Skip to main content

Tag: Daniel Bachmann Andersen

Sejren glippede i en pirouette

32 deltagere i 3-stjernet Grand Prix i Herzlake og heraf to danske, Anna Kasprzak og Daniel Bachmann Andersen begge satte de deres præg på klassen.
Daniel Bachmann Andersen havde medbragt den blot 9-årige Marshall-Bell e. Blue Hors Romantic, og han scorede både 8 og 9-taller for hestens besnærende passage. De så ud til at være på vej til toppen af klassen, men et kiks i den sidste pirouette, hvor Marshall-Bell gik i stå for Daniel, kostede en mulig sejr. De opnåede 73,043% mod klassens vinder finske Emma Kanerva/Greek Air som fik 74,130%

Anna Kasprzak og Rock Star. Foto: Zibrasport Equest

Anna med i front

Selvom Anna Kasprzak har ejet Fuhur siden november 2019 var stævnet i Herzlake blot deres tredje internationale optræden. Småskader hos hesten og Annas graviditet, hvor hun i marts blev mor til en søn, har holdt parret ude af konkurrence. I dag leverede de en fejlfri præstation, af dommerne vurderet til 71,326% og en 4. plads i klassen. Anna blev også placeret på 5. pladsen med Rock Star, som hun opnåede 71,152% med.
Susanne Baarup var blandt dommerne i klassen.

I morgen søndag rider Anna Kasprzak Grand Prix kür på Rockstar, mens hun starter Grand Prix Special med Fuhur. Daniel Bachmann Andersen starter Grand Prix Special med Marshall-Bell.

Dansk succes på springbanen

Flere danske springryttere er også i aktion i Herzlake. Jennifer Fogh Pedersen åbnede med en sejr på Diavoltan i en 1.35 m klasse fredag. En klasse hvor hun også var placeret med Finlandina, mens Lars Bak Andersen/Farbenfroh og Emil Hallundbæk/Irwin også var blandt de placerede. Lars Bak Andersen blev også placeret i fredagens 1.45 m klasse med Calvin, flere af Tysklands topryttere er til start ved stævnet.
Emil Hallundbæk og Irwin blev placeret på en andenplads her til morgen i en 1.35 m klasse, og igen var Jennifer Fogh Pedersen og Finlandina blandt de placerede.

Start- og resultatlister

Anna og Daniel jagter EM-kvalifikation i Herzlake

OL-rytter Anna Kasprzak er denne weekend til start med to af sine Grand Prix-heste ved det 3-stjernede stævne i Herzlake i Tyskland. Med sig har hun 12-årige Fuhur e. Fürstenreich og 13-årige Rock Star e. Rockwell.

Fuhur – med tredje internationale start

Tilbage i november 2019 indkøbte Anna Fuhur fra den russiske rytter Elena Sidneva, der red Fuhur ved EM i Rotterdam, hvor de sluttede på en individuel 20. plads. Målet var at komme i spil til det danske OL-hold i Tokyo. Anna brugte et par måneder til at finde ind til hesten, og midten af februar 2020 debuterede parret internationalt med en sejr i 3-stjernet Grand Prix med knap 72% Desværre lå Fuhur fast i boksen om natten, og fik en skade, som holdt Anna fra at starte ham indtil CDI-stævnet ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning, hvor hans skade igen brød op. Anna gav derfor Fuhur tid til at hele, samtidig blev hun gravid med sit andet barn, og derfor er det internationale stævne i Herzlake blot Annas tredje, internationale optræden med Fuhur.

Anna og Rock Star

Det er planen, at Anna starter Grand Prix og Grand Prix Special på Fuhur og Grand Prix og Grand Prix kür på Rock Star. Rock Star havde hun til start i juni i Kronberg, hvor de i den 4-stjernede Special scorede godt 72%, men inden da, var hendes seneste, internationale start på Rock Star i Holland tilbage i april 2019.
Anna blev mor til en søn i marts i år, og derfor var kampen om en plads på OL-holdet ikke en realitet for hende. Omvendt, så er hun igen klar, til at forsøge at kommer i betragtning på landsholdet. Det fortæller hun mere om i videoen: Jeg er ikke færdig med de store ting, siger Anna Kasprzak

Daniel Bachmann Andersen starter Marshall-Bell i Herzlake. Foto: Zibrasport Equest

Daniel i spil til EM

Daniel Bachmann Andersen, der driver egen trænings- og konkurrencestald på Kleppenhus ved Ebeltoft, er til start i Herzlake med den 9-årige DV-hest Marshall-Bell e. Blue Hors Don Romantic opdrættet af Tina Christoffersen og Nicolai Jepsen. Parret var til start netop i Herzlake i juni, hvor det blev til en tredjeplads i Grand Prix og Grand Prix Special med hhv. 72,826% og 74,170% Siden er de blevet nr. 2 i Hagen i Grand Prix, og vundet bronze ved DM i dressur i Uggerhalne. Han rider Grand Prix og Grand Prix Special denne weekend.

I videoen: Daniel Bachmann: Fanalino og Marshall-bell forberedes til den store sport fortæller Daniel Bachmann Andersen om forberedelsen af Marshall-Bell og Fanalino til den store sport.

Clip-My-Horse streamer fra Herzlake. Og man kan se start- og resultatliste HER

https://www.instagram.com/p/CR1gpUNgIeh/?utm_source=ig_web_copy_link

Video: Daniel har flere talenter på vej

Daniel Bachmann Andersen tæller på fingrene; han har flere 6- og 7-årige heste godt på vej i sporten, supplereret med et par talentfulde 8-årige heste og de to Grand Prix-heste Marshall-Bell og Fanalino.

Den store udfordring for dressurryttere på topniveau er, konstant at have lovende, yngre heste på vej i sporten. Det er ikke en let opgave, men Daniel kan glæde sig over, at han har fået flere heste i arbejde fra hesteejere i ind- og udland af en meget høj kvalitet.

“Og der er ikke snak om salg, de skal uddannes og i sporten,” fortæller Daniel.

Kunne du tænke dig at få en rundvisning på Kleppenhus, så kan du se vores walk & talk med Daniel fra oktober sidste år ved at klikke på linket.

Du kan også se alle vores spændende indslag fra Bachmann Dressage lige her

Video: Daniel og Tiril supplerer hinanden

Daniel Bachmann Andersen og hans hustru Tiril har netop fejret 10-års dag. De er i fuld gang med at udleve en drøm, hvor familie og heste er centrum for dagligdagen på Kleppenhus ved Ebeltoft.
Parret er flyttet ind med deres to børn på stedet, som ejes af den norske landsholdsrytter Cathrine Rasmussen. Det er godt et år siden de valgte at udfordre skæbnen og blive selvstændig, efter Daniel har været ansat rytter hos Helgstrand Dressage og senest på Blue Hors.
Mens Daniel red på Blue Hors blev han trænet af OL-rytter Lars Pedersen. Nu, hvor han er selvstændig samarbejder han og Tiril om træningen af hestene, og desuden kommer landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein med jævne mellemrum på Kleppenhus for at træne Daniel.

Hør Daniel Bachmann Andersen fortælle om den daglige træning i denne video.

Flere indslag i samme serie:
Daniel Bachmann: Et år som selvstændig

Planerne for Marshall-Bell og Fanalino

Kunne du tænke dig at få en rundvisning på Kleppenhus, så kan du se vores walk & talk med Daniel fra oktober sidste år ved at klikke på linket. Du kan også se alle vores spændende indslag fra Bachmann Dressage lige her

Video: Planerne for Marshall-bell og Fanalino

Overraskende DM-bronze

Ved årets Equitour Denmark med DM i dressur havde Daniel Bachmann Andersen stor succes med sine forholdsvis nye Grand Prix heste. Med talentfulde Marshall-bell (e. Blue Hors Don Romantic) blev det til DM-bronze og med den ligeledes talentfulde Fanalino (e. Floriscount) blev det til sejr Grand Prix Special. Du kan se begge heste i DM Grand Prix i linket her.

Træne, træne, træne

I videoen nedenfor sætter Daniel ord på oplevelsen – samt redegør for hvordan de to heste skal blive stærkere og udvikle sig gennem målrettet træning og nøje planlagte stævner det næste års tid. Daniel ligger ikke skjul på at det helt store mål er VM 2022 i Herning, og at det vil være fantastisk at ride et VM på hjemmebane!

I et indslag fra sidste uge gjorde Daniel status efter et år som selvstændig i de flotte omgivelser på Kleppenhus ved Ebeltoft, og du kan også se alle vores spændende indslag fra Bachmann Dressage lige her

Daniel Bachmann: Et år som selvstændig

Det har været en fantastisk rejse for den tidligere Blue Hors rytter. Fra store succeser med blandt andet Blue Hors Zack og Blue Hors Don Olymbrio for Blue Hors, til nu hvor Daniel sammen med sin hustru Tiril driver Bachmann Dressage med flere Grand Prix heste i stalden og flotte resultater ved nationale og internationale stævner.

Resultater der blandt andet tæller en bronzemedalje ved DM i dressur med den up-and-coming stjerne Marshall-bell.

Daniel Bachmann Andersen, Kleppenhus. Foto: Zibrasport Equest

Smukke omgivelser er godt for sjælen – og for hestene

Der er ingen tvivl om, at Daniel Bachmann Andersen er faldet godt til på Kleppenhus. De smukke omgivelser giver en særlig ro i hverdagen, og både skov og sø bliver flittigt brugt som adspredelse for de unge og de mere rutinerede heste, som Daniel har i stalden.

Det og meget mere – fortæller Daniel om i indslaget nedenfor. Se også med i næste uge, hvo vi taler med Daniel om planerne for Grand Prix-hestene Marshall-bell og Fanalino.

Kunne du tænke dig at få en rundvisning på Kleppenhus, så kan du se vores walk & talk med Daniel fra oktober sidste år ved at klikke på linket. Du kan også se alle vores spændende indslag fra Bachmann Dressage lige her

Video: Flot Special-debut af Daniel og Marshall

Efter lørdagens flotte præstationer i tyske Herzlake, hvor Cathrine Dufour og Bohemian vandt Grand Prix med mere end 80 % og Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell red en tredjeplads hjem, var det svært at forestille sig, at søndag kunne blive meget bedre.

Læs reportagen fra lørdagens klasse her

Men de danske ryttere formåede altså at gentage succeserne med ridt i absolut topklasse.

Se også interview med Cathrine Dufour efter DM

“En superstjerne”

Mere end 82 % blev det til for Cathrine og Bohemian, der dermed scorede endnu en sejr til det internationale dressurstævne.

“Igen en fantastisk tur på min store dreng. Så meget glæde og energi igen i dag. Jeg kunne ikke være mere stolt – det var så sjovt,” lød udmeldingen fra Dufour på Instagram efter førstepladsen var en realitet.

Daniel Bachmann Andersen og den kun niårige Marshall havde deres debut i Grand Prix Special, men at det var første gang ekvipagen prøvede kræfter med det program, var umuligt at se.

74,191 % blev resultatet, hvilket rakte til en tredjeplads i det stærke felt af ryttere fra Tyskland, Finland, England, Sverige, Holland og Schweiz.

https://www.facebook.com/100006521168342/videos/3159151440978864/
Ejeren af Marshall, Christian Vang-Lauridsen, har lagt en lille bid af ridtet på Facebook

“I dag havde Marshall sin debut i GP Special. Han viste endnu en gang, hvilken superstjerne han er. Og det i en alder af kun ni år. Vi blev nummer tre med et flot resultat på 74,1 %.”

Lidt længere nede på resultatlisten figurerede Dannebrog igen.

Hun er en dejlig hest

Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov var også taget til Tyskland – og de gjorde det godt. 72,17 % placerede dem på en syvendeplads.

“Vi har haft et super fint stævne. Herzlake er et fantastisk sted at være til stævne.

Jeg havde Rostov med dernede, som er meget ny i dette game og op dette niveau. Hun har kun gået et par Grand Prix’er inden dette stævne. Hun er bare virkelig fantastisk at have med på tur og så mega cool.

Lørdag red vi GP i hedebølge, det var virkeligt varmt. Vi havde en super fin tur, men desværre med nogle dyre fejl i tilbagetræningen, etterne og den ene galoppirouette. Så det kostede nogen point.

Men ellers var hun rigtig fin, og jeg var meget tilfreds. Igår red vi GPS til 72%, hun var også rigtig fin igen med et par fejl som kostede point, men jeg var stadig meget tilfreds. Hun er virkelig en dejlig hest, og jeg har fået så mange rosende ord om hende til stævnet.

Nu får hun lige lidt ferie, og så skal vi træne videre, så hun bliver lidt stærkere i det hele. Jeg glæder mig så meget til fremtiden med hende,” fortæller Lone.

Se hele resultatlisten her

80% til Cathrine og Bohemian i Grand Prix

Det blev til en fantastisk flot sejr til Cathrine Dufour og Bohemian i en Grand Prix, hvor Bohemian ikke satte en hov forkert. Det var en stor forløsning for Cathrine efter stævnet i Frankrig, hvor hun desværre måtte udgå, og senere skrev den danske rytter på Facebook, at det var deres bedste ridt nogenside.

https://www.facebook.com/DufourDressage/posts/352692346247197

Se også interview med Cathrine Dufour fra OL-bootcampen på Blue Hors i juni

Flotte placeringer til Daniel

Daniel Bachmann Andersen er også til start i Tyskland, og i lørdagens Grand Prix blev det til en flot 3. plads med den blot 9-årige Marshall-Bell, som han også vandt bronze med ved DM i maj. Parret blev belønnet med 72.826%. 

Daniel havde også den meget spændende Fanalino med i klassen, og de opnåede 70.478% og slutttede på en 7. plads ud af de 33 startere.

Hele resultatet kan ses her

Søndag skal både Cathrine og Daniel samt Lone Bang Larsen, der har Thranegaardens Rostov med til Tyskland, ride Grand Prix Special.

Daniel Bachmann Andersen og Fanalino ved DM i dressur 2021. Foto: Zibrasport/Britt Carlsen

Dufour og Cassidy gjorde det igen!

DM i dressur ved Equitour havde ikke de bedste ekvipager fra A-truppen til start, men rent faktisk blev det et meget spændende, interessant mesterskab. Det udviklede sig til et mesterskab, som nok blev vundet af erfaring og overblik, da Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy genvandt guldet, men samtidig gav det håb for fremtiden, da nye ekvipager strålede.

Good old man – Cassidy gjorde det igen

“Jeg er virkelig stolt af ham, han var mere med i dag,” indleder Cathrine Dufour efter sejren, og hun fortsætter:

”Jeg fik skruet lidt op for musikken, det plejer jeg ellers aldrig gøre med ham. Det var for at få noget fest, og han var så tilpas. Jeg har ikke kørt ham op til det her, jeg kunne bare hygge mig med det. Han kan jo sine ting,” fortæller Cathrine Dufour, og det var helt passende, der blev spillet ”You are a superstar” ved præmieoverrækkelsen. Se parrets kür nederst i artiklen.

Daniel Bachmann Andersen og Marshall Bell vandt bronze. Foto: Zibrasport/Britt Carlsen

Daniel vandt bronze

Cathrine og Cassidy rundede de 80,9%, og det var godt fire procentpoints fra Daniel Bachmann Andersen, som red den helt urutinerede Marshall-Bell e. Blue Hors Don Romantic opdrætter Tina Christoffersen og Nicolai Jepsen ind på andenpladsen i küren.

Få timer forinden havde Daniel sejret i Grand Prix Special med hans anden, urutinerede mesterskabshest, Fanalino, som debuterede i Specialen med en sejr til 75,49% Med de to heste i stalden er Daniel på vej tilbage i toppen af dansk dressursport, og det bliver særdeles interessant at følge ham og de to eminente heste denne sæson.

Daniel Bachmann Andersen sluttede sammenlagt på bronzepladsen – han havde ingen forventninger forud for mesterskabet, for de to heste er meget urutinerede på Grand Prix-niveau, og han fortalte til Zibrasport Equest, at han bare glædede sig til at ride mesterskabet som et led i en god træning og videre uddannelse af de unge heste.

Nanna Skodborg Merrald vandt sølv på Atterupgaards Orthilia. Foto: Zibrasport/Britt Carlsen

Nannas drøm om en podieplads gik i opfyldelse

Nanna Skodborg Merrald har ikke siddet i sadlen på Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi gennem længere tid, men de to har fundet ind i et godt partnerskab. Det er Agnete Kirk Thinggaard, som ejer hoppen, og det er også hende, som med vanlig flair har skabt en smuk, svær kür til parret. Der var lidt dommeruenighed om parrets præstation, og de sluttede med 76,275% i küren, men sammenlagt gik de ind på sølv-pladsen.

Marianne Helgstrand og Super Mario. Foto: Zibrasport/Britt Carlsen

Supersejt af Super Mario

Marianne Helgstrand mesterskabsdebuterede Super Mario e. For Compliment. I Grand Prix-klassen måtte hun ride med store smerter efter et uheld på opvarmningen, som man kan læse i artiklen: Marianne Helgstrand red med store smerter
I dag var parret flyvende i deres kür-debut, som blev vist fejlfrit og sikrede Marianne en fjerdeplads i küren med 74,475% og Marianne var efterfølgende meget tilfreds med dagens ridt, og den samlede 6. plads i mesterskabet. Lone Bang Larsen red Bakkely’s Onandt e. Onassis opdrætter Preben Hald ind på en samlet fjerdeplads i mesterskabet, mens Michael Søgaard igen i år sluttede på femtepladsen med Slæbækgård’s Santino e. Sir Donnerhall I opdrættet af Familien Himmelstrup.

Resultater fra mesterskabet

Nanna og Daniel glæder sig til DM!

Nanna Skodborg Merrrald og Atterupgaards Orthilia er klar til første afdeling af DM i dressur ved Equitour denne weekend – og hun glæder sig til at komme i konkurrence. De bedste 15 ryttere går videre til søndagens kürfinale, og Nanna håber på at nå finalen, for hun har en forrygende kür.

“Jeg vil så gerne vise Orthilias kür, den har Agnethe Kirk Kristiansen lavet – den er rigtig god”, fortæller Nanna. Agnete har tidligere lavet en meget smuk kür til Jojo AZ, så publikum har noget at glæde sig til. Der er desværre ikke åbent for publikum ved DM, men man kan følge med på Zibrasport Equest.

Se med fra Equitour Denmark den 21.-23. maj 2021 med DM i dressur og paradressur.
Vi streamer alle tre dage – fra begge baner.

Vores 4. Grand Prix sammen

Nanna har ikke haft mange starter på Atterupgaards Orthilia, Grand Prix-klassen, som åbner det danske mesterskab, har hun redet tre gange tidligere i konkurrence. Nanna fortæller om Orthilia, at hun er en god kammerat inde på banen. Hun er den samme på opvarmningen, som inde på banen. Hun kigger normalt ikke på noget, og er meget ærlig. For Nanna gælder det derfor “bare” om at gøre det rigtige inde på banen.

Jeg drømmer om stå på podiet. Nu må vi se om det lykkes!

Nanna Skodborg Merrald

Nanna og Orthilia trænede sammen her til morgen, og de så rigtig fine og skarpe ud.

Daniel Bachmann Andersen og Fanalino i træningen forud for mesterskabsstarten, Foto: Zibrasport/Britt Carlsen

Daniel: Jeg glæder mig!

Daniel Bachmann Andersen er rykket op i A-truppe med sine Grand Prix-heste. Han har haft Carso’ni med til start ved 4-stjernede stævner i Hagen og München, men ved det seneste stævne kæmpede Carso’ni med træthed i Specialen.

“Normalt ville jeg have startet ham op ved landsstævner, så et internationalt stævne, og ikke i 4-stjernet internationalt mod verdenseliten”, fortæller Daniel. Han har derfor valgt at lade Carso’ni blive hjemme.

Han skal ud for at få noget rutine ved mindre internationale stævner over sommeren. Det er rutine, hesten mangler. Det samme gør sig også gældende for de to heste, Daniel har med til DM i dressur i weekenden.
Grand Prix-klassen ved Equitour bliver Marshall-Bell’s 4., mens Fanalino får sin anden Grand Prix-start i Uggerhalne.

“Nu er vi her og jeg glæder mig,” fortæller Daniel.

For ham er DM-stævnet ren træning, et skridt på vejen mod større mål for de to urutinerede heste. Deres manglende rutine bliver dog i nogen grad opvejet af Daniels store Grand Prix-erfaring, og han ser frem til at opleve, hvor hestene er i deres udvikling.

Ingen stres

Resultatmæssigt har Daniel ikke nogle fastsatte målsætninger for mesterskabet.

“Man kan ikke stresse processen. Hestene skal have erfaringen, og så må man nyde rejsen, og de bump som kommer på vejen, ” forklarer han.

DM er træning for mine heste, og jeg glæder mig – meget!

Daniel Bachmann Andersen