Karina Nymark er blogger hos Riders NOTEBOOK, men hun er også faguddannet foderkonsulent og hestekonsulent, og så har hun en hest med mavesår i rød del, der har været svær at medicinere rask.
Hun er nu ude med fjerde indlæg i sin mavesårsguide – denne gang med fokus på tilskudsprodukter der indeholder havreolie. Der er mange gode ideer og spændende produkter på markedet, når det kommer til både forebyggelse og efter medicinering. Men hvad siger forskningen?
Læs hele blogindlægget ved at klikke på billedet nedenfor:
Vil du vide mere om hvad mavesår hos heste er, hvad det kommer af, og hvordan man kan forebygge det, så har vi en spændende videoserie med Nanna Luthersson – en af de førende dyrlæger på området. Se alle videoerne i slideren nedenfor.
Ud fra evolutionære standarder var det ikke længe siden, at heste strejfede frit rundt med meget lidt eller ingen menneskelig interaktion. Deres domesticering for 5.000 år siden er blot et lille nedslag i tiden sammenlignet med resten af deres historie, der spænder over titusinder af år, ifølge to italienske adfærdsforskere.
Så når vi tænker på sportsheste i dag, herunder transport i lastbiler og flyvemaskiner, opstaldning i bokse, nye heste-bekendtskaber på daglig basis, og iført udstyr fra hoved til hov, mens de bærer ryttere over spring eller traver diagonalt over dressurbaner, så er det langt fra den naturlige hest, som disse dyr var for (relativt) kort tid siden, lyder det fra forskerne.
”Derfor skal vi, selv på det højeste konkurrenceniveau, have hestenes etologiske overvejelser for øje,” siger Emanuela Dalla Costa, DVM, PhD, Dipl. ECAWBM, en certificeret dyreadfærdsspecialist ved Università degli Studi di Milanos afdeling for veterinærmedicin i Italien.
Dalla Costa og forsker Barbara Padalino, DVM, PhD, lektor i dyrevidenskab ved Bolognas universitets afdeling for landbrugs- og fødevarevidenskab, var gået sammen for at tale om de etologiske behov hos alle heste, inklusive sportsheste på højt niveau, under den 2. konference af Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt 11. september 2021 i Schweiz.
Selv konkurrenceheste er stadig, etologisk set, heste fra stepperne
Som hesteejere har vi fjernet mange af hestenes primære årsager til bekymring ved at beskytte dem mod rovdyr og give dem et sikkert miljø til deres føls opvækst. Men det ændrer ikke på hestenes grundlæggende natur: Deres prioriteter inkluderer stadig deres sikkerhed og behovet for at reproducere og passe på deres føl, uanset deres reelle udfordringer, lød det fra Dalla Costa på konferencen.
“Heste, der holdes i stalde, er beskyttet mod rovdyr, og de får tilstrækkelig føde og husly mod vejr og vind,” forklarede Dalla Costa. ”Men på den anden side står de over for nye udfordringer i deres hverdag. Og vi bør altid tage i betragtning, at de stadig har nogle [medfødte] reaktioner på miljøfaktorer. Og de kan opfatte disse faktorer som farlige for dem – selv hvis vi mennesker ved, at de ikke er det.”
Flokken er ensbetydende med sikkerhed og tryghed for heste. Foto: Canva
Floklivet
Et primært etologisk behov for heste er at leve i grupper, udtalte forskerne. De søger kammeratskab, sikkerhed og hierarki i en stabil flok af velkendte heste.
Uden det kan heste føle sig stressede og på en måde fortabte.
”De flyttes fra et sted til et andet; de går i overfyldte arenaer med mange uforudsigelige stimuli; de bliver flyttet fra en stald, hvor de kender hestene, til et andet sted, hvor de møder heste, de ikke kender, og folk, de ikke kender,” sagde Dalla Costa og talte specifikt om konkurrenceheste.
Det betyder ikke, at heste ikke skal være involveret i konkurrencesport,” forklarede hun. “Det betyder snarere, at folk skal genkende disse behov og forsøge at imødekomme dem og forberede hestene omhyggeligt – med viden og medfølelse – på det liv, de kommer til at leve.”
Gensidig pleje
Allogrooming – pleje af hinanden – er et relateret, kritisk etologisk behov, sagde Padalino. “Heste er sociale dyr, og de har brug for allogrooming, som giver dem mulighed for at danne et fysisk forhold,” sagde hun.
Heste bør ideelt set have lov til at soignere andre heste. “De er heste, og de skal leve et hesteliv, ikke kun lukket inde i boksen uden mulighed for at interagere med nogen.”
Men hvis det ikke er muligt, bør ryttere bruge tid på at strigle deres heste hver dag – med fokus på manken, hvor heste har en tendens til at gnubbe hinanden. “Jeg har lavet en undersøgelse af det, og det fungerer i det mindste som en erstatning, og det kan endda styrke dit forhold til din hest,” sagde hun.
Græsning, tygning og udforskning
I et naturligt miljø bruger heste minimum 55-60% af hver dag på græsning. Så det mindste, vi kan gøre for vores heste, inklusive sportsheste på topniveau, er at sikre, at de bruger mindst 55 % af deres tidsbudget på at spise foder, sagde Padalino.
Mens folk – især i elitesport – normalt overvejer næringsindholdet i deres hestes foder meget detaljeret, glemmer de ofte den anden komponent, der repræsenterer et stort etologisk behov: tyggetid.
“Det er klart, at vi har brug for hø eller græsgange,” sagde Padalino. “Det er nøglen til at nå de 55 %.”
Heste har også et stærkt drive til at udforske deres omgivelser, tilføjede Padalino. “Heste er nysgerrige; det er et reelt behov,” sagde hun. “De skal udforske miljøet, selvom det kun er rampen på varevognen, før de læsser. Bare giv dem tid til at udforske.”
Hestens flugtinstinkt er dybt rodfæstet i alle dens reaktionsmønstre. Foto: Canva
Frygt og flugtsvar: Det er ikke hestens skyld!
Fordi heste er et byttedyr, har de udviklet sig til at reagere hurtigt på potentielt farlige stimuli, så meget, at blandt alle husdyr – inklusive køer og grise – har heste udviklet den største amygdala (på dansk mandelkernen), det lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner.
“Således er det klart, at domesticeringsprocessen … ikke har slukket medfødte biologiske flugtresponser,” forklarede hun. “Dette er meget vigtigt …, og du bør altid tage med i betragtning, at selv i 2021, hvis din hest føler sig i fare, vil den sandsynligvis reagere med flugt.”
Selvom du kan reducere flugtadfærd med træning, kan du ikke eliminere det fuldstændigt,” tilføjede hun. “Dette kan nogle gange føre til ulykker, som ofte anses for af andre og af hesteejere, at være hestens skyld og forårsaget af hestens ‘uforudsigelige adfærd’.”
Tag-hjem besked
Heste har dybt indgroede biologiske og etologiske behov, som ikke er forsvundet gennem domesticering. Når hjemmelivet, herunder ledelsesstile og konkurrenceplaner, ikke opfylder disse behov, kan det føre til kompromitteret velfærd og udvikling af uønsket adfærd eller stereotypier (f.eks. vævning, krybning), sagde Dalla Costa og Padalino.
At have de etologiske behov med i deres overvejelser kan gøre hestefolk mere opmærksomme på deres betydning for heste samt vende sig mod videnskaben for at finde løsninger, der vil hjælpe heste med at leve et bedre liv gennem forbedret ledelse og træning.
De store messehaller var fyldte af glade besøgende og handlende ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, og der var travlt på alle stande for udstillerne. Vi mødte Sandie Kjær fra Healthy Horse (Spa, rekreation, genoptræning for heste), der demonstrede det prisvindende dækken fra Bemer på 21-årige Pikachue, der var med på messen til det særlige formål.
Det kræver naturligvis lidt af en hest at stå model i de travle haller under kåringen, men som det kan ses på videoen nedenfor, så tog den ældre herre postyret i stiv ‘arm’.
Hvad er et Bemer-dækken
Mens Pikachue poserede for vores kamera kunne Sandie fortælle, at det særlige ved Bemer-dækkenet er, at det øger mikrocirkulationen (blodcirkulationen) i hele kroppen vha. det unikke Hertz signal, det udsender. Bemer teknologien skaber dermed et øget flow i blodårerne, så transporten af bl.a. affaldsstoffer, ilt og næringsstoffer optimeres, hvilket er godt for kroppen. Du kan læse meget mere om Bemerdækkenet her
Har man en hest, som falder ind eller ud af volten, kan det gøre det virkelig svært at ride selv helt grundlæggende figurer som cirkelvolter, volter og ride ad midterlinjen. Og det kan også være problematisk, når man springer eller rider ude. Hvad betyder det, at hesten ”glider” eller ”driver” ud af volten – falder ind eller ud af volten?
I det væsentlige refererer det til en hest, der ikke går ligeudrettet. Den vil nogle gange falde indad eller udad, når man forsøger at lave en vending, cirklevolte eller endda ride ligeud. Hvis man havde et fugleperspektiv af hesten, ville skuldre og bagpart ikke følge det samme spor. Man siger også, at hesten ”falder ud over skulderen”.
Dette er især almindeligt hos uerfarne heste, såvel som meget smidige heste. Det er normalt mere tydeligt på den ene volte. Og hos uerfarne eller vanskelige heste kan man opleve, at de glider ud mod barrieren for at tage støtte der, eller de ikke kan følge voltesporet på cirkelvolter.
Sådan rettes det
For at hjælpe med at få hesten til at gå lige mellem hånd og schenkel, skal man tænke over, hvilken vej hesten glider ud til. Lad os antage, at hesten glider ud mod højre, når du rider på venstre volte. Med andre ord, glider hesten udad på venstre volte. Dette er normalt fordi de falder ud gennem højre skulder (hvis de gled indad på cirklen, ville det blive kaldt at falde ind). Det føles normalt lidt som om skulderen “buler” under dig i stedet for at blive under hestens krop. For at forhindre dette begår de fleste ryttere den fejl at bruge mere venstre (indvendig) tøjle for at prøve at rette hesten op. Men hvad dette rent faktisk gør, er at det drejer hestens hoved og nakken mere til venstre, hvilket efterlader den problematiske skulder endnu mere til højre end før. Nu er ”udfaldsproblemet” endnu værre. Så det man faktisk skal gøre, er at tage mere kontakt på højre tøjle. På den måde vil man placere hestens hoved og nakke midt for hestens bryst, så skulderen bliver mere på det rigtige spor.
Det lyder måske svært, men det giver mening, når man tænker over det!
Udover at tage mere kontakt/støtte på den udvendige tøjle, skal man også lave en “væg” med sine udvendige hjælpere (hånd og schenkel), så hesten ikke går sidelæns. Tænk på dine hjælpere; hænder, schenkler og sæde, som en kasse du lukker omkring hesten.
Hvis hesten falder indad gennem venstre skulder i eksemplet ovenfor, ville alle hjælpere skulle tages i brug, omvendt. Man skal dog stadig altid ride fra indvendig schenkel til udvendig hånd.
Brug benene
Det er også vigtigt, hesten reagerer godt på schenklerne. Nogle heste har tendens til at falde ind eller ud af volten, fordi de “læner sig” mod rytterens schenkel. Det vil sige, at når man lægger det indvendige eller udvendige ben til hesten, går de ind i det i stedet for at bevæge sig væk fra schenklen. Hvis din hest reagerer sådan, er det afgørende at få lavet en masse arbejde for at lære hesten at reagere korrekt og hurtigt på dine schenkler.
Modelfoto: Canva
Øvelser til ligeudretning:
For at hjælpe din hest med at være lige, er der et par øvelser, du kan prøve. 1. En af de mest populære øvelser er at ride i firkant. Det opmuntrer rytteren til at bruge de udvendige hjælpere frem for de indvendige, og hjælper hesten til at respektere hjælperne. I stedet for en cirkelvolte, rid en 20-meter firkant, med det formål at ride en ret vinkel i hvert hjørne ved at lukke dit udvendige ben og tøjle og bevæge hestens skuldre næsten, som om du er på vej til at lave en pirouette. Start i skridt, før du prøver i trav og galop.
2. At lave en schenkelvigning på cirkelvolten er en anden måde, hvorpå man kan understøtte, hesten arbejder mellem hånd og schenkel via den konsekvente bøjning. Hesten skal engagere sin bagpart og flytte skuldrene, samtidig hjælper det med til at hesten forstår kravet fra rytteren om at flytte sig væk fra schenklen (ikke alene frem, men også til siden). Øvelsen strækker og smidiggør hestens muskler, hvilket gør det lettere for hesten at bevæge sig lige og ensartet i fremtiden.
For heste, der falder ud af volten, vil det være fordelagtigt at lave schenkelvigning til den modsatte side. Så, falder hesten ud til højre side (ud over højre skulder) skal man lave schenkelvigningen til venstre for at forbedre ligeudretningen.
3. Versade kan være rigtig nyttige øvelser til ligeudretning. Du kan ride dem på lige linjer såvel som på cirkelvolte for at øge din hests smidighed og styrke. Det har den store ekstra fordel, at det øger rytterens evne til at kontrollere hestens skuldre med præcision og hjælper med at forstærke ideen om at ride fra indvendig schenkel til udvendig tøjle.
Heste mister så mange elektrolytter gennem deres sved – selv når du ikke ser dem svede – at de risikerer at trække elektrolytter fra muskelceller for at erstatte det tabte. Heldigvis ser det ud til, at man ved at “forbygge” med elektrolytter kan beskytte hestene mod sådanne tab, siger et hold af canadiske forskere.
Heste mister store mængder natrium, kalium og klorid, såvel som mindre mængder magnesium og calcium, gennem deres sved. I modsætning til menneskesved inkluderer hestesved større mængder af disse elektrolytter, end hvad der findes i blodet. Det betyder, at for at skabe denne relativt koncentrerede sved, skal hestes kroppe trække betydelige mængder ioner ud af blodet. For at forhindre, at de løber tør, dykker hestene ned i de cellulære reserver i skeletmuskulaturen og andet blødt væv, lyder det fra forsker Michael Lindinger, PhD, formand for The Nutraceutical Alliance, i Burlington, Ontario.
Sporing af fremhævede elektrolytter
I en række undersøgelser har Lindinger og hans team fulgt radioaktive elektrolytters veje gennem hestenes kroppe for at se deres rejser fra det tidspunkt, hvor opløsningen kommer ind i maven. De lave mængder af radioaktive grundstoffer er ikke skadelige for hesten, men de fungerer som en markør, der gør det muligt for forskerne at følge de stier, elektrolytterne tager gennem kroppen.
I deres seneste undersøgelse arbejdede holdet med fire hopper ejet af University of Guelph i alderen fra 5 til 12 år, inklusiv en fuldblodshest, en varmblodshest og to heste af blandede racer. De trænede hestene til at arbejde på et løbebånd.
Cirka tre timer efter deres morgenmåltid fik hestene et radioaktivt stof, der gjorde det muligt for forskere at måle væske omkring muskelceller. En time derefter modtog de enten vand eller en elektrolytopløsning indeholdende radioaktivt natrium og/eller radioaktivt kalium i en af tre mængder: 1 liter, 3 liter eller 8 liter (1/4, 3/4, eller 2 gallons, henholdsvis). En time senere arbejdede hestene på det indendørs løbebånd, foran en blæser, til omkring 50 % af deres fulde kapacitet – bestemt ud af deres respiratoriske iltoptagelse og hjertefrekvens. Alle hestene fik alle behandlingerne med en pause på to til tre uger imellem.
Sveden fordamper næsten lige så hurtigt, som den kommer ud af huden. Foto. Canva
Tilskud betød mindre væske- og elektrolyttab
Forskerne fandt ud af, at når hestene fik elektrolyttilskud før træning, mistede de mindre væske og færre elektrolytter under træning og restitution sammenlignet med, når de blot fik vand før træning.
Hestene fortsatte med at svede med regelmæssige hastigheder – målt via svedopsamlingsbånd – og analyser viste, at sveden inkluderede høje niveauer af elektrolyt ioner. På trods af disse tab var tilskud af elektrolyt før træning forbundet med god genopfyldning af ionerne i og omkring muskelcellerne inden for to timer efter tilskud. De supplerede heste kunne arbejde betydeligt længere på løbebåndet end dem, der fik vand alene.
Resultaterne indikerer, at det at give et afbalanceret elektrolyttilskud før træning eller rejse kan hjælpe med at opretholde væske- og ionbalancen i hele kroppen og samtidig understøtte muskelfunktionen på trods af intens svedtendens, siger Lindinger.
Sved sker – selv når hårlaget er tørt
Folk er ikke altid klar over, hvor meget deres heste sveder – primært fordi sveden fordamper næsten lige så hurtigt, som den kommer ud af huden. Fordi hestens kropsvarme udvindes ved at bruge denne energi til at fordampe svedvæsken, undervurderer ejere og ryttere ofte mængden af væske og elektrolytter, som heste mister.
“Folk undervurderer groft, hvor meget sveden en hest udsættes for,” siger Lindinger til The Horse. ”Så selv når vi ikke bemærker, at der er sved, der forlader hesten eller drypper af hestens hud, taber hesten stadig en enorm mængde væske. Hesten kan tabe omkring 5 liter (1 1/4 gallons) væske i timen, inklusive 4 liter fra huden og en anden liter fra luftvejene, og det ville vi ikke engang bemærke.”
At se sved dryppe af en hest betyder ikke, at kølesystemet fungerer bedre, tilføjer han. “Høje kropstemperaturer som følge af træning, varmeeksponering og transport resulterer i meget høje svedhastigheder, der kan overstige fordampningshastigheden, og det er fordampningen af sved, der giver den kølende effekt,” forklarede han. ”Sveden, der drypper af hesten, giver desværre ikke en kølende effekt, og sveden går tabt for ingenting. Sveden ender bare med at blive produceret i overskud.”
Hesten kan lære at drikke vand med elektrolytter. Foto: Canva
Vand er ikke nok: Hvorfor ioner betyder noget
Vand alene er ikke tilstrækkeligt til at rehydrere heste ordentligt, lyder det fra forskeren. Mens heste kan få elektrolytter fra deres omgivelser (foder og strå), har sportsheste brug for yderligere tilskud. Fordi de taber flere elektrolytter i deres sved, end mennesker gør, er det endnu vigtigere, at sikre sig at heste får den elektrolytbalance, de har brug for.
Selvom elektrolyttilskud efter fysisk anstrengelse kan være nyttigt, afslører undersøgelsen, at tilføjede elektrolytter forud for intens svedtendens kan opveje elektrolyttab i det bløde væv, hvilket fører til bedre sundhed og ydeevne.
Mange heste kan ikke lide smagen af elektrolyt-suppleret vand, men de kan tilpasse sig det, tilføjer Lindinger. Ved langsomt at introducere elektrolytter i lave doser og opbygge over tid – uden for højintensive træningsperioder – kan heste lære at drikke opløsningerne før træning og rejser.
“Jeg har observeret, at ryttere ofte antager, at dårlig opførsel under opsadling er normalt for heste, men jeg har erfaret, at sur og gnaven adfærd ofte forsvinder efter vellykket behandling af muskel- og skeletsmerter,” fortalte Sue Dyson, VetMB, PhD, Storbritannien, til kolleger ved 2021 American Association of Equine Practitioners Convention, afholdt 4.-8. december i Tennessee, USA.
Under sin præsentation, “Sådan genkender man tegn på unormal adfærd under opsadling og opstigning – og forståelse for den potentielle kliniske betydning”, fortalte Dyson, at observationer ifbm. Med opsadling kan give dyrlæger en chance for at genkende adfærd, der kan afsløre behov for sadeltilpasning, halthed eller andre sundhedsrelaterede problemer, der skal og bør løses.
Ubehag ved gjorden kan skyldes mavesår eller andre lidelser
Som et eksempel nævnte Dyson en undersøgelse ved University of California med 37 heste der led af gjord-ubehag (gjordkrampe). Inden for denne gruppe identificerede forskere efterfølgende et dusin heste med mavesår. Da de blev behandlet for lidelsen, forsvandt den ’dårlige’ opførsel hurtigt. Og måske mere sigende, så blev næsten alle hestene i undersøgelsen diagnosticeret med en eller anden form for fysisk lidelse.
’Gnaven eller sur’ er ikke normalt, forsikrede Dyson sit publikum. Alligevel bliver ejere og ryttere ofte vant til de signaler, heste bruger for at vise deres ubehag og angst. De er mere tilbøjelige til at søge dyrlægehjælp, når heste bliver virkelig aggressive – såsom at bide eller sparke – mens de ignorerer de mere subtile tegn.
Dyson beskrev normal adfærd under opsadling og opstigning som følger:
Engageret ansigtsudtryk
Afslappet, stille opførsel
Ingen tegn på nervøstiet eller angst
Ingen unormale kropsstillinger og ingen uro eller bevægelser, der tyder på smerte.
Undersøgelse af 200 heste
I 2020 gennemførte Dyson en undersøgelse, hvor hun og hendes hold observerede næsten 200 heste, mens de blev sadlet op og derefter fik rytter på og blev redet. Ryttere udfyldte først et spørgeskema for at registrere typisk adfærd, mens hesten blev observeret uden nogen indgriben. Alle hestene var arbejdsvillige og behagelige at ride ifølge rytterne. En tredjedel af rytterne svarede dog “ja” til spørgsmål, der identificerede besværlig adfærd under opsadling og opstigning.
En forsker observerede derefter, mens rytteren nærmede sig hesten med udstyr, placerede sadlen, spændte gjorden, lagde trense på og satte sig op. Observatøren holdt øje med ændringer i hestens ansigtsudtryk og unormal adfærd, såsom:
Modvilje mod at åbne munden for biddet
Hæve eller sænke hovedet for at undgå biddet
Løft af hovedet over normal hvileposition på et hvilket som helst tidspunkt
Sænke hovedet under normal hvileposition på ethvert tidspunkt
Hoved-kastning
Forsøg på at undgå stramning af næsebånd
Skære tænder
Gabe
Lægge ører ned
Næse-gnidning
Slikke med tungen
Slå med halen
Stirrer opmærksomt
Rulle med øjnene (viser det hvide i øjnene)
Drejning af hovedet mod gjord og sadel
Bide
Sparke
Skrabe
Opstigning skal være behagelig for både hest og rytter. Foto: Canva
66% af hestene ændrede adfærd
Det er væsentligt, at observatøren identificerede ændringer i adfærd og opførsel hos 66 % af hestene, og at adfærden varede i mindst 25 % og op til 50 % af opsadlings-tiden.
Hestene fra universitetets rideprogram var statistisk mere tilbøjelige til at have højere frekvenser af unormal adfærd under opsadling, bemærkede Dyson. Og det bekymrede hende. 12% af hestene i undersøgelsen, var skoleheste. “Og elever i ridesporten, der oplever denne adfærd kan derfor lære at tro, at det er normalt,” sagde hun.
Dårlig sadeltilpasning fremprovokerede også unormal adfærdsscore. 78 % af sadlerne kunne antages at have indflydelse på hestens præstationsevne
Ryttere skal oplyses
Dyson sagde, at det er vigtigt for dyrlæger at observere heste i hvile – før de sadles op – for at bestemme normal kropsholdning og adfærd. Hun foreslog også at bruge en tjekliste til at registrere adfærd, da adfærd sker hurtigt under opsadling og opstigning.
At oplyse rytterne, og dem der håndtere hestene, er også afgørende, sagde Dyson. Deltagerne i undersøgelsen lærte ihvertfald, at mærkelig, aggressiv eller stereotyp adfærd er tegn på stress, angst og smerte. En sur og gnaven hest, er næsten altid en hest, der har brug for dyrlægehjælp.
Berider Torben Frandsen, 46 år fra Tørring Ridecenter har sprunget adskillige heste ved et utal af stævner fra distrikts- til internationale 5* konkurrencer. Gennem årene har han opnået stor erfaring med at time opvarmningen af sine heste til konkurrencer på alle niveauer. Han indleder med at slå fast: ”Det er ikke på opvarmningen, hestene skal lære at springe! Det skal man have forberedt hjemmefra. Og så skal man huske på, at man ikke kan begynde at springe anderledes, eller ændre sin ridning på opvarmningen. Lad være med at gøre noget på opvarmningen, hesten ikke har lært hjemme!” understreger Torben Frandsen med fasthed i stemmen.
Opvarmningen er til for, at hestene skal springes varme i kroppen inden konkurrencen
Torben Frandsen
Opvarmningen er individuel
Man kan næsten sige: hver hest sin opvarmning. Det kan være forskelligt, hvad der er behov for i opvarmningen til konkurrencer for den enkelte hest. Og da det er tilfældet, begynder opvarmningen faktisk derhjemme. Man skal kende sin hest så godt, at man udvikler en rutine i opvarmningen hjemme i træningen. Hesten må ikke blive usikker på stævnepladsen, den skal være sikker i kendte rutiner.
For at få succes i konkurrence, kræver det, at man prøver forskellige muligheder for opvarmning af hjemmefra, til man finder ud af, hvad der fungerer for den enkelte hest. Og det er ikke kun springning, man skal fokusere på.
”Det er vigtigt, at hesten er smidig i kroppen, så den kan gå i god balance i en jævn rytme til springene. Den skal være ligeudrettet før og efter springet. Er den ligeudrettet, forstyrrer man heller ikke de andre ryttere i opvarmningen. Det virker forstyrrende, hvis hesten springer skævt eller drejer for tidligt efter springet,” understreger Torben. Og inde i selve konkurrencen, er det også helt grundlæggende, at hesten er ligeudrettet, når man rider på springet. Er den ikke det, vil det gå ud over dens teknik, og mulighed for at overvinde forhindringerne fejlfrit.
Grundlæggende opvarmning
Helt basalt skal hesten opvarmes, så den er i balance, så den reagerer på rytterens hjælpere og er lige. Hjemme i træningen kan man introducere forhindringer på forskelligt tidspunkt i opvarmningen, så man kan mærke, hvornår hesten føles til at være bedst tilpas i kroppen, og klar til at springe.
Du bør også være klar over, om hesten bliver hurtig træt, om den kræver en længere skridtopvarmning inden grundarbejdet i trav og galop. Hvordan reagerer den på vejret? Alle disse variabler har indflydelse på opvarmningen, og dermed også på, hvordan hesten klarer sig inde på banen i konkurrence.
Hestene skal ikke lære at springe på opvarmningen, det er noget man skal finde ud af sammen med sin ridelære/træner hjemmefra.
Torben Frandsen
“Man skal have en fornemmelse af, hvor mange spring hesten skal have på opvarmningen, efter den har været redet i dressurarbejdet. Du skal vide, hvornår den er afspændt, slapper af i kroppen, og er klar til at springe,” understreger Torben, og det er ikke nødvendigt, og slet ikke godt for hesten, hvis den bliver sprunget for meget på opvarmningsbanen. ”De bliver trætte inden de skal ind og præstere på banen, hvis hestene har været sprunget mere end en hel bane på opvarmningen,” understreger Torben, som har observeret en kedelig tendens til netop dette på opvarmningen.
Torben Frandsen og Zapitol SZ ved det internationale stævne Equitour 2021. Foto: Zibrasport Equest
Få spring er nok for de fleste heste
”Jeg rider sædvanligvis på opvarmningen ca. 20 ryttere før jeg skal starte,” fortæller Torben. Han skridter hesten i ca. 5 minutter, inden han går i gang med selve opvarmningen. Hvis det er ungheste eller yngre hingste han har med til stævne, bruger han gerne at longere dem inden opvarmningen. Det er muligt langt de fleste steder at finde plads til dette, og det tager lige toppen af energien og overskuddet af hestene, så de kan koncentrere sig om rytteren i opvarmningen, og ikke er til fare for de andre ryttere på opvarmningen, hvis de er overfriske.
”Jeg springer 3-4 gange på en lille lodret, springer nogle få gange på oxeren, og slutter af med at springe en enkelt gang på en forhindring, der er ca. 5 cm højere end den højde, jeg skal ride i klassen,” fortæller Torben. Den ”opskrift” passer på de fleste heste. Han sørger for, at hestene lige får et lille pusterum, inden han rider på banen. Det pusterum kan man selv bruge til at gå banen igennem i tankerne.
Hold hovedet koldt
Det kan naturligvis ske, at opvarmningen ikke går helt som man forventer det. Her gælder det i høj grad for rytter og træner, om at holde hovedet koldt, overveje hvorfor, hesten reagere som den gør, og forsøge at ændre på planerne, så de passer til den reaktion, man har fået fra hesten. Er den blevet usikker, må man skrue sin opvarmning tilbage, og springe et par gange over mindre forhindringer, så hesten genvinder tilliden til opgaven. Rytterens usikkerhed går direkte ”ned i” hesten, og derfor er det rytteren og trænerens fornemmeste opgave, at bevare overblikket på opvarmningsbanen.
Kend reglerne og tag hensyn
Det er ikke altid lige behageligt at opholde sig på opvarmningsbanen inden konkurrence. Det er et stresset miljø, og derfor er det vigtigt, man er velforberedt hjemmefra. Og det er ikke udelukkende rytterne, og trænerne, som skal være forberedte, forældrene til yngre ryttere har også en opgave, fortæller TD’er Bo Eriksen: ”Forældrene bør sætte sig ind i reglerne, så de forstår, hvad der foregår. Reglementet er for alle, ikke kun officials,” understreger han. Han oplever med jævne mellemrum misforståelser, der giver grobund for irritation hos forældre, trænere og ryttere, hvis de ikke har læst proportitionerne for stævnet. Så en væsentlig del af forberedelsen til konkurrence er at kende reglerne, kende proportitionerne, og kende til reglerne på opvarmningsbanen. Dem kan du læse mere om i artiklen: Hvordan rider man på opvarmningsbanen?
Kedelig udvikling
Med godt 35 års erfaring fra opvarmningsbanerne kommer Torben Frandsen afslutningsvist med et lille opråb: ”Ved nogle stævner må der trækkes en snor gennem ridehuset, for at rytterne ikke rider ind foran hinanden, når de springer på lodretten og oxeren. Det syntes jeg, er en trist udvikling, og et tegn på, man rider dårligere end for 20 år siden. Dengang kunne man ride ligeud før og efter springet, man kendte reglerne på opvarmningen. Når den snor nu er blevet nødvendig, er det for mig et tegn på, at man ikke får trænet sin hest godt nok hjemmefra.”
Om Torben Frandsen Tørring Ridecenter ligger i en lille by 15 km nord for Randers. I naturskønne omgivelser med udsigt over Randers Fjord. Stedet blev grundlagt i 1990 af Else Marie og Vagn Frandsen, som i 2002 indgik partnerskab med sønnen Torben Frandsen. Torben overtog ridecenteret i 2014. Af stedets faciliteter kan der nævnes en stor stald med plads til 48 heste, en walker, to ridehaller, to udendørs springbaner (græs og sand) samt to udendørs dressurbaner. Torben blev udlært i 1998 fra berider Holger Sørensen i Hjørring. Herefter red han to år hos Detlef Saul i Tyskland. Han vendte hjem til at godt job hos Jørgen Jensen på Dalby Ridecenter, hvor han var i to år. Torben er tidligere formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, han har pt. tre lærlinge. Samtidig fungerer stedet også som testcenter for hingste og hopper i Dansk Varmblod, hvor han er træningsleder for hingstenes materialprøver (10-dages observationstest og 35-dages materialprøve) samt stationsafprøvning (30 dage) af hopper.
100 heste deltog i undersøgelsen Undersøgelsen, der blev fortaget af forskere i Tunesien, viste at drægtighedsraten var markant højere hos hopper, der havde adgang til stråfoder 23 timer i døgnet, end hos hopper der havde adgang til samme mængde stråfoder 17 timer i døgnet. Forskerne fulgte 100 araberhopper på Sidi Thabet National Stud nær Tunis. Alle hestene modtog 10 kg. hø og 4 kg. fuldfoder om dagligt, og hver hoppe havde sin egen boks om natten og var på fold med sin flok seks timer om dagen. En time hver dag blev brugt på at lukke hopperne ud og ind fra fold. Forskerne fulgte hopperne i bedækningssæsonen – fra april til midt juli.
Under undersøgelsen fik halvdelen af hopperne deres fulde ration af hø i boksen og kun adgang til vand og mindre portioner stråfoder på folden (17 timers gruppen). Den anden halvdel (23 timers gruppen) fik halvdelen af deres hø i stalden og den anden halvdel på folden. Hopperne fik stråfoderet i individuelle hønet på folden, så man sikrede, at alle havde adgang til foder samt tvang hopperne til at spise langsommere.
Stråfoder hele døgnet gav højere drægtighedsrate Det viste sig at Hopperne i 23 timers gruppen havde meget nemmere ved at komme i fol end 17 timers gruppen. Således var 81% af hopperne i førstnævnte gruppe i fol i midt juli – modsat 53% i sidstnævnte gruppe. Ydermere var 59% af hopperne i 23 timers gruppen drægtige i første brunst, modsat 32% i 17 timers gruppen.
Ifølge forskerne kan årsagen til den iøjnefaldende forskel på procenter skyldes nedsat stres. At fodre hesten store mængder fodre på kortere tidintervaller med flere timers faste indimellem er påvist at forårsage stress samt mavesår. Derudover er det også mere naturligt for hestene at kunne nippe til stråfoder hele døgnet, hvilket de ville gøre i naturen. Hele undersøgelsen samt diskussionen af resultatet kan læses her:
Da Rachel Tucker, MVetMed, skrev “ledsupplement til heste” i en Google-søgning, blev hun mødt af en bred vifte af produkter, der blev annonceret af og til hesteejere.
“Bestanddelene i disse produkter er brede og varierede, fra byggesten i leddene til urter, krydderier, vitaminer, proteiner og antioxidanter i et tilsyneladende uendeligt antal kombinationer. De markedsføres ved enhver type og brug af hest og til ethvert ejer-budget. De har også en række annoncerede effekter, der tegner et meget forvirrende billede,” sagde Rachel Tucker.
I et forsøg på at skabe klarhed over, hvilke orale tilskud til leddene, der virker, gennemgik Tucker, associeret medarbejder ved Liphook Equine Hospital, i Hampshire, England, forskning og viden bag disse produkter og præsenterede sine resultater på British Equine Veterinary Association Congress i 2021, som blev afholdt i september i Birmingham.
Hestens ben er sammensat af flere led. Foto: Canva
Hvordan ved vi, at de virker?
Tilskudsfoder til hestens led er ekstremt populære blandt hesteejere, der ønsker at:
Opretholde hestens sundhed i leddene.
Forhindre eller bremse udviklingen af slidgigt (OA).
Reducere stivhed og smerte i led.
Forbedre velfærd og præstationer.
Give anti-inflammatoriske præparater.
Om de opnår de ønskede effekter, er dog ofte uklart. “Disse produkter er fødevarer, ikke veterinærlægemidler,” forklarede Tucker. “Derfor præsenteres de per definition ikke som havende egenskaber til behandling af sygdom, og der er heller ikke nogen kontrol eller krav til kvalitetssikring eller til at demonstrere effektivitet.”
Hvis disse produkter skal have en effekt, sagde hun, skal de:
Have en virkningsmekanisme, der opnår noget i leddet, uanset om det er anbefalet eller bevist.
Have passende biotilgængelighed (absorption) via oral administration. “Det nytter ikke at fodre et kosttilskud, der ikke når vævene og ikke har nogen chance for at have en effekt.”
Have bevis for en effekt og data til at retfærdiggøre deres brug.
Have en formulering og koncentration, der er passende og matcher forskningen.
Vurdering af effektiviteten af fire almindelige ingredienser
Mens flere ledtilskud indeholder en række ingredienser, der påstås at understøtte sundheden i hestenes led, så Tucker nærmere på fire kendte komponenter: To klassikere – chondroitinsulfat og glucosamin – og to trendy ingredienser, Boswellia serrata og gurkemeje.
Chondroitinsulfat
Chondroitinsulfat kommer fra bruskvæv fra hav- og pattedyr. Det blev set på med interesse, fordi det er de naturlige byggesten, der udgør et led, deraf ideen om, at det vil være godt at indtage det som supplement, for at hjælpe leddene. Det har nemlig også vist sig, at niveauet af chondroitsulfat reduceres i aldrende led. Man mener, at chondroitin både bevarer bruskens støddæmpende funktion og stimulerer reparationsfunktionen i bruskcellerne.
Ifølge Tucker har undersøgelser vist, at chondroitinsulfat har virkninger på ledvæv. Det ser også ud til at have anti-inflammatoriske virkninger i chondrocytterne (bruskceller).
“Hos heste ser det ud til at have en rimelig biotilgængelighed,” bemærkede hun. “Forskning hos mennesker viser, at det er sikkert, reducerer smerter og hævelser, forbedrer ledfunktionen og forhindrer indsnævring af ledrummet i knæet.”
Hun tilføjede dog, at en række undersøgelser også viser, at chondroitinsulfat ikke har nogen effekt overhovedet.
Mange heste får tilskudsfoder til leddene i deres krybbefoder. Foto: Canva
Glucosamin
Glucosamin er naturligt til stede i kroppen, og findes i store mængder i brusk og ledvæske. Glucosamin er nødvendigt for at producere glycosaminoglycan, et molekyle, der anvendes ved dannelse og reparation af brusk og andre kropsvæv. Traditionelt blev det fremstillet i et laboratorium fra kitin, et stof, der findes i skaller af rejer, krabber, hummere og andre havdyr, men nu er det almindeligvis fremstillet af plantebaserede kilder.
“Forskning viser gode in vitro (laboratorie) beviser for anti-kataboliske (forebygger nedbrydning) virkninger i leddet, pro-anabolske virkninger i chondrocytter og evnen til at hæmme inflammatoriske enzymer,” sagde Tucker.
In vivo (levende) beviser er imidlertid modstridende, med nogle menneskelige undersøgelser, der viser, at glucosamin ikke har nogen effekt på smerte eller funktion, og andre viser, at det gør.
Data viser, at glucosamin er sikkert, men har lidt dårligere biotilgængelighed end chondroitinsulfat. “Glucosamin kan stadig påvises i ledvæske, når det ikke længere kan påvises i blodserum, hvilket tyder på langsom eller ingen udnyttelse af intra-artikulært væv,” sagde hun. “Hypotesen er, at dens virkning i kroppen kan være indirekte og systemisk.”
Boswellia serrata
Også kendt som indisk røgelse, er dette produkt høstet fra harpiksen fra Boswellia-træer. “De aktive ingredienser i Boswellinsyre udviser antiinflammatoriske aktiviteter in vitro,” sagde Tucker. “De hæmmer en række pro-inflammatoriske cytokiner (signalmolekyler) blandt andre biokemiske effekter.”
Vi ved dog meget lidt om deres absorption og metabolisme, når de gives som kosttilskud. Selvom der ikke eksisterer veterinærbeviser for Boswellias virkninger på heste, har en række undersøgelser vurderet virkningen på mennesker med slidgigt.
“Forskere fandt beviser på moderate fordele, hvilket berettiger yderligere undersøgelse i lyset af, at risikoen for uønskede hændelser ser ud til at være lav,” sagde Tucker.
Foto: Canva
Gurkemeje
Gurkemeje er en plante, der stammer fra Asien. Nogle kalder gurkemeje for indisk safran på trods af, at gurkemeje intet har med safran at gøre. Årsagen er, at gurkemeje har en intens farve, ligesom safran har det. Den aktive ingrediens i gurkemeje er curcumin, en polyphenolforbindelse, der ligner dem, der findes i grøn te. “Forskere har rapporteret fordele (hos mennesker) via anti-inflammatoriske og antioxidante mekanismer,” sagde Tucker. “Det har vist sig at modulere forskellige signalmolekyler.”
Hun tilføjede dog, at det har dårlig biotilgængelighed. Mens der findes nogle beviser for gurkemejes virkning hos mennesker, viste den veterinære undersøgelse, der involverede hunde, ingen ændring målt på hunderejernes vurdering, men signifikant forbedring efter dyrlægens vurdering.
Konklusion
“Jeg er bange for, at jeg ikke ved, om led-tilskud virker,” sluttede Tucker.
Årsagerne til, at de måske ikke virker, varierer meget: “Positiv in vitro (levende)-forskning bruger uoverkommeligt høje produktkoncentrationer, og kliniske undersøgelser er tvetydige eller mangler,” forklarede hun. “Vi kan ikke ekstrapolere dem til produktet i en fælles tilskudsbeholder.” Desuden er placeboeffekten reel.
Den gode nyhed er, at disse produkter er sikre, sagde hun. Når du vælger en, skal du kigge efter et supplement produceret af et velrenommeret firma, der forsøger at sikre kvalitet. Det giver dig tillid til, at disse produkter har, hvad de siger, de har i sig
En hests hals er en kompleks struktur, hvor mere end hundrede muskler støtter og bevæger syv meget store hvirvler. Det er ikke ualmindeligt, at præstationsheste på et eller andet tidspunkt udvikler smerter i nakke eller ryg. Når alt kommer til alt, bruger heste hele deres krop i deres atletiske karriere. Succesfuld diagnosticering og behandling kan dog være problematisk eller udfordrende, da hals og nakke er en vital og kompleks del af hestens bevægeapparat.
Heldigvis har dyrlæger gennem årene registreret nogle særlige tegn, der kan hjælpe med diagnostik, ligesom de har lært, hvad der virker, og hvad der ikke gør, når det kommer til at afhjælpe smerten. Ved 2016 Western Veterinary Conference, afholdt i marts i Las Vegas, gennemgik halthedsspecialist Robin Dabareiner, hvordan dyrlæger kan diagnosticere og behandle hestes hals- og rygsmerter.
Smerter i nakke og hals
Ifølge Dabareiner (lektor i medicin og kirurgi for store dyr ved Texas A&M University College of Veterinary Medicine and Biomedical Sciences, i College Station) forekommer hals og nakkesmerter ofte hos midaldrende præstationsheste og er almindelig hos heste, der skal samle sig eller vende hurtigt (såsom dressur-, spring- og militaryheste).
Nakkesmerter viser sig ofte som dårlig præstation eller en adfærdsændring, der ikke matcher en hests personlighed. Dabareiner sagde, at specifikke tegn kan omfatte et gnavent udtryk, en reduceret vilje til at bøje nakken, at holde nakken i en neutral eller udstrakt position, en vilje til at arbejde i den ene retning, men ikke den anden, og modstand når hesten bliver bedt om at dreje eller bøje nakken.
(artiklen fortsætter under billedet…)
Hestens halshvirvler. Foto: Canva
Vær opmærksom på ændret adfærd
Det er vigtigt for en dyrlæge at vide alt om hestens forhistorie, når han vurderer en hest for potentielle nakke og hals-smerter, så vær forberedt på at informere ham eller hende, hvis din hest for nylig har vist følgende tegn:
Modstand mod at tage biddet ved opsadling
Indsigelse mod at få rørt ørerne
Er faldet
Trækker bagud, når den er bundet
Er begyndt at græsse med det ene forben mere fremme end det andet.
Ud over at indsamle facts om ændringer i adfærd skal dyrlægen udføre en detaljeret undersøgelse, herunder:
Visuel undersøgelse for muskelatrofi (svind), især på den ene side af nakken
Tjekke halsen for asymmetri eller knoglefremspring
Udførelse af en nakkefleksibilitetstest (hvor udøveren beder hesten om at bøje nakken til venstre og højre side)
En fyldestgørende halthed- og neurologisk undersøgelse
Om nødvendigt udfører røntgen, ultralyd og/eller scintigrafi
Behandlingsmuligheder
Mens mange heste med nakkesmerter kommer sig godt efter behandling, er nogle skader eller lidelser for alvorlige til at bringe en hest tilbage til sit tidligere præstationsniveau. Det er vigtigt at behandle hver enkelt hests tilstand individuelt med hjælp fra dyrlægen.
Dyrlæger har en række forskellige behandlinger til deres rådighed for heste med nakkesmerter, herunder:
Administration af ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler
Nedtrapning eller et fald i hestens arbejdsbyrde, enten midlertidigt eller permanent afhængigt af scenariet
Cervikale (nakkehvirvler) injektioner med antiinflammatorisk medicin, kortikosteroider og/eller profylaktiske antibiotika i facetleddene mellem halshvirvlerne
Mesoterapi – injektion af små mængder kortikosteroider og lokalbedøvelse i vævet under huden med det formål at reducere ubehag og forbedre bevægelsesområdet
Akupunktur
Kiropraktik
Laserterapi
Chokbølgeterapi.
Nakke- og rygproblemer er almindelige hos sportsheste, men de resulterer ikke altid i en forkortet karriere eller pensionering. Arbejd med din dyrlæge for at identificere problemet præcist og anvend målrettet behandling for at hjælpe med at eliminere din hests smerte og betændelse.
Mange heste vender tilbage til arbejdet efter behandling, og nogle kan endda føle sig bedre end nogensinde før.
Her på Zibrasport Equest delte vi den omtalte video tidligere på ugen, og du kan læse mere om problematikken og se videoen her. Der findes ca. 5000 ‘blodhopper’ på Island, altså drægtige hopper, der får tappet blod på farme på Island. PMSG (pregnant mare’s serum gonadotropin) fra blodet bruges bl.a. til at booste søers ægløsning inden de insemineres.
Forbund støtter stop for import og eksport af PMSG
FEIF (International Federation of Icelandic Horse Associations) fordømmer hoppernes forhold med følgende udtalelse:
”Billederne viser tydeligt, at dyrevelfærd og dyrebeskyttelse ikke respekteres eller overholdes på blodfarme i Island. For FEIF er hestevelfærd altafgørende, og ansvaret og respekten for et levende væsen må aldrig vige for kommercielle interesser. Som det internationale og verdensomspændende forbund af islandshesteorganisationer fordømmer FEIF denne praksis og mishandlingen af hopper på blodfarme. Vi støtter Europa-Kommissionens beslutning om at stoppe importen og produktion af PMSG. Vi bakker også op om enhver handling, som de islandske myndigheder tager for at standse denne procedure i Island fuldstændigt.”
– På vegne af FEIF’s bestyrelse, Gunnar Sturluson
Og det bakker Dansk Islandshesteforening op med følgende skriv:
“De forhold, som vi ser på de islandske blodfarme, er stærkt kritisable og uacceptable. Dansk Islandshesteforening bakker fuldt op om FEIF´s fordømmelse af praksis. Vi bifalder også, at der er taget initiativ til til at stoppe dette omgående.” – Sus Ulbæk, der er formand for Dansk Islandshesteforening.
Jon Vedding forklarer om symptomer og sygdomme i hestens øje og øjenlåg:
“Symptomer på øjensmerter hos heste kan være, at hesten kniber øjet i eller udviser lysfølsomhed (blinker meget i skarpt lys). Læg mærke til, om de øverste øjenvipper vender nedad – det kan også være et symptom på øjensmerter.”
En flænge i øjenlåget
Den skal behandles meget omhyggeligt for at undgå skade på hornhinden som følge af ardannelse. Der bruges f.eks. klorhexidin 0,05-0,1% udvendigt. Er kanten af øjenlåget påvirket, skal flængen syes omhyggeligt for at undgå hak i øjenlåget og nedsat funktion af øjenlåget og evt. heraf følgende skade på øjet.
Knuder og svulster
Jon Vedding fortæller:
“Som dyrlæge ser jeg ofte heste med knuder eller svulster i øjenlågene komme alt for sent. Selv mindre knuder skal behandles med stor alvor og bør undersøges og eventuelt fjernes. Fjernelse af en lille knude er nemt, mens en knude, der har fået lov til at vokse, kan være vanskelig at bortoperere. Nogle knuder er godartede, andre ondartede. Det kan vi kun finde ud af ved at fjerne dem og sende dem til undersøgelse.”
Sår på hornhinden
“Dette er en meget almindelig skade,” forklarer Jon Vedding. “Den kan f.eks. opstå, hvis hesten får en gren eller andet i øjet. Sådan en skade vil medføre smerter, så hesten kniber øjet sammen, og der er flåd fra øjet. Er flåddet gulligt og pusagtigt, er det tegn på infektion. En stor del af skader på hornhinden skyldes også underliggende øjensygdom som f.eks. måneblindhed (uveitis), og skader på hornhinden kræver derfor grundig udredning.
Diagnosen vil kunne stilles ved en øjenundersøgelse, og typisk vil dyrlægen anvende et farvestof, der afslører skader på hornhinden. Hvis der er tale om en overfladisk skade, vil øjet med den rette behandling være helet i løbet af 2-3 døgn, og symptomerne forsvinder igen. Mere dybtgående skader kan være meget alvorlige og kan koste hesten synet på øjet.
Synlig beskadigelse af hornhinden skal altid behandles intensivt og nogle gange operativt. Den type skader kræver øjeblikkelig behandling, hvor det kan blive nødvendigt at sy hornhinden. Tæt kontakt med dyrlægen er nødvendig, mens hornhindeskader behandles.”
Lidt om hestens øje
Hestens øje er på størrelse med en golfbold. Det er placeret i en benet hule og er beskyttet af kraftige øjenlåg, hvorpå der er hår, der dels registrerer, når noget nærmer sig øjet, og dels virker som beskyttelse mod snavs og fremmedlegemer.
Heste har også et tredje øjenlåg, blinkhinden, som er placeret nederst og ind mod næsen. Dette øjenlåg bevæger sig frem over øjet, når hesten ved hjælp af 6 kraftige muskler trækker øjet tilbage i øjenhulen, f.eks. hvis der er smerter i øjet.
