Skip to main content

Tag: Faglig Viden

Hestens ansigtsudtryk kan afsløre mange ting

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Man kan se det i ansigtet. Når vi er trætte, triste, stressede, eftertænksomme eller lykkelige og tilfredse. Vores øjne, rynkerne i panden og omkring munden, læbernes form – alle disse ting er med til at afsløre, hvordan vi går og har det indeni.

Den der bruger tid på at studere hunden eller hestens ansigtsudtryk vil opdage, at det også forholder sig præcis sådan hos dem.

Ifølge det tyske magasin Reiterrevue er det muligt at se små ændringer i hestens ansigt, når dens humør skifter.

Ekspert i hesteadfærd Andrea Kutsch har sammen med sit team og gennem mange års forskningsarbejde defineret de vigtigste tegn, der gør det muligt for alle, der har noget med heste at gøre, at drage konklusioner om, hvad hesten føler: det såkaldte etogram.

Utrolig mimik

“Det består af mere end 170 illustrationer,” fastslår Kutsch og gør samtidig klart, at hestens mimik består af flere detaljer, end rytterne ofte tænker over. Det er dog forskelligt fra hest til hest, hvordan den udtrykker sit humør.

Derfor er forudsætningen for at kunne læse en hests ansigtsudtryk, at du kan genkende, hvad hestens neutrale look er. Det vil sige, de ansigtsudtryk, som hesten viser, når den er tilfreds – det vi kan kalde “den glade hest”.

“I denne tilstand er hesten afslappet, men stadig opmærksom. Det kan være, når den går på folden med sin kammerat. Eller når rytteren kommer og giver den gulerødder,” forklarer eksperten.

I et sådant øjeblik skal rytteren overvåge hestens ansigt. Her kan man nemlig se, hvordan dens øjneform er, om der er lidt hvidt at skue samt hvilke rynker, der er synlige i hestens ansigt. Har du styr på disse detaljer, så er det meget nemmere at genkende ændringer og derefter analysere dem.

Dansk dyrlæge er enig

Den danske dyrlæge og ph.d. Karina Gleerup har forsket i samme tematik, og hendes studie blev publiceret i tidsskriftet Veterinary Anesthesia and Analgesia for nogle år siden.

“Mange dyrlæger konstaterer, at dyr har ondt, uden at dyret viser klassiske tegn på smerter – og de kan jo ikke bare spørge dyrene.

Men mennesker er gode til at aflæse ansigtsudtryk, så det virkede som et godt sted at starte. Derfor fokuserede jeg på, om heste ændrer ansigtsudtryk, når de er i smerte ved at sammenligne ansigtsudtrykkene hos heste med og uden smerter,” fortalte hun i forbindelse med projektet til Videnskab.dk.

Hun arbejdede med de såkaldte fem Pain Face-tegn, som du kan læse mere om her.

Det er vigtigt, at hesten har hø til natten

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Natten falder på, og det er tid til at komme i seng. Din hest har nydt dagens sidste servering af hø og er komfortabel i sin rene boks og klar til en god nats søvn. Alt er godt, ikke?

Jo, det er det måske, men hvis du har givet hesten løst hø (uden net eller feeder), så er du måske den eneste af jer to, der har en rigtig behagelig aften. Ifølge irske og skotske forskere kan heste hurtigt indtage bunken med løst hø, og derfor ende med at vente så mange timer på deres morgenmåltid, at det kan påvirke deres helbred.

Foto: Canva

Hesten faster allerede efter 4 timer

“Når heste går mere end fire timer uden mad, faster de teknisk set,” lyder det fra Barbara Hardman, kandidat fra University of Edinburghs Royal School of Veterinary Studies, i Skotland. “At tygge stråfoder er en ‘stærkt motiveret’ adfærd for heste, hvilket betyder, at det er en vigtig aktivitet både for hestens tarmsystem og for dens mentale sundhed.”

Når heste får lov at græsse efter lyst, tygger de typisk omkring 10 til 14 timer om dagen, sagde Hardman under sin præsentation på den 15. konference for International Society for Equitation Science (ISES), der blev afholdt i Ontario, Canada. ”Og det er vigtigt at huske på, at definitionen af “dag” er en hel 24-timers periode og ikke kun dagslyset,” tilføjede hun.

“Det er en almindelig misforståelse at tro, at heste hellere vil tilbringe natten i en stor halmseng end i græsset på marken,” sagde Hardman endvidere. ”Men mere end fire timer i træk uden hø/græs, giver større risiko for mave-tarmproblemer som kolik, mavesår samt udvikling af stereotyp adfærd som krybbebidning eller vævning. Desuden, hvis hestene er sultne nok, og begynder at spiser deres halmseng/madras (halm eller andet strå), er der også en større chance for at de kommer til at indtage deres egen afføring. ”

Når heste skal stå i boksen om natten, kan brugen af ​​slow-feeders imidlertid hjælpe med at forlænge fodringen gennem nattetimerne uden at forstyrre hestenes hvilemønstre.

Studiet

Hardman og hendes team udførte en undersøgelse af nattens adfærd hos fire heste – alle omkring 9 år gamle – under forskellige fodringsforhold, mens de stod i boks om natten. Alle fire heste modtog stråfoder på tre måder:
1. Løst hø på jorden
2. Slow-feeder der bestod af en stor plastbeholder, der fordelte hø gennem stænger på beholderens nederste forside

3. Slowfeeder lavet af en solid plastbeholder med et låg, der faldt gradvist, når hestene trak høet gennem huller i låget. Begge foderautomater var designet til brug på jorden.

Forskerne brugte infrarøde LED-kameraer til at tage fotografier hvert 30. sekund i 17 timer, fra kl. til 15 om eftermiddagen til kl 8 om morgenen i syv dage pr. hest pr. fodermåde. Forskerne evaluerede billederne og lavede adfærdskort, der angav, hvor lang tid hestene allokerede til adfærd som at spise, stå, hvile, ligge, bevæge sig rundt og stå på vagt.

Et net over høet forlænger tiden med stråfoder. Foto: Canva

Resultat

Hardman fandt ud af, at når hestene havde slow-feeders, brugte de 95 til 120% mere tid på at spise/tygge stråfoder (afhængigt af fodermodellen), end når de havde løst hø på jorden. Interessant nok så det også ud til, at de spredte spise-tiden ud i løbet af natten.

Desuden bemærkede Hardman, at når hestene havde løst hø, brugte de 72% mere tid på at søge rundt i deres strøelse, hvilket betød øget risiko for at indtage strøelse/bund og afføring – og i tilfælde med indtag af større mængde halm var der risiko for kolik.

Men længere perioder betød ikke, at heste var så optaget af at spise, at de ikke fik ro, sagde Hardman. Hvileperioder – hvad enten de står eller ligger – var ikke forskellige fra den ene form for fodring til den anden.

“Hvis heste skal stabiliseres på begrænsede foderstoffer, kan slow-feeders bruges til at forlænge fodertider for heste, hvilket potentielt forhindrer indtagelse af strøelse (med risiko for at indtage afføring) eller udvikling af stereotyp adfærd,” sagde Hardman. “Hvis de er på ‘uspiseligt’ strøelse/bund (såsom træspåner, træpiller eller hør), kan dette øge timerne med faste – og føre til en øget risiko for mavesår.”

Kilde: The Horse

Facts om sommereksem

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Sommereksem kan være en særdeles kløende plage og til stor gene for hesten. Det er en lidelse som mange hesteejer i Danmark desværre er bekendt med grundet høj fugtighed og den nemme adgang til sø, vandløb og vandhuller. Vi lister de vigtigste facts om sommereksem nedenfor.

Hvad er sommereksem?

Sommereksem, også kendt som insektbid-sensitivitet, er en allergisk reaktion hos heste over for spyttet fra mitter. Når hun-mitten bider hesten, overføres lidt af mittens spyt for at undgå af blodet størkner, mens mitten suger sit måltid. Det er spyttet, som hestens immunforsvar reagerer allergisk på og derved forårsager kløe hos hesten.

Især heste, der ikke før har været udsat for mitter (importerede heste), kan reagere voldsomt på spyttet.

Hvad er mitter?

Mitter er meget små smyg. Der grå og kun 1-3 mm, så de kan være svære at se i luften. De små bæster kommer i meget store antal som regel ved skumringstiden.

I Danmark er der registreret over 40 forskellige arter af mitter, og de har forskellige tilnavne som knot og gnavpander. Der er mitter i hele Danmark, og de trives bedst i fugtige naturområder, hvor der er søer, vandløb eller moser.

Eksemdækken og fluemaske kan være en stor hjælp for heste med sommereksem.

Hvornår er der mitter?

Heste, der har sommereksem, klør sig voldsomt i perioden med mitter, hvilket er fra april til september – og især ved skumring og daggry.

Symptomer på sommereksem

Berørte heste udvikler små buler under huden som klør – meget. Især langs manen og rundt om haleroden. Hesten vil ofte klø sig så meget på de udsatte steder, at den mister håret og får sår og rifter. Hvis sygdommen foregår over længere tid, kan huden blive tyk og læderagtig.

Diagnosticering

Dyrlægen undersøger hesten for de tydelige tegn nævnt ovenfor. I tvivlstilfælde indsendes hudbiopsi.

Kur og forebygning

Der er ikke nogen kur mod sommereksem, det bedste du kan gøre er at forebygge generne.

  • Tag din hest ind på stald, når der er flest mitter.
  • Sæt net op på foran stalddør og vinduer og andre åbninger for at holde mitterne ude
  • Giv hesten eksem-dækken på, når den er på fold
  • Brug insektfjerner
  • Suppler foderet med Omega3 og Omega6
  • Installer en fane/blæser i stalden. Bevægelse i luften er svært for de små mitter.
  • Begræns kar og baljer med vand. Det stille vand tiltrækker mitter, og det er her de yngler. Skift vandet og rens vandbeholder ofte.
  • Endelig kan binyrebark-behandling komme på tale, især hvis hestene har voldsom kløe og svære hudforandringer.

Studie: Hale-træk kan reducere rygsmerter med op til 80%

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Et let, fast og lige træk i en lettere nedagående vinkel ser ud til at hjælpe hestene til at føle mindre smerte flere kritiske steder langs rygraden, siger fysioterapeut Heli K. Hyytiäinen, ph.d., fra Institut for Klinisk Heste- og Smådyremedicin ved Helsingfors Universitets Fakultet for Veterinærmedicin, Finland. Hvorfor dette er tilfældet, er dog desværre ikke helt klarlagt endnu.

”Vi ved, at de dybe kerne-rygmuskler strækker sig helt ind i haleroden, så dette kan være en måde at lade disse muskler strække sig ud,” siger Hyytiäinen. ”Eller mekanismen kan være via mobilisering af nerverne, som er kendt for at give smertelindring hos mennesker. Vi tror ikke, at teknikken fungerer ved at trække leddene fra hinanden, hvilket kan ske under lignende behandling hos mennesker, hvor fysioterapeuter strækker rygsøjlen. Et kaudalt træk (væk fra hovedet og mod halen) ser ud til at påvirke blødt væv mere og muligvis også nerver.”

Måling af rygsmerter før og efter halestrækning

Hyytiäinen og hendes medforskere brugte trykmålere til at evaluere smertereaktioner hos 11 heste, når dyrene følte pres på seks punkter over ryggen. Dyrlæger havde allerede diagnosticeret hestene (fire varmblods, fire fuldblodskryds, to quarterheste og en appaloosa i alderen 6 til 29 år) med forskellige grader af rygsmerter og mindre halthed.

Forskerne bemærkede, hvor meget pres hestene ville acceptere, før de viste en adfærdsmæssig smertereaktion, såsom muskeltrækninger, opspærrede øjne eller tilbagelagte ører. Derefter trak forskerne forsigtigt i hver hests hale tre gange i en 30-graders vinkel ned fra lodret, direkte bagud, med den nøjagtige kraft på 4,5 kg. Hvert træk varede i 20 sekunder med en hvile på 10 sekunder mellem hvert træk. Derefter brugte de trykmåleren igen på de samme seks punkter langs ryggen for at se, om hestene opførte sig anderledes.

De fandt ud af, at hestene viste smertelindring ved hvert testet punkt på ryggen efter det kaudale træk. Hestene havde størst fordel af brystområdet – den del af ryggen over ribbenene, der understøtter en sadel – med 83% forbedring. Smertelindring i bækkenområdet var forbedret med 52% og lændeområdet med 50%.

Kun fagfolk har den rette baggrund og forståelse til at kunne foretage haletræk på heste

Spændende og overraskende, men skal ikke prøves derhjemme

Sådanne væsentlige ændringer kom som en overraskelse ifølge Hyytiäinen. Dette betyder dog ikke, at hesteejere skal begynde at trække i deres hestes haler for at lindre rygsmerter.

”Jeg foreslår ikke, at folk skal trække deres hestes haler nogensinde – og især hvis hestens ryg er smertefuld,” sagde hun. ”Tværtimod … denne metode skal kun bruges af en uddannet professionel, en fysioterapeut, der har den rette forståelse af hele hestens situation og har færdigheder til at anvende teknikken sikkert og korrekt. Der er mere ved det – end bare at trække  i halen på en hest. ”

Derudover, selvom disse resultater er opløftede, anbefaler Hyytiäinen, yderligere undersøgelser for bedre at forstå mekanismerne bag resultaterne, får man overhovedet kan tale om, at proceduren er sikker og effektiv.

Kilde: The Horse

Læs mere om forsøget her

Når heste og hunde mødes

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Hvalpen skal møde hesten for første gang

At introducere en hvalp for heste går generelt nemmere end med voksne hunde, fordi hvalpe ikke har nogen forudindtaget holdning til de store dyr.

Der er dog nogle ting, du som hunde- og heste-ejer skal være opmærksom på:

  • Små hunde har større risiko for at blive overset af hestene i de områder, hvor deres synsfelt er indskrænket.
  • Hvalpe har ikke en frygt for heste, selv om de er meget større end dem selv. Det betyder muligvis også, at de ikke har tilstrækkelig respekt for dem – og det kan medføre farlige situationer.
  • Hvalpe er sprængfyldt med energi, og det kan være irriterende for utålmodige heste.
  • Unge hunde har brug for tid til at moderere styrken af ​​sit bid, og de har meget skarpe tænder, når de er hvalpe.

Opdragelse er vejen frem

Netop på grund af overstående punkter, så skal du ikke bare slippe din hvalp fri blandt hestene og lade dem klare sig selv.

Begynd i stedet med at have din hund i snor, når hestene er I nærheden.   

En drømmestart på mødet mellem hest og hund er at introducere de to til hinanden, når din hest er i sin boks – så er der en vis adskillelse mellem dem, men de kan stadig snuse til hinanden.

Du kan lade hesten kigge ned mod jorden for at sige hej til hvalpen eller løfte hunden op til hestens hoved.

Hvis du har flere heste, så begynd med at introducere hunden til den mest rolige.

Gode tips 

  • Beløn god opførsel – både hest og hund.
  • Inden hund og hest skal møde hinanden, så lad dem vænne sig til hinandens dufte ved hjælp af et tæppe eller nogle af deres ting.
(Foto: Canva)

Lad lydighedstræning blive en leg

I takt med at din hest og hund bruger mere og mere tid sammen med hinanden – og du stadig har hunden i snor, så kan du skrue op for deres fysiske kontakt.

For eksempel kan en person trække med hesten, mens du har går med hunden ved siden af. Væn også gerne din hund til at følge med, når du skal klare de praktisk gøremål i stalden. Hundesnoren kan du have rundt om din hofte, så din hvalp ikke løber væk.

Selv om du sikkert allerede går til lydighedstræning med din hund, så kan du med fordel arbejde videre med disse kommandoer i stalden. ”Sit” og ”bliv” gælder også, når I er ude blandt hestene.

Målet er, at når din hund er fuldvoksen, så ser den det som en naturlig del af hverdagen at opholde sig blandt heste. Og omvendt så vil hestene føle, at din hund altid er velkommen og ikke er et irritationsmoment.

De kan ikke lide hinanden – hvad gør jeg så?

Det hører heldigvis til sjældenhederne, men det kan ske, at hund og hest ikke kan enes. Her er rådet: Giv ikke op. De vil muligvis komme til at holde af hinanden med tiden.

I mellemtiden så sørg for, at de har rum til at kunne være for sig selv. Dermed undgår du stress og unødig aggressivitet.

Læs meget mere om hunde og heste på FEI, hvor du også kan få tips til processen, hvis du har en voksen hund, der skal møde heste for første gang.

Selskabshesten kræver også pleje

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt.

Hvad er en selskabshest?

Ordet afslører det faktisk: En selskabshest (eller pony) har til formål at holde en anden hest ved selskab. Baggrunden for dette er muligvis, at selskabshesten ikke længere er egnet til andet.

– Det skyldes tit, at dens fysik ikke er i top, eller at den er blevet gammel, fortæller dyrlæge Lisa Mihsler-Kirsch til Reiterrevue. Det har den konsekvens, at disse heste kan købes for næsten ingen penge eller sågar bliver givet gratis væk.

Er nogle racer bedre egnet til jobbet end andre?

Faktisk ikke. Selskabsheste kommer i alle former, højder og racer, men man ser mest hopper og vallakker. Hingste er ikke altid de bedste roomies for andre heste.
Hvilken selskabshest der passer til din hest, kommer an på, hvordan deres dagligdag er udformet.

– For eksempel er heste, der ikke kan tåle græs, ikke egnet til at gå på folden dagen lang, fastslår Mihsler-Kirsch. Det betyder, at Shetlandsponyer, der tit bliver tilbudt en tilværelse som selskabspony, måske ikke altid passer til jobbet.

Skal en selskabshest passes?

En afslappet tilværelse på folden kan da ikke kræve særlig meget af heste-ejeren? Jo, du skal være indstillet på, at hvis du anskaffer dig en pony eller hest, der skal bruges som selskab, så kræver den præcis lige så meget tid og pleje, som alle andre heste. Også selv om den hverken skal rides eller bruges til andre aktiviteter.

Hovene skal beskæres af smeden, pelsen skal plejes, og sår skal have den nødvendige behandling.

– Hvor meget opmærksomhed din selskabshest har brug for er afhængig af, hvilken sundhedstilstand den er i. Ofte har ældre heste brug for særlig omsorg, siger Mihsler-Kirsch.

Forskning: Hestens adfærd i stalden, har betydning i ridningen

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Du kender den hest, der vender enden til, når du nærmer dig, eller lægger ørene ned ad nakken, når den kigger ud over boksen. Nogle ryttere vil sige: Jamen den er helt fin under ridning, eller at det bare er en af de heste, der altid er lidt sur. Enkelte vil måske slet ikke opdage, at den er sur eller gnaven. Men nogle ryttere vil måske stoppe og sige: Vent lidt, vil hesten egentlig gerne rides, lige så meget som jeg gerne vil ride?

Og det er overvejelserne fra den sidste gruppe af ryttere, der passer med et nyt studie af franske forskere. Alice Ruet, PhD, det Franske Institut for Horse and Equitation (IFCE) i Saumur, Frankrig og hendes team har i et studie kunne se en kobling mellem dårlig adfærd/velfærd i stalden og dårlig adfærd under sadlen. Ydermere ser det også ud til, at førstnævnte har indflydelse på, hvor let hesten er at ride og sandsynligvis også på dens præstation.

43 heste deltog i forsøget
I undersøgelsen blev 43 klinisk sunde og raske varmblods rideheste observeret i en fransk stald, hvor de var opstaldet i bokse, når de ikke var ude at arbejde, bortset fra en times foldtid om ugen. Forskerne overvågede hestene i stalden for dårlig adfærd/velfærd – som aggression mod mennesker, deprimeret udtryk med kun lidt interesse i sine omgivelser eller anspændt og i alarmberedskab. De bad også hestenes normale ryttere om at besvære et kort spørgeskema om hestenes opførsel under sadel.

Forskerne udvalgte derefter 30 heste, der blev redet af en professionel rytter uden viden om hestenes adfærd i stalden. En måleenhed blev placeret på hest og rytter for at samle informationer omkring bevægelser under rideturen.

Dårlig adfærd i stalden gav mindre behagelig ridetur
Der blev fundet iøjnefaldende sammenfald mellem hestenes opførsel i stalden og deres opførsel under sadel. Eksempelvis viste heste, der var aggressive i stalden, tendens til konfliktadfærd (som at bukke) under rytter. Heste med unoder som krybbe-bidning var mere stressede under sadel (viste sig som høj haleføring). De heste, der virkede uinteresseret eller deprimerede i stalden, var mere modvillige til at gå frem i ridningen. Og dem der var overopmærksomme i stalden, havde større sandsynlighed for at være alarmeret eller anspændt under rytter.

Ydermere viste Måleenheden (IMU), at heste som havde dårlig adfærd/velfærd i stalden, også var mindre behagelig at ride på. Måleenheden afgav data på hesteryggens op-og-ned bevægelse og derfor også rytterens bevægelser i sadlen.

En ond cirkel
Resultatet af undersøgelsen viste altså, at hestens adfærd og velbefindende i stalden hang sammen med hestens præstation under rytter. Om det var fordi, hesten var ulykkelig i stalden, at den tog det med i ridningen, eller om det var fordi, hesten var træt af ridning, at den blev sur i stalden, kunne forskerne ikke konkludere, men sandsynligvis er det en ond cirkel.

”Dårlig adfærd og velfærd i stalden bliver ofte bagatelliseret. Folk tænker ofte, at det ikke betyder noget, hvis de altså overhovedet opdager det. Selv nogle professionelle hestefolk opdagede ikke tegn på dårlig trivsel i stalden. Så jeg tror, at det er virkelig vigtigt, at ryttere på alle niveauer lærer at anerkende/diagnosticere tegn på dårlig trivsel/velfærd fra de mest tydelige som aggressioner til de mere skjulte, hvor hesten er tilbagetrukket og måske trist. Det er nødvendigt, at man forstår, at det er et tegn på dårlig trivsel og ikke bare hestens personlighed,” siger Alice Ruet.

Kilde, og mere om undersøgelsen kan læses her:
Thehorse.com

Skader i forbindelse med opstaldning kan forebygges

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Selv om man gør alt for at passe på sin hest, så kommer hesten en gang indimellem til skade. Det kan være på folden eller under ridning – men det kan også være i stalden. I forbindelse med implementeringen af hesteloven, er der sat fokus på at bygge og udforme hestestalde, så risikoen for skader minimeres. Undersøgelser fra udlandet og interviews med rideskoler og inventarfirmaer i Danmark gør det muligt at liste de mest almindelige skader i stalde, og hvor hyppigt de forekommer.

I artiklen nedenfor fra SEGES/Landbrugsinfo, kan du læse meget mere om skader i hestestalde, herunder hvilke skader der oftest forekommer, hvordan de kan forebygges, og hvad man skal være særligt opmærksom på ved byggeri.

Læs artiklen: Skader på heste i forbindelse med opstaldning

Kom med kiropraktoren på arbejde

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Faglig viden.

I en serie på tre har dyrlæge og hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg gennemgået hestens skelet, men i den nyeste video i vores premiumarkiv, viser Tone, hvordan en kiropraktik behandling af hesten foregår, ligesom hun kommer med gode forslag til øvelser, du selv kan træne med din egen hest.

Hele indslaget kan ses i linket nedenfor (Premium):

Se Kiropraktik: Behandling af hesten

Et lille klip fra indslaget – Kiropraktik: Behandling af hesten

Konkurrence – vind udstyr til hesten

I forbindelse med vores serie om hestekiropraktik, kan du deltage i en konkurrence og vinde lækkert Zibrasport Equest udstyr til din hest (Fleece, hood og underlag.

Klik her for at deltage i konkurrencen.

Poll

Har du haft kiropraktor til din hest? Svar her

Vil du vide meget mere? Se også:

Hestens skelet: Gigtforandringer og kissing spines (3)

Hestens skelet: Låsninger og betændelsestilstande (2)

Hestens skelet: Korsled, ryg og hals (1)

Mød hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg


Heste vil helst håndteres af kvinder

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Faglig viden.

En undersøgelse foretaget af forskere på Sydneys Universitet, antyder, at heste, der bliver håndteret af mænd, er vanskeligere at indfange på folden, og de er betydelig mere i forsvarsposition, end når de håndteres af kvinder.

Hestenes forskellige reaktioner på mandlige og kvindelige ryttere/trækkere, tyder på, at køn er en vigtig faktor, når man ønsker at forstå hestens adfærd. Dette rapporterer Ashley Anzulewic og hendes kolleger fra Universitetet i Sydney i et studie. Hestens reaktion kan have velfærdsimplikationer, fordi hestevelfærden påvirkes af interaktionen mellem hest og rytter.

Hestenes forskellige reaktioner på mandlige og kvindelige ryttere/trækkere, tyder på, at køn er en vigtig faktor, når man ønsker at forstå hestens adfærd.

Undersøgelsen i praksis
Forskerne satte sig for at undersøge rapporterede forskelle i hestens adfærd, når de blev håndteret af kvinder eller mænd. De undersøgte hestenes tillid, arbejdsvilje og reaktion på berøring. De baserede deres fund på data leveret fra undersøgelser af 1420 heste via ”Equine Behavior Assessment and Research Questionnaire (E-BARQ)”, en løbende, online global undersøgelse af hesteejere og hestepassere. Spørgeskemaet inkluderer demografiske forespørgsler om respondentens køn, og hvor ofte deres hest er blevet redet eller håndteret af kvinder og mænd. Derefter samles observationer af hestens opførsel fra jorden og under sadlen eller forspændt en vogn.

– Ved hjælp af E-BARQs liste med 97 spørgsmål viste den aktuelle undersøgelse forskelle i hestens adfærd, når de blev redet eller håndteret fra jorden i relation til rytterens køn, fortæller forskerne.

Heste, der blev håndteret af mænd, blev rapporteret som værende betydeligt sværere at fange og betydeligt mere forsvarsberedte, når de blev indfanget.

I hænderne på kvinder viste hestene sig at være væsentligt mindre tilbøjelige til at trække i tøjlerne eller kaste hovedet end heste, der blev håndteret oftere af mænd.

Forskerne diskuterede deres fund: – Vores resultater viser, at sandsynligheden for menneskelig social tillid mindskes, når håndtering bliver fortaget oftere af mænd. Omvendt blev hestene mere håndterbare, når det var mænd, som håndterede hestene.

Kvinder er mindre skræmmende
Den måde kvinder nærmer sig heste på, sker i en lettere og mere rytmisk gang, end det er tilfældet for mænd. Det reagerer hestene positivt på. Undersøgelser har antydet, at den rette måde at nærme sig en hest er i en 45-graders vinkel og med en langsom gang. Den større skridtlængde og faste gang, som de fleste mænd nærmer sig hesten med, kan forklare, hvorfor heste håndteret af mænd er mere tilbøjelige til at blive rapporteret som svære at fange.

Det kan antages, at tilliden hos disse heste måske er blevet kompromitteret på et eller andet tidspunkt i deres liv, så de mangler menneskelig social tillid. – Det er også muligt, at den rapporterede defensive adfærd hos hesten, er svar på de mere utvetydige og faste holdning, man oplever hos mænd. Så hestens forsvarsparate adfærd overfor mænd, afspejler en øget årvågenhed eller hestes medfødte flugtadfærd.

Heste under rytter
Også under sadel observerede forskerne en forskel på mandlige og kvindelige ryttere. Heste redet af mænd var betydeligt mindre tilbøjelige til at trække i tøjlerne eller kaste med hovedet. – Det skyldes måske, at mænd ofte er fysisk stærkere end deres kvindelige kolleger, og derfor udøver større tøjlespænding, hvilket kan resultere i mindre hovedkast fra hesten. Forskelle i tøjlespændinger, der udøves af mandlige og kvindelige ryttere, ville være et interessant område for yderligere forskning, tilføjede undersøgelsesteamet. Det er sandsynligt, at mandlige og kvindelige ryttere reagerer forskelligt, når deres heste trækker i tøjlerne eller kaster hovedet. Mere hårdhed og straf i uddannelsen af heste er betragtes traditionelt som karakteristisk for maskulinitet mere end kvindelighed.

Forskerne filosoferer også over, hvorvidt heste, der håndteres jævnligt af mænd, bliver lettere at håndtere og omgås, og det kan have betydning for sikkerheden i omgangen med hestene.

Yderligere forskning med fokus på at finde en balance mellem tillid og håndterbarhed vil derfor være interessant, mener forskerne.

Kilde: Horsetalk (Anzulewicz, A.; Fenner, K.; Hyde, M.; Heald, S.; Burattini, B.; Romness, N.; McKenzie, J.; Wilson, B.; McGreevy, P. The Impact of the Sex of Handlers and Riders on the Reported Social Confidence, Compliance and Touch Sensitivity of Horses in Their Care. Animals 2021, 11, 130.)

Mød hestekiropraktor og dyrlæge Tone Lygren Troldborg

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Faglig viden.

I en serie på fem afsnit ser vi nærmere på hestens skelet, og hvordan man kan hjælpe hestens funktionalitet og velbefindende gennem hestekiropraktik. Serien er lavet i samarbejde med Tone Lygren Troldborg fra Equi–Librium Hestekiropraktik, og det første afsnit giver en lille introduktion til hvem Tone er, hvordan hun kom igang med kiropraktik – og ikke mindst hvorfor hun synes, hun har verdens bedste job.

I næste uge ser vi nærmere på hestens skelet, hvor Tone gennemgår hestens korsled, ryg og hals

Se afsnittet Mød hestekiropraktor Tone Lygren Troldborg her
(kræver Premium Medlemsskab)

Nedenfor kan du se et lille klip:

Poll – har du haft en hestekiropraktor til at se på din hest?

SVAR HER

Vi undersøger: Din hests foldvaner

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Faglig viden, Zibrasport.

Vi er nok alle enige om, at det er vigtigt for hesten at komme på fold hver dag, men hvor meget hesten kan komme ud afhænger ofte af plads, problematikker som muk og forfangenhed m.m.
Vi har lavet en lille undersøgelse, hvor vi prøver at få et lille overblik over danske hestes foldvaner. Vi håber, I vil bruge ca. 1 minuts tid på at besvare skemaet, og vi vil derefter samle op på de indkomne svar i en efterfølgende artikel 🙂
På forhånd tak for hjælpen.

UNDERSØGELSEN ER AFSLUTTET

(Alle besvarelser er anonyme)