

Således var Vonolels Roberts hest på den 320 mil lange march fra Kabul til Kandahar i 1880. En march der tog 20 dage gennem hårdt og ufarbart terræn – og temperaturer der svingede fra minusgrader til brændende hede. Vonolel overlevede både marchen og slaget ved Kandahar (ikke alle var så heldige), en indsats der resulterede i anerkendelsen The Kandahar Star.

Mere end 50.000 mil under hovene
Vonolel fulgte med Lord Roberts i tykt og tyndt i hans strålende militærkarriere, og det betød, at de sammen rejste til Sydafrika, Burma og tilbage til Indien. I 1895 fulgte den hvide hest med Roberts til Irland, hvor Vonolel efterfølgende blev pensioneret efter et langt liv i tro tjeneste. Lord Roberts estimerede, at hans arabiske hest havde tilbagelagt mere end 50.000 mil under sin militærtjeneste, og han havde aldrig været syg eller halt i de mere end 20 år, som han havde tjent Roberts.

Dekoreret af Dronning Victoria
En stridshest med mod og udholdenhed var eftertragtet i det 19. århundrede, og historierne om Vonolel spredte sig hurtigt fra både militær til civile. Selv Dronning Victoria hørte om den lille hest, og han blev dekoreret med The Kabul Medal, The Kandahar Star og The jubilee Medal
Således blev det fortalt i THE IRISH TIMES i 1899

”Da dronningen uddelte medaljer til officerer og mænd, der havde været med i den Afghanske kampagne og ekspeditionen til Kandahar, glemte hun ikke Vonolel. Lord Roberts hang The Kabul Medal og The Kandahar Star rundt om hestens hals. Den noble hest bar medaljerne denne dag i juni, da nationen fejrede Dronningens Diamant Jubilæum.”

Vonolels grav i Irland

Militærbegravelse til en særlig hest
Den berømte hest blev 29 år, hvilket må siges at være en flot alder, for en hest der havde rejst i store dele af verden og været udsat for lange marcher og krig. Da Vonolel døde i juni 1899, fik den lille hest en fuld militærbegravelse. Efter sigende, og forståeligt nok, var Lord Robert knust, da han mistede sin bedste ven og trofaste følgesvend. I dag er Vonolel begravet på Royal Hospital in Kilmainhams område i Dublin. Hospitalet blev bygget i 1680erne for pensionerede soldater, men er i dag Irlands Museum for Moderne Kunst. En enkel gravsten markerer graven for den specielle og modige lille hest og starten af inskriptionen lyder:

Under denne sten hviler Vonolel
For 23 år som stridshest og trofast ven til
Field Marshal Lord Roberts….

Ydermere er der knyttet følgende digt til graven

There are men both good and wise
Who hold that in a future state
Dumb creatures we have cherished here below
Shall give us joyous greeting when
We pass the golden gate
Is it folly that I hope it may be so?

Se gravstedet og hør fortællingen om Vonolel her:

Kilder:

Come Here to Me
Horse&Hound
My Little Honey

Historien om Honduras – fra springhest, til krigshest til OL-reserve

Mange Nations Cup er blevet aflyst i 2020 på grund af Covid-19, og umiddelbart er sporten ikke kommet bedre fra start i 2021, hvor restriktioner stadig præger hele verden. Det har fået engelske Horse&Hound til at gå på jagt i Nations Cup-historien, og det betyder et gensyn med fortællingen om Honduras (Nipper), en sort vallak på 160 cm i stang, der overlevede 2. verdenskrig, rejste over Atlanten og blev udtaget som reserve til OL i springning i en alder af 19 år.

Fra springbane til krigszonen
Fra springstjerne til Historien om Honduras mange flotte præstationer i springsporten går tilbage i 1937 i London, hvor vallakken vandt King Goerge V Gold Cup med Xavier Bizard i sadlen. Franske Bizard var lidt af en berømt springrytter på den tid, og han havde en lang række flotte resultater på Nations Cup hold bag sig. Efterfølgende fik Honduras ny rytter, Amador de Busnel, og parret vandt Bruxelles Grand Prix i 1939 – inden 2. verdenskrig for alvor brød ud. Som mange andre heste i Europa mærkede Honduras krigen på egen krop, og det var hårde år for både dyr og mennesker.

Nations Cup vinder i London og Dublin
Honduras overlevede krigen, og efterfølgende blev han transporteret il USA i august 1946. Vallakken dukkede igen op i konkurrence sammenhæng, nu med navnet Nipper, og med Løjtnant Charles Symorski i sadlen. De to var til start i både USA og Canada, før de satte næsen mod Europa i 1948. Her skulle Nipper startes i en række stævner som optakt til OL i London, fordi han og Symorski var udvalgt som USA’s reserve.

Parret var en del af det amerikanske hold, der vandt Nations Cup i både London og Dublin det år, og det betød, at de var med til at skrive en helt særlig historie i Dublin. Det var nemlig den første gang at et ikke-europæisk hold vandt titlen, og den sidste gang et militærhold fra USA konkurrerede på the Royal Dublin Society stævneplads.

Veje krydses
På denne rejse mødte Honduras (Nipper) igen sin gamle rytter Bizard i London, og det var noget af en overraskelse for den franske rytter, der troede, at Honduras var død. Historien lyder, at da Bizard blev meget røt, da han så sin gamle hest, og da han fortalte amerikanerne, at Honduras faktisk var 19 år, blev de meget overraskede.

Nipper/Honduras kom ikke med på OL holdet, hvor Mexico vandt guld, Spanien sølv og England tog bronze. Efter de olympiske lege blev det amerikanske militærhold erstattet af hold med civile ryttere. Selv om det er ubekræftet, så lyder resten af Honduras (Nippers)historie på at vallakken vendte tilbage til USA og levede resten as sit liv hos tre gange OL-deltager Jimmy Wofford I Kansas’.

Kilde: Horse&Hound

Berømte heste: Min ven Flicka

’Flicka’, hvis rigtige navn var Wahana, var en kobberrød fuldblodsaraber hoppe født den 13. juni 1950 hos J.P. og Josephine Hawley i Californien. Wahanas Far var den berømte araberhingst Abu Farwa, avlet på morgenmad-giganten Kelloggs farm i Californien, og far til flere højtprofilerede heste. Som ung blev Wahana solgt til Patricia Ann Eaves i Santa Fee, New Mexico, og tilsyneladende var det 20th–Century Fox, der ejede Wahana, da TV-serien blev filmet i midten af 50’erne, men det er uklart, om selskabet købte hende direkte af Eaves, eller om der havde været andre ejere inden da. Det korte af det lange er, at 20th-Century Fox skulle bruge en lærenem og afbalanceret hest til rollen som Flicka – og valget faldt på Wahana.

Første afsnit i Min ven Flicka. Hele serien kan ses på Youtube.

Opskriften på succes
Min Ven Flicka blev filmet i 1955-56 og handlede om en familie i Montana i 1900-tallet. Hovedpersonerne var den unge Ken McLaughlin (spillet af Johnny Washbrook) og hans hest Flicka. De to kom på mange spændende eventyr sammen, men det særlige var det helt specielle bånd mellem hest og dreng. Hvert afsnit (der var 39 i alt) startede altid med, at Ken McLaughlin red mod kameraet på Flicka. En scene der især talte til den amerikanske ånd, hvor hestene havde været en væsentlig del af livet som nybygger og pelsjæger i de tidlige koloni år. Snart var både børn og voksne forelsket i den røde hoppe, og berømmelsen betød, at Wahana snart blev vurderet til at være mere værd end 7000 dollars, hvilket var en uhørt mange penge i midt-50erne.

En hest – med egen stunthest
Under optagelserne var Wahana opstaldet i Clarence ’Fat’ Jones Filmheste stald i det nordlige Hollywood. Hver dag blev hun kørt i trailer til Fox studier i Hollywood eller til Fox Movie Ranch i Malibu Canyon til dagens optagelser.

Wahana lavede alle de rolige og kærlige scener i serien, mens hendes stunthest, quarter vallakken Goldie, lavede de mere dramatiske scener. Wahana var en intelligent og lærenem hest, og hun blev trænet af en af datidens mest berømte hestetræner: Les Hilton. Deres samarbejde betød at Wahana lærte hurtigt og reagerede instinktivt på trænerens små signaler. Det gjorde optagelserne nemmere for alle involverede.

Det særlige forhold mellem dreng og hest var med til at gøre TV-serien så populær.

PATSY-Award (1939 – 1986)
I 1957 vandt Flicka PATSY prisen (dyrenes udgave af Oscars) for hendes optræden i Min ven Flicka. PATSY er en forkortelse af: “Picture Animal Top Star of the Year.”, og den første PATSY blev uddelt i 1951 og gik til muldyret Francis, der var med i serien Francis the talking Mule.

Andre heste der har vundet PATSY prisen er:
1951: CALIFORNIA, for filmen The Palomino
1952: DIAMOND, for filmen Flame of Araby
1953: TRIGGER. Roy Rogers’ hest, for filmen Son of Paleface
1955: OUTLAW, for filmen Black Horse Canyon
1956: BEAUTY, for filmen Gypsy Colt
1957: SILVER, The Lone Ranger’s hest
1961: KING COTTON, for filmen Pepe and Snowfire
1969: ALBARADO, for sin optræden i the Gray Flannel Suit

Fra TV-stjerne til avlshoppe
Efter serien om Flicka blev Wahana solgt til Saueressig i New Mexico. Wahana nåede at få to føl, men døde efter sigende under folingen af hendes tredje føl. I dag er den smukke røde araberhoppe, som børn og voksne tænker kærligt på som Flicka, sandsynligvis begravet på Saueressig Ranch i New Mexico.

Du kan se hele serien om Flicka på YouTube

Læs meget mere om TV-serien her

Guide til rytteren: Planlæg din næste ridetur i naturen

Rider du ofte den samme rute i naturen, og mangler du inspiration til nye ture, så både du og din hest får nye oplevelser, så er det bare med at kigge forbi udinaturen.dk.

– Fritidsaktiviteter er lukkede på grund af coronavirus, men naturen er altid åben. Og nu bliver det endnu nemmere at finde oplevelser i det fri tæt på, hvor du bor. I dag lanceres en opdateret version af udinaturen.dk, der er en samlet guide til naturoplevelser i Danmarks skove, enge, kyster og vandløb. 
Her kan du starte turen, hvis du vil lave mad over bål, overnatte i det fri eller finde en god vandrerute nær dig. Udinaturen.dk rummer informationer om alt fra ruter, faciliteter som toiletter, p-pladser, shelters og badesteder, og sitet byder også på inspiration til store naturoplevelser, lyder det fra Naturstyrelsen.

Men sitet tilgodeser også hestefolk – på kortet er det nemlig muligt at vælge rideruter i Danmark. 

Siden har faktisk eksisteret siden 2010, men er for nylig blevet opdateret og moderniseret.

– Naturen byder på masser af gode oplevelser i en ellers vanskelig tid. Lige fra en gåtur i den nærmeste skov til en nat under stjernerne. Hvad enten man er ung, børnefamilie, ældre eller sårbar, har man godt af at komme ud i naturen, få frisk luft og mærke solen. Her gør udinaturen.dk det nemt at få overblik over både små og store naturoplevelser.
Samtidig kan flere af os opdage nogle ukendte naturperler i vores lokalområde. Det er især vigtigt nu, hvor vi skal holde afstand og undgå, at mange samles et sted, så vi ikke er til fare for os selv eller andre. Man kan også bruge mobilen til at finde nye områder på farten, hvis man kommer til et sted, hvor der allerede er gæster, siger miljøminister Lea Wermelin. 

Planlæg din næste ridetur lige her.

Berømte heste: Tarok

Tarok blev født i 1972 og opnåede nærmest kultstatus i Danmark i årerne 1975-80, hvor den kobberrøde hingst blandt andet gik under betegnelsen ’Dannebrog på fire ben’. Tarok var avlet af stald Kima og efter hingsten Pay Dirt og ud af hoppen Tina Virup, en hoppe som ejer af stald Kima, Karl Laursen, købte for sølle 5000 kr. Det var derfor ikke på nogen måde givet, at Tarok skulle blive en af dansk travsports mest betydningsfulde heste, men ikke desto mindre viste den røde hingst både stort mod og masser af fart og travede sig direkte ind i hjerterne hos hr. og fru. Danmark.

Folkeeje og publikumsmagnet
Tarok blev trænet og kørt af Karl Laursens søn, Jørn Laursen, og sammen vandt parret i alt 111 løb ud af 165 starter. Ud over at krydse mållinjen først ved flere Danske Mesterskaber, blev det til sejr i Dansk Trav Derby i 1976, sejr ved EM for fem-årige i 1977 samt sejr ved NM i 1979 og 1980. På rekordtid blev Tarok folkeeje, og en publikumsmagnet når han var til start rundt om på landets baner. Det blev ensbetydende med lange køer op til banen, hver gang den røde hingst skulle i konkurrence. Hesten fik sin egen fanklub og blev tilmed udnævnt til æresborger i Sundsøre Kommune.

Mindet lever videre
I 1981 døde Tarok uventet som følge af Baron Gruff-virusen, en tarmsygdom opkaldt efter en svensk travhest, der som den første fik sygdommen diagnosticeret. Tarok blev begravet hjemme på Familien Laursens gård nord for Skive. Tarok nåede kun at få 53 afkom.

Mindet om Tarok lever stadig videre i dag. I 2013 blev den berømte hests liv skildret i filmen ’Tarok’, ligesom der siden 1985 har været afviklet et travløb på Charlottenlund Travbane i Taroks navn. Tarok er også optaget i Travsportens Hall of Fame, og Aiko Sho Nielsen har skrevet bogen ’Tarok – hesten hele Danmark forelskede sig i.’

Læs mere om Tarok i Travsportens Hall of Fame

Tarok vinder Dansk Trav Derby

Berømte heste: Milton

Henderson Milton (tidligere Marius Silver Jubilee) blev født i 1977. Han var en krydsning mellem en Hollandsk varmblods hingst og en Irish Draught hoppe. På begge sider af stamtavlen var der gode sportsheste, og allerede da Milton var ung, viste den hvide vallak stor kapacitet i springning. Så talentfuld var den hvide hest, at hans daværende rytter Caroline Bradley, ikke var i tvivl om, at Milton ville sikre hende deltagelse ved OL.

En magisk konstellation

Mange var interesseret i at købe den charmerende hest, men det var først efter Caroline Bradleys død i 1983, at Milton skiftede hænder, for at ende op ved springrytter John Whitaker. Parret startede deres internationale karriere sammen i 1985.

John Whitaker og Milton var en nærmest magisk konstellation. Sammen vandt ekvipagen adskillige titler og konkurrencer. Det blev blandt andet EM-guld for hold og individuelt guld i 1987, EM-guld for hold og individuelt sølv i 1989 samt individuelt sølv og holdbronze ved VM i 1990.  Derudover tog parret også sejren i World Cup finalen i 1990 og 1991.

Altid publikumsfavorit

Milton var en hest, man ikke kunne undgå at lægge mærke til. Stor og hvid og med en positiv og glad udstråling. Han rørte sjældent en bom og var kendt for at lave et begejstret bukkespring efter en veludført runde. Selvfølgelig var han en publikumsfavorit. Selvfølgelig havde han sin egen fangruppe. Og så var han den eneste hest uden for væddeløbssporten, der havde vundet mere end 1 mio. pund i præmiepenge.

Bevægende afsked

Milton blev officielt pensioneret fra sporten under Olympia Horse Show i London i 1994. Det var en bevægende afsked med den firebenede verdensstjerne, der havde begejstret så mange hesteglade mennesker gennem årene. Efterfølgende dukkede han stadig op ved specialarrangementer til stor glæde for hans fans.

Milton døde i 1999 og blev begravet på Whitaker familiens farm i Yorkshire, England.

Dejligt gensyn med to verdensstjerner

Berømte heste: Cholla

Cholla blev født i 1985 i Nevada. Han var en buckskin blanding mellem en Quarter og Mustang. Han fik navnet Cholla fra de Cowboys, der prøvede at tæmme og tilride ham, da han ikke som sådan var den nemmeste hest at træne ud fra deres ikke altid særlig humane metoder. Cholla er navnet på en særlig ondsindet kaktus, der gror i ørkenen. Da Cholla var fem år blev han købt af balletdanser Renee Chambers, der gjorde et stort stykke arbejde for at vinde hans tillid. En dag i 2004 hvor Renee malede hegnet, fulgte Cholla interesseret med hele folden rundt, og det var på baggrund af den store interesse fra hesten, at Renee og hendes mand syntes, det var en god ide at lade hesten male selv.

Cholla fik et lærred sat op, og Renee købte ’ikke-giftige’ vandfarver til ham. Han tog penslen i munden og lod den løbe op af lærredet. Med et var den malende hest født, og der blev produceret flere malerier i abstrakt stil med vandfarver fra den maleglade hest. Cholla tyggede aldrig på penslen, og inden han satte penslen til lærredet, stod han afventende, som om han forberedte sig på opgaven. I 2008 kom Cholla i mediernes søgelys, da Renee sendte et af hans billeder (The Big Red Buck, 2004) til en kunstkonkurrence i Italien. Juryen var nødt til at acceptere maleriet for konkurrencen var åben for alle. Chollas maleri vandt Honor Mention of the Jury og blev udstillet med 30 andre finalister.

Cholla døde i 2013 i Nevada – næsten 28 år gammel.

Se Cholla male

Berømte heste: Blue Hors Matiné

Blue Hors Matiné var efter Blue Hors Silver Moon og hendes morfar var den særdeles berømte dressurhingst Matador, der blev redet af Kyra Kyrklund. Matiné blev født i 1997 og var opdrættet af Inger B. Katballe i Danmark. Man skulle ikke være det store geni for at se, at Matiné var en hoppe med en særlig kvalitet, og hendes karriere tog for alvor fart med (dengang) Blue Hors berider Andreas Helgstrand i sadlen. Parret vandt DM i dressur i 2006, og satte så hele den etablerede dressurelite på plads ved Verdensmesterskabet i Aachen, hvor de lagde ud med at vinde Grand Prix, vandt bronze i Grand Prix Special og endelig tog sølv i Grand Prix Kür. Matiné var på det tidspunkt kun 9 år! Netop den flotte præstation i Küren fik Andreas og Matiné på alles læber – og selv den dag i dag, er deres program et af de mest sete og elskede Kürprogrammer i verden. Pt er det blevet vist knap 20 mio. gange på youtube!
De flotte resultater talte for sig selv, og på ganske kort tid blev Matiné en af de mest feterede dressurheste i verden, og alt tegnede lyst for den temperamentsfulde dame.
 
I 2007 skulle Andreas og Matiné deltage ved World Cup Finalen i Las Vegas. Desværre kom hoppen til skade i transporten, og parret kom ikke til start. Efterfølgende døjede Matiné med skader, og hun kom aldrig rigtig tilbage i dressursporten. Til sidst blev det besluttet at pensionere hende fra konkurrencebanerne og satse på hende i avlen i stedet for. Hun nåede dog aldrig at komme i fol.
 
Matiné blev aflivet i 2010, efter hun havde brækket benet på folden. Bruddet sad tæt på knæet og der var ikke noget, der kunne gøres for at redde den berømte hoppe. Nyheden om Matinés død chokerede ikke kun danskerne, men nåede ud til hele en internationale dressurverden. Hendes pludselig død blev begrædt af mange. Hun nåede at sætte et kort – men kraftfuld – aftryk i dansk og international ridesport, og mindet om hende lever videre den dag i dag.
 
I 2009 udkom bogen Ridderen af den hvide hest – historien om Andreas Helgstrand skrevet af Per Høst Madsen, hvor Matiné havde en central rolle.
Blue Hors Care har navngivet deres shampoo til hvide heste efter den uforglemmelige hoppe

Berømte heste: Beautiful Jim Key

Historien om Jim Key er også historien om William Key – en tidligere slave og selvudlært dyrlæge. William Key havde altid haft en særlig sans for heste – i dag ville man nok kalde ham hestehvisker – og især det at behandle dyr ordentligt og træne dem med belønning frem for tvang, gjorde ham kendt som en mand med en unik forbindelse til heste. Efter Den Amerikanske Borgerkrig besluttede den unge mand, at han ville avle heste til galopsporten. Han købte derfor en araberhoppe på en auktion og bedækkede hende med statens bedste fuldblodshingst.

Føllet kom til verden i 1889 – en lille brun hingst med lidt hvidt i hovedet og på benene. Men føllet var svagt, og i stedet for at få et fancy navn, der passede til dens fornemme afstamning, blev føllet døbt Jim. Andre ville måske have aflivet det svage føl, men William Key, så noget særligt i føllet og han gjorde alt for at det lille væsen skulle overleve. I processen blev der skabt et helt unikt bånd mellem Jim og William, og ifølge overleveringer sov William sammen med Jim resten af hestens levetid.

Jim voksede op og blev en meget smuk hest – så smuk at pressen med tiden døbte ham Beautiful Jim Key. William opdagede hurtigt, at den brune hest var meget intelligent, og han begyndte at træne den – altid ved hjælp af ros, aldrig ved brug af en pisk. Snart optrådte makkerparret rundt omkring i landet og det for fulde huse. Jim kom især på alles læber, da daværende Præsident William KcKinley så hesten optræde, og udtalte at samarbejdet mellem hest og mand var et perfekt eksempel på, hvad man kunne opnå med godhed og tålmodighed.

Ved Verdensudstillingen i St. Louis i 1904 vandt Jim Key en stavekonkurrence mod 6. klasses elever. Ikke nok med at han stavede rigtigt, han stavede lige så hurtigt som børnene.

Det blev landsdækkende nyt. Jim optrådte snart i reklamer, der blev skrevet sange og skuespil om ham, og han var en af de største berømtheder i landet. I kølvandet på dette skrev 2 millioner børn under på, at de ville være god mod dyr. En helt unik bedrift i en tid, hvor dyrevelfærd slet ikke var på dagsordenen.

Jim Key døede i 1909 og blev begravet på William Keys grund lige uden for Nashville i Tennessee. I dag markerer en gravsten, hvor den berømte hest ligger begravet.

Bogen ’Beautiful Jim Key’ (2009) skrevet af Mim Eichler Rivas blev en bestseller, og der arbejdes på nuværende tidspunkt på en film.

Berømte heste: Sefton

Sefton (1963-1993) blev født i Irland og var en blanding mellem en fuldblodshest og en Irish Draught. Som fireårig blev han sammen med en gruppe ungheste sejlet til England, hvor han skulle være en del af Det Royale Heste Artilleri. Her blev han opkaldt efter Lord Sefton, en tidligere officer, men blev kaldt ’Sharky’ i stalden, fordi han havde en tendens til at bide. Sefton var ikke en nem hest på nogen måder, og det tog længere end tid end normalt at få ham tilredet. Det rygtedes snart, at han var besværlig, og i 1969 blev han sendt med The Blues and Royals (en del af den britiske hærs kavaleri) til Tyskland. Her blev han med tiden en ret populær ridehest for soldaterne og deltog med stor succes i tyske springkonkurrencer. I 1975 tog Sefton atter turen tilbage til England, hvor han blev en del the Household Cavalry (et kavaleri der primært tager sig af ceremonielle pligter).

Den 20. juli 1982 var Sefton med 15 andre heste på vejen ved Hyde Park, da en IRA bilbombe sprang lige ved siden af dem. To soldater døde på stedet, og to døde senere. Eksplosionen skadede alle hestene, og syv af dem så alvorligt, at de blev aflivet på stedet. To timer senere sprang en bombe ved Regent’s Park og dræbte yderligere syv soldater. Sefton overlevede eksplosionen, men hans skader var meget alvorlige. Udover en øjenskade havde han 34 skader på kroppen. Sefton blev hastet til dyrehospitalet og var på operationsbordet i 8 timer (en rekord for operation af en hest i 1982.) Efterfølgende gav dyrlægerne harm 50% chance for at overleve chokket og det ekstreme blodtab. Sefton var en fighter, og de næste måneder kom han sig langsomt. Mens han var på hospitalet, modtog han store mængder af kort og godbidder fra befolkningen, der havde taget den ukuelige hests historie til sig. Donationer løb snart op på over 600.000 pund, og pengene skulle bruges på en ny kirurgisk fløj på The Royal Veterinary College, hvor Sefton blev opereret – og fløjen skulle selvfølgelig opkaldes efter Sefton – hesten der overlevede.

Senere samme år kunne Sefton vende tilbage til sine pligter i regimentet, og han blev udnævnt til ’Horse of the Year’. Da han modtog prisen ved Horse of the Year Show var det til stående bifald.

I 1984 blev Sefton pensioneret, og han levede, til han blev 30 år. I 1993 blev han aflivet på grund af en halthed, der stammede tilbage fra bombeangrebet.
Ikke nok med at Sefton blev den første hest, der blev optaget i The British Horse Societys Hall of Fame – han fik også en årlig pris opkaldt efter ham. I 2013 blev en statue af Sefton rejst ved det hospital, der redede hans liv.

Berømte heste: Copenhagen

Copenhagens fremtid lå i militæret, og Charles Vane solgte hesten videre til Hertugen af Wellington, der hurtigt opdagede, at Copenhagen var noget særligt. Wellington beskrev ham således: ”Der var måske hurtigere heste, uden tvivl mange meget smukkere, men når det kom til udholdenhed, så jeg aldrig hans lige…”

Hertugen red Copenhagen i flere slag, og det meste kendte var Slaget ved Waterloo 1815, hvor han slog Napoleons tropper efter at have siddet i sadlen i 17 timer. Man skulle mene, at Copenhagen efter den noget lange ridetur ville være udmattet, men da Hertugen steg af, og klappede sin hest som tak for tro tjeneste, kvitterede Copenhagen ved at sparke bagud, og Hertugen undgik med nød og næppe at blive sparket i hovedet.

Efter slaget ved Waterloo fortsatte Wellington med at ride Copenhagen ved ceremonier og militærparader, indtil Copenhagen blev pensioneret og kunne nyde sit otium på Stratfield Saye House, Wellingtons gods. Copenhagen blev 28 år, og efter hans død fik han en fuld militær begravelse med fanfare, salut og med mere. Efter sigende skulle Hertugen være blevet meget ophidset, da han under ceremonien opdagede, at Copenhagens ene hov var blevet skåret af som en souvenir. Hoven blev dog returneret nogle måneder efter begravelsen, og blev lavet om til et blækhus.

Nogle år senere blev Hertugen spurgt, om han var interesseret i at få Copenhagens skelet udstillet sammen med Marengo, Napoleons hest? Det afviste Hertugen prompte.

Oprindeligt blev Copenhagen begravet uden en gravsten. Men efter Wellingtons død, sørgede hans søn for en gravsten over den berømte hest med følgende ord:

*Here Lies
COPENHAGEN
The Charger ridden by
THE DUKE OF WELLINGTON
The entire day at the
BATTLE OF WATERLOO.
Born 1808. Died 1836.
God’s humbler instrument though meaner clay
Should share the glory of that glorious day.*

 

  • 1
  • 2