Der er 18 ryttere på startlisten til finalen i dette års Bundgaard X Trolle Cup og blandt dem et par tidligere vindere af den populære cup. Bundgaard Byg Cup, som denne cup oprindeligt har heddet er en kendt og traditionsrig landsdækkende turnering for ekvipager, der har opnået min. 60% ved start i en Prix St. Georges ved B-stævner eller 63% ved start i Prix St. Georges ved C-stævner i kvalifikationsperioden. Bundgaard X Trolle Cup rides over fire spændende kvalifikationsrunder i Intermediaire I og Intermediare I Kür. De 18 bedste ryttere går videre til finalen for at dyste om den prestigefyldte titel som vinder af Bundgaard X Trolle Cup.
Tidligere vindere
Det er Nanna Merrald Rasmussen, som er regerende mester i Bundgaard X Trolle Cup, da hun vandt sidste år med Blue Hors Farell. Nanna vandt også i 2011 med Millibar, som senere tog hende med på en fantastisk rejse i Grand Prix, som kulminerede med en kvalifikation til finalen i World Cup.
I 2020 blev finalen aflyst på grund af Covid-19, og det blev bestemt, at den rytter, som havde flest points inden finalen stod som vinder. Det blev Michael Søgaard og Jukebox, der også er på startlisten i år. Efter 4 kvalifikationer er det Anne-Mette Strandby Hansen, som har redet flest points hjem i serien. Hun og Eternity e. Escolar har vundet de to kvalifikationer, de har startet, på hjemmebanen ved Helgstrand Event og i Solrød.
Se startlisten til Bundgaard X Trolle Cup: Bundgaard x Trolle Cup – 1. afdeling (equipe.com)
De senere års vindere af Bundgaard Byg Cup:
2007 Joachim C. Thomsen/Zardin Firfod e. Gribaldi
2008 Sidsel M. Johansen/Schianto e. Gribaldi
2009 Sidsel M. Johansen/Schianto e. Gribaldi
2010 Anna Kasprzak/Langkjærgaard’s Donna Fetti e. Blue Hors Don Schufro
2011 Nanna Skodborg Merrald/Millibar e. Milan
2012 Trude Hestengen/Tobajo Pik Disney e. Tobajo Picez
2013 Mai Tofte Olesen/Rustique e. Heslegård’s Rubin
2014 Sidsel M. Johansen/Alibi D e. Alcazar
2015 Carina Cassøe Krüth/Heiline’s Hot Mix e. Blue Hors Hotline
2016 Ditte Mikkelsen/Don Rohdian e. Blue Hors Don Romantic
2017 Anna Kasprzak/Quarton e. Quaterback
2018 Daniel Bachmann Andersen/Blue Hors Zee Me Blue e. Blue Hors Zack
2019 Betina Jæger Jensen/Nørregårds Denzel e. Blue Hors Don Romantic
2020 Michael Søgaard/Jukebox e. Jazz/Rubinstein I
2021 Nanna Merrald Rasmussen/ Blue Hors Farrell e. Fürstenball/ Dacaprio
Bundgaard Byg Cup på Zibrasport Equest
I videoarkivet på Zibrasport Equest kan du finde både kvalifikationer og finaler fra tidligere Bundgaard Byg Cup. Du kan selvfølgelig også finde en masse andet springning og dressur for både pony og hest. Det kræver Premium Medlemskab at få adgang til det store arkiv.
Vi streamer fra Blue Hors Dressurfestival,