Skip to main content

Tag: Bog

Ryttertræning: Halvdød due, frø og universalstræk

Ryttertræning er kommet for at blive
Rigtig mange ryttere er ved at få øjnene op for, hvor vigtigt det er, at både hest og rytter er i god form, hvis ekvipagen skal yde sit optimale, og hesten skal holde mange år fremover.

Ryttertræner Lene M. Theill, der er uddannet både fysioterapeut og master i idræt, har udgivet bogen Ryttertræning, som sætter fokus på de øvelser rytteren selv kan arbejde med, for at blive den bedste rytter for sin hest.

”Som fysioterapeut er jeg trænet til at se skævheder og forskelle i kroppen. Ved at se skævhederne kan jeg lægge planer for, hvordan en rytter kan træne sig op, og rigtig mange ryttere oplever både at få bedre ridefærdigheder og at få afhjulpet spændinger og smerter, de går rundt med i kroppen,” fortæller Lene M. Theill, der har været ryttertræner med virksomheden Fit4you siden 2013.

Ryttertræning er win-win for både hest og rytter. Ud over at bidrage til
bedre ridning afhjælper ryttertræning også de småskavanker, rytteren går rundt med i det daglige, og træningsforløbet får positiv indvirkning på både ridning og velvære i dagligdagen.

Selina Solberg Vittinghus demonstrerer en af øvelserne fra bogen.

Halvdød due, frø og universalstræk
I sin bog Ryttertræning giver Lene M. Theill blandt andet tre bud på træningsforløb rettet mod begyndere, let øvede og øvede ryttere. Træningsforløbene består af øvelser, der styrker balance, koordination og styrke og sætter ind på de dele af kroppen, der er vigtigst for ridningen: bryst, core, øvre ryg, hofter, baller og inderlår. Og øvelserne hedder blandt andet ’halvdød due’ og ’frøen’.

Ryttertræning giver dig mulighed for at forstå, hvad og hvordan du skal træne, og hvor du skal starte. Du kan træne hjemme, sammen med andre i stalden og i fitnesscentret, og du kan sammensætte det program, der passer bedst til dit niveau og dine udfordringer,” fortæller Lene Theill om træningsprogrammerne.

Nem at gå til
Lene M. Theils er både nem at læse, kort og overskuelig, og så er øvelserne beskrevet på en rigtig fin måde, der gør det nemt at kopiere. Der er også nogle små gode instruktioner til, hvordan du nemt kan varme op, inden du sætter dig op på hesten. Kort sagt, synes du det kan være svært at hive dig selv ned i motionscenteret efter en lang dag med arbejde, heste og familie, og synes du også, det kan være svært at vide, hvilke øvelser der giver mening for dig som rytter, så er Lenes bog helt klart det rigtige valg.

Bogens vejledende pris er 299 kr, og den kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på www.shop-egolibris.dk

Uddrag fra bogen Ryttertræning

Om Lene M. Theill
Lene M. Theill er uddannet fysioterapeut og master i Idræt ved Københavns Universitet. Lene startede i 2013 fysioterapeutklinikken Fit4you og har gennem årene arbejdet med både konkurrenceryt- tere på højt niveau og hyggeryttere, der gerne vil nyde ridningen på en holdbar hest. I sin klinik tilbyder Lene M. Theill individuel træning og træning for hold, og hun kører også ud til klubber og andre, som vil opstarte træningsforløb.

Selv rider Lene både dressur og spring ligesom hun uddanner ung- heste. Det betyder, at hun også selv af og til pådrager sig skavanker, som skal genoprettes.

Sikkerhed: Kom godt op på hesten

Hvad kan gå galt?
I det øjeblik man sætter foden i den ene bøjle og begynder at stige til hest, er man i en meget sårbar position, og det betyder, at meget kan gå galt de sekunder, det tager at sætte sig sadlen: Står hesten ikke stille, mens du har et ben på jorden og et i stigbøjlen, kan du miste balancen, hvis hesten går frem. Ordner du stigbøjler, når du har sat dig i sadlen, har du ikke altid styr på hesten, hvis den begynder at gå (eller løbe). Er gjorden ikke strammet nok, kan sadlen dreje under opstigning, og mister du balancen og falder ind under hesten, kan du risikere at blive trådt på.

Kom sikkert til hest
En af de vigtigste ting hesten derfor skal lære i forbindelse med op- og afstigning er, at den skal stå stille. Det er dig som rytter, der bestemmer, hvornår den skal stå, og hvornår den må gå. Hvis hesten kan det, er du allerede godt på vej til en god ridetur. Herefter er der andre ting, der spiller ind, og det forklarer Jan Ladewig således:

”Inden du sætter foden i stigbøjlen, samler du begge tøjler i venstre hånd. Tøjlerne skal være så tilstrækkeligt lange, at de netop ikke indvirker på biddet. Samtidig tager du med venstre hånd fat i den forreste øverste del af sadlen. Derved undgår du at rykke hesten i munden, mens du stiger op. Hvis hesten begynder at gå, slipper du dit tag i sadlen og trækker bagud, til hesten står stille. Og dette skal du gøre, hver gang hesten bevæger sig, lige meget hvor langt du er kommet i opstigningen. Men husk at giver efter i tøjlerne igen, når hesten er standset.”

Hesten skal lære at stå stille ved opstigning.

Ved at benytte en skammel ved opstigning, undgår du at trække sadlen skæv, og gør det mere behageligt for hesten. For at kunne bruge en skammel, kræver det selvfølgelig, at hesten kan stå stille ved siden af skamlen, hvilket også kræver træning.

Sikkert op – sikkert af
Når du skal af hesten igen, så skal det selvfølgelig også ske så sikkert som muligt. Hvis du ikke får begge ben ud af bøjlerne inden afsidning, kan du miste balancen, hvis hesten bevæger sig fremad mens du har et ben på jorden. Ligeledes kan en sikkerhedsvest hænge fast i sadlen, når du glider ned, så du i værste fald kan falde under hesten. Derfor vær altid opmærksom på følgende:

”Inden du svinger højre ben over hestens ryg, skal du tage begge fødder ud af stigbøjlerne, svinge dig ned, og lande på begge ben. Skub dig lidt væk fra hesten, i det du hopper ned fra den. Hvis du bruger air-vest, husk at spænde den fra sadlen, så den ikke udløses, når du sidder af.”

I forbindelse med udgivelsen af Jan Ladewigs bog Sikkerhed For hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning, sætter vi fokus på en række dagligdagssituationer med heste, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Jan Ladewig er professor i husdyrsadfærd og -velfærd på Købehavns Universitet. Siden 2007 har han været æresmedlem af The International Society of Equitation Science. Du kan læse og lære meget mere om sikkerheden omkring heste i Ladewigs bog, der kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på www.shop-egolibris.dk

Sikkerhed: Omgang med hesten i stalden

Undgå at blive trådt på
Når vi arbejder med hestene i det daglige, indebærer det også omgangen med hestene i stalden. Vi skal have hestene ud fra boks, vi skal binde dem op, vi skal strigle dem, vaske dem, sadle op og af og meget, meget mere. Desto mere velopdragen og rutineret hesten er, desto mere sikkert er det. Men selv om vi er vant til at omgås hestene i timevis på daglig basis, så er der stadig nogle helt elementære sikkerhedsforanstaltninger, der er værd at genopfriske. Bare når vi trækker med hesten på staldgangen, kan vi blive trådt i hælen, over tæerne, eller hesten kan rive sig løs, hvis vi kun har fat i grimen. Jan Ladewig har følgende gode råd til at føre hesten så sikkert som muligt:

”Den sikreste måde at føre en hest er at holde i træktov eller tøjler. Du skal holde om dem med din højrehånd cirka 10 cm fra hestens hoved. Den fri ende skal du holde med din venstre hånd. Hvis hesten drejer hovedet væk, så du mister grebet med højre hånd, kan du stadig holde den med din venstre hånd. Du får med andre ord en chance nummer to. Du skal gå på siden af hesten, cirka halvvejs mellem dens hoved og skulder. Desuden skal du gå cirka en armslængde fra den, så den ikke går ind i dig, og så du nemmere kan holde øje med den.”

Videoen viser, hvordan man sikkert fører en hest

De fleste ryttere lærer at føre hesten fra dens venstre side. Det er imidlertid en god ide af og til at træne den i at blive ført fra den højre side også. En hest bør nemlig kunne føres fra begge sider, så man kan føre to heste samtidig, hvis det er nødvendigt.

“Men vigtigst af alt: Du må aldrig vikle træktov eller tøjler rundt om din hånd eller arm. Du må kun holde på dem, så du øjeblikkelig kan give slip, hvis hesten skulle stikke af.”

Bind hesten sikkert op
En vigtig del af omgangen med hesten betyder, at hesten skal stå bundet. Det kan give udfordringer, hvis hesten for eksempel bliver bange og trækker sig bagud i tovene. Gode tips til at undgå, at hesten river sig løs og i værste fald vælter bagover, er:

  • Bind hesten op i et elastisk grimeskaft, der giver sig, når hesten protesterer mod trykket fra grimen,
  • Bind hesten op imellem to stolper eller bokse. Når den trækker bagud, giver rebene mere efter.
  • Brug tove med panikhager. Hagen udløses, hvis hesten trækker mere normalt.

Man kan selvfølgelig også binde træktovet fat til stolpen/boksen med en sikkerhedsknude. Det vil sige en knude, der er let at løsne, selvom hesten har trukket den stram. På billederne nedenunder kan du se, hvordan du binder en sikkerhedsknude, pas dog ikke at have fingrene inden i ’knuden, mens du binder hesten fast. Hvis den pludselig trækker til, så kan din finger blive klemt.

NB! Bind kun din hest til faste ting, så som en stolpe der ligger fast, en solid ring i muren, en pæl eller en pæl der står solidt i jorden. Bind aldrig hesten til ’lette og løse’ ting som en trillebør, havemøbler eller lignende.

 

Om Jan Ladewig
I forbindelse med udgivelsen af Jan Ladewigs bog Sikkerhed For hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning, sætter vi fokus på en række dagligdagssituationer med heste, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Jan Ladewig er professor i husdyrsadfærd og -velfærd på Købehavns Universitet. Siden 2007 har han været æresmedlem af The International Society of Equitation Science. Du kan læse og lære meget mere om sikkerheden for heste og ryttere i Ladewigs bog, der kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på
www.shop-egolibris.dk

 

Sikkerhed: Når hesten skal ind fra fold

Heste er flugtdyr. Vi kan ikke lave om på deres trang til at flygte, når de skræmmes, men vi kan i høj grad ændre deres opfattelse af, hvad der er farligt, og hvad der ikke er farligt.

Jan Ladewig

Sikkerhed omkring heste og i ridesporten er noget, vi alle tænker over. Desto længere tid man har været i ridesporten, desto mere indgroet bliver de gode vaner omkring hesten, og desto bedre bliver man til at læse hestens kropssprog og forstå dens adfærdsmønstre. Heste er store dyr med masser af kræfter, og dertil er de flugtdyr, hvilket betyder, at deres bedste forsvar er at reagere hurtigt og gerne væk fra det, der skræmmer dem. Derfor er det en nødvendighed for ryttere og hesteejere altid at være på forkant med de potentielle farlige situationer, der kan opstå i dagligdagen med heste, og det er netop, hvad Jan Ladewigs nye bog Sikkerhed for hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning stiller skarpt på.

Omgang med hesten på folden
Der findes mange hverdagssituationer, der kan være potentielt farlige, hvis man ikke kender til hestens adfærd. Bare sådan en ting som at hente hesten fra fold. Det er noget, vi alle gør jævnligt – eller måske ligefrem dagligt – uden måske at tænke over det. Men når man nærmer sig en eller flere heste. der går frit, kan der opstå situationer, hvor hesten bliver forskrækket og sparker ud, eller hvor hesten ikke vil fanges og truer rytteren. Heste kan også lege sammen, hvilket kan være voldsomt, og har du en godbid med til hesten, kan det udvikle sig til skænderier slagsmål mellem de slikglade heste.

Men hvordan indfanger du så hesten på den mest sikre måde? Det giver Jan Ladewig sit bud på her:

”Når du nærmer dig hesten, skal du lade den vide, at du kommer. Du kan for eksempel kalde på den. Du skal gå roligt hen mod hesten. Du må ikke løbe. Når du nærmer dig en hest, skal du gøre det fra siden, helst den venstre side og lidt forfra. Der kan hesten se dig komme. Hvis hesten er tilbøjelig til at løbe væk, bør du nærme dig fra den retning, hesten er mest tilbøjelig til at løbe, så du afskærer dens flugtmulighed. Så er der større chance for, at den bliver stående stille.”

Min hest vil ikke med ind!
Hvis hesten ikke vil fanges, kan det være fristende at løbe efter, men hestene kan opfatte det som at blive jagtet, og dermed sparke ud efter sin forfølger. Den bedste og mest sikre måde at få fat i en hest, der ikke vil fanges, er ifølge Ladewig:

”Du bør starte med at gå roligt efter hesten uden at jage den. Det kan tage lang tid. Stop eventuelt op hvis du kan se, at hesten vil gå væk. Du skal være mere tålmodig (eller stædig) end hesten. Efter et stykke tid finder den som regel ud af, at den ikke kan slippe af med dig. For nogle heste kan det tage lidt lang tid, inden de opgiver at undvige, men det er som regel besværet værd. Næste gang vil hesten ikke være helt så vanskelig at fange.”

Kom sikkert ud på den anden side
Når man har fanget hesten, så kender de fleste nok problemet med at få hesten ud fra folden. Nogle gange står man og balancere med hegnet i den ene hånd, en utålmodig hest i den anden hånd, samtidig med at man skal passe på at de andre heste ikke løber med ud, når man åbner leddet. Det kan igen være en potential farlig situation, hvor man kan blive trådt på, sparket, eller løbet ned, hvis alle hestene prøver at komme ud af leddet på en gang. Derfor er det vigtigt, at du lære din hest at stoppe og gå frem på kommando, så du kan kontrollere den i situationen, hvor du skal have den gennem leddet:

  1. Før hesten hen til leddet
  2. Giv den signal til at standse
  3. Åbn leddet
  4. giv hesten signal til at gå fremad
  5. Drej hesten rundt og giv den signal til at standse
  6. luk leddet
  7. Giv hesten signal til at gå fremad, drej rundt og gå væk fra leddet.
Video: At føre hesten ud gennem et led

Har hesten tendens til at rive sig løs fra sin rytter på vej ud fra folden og selv løbe tilbage til stalden, så har Jan Ladewig følgende råd:

”Inden hesten drejer sig rundt for at løsrive sig, begynder den med at dreje hovedet. Hvis du ved, at hesten er tilbøjelig til at stikke af, kan du dreje den hoved en smule ind mod dig, eventuelt samtidig med at du presser din albue mod hestens hals. Derved kan du nemmere kontrollere hesten, idet den er mindre tilbøjelig til at dreje rundt og rive sig løs.”

Om Jan Ladewig
I forbindelse med udgivelsen af Jan Ladewigs bog ’Sikkerhed For hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning’, sætter vi fokus på en række dagligdagssituationer med heste, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Jan Ladewig er professor i husdyrsadfærd og -velfærd på Københavns Universitet. Siden 2007 har han været æresmedlem af The International Society of Equitation Science. Du kan læse og lære meget mere om sikkerheden for heste og ryttere i Ladewigs bog, der kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på
www.shop-egolibris.dk