Skip to main content

Tag: Dokumentar

Kampen for Clydesdale-hestenes overlevelse

Det kræver meget at have store heste – og der bliver færre og færre af de mægtige giganter blandt koldblodsheste. Således betegnes den skotske race Clydesdale nu i fare for at uddø, og det er netop temaet i dokumentaren Clydesdale: Saving the Greatest Horse, der bliver vist på BBC i Skotland i aften. I dokumentaren følger vi avler Janice Kirkpatricks rejse til Canada for at finde en hoppe ud af blodlinjer, der er gået tabt i Storbritannien, ligesom der gives indblik i hendes arbejde med at etablere et center for netop Clydesdalesheste i Glasgow. Nu er det jo de færreste i Danmark, der kan se BBC fra Skotland, men heldigvis er der allerede flere afsnit om den majestætiske hesterace tilgængelig på nettet – se med her.

Om Clydesdalehesten
Clydesdale hestene var tidligere et velkendt syn i deres oprindelsesland Skotland, hvor de blev defineret som race i 1826. De mægtige dyr blev hurtigt så eftertragtede som arbejdsheste, at en prisvindende hingst i 1911 blev solgt for det der svarer til 1 mio pund. Hestene blev eksporteret til alle steder i verden, hvor nogle af blodlinjerne stadig er bevaret. Racens popularitet toppede efter 1. verdenskrig, hvor der i 1920 var bogført 6870 Clydesdales. I dag er der kun ml. 500- og 900 renracede Clydesdale heste tilbage.

Krigens største helte
Det estimeres at omkring 8 mio. heste, æsler og muldyr der kæmpede og døde side om side med soldaterne i 1. Verdenskrig. Hestene var uundværlige i hvert eneste aspekt af den forfærdelige krig, og især de stærke og godmodige Clydesdale heste var i høj kurs, fordi de kunne trække det tunge maskineri over hårdt og barskt terræn. Netop derfor begyndte tyskerne at gå målrettet efter de store heste, og det betød, at soldaterne gemte deres skattede heste i trange tunneler og mudrede skyttegrave.
De fleste med lidt viden om heste ved nok, hvad sådanne forhold kræver af en hest, og i soldaternes overleveringer er der heller ikke nogen tvivl om, hvor stor pris de satte på deres firbenede venner i en verden af død og ødelæggelse.
Kom med ned i de klaustrofobiske tunneler i Frankrig og hør mere om hestenes betydning i videoen nedenfor.

Budweisers Clydesdales
I dag er de flamboyante Clydedales ofte forbundet med øllen Budweiser brygget af Anheuser- Busch. Bryggeriet har brugt de mægtige heste som en del af deres branding siden 1933, på samme måde som den jyske heste forbindes med Carlsberg. Heste taler til alt det gode i mennesker, og i markedsføring øjemed er det en uvurderlig egenskab, som Budweiser har formået at udnytte til fulde i blandt andet deres reklamer.

Selv om Clydesdalene stammer fra Storbritannien, bliver de amerikanske budweiser-heste hovedsagelig avlet i St. Louis. Hestene bliver kørt for vogn i enten 6, 8 eller 10- hestes spand, og de bliver brugt til både shows og ceremonielle begivenheder. De senere år er der kommet en helt særlig fortælling om Budweiserhestene i reklamefilm, som bliver udgivet i pausen ved Super Bowl og dermed set af millioner af mennesker.

https://www.youtube.com/watch?v=A0bRrajlEkU

Se også vores indslag fra Carlsberg:

Rundvisning i Carlsbergs historiske stalde

Med Carlsberg-hestene på arbejde i Helsingør

Carlsbergs selekammer – en tidslomme

Kilde: Horse and Hound

Dokumentar om avlerdrømme i Palæstina

Heste nedbryder alle barrierer
I dokumentaren Stallions of Palestine instrueret af Elise Coker møder vi den unge palæstinensiske avler Abdel Naser Musleh og hans familie, der har en drøm om at avle verdens smukkeste araberhest. Dokumentaren er en fortælling om, hvordan heste og kærligheden til heste kan nedbryde alle barrierer om politik og konflikter, og hvordan folk med den samme kærlighed og passion finder sammen og hjælper hinanden uanset race, religion og overbevisning.

Araberhestene er vores historie, og de er en del af vores kultur. Palæstinenserne har en… smerte, der gør dem specielle. Den smerte, tror jeg, får kunsten ud af mennesker.

Abdul Naser Musleh

Det er også historien om, hvordan den arabiske hest er en del af den arabiske befolknings kultur og skattede fortid, og for de mange mennesker, der lever blandt ruinerne af mangeårige stridigheder – er araberhesten det smukkeste i verden og det ultimative kunstværk.

Du kan se hele den spændende dokumentar nedenfor – eller gå direkte til Youtube

Vilde heste hjælper indsatte til et bedre liv

Fra vildhest til ridehest
I USA lever store flokke af vilde mustanger frit i flere stater. Faktisk er flokkene så store, at de slider hårdt på landområderne og miljøet, og der derfor ikke er føde nok til de mange heste, hvis man ikke hele tiden sørger for at regulere flokkene. En af de ting, man har gjort for at kontrollere bestanden, er at indfange de vilde heste og gøre dem tamme og ridevante, så de kan fungere som rideheste i fremtiden.

Det at træne i fuldstændig vild og urørt hest, er både farligt og grænseoverskridende, men også så uendeligt givende, når det lykkes. Kan man tæmme og beherske en vildhest, så kan man også beherske sig selv. Kropssprog og signaler er nemlig altafgørende i interaktionen mellem mand og hest – og hesten, hvis stærkeste overlevelsesinstinkt er flugt, læser alle menneskets signaler og hensigter i løbet af få sekunder. Den tanke, at det både kræver noget af menneske og hest er grundidéen bag samarbejdet mellem stationer for vilde mustanger og indsatte i fængsler i Amerika.

Mennesket spejler sig i hesten – og omvendt
I dokumentaren The Wild Horse Redemption fra 2007, følger vi flere indsatte i et fængsel i Colorado. De indsatte, der har mod på det, har muligheden for at lære at arbejde med heste, og senere hen selv tæmme, træne og ride de vilde mustanger. For de fleste indsatte er det ikke kun et afbræk i en ensformig hverdag. Det er en personlig rejse, ikke kun i samarbejdet med hesten, men også i den måde de anskuer verden på. For en ting er det, de lærer de vilde heste, en anden ting er alt det, de lærer om dem selv. De fleste af de indsatte har aldrig før haft med heste at gøre, og når de står foran en hest, der aldrig har været rørt af et menneske, der er taget ud af sin flok og sit velkendte miljø, så kræver det både mod, kontrol og sympati at få tingene til at lykkes.

Mændene lærer at træne hestene ud fra det, der kaldes hestehvisker-principper. I bund og grund er det at læse hestens kropssprog og forstå dens reaktioner (som flugt og flok), og så handler det om at lægge pres på hesten på de rigtige tidspunkter og tage presset af, så snart hesten reagere, som man ønsker. Det utrolige er, at disse vilde heste på tre måneder kan blive forvandlet til gode rideheste, og de fleste af dem får efterfølgende et liv, hvor de både er til gavn for deres ryttere, samtidig med at de bliver passet og plejet som rideheste gør. Mustangerne har gennem årtier i det fri udviklet sig til stærke, holdbare og modige heste, der kan begå sig i det meste terræn, hvilket gør dem til attraktive rideheste.

Om Amerikas Mustanger
Mustangerne har levet frit i Amerika i mere end 300 år. De vilde heste stammer fra de heste, som europæerne tog med fra Europa, efter Amerika blev opdaget. Mustangerne var dog tæt på udryddelse i det forrige århundred, og derfor har de vilde heste været beskyttet af lov siden 1971. Amerikas Bureau of Land Management har redegjort for at offentlige jordarealer i 10 stater kan brødføde 27.500 mustanger. Ved at indfange tusindvis af heste hvert år og omskole dem til rideheste, reguleres bestanden, og man undgår at ødelægge økosystemerne på de vilde hestes levesteder.

The Wild Horse Redemption kan ses på Primevideo.com

Trailer for The Wild Horse Redemption

True Appaloosa: En fantastisk film og historie

Stammer den amerikanske Appaloosa fra Asien?
I 2015, hvor filmen True Appaloosa er fra, er der ikke mange renracede Appaloosaer tilbage i verden. For Scott Engstrom, der har dedikeret sit liv til Appaloosa-racen, er der derfor helt forståeligt en frygt for, at Appaloosaen, med den hastigt formindskede genpol, er i fare for at forsvinde helt.

En aften, hvor Scott sidder foran fjernsynet i sit hjem i New Zealand, ser hun et program fra Kyrgyzstan (midt i Asien), og her spotter hun en hest, hun er sikker på, er en Appaloosa. Den på det tidspunkt 69-årige kvinde kontakter omgående journalisten fra programmet Conor Woodman, og snart er de på vej til Kyrgyzstan med et tv-hold. Woodman bliver nemlig lige så grebet af Scotts håb om at finde heste, der ligner Appaloosahestene og få DNA-prøver fra dem, for at se om de amerikanske Appaloosaer oprindeligt kom fra netop Asien.

Det bliver en udfordrende og fuldstændig fantastisk rejse ind i et land, hvor heste og hestesport har stor betydning, og det bliver jagten på at finde en hest med de karakteristika, der kendetegner Appaloosahesten. Hvad filmen ender med, skal vi ikke afslører her, men vi kan godt fortælle, at de storslåede billeder fra den barske natur og den fuldstændige rå kærlighed til heste kan efterlade seerne med en tåre i øjet.

Se trailer for True Appaloosa

Nez Perce indianernes var de første Appaloosa-avlere
For at forstå, hvorfor at det er vigtigt for Scott at påvise Appaloosaens oprindelse, må vi se tilbage på racens historie. Det har altid været en del af fortællingen om den plettede hest, at den stammede fra de heste de spanske conquistadorer tog med sig til USA i 15-1600-tallet. Nogle af disse heste slap fri og skabte store flokke af vilde heste på de amerikanske prærier. De var forgængerne til mustangerne, der i dag lever i vildt i Amerika.

En indianerstamme skilte sig snart ud som en stor hestenation. Nez Perce indianerne avlede og selekterede i heste i generationer. De ønskede en stærk og udholden hest til brug i krig og på jagt, og de satte pris på heste med særlige aftegn og farver. Det betød, at der blev avlet specifikt efter heste med de karakteristika, der i dag kendetegner racen, og Nez Perce indianerne lagde altså grundstenen til Appaloosahesten.

Hvis Scott Engstroms tese om at stamfædrene til Appaloosaen kom fra Asien er sand, så ville der allerede have været vilde heste i Amerika, da de spanske heste slap løs i det unge USA. De ville naturligvis have blandet sig med de spanske heste, og dermed været grundstenene i det Appaloosa-avlsprogram som Nez Perce indianerne i dag er kendt for.

Appaloosaen var tæt på at forsvinde
I takt med at nybyggerne rykkede vestpå, blev indianere presset fra flere sider, og krig mellem indianerne og amerikanerne var uundgåelig. I 1877 blev Nez Perce stammen tvunget i reservat efter en traktat med den amerikanske regering. For at undgå reservatet flygtede stammen mod Canada med 2000 af deres egne heste. De blev dog stoppet af den amerikanske hær kort før grænsen, og efter sigende blev de fleste af hestene skudt efter indianerne overgav sig. De resterende heste blev sluppet løs eller foræret til bønder, der krydsede de indianske Appaloosaer med andre racer – herunder koldblodsheste.

60 år efter var den amerikanske Appaloosa tæt på at være uddød. I 1937 blev man opmærksom på Appaloosaens skæbne og en fornyet interesse for racen blomstrede op. Herfra påbegyndtes et langsommeligt arbejde med det formål at bevare racen. Læs mere om Appaloosaen her

 

Karakteristika
Appaloosaen er særligt kendt for sine atypiske farver, men der er andre særlige karakteristika der følger racen:

  1. Marmoreret hud, dvs. huden omkring mule, øjne og under halen kan været spættet af lys og mørk hud.
  2. Sclera er det hvide i øjet rundt om iris. Alle heste har Sclera men hos Appaloosaerne er det meget hvidt og tydeligere end hos andre hesteracer. Appaloosaerne behøver ikke at have store hvide aftegn i hovedet for at have sclera.
  3. De fleste Appaloosaer har stribede hove. Også heste med ensfarvede ben har striber i hovene.
  4. Særlige farver og aftegn. Appaloosa hestene har både prikker, pletter og hvide områder på ellers ensfarvet pels.
  5. The Indian Shuffle. Appaloosaerne har en særlig gangart, der bliver kaldt Indian Shuffle. Den kan ses i videoen nedenfor.
The Indian Shuffle

True Appaloosa kan lejes på Vimeo

eller ses på Prime Video – Amazon. Com

Fredags-anbefaling: Ekstremsport på hesteryg

Hestene er det, der gør os til krigere idag…

Allison Redcrow, teamleder Old Sun

Hvad er Indian Relay
Indian Relay kan dateres 400 år tilbage i tiden, og opstod blandt de nordamerikanske indianerstammer, da hestene blev introduceret til kontinentet. Dermed er Indian Relay en af Amerikas ældste konkurrenceformer – og en konkurrenceform, der de senere år er blevet kategoriseret som en ekstremsport, og som lige nu vokser støt i popularitet.
Indian Relay er væddeløb, hvor op til 8 ryttere er til start og rider banen rundt uden sadel. Under løbet skal de skifte hest to gange (i fuld fart), og det betyder, at hver jockey skal have tre heste og flere hjælpere. Der afvikles løb hvert år blandt de indianske stammer i Washington, Oregon, Idaho, Montana, South Dakota and Minnesota, og det hele kulimenerer med et mesterskab i september i Montana.
Læs meget mere om Indian Relay her

‘This is Indian Relay’
  • 1
  • 2